Båltænding: At beherske ilden og kunne tænde et bål er en af de grundlæggende teknikker et menneske, som færdes i naturen, må kunne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Båltænding: At beherske ilden og kunne tænde et bål er en af de grundlæggende teknikker et menneske, som færdes i naturen, må kunne."

Transkript

1 Side 1/22 Båltænding: The fire is the main comfort of the camp, whether in summer or winter, and is about as ample at one season as at another. It is as well for cheerfulness as for warmth and dryness. Henry David Thoreau: The Writings of Henry David Thoreau, vol , p. 43 Ild: At beherske ilden og kunne tænde et bål er en af de grundlæggende teknikker et menneske, som færdes i naturen, må kunne. Tidligere i menneskets udviklingshistorie har det været evnen til at kunne tænde bål, som for alvor gjorde mennesket til dyrenes og naturens overmand. Bålet kunne producere varme, hvor klimaet var koldt, og kunne samtidig bruges til at skræmme vilde dyr væk fra bopladsen. Ligeledes kunne ilden bruges til at fjerne trævækst over et større område. Et moderne friluftsmenneske vil muligvis kunne argumentere for, at ildens betydning for at klare sig i naturen er noget formindsket. Der eksisterer mange forskellige teknologiske landvindinger, som gør det muligt at gennemføre selv længere ture uden nogen sinde at tænde et bål. Problemet er blot, at man på sådanne ture bliver meget afhængig af sit udstyr. Hvis man lærer sig at tænde bål med enkle midler under alle forhold, er man ikke længere afhængig af sit udstyr. Man kan stadig bruge det højteknologiske udstyr og de smarte små kogeapparater: men den dag teknikken fejler, er man ikke prisgivet. Man har stadig sig selv og sin egen viden og kunnen at stole på! Ildtændingsmidler: Ildtændingsmidler er så vigtige, at man ofte vil medføre flere forskellige typer deraf. Ligthere: Engangslightere er et udmærket udgangspunkt. Mere enkelt og billigt kan det næsten ikke blive. Der er til flere hundrede optændinger i en enkelt lighter, og selv når gassen er brugt op, kan gnisten fra lighteren stadig bruges til at antænde helt fint tønder. Tændstikker:

2 Side 2/22 Tændstikker er muligvis lidt forældede, men hvis man har tålmodigheden, kan man modificere almindelige tændstikker til at være ganske effektive ildtændere under alle vejrforhold. Dyp hele tændstikken i smeltet stearin nogle gange, men lad stearinen tørre mellem dyppene. Derefter er tændstikken vandtæt. Umiddelbart inden brug gnides stearinen af tændstikkens hoved, og den tændes som normalt. Hvis hele tændstikken har været dyppet i stearin forlænges både flammens varme og brændtiden betydeligt, idet tændstikken vil fungere som en væge, indtil stearinen er brugt op. Hvis man benytter den amerikanske strike anywhere tændstiks type som grundlag for ovenstående modifikation, behøver man ikke engang sørge for at holde tændstikæsken tør. Tændstikkerne kan opbevares i en filmdåse (stearinlaget sørger for at holde tændstikkerne adskildte, således de ikke selvantænder) og når man skraber stearinen af tændstikshovedet kan de tændes mod en hvilken som helst ru overflade. Metaltændstik, ildstål eller Firesteel : Metaltændstikken kan når man først har lært den grundæggende brugsteknik hurtigt udvikle sig til at blive det foretrukne ildtændingsmiddel. Metaltændstikken består af en rund stang bestående af en Ferrocium/magnesiumlegering (kaldet mischmetal), som er i stand til at producere meget varme gnister, når den bliver strøget hårdt med hærdet stål (fx bagsiden af knivsbladet) Metaltændstikken produceres i forskellige udformninger af flere forskellige firmaer. De ovenfor viste eksemplarer er fra Light my Fire og fås i to udformninger, nemlig en mindre (rød) Scout model og en lidt større (Army) model.

3 Side 3/22 Begge er udstyret med en lille tandet stålplade, som bruges til at stryge ned langs magnesiumstangen. Der vil herved blive produceret meget varme (ca 3000grader), hvormed man kan antænde andre materialer. En sådan metaltændstik er næsten lige så nødvendig som kniven. Improviserede ildtændingsmidler: Ildbor: Ildboret er så vidt vides én af de ældste ildtændingsformer. Det er også den form, som kræver mindst udstyr alt til et ildbor kan fremstilles af naturens materialer, også selv om det skulle være nødvendigt at benytte værktøj af sten! (Fremstilling af ildbor er for øvrigt et rigtigt godt aktivitetsforslag i forbindelse med turprojekter. Regn dog med, at en komplet proces tager rimelig lang tid man skal afsætte omkring 3 4 timer til en sådan aktivitet måske endda mere tid, hvis man kun bruger sten som værktøj og naturmaterialer til buestrengen.) Ildboret består af flere dele, selve boret, en bundplade, en bue og et håndtag. Selve boret eller spindelen er blot et stykke tørt og rundt træ. Pinden skal være omkring 2 cm tyk og have en længde på omkring 30 cm. Buen kan tilvirkes af et hvilket som helst passende stykke træ. Som buestreng benyttes én eller anden form for snor med mindre man selvfølgelig vil være rigtig primi agtig og kun vil benytte naturmaterialer. I så tilfælde kan buestrengen laves af flettede fibre fra brændenælder eller lignende fiberrige naturmaterialer. Hvis man benytter naturfibre, er det vigtigt, at man ikke beskadiger fibrene under fletningen, men banker fibrene fri fra det materiale, de tages fra. Benyttes eksempelvis brændenælder, skal stænglerne bankes godt igennem med et passende stykke træ, medens de ligger oven på et andet stykke træ. Derved frigøres fibrene fra den klistrede masse, som holder den sammen, hvilket gør, at de tynde fibre kan snoes eller flettes sammen til en lang snor, uden at de enkelte fibre knækker. Bundpladen kan laves på mange måder, men træet dertil skal tildannes forholdsvis firkantet. En bredde på 5 10 cm, tykkelse på omkring 2 cm og længde på 15 til 20 cm er passende.

4 Side 4/22 I bundpladen skal der laves nogle små indsnit fra siden. Indsnittene skal være store nok, til at forkullet træstøv, produceret af friktionsvarmen mellem spindel og bundplade, vil kunne falde igennem indsnittet; men på den anden side skal indsnittene være små nok til, at spindelen ikke bare borer sig igennem. Det samme hul eller indsnit kan bruges ved flere optændinger; men efter et stykke tid har spindelen arbejdet sig helt igennem. Så er det tid til at lave et nyt indsnit i stedet for. Desto smallere indsnittet kan være samtidigt med at det tillader træstøvet at falde jo bedre. Ligeledes vil det være mere effektivt, hvis ens indsnit er bredere for neden end for oven på bundpladen. Væggene i indsnittet skal gerne være forholdsvis glatte, således at det forkullede træstøv falder helt igennem og ikke sætter sig fast på siderne i indsnittet. Tophåndtaget skal bruges til at presse den øverste ende af ildboret ned mod bundpladen, medens man benytter buen til at skabe den roterende bevægelse. Håndtaget kan selvfølgelig blot være en stump træ, men hvis man lægger lidt energi i at finde eller tilvirke et bedre udformet håndtag, vil man kunne lave ild både hurtigere og sikrere. Ilden laves ved friktionsvarme mellem spindelen og bundpladen hvis man så også har en solid portion friktion mellem spindel og tophåndtag, bliver boret sværere at trække. Et godt tophåndtag laves fx af en sten med en naturlig hulning i. Alternativt kan et stykke træ, hvori der er indlagt en stump sten, benyttes. Når man bruger ildboret, placeres den ene ende af boret på et af indsnittene i bundpladen, buestrengen snoes en omgang rundt om ildboret, og ildboret holdes på plads af håndtaget. Man holder bundpladen fast med den ene fod, griber med den ene hånds håndflade om håndtaget og trækker med den anden hånd buen, således at spindelen roterer. Der er tre stadier i ildborets brug: Først presser man rimeligt hårdt på tophåndtaget, mens man kører langsomt med buen. Her er formålet at presse spindelen ned i bundpladen, således at de to emner tilpasses hinanden. Dette stadie er forholdsvis kort kun omkring 10 tag med buen. I andet stadie kører man forholdsvis hurtigt med buen, samtidigt med at man letter presset med tophåndtaget. Her er formålet at få varmet spindel og bundplade op, samtidigt med at man skaber det fine træsmulder, som senere skal antændes. Efter omkring 20 tag med buen

5 Side 5/22 skulle der gerne komme en svag røg. Man fortsætter, indtil røgen bliver stabil og mere fyldig. (20 50 tag med buen) Herefter (tredje stadie) kører man fuld kraft for at skabe så meget varme som muligt, dvs øge presset på tophåndtaget samtidigt med, at man forsøger at holde den høje hastighed. Herved skabes yderligere friktionsvarme, som antænder det fine træsmulder. Derefter skulle der gerne være en stabil røgudvikling fra det ulmende træstøv, som er faldet gennem indsnittet og ligger på jordoverfladen nedenunder og ulmer. Så er tiden nået til forsigtigt at fjerne bundpladen og resten af ildboret. (Det anbefales især hvis jorden er våd på det pågældende tidspunkt, at lægge en lille flad sten eller et stykke bark under indsnittet. Det ulmende træstøv vil derved falde ned på stenen/barken uden at komme i kontakt med den våde jord. Ydermere gør stenen/barken, at de ulmende gløder kan flyttes til et mere egnet bålsted.) De ulmende gløder skal holdes i live ved at man puster luft dertil, samtidigt med at man enten drysser man små mængder af velegnet tønder ned på/ved det ulmende træstøv eller overfører den lille glød til en i forvejen forberedt rede af meget fint tønder (Dun fra frøstanden på tidsler eller dunhammer, opflosset birkebark, meget tørt græs, etc). Herfter puster man gløden frem til flamme. For at have succes med ildboret skal man virkelig have gjort sig omhu med forberedelse og udvælgelse af tønder. Der er vidt forskellige holdninger til hvilke træsorter, der er bedst til ildbor. Jeg har prøvet næsten alle danske træarter; og kan lave ild med rigtig mange forskellige. Til introduktion af begyndere og undervisning i ildbor er det dog min erfaring at piletræ er det foretrukne materiale til både spindel og bundplade. Træet skal være helt knastørt.

6 Side 6/22 Ildbor i brug: Bundplade med røg hvis det bliver ved med at ryge fra træsmulderet når du fjerner spindelen har du faktisk lavet ild. Den lille glød skal blot blæses frem til flamme. Her kan du se røgen:

7 Side 7/22 Her er bundpladen fjernet så kan gløden for alvor ses: Sådan ser bundpladen og spindel ud efter brug:

8 Side 8/22 Batteri og ståluld: Samme type findelte tønder, som beskrevet under ildboret, kan antændes med et par lommelygtebatterier og lidt ståluld. Stålulden overdrysses med tønderet, hvorefter der sættes strøm der til. Den producerede varme vil få tønderet til at ulme, hvorefter en lille gnist og flamme kan pustes frem. Afhængig af størrelsen på batteriet er denne metode enten let eller svær. Flint og stål: Flint, som slåes hårdt med hærdet stål, vil producere gnister. Det er samme princip som kendes fra tidligere tiders fyrtøj. Gnisten skal fanges af noget meget letantændeligt tønder (som beskrevet under ildboret), hvorefter der kan pustes en flamme frem. Metoden er svær at lave rigtig varme gnister med, så den er svær at anvende under svære vejrforhold.

9 Side 9/22

10 Side 10/22 Optæningsmidler: Hvadenten man på turen regner med at få brug for et bål eller ej, kan det være fornuftigt hjemmefra at forberede en lille æske eller pose med helt tørt optændingsmateriale, hvis det skulle blive nødvendigt at tænde et bål. Birkebark: Birkebark er naturens multimateriale! Det kan bruges til så meget nyttigt i forhold til friluftsliv. De helt tynde hvide flager fra birkebarken kan pilles af og skæres i meget tynde strimler og bruges som optænding med det samme. Hele stykker af birkebark kan også bruges, men de skal tørre, førend til skæres i strimler. Når man laver sådanne optændingsmidler, afgøres graden af findelthed af, hvor varmt et optændingsmiddel, man har til rådighed. Tændes ilden med en lighter eller tændstik, kan optændingsmaterialet bestå af ganske store stykker. Tændes ilden med mere primitive midler skal optændingsmaterialet (tønderet) være meget findelt. Dunhammer: Det tynde hvide fnuller fra dunhammer er meget anvendeligt som optændingsmateriale, når det er helt tørt. Græs: Tørt græs og tørre blade kan findeles og bruges som tønder eller optændingsmateriale. Charcloth: Charcloth betyder egentligt forkullet klæde og skabes ved at udsætte bomuld for høj varme, men uden ilttilførsel. En måde at producere charcloth på er at benytte en tom metaldåse, hvor låget kan fastgøres lufttæt. (fx gamle malerbøtter men vask dem rene for maling inden!). Dåsen skal fyldes med bomulsstof (gerne lidt forvasket og slidt), låget lukkes lufttæt, og dåsen forsynes med et lille hul (på et par mm diameter) i låget. (Hullerne sørger for at evt overtryk kan udlignes) Når dåsen lægges på bålet, vil der komme ganske store mængder røg ud fra de hullet. Det er ganske normalt og betyder ikke, at bomulden er i færd med at brænde væk der kan nemlig ikke komme ilt ind i dåsen!

11 Side 11/22 Når røgmængden aftager, fjernes dåsen fra bålet, og hullet stoppes hurtigt til med en dertil spidset pind. Når dåsen er helt afkølet, kan den igen åbnes, og man kan inspicere resultatet. Bomulden skulle gerne være blevet noget mere skrøbelig, men ikke totalt have mistet struktur (ligesom fx brændt papir som smuldrer mellem fingrene). Fyrsvamp: Fyrsvampen kaldes også Tøndersvamp og lyder det latinske (biologiske) navn Fómes Fomentárius. Svampen er temmelig almindelig i hele landet og findes mest på gamle bøgetræer, men kan også vokse på andre træer. Svampen er ret hård og vedagtig og har en ensartet grå overflade. Svampen findes på træerne hele året, og kan indsamles hele året. Svampen sidder temmelig godt fast på træet derfor skal der anvendes en solid kniv eller andet værktøj ved indsamlingen. Indsamling af svampen skader ikke træet svampen snylter på træet; men svampene vokser ret langsomt, og siden man kun skal bruge meget lidt fyrsvamp pr optænding, vil det selvfølgelig være hensigtsmæssigt kun at indsamle de eksemplarer, man har brug for. Historisk set: Fyrsvampen har sandsynligvis været anvendt som tønder helt tilbage fra stenalderen. Et komplet fyrtøj med rester af fyrsvamp blev udgravet fra en udgravning i Thyregod allerede tilbage i begyndelse af 1900 tallet. Fyrtøjet blev dateret til tidlig bronzealder. Det synes derfor realistisk at antage, at fyrsvampens funktion som optændingsmiddel har været kendt af mennesket i lang tid. Brugen af fyrsvampen som optændingsmiddel er dokumenteret ved flere kilder på flere tidspunkter op gennem historien. Først i 1800 tallet begyndte andre ildtændingsmetoder at vinde indpas. Svampens navn viser tydeligt, hvilken anvendelse fyrsvamp eller tøndersvamp har haft. 'Tønder' er et gammelt dansk ord for helt fint optændingsmateriale. 'Fyr' betyder ild og kendes ligeledes fra det gamle ildtændingsmiddel 'Fyrtøj' som består af et stykke hærdet stål, et stykke flint og lidt fyrsvamp. Fyrsvampen han have haft anvendelse som optændingsmiddel endnu tidligere i historien. Overalt på jorden hvor der udgraves bopladser fra den tidligere menneskerace Homo Erectus (det oprejste menneske), findes samtidigt rester fra anvendelse af ild. Hvorvidt Homo

12 Side 12/22 Erectus var i stand til selv at frembringe ild eller blot transportere og vedligeholde ild startet af lynnedslag er så vidt jeg ved ikke endeligt afklaret endnu. Homo Erectus levede for år siden dvs under næstsidste istid. Forberedelse: For at fyrsvampen kan anvendes som optæningsmateriale, skal den være helt tør. Ved almindelig tørring uden kunstig opvarming kan denne proces tage en hel sommer. Med mere moderne hjælpemidler (ovn på lav varme) kan processen overstås på et par timer. Der er flere forskellige måder at forberede fyrsvampen på. Generelt for alle metoder er, at fyrsvampen skal findeles på en hensigtsmæssig måde eksempelvis ved at skære fyrsvampen i tynde (3 4mm) skiver. Hvis man samtidig skærer på tværs af fyrsvampens små langsgående porer lettes ildtændingen en smule. Generelt for alle metoder er også, at fyrsvampen udover skiveskæringen også skal behandles mekanisk med henblik på at løsne de enkelte fibre fra hinanden. Dette gøres eksempelvis ved at gennembanke fyrsvampen efter skiveskæringen, og til sidst nulre de enkelte stykker. Fyrsvamp i helt tørret tilstand kan fænge uden yderligere behandling. Det er dog meget lettere at få den til at fænge med nogen forberedelse. Aske metoden: Askemetoden er formentlig den mest oprindelige metode til forberedelse af fyrsvamp. Man laver en blanding af bålaske og vand og koger fyrsvampen i denne opløsning. Fyrsvampen skal efterfølgende tørres grundigt. Det er normalt lettest at skiveskære og gennembanke fyrsvampen inden kogning og efterfølgende tørring. Kemi metoden: Hvis man vil imponere andre med sin kunnen udi primitiv ildtænding kan man behandle fyrsvampen med forskellige kemikalier. Kaliumnitrat er én mulighed. Kaliumnitraten opløses i vand (ca en lille skefuld til en halv liter vand). Benyttes fx kaliumnitrat vil man

13 Side 13/22 kunne lave en fyrsvamp som fænger og brænder varmt ved blot den mindste gnist. Dette kan være velegnet til demonstrationsforsøg i visse sammenhænge og kan også anvendes til at give uerfarne deltagere på friluftsforløb succesoplevelser med deres første primitive ildtændingsforsøg. Kaliumnitrat er et forholdsvis reaktionsvilligt stof, som bla benyttes som konserveringsstof i fødevareindustrien (E 252) samt som komponent til forskellige gødningsblandinger og som komponent i brændstofblandinger til amatørraketter (vældig populært i USA, heldigvis ikke helt tilladt herhjemme!) Stoffet er i nogen grad i familie med ammoniumnitrat, hvilket har været genstand for en del mediepostyr, fordi det kan anvendes til fabriktion af bomber. Kaliumnitrat er temmelig svær at antænde i ren form derfor tør jeg også videregive opskriften her uden en hel masse sikkerhedsadvarsler; men pas alligevel på. Som en bibemærkning kan tilføjes at Kaliumnitrat blandet i et bestemt forhold med en bestemt form for sukker ofte er blevet benyttet som røgbomber. Denne blanding er i øvrigt ikke helt stabil, røgen er hamrende usund og i det hele taget er der mulighed for nogle seriøse forbrændinger bestemt ikke anbefalelsesværdigt! Historisk set er der beskrevet forskellige lignede behandlinger af fyrsvamp, hovedsagelig på svovlbasis. Hvis man ikke ønsker at eksperimentere med kaliumnitrat, eller er bange for at få PET på nakken når man går ned til materialisten og bestiller 100g kaliumnitrat, kan man anvende almindelig lampeolie med samme gode resultat. De behandlede stykker af fyrsvamp lægges simpelt hen i blød i lampeolien. Rent økonomisk vil det i øvrigt ofte være billigere at købe kaliumnitraten på planteskoler. Det har i mange år været brugt som accelerator til kompostering. Fordelen ved behandlingen med kaliumnitrat er at virkningen holder sig ganske længe, hvorimod lampeolien vil fordampe over tid. Pas i øvrigt på med ikke at overskride den foreslåede blanding af kaliumnitrat og vand væsentligt. Det eksploderer ikke af sig selv, men gør fyrsvampen så brændbar at den bliver nærmest ubrugelig. Benyttelse: Fyrsvampen kan anvendes som tønder i forbindelse med alle former for primitiv ildtænding.

14 Side 14/22 Hvis man skal gøre ild med flint og stål holdes en lille stump af fyrsvampen ovenpå den flintesten man slår på med ildstålet. Fyrsvampens egenskab er netop at den kan holde på gnisten, og at denne kan pustes frem til en lille flamme. Benyttes et ildbor lægges bitte små stumper af fyrsvamp hen mod det ulmende træstøv, som ildboret har produceret. Herefter kan en flamme pustes frem og antænde lidt større tønder. Hvis man er rigtig sparsommelig kan man når fyrsvampen har gjort sit arbejde og antændt andet tønder slukkes fyrsvampen igen og genbruge den ved næste ildtæning. Den sodede overflade gør i øvrigt blot svampen mere modtagelig for gnister næste gang. Grundlæggende optændingsteknik: For at et bål kan startes, må der være 3 ting til stede: Varme, Brændstof, Ilt. Ilten findes normalt i rigt mål i atmosfæren, som brændstof benyttes normalt træ, og varmen fås fra ligther, tændstik, lup el. lign. Det er vigtigt i optændingsfasen, at træet står op (fx. i pyramidefacon), da dette sikrer en stor tilførsel af ilt til ilden. Et bål, hvor brændet står op vil brænde hurtigere og varmere end et bål, hvor brændet ligger ned. Optændingen foregår i tre faser. Først antændes tønderet, som består af helt tørre letantændelige dele. Fx. tørt mos, tørt smuldret birkebark, tørt græs, pinde (i størrelse svarende til en halv tændstik!), tørre fyrre og grannåle, pulveriserede svampe, etc. Fælles for dette er, at det kun behøver en gnist for at fænge. Tønderet benyttes til at antænde optændingsbrændet, som fx. består af amerikanske ildtændere: småpinde men en længde på cm og en tykkelse på ca 1 cm, hvor man snitter pindene således, at de er flosset op uden at være skåret i stykker. Tørre kviste fra enebærbusken er også meget gode. Tønderet benyttes hovedsagligt, hvor man ønsker at gøre ild med forholdsvis primitive midler fx. lup, ildbor, stål og flint el. lign. Hvor man benytter tændstikker el. lighter, kan man ofte antænde optændingsbrændet direkte. Man kan fx. benytte birkebark som optændingsbrænde. Når optændingsbrændet er antændt, placeres flere små pinde i oprejst i cirkel udenom. Dette giver en pyramidelignende struktur, hvor flammerne kan slå op om pindende, og hvor der tilføres rigeligt ilt.

15 Side 15/22 Når der er godt gang i småpindene, er det tid at lægge større brændestykker på. Senere, når bålet rigtigt fænger, kan man brænde friske, våde eller fugtige kævler. Generelt anbefales det dog at tørre vådt træ over bålet, inden man brænder det Det giver mindre røg! Træarternes anvendelighed: Pil: Bestemt ikke egnet pga. meget lav massetæthed Hyld: Bestemt ikke egnet pga. meget lav massetæthed Lind: Godt, hvis helt tørt giver god varme Fyr & Gran: Godt til optænding. Brænder hurtigere end løvtræ, giver derfor ikke godt glødebål. Ahorn: God varme, men skal kun anvendes helt tørt Bøg: Større massetæthed end gran, derfor bedre gløder og bedre varme. Eg: Sjældent. Meget godt til glødebål Elm: Skal være helt tørt. Brænder godt, men hurtigt Ask: Godt, men sjældent. Birk: Meget anvendeligt til bål og til optænding, brænder hurtigt ikke godt til glødebål. Forbrændingsprocessen: Når træ opvarmes, frigives forskellige gasser fra træ Faktisk er det ikke træet, men disse gasser, der brænder. I en korrekt forbrænding vil op imod 90% af træet omdannes til gasarter resten bliver til træ og aske. For at udnytte brændslet bedst muligt, ønsker man selvfølgelig at udnytte disse gasser så godt som muligt; derfor skal temperaturen i bålet være så høj som muligt. For at opnå en høj temperatur i bålet er bl.a. følgende faktorer vigtige: Anvend kun godt tørret træ med høj brændværdi Anlæg en korrekt bålplads, så forbrændingen holdes på et lille areal. God lufttilførsel er meget vigtigt En bålplads med større sten ved siden reflekterer varmen tilbage i bålet og giver endnu højere forbrændingstemperatur

16 Side 16/22 Hvis bålet brænder med en lavere temperatur end de 900 grader, vil man ikke opnå en optimal forbrænding. De gasarter, som ikke bliver antændte, vil findes i røgen fra bålet. Dette er usundt og frådseri med naturens ressourcer. Et korrekt opstillet bål, antændt med gennemtørt træ, ryger næsten ikke! Hvis røgen er hvid, fyres enten med vådt brændsel eller også er bålet spredt over et for stort areal. Hvis røgen bliver sort eller grålig, er forbrændingen ufuldstændig, og man sender giftige el. usunde gasarter ud i luften i stedet for at udnytte træets brændværdi ordentligt. Især carbonmonooxid er et ofte forekommende problem i bålrøg. Hvis forbrændingstemperaturen ikke er høj nok, bliver carbonmonooxiden ikke forbrændt (ordentligt) og følger derfor med røgen fra bålet. Forklaringen på den lave forbrændingstemperatur kan være et sammenspil af flere faktorer. En stabil lufttilførsel er vigtigt for at danne en helt ren forbrænding derfor skal bålet være konstrueret med luftkanaler imellem de stene, der bruges til reflektorer. Ligeledes må bålet ikke spredes ud over et for stort areal derved spredes også varmen på et større areal, hvilket forhøjer risikoen for, at den optimale forbrændingstemperatur ikke nås.

17 Side 17/22 Derudover har det stor betydning, om brændet ligger ned eller står op. Hvis brændet står op og er omgivet af luft på alle sider, vil der være større lufttilførsel, og deraf følgende højere forbrændingstemperatur. Ligger brændet ned, begrænses lufttilførslen og temperaturen vil være lavere. Samme princip kendes fra brændeovne og fastbrændselskedler, hvor der er mulighed for at styre, hvor stor en mængde luft der ledes ind i forbrændingskammeret. Brændet varer selvfølgelig længere, hvis lufttilførslen ikke er så stor, men det er falsk økonomi, for man får ikke udnyttet træets brændværdi ordentligt. Mange af de udforbrændte gasarter er i større mængder direkte helbredsskadelige for mennesker, og for personer med luftvejsgener kan selv små mængder af sådanne forbrændingsrester være generende. Stearinbomber : Selvfølgelig skal en ægte friluftsnørd kunne tænde bål blot med ildbor eller flint og stål, og visse vil mene, at alle andre metoder er det rene snyd. Så enkelt forholder virkeligheden sig dog ikke altid. Selv om man muligvis er meget sikker på sin evne til at tænde bål med primitive midler, kan der alligevel være god fornuft i at medbringe mere begyndervenlige optændingsmidler. Er man afsted som leder for andre, betyder det, at man kan anvende sin fulde koncentration i forhold til ledelsesansvaret i stedet for at bruge tid på at koncentrere sig om et bål. Af alle de forskellige former for begyndervenlige optændingsmidler, der findes, er stearinbomber nok noget af det mest fleksible. Stearinbomber er slet ikke så voldsomme, som navnet antyder. Tværtimod er det en meget sikker måde at tænde et bål på, fordi stearinens forbrænding er meget mere kontrolleret end diverse vædskeformige optændingsmidler. Mini versionen af stearinbomben laves blot ved at dyppe almindelige tændstikker i smeltet stearin, hvorved brændtiden forlænges, og samtidigt er tændstikkerne gjort vandtætte. Før brug fjernes den del af stearinen, som dækker for tændstikkens svovlhoved, hvorved tændstikken kan antændes på normal vis. Ideen med stearinbehandlede tændstikker kan udvides, således at man fx. stearinbehandler sammenrullet avispapir på samme måde. Derved fås nogle meget effektive optændingsblokke til brug under vanskelige forhold.

18 Side 18/22 Specielle anvendelser varmebål til natbrug: En nying er en båltype som desværre ikke kendes af ret mange længere. Det er lidt en skam, for den er rigtig nyttig til de situationer, hvor man gerne vil have et bål med jævn varme, der kan brænde i timevis, uden at det skal tilses eller tilføres nyt brænde. Man anbringer en mængde fint snittet optændingsmateriale oven på en tør kævle og antænder dette. Når ilden fænger lægges en ny tør kævle lægges ovenpå den første og man får en stabil ild, hvor de to kævler langsomt brænder op. Nying blev benyttet meget af samerne og senere også af pelsjægerne i Nordcanada. De havde en grundregel, som sagde, at kævlen skulle være en tomme tyk for hver time, den skulle brænde under normale vindforhold passer den regel meget godt, så to kævler på hver 30 cm tykkelse giver pasningsfrit bål i omkring 12 timer! Nying princippet kan anvendes til både store og små bål til rigtig vinterbrug lægges nyingen parallelt med ens bivuak, og kævlerne skal der være lige så lange som bivuakken! (Læg nogle sten eller en anden kævle mellem nyingen og din bivuak herved forhindres den øverste kævle i falde ned det ville være træls at få besøg af en brændende kævle i fodenden af sin sovepose!)

19 Side 19/22 For canadapionerene var det en naturlig ting at lade et bål brænde, mens de sov; men for moderne mennesker vil mange finde det farligt. Derfor er det en god ide at skiftes til at have bålvagt natten igennem så har man sikkerheden i orden, samtidigt med at man kan nyde bålvarmen. Placering anlægning af bålplads Inden man tænder et bål, bør man nøje overveje, hvordan dette bål skal placeres i forhold til omgivelserne, således at ilden ikke spredes. Der bør være mindst 2 meter fra bålet til nærmeste brandbare materiale, således at gnister ikke forårsager uheld. Generelt er det en god idé at anlægge bålpladsen med stenvægge og stenbund. Dette bør gøres også ved ganske små bål. Steder, hvor man ikke umiddelbart har adgang til sten, fjernes græstørvene i to spadestiks dybde, og der placeres sten el. store kævler udenom ildstedet. Lav aldrig større bål, end der er behov for. Ved båltænding i områder, hvor undergrunden er meget fugtig el våd og ved båltænding i sneklima, placeres bålet på en eller anden form for platform (fx. et lag friske kævler). Ved båltænding i områder, hvor der er tørv i undergrunden, er det også nødvendigt at anbringe bålet på en platform. Hvis tørven antændes, kan ilden sprede sig i undergrunden og komme op til overfladen helt andre steder. En sådan ild kan vare ved i flere år. Store og små bål: Hvor stort skal et bål være? Det afhænger selvfølgelig noget af anvendelsen, men generelt laver danskere ofte meget store bål, hvor meget mindre bål egentligt ville være rigeligt. At koge mad over bål behøver ikke betyde, at man skal tænde kæmpe bål faktisk er brændværdien fra nogle småpinde rigeligt til at give varme til madlavning. Et improviseret feltkomfur kan således laves af en konservesdåse, hvor man skærer låget af, og derefter prikker lufthuller i. Der fyres med små pinde i størrelse som ispinde. Hvid mand laver stort bål og sidder langt væk, rød mand laver lille bål og sidder tæt på

20 Side 20/22 Båltyper: Jægerild: To store kævler lægges mellemrum i midten. Spalten imellem kævlerne skal åbne sig mod vinden. I hulrummet imellem kævlerne placeres bålet. En meget varm og stabil ild til madlavning. Stjerneild: Især anvendelig, hvor man ikke ønsker at hugge brænde. Store udelte kævler på 1 2 meters længde kan benyttes. Til hvert bål bruges et antal kævler, som placeres i stjerneform. Bålet antændes i midten. Hvis man i midten af stjernen også placerer nogle store sten, kan bålet også anvendes til madlavning, idet gryden kan støttes på stenene.

21 Side 21/22 Pagodeild: Kævlerne placeres ovenpå hinanden i firkant pagodeform. Anvendeligt til store lejrbål, som skal give store flammer og meget lys. Bålet brænder forholdsvis hurtigt, fordi der stadig er stor tilførsel af frisk ilt. En nem antændingsmetode er at fylde pagoden op med tørre granris og småkviste. Pagodebålet er desuden den bålform, som er bedst egnet til signallering, idet det udvikler meget store flammer. Til signalleringsbrug fyldes hulrummet i midten op med fugtigt græs eller lignende således at der også udvikles meget røg. Sten og bål: En hurtig metode til grundig lemlæstelse er at placere en flintesten opad et bål. Den exploderer! Explosionens størrelse er afhængig af bålvarmen og stenens størrelse og beskaffenhed. I sjældne tilfælde vil sprængkraften være at sammenligne med en håndgranat. Derfor: Undgå flintesten! I øvrigt bør alle sten som lyder "hule", når man slår dem mod hinanden, undgås i forbindelse med bål. Ligeledes bør man undgå at anvende sten, som har ligget i eller nær vand, til anlægning af bålplads. Også disse kan nemlig eksplodere.

22 Side 22/22 Dakota ild: Det normale spejderbål er ofte lidt af en overdimensioneret størrelse bål kan laves meget små, og stadig give nok varme til både madlavning og varmefølelse ved siden af bålet. Derudover er det nemmere at lave et helt røgfrit bål, hvis man holder bålet forholdsvis lille. I dag er bålrøg jo allerhøjest et træls irritationsmoment; men for for tidligere tiders naturfolk deriblandt de nordamerikanske indianere kunne røgen fra et bål betyde afsløring af deres skjulested med deraf følgende fare for opdagelse af fjendtligt indstillede grupperinger. Hemmeligheden bag et røgløst bål er at få temperaturen højt nok op, til at der sker en fuldstændig forbrænding af træet og af de gasser, som det brændende træ udsender. For at sikre en høj temperatur, skal bålet helst indkapsles af reflekterende materiale, eksempelvis sten. En indianermetode til røgløse bål er at grave bålet en smule ned, jævnfør nedenstående tegning. Et sådant bål bruger meget lidt brænde, brænder meget varmt og røgløst, samtidigt med at man umiddelbart kan bruge bålet til madlavning. Bålet forsynes hele tiden med frisk ilt fra luftskakten.

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Båltænding:

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Båltænding: Båltænding: Side 1/18 The fire is the main comfort of the camp, whether in summer or winter, and is about as ample at one season as at another. It is as well for cheerfulness as for warmth and dryness.

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Ideark»Flammernes Herre«

Ideark»Flammernes Herre« Ideark»Flammernes Herre«Brænd ikke snoren over Mange snore er i årenes løb brændt over ved båltændingskonkurrencer. Men spejderne skal også gerne lære at benytte sig af glødebål, når der tændes ild. Spejderne

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Havefaklen til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer OUTDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Wellness lys til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer INDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som

Læs mere

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID

BRÆNDE VARME I EN KOLD TID BRÆNDE VARME I EN KOLD TID Lufttørret blandet løv i tårn Brændet leveres stablet i tårne på engangspaller. Pallerne opbevares på et udendørs lager indtil levering, brændet kan derfor være overfladevådt.

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

adventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE

adventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE adventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE Pandelampe Praktisk undertøj Vandresko/ støvle Gerne en lille let model med to til tre AAA batterier og LED pærer. Løbesko Der vil ofte indgå aktiviteter på

Læs mere

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker.

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker. Havepejs Manual (OBS! Gem den til senere brug.) Model M120 Nødvendigt værktøj (ej inkl.) ADVARSEL FARE! Havepejsen er KUN til udendørs brug. Fyr aldrig op i havepejsen, og lad den aldrig nedkøle, indendørs

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL AMALFI & VENEZIA

RENGØRINGSMANUAL AMALFI & VENEZIA RENGØRINGSMANUAL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på ovnen, kontroller følgende: - sørg for at ovnen er slukket - sørg for at hovedafbryderen bag

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Naturundervisning.dk Undervisning * Uddannelse * Udvikling

Naturundervisning.dk Undervisning * Uddannelse * Udvikling Emne / undervisningsområder for Naturundervisning.dk: * Nedenstående emner repræsenterer et udpluk af mulige undervisningsområder. * Kursusniveau og kursusvarighed aftales i hvert enkelt tilfælde. * Undervisningsniveau

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N AFBRÆNDING B R U G A F G R I L L, U K R U D T S B R Æ N D E R E M V. LY N G B Y - TA A R B Æ K B R A N D VÆ S E N AFBRÆNDING AF BÅL Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt,

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse.

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. Forebyggende afdeling Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. 4. udgave maj 2014 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Efter endt brug kan de rustfri dele sættes i opvaskemaskinen. Nemmere bliver det ikke!

Efter endt brug kan de rustfri dele sættes i opvaskemaskinen. Nemmere bliver det ikke! Cobb Grill Tag Cobb med på stranden, på camping, på skovturen, på sejlturen eller med ind til naboen til en spontan middag. Selv på den mindste altan er der plads til en Cobb. Cobb er klar på få minutter

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Montage - og brugervejledning til "BONFILS" ildsted

Montage - og brugervejledning til BONFILS ildsted Holte maj 2008 Montage - og brugervejledning til "BONFILS" ildsted Erklæring: Alle lokale forordninger, inklusive dem der henviser til nationale og europæiske standarder, skal overholdes ved installation

Læs mere

Samle- og installationsvejledning

Samle- og installationsvejledning Samle- og installationsvejledning Alaska Udendørs hot tub 1 Indhold Indhold... 2 Oversigt... 3 Montage... 4 Brugsvejledning... Vedlligeholdelse... Eventuelle mangler eller reklamationer... Service og rådgivning...

Læs mere

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder. ADVARSEL SIKKERHED a) Kanttrimmerem må ikke overlades til børn eller umyndige unge, bortset fra unge, som er i lære og under opsyn af fagfolk. b) Der må ikke komme nogen indenfor en radius af 5 meter,

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)

Læs mere

Samle og betjeningsvejledning

Samle og betjeningsvejledning Samle og betjeningsvejledning Moreland A/S - Knullen 22 - DK-5260 Odense S Denmark Ver. 11.2 Tel. +45 7022 7292 - www.moreland.dk - post@moreland.dk Tillykke med din nye terrassevarmer Vi anbefaler at

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

REFLECTION HARMONY RELAXATION

REFLECTION HARMONY RELAXATION REFLECTION HARMONY RELAXATION WIKING Volcanic 2 m. fedtsten Miljøomtanke Fyring med træ er en alternativ energiform, og afbrænding af træ er en CO 2 neutral proces. Et WIKING brændkammer er udviklet med

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

Tårnventilator med FND-display MODELNR.: LF-45R 45

Tårnventilator med FND-display MODELNR.: LF-45R 45 Tårnventilator med FND-display MODELNR.: LF-45R 45 1 SIKKERHEDSBEMÆRKNINGER Tillykke med købet af denne ventilator. Produktet har gennemgået omfattende kvalitetssikring, og der er sørget for, at du modtager

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Kære kunde, - Her kan du læse alt der er værd at vide om vildmarksbade

Kære kunde, - Her kan du læse alt der er værd at vide om vildmarksbade Guide Vildmarksbad Kære kunde, - Her kan du læse alt der er værd at vide om vildmarksbade Vi vil starte med at sige, at med et vildmarksbad har du mange gode oplevelser i sigte. Det har du nok også regnet

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE

RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Ovnen behøver ikke megen rengøring, hvis de anvendte piller er af en god kvalitet. Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen H610.1151.41.01 10 3 *Denne emhætte er produceret for almindelig brug i privat husholdning. *Dette produkt skal installeres af en autoriseret montør. *Produktet skal bruges med en jordet stikkontakt.

Læs mere

Forlaget KOLDSMED præsenterer. Drømmen om ild

Forlaget KOLDSMED præsenterer. Drømmen om ild Forlaget KOLDSMED præsenterer Drømmen om ild Drømmen om ild Copyright 2008, Forlaget Koldsmed 1. udgave Pixie-format Layout, foto og illustrationer: Thomas Robenhagen Redaktion: Lars Levin, Mads Jylov,

Læs mere

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Vildmarkspiger. Trin for trin. Formål. Indledning

Vildmarkspiger. Trin for trin. Formål. Indledning Årstid: Hele året rundt Forløbets varighed: 5-6 trin + min. 36 timer Trin for trin Formål Dette udfordringsmærke udfordrer primært pigernes kreative og tekniske evner til at se og skaffe, udtænke og opfinde

Læs mere

Ildmagere. Udfordringen. Formål. Ildmagere Niveau 2

Ildmagere. Udfordringen. Formål. Ildmagere Niveau 2 Årstid: Sommeren Forløbets varighed: 4 trin + 24 timer Udfordringen Formål Dette mærke har til formål at gøre pigerne til sande! Pigerne lærer at styre ilden som objekt for fascination og underholdning.

Læs mere

Træfib. helt naturlig isolering

Træfib. helt naturlig isolering Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af

Læs mere

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål Niveau 2 Grønsmutter Årstid Sommer Forløbets varighed 3 trin + en aften/nat Formål I dette mærke bliver pigerne udfordret endnu mere på, hvad mørke kan byde på. Der bliver i mærket lagt vægt på, at pigerne

Læs mere

Aduro 1. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.

Aduro 1. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro. Monterings og betjeningsvejledning For brændeovn Aduro 1 Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.dk - 1 - 1. Montering 1.1 Generelt Aduro brændeovnene er godkendt

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Opvarmning med brændeovne.

Opvarmning med brændeovne. Opvarmning med brændeovne. Resume. For de fleste kommer det nok som en overraskelse, at brændeovnene er ansvarlige for 60 % af den samlede partikelforurening i Danmark, og at brændeovnene er ansvarlige

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

MYSA Dyner. Produktguide

MYSA Dyner. Produktguide 26 _013 Produktguide MYSA Dyner Syntetiske fibre Lyocell Dun/fjer Maskinvaskes ved 60 Vælg sengens temperatur! Når dynen er tilpas varm, sover du godt og vågner veludhvilet. Men hvad der er tilpas, afhænger

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen 1 4 2 3 *Denne emhætte er produceret for almindelig brug i privat husholdning. *Dette produkt skal installeres af en autoriseret montør. *Produktet skal bruges med en jordet stikkontakt. * Installation

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Bølgebetvingere. Udfordringen. Formål

Bølgebetvingere. Udfordringen. Formål Årstid: Sommeren Forløbets varighed: 4 trin + 24 timer Udfordringen Formål Dette mærke har til formål at udfordre pigerne på deres kreative og ingeniørmæssige evner, da de skal konstruere en tømmerflåde

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

VILD MED IS. Hjemmelavet is, parfait, ispinde, islagkager, knas, drys og marengs

VILD MED IS. Hjemmelavet is, parfait, ispinde, islagkager, knas, drys og marengs VILD MED IS Hjemmelavet is, parfait, ispinde, islagkager, knas, drys og marengs Elisabeth Johansson Gyldendal Saltlakridsis En portion lakridsis (se opskrift s. 37) 2 spsk saltlakridspulver 1 portion flade

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Programmerbar. - Fast undertemperatur funktion. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Lighting Instructions

Lighting Instructions SE DE NO FR GB DK FI IT NL Eldningsinstruktion 2 Heizinstruktionen 5 Fyringsinstruksjon 9 Instructions d allumage 13 Lighting Instructions 17 Fyringsvejledning 21 Lämmitysohjeet 25 Istruzioni per l accensione

Læs mere

Viden om el-kirurgi. El-kirurgi. Side 1. viden gør en forskel. El kirurgi eller diatermi består af et apparat og nogle kabler med elektroder.

Viden om el-kirurgi. El-kirurgi. Side 1. viden gør en forskel. El kirurgi eller diatermi består af et apparat og nogle kabler med elektroder. Side 1 El-kirurgi El kirurgi eller diatermi består af et apparat og nogle kabler med elektroder. Apparatet kan sammenlignes med et batteri og for at få strømmen igennem, må der etableres et kredsløb. Ligesom

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

GB Lighting and Maintenance Instructions for Handöl Woodstoves and Fireplaces 2

GB Lighting and Maintenance Instructions for Handöl Woodstoves and Fireplaces 2 411967 BAV 0741-8 GB Lighting and Maintenance Instructions for Handöl Woodstoves and Fireplaces 2 DE Heizinstruktionen und Gebrauchsanweisungen für Kamin- und Kachelöfen von Handöl 5 FR Instructions d'allumage

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere