Udskrevet fra: en webbaseret håndbog i friluftsliv. Båltænding:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Båltænding:"

Transkript

1 Båltænding: Side 1/18 The fire is the main comfort of the camp, whether in summer or winter, and is about as ample at one season as at another. It is as well for cheerfulness as for warmth and dryness. Henry David Thoreau: The Writings of Henry David Thoreau, vol , p. 43 Ild: At beherske ilden og kunne tænde et bål er en af de grundlæggende teknikker et menneske, som færdes i naturen, må kunne. Tidligere i menneskets udviklingshistorie har det været evnen til at kunne tænde bål, som for alvor gjorde mennesket til dyrenes og naturens overmand. Bålet kunne producere varme, hvor klimaet var koldt, og kunne samtidig bruges til at skræmme vilde dyr væk fra bopladsen. Ligeledes kunne ilden bruges til at fjerne trævækst over et større område. Et moderne friluftsmenneske vil muligvis kunne argumentere for, at ildens betydning for at klare sig i naturen er noget formindsket. Der eksisterer mange forskellige teknologiske landvindinger, som gør det muligt at gennemføre selv længere ture uden nogen sinde at tænde et bål. Problemet er blot, at man på sådanne ture bliver meget afhængig af sit udstyr. Hvis man lærer sig at tænde bål med enkle midler under alle forhold, er man ikke længere afhængig af sit udstyr. Man kan stadig bruge det højteknologiske udstyr og de smarte små kogeapparater: men den dag teknikken fejler, er man ikke prisgivet. Man har stadig sig selv og sin egen viden og kunnen at stole på! Ildtændingsmidler: Ildtændingsmidler er så vigtige, at man ofte vil medføre flere forskellige typer deraf. Ligthere: Engangslightere er et udmærket udgangspunkt. Mere enkelt og billigt kan det næsten ikke blive. Der er til flere hundrede optændinger i en enkelt lighter, og selv når gassen er brugt op, kan gnisten fra lighteren stadig bruges til at antænde helt fint tønder. Tændstikker:

2 Side 2/18 Tændstikker er muligvis lidt forældede, men hvis man har tålmodigheden, kan man modificere almindelige tændstikker til at være ganske effektive ildtændere under alle vejrforhold. Dyp hele tændstikken i smeltet stearin nogle gange, men lad stearinen tørre mellem dyppene. Derefter er tændstikken vandtæt. Umiddelbart inden brug gnides stearinen af tændstikkens hoved, og den tændes som normalt. Hvis hele tændstikken har været dyppet i stearin forlænges både flammens varme og brændtiden betydeligt, idet tændstikken vil fungere som en væge, indtil stearinen er brugt op. Hvis man benytter den amerikanske strike anywhere tændstiks type som grundlag for ovenstående modifikation, behøver man ikke engang sørge for at holde tændstikæsken tør. Tændstikkerne kan opbevares i en filmdåse (stearinlaget sørger for at holde tændstikkerne adskildte, således de ikke selvantænder) og når man skraber stearinen af tændstikshovedet kan de tændes mod en hvilken som helst ru overflade. Metaltændstik: Metaltændstikken kan når man først har lært den grundæggende brugsteknik hurtigt udvikle sig til at blive det foretrukne ildtændingsmiddel. Metaltændstikken består af en rund stang bestående af en magnesiumlegering, som er i stand til at producere meget varme gnister, når den bliver strøget hårdt med hærdet stål (fx bagsiden af knivsbladet) Metaltændstikken produceres i forskellige udformninger af flere forskellige firmaer. De ovenfor viste eksemplarer er fra Light my Fire og fås i to udformninger, nemlig en mindre (rød) Scout model og en lidt større (Army) model.

3 Begge er udstyret med en lille tandet stålplade, som bruges til at stryge ned langs magnesiumstangen. Der vil herved blive produceret gnister, og da legeringen indeholder magnesium, vil disse gnister være meget varme, hvorfor de er meget gode til at antænde andre materialer. En sådan metaltændstik er næsten lige så nødvendig som kniven. Improviserede ildtændingsmidler: Side 3/18 Ildbor: Ildboret er så vidt vides én af de ældste ildtændinsformer. Det er også den form, som kræver mindst udstyr alt til et ildbor kan fremstilles af naturens materialer, også selv om det skulle være nødvendigt at benytte værktøj af sten! (Fremstilling af ildbor er for øvrigt et rigtigt godt aktivitetsforslag i forbindelse med turprojekter. Regn dog med, at en komplet proces tager rimelig lang tid man skal afsætte omkring 3 4 timer til en sådan aktivitet måske endda mere tid, hvis man kun bruger sten som værktøj og naturmaterialer til buestrengen.) Ildboret består af flere dele, selve boret, en bundplade, en bue og et håndtag. Selve boret er blot et stykke tørt og rundt træ. En gren fra lærketræ eller fyr er helt fin (men den skal helst ikke være fyldt med for meget harpiks). Pinden skal være omkring 2 cm tyk og have en længde på omkring 30 til 40 cm. Buen kan tilvirkes af et hvilket som helst passende stykke træ. Som buestreng benyttes én eller anden form for snor med mindre man selvfølgelig vil være rigtig primi agtig og kun vil benytte naturmaterialer. I så tilfælde kan buestrengen laves af flettede fibre fra brændenælder eller lignende fiberrige naturmaterialer. Hvis man benytter naturfibre, er det vigtigt, at man ikke beskadiger fibrene under fletningen, men banker fibrene fri fra det materiale, de tages fra. Benyttes eksempelvis brændenælder, skal stænglerne bankes godt igennem med et passende stykke træ, medens de ligger oven på et andet stykke træ. Derved frigøres fibrene fra den klistrede masse, som holder den sammen, hvilket gør, at de tynde fibre kan snoes eller flettes sammen til en lang snor, uden at de enkelte fibre knækker.

4 Side 4/18 Bundpladen kan laves på mange måder, men træet dertil skal tildannes forholdsvis firkantet. En bredde på omkring 5 cm, tykkelse på omkring 2 cm og længde på 15 til 20 cm er passende. I bundpladen skal der laves nogle små indsnit fra siden. Indsnittene skal være store nok, til at forkullede træstøv, produceret af friktionsvarmen mellem ildbor og bundplade, vil kunne falde igennem indsnittet; men på den anden side skal indsnittene være små nok til, at ildboret ikke bare borer sig igennem. Det samme hul eller indsnit kan bruges ved mange optændinger; men efter et stykke tid har ildboret arbejdet sig helt igennem. Så er det tid til at lave et nyt indsnit i stedet for. Desto smallere indsnittet kan være samtidigt med at det tillader træstøvet at falde jo bedre. Ligeledes vil det være mere effektivt, hvis ens indsnit er bredere for neden end for oven på bundpladen. Væggene i indsnittet skal gerne være forholdsvis glatte, således at det forkullede træstøv falder helt igennem og ikke sætter sig fast på siderne i indsnittet. Håndtaget skal bruges til at presse den øverste ende af ildboret ned mod bundpladen, medens man benytter buen til at skabe den roterende bevægelse. Håndtaget kan selvfølgelig blot være en stump træ, men hvis man lægger lidt energi i at finde eller tilvirke et bedre udformet håndtag, vil man kunne lave ild både hurtigere og sikrere. Ilden laves ved friktionsvarme mellem ildboret og bundpladen hvis man så også har en solid portion friktion mellem ildbor og håndtag, bliver boret sværere at trække. Et godt håndtag laves fx af en sten med en naturlig hulning i. Alternativt kan et stykke træ, hvori der er indlagt en stump sten, benyttes. Når man bruger ildboret, placeres den ene ende af boret på et af indsnittene i bundpladen, buestrengen snoes en omgang rundt om ildboret, og ildboret holdes på plads af håndtaget. Man holder bundpladen fast med den ene fod, griber med den ene hånds håndflade om håndtaget og trækker med den anden hånd buen, således at ildboret roterer. Til at begynde med trækkes buen roligt og i strengens fulde længe. Den producerede friktionsvarme vil begynde at antænde den mængde træstøv, som fremkommer, når ildboret gnides mod bundpladen. Så snart, man ser de første tegn på røg, sættes slutspurten ind, og man tager ekstra hurtige og kraftige tag på buen. Derefter skulle der gerne være en stabil røgudvikling fra det ulmende træstøv, som er faldet gennem indsnittet og ligger på jordoverfladen nedenunder og ulmer. Så er tiden nået til forsigtigt at fjerne bundpladen og resten af ildboret.

5 Side 5/18 (Hvis jorden er våd på det pågældende tidspunkt, eller man benytter ildboret et andet sted, end hvor bålet skal placeres, kan man før ildborets igangsættelse lægge en lille flad sten eller et stykke birkebark under indsnittet. Det ulmende træstøv vil derved falde ned på stenen/barken uden at komme i kontakt med den våde jord. Ydermere gør stenen, at de ulmende gløder kan flyttes til et mere egnet bålsted.) De ulmende gløder skal holdes i live ved at man puster luft dertil, samtidigt drysser man små mængder af velegnet tønder ned på/ved det ulmende træstøv. Der skal ikke ret store mænger til, førend det kan pustes frem til en lille flamme, hvorefter man kan benytte lidt større stykker tønder. For at have succes med ildboret skal man virkelig have gjort sig omhu med forberedelse og udvælgelse af tønder. Det skal være helt tørt og meget findelt. Birkebark, tørt græs, fnuller fra dunhammer, fyrsvamp, charcloth eller lignende kan bruges, men det skal findeles til et stadie, hvor det nærmest ligner støv. Der er vidt forskellige holdninger til hvilke træsorter, der er bedst til ildbor. Nogle påstår, at en kombination af en spindel lavet af hårdt træ (fx ask) og en bundplade af forholdsvis blødt træ (fx pil eller lærk) er effektivt jeg synes dog bedre om kombinationen af en spindel af forholdsvis blødt træ og en bundplade af hårdere træ. Det vigtigste er dog, at mindst een af tingene skal være af blødt træ. Hvis både spindel og bundplade er af hårdt træ, varer det meget lang tid, før man har ild. Batteri og ståluld: Samme type findelte tønder, som beskrevet under ildboret, kan antændes med et par lommelygtebatterier og lidt ståluld. Stålulden overdrysses med tønderet, hvorefter der sættes strøm der til. Den producerede varme vil få tønderet til at ulme, hvorefter en lille gnist og flamme kan pustes frem. Afhængig af størrelsen på batteriet er denne metode enten let eller svær. Flint og stål: Flint, som slåes hårdt med hærdet stål, vil producere gnister. Det er samme princip som kendes fra tidligere tiders fyrtøj. Gnisten skal fanges af noget meget letantændeligt tønder (som beskrevet under ildboret), hvorefter der kan pustes en flamme frem. Metoden er svær at lave rigtig varme gnister med, så den er svær at anvende under svære vejrforhold.

6 Side 6/18 Optæningsmidler: Hvadenten man på turen regner med at få brug for et bål eller ej, kan det være fornuftigt hjemmefra at forberede en lille æske eller pose med helt tørt optændingsmateriale, hvis det skulle blive nødvendigt at tænde et bål. Birkebark: Birkebark er naturens multimateriale! Det kan bruges til så meget nyttigt i forhold til friluftsliv. De helt tynde hvide flager fra birkebarken kan pilles af og skæres i meget tynde strimler og bruges som optænding med det samme. Hele stykker af birkebark kan også bruges, men de skal tørre, førend til skæres i strimler. Når man laver sådanne optændingsmidler, afgøres graden af findelthed af, hvor varmt et optændingsmiddel, man har til rådighed. Tændes ilden med en lighter eller tændstik, kan optændingsmaterialet bestå af ganske store stykker. Tændes ilden med mere primitive midler skal optændingsmaterialet (tønderet) være meget findelt. Dunhammer: Det tynde hvide fnuller fra dunhammer er meget anvendeligt som optændingsmateriale, når det er helt tørt. Græs: Tørt græs og tørre blade kan findeles og bruges som tønder eller optændingsmateriale. Charcloth: Charcloth betyder egentligt forkullet klæde og skabes ved at udsætte bomuld for høj varme, men uden ilttilførsel. En måde at producere charcloth på er at benytte en tom metaldåse, hvor låget kan fastgøres lufttæt. (fx gamle malerbøtter men vask dem rene for maling inden!). Dåsen skal fyldes med bomulsstof (gerne lidt forvasket og slidt), låget lukkes lufttæt, og dåsen forsynes med et lille hul i både bund og låg. (Hullerne sørger for at evt overtryk kan udlignes at opvarme en dåse uden sådanne huller vil resultere i, at dåsen eksploderer) Når dåsen lægges på bålet, vil der komme ganske store mængder røg ud fra de to huller. Det er ganske normalt og betyder ikke, at bomulden er i færd med at brænde væk der kan nemlig ikke komme ilt ind i dåsen!

7 Når røgmængden aftager, fjernes dåsen fra bålet, og de to huller stoppes hurtigt til med et par dertil spidsede pinde. Side 7/18 Når dåsen er helt afkølet, kan den igen åbnes, og man kan inspicere resultatet. Bomulden skulle gerne være blevet noget mere skrøbelig, men ikke totalt have mistet struktur (ligesom fx brændt papir som smuldrer mellem fingrene). Fyrsvamp: Fyrsvampen kaldes også Tøndersvamp og lyder det latinske (biologiske) navn Fómes Fomentárius. Svampen er temmelig almindelig i hele landet og findes mest på gamle bøgetræer, men kan også vokse på andre træer. Svampen er ret hård og vedagtig og har en ensartet grå overflade. Svampen findes på træerne hele året, og kan indsamles hele året. Svampen sidder temmelig godt fast på træet derfor skal der anvendes en solid kniv eller andet værktøj ved indsamlingen. Indsamling af svampen skader ikke træet svampen snylter på træet; men svampene vokser ret langsomt, og siden man kun skal bruge meget lidt fyrsvamp pr optænding, vil det selvfølgelig være hensigtsmæssigt kun at indsamle de eksemplarer, man har brug for. Historisk set: Fyrsvampen har sandsynligvis været anvendt som tønder helt tilbage fra stenalderen. Et komplet fyrtøj med rester af fyrsvamp blev udgravet fra en udgravning i Thyregod allerede tilbage i begyndelse af 1900 tallet. Fyrtøjet blev dateret til tidlig bronzealder. Det synes derfor realistisk at antage, at fyrsvampens funktion som optændingsmiddel har været kendt af mennesket i lang tid. Brugen af fyrsvampen som optændingsmiddel er dokumenteret ved flere kilder på flere tidspunkter op gennem historien. Først i 1800 tallet begyndte andre ildtændingsmetoder at vinde indpas. Svampens navn viser tydeligt, hvilken anvendelse fyrsvamp eller tøndersvamp har haft. 'Tønder' er et gammelt dansk ord for helt fint optændingsmateriale. 'Fyr' betyder ild og kendes ligeledes fra det gamle ildtændingsmiddel 'Fyrtøj' som består af et stykke hærdet stål, et stykke flint og lidt fyrsvamp. Fyrsvampen han have haft anvendelse som optændingsmiddel endnu tidligere i historien. Overalt på jorden hvor der udgraves bopladser fra den tidligere menneskerace Homo Erectus (det oprejste menneske), findes samtidigt rester fra anvendelse af ild. Hvorvidt Homo

8 Side 8/18 Erectus var i stand til selv at frembringe ild eller blot transportere og vedligeholde ild startet af lynnedslag er så vidt jeg ved ikke endeligt afklaret endnu. Homo Erectus levede for år siden dvs under næstsidste istid. Forberedelse: For at fyrsvampen kan anvendes som optæningsmateriale, skal den være helt tør. Ved almindelig tørring uden kunstig opvarming kan denne proces tage en hel sommer. Med mere moderne hjælpemidler (ovn på lav varme) kan processen overstås på et par timer. Der er flere forskellige måder at forberede fyrsvampen på. Generelt for alle metoder er, at fyrsvampen skal findeles på en hensigtsmæssig måde eksempelvis ved at skære fyrsvampen i tynde (3 4mm) skiver. Hvis man samtidig skærer på tværs af fyrsvampens små langsgående porer lettes ildtændingen en smule. Generelt for alle metoder er også, at fyrsvampen udover skiveskæringen også skal behandles mekanisk med henblik på at løsne de enkelte fibre fra hinanden. Dette gøres eksempelvis ved at gennembanke fyrsvampen efter skiveskæringen, og til sidst nulre de enkelte stykker. Fyrsvamp i helt tørret tilstand kan fænge uden yderligere behandling. Det er dog meget lettere at få den til at fænge med nogen forberedelse. Aske metoden: Askemetoden er formentlig den mest oprindelige metode til forberedelse af fyrsvamp. Man laver en blanding af bålaske og vand og koger fyrsvampen i denne opløsning. Fyrsvampen skal efterfølgende tørres grundigt. Det er normalt lettest at skiveskære og gennembanke fyrsvampen inden kogning og efterfølgende tørring. Kemi metoden: Hvis man vil imponere andre med sin kunnen udi primitiv ildtænding kan man behandle fyrsvampen med forskellige kemikalier. Kaliumnitrat er én mulighed. Kaliumnitraten opløses i vand (ca en lille skefuld til en halv liter vand). Benyttes fx kaliumnitrat vil man

9 Side 9/18 kunne lave en fyrsvamp som fænger og brænder varmt ved blot den mindste gnist. Dette kan være velegnet til demonstrationsforsøg i visse sammenhænge og kan også anvendes til at give uerfarne deltagere på friluftsforløb succesoplevelser med deres første primitive ildtændingsforsøg. Kaliumnitrat er et forholdsvis reaktionsvilligt stof, som bla benyttes som konserveringsstof i fødevareindustrien (E 252) samt som komponent til forskellige gødningsblandinger og som komponent i brændstofblandinger til amatørraketter (vældig populært i USA, heldigvis ikke helt tilladt herhjemme!) Stoffet er i nogen grad i familie med ammoniumnitrat, hvilket har været genstand for en del mediepostyr, fordi det kan anvendes til fabriktion af bomber. Kaliumnitrat er temmelig svær at antænde i ren form derfor tør jeg også videregive opskriften her uden en hel masse sikkerhedsadvarsler; men pas alligevel på. Som en bibemærkning kan tilføjes at Kaliumnitrat blandet i et bestemt forhold med en bestemt form for sukker ofte er blevet benyttet som røgbomber. Denne blanding er i øvrigt ikke helt stabil, røgen er hamrende usund og i det hele taget er der mulighed for nogle seriøse forbrændinger bestemt ikke anbefalelsesværdigt! Historisk set er der beskrevet forskellige lignede behandlinger af fyrsvamp, hovedsagelig på svovlbasis. Hvis man ikke ønsker at eksperimentere med kaliumnitrat, eller er bange for at få PET på nakken når man går ned til materialisten og bestiller 100g kaliumnitrat, kan man anvende almindelig lampeolie med samme gode resultat. De behandlede stykker af fyrsvamp lægges simpelt hen i blød i lampeolien. Rent økonomisk vil det i øvrigt ofte være billigere at købe kaliumnitraten på planteskoler. Det har i mange år været brugt som accelerator til kompostering. Fordelen ved behandlingen med kaliumnitrat er at virkningen holder sig ganske længe, hvorimod lampeolien vil fordampe over tid. Pas i øvrigt på med ikke at overskride den foreslåede blanding af kaliumnitrat og vand væsentligt. Det eksploderer ikke af sig selv, men gør fyrsvampen så brændbar at den bliver nærmest ubrugelig. Benyttelse: Fyrsvampen kan anvendes som tønder i forbindelse med alle former for primitiv ildtænding.

10 Side 10/18 Hvis man skal gøre ild med flint og stål holdes en lille stump af fyrsvampen ovenpå den flintesten man slår på med ildstålet. Fyrsvampens egenskab er netop at den kan holde på gnisten, og at denne kan pustes frem til en lille flamme. Benyttes et ildbor lægges bitte små stumper af fyrsvamp hen mod det ulmende træstøv, som ildboret har produceret. Herefter kan en flamme pustes frem og antænde lidt større tønder. Hvis man er rigtig sparsommelig kan man når fyrsvampen har gjort sit arbejde og antændt andet tønder slukkes fyrsvampen igen og genbruge den ved næste ildtæning. Den sodede overflade gør i øvrigt blot svampen mere modtagelig for gnister næste gang. Grundlæggende optændingsteknik: For at et bål kan startes, må der være 3 ting til stede: Varme, Brændstof, Ilt. Ilten findes normalt i rigt mål i atmosfæren, som brændstof benyttes normalt træ, og varmen fås fra ligther, tændstik, lup el. lign. Det er vigtigt i optændingsfasen, at træet står op (fx. i pyramidefacon), da dette sikrer en stor tilførsel af ilt til ilden. Et bål, hvor brændet står op vil brænde hurtigere og varmere end et bål, hvor brændet ligger ned. Optændingen foregår i tre faser. Først antændes tønderet, som består af helt tørre letantændelige dele. Fx. tørt mos, tørt smuldret birkebark, tørt græs, pinde (i størrelse svarende til en halv tændstik!), tørre fyrre og grannåle, pulveriserede svampe, etc. Fælles for dette er, at det kun behøver en gnist for at fænge. Tønderet benyttes til at antænde optændingsbrændet, som fx. består af amerikanske ildtændere: småpinde men en længde på cm og en tykkelse på ca 1 cm, hvor man snitter pindene således, at de er flosset op uden at være skåret i stykker. Tørre kviste fra enebærbusken er også meget gode. Tønderet benyttes hovedsagligt, hvor man ønsker at gøre ild med forholdsvis primitive midler fx. lup, ildbor, stål og flint el. lign. Hvor man benytter tændstikker el. lighter, kan man ofte antænde optændingsbrændet direkte. Man kan fx. benytte birkebark som optændingsbrænde. Når optændingsbrændet er antændt, placeres flere små pinde i oprejst i cirkel udenom. Dette giver en pyramidelignende struktur, hvor flammerne kan slå op om pindende, og hvor der tilføres rigeligt ilt.

11 Side 11/18 Når der er godt gang i småpindene, er det tid at lægge større brændestykker på. Senere, når bålet rigtigt fænger, kan man brænde friske, våde eller fugtige kævler. Generelt anbefales det dog at tørre vådt træ over bålet, inden man brænder det Det giver mindre røg! Træarternes anvendelighed: Pil: Bestemt ikke egnet pga. meget lav massetæthed Hyld: Bestemt ikke egnet pga. meget lav massetæthed Lind: Godt, hvis helt tørt giver god varme Fyr & Gran: Godt til optænding. Brænder hurtigere end løvtræ, giver derfor ikke godt glødebål. Ahorn: God varme, men skal kun anvendes helt tørt Bøg: Større massetæthed end gran, derfor bedre gløder og bedre varme. Eg: Sjældent. Meget godt til glødebål Elm: Skal være helt tørt. Brænder godt, men hurtigt Ask: Godt, men sjældent. Birk: Meget anvendeligt til bål og til optænding, brænder hurtigt ikke godt til glødebål. Forbrændingsprocessen: Når træ opvarmes, frigives forskellige gasser fra træ Faktisk er det ikke træet, men disse gasser, der brænder. I en korrekt forbrænding vil op imod 90% af træet omdannes til gasarter resten bliver til træ og aske. For at udnytte brændslet bedst muligt, ønsker man selvfølgelig at udnytte disse gasser så godt som muligt; derfor skal temperaturen i bålet være så høj som muligt. For at opnå en høj temperatur i bålet er bl.a. følgende faktorer vigtige: Anvend kun godt tørret træ med høj brændværdi Anlæg en korrekt bålplads, så forbrændingen holdes på et lille areal. God lufttilførsel er meget vigtigt En bålplads med større sten ved siden reflekterer varmen tilbage i bålet højere forbrændingstemperatur og giver endnu

12 Side 12/18 Hvis bålet brænder med en lavere temperatur end de 900 grader, vil man ikke opnå en optimal forbrænding. De gasarter, som ikke bliver antændte, vil findes i røgen fra bålet. Dette er usundt og frådseri med naturens ressourcer. Et korrekt opstillet bål, antændt med gennemtørt træ, ryger næsten ikke! Hvis røgen er hvid, fyres enten med vådt brændsel eller også er bålet spredt over et for stort areal. Hvis røgen bliver sort eller grålig, er forbrændingen ufuldstændig, og man sender giftige el. usunde gasarter ud i luften i stedet for at udnytte træets brændværdi ordentligt. Især carbonmonooxid er et ofte forekommende problem i bålrøg. Hvis forbrændingstemperaturen ikke er høj nok, bliver carbonmonooxiden ikke forbrændt (ordentligt) og følger derfor med røgen fra bålet. Forklaringen på den lave forbrændingstemperatur kan være et sammenspil af flere faktorer. En stabil lufttilførsel er vigtigt for at danne en helt ren forbrænding derfor skal bålet være konstrueret med luftkanaler imellem de stene, der bruges til reflektorer. Ligeledes må bålet ikke spredes ud over et for stort areal derved spredes også varmen på et større areal, hvilket forhøjer risikoen for, at den optimale forbrændingstemperatur ikke nås.

13 Side 13/18 Derudover har det stor betydning, om brændet ligger ned eller står op. Hvis brændet står op og er omgivet af luft på alle sider, vil der være større lufttilførsel, og deraf følgende højere forbrændingstemperatur. Ligger brændet ned, begrænses lufttilførslen og temperaturen vil være lavere. Samme princip kendes fra brændeovne og fastbrændselskedler, hvor der er mulighed for at styre, hvor stor en mængde luft der ledes ind i forbrændingskammeret. Brændet varer selvfølgelig længere, hvis lufttilførslen ikke er så stor, men det er falsk økonomi, for man får ikke udnyttet træets brændværdi ordentligt. Mange af de udforbrændte gasarter er i større mængder direkte helbredsskadelige for mennesker, og for personer med luftvejsgener kan selv små mængder af sådanne forbrændingsrester være generende. Stearinbomber : Selvfølgelig skal en ægte friluftsnørd kunne tænde bål blot med ildbor eller flint og stål, og visse vil mene, at alle andre metoder er det rene snyd. Så enkelt forholder virkeligheden sig dog ikke altid. Selv om man muligvis er meget sikker på sin evne til at tænde bål med primitive midler, kan der alligevel være god fornuft i at medbringe mere begyndervenlige optændingsmidler. Er man afsted som leder for andre, betyder det, at man kan anvende sin fulde koncentration i forhold til ledelsesansvaret i stedet for at bruge tid på at koncentrere sig om et bål. Af alle de forskellige former for begyndervenlige optændingsmidler, der findes, er stearinbomber nok noget af det mest fleksible. Stearinbomber er slet ikke så voldsomme, som navnet antyder. Tværtimod er det en meget sikker måde at tænde et bål på, fordi stearinens forbrænding er meget mere kontrolleret end diverse vædskeformige optændingsmidler. Mini versionen af stearinbomben laves blot ved at dyppe almindelige tændstikker i smeltet stearin, hvorved brændtiden forlænges, og samtidigt er tændstikkerne gjort vandtætte. Før brug fjernes den del af stearinen, som dækker for tændstikkens svovlhoved, hvorved tændstikken kan antændes på normal vis. Ideen med stearinbehandlede tændstikker kan udvides, således at man fx. stearinbehandler sammenrullet avispapir på samme måde. Derved fås nogle meget effektive optændingsblokke til brug under vanskelige forhold.

14 Side 14/18 Specielle anvendelser: Hvis man ønsker et bål, som kan brænde i lang tid (natten over, fx), antænder man et bål, lægger store kævler ned over det og lægger friske(=våde) kævler herover. Et sådant bål brænder stadig om morgenen. I øvrigt kan meget vådt træ el. frisk løv anvendes, hvis man ønsker at producere meget røg (fx. til signalering). Det er vigtigt, at man, inden optændingen påbegyndes, har gjort sig klart, hvilket bål man ønsker. Endvidere er det vigtigt, at man har klargjort de nødvendige materialer, inden optændingen påbegyndes. Placering anlægning af bålplads Inden man tænder et bål, bør man nøje overveje, hvordan dette bål skal placeres i forhold til omgivelserne, således at ilden ikke spredes. Der bør være mindst 2 meter fra bålet til nærmeste brandbare materiale, således at gnister ikke forårsager uheld. Generelt er det en god idé at anlægge bålpladsen med stenvægge og stenbund. Dette bør gøres også ved ganske små bål. Steder, hvor man ikke umiddelbart har adgang til sten, fjernes græstørvene i to spadestiks dybde, og der placeres sten el. store kævler udenom ildstedet. Lav aldrig større bål, end der er behov for. Ved båltænding i områder, hvor undergrunden er meget fugtig el våd og ved båltænding i sneklima, placeres bålet på en eller anden form for platform (fx. et lag friske kævler). Ved båltænding i områder, hvor der er tørv i undergrunden, er det også nødvendigt at anbringe bålet på en platform. Hvis tørven antændes, kan ilden sprede sig i undergrunden og komme op til overfladen helt andre steder. En sådan ild kan vare ved i flere år. Store og små bål: Hvor stort skal et bål være? Det afhænger selvfølgelig noget af anvendelsen, men generelt laver danskere ofte meget store bål, hvor meget mindre bål egentligt ville være rigeligt. At koge mad over bål behøver ikke betyde, at man skal tænde kæmpe bål faktisk er brændværdien fra nogle småpinde rigeligt til at give varme til madlavning. Et improviseret

15 Side 15/18 feltkomfur kan således laves af en konservesdåse, hvor man skærer låget af, og derefter prikker lufthuller i. Der fyres med små pinde i størrelse som ispinde. Hvid mand laver stort bål og sidder langt væk, rød mand laver lille bål og sidder tæt på Båltyper: Jægerild: To store (evt. friske) kævler lægges mellemrum i midten. Spalten imellem kævlerne skal åbne sig mod vinden. I hulrummet imellem kævlerne placeres bålet. En meget varm og stabil ild til madlavning.

16 Side 16/18 Stjerneild: Især anvendelig, hvor man ikke ønsker at hugge brænde. Store udelte kævler på 1 2 meters længde kan benyttes. Til hvert bål bruges et antal kævler, som placeres i stjerneform. Bålet antændes i midten. Hvis man i midten af stjernen også placerer nogle store sten, kan bålet også anvendes til madlavning, idet gryden kan støttes på stenene. Pyramideild: Forstadiet til ethvert bål. Pindene el. kævlerne placeres i pyramidefacon. Luften kan trænge ind mellem kævlerne og sikrer en hurtig og meget varm forbrænding.

17 Side 17/18 Pagodeild: Kævlerne placeres ovenpå hinanden i firkant pagodeform. Anvendeligt til store lejrbål, som skal give store flammer og meget lys. Bålet brænder forholdsvis hurtigt, fordi der stadig er stor tilførsel af frisk ilt. En nem antændingsmetode er at fylde pagoden op med tørre granris og småkviste. Pagodebålet er desuden den bålform, som er bedst egnet til signallering, idet det udvikler meget store flammer. Til signalleringsbrug fyldes hulrummet i midten op med fugtigt græs eller lignende således at der også udvikles meget røg. Sten og bål: En hurtig metode til grundig lemlæstelse er at placere en flintesten opad et bål. Den exploderer! Explosionens størrelse er afhængig af bålvarmen og stenens størrelse og beskaffenhed. I sjældne tilfælde vil sprængkraften være at sammenligne med en håndgranat. Derfor: Undgå flintesten! I øvrigt bør alle sten som lyder "hule", når man slår dem mod hinanden, undgås i forbindelse med bål. Ligeledes bør man undgå at anvende sten, som har ligget i eller nær vand, til anlægning af bålplads. Også disse kan nemlig eksplodere.

18 Side 18/18 Dakota ild: Det normale spejderbål er ofte lidt af en overdimensioneret størrelse bål kan laves meget små, og stadig give nok varme til både madlavning og varmefølelse ved siden af bålet. Derudover er det nemmere at lave et helt røgfrit bål, hvis man holder bålet forholdsvis lille. I dag er bålrøg jo allerhøjest et træls irritationsmoment; men for for tidligere tiders naturfolk deriblandt de nordamerikanske indianere kunne røgen fra et bål betyde afsløring af deres skjulested med deraf følgende fare for opdagelse af fjendtligt indstillede grupperinger. Hemmeligheden bag et røgløst bål er at få temperaturen højt nok op, til at der sker en fuldstændig forbrænding af træet og af de gasser, som det brændende træ udsender. For at sikre en høj temperatur, skal bålet helst indkapsles af reflekterende materiale, eksempelvis sten. En indianermetode til røgløse bål er at grave bålet en smule ned, jævnfør nedenstående tegning. Et sådant bål bruger meget lidt brænde, brænder meget varmt og røgløst, samtidigt med at man umiddelbart kan bruge bålet til madlavning. Bålet forsynes hele tiden med frisk ilt fra luftskakten.

Båltænding: At beherske ilden og kunne tænde et bål er en af de grundlæggende teknikker et menneske, som færdes i naturen, må kunne.

Båltænding: At beherske ilden og kunne tænde et bål er en af de grundlæggende teknikker et menneske, som færdes i naturen, må kunne. Side 1/22 Båltænding: The fire is the main comfort of the camp, whether in summer or winter, and is about as ample at one season as at another. It is as well for cheerfulness as for warmth and dryness.

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Hvad er en Klimaspand?

Hvad er en Klimaspand? Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål Niveau 2 Grønsmutter Årstid Sommer Forløbets varighed 3 trin + en aften/nat Formål I dette mærke bliver pigerne udfordret endnu mere på, hvad mørke kan byde på. Der bliver i mærket lagt vægt på, at pigerne

Læs mere

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden.

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. 1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

VILD MED IS. Hjemmelavet is, parfait, ispinde, islagkager, knas, drys og marengs

VILD MED IS. Hjemmelavet is, parfait, ispinde, islagkager, knas, drys og marengs VILD MED IS Hjemmelavet is, parfait, ispinde, islagkager, knas, drys og marengs Elisabeth Johansson Gyldendal Saltlakridsis En portion lakridsis (se opskrift s. 37) 2 spsk saltlakridspulver 1 portion flade

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Træfib. helt naturlig isolering

Træfib. helt naturlig isolering Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af

Læs mere

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.

Læs mere

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til: Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

SmoX Classic udendørs grill & røgeovn

SmoX Classic udendørs grill & røgeovn SmoX Classic udendørs grill & røgeovn Manual Samle & betjeningsvejledning ADVARSEL Læs og følg alle sikkerhedsadvarsler og instruktioner i denne manual for at undgå personskade eller materialeskade Smo

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540 Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Denne kage kræver du har masser af tid. Jeg skulle bruge kagen om fredagen.

Denne kage kræver du har masser af tid. Jeg skulle bruge kagen om fredagen. Torso/bryst kage Denne kage kræver du har masser af tid. Jeg skulle bruge kagen om fredagen. Tirsdag Bunden laves og kommes på køl. (Mudcake bliver bedre når den står nogle dage) Torsdag Mousse er/skildpaddecreme

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Aduro 2. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.

Aduro 2. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro. Monterings og betjeningsvejledning For brændeovn Aduro 2 Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.dk - 1 - 1. Montering 1.1 Generelt Aduro brændeovnene er godkendt

Læs mere

Installations og betjeningsvejledning: Denne ovn må kun monteres på ikke brandbare bygningsdele. TT40W (EN 13240/CE mærket)

Installations og betjeningsvejledning: Denne ovn må kun monteres på ikke brandbare bygningsdele. TT40W (EN 13240/CE mærket) Installations og betjeningsvejledning: Denne ovn må kun monteres på ikke brandbare bygningsdele TT40W (EN 13240/CE mærket) Tillykke med din nye TermaTech brændeovn. For at få størst mulig glæde af din

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

KREATIVT LYSVÆRKSTED

KREATIVT LYSVÆRKSTED KREATIVT LYSVÆRKSTED Leg med voks gennem form, farve og forskellige materialer, fra et enkelt dyppelys til et større kunstværk. Der er ikke bare 2-3 forskellige teknikker eller muligheder for at fremstille

Læs mere

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie

Læs mere

Børne program Programmet er det samme hver uge, men kan dog variere en hel del.

Børne program Programmet er det samme hver uge, men kan dog variere en hel del. Børne program Programmet er det samme hver uge, men kan dog variere en hel del. Søndag Hver får et stykke A5 papir og tegner og maler på det. Hvert stykke papir er nu en mursten. Og de klistres sammen,

Læs mere

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation

Læs mere

Mini-overflødighedshorn

Mini-overflødighedshorn Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200

Læs mere

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær.

Johnny B. Tinas opskriftsbog. - supplement til Tinas kogebog. version 1.0, januar 2016. Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Johnny B Tinas opskriftsbog - supplement til Tinas kogebog version 1.0, januar 2016 Velsmagende mad på 20 minutter uden besvær. Jordbær-agurkesalat 6-8 jordbær 1/2 agurk 1 dl hvidvinseddike 2 dl vand 1dl

Læs mere

Påskesnitter. 15-20 stk. 175 gram saltet smør. 200 gram hvedemel. 75 gram grahamsmel. 75 gram rørsukker

Påskesnitter. 15-20 stk. 175 gram saltet smør. 200 gram hvedemel. 75 gram grahamsmel. 75 gram rørsukker Påskesnitter 15-20 stk 175 gram saltet smør 200 gram hvedemel 75 gram grahamsmel 75 gram rørsukker ½ tsk. bagepulver 1 helt æg Fyld: Fx solbærmarmelade eller ginger/lemoncurd Glasur: 1 pasteuriseret æggehvide

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

Karatekokken freckleandpunch

Karatekokken freckleandpunch Japansk filmaften Karatekokken freckleandpunch med & Lørdag d.14 maj inviterede Nanettes køkken i samarbejde med kimono firmaet Freckleandpunch til en japansk filmaften, hvor vi tilberedte et skønt måltid

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Den Lette Jolle Denne jolle er i dobbelt forstand let. Det er forholdsvist let at bygge den. Den Vejer ikke så meget, så den er let at sætte i søen når den er bygget. Værdi/salgspris: Materialepris: 15-40.000

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse

Læs mere

NYHED NYHED 34T/35T 2009

NYHED NYHED 34T/35T 2009 NYHED NYHED 2009 34T/35T NYHED NYHED Brændeovne på et højt niveau Handöl 34T og 35T er to fedtstensbrændeovne med synlig ild, bedre varmelagring i en ny, høj og slank udformning. Ildstedet sidder højere

Læs mere

BRUNSVIGER KAGEKONE. Rør alle ingredienser til remoncen sammen til en blød masse. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over.

BRUNSVIGER KAGEKONE. Rør alle ingredienser til remoncen sammen til en blød masse. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over. BRUNSVIGER KAGEKONE 400 g Amo Hvedemel 100 g margarine (mælkefri) 50 g gær 50 g sukker 1 æg Ca. 2 dl lunken risdrik (ca. 37 C) Remonce: 100 g margarine (mælkefri) 150 g brun farin 1 tsk. vaniljesukker

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

SUPERJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL14

SUPERJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL14 SUPERJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL14 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual: Dansk ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledning TEPL14 -----------------------------------------------------

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet

Læs mere

Frihåndsquiltning på maskine Du kan lære det!

Frihåndsquiltning på maskine Du kan lære det! Frihåndsquiltning på maskine Du kan lære det! 10 trin til dig fra BaliQuilt, som hjælper dig på vej til at quilte på maskine. BONUS: Tre øvelser til at komme i gang på. Trin nr. 1 tilbehør Der er tilbehør

Læs mere

Askebægre ASKEBÆGRE. Falco tilbyder i sit program for byrumsinventar naturligvis også askebægre. Askebægre

Askebægre ASKEBÆGRE. Falco tilbyder i sit program for byrumsinventar naturligvis også askebægre. Askebægre Askebægre FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM ASKEBÆGRE Falco tilbyder i sit program for byrumsinventar naturligvis også askebægre. Askebægre fra Falco stilles i stigende grad op ved offtenlige bygninger,

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL LISA 07

RENGØRINGSMANUAL LISA 07 RENGØRINGSMANUAL LISA 07 Samling og montering af kakler Løsn de 4 skruer så pille magasin låget kan løftes op. Pas på Data kablet. Skru de 4 skruer af så top hjørnerne i aluminium kan løftes af. Skru de

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 26. 03. 2011 Italiensk mad. Fennikelsuppe

Eriks Mad og Musik. 26. 03. 2011 Italiensk mad. Fennikelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 Italiensk mad Fennikelsuppe fennikelknolde spsk god olivenolie ½ l bouillon spsk hakket persille Gør fennikelknoldene i stand, fjern stilke og de hårde yderste lag. Skær dem i

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Scan-Line 41 & 44. Betjeningsvejledning. www.heta.dk

Scan-Line 41 & 44. Betjeningsvejledning. www.heta.dk Scan-Line 41 & 44 Betjeningsvejledning www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis De følger

Læs mere

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen Små passagerer på cyklen Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne, på små og store cykler, og små børn som passagerer på voksnes cykler

Læs mere

MANUAL TIL IS MASKINE

MANUAL TIL IS MASKINE MANUAL TIL IS MASKINE VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER Læs hele vejledningen grundigt før brug. Tag stikket ud af stikkontankten før montering, adskillelse, eller rengørelse af dele. Børn bør ikke bruge denne

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET

KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET SKIMMELSVAMP 8 GODE RÅD 1 Hold en temperatur i alle rum på 18-22 grader 2 Skab gennemtræk i boligen I 10 minutter to gange dagligt 3 Kontroller udsugning i bad og køkken 4 Lad

Læs mere

JAPANIzED. sori yanagi presented by GAteway japan. sori yanagi

JAPANIzED. sori yanagi presented by GAteway japan. sori yanagi JAPANIzED Det er ikke uden stolthed, at Gateway Japan nu åbner døren til Europa for Sori Yanagi. Besøg soriyanagi.com for mere inspiration og produktnyheder sori yanagi presented by GAteway japan sori

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg. Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING SCAN LINE 6. www.heta.dk

BETJENINGSVEJLEDNING SCAN LINE 6. www.heta.dk BETJENINGSVEJLEDNING SCAN LINE 6 www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis De følger nedenstående

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur

Læs mere

Sødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel

Sødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel Sødt maltbrød Et stort brød 2,5 dl mælk 50 gram smør 2,5 dl vand 1 dl sirup 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel 1, 4 kg hvedemel 1 tsk groft salt. Ovn 200 grader Lun mælken i en kasserolle,

Læs mere

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt

Læs mere

Hængelamper Copyright "dukkehussiden 2010 kun til privat brug

Hængelamper Copyright dukkehussiden 2010 kun til privat brug Hængelamper Copyright "dukkehussiden 2010 kun til privat brug Pic. 01 Pic. 01 Som I ser på formen af lamperne, er de runde, ovale, paddehat formet. OBS. De bedste steder, hvor man kan finde ting, man kan

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

FalcoLinea FALCOLINEA. FalcoLinea er en ny serie i et moderne og spændende design forenet med et robust

FalcoLinea FALCOLINEA. FalcoLinea er en ny serie i et moderne og spændende design forenet med et robust FalcoLinea FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM FALCOLINEA FalcoLinea er en ny serie i et moderne og spændende design forenet med et robust og enkelt udseende. Der anvendes alene FSC mærket hårdttræ på bænken,

Læs mere

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler

Japansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan

Læs mere

Hip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag

Hip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag Hip hurra! FEMINA har fulgt kvinder i 140 år og ikke mindst inspireret til, hvad vi skal spise både til hverdag og fest. En fødselsdag skal selvfølgelig fejres, og vi er meget glade for, at Den store bagedyst

Læs mere

Sådan kæmmer du lus ud af håret

Sådan kæmmer du lus ud af håret Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to

Læs mere

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner

Tortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner Tortellini med krebs 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat 170 g krebsehaler i lage 2 friske figner 100 g grønne friske bønner 1 stor tsk røget paprika Lidt tørret salvie Peber Salt Oliven olie Sørg

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når

Læs mere

FalcoSwing FALCOSWING. FalcoSwing er modulopbygget og byder på mange forskellige opstillingsmuligheder.

FalcoSwing FALCOSWING. FalcoSwing er modulopbygget og byder på mange forskellige opstillingsmuligheder. FalcoSwing FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM FALCOSWING FalcoSwing er modulopbygget og byder på mange forskellige opstillingsmuligheder. En mulighed er fritstående, rektangulært, sekskantet, med eller

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Troldmandens lærling

Troldmandens lærling Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at

Læs mere

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n afbrænding b r u g a f g r i l l, u k r u d t s b r æ n d e r e m v. Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n Afbrænding af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende er forbudt,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med.

Hvad skal du bruge Gode ideer, papir, blyant og måske materialer at bygge med. En klimaopfindelse KOPIARK 1 Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. Gode ideer, papir,

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Scan-LinE 40B. www.heta.dk

Scan-LinE 40B. www.heta.dk Betjeningsvejledning Scan-LinE 40B SCAN-LINE 50b www.heta.dk DK 1 Vi ønsker Dem tillykke med Deres nye brændeovn, og vi er overbevist om, at De vil få stor nytte og glæde af Deres investering. Særlig hvis

Læs mere

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Når skellettet er klar til beklædning, dvs. skelettet er høvlet så der ikke er nogle skarpe kanterskelettet er lakeret med fortyndet lak

Læs mere