CRUX en vandring i symbolhistorien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CRUX en vandring i symbolhistorien"

Transkript

1 1 CRUX 2010

2 2 3 CRUX en vandring i symbolhistorien Esrum Kloster & Møllegård

3 4 5 CRUX 2010 Tekst og redaktion: Rune Clausen Introduktion: Thomas C. Thulstrup Tekst om kunsterne og deres værker: Malou Erritzøe, Rasmus C. Olsen Tekst om Røde Kors: Susanne Larsen Grafisk tilrettelægning og opsætning: Lotte Kokfelt Esrum Kloster & Møllegård og forfatterne Side 6-7 Forord Thomas C. Thulstrup Direktør Esrum Kloster & Møllegård Side 9 Nogle logoer ændrer man ikke Susanne Larsen Præsident i Dansk Røde Kors Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11-12, 3230 Græsted, Tel: kloster@esrum.dk Foto af kunstværker: Tom Jersø Bogen er sat med Helvetica LT Std. Repro og tryk: Kailow Graphic A/S Trykt i Danmark. ISBN Side CRUX - korsets tegn Rune Clausen Historiker Side CRUX ti samtidskunstneres fortolkning af korset Malou Erritzøe Kunsthistoriker Side Kunstnerne og deres værker Rasmus C. Olsen Kunsthistoriker

4 6 7 F o r o r d Som religiøst forkyndelsessymbol var korset i beskyttelse og neutraliteten af førstehjælpsar- Med brugen af korset som et element i et kunst- Udstillingen er bygget op omkring indlån fra en 500 år det altdominerende samlingspunkt på bejdere. En del af udstillingen bliver derfor til i værk rejser der sig naturligt en lang række in- lang række kulturinstitutioner og virksomheder Esrum Kloster. Korset udgør på den måde et samarbejde med Dansk Røde Kors. teressante spørgsmål. Den Europæiske Men- og der skal derfor rettes en tak til bl.a. HHKC, væsentligt kapitel i de 900 års historie, vi i dag neskerettighedsdomstol afgjorde for nylig, at Antikmuseet, Billund Museum, Frøken Anker, fortæller på Esrum Kloster & Møllegård, hvilket Den historiske baggrund danner ramme for italienske offentlige skoler skal fjerne krucifik- men også til Dansk Røde Kors, som med Bar- er baggrunden for udstillingen CRUX. den anden del af udstillingen, hvor 10 samtids- ser fra klasseværelserne. Staten skal afholde bara Zalewskis kyndige assisistance, bidra- kunstnere giver forskellige bud på en nutidig sig fra at pådutte tro ind i rum, som individer er ger med genstande og billeder som fortæller Med udstillingen CRUX har vi ønsket at tage fortolkning af symbolet. Hver kunstner har fået afhængige af at være i, hed det i afgørelsen. historien om Røde Kors. Også tak til Lauritz. vores gæster med på en kunst- og kulturhisto- tildelt et 2 meter højt kors af ubehandlet træ, com som forestår auktionen over de udstillede risk rejse for at udforske symbolet Korset og hvorefter det har stået hver enkelt af dem frit Men en ting er krucifikser, hvad med selve kor- kunstværker. på den måde nærme os en forståelse af dette for, hvordan der arbejdes på og med korset. set som form eller udtryk! Kan korset bruges i stærke symbol. CRUX er en fortælling, der går Det er ønsket med denne del af udstillingen, det offentlige rum uden at have karakter af re- Uden økonomisk støtte fra Kong Frederik og tusinde af år tilbage til Mesopotamien og det at disse kors kommer til at stå som nutidige ligiøst symbol? Hvor går grænsen? Hvornår er Dronning Ingrids Fond, Nykredit Fond og spon- gamle Rom. Og hvor man kan opleve korset vidnesbyrd på, hvor forskelligt korset opfattes. korset kunst og hvornår signalerer det religiøs sorater fra Kailow Graphic og Stark Græsted fra kultisk tegn og kristent ikon til hagekors Ligeså traditionsrigt et symbol korset er, ligeså forkyndelse? Eller hænger de to elementer ville udstilling og nærværende katalog ikke og symbol på humanitært arbejde i verdens mange individuelle oplevelser er der af det. At uløseligt sammen? Udstillingen CRUX stiller have kunnet realiseres. Esrum Kloster & Møl- brændpunkter. Krigerisk, dræbende og propa- lade kunstnere på tværs af køn, generation og skarpt på disse mange spørgsmål. legård skylder dem alle en stor tak. gandistisk, men også magisk, kristent og næ- stil forholde sig til den samme form og hver stekærligt. især komme med deres bud, vil give et indblik i Esrum Kloster & Møllegård er kurator Malou de mange følelser og tanker symbolet vækker. Erritzøe megen tak skyldig for et godt samar- Udstillingen er delt i to afdelinger. Den ene bejde omkring udstillingens kunstværker, lige- Thomas C. Thulstrup, direktør præsenterer symbolets historiske udvikling og De inviterede kunstnere er: Peter Bonde, Do- som der også skal rettes en stor tak til de invol- Esrum Kloster & Møllegård ikonologi gennem unikke historiske genstande ris Bloom, Ursula Reuter Christiansen, Marco verede kunstnere, som alle er gået til opgaven og billedmateriale udlånt fra en række kultur- Evarristti, Mie Mørkeberg, Knud Odde, Andre- med en stor grad af professionalisme og mod. historiske institutioner. Korstegnet er også ulø- as Schulenburg, Jon Stahn, Lene Adler Peter- Gorilla Film skal også takkes for deres bidrag seligt knyttet til den humanitære folkeret og blev sen og Morten Viskum. Kunstnernes værker til udarbejdelse af filmklip med interviews af de i forbindelse med den første Genève-konventi- vil blive solgt på auktion og overskuddet vil vi involverede kunstnere. on i 1864 antaget som international symbol for donere til Dansk Røde Kors.

5 8 9 N o g l e l o g o e r æ n d r e r m a n i k k e Det røde kors blev skabt på slagmarken for 150 år siden. Drivkraften dengang var ønsket om at lindre menneskelig lidelse i krig - og troen på, at vi skal hjælpe og vise respekt for alle mennesker uanset tro, nationalitet eller hudfarve. Meget er sket siden dengang, men det røde kors er ligeså vigtigt i dag, som da det blev skabt. Det røde kors redder stadig liv, når hjælpearbejderne når frem med neutral hjælp i verdens krigszoner - og der sidder stadig et Røde Kors-logo på trøjen, når frivillige her i Danmark besøger ensomme og udsatte unge. Det røde kors og den røde halvmåne er globalt symbol for Røde Kors-bevægelsen, som er kendt af næsten alle og i hele verden - og heldigvis for det. For det røde kors er en garant for upartisk og neutral hjælp. De, som bærer det røde kors, tager ikke stilling til, hvem der har ret eller ej i en krig, men giver hjælp til dem, der har behov for det, uanset hvilken side af frontlinjen de befinder sig på. Det er symbolet for vores neutralitet og det giver os beskyttelse og adgang til mennesker ingen, andre kan hjælpe. Selv om Røde Kors opstod på slagmarken og har været der siden, så har vi taget det røde kors medmenneskelighed med os. Både når vi arbejder for, at Afrikas fattigste får rent vand at drikke og når de frivillige her i Danmark tager ud for at hjælpe mennesker, der har brug for en hånd. Det røde kors er et symbol, der står for værdier som medmenneskelighed, respekt for liv og gensidig forståelse. Værdier som korset med mere end 150 år på bagen kommunikerer stærkere end nogensinde før. Susanne Larsen, Præsident for Dansk Røde Kors

6 10 11 Some people say a lie is just a lie But I say the cross is in the ballpark Why deny the obvious child? Paul Simon - Obvious Child Rythm Of The Saints, 1990 CRUX - KORSETS TEGN I den citerede tekst trækker den amerikanske sanger og sangskriver Paul Simon på korsets mange associationer i en religiøs og kulturel kontekst; korset bringer en lang række begreber i spil hos lytteren død, straf, trussel, byrde, løfte, mærke osv. Han kontrasterer og kombinerer associationernes vægt med begreber som løgn og fornægtelse, åbenlyshed og uskyldighed. Korset skaber stærke billeder. Det er et stærkt symbol. Hvad er symboler. Hvilken rolle spiller de i forståelsen og repræsentationen af verden og tilværelsen. Hvad er det, der afgør, hvilket indhold symboler tillægges. Og hvordan kan det selvsamme symbol fortolkes så forskelligt og tillægges så vidt forskellige værdier, som det er tilfældet med korset? Disse spørgsmål er udgangspunkt for, udstillingen CRUX på Esrum Kloster & Møllegård og det er disse spørgsmål, de følgende afsnit kommer til at dvæle ved gennem en række nedslag i korstegnets skiftende betydning og form gennem historien.

7 12 13 RUX - KORSETS TEGN Andreas kors Andreas korset er opkaldt efter Latinsk kors Det latinske kors er det mest Tau kors Tau korset er opkaldt efter det Dannebrog Det nationale danske flag der ifølge Peterskors Peterskorset er opkaldt efter apostlen apostlen Andreas, der efter sigende blev korsfæstet på et kors af denne form. anvendte kors i den protestantiske kirke. Det er en udbredt opfattelse, at det kors, Jesus blev naglet til, græske bogstav Tau. Symbolet stammer sandsynligvis fra Egypten, men er også blevet brugt som overleveringen ved guddommelig mellemkomst skulle være dalet ned fra himlen under et slag i Estland Peter, der blev korsfæstet i Rom med hoved nedad. og kendes tilbage fra bronzealderen. havde netop denne facon. kristent symbol. 15. juni 1219 (Valdemarsdag) og dermed sikret den danske kong Valdemar sejren. Hjulkors Hjulkorset er et gammelt solsymbol MENNESKET - Symbolvæsenet er fred, eller et kranie med korslagte Når filosoffer har tillagt symboler så nogle filosoffer argumentere at man verig billedkunst. Symbolernes ældste udgravninger i Mesopotamien og ken- Den tyske filosof Ernst Cassirer be- knogler betyder gift eller dødelig fare. stor vægt, hænger det dels sammen kan stille spørgsmålstegn ved, om der betydninger fortaber sig ofte gennem des fra helleristninger fra nordisk bron- skriver mennesket som et symbolsk Ordet anvendes også om skrift- og bil- med symbolernes udbredelse dels overhovedet kan erkendes en virke- de årtusinder, der ligger mellem de- zealder. Det er blevet forbundet med væsen et animal symbolicum. Tråd- ledtegn, der anvendes som et mærke med deres funktion. Alle sprog er fx lighed udenfor systemet. Symboler er res oprindelse og nutiden. Men men- magi, med guddommelige kræfter og en tages op af den amerikanske teo- eller forkortelse for begreber og ad- symboler, ligesom personnavne er med til at gøre verden forståelig, men neskets grundlæggende natur som universet i det hele taget i Egypten retiker Kenneth Burke, der uddyber færdsmåder m.m. indenfor et fastlagt symboler på de individer, de repræ- de er altid kulturelt og historisk beting- symbolvæsen lader stadig billederne er Ankh-korset kendt som symbol på og definerer mennesket som et sym- og accepteret system af tegn fx i ma- senterer. I dagligdagen navigerer vi i ede, altid foranderlige. Betydningen af åbne sig for menneskets ubændige livet efter døden, omsluttet af en cirkel. bol- brugende, symbol-skabende og tematikkens verden eller i trafikken, et hav af symboler visse symboler er et symbol afhænger til enhver tid af fortolkningstrang på tværs af tid. Mejslet i sten i bronzealderen er hjul- symbol-misbrugende væsen. I dets når du afkoder det grønne lyssignal tæt knyttet til en bestemt kulturkreds og graden af enighed om dets afkodning. korset i Norden tolket som et soltegn. græske oprindelse betegner et sym- som tegn på, at du må krydse gaden. betyder kun noget for de mennesker, Et af verdens tidligste og enkleste I middelalderen fandt hjulkorset igen bol σύμβολον (symbolon) - et aftalt der er en del af den. Andre symboler KORSTEGNET symboler er korstegnet. Et kors er en anvendelse som indvielseskors på kendetegn, en fysisk genstand man (Man is the) symbol-using, har en mere reguleret og fastlagt be- Symboler kommunikeres gennem figur dannet af to retvinklede linjer, der kirkebygninger. Symboler bruges og bruger til at give sig til kende over for symbol-making tydning, som mennesker med forskel- sanseapparatet. Ord kan høres, de krydser hinanden. Tegnet findes vari- genbruges, mixes og remixes. Sym- hinanden med. I nutidig sprogbrug and symbol-misusing animal lige baggrunde er i stand til at afkode kan nedskrives og læses. Tegn kan eret i utallige former omsluttet af en boler går og symboler kommer. er begrebets betydning mere omfat- på samme måde. Ord, sprog og tal indridses og billeder males. Menne- cirkel, med skråtstillede arme, med tende. Det bruges om fænomener og Kenneth Burke er symboler. Vi forstår i det hele taget sket har gennem historien efterladt sig bøjede arme i rette vinkler, formet som begreber, der opfattes som billeder på Language as Symbolic Action, 1966 vores omgivelser, hinanden, tilværel- og overleveret utallige tegn og sym- et T osv. Korstegnet kendes tusindvis en betydning, der ikke er umiddelbar sen og historien gennem systemer af boler på alt fra hulevægge og knogle- af år tilbage det er fundet på hule- anskuelig fx når en hvid due betyd- symboler, og det i en udstrækning vil stumper til storslået arkitektur og far- vægge i Lascaux, ved arkæologiske

8 14 15 RUX - KORSETS TEGN SVÁSTIKA Svástikaet er et urgammelt Pavekors Pavekorsets tværbjælker Filipskors Filipskorset er en variation af det Ankh kors Ankh korset er oprindeligt en Lazaruskors Lazaruskorset er et treenighedskors, Uendelighedskors Uendelighedskorset er symbol lykkebringende symbol, som har været og stadig bliver brugt af mange forskellige religioner. symboliserer præste-, lærerog hyrdegerningen. latinske kors. Opkaldt efter apostlen Filip, der blev korsfæstet sidelæns. egyptisk hieroglyf og et symbol på liv. der foruden at symbolisere treenighed også symboliserer hellighed, guddommelighed på evigheden, knyttet sammen af treenighedssymboler. og opstandelse fra de døde. Svastika statuer af den buttede elefantgud De tidligste eksempler på hagekors I den vestlige verden fik symbolet en til at fremstå som symbol på de oprin- Ich selbst hatte unterdes nach un- - det kompromitterede lykketegn Ganesh, klistermærker med guld- stammer fra eurasisk stenalder. Der er renæssance I det 19. årh. som følge delige europæiske folk og deres ari- zähligen Versuchen eine endgültige En smal passage giver adgang til belagte hagekors og tingel-tangel i eksempler på hagekors i vidt forskel- af den tyske arkæolog Schliemanns ske rødder i oldtidens Indien, og blev Form niedergelegt; eine Fahne aus et uventet stort tempel omkranset alverdens farver. lige kulturkredse i oldtiden. Fra Asien udgravninger af den sagnomspundne kædet sammen med de spirende nati- rotem Grundtuch mit einer weißen af bygninger til alle sider og klemt over Mellemøsten til oldtidens Nord- oldtidsby Troja i det nuværende Tyrki- onalistiske og fascistiske bevægelser. Scheibe und in deren Mitte ein inde mellem to parallelle gader i ud- Et af korstegnets variationer er svasti- europa. Hagekorset er den dag i dag et. Her fandt han adskillige eksempler Det var således ikke noget ukendt el- schwarzes Hakenkreuz. Nach lan- kanten af den hvide by i Pondicher- kaet på dansk almindeligvis kaldet et udbredt symbol indenfor asiatiske på hagekors i fundmaterialet og sam- ler nyt symbol, den unge Adolf Hitler gen Versuchen fand ich auch ein ry i Sydindien. Foran indgangen til hagekors. Hagekorset er et ligesidet religioner såsom hinduisme, buddhis- men med eksempler på tilsvarende valgte som symbol for den voksende bestimmtes Verhältnis zwischen der templet står elefanten Lakshmi på kors med arme bøjet i rette vinkler, men og jainisme, men indgår også symboler fundet på oldtidskeramik i nationalsocialistiske bevægelse i Größe der Fahne und der Größe der et træpodie med et fint messingskilt og kan være enten højre- eller ven- som dekorativt symbol og lykketegn Tyskland førte det ham til en fortolk ernes Sydtyskland. weißen Scheibe sowie der Form und dekoreret med hagekors om hals- strevendt. Ordet svastika stammer fra i såvel muslimsk som kristen religiøs ning af hagekorset som et væsentligt Stärke des Hakenkreuzes. en. Hunelefanten velsigner de for- Sanskrit og kan oversættes til noget arkitektur. religiøst symbol for de tidligste euro- Und dabei ist es dann geblieben bipasserende med et dovent slag i retningen af det som bringer lykke. pæere. Frem til begyndelsen af det med snablen og de belønner hende Næst efter det ligearmede kors (også Symbolet er blevet fortolket som en ef- 20. årh. var hagekorset et kendt og Adolf Hitler gerne med en ofring: En lille buket kaldet et græsk kors) er hagekorset terligning af bevægelserne eller kreds- udbredt symbol indenfor både kunst Mein Kampf, s. 556, 1925 og 27 med blomster og græs eller nogle den hyppigst forekommende variation løbet i naturen, en repræsentation af og arkitektur. få mønter. På begge sider af temp- over korstegnet. solens gang på himmelen, et symbol let er den smalle gade rammet ind på liv og udvikling eller blot som et I datidens nationalistiske og raceideo- af små boder. Her falbydes buketter, lykke- og heldbringende tegn. logiske strømninger kom hagekorset

9 16 17 RUX - KORSETS TEGN Malteserkors Malteserkorset er løfternes Kløverbladskors Kløverbladskorset ses øverst på den Kristus monogram Kristus monogrammet dannes oftest Y-kors Det græske Ypsilon er første bogstav Nazi Hagekors Hagekorset blev valgt som symbol GRÆSK KORS Det græske kors er et ligearmet kors, og trofasthedens kors. Korset er også ordenstegn for malteserridderne og johanitterordenen. danske kongekrone og symboliserer kongehusets tætte forbindelse til kristendommen. af de to første bogstaver i navnet Kristus, stavet på græsk: X (chi) og P (rho). i ordet (h)yios, som betyder Sønnen. Mange steder brugte de første kristne derfor også Y-korset af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei eller NSDAP i Hagekorset er her kombineret med der ofte er grundformen i mange andre korsvariationer. til at markere deres tro på, ørnen. Et symbol, der har været at Jesus var Guds Søn. knyttet til Tyskland siden Karl den Stores tid (9. årh.). Efter 2. Verdenskrig og afdækningen Baggrunden for den klare afvis- KORSET OG Krucifikset Paven selv, Kong Louis d. 7 af Frank- uforrettet sag og Edessa forblev un- Crux er det latinske ord for kors. Ordet af det nazistiske rædselsregime har ning forudsættes som alment kendt - det kristne tegn rig, hans dronning Eleanor af Aqui- der muslimsk herredømme. sættes i forbindelse med det græske hagekorset i den vestlige bevidsthed og står som klart vidnesbyrd om Ved den midtfranske by Vézelay står tanien og en stor mængde adelige stauros - σταυρός - som betegner en fået en voldsom negativ følelsesmæs- hagekorssymbolets association med Bernhard d. 31 marts 1146 på en repræsentanter er mødt op for at Den tidlige kristendom gjorde brug af opretstående pæl. På begge sprog sig og symbolsk kraft - og brug af sym- nazismen i den vestlige kultur. I større platform af træ opført til lejlighe- høre prælatens ord. Bernhard er en adskillige symboler; et af dem var fisken, har begrebet tilsyneladende først bolet er i dag ligefrem forbudt ved lov i perspektiv vidner det om symbolers den og prædiker for en stor men- blændende taler og ved afslutningen der anvendtes som hemmeligt symbol og fremmest henvist til genstandens en række vestlige lande. grundlæggende kulturelle anatomi og neskeskare. Grevskabet Edessa, et af talen flokkes menneskemængden idet det græske ord for fisk ICHTYS funktion som strafferedskab uden omskiftelige karakter hvor hagekors område i det nuværende Syrien, der omkring ham for at modtage pil- udgjorde en sammenstilling af forbog- dog at forudsætte den faste form kor- Det samme er langt fra tilfældet i Asien. tatoveret i nakken på den glatragede var erobret i forbindelse med det grimskorset. Bernhard løber hurtigt staverne for Jesus Kristus, Guds Søn set sidenhen får i den kristne billed- I 1957 indgav det srilankanske Røde demonstrant i en europæisk storby første korstog, er igen faldet i mus- tør for kors, han kan uddele til de og Frelseren. Et andet symbol kendes verden: En lodret stolpe med en kort- Kors ansøgning om at få anerkendt et signalerer højreekstremisme og frem- limske hænder og Paven Eugenius ivrige tilhørere, og begynder i stedet fra den romerske kejser Konstantin ere tværgående og vandret arm. rødt hagekors på hvid baggrund som medhad, så er hagekorset foran det d. III kalder til et nyt korstog. Han har at rive stykker af stof af sin ordens- den Stores regeringstid (ca ). emblem for Røde Kors i Sri-Lanka. sydindiske tempel fortsat et lykketegn, bedt Bernhard om hjælp. Bernhard dragt for at lave flere kors. Bernhard Kejseren indførte et kristusmonogram - I den kristne billedverden udgør det Af åbenlyse årsager blev ansøgnin- der symboliserer held og lykke. leder det store cistercienserkloster i fortsætter til Tyskland og sikrer også de græske bogstaver Chi og Ro på sin græske kors med lige lange korsarme gen ikke imødekommet, konstaterer Clairvaux og er en stærk og respek- her støtten til korstoget fra den ty- standart. Monogrammet og standarten i og det latinske kors, hvor den vand- historiker og direktør for international teret kirkelig autoritet i det katolske ske konge, Conrad d. III. I årene efter sig selv, er siden blevet fortolket som et rette arm er kortere end den lodrette, ret og samarbejde i Røde Kors inter- Europa. Der er så mange tilhørere, forsøgte korsfarerhæren at erobre ekempel på anvendelsen af korstegnet de kendteste former. Korset henviser nationale komité F. Buignon, lakonisk fortæller kronikøren Odo af Deuil, at området tilbage. Det mislykkedes; som kristent symbol. til romernes henrettelse af Jesus ved i en artikel om emblemets historie i prædikenen foregår uden for byen. korsfarene måtte vende hjem med korsfæstelsen på Golgatha højen i

10 18 19 Jerusalem og symbolsk tolkes korset gere lod kors sy på deres dragt. Også Det røde kors RUX I KORSETS TEGN de konflikter. Beslutningen refereres i ler mod nogen af de indblandede par- bl.a. som udtryk for Guds kærlighed i folketroen var korset et hyppigt an- - beskyttelsestegnet forbindelse med et møde arrangeret af ter i en krig eller konflikt. Røde Kors og Kristi offervilje, Kristi sejr over syn- vendt symbol, der kunne beskytte mod Dunant i Genève i slutningen af okto- ser det som sin opgave at beskytte og den og døden. alt ondt indskåret i bjælker kunne det..alors les cervelles jaillissent, les ber Det røde kors skulle gælde hjælpe ofre for væbnede konflikter og beskytte gården og dyrene, i bunden membres sont brisés et broyés, la som et universelt og neutralt beskyt- naturkatastrofer. Desuden tilstræber Korset som symbol i kristen sammen- af bryggekarret eller smørkærnen kun- terre s abreuve de sang, et la plaine telsestegn også for de krigsførende Røde Kors at fremme og styrke huma- hæng kendes fra omkring 400-tallet ne det sikre velsmagende øl og smør, est jonchée de débris humains parter, og garantere bæreren frit lejde. nitær ret og menneskerettigheder. bl.a. i form af mosaikker, ornamentik eller båret som amulet kunne korset Samme beslutning gav også navn til og fra mange kirkebygningers kors- beskytte mod allehånde overnaturlige Jean Henri Dunant den nye bevægelse: Den internationa- Den konkrete baggrund for at vælge formede grundplan, men en af oldkir- væsner. Un Souvenir de Solferino, 1863 le Røde Kors Komite. Året efter i 1864 et rødt kors som symbol for organisa- kens mest indflydelsesrige teologer vet, for alvor sætter gang i spredningen blev beslutningen stadfæstet i den før- tionen kan ikke rekonstrueres præcist Tertullian omtaler allerede i 200-tallet af korssymbolet. Adskillige relikviekors I det 20. og 21. århundrede er krucifik- Hjernemassen sprøjter, lemmer er ste Genève-konvention. ud fra de foreliggende kilder, men det korset, som et symbol, der indgår i kors der er lavet som beholdere til set, ligesom andre religiøse symboler, brækkede og knuste, jorden er over- er ikke usandsynligt, at inspirationen den kristne ritus og symbolverden. trærester fra det sande kors kendes fra blevet en central brik i religions- og svømmet af blod og overstrøet med Den internationale Røde Kors- og kom fra det schweiziske flag. Schweiz 400-tallet og frem. I 1500-tallet var der værdidebatten i flere, især katolske, menneskerester. Ordene tilhører den Røde Halvmåne-bevægelse (ofte blot status som neutral stat havde været Krucifiks (af latin crucifixus, af crux, så mange splinter fra det sande kors i lande i Europa. Fx fik en italiensk kvin- unge forretningsmand Henri Dunant. kaldet Røde Kors) er verdens største uantastet siden afslutningen af Na- crucis kors og af figere fæstne ) Et omløb, at det fik teologen og polemike- de i 2009 medhold i en sag indklaget De stammer fra hans beskrivelse af humanitære bevægelse. Røde Kors poleonskrigene i Man valgte krucifiks er et latinsk kors, men adskil- ren Calvin til tørt at konstatere, at den til Den Europæiske Menneskerettig- det blodige slag mellem Østrig og den har i dag ca. 200 millioner medlemmer imidlertid at invertere farverne ud fra ler sig fra korset ved også at være en samlede mængde af splinter fra Jesu hedsdomstol. Domstolen afgjorde, at fransk-sardiske alliance ved Solferino spredt i 181 lande. hensynet til let identifikation, hvilket skulpturel (eller billedlig) gengivelse af kors var så stor, at de tilsammen ville brugen af krucifikset i Italienske klas- i Italien i Dunant var egentlig på den røde kontrastfarve på en hvid den korsfæstede Jesus. udgøre en fuld skibsladning. seværelser stred mod forældres ret til forretningsrejse, men engagerer sig i Bevægelsen består principielt af tre baggrund imødekom på tilfredsstil- Noget tyder på at opdagelsen af det såkaldte sande kors (dvs. resterne af det kors Jesus blev korsfæstet på) i Je- (Traité des reliques, 1543) Korset blev en vigtig del af kirkens symbolverden og gennemsyrede den at opdrage deres børn i overensstemmelse med deres overbevisninger. hjælpearbejdet efter slaget. Han må gøre noget. En beslutning tages. Et flag og et arm- enheder:. 181 nationale foreninger. Den internationale Røde Kors-komité. Det internationale forbund af Røde lende vis. Der er ingen indikation af religiøse bevæggrunde for, at valget skulle falde rusalem og den efterfølgende opførel- kirkelige ritus og dagligdagen i de bind med et rødt kors på hvid bund Kors- og Røde Halvmåneforeninger på netop et kors. Og dog I møde- se af Gravkirken i første halvdel af det kristne samfund. Som nævnt indled- skal fremover identificere og beskytte deltagernes europæiske virkeligheds- 4. årh. på stedet, hvor Jesus angiveligt ningsvis var det kotume i forbindelse de mennesker, der er involveret i hjæl- Bevægelsen er religiøst og politisk opfattelse gav symbolet mening. I den skulle være blevet korsfæstet og begra- med middelalderens korstog, at delta- pearbejdet i forbindelse med væbne- uafhængig og tager aldrig parti for el- vestlige kristne tradition står korset

11 20 21 RUX - KORSETS TEGN Korsarms kors Korsarmskorset er sammensat af fire Burgundisk kors Det burgundiske kors repræsenterer Palæstinakors Palæstinakorset er en kombination Kvadratkors Kvadratkorset er symbol på SVÁSTIKA Svástikaet er et urgammelt Konsekrationskors Konsekrationskorset er en variation af latinske kors og samtidig en variation af det græske kors. Det symboliserer evangeliets udbredelse i hele verden. det kors hvorpå apostlen Andreas blev korsfæstet, denne variation har dog korte grene eller kviste af et latins kors og et korsarmskors evangeliets udbredelse i verden. Det inderste kvadrat er et symbol på de fire verdenshjørner, mens de fire lykkebringende symbol, som har været og stadig bliver brugt af mange forskellige religioner. det urgamle hjulkors. Korset blev i middelalderen malet på de steder i en kirke, hvor biskoppen ved på korsarmene. kors symboliserer de fire evangelister: bygningens indvielse havde berørt Mattæus, Markus, Lukas og Johannes væggen med hellig olie eller vievand; korsene kan også være hugget ind i kirkens mure udvendig som symbol på medmenneskelighed bragte en uforudset problemstilling på kors fra 1957 (nævnt ovenfor) og den This additional distinctive emblem, Protokollen omhandler vedtagelsen boler er helt afgørende for vores op- og barmhjertighed, og kirkelige insti- banen. En problemstilling, der siden nyoprettede stat Israels ansøgning composed of a red frame in af et tredje emblem som internationalt fattelse og forståelse af tilværelsen. tutioner var fra gammel tid involveret i har betydet tilbagevendende vanske- om at anvende en rød davidsstjerne i the shape of a square on edge on beskyttelsestegn. Symbolet består af Vi bruger dem konstant mere eller sundheds- og hospitalsarbejde. Kors- ligheder og diskussioner i den interna er nogle få eksempler blandt ad- a white ground en rød kvadratisk ramme på en hvid mindre bevidst og mere eller mindre tegnet var et nærliggende og praktisk tionale komite. skillige ansøgninger. Komiteen havde baggrund. Rammen er drejet i en vin- manipulerende. Den konstante syn- valg; det var let at identificere, og sym- gennem sin accept af de nye symboler Protocol additional to the Geneva kel på 45 grader, så den med lidt god krone brug, genbrug og remix af sym- bolet kunne læne sig op af de positive Ved revisionen af Genève-konventi- bevæget sig ud på en glidebane, hvor Conventions of 12 August 1949, and vilje ligner en slebet ædelsten; heraf bolerne, ændrer og manipulerer hele associationer, korset vakte. Men ver- onen i 1929 anerkendes brugen af man på den ene side argumenterede relating to the Adoption of an Additio- navnet Den røde Krystal. Det tredje tiden deres afkodning i en proces. Det den var allerede på nippet til at blive to nye symboler; Røde Halvmåne og for det oprindelige symbols neutralitet nal Distinctive Emblem (Protocol III) emblem opfattes i komiteen som et er baggrunden for symbolernes skif- større - og krigsskuepladserne alle- Røde Løve og Sol, der var blevet bragt både i religiøs og politisk henseende. Geneva, 8 December 2005 symbol, der ikke på nogen måde kan tende betydningsindhold, baggrunden rede flerkulturelle og multireligiøse. på banen af Persien. Symbolerne til- På den anden side accepterede man, forbindes med hverken religiøse, etni- for at mennesker i skiftende kulturelle- lades dog kun for de specifikke lande: at argumentationsgrundlaget for de Vedtagelsen af den såkaldte tredje ske, racemæssige, regionale eller po- og historiske kontekster kan opfatte Under den russisk-tyrkiske krig 12 år Tyrkiet, Persien og Ægypten, der stod nye symboler hvilede på netop politi- protokol d. 8. december 2005 er den litiske forhold. symboler vidt forskelligt. efter vedtagelsen af den første Genève bag ansøgningen. Dette blev bekræft- ske og religiøse forhold. foreløbige kulmination på godt 130 -konvention, erklærede det Osmanni- et ved en konference i 1949 og der års diskussion om beskyttelsestegn I dagligdagen navigerer mennesker i ske Rige, at det fremover ville anvende blev i mange år ikke anerkendt nye med udgangspunkt i det røde kors. et omskifteligt hav af symboler. Sym- en rød halvmåne som symbol, idet det symboler. Symboldebatten var dog røde kors blev opfattet som krænkende ikke lukket af den grund. Sri Lankas af de muslimske soldater. Erklæringen ansøgning om at bruge et rødt hage-

12 22 23 RUX - KORSETS TEGN Tørklædet kan ikke sidestilles med Partilederen for Dansk Folkeparti bru- tjener målet. Men det er også forfat- Litteratur Ernst Cassirer et kors, sådan som Bendt Bendtsen ger kors og slør til at fremme partiets terens, kunstnerens og filmskaberens Philosophie der symbolischen Formen 1-3 åbenbart mener. Korset er nemlig politiske dagsorden. Begge symboler arbejdsfelt. Evnen til at kommunikere F. Buignon ( ) ikke som tørklædet et politisk afføder mange stærke associationer, gennem symboler, afkode og fortolke The Emblem of The Red Cross symbol. I kristendommen sondres som er notorisk svære at styre. Især i dem er i det hele taget et menneske- International Review of The Red Cross, Tertullian mellem Guds og kejserens mel- en verden hvor kompleksitet og dybde ligt grundvilkår. June 1977, no. 195 Apologeticum lem det verdslige og det åndelige villigt ofres til gengæld for hurtige ar- Chap. XVI, 6 ( regimente. En sådan sondring fin- gumenter og genkendelige skabelo- Rune Clausen, historiker F. Buignon des ikke i islam. Det synes vicestats- ner i en lind informationsstrøm. Som Esrum Kloster & Møllgård Red Cross, Red Crescent, Red Crystal Dansk Røde Kors ministeren åbenbart ikke at have vi har set, gælder det ikke mindst, når ICRC forstået. symboler, med så stor historisk dybde som korstegnet, kommer i spil. Umberto Eco Wikipedia Pia Kjærsgaards ugebrev, Skønhedens Historie d. 23. april 2007 I princippet er det muligt at give en 2005 hvilken som helst ting symbolstatus. Den Store Danske Det er bl.a. reklameindustriens, spin- Kenneth Burke doktorens og politikerens arbejdsfelt. Language As Symbolic Action Her er intet helligt og alle symboler (1966) og tegn kan bringes i spil - hvis det

13 24 25 CRUX ti samtidskunstneres fortolkning af korset Korset ja hvad skal man dog mene om det i dag? Det duk- Netop historien om korsets ikonografi fortaber sig i tågerne. Morten Viskums fortid som dyrlæge in spe fornægter sig ikke. Lene Adler Petersens tilgang til emnet er humanistisk. Adler ker op overalt: På vore kirker, i underholdningsindustrien, om Det er et af de ældste symboler i menneskehedens historie og Korset er tilføjet 12 små glas med tre dage gamle døde for- Petersens kredser omkring det fysisk menneskelige og til dels halsen på både kvinder og mænd er de yderst almindelige findes i et utal af udformninger. Udbredelsen er hvis man skal søgsmus. Værkets titel afslører en interessant pointe, idet Vis- det hjemlige. og endelig i aviser og tv-aviser, men dér oftest i form af nød- se på det lidt praktisk ikke så underlig, da det i sin grundform kum i al, men meget relevant, beskedenhed sidestiller Kristus hjælpsorganisationen Røde Kors. De færreste reagerer på er en uhyre nærliggende konstruktion. Man lader to streger på korset med de små mus. Jon Stahn kender ganske udmærket den kristne ikonografi, korset som religiøs form og har det overhovedet nogen re- krydse hinanden og korset er dannet. Men det er vist ikke for men føler, at han er stopfodret med kors gennem hele sit liv, ligiøs betydning i dag? I dagens Danmark har vi reelt set en meget sagt, at denne simple konstruktion er blevet misbrugt Ursula Reuter Christiansens kors virker minimalistisk i sit ud- og hans stadigt skiftende udtryk tro, vælger han delvis at oplø- naturvidenskabelig forklaring på stort set alt. Sygdomme, der på det allergrusomste og i den anden ende af spektret har tryk, men der er bestemt ikke noget minimalistisk over indhold- se sit kors, i hvad der ved første øjekast ligner en arkitektonisk tidligere var dødelige, er nu til at få bugt med og umiddelbart er medført nogle meget smukke og humanistiske tanker. et. Med ganske få virkemidler har hun gjort sit kors til noget, model. Men skinnet bedrager. der i det hele taget ikke ret megen grund til at vende sig mod der kan tolkes både som et kristent symbol, eller og nok mere religionen, og med den korset. Men hvorfor diskuterer vi så Det kristne kors med den korsfæstede Kristus har ændret sig korrekt, som et almen menneskeligt symbol på humanisme. Peter Bonde ser korset som et symbol på en religion, som bør stadig religionen så livligt? Kan det være fordi, at en stor del af meget gennem de sidste 2000 år. Der var ikke meget lidende kunne rumme alt. Man kan sammenligne hans kors med et os, i vort oplyste samfund til trods, stadig har behov for noget, frelser over de tidligste nordiske fremstillinger af den arme Andreas Schulenburgs værker er kendt for deres bidende sa- kapel, hvor man kan mindes afdøde venner og kontemplere, der er større end os selv? Men behøver det være en religion? mand. Dette kan skyldes, at man var vant til guder med et lidt tire og humor. Til CRUX var materialet noget så rigidt som et men ikke nødvendigvis på en religiøs måde. Meningerne er mildt sagt delte. mere håndfast forhold til ret og uret. Javel, han er korsfæstet, trækors. Det valgte han at kløve med en økse af blødt stof, men lidende ikke rigtigt. Man skulle lige fordøje det med, at men kun rent bogstaveligt han understreger modsætninger Doris Blooms baggrund er meget sammensat og det fremgår At religionen derimod har betydning på verdensplan, skal man det guddommelige blev slået ihjel af mennesker uden kamp. på en meget lidt rigid måde. på poetisk vis af hendes kors med 2010 sedler med bønner ikke se ret mange af førnævnte tv-aviser for at få bekræftet. Nærværende udstilling handler om korset, som vi kender det skrevet af danske og sydafrikanske skolebørn. Hun arbejder Men hvor meget er religion og hvor meget er politik? og har kendt det i århundreder: En lodret pæl med en tværstil- Marco Evaristti må siges at være temmelig radikal i sin be- med arketyper på tværs af tiden og kontinenterne, og hun kom- let, knap så lang, pæl lidt over halvt oppe. handling af korset. Han har ikke blot opløst korsformen han binerer konflikter i korset. Resultatet er et værk, der udtrykker Eksempelvis kom katolikker og protestanter, grundet en ur- har brændt den. Ikke for at fornægte dets budskab, men per- håb om en bedre fremtid ved at lade børn komme til orde. gammel konflikt, indtil for nyligt ualmindelig dårligt ud af det Har korset som symbol nogen betydning for os i dag eller spektivere det. Han giver os et glimt af evigheden i sit værk. med hinanden i Nordirland, men kunne det have noget at gøre har vort teknokratiske samfund ladet korset som religiøst la- Korset har ikke mindst i sin funktion af kristent symbol med, at protestanterne traditionelt stod sig godt med eng- det symbol spille fallit? Med udstillingen CRUX (latin for kors) Knud Odde lader et ganske kort digt af den italienske digter igennem tiderne været afbildet på adskillige måder. Dette har lænderne, som katolikkerne anså som værende en besættels- kommer 10 samtidskunstnere til orde og giver deres bud på, Guiseppe Ungaretti tjene som indgang til sit kors, der foruden da også stået klart for hver og en af de udfordrede kunstnere: esmagt? Islamisternes hellige krig mod Vesten er der belæg hvad korset betyder eller ikke betyder - for dem. digtet er tilføjet en nøgen kvindefigur. Hans brug af det livs- Næsten alt er sagt og gjort i de ti vidt forskellige og nye reak- for den i koranen? Eller kan det skyldes de rige landes år- bekræftende digt i kombination med korset og den smukke tioner og udgaver af korset. hundredegamle udnyttelse af de fattige? Forlægget er det samme ét 2 meter højt og 1.4 meter bredt kvinde går op i en højere enhed og samtidig kontrasteres det kors i ubehandlet træ. kvindelige og det mandlige ved Kristi død på korset. Malou Erritzøe, kunsthistoriker Det sidste er faktisk undertiden sket i korsets tegn. Det var så meget bekvemmere at slå de vantro indfødte ihjel i Sydame- Resultaterne er vidt forskellige, men alle er de interessante Mie Mørkebergs tilgang er markant anderledes; hun tager ud- rika i Jesu navn frem for i eksempelvis den spanske konges. bud på, hvad denne urgamle form kan rumme af indhold for gangspunkt i nadveren og har malet korset kødfarvet og skrev- mennesker af det 21. århundrede. et på det. Hun legemliggør hele passionshistorien i sit værk. Hvad så med korset i dag? Danmark går ikke i krig i Jesu navn eller under korsets tegn, men hvor befinder korset sig i dag rent ikonografisk?

14 26 27 morten viskum, f. 1965, dansk opvokset i Norge. Uddannet på Skolen for Veterinærvidenskab i Oslo, og videre på Det Kgl. Kunstakademi i Oslo Arbejder med maleri, installationer, fotografi og performance. Viskum blev for alvor kendt i 1995, da han gennemførte sin Rotter/Oliven happening, hvor han i løbet af to dage byttede 20 glas oliven ud med 20 glas, hvor oliven-indholdet var erstattet med nyfødte rotter. Det fandt sted i 20 forskellige supermarkeder i de fem største norske byer. Dette gav ham måske ikke helt overraskende et ry for at være én af de mest kontroversielle kunstnere. Her i landet blev han kendt, da han udstillede værker fra serien Hånden som aldri sluttet å male (1998) (Hånden som aldrig holdt op med at male), der var billeder, der ikke i sig selv var specielt kontroversielle men de er altså malet med en afhugget hånd! Bedre blev det ikke af, at hånden også var udstillet og efterfølgende blev stjålet fra galleriet. Den dukkede efter et stykke tid op hos politiet. Døden er et emne, der optager megen plads i Viskums kunst og når det ikke er babyrotter (formentlig et levn fra dyrlægestudierne) eller afhuggede hænder, der arbejdes med, er han, som modtager af Ib Schlytters legat, forpligtet til at tilse dennes grav på Pére Lachaise kirkegården i Paris, hvor han som del af et fortløbende projekt tager sig af misligholdte grave og udstiller billeder af de afdøde og gammel pynt fra deres grave.

15 morten viskum Fortiden med dyrlægestudierne fornægter sig ikke i Morten Viskums værk på CRUX, for på tværbjælken står 12 små glas med nyfødte, tre dage gamle mus. Musene var tidligere del af et større værk med titlen Jeg håber dere ikke døde forgjeves (1999) (Jeg håber ikke de døde forgæves), hvor 2160 mus var udstillet i en metalreol. Det gjorde musene forhåbentlig ikke, for der var tale om forsøgsmus. Øverst på korset har Viskum placeret et kranium. Selve korset har han malet med spraglede, korte penselstrøg. Som pensel har han brugt hånden, der aldrig holder op med at male. Det er ikke just dødssymboler Morten Viskums kors skorter på. Alligevel har man ikke en følelse af at stå overfor et remedie fra en Norsk Black Metal koncert. Farverne er simpelthen for muntre. Og der er jo noget symbolsk i, at de er malet med den tilsyneladende udødelige hånd for Kristus på korset beviste jo med sin opstandelse også sin udødelighed. Musene og Kristus har én ting til fælles man må håbe, at de ikke døde forgæves. I førstnævntes tilfælde kan det videnskabeligt bevises, idet der enten findes en kur for sygdommen eller ej, i sidstnævntes tilfælde er der mere tale om en trossag.

16 30 31 ursula reuter christiansen, f. 1943, tysk. Litteraturstudier på universitet i Marburg og senere studier i kunst hos Joseph Beuys, Akademie der Künste, Düsseldorf Professor på Hochschule für Bildende Künste, Hamburg Professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi Hun repræsenterede sammen med ægtemanden Henning Christiansen Danmark på Venedigbiennalen i På kunstakademiet i Düsseldorf studerede hun under professor Joseph Beuys der, med sine indragelse af mytiske ritualer, dybdepsykologiske studier og alternative materialevalg, gjorde et varigt indtryk. Hendes ægteskab med Henning Christiansen betød, at hun flyttede til Danmark i 1969, fik kontakt med EKS-skolen og blev en del af kvindebevægelsen. Dansk og tysk kunst var nært beslægtet på dette tidspunkt og hun fortsatte således sin kunstneriske udvikling her i landet. I løbet af ret kort tid fik parret tre børn, hvilket naturligt påvirkede hendes kunstneriske udtryk, hjemmet, og store emner som liv og død blev og er stadig centrale emner i hendes kunst.

17 ursula reuter christiansen Ursula Reuter Christiansens værk er utrolig rent i sit udtryk. Hun har ganske enkelt pakket det ind i gaze. Gaze er et materiale, man normalt anvender ved tilskadekomne som beskyttelse af de sårede områder. En del af forklaringen på denne umiddelbart mærkværdige brug af gazen skal findes hos Joseph Beuys og hans store betydning for den unge Ursula Reuter. Hun omtaler selv, at hun hos ham så et værk, hvori der indgik en kniv såvel som et plaster. Eller for at citere den store mester selv: Når du skærer dig på fingeren, så sæt et plaster på kniven, og det kan han jo have ret i så sker det da ikke igen. Reuter Christiansens tilgang til korset er uhyre humanistisk ved at pakke det ind i gaze, der har en, om ikke helende, så beskyttende effekt, fratager hun korset identiteten som et grusomt henrettelsesinstrument og der kommer noget næsten beskyttende over det. Hun har ikke malet det rødt men tankespringet til den dobbelte modtager af Nobels Fredspris Røde Kors ligger lige for. Men der er endnu et aspekt ved Reuter Christiansens kors gazen og proportionerne bevirker tillige, at korset bliver til en menneskekrop. Det vil være et postulat automatisk at henvise til den dræbte menneskesøn i dette kors der er nok snarere tale om noget alment humanistisk. Som hos organisationen Røde Kors.

18 34 35 Andreas Schulenburg, f. 1975, tysk. Uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Det Kgl. Danske Kunstakademi med afgang i Schulenburgs værker er helt sine egne. De er behageligt befriet for enhver form for politisk korrekthed og alt og alle, han beskæftiger sig med opfører, sig på ingen måde, som det forventes af dem. Det absurde og groteske har taget têten og intet er ham helligt. Han lader spørgsmålet om, hvorvidt vi har skabt et absurd samfund eller omvendt, stå åbent. Han er herligt provokerende, hans satire er ætsende og hvor er han dog morsom! Men man bør have sig for øje, at humoren aldrig tager over. Schulenburgs primære materialer er filt, keramik og mosaik, men der forekommer også tegninger og malerier. Hans brug af materialerne og navnlig den meget alternative brug af dem, virker også forunderligt afvæbnende på hans værker. Filt kan i sig selv være et morsomt materiale, beviser Andreas Schulenburg men med en kant! Andreas Schulenburgs værk til Crux-udstillingen afviger lidt fra, hvad man ellers kender ham for. Han er blevet udstyret med et kors som alle andre deltagere, men træ er jo ikke hans normale materialevalg. Derimod er hans tilgang til korset knap så overraskende han lader en økse kløve korset vertikalt. Men ikke en hvilken som helst økse for Schulenburgs økse er lavet af blødt stof. Det hårde træ kløves af det bløde stof. Absurditeten er som vanligt tilstede i værket på CRUX. Øksen sidder stadig i træet, der er hvidt på den ene side af hugget og sort på den anden. Inde i selve bruddet er farverne byttet rundt, så den sorte side indvendig er hvid og omvendt.

19 Andreas Schulenburg Andreas Schulenburg vil med sit værk nedbryde korset i sin grundform helt i stil med sin anarkistiske tilgang, men farvevalget og måden at male korset på afslører, at han har gjort sig tanker om yin og yang. Dualismen, der findes indenfor yin og yang-tankegangen, er i hvert fald til stede: For ham symboliserer korset lidelsen og døden på korset, men tankerne om noget godt og om noget, der er i balance, påført korset antyder, at han, som han selv siger, er opdraget med kristne værdier, hvilket har betydning i hans hverdag. Men er det noget specielt kristent? Spørger han videre. Der er en pointe i det synspunkt. Er det ikke almene værdier og normer, der gør, at vi (normalt) ikke render rundt og slår hinanden ihjel? Rent praktiske hensyn spiller også ind i vor etik og moral. Andreas Schulenburg går ikke til gudstjeneste (men kommer ofte i kirker af rent arkitektoniske årsager), men derfor kan man godt følge nogle af de tanker og regler, der skrives om i biblen. Værdierne som sådan er der jo ikke noget galt i.

20 38 39 Marco Evaristti, f. 1963, chilensk. Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi, Arkitektskolen , under arkitekt Henning Larsen. Evaristti arbejder med maleri, installation, skulptur, video, dokumentation samt performance. Han er om nogen dansk kunsts enfant terrible, da hans værker meget ofte kan virke provokerende og udfordre opfattelsen af hvad der er god kunst og god smag. At han skulle være provokerende, benægter Evaristti selv; han er efter eget udsagn konfronterende og der er forskel. From Ashes to Ashes Marco Evaristtis kors er ikke længere et kors, men kun spor efter et kors. I en glaspyramide har kunstneren indkapslet asken efter, at han har brændt korset. Hans værk efterlader flere spørgsmål end svar, men en ting er sikkert korset som kristent symbol er væk og tilbage er noget, der er fælles for alt der brændes, nemlig asken. En mulig tolkning kan findes i en pan-religiøs tilgang. Evaristti selv er buddhist, hans mor er jødisk, han bor i et kristent vesteuropæisk land, omend han er borgerligt viet. Men det vil være en forkert læsning af værket, for kunstneren selv lægger intet religiøst i det. Da han indvilligede i at deltage i udstillingen og fik sit kors udleveret, gik han lidt som katten om den varme grød i et stykke tid og vidste ikke helt, hvad han skulle stille op med det.

21 Marco Evaristti Da opgaven var forholdsvis fri, valgte Evaristti som han ofte gør, at gøre det uventede. Han brændte det og da korset var reduceret til aske, opdagede han en særlig æstetik i asken. Aske som symbol er dobbelttydigt. Fugl Fønix genopstod af asken, en skovbrand eller et altødelæggende vulkanudbrud efterlader jorden frugtbar. Men aske kan også symbolisere rendyrket ødelæggelse. I sit berømte digt Todesfuge omtaler den rumænsk/franske digter Paul Celan, der mistede sine forældre under holocaust, den myrdede jødiske pige Sulamith med det aschenes Haar overfor den tyske pige Margarete med det goldenes Haar. For nazisterne var asken en vej til glemslen, udslettelsen og destruktionen af beviser. Det er nærliggende med Evaristtis jødiske mor in mente at læse en form for reflektion over holocaust ind i værket, men selv ser han asken i et postivt lys. Da korset var brændt til aske, var det reduceret til lille nærmest pyramideformet bunke, som genstande brændt til aske typisk vil gøre. Evaristti har erstattet eller snarere omdannet korset til en anden urgammel konstruktion: Pyramiden. Man finder pyramider overalt på jorden fra snart sagt alle tidsaldre. Den har stort set eksisteret, så længe mennesket har vandret på jorden. I dag findes den sågar på den amerikanske dollarseddel. Evaristti genfandt pyramiden i den lille bunke aske efter korset og fandt stor æstetisk værdi i den. Derfor valgte han at indkapsle den i en glaspyramide og på den måde både mime askebunkens form, omend i mere stiliseret form, og bruge den på sin helt egen måde. Titlen afslører Evaristtis tilgang. Den stammer fra det engelske begravelsesritual (herhjemme bruges vendingen Af jord er du kommet / til jord skal du blive...), og i den askefyldte pyramideform ser han en gentagelse og et symbol på evigheden. Som en Sisyfos kan vi bevæge os op ad pyramiden og på den anden side vil det gå tilsvarende ned. Det er et forløb, der gentager sig i det uendelige og i og for sig er det noget meget livsbekræftende.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 15-04-2017. Tekst: Markus 16,1-8. På en rejse i Etiopien kom vi til en by ved navn Lalibela. Den er kendt for de helt specielle kirker, som der er mange af i og rundt om byen. Byen blev skabt

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Ingen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet.

Ingen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet. Spejder: Den fantastiske fortælling Formål Gennem mærkeforløbet skal spejderne møde også mindre kendte - fantastiske fortællinger fra bibelen gennem aktiviteter. Spejderne skal bruge andre fremstillinger

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Rollespil for konfirmander

Rollespil for konfirmander Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker prædiken til Midfastesøndag I: Joh 6,1-15 den 15/3 2015 i Bejsnap og Ølgod kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. Korset er i

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere