lynge omber Et effektivt våben mod civile!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lynge omber Et effektivt våben mod civile!"

Transkript

1 I øjeblikket forhandles der om en international aftale, der skal forbyde klyngebomber akkurat som landminer blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance for at sætte en stopper for de humanitære katastrofer, som klyngebomber forårsager. lynge omber Et effektivt våben mod civile! 21

2 Klyngebomber: I denne rapport dækker betegnelsen klyngebomber over begrebet klyngeammunition i bredeste forstand. Vi har valgt ikke at skelne mellem egentlige klyngebomber, der udløses fra fly, og granater, der affyres fra landjorden. En klyngebombe er en lukket beholder, der fremfører en række sprængladninger eller mindre bomber. 1 1 Vores rapport fokuserer på typen M85, som er identisk med DM662, den ene af to typer klyngebomber, som Forsvarskommandoen har oplyst, at det danske forsvar besidder. Den anden type klyngebombe hedder DM642, som er nært beslægtet med M85. Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile! Kort fortalt Konklusioner og anbefalinger Klyngebomber teknisk og historisk Ofrene De langsigtede humanitære konsekvenser Klyngebomber i teori og praksis Norsk rapport om M85 Norske resultater set i forhold til de danske klyngebomber Militær nødvendighed Militær nødvendighed set i lyset af den humanitære folkeret Inter-operabilitet hensyn til det internationale samarbejde og alliancepartnere Forhandlinger internationalt og den danske regerings synspunkter Oslo-processen CCW Den danske regerings synspunkter Kildehenvisninger

3 uddrag fra rapporten I øjeblikket forhandles der om en international aftale, der skal forbyde klyngebomber akkurat som landminer blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance for at sætte en stopper for de humanitære katastrofer, som klyngebomber forårsager Det specielle ved klyngebomber er, at de fortsætter med at dræbe længe efter, at den væbnede konflikt er slut Rapporten Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile! er Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Røde Kors bidrag til debatten i Folketinget om klyngebomber. Den udgør en parallelrapport til den danske regerings analyse vedrørende fordele og ulemper ved et dansk forbud mod klyngebomber. Grundlaget for regeringens arbejde er følgende vedtagelse i Folketinget fra 31. maj 2007:»Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte den hidtidige indsats i alle internationale fora for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud mod alle former for klyngebomber, som forvolder uacceptable skader på civile. Folketinget opfordrer endvidere regeringen til så vidt muligt inden udgangen af november 2007 at gennemføre en analyse af de samlede fordele og ulemper, der ville være ved en eventuel indførelse af et nationalt dansk forbud vedrørende alle former for klyngebomber.«udarbejdet af ı Stine Leth-Nissen, Anne Sofie Lauritzen, Eva Veble ı April 2008 Design ı Anne Mousten 3

4 Et effektivt våben mod civile Klyngebomber dræber som alle våben, der bruges i krig. Det specielle ved klyngebomber er, at de fortsætter med at dræbe længe efter, at den væbnede konflikt er slut. Gennem fire årtier har klyngebomber spredt død og ødelæggelse blandt civilbefolkningen i de lande, hvor våbnet er blevet brugt. Titusindvis af mennesker har mistet livet eller førligheden som følge af klyngebomber og næsten alle ofrene er civile. En tredjedel af de dræbte og sårede er børn. I kølvandet på krigen i Libanon i juli og august 2006 blev der for alvor sat fokus på klyngebomber. I øjeblikket forhandles der om en international aftale, der skal forbyde klyngebomber akkurat som landminer blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance for at sætte en stopper for de humanitære katastrofer, som klyngebomber forårsager. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors har mange års erfaringer med at rydde klyngebomber og hjælpe ofre for klyngebomber. I alle årene har vi været vidne til de altoverskyggende konsekvenser for civile. Oftest rammer klyngebomber fattige mennesker, fordi de af økonomiske årsager ikke har andet valg end at dyrke deres mark eller rydde deres hus for krigsaffald også selv om de ved, at de gør det med livet som indsats. 4

5 foto ı spencer platt Nu er det tid til at gøre op med et våben, som uvægerligt kommer i konflikt med forpligtelserne i den humanitære folkeret. Det er tid til at lytte til dem, der har mistet deres kære, at lytte til dem, der er blevet handicappede for livet og til dem, der fik deres økonomiske livsgrundlag ødelagt på grund af klyngebomber. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors argumenterer i denne rapport for et totalt forbud mod klyngebomber herunder indførelsen af et dansk forbud 2 som den eneste metode til at forhindre yderligere humanitære katastrofer. En rapport fra det norske Forsvarets Forskningsinstitut og Norsk Folkehjelp dokumenterer, at selv meget avancerede klyngebomber, som også Danmark har på lager, udgør en langt alvorligere risiko for civilbefolkningen end hidtil antaget. Rapporten dokumenterer, at selvdestruktionsmekanismer og lignende mekanismer viser en meget højere fejlprocent end hidtil påstået af producenter og brugere af klyngebomber. Dette styrker vores argument om, at klyngebomber forvolder civile uacceptable lidelser og skader. Vi ser derfor et totalforbud mod klyngebomber som eneste måde at sikre beskyttelsen af og respekten for civile i krig. Regeringen bør med det i mente indføre et øjeblikkeligt nationalt forbud. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors arbejder sammen om en dansk kampagne mod klyngebomber. I denne rapport Klyngebomber - et effektivt våben mod civile giver vi vores bidrag til debatten i Danmark på baggrund af vore egne erfaringer med klyngebomber samt veldokumenterede kilder. Regeringen har offentliggjort en analyse om fordele og ulemper ved et dansk forbud mod klyngebomber. Vi mener, at vi fra vores humanitære arbejde kan bidrage med væsentlige argumenter for et forbud. Vores rapport skal samtidig ses som vores anbefalinger til Folketinget med en indtrængende henstilling til politikerne om at give vores erfaringer stor vægt i deres overvejelser. Kort fortalt 98 ud af 100 ofre for klyngebomber er civile 3. Brugen af klyngebomber krænker de grundlæggende principper i den humanitære folkeret, fordi klyngebomber er designet til at ramme i flæng og dermed ikke skelner mellem civile og soldater. Dermed minder klyngebomber om landminer, der er forbudt ifølge Ottawa-traktaten. En klyngebombe er et våben, der nedkastes fra fly eller affyres fra artilleri til bekæmpelse af større enheder som f.eks. militære konvojer. Bomben består af en beholder, der indeholder flere mindre bomber, som i passende højde åbnes og spredes over målet. Mange klyngebomber detonerer ikke ved nedfald og er derfor livsfarlige lang tid efter krigens ophør. Resultatet er ødelæggende for civilbefolkningen, når våbnet anvendes i befolkede områder eller i områder, hvor mennesker efter en krig skal vende tilbage og bo eller arbejde. På den måde fungerer klyngebomber i realiteten som de facto landminer, som blev forbudt for 10 år siden! 2 Et forbud bliver i regeringens analyse omtalt som et moratorium, hvilket betyder, at der indføres et midlertidigt stop for brug af klyngebomber. 3 Handicap International, Fatal Footprint,

6 ueksploderede Klyngebomber hæmmer udviklingen af lande, der er ramt af KrIg, forværrer fattigdommen blandt de fattigste mennesker og blokerer for national og lokal økonomisk udvikling (FNs udviklingsprogram, UNDP) uddrag fra rapporten Ueksploderede klyngebomber er ekstremt følsomme over for berøring, lys og temperaturskift. De typer af klyngebomber, som vi har set anvendt i kamp indtil nu, er tillige upræcise og upålidelige. I de senere år har brugere og producenter af klyngebomber hævdet, at upræcise og upålidelige klyngebomber, der udgjorde en alvorlig trussel mod civilbefolkningen, kunne afløses af nyere typer af klyngebomber, som indeholdt selvdestruktions-, selvdeaktiverings- eller selvneutraliseringsmekanismer med minimale omkostninger for civile. I praksis har dette dog vist sig ikke at holde stik. Det norske Forsvarets Forskningsinstitut og Norsk Folkehjelp offentliggjorde i december 2007 en banebrydende rapport, M85 An Analysis of Reliablity. Rapporten dokumenterer, at M85, som betragtes som en af de mest avancerede klyngebomber, har en fejlprocent på omkring 10%. Det vil sige, at hver gang M85, der indeholder 49 mindre bomber, rammer jorden, ligger der 5 småbomber tilbage, som ikke er eksploderet. Hidtil har man kun haft producenternes opgivelser, som hævdede, at M85 havde en fejlprocent på under 1%. De nyeste tal dokumenterer dermed, at selv avancerede typer af klyngebomber vil efterlade enorme mængder af ueksploderede bomber til skade for hele det civile liv efter krigen. Men selv en fejlprocent på under én ville kræve et enormt rydningsarbejde og koste både dræbte og sårede civile. Danmark har klyngebomber på lager af typerne DM642 og DM662 (som er identisk med M85) 4. Begge disse typer er udstyret med selvdestruktionsmekanismer, der skal få klyngebomben til at destruere sig selv, hvis den ikke eksploderer, når den rammer jorden. Danmark har aldrig brugt klyngebomber i kamp. Den danske udenrigsminister har udtalt, at hvis selvdestruktionsmekanismen har en fejlprocent på mellem 5-10 %, hører klyngebomben til de upålidelige og upræcise typer, der bør forbydes. Når klyngebomber testes i laboratorier eller under kontrollerede og beskyttede forhold som f.eks. i et område med en hård overflade, ryddet for bevoksning, vand og ujævnheder og under gode vejrforhold, har de generelt en lavere fejlprocent, end når de testes i omgivelser, der ligner faktiske forhold i kamp. Der findes et utal af forskellige typer af klyngebomber, og det er en af årsagerne til, at forhandlingerne om et internationalt forbud blandt andet drejer sig om, hvordan man overhovedet define rer en klyngebombe, og hvilke klyngebomber der skal omfattes af et kommende internationalt forbud. De internationale politiske forhandlinger foregår i to sammenhænge: Oslo-processen og i FN under det såkaldte CCW (Konventionen om visse konventionelle våben). Oslo-processen har samlet op til 138 stater, og målet er at forpligte staterne til en traktat inden udgangen af 2008, der indeholder et forbud mod klyngebomber, der forvolder uacceptabel skade på civile, mod lagring, produktion og over førsel af klyngebomber til andre stater eller ikke-statslige aktører. CCW er åbent for alle lande og omfatter også de store brugere og producenter af klyngebomber herunder USA, Israel og Rusland, som ikke ønsker et forbud mod nogen typer af klyngebomber. Da CCW-processen kræver, at alle lande er enige, før noget kan vedtages, har forhandlingerne derfor ringe chance for at munde ud i et forbud, der vil forhindre fremtidige humanitære katastrofer. 4 Ifølge folketingsspørgsmål stillet til forhenværende forsvarsminister Jens Aage Jensby nr. S2481 og besvaret d. 8. marts Dette er bekræftet i et brev fra Forsvarskommandoen til Folkekirkens Nødhjælp d. 13. marts

7 foto I folkekirkens nødhjælp Konklusioner og anbefalinger Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp anbefaler et totalt forbud mod klyngebomber, såvel nationalt som internationalt. Forbuddet bør desuden omfatte, at klyngebomber fjernes fra lagre og destrueres, og det sikres, at våben ikke overføres til andre lande, herunder ikke-statslige aktører, eller gøres til genstand for handel. Også klyngebomber med selvdestruktionsmekanismer bør forbydes. Dette inkluderer de typer, som Danmark har på lager: DM642 og DM662. En definition på klyngebomber skal fokusere på den kendsgerning, at våbnet rammer i flæng, og at det dermed umuliggør en skelnen mellem civile objekter og militære mål. Dette repræsenterer et brud på den humanitære folkeret. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors konkluderer på den baggrund, at de klyngebomber, som er blevet brugt til dato, er våben, der ikke bør anvendes af lande, der ønsker at overholde den humanitære folkeret, som Danmark også er bundet af. Danmark bør øjeblikkelig erklære et nationalt forbud mod klyngebomber og støtte et totalt forbud mod klyngebomber i de internationale forhandlinger. 7

8 Klyngebomber teknisk og historisk Som våbentype blev klyngebomber først udviklet og siden brugt under Anden Verdenskrig af henholdsvis Sovjetunionen og Tyskland. Siden tyske klyngebomber første gang faldt over England i Anden Verdenskrig, har klyngebomber spredt død og ødelæggelse, ikke mindst blandt civilbefolkningen. Våbnet blev videreudviklet og brugt under krigene i Sydøstasien fra Siden da er hundreder af millioner 5 af klyngebomber blevet brugt i mindst 23 lande eller områder, der ikke er internationalt anerkendt. Klyngebomber er et såkaldt wide-area våben, dvs. et våben som spreder sin last af mange mindre og dødsensfarlige bomber ud over et stort område (op til titusinde kvadratmeter). De er blevet brugt i flæng og i stort antal (f.eks. Laos og Libanon). De er blevet brugt nær og i civile områder (f.eks. Irak, Libanon), og nogle gange er de sågar blevet anvendt direkte mod civile som i Tjetjenien 6. Klyngebomber kastet i Laos under Vietnam-krigen kræver stadig ofre fyrre år efter at krigen sluttede. Også i de senere år har klyngebomber spillet en rolle i såvel Kosovo som Irak og senest i Libanon. Militærpersonel fra de lande, der bruger klyngebomber, betragter ethvert område, der er blevet ramt af disse våben, som et minefelt og tager de fornødne forholdsregler, hvis de er nødt til at sende egne tropper ind. Civilbefolkningen er selvsagt udsat for en endnu større risiko! De mest alvorlige årsager til klyngebombers fatale konsekvenser for civile er: Våbnene er upræcise, rammer i flæng og dræber længe efter krigens ophør der er til dato ikke konstrueret klyngebomber, der kan styres til at undgå at ramme civile eller civile genstande. Antallet af mindre bomber i klyngebomberne. Jo flere mindre bomber, der er indeholdt i klyngebomber, des større risiko for, at der ligger forsagere (ueksploderede klyngebomber) tilbage, som kan risikere at eksplodere selv lang tid efter, at konflikten er afsluttet. Forsagere er i denne sammenhæng de mindre bomber, der ligger ueksploderede tilbage. Klyngebomber er upålidelige. De, der ikke eksploderer i kamp, ligger tilbage og risikerer i praksis at virke som landminer. Selvdestruktions- og selvneutraliseringsmekanismer er særdeles upålidelige. Rydningsarbejdet i Kosovo, Irak og Libanon har givet Folkekirkens Nødhjælp den erfaring, at disse forsagere er særligt vanskelige at rydde farligere end landminer, da de er mere følsomme for lyspåvirkninger og temperaturskift. 5 Handicap International: Fatal Footprint, Human Rights Watch citeret i Humanitarian, military, technical and legal challenges of cluster munitions, ICRC expert- meeting in Montreux, Switzerland, April

9 foto af fælles Kampagne bill board I folkekirkens nødhjælp & dansk røde Kors Næsten alle ofre for klyngebomber er civile - og en forfærdelig stor andel af ofrene er børn. Det dokumenterer Handicap International i sin rapport Fatal Footprint (2006), hvor det er lykkedes at indsamle data fra de berørte 23 lande og områder, hvor der ligger ueksploderede klyngebomber. Børn har ingen andel i krigene - men ofte rammer klyngebomber børn. Børnene er i risikogruppen, blandt andet fordi de af natur er nysgerrige og gerne kaster sig over ting, som de kan bruge i leg. Mange mindre bomber fra klyngebomber kan ligne bolde eller dåser eller andre dagligdags ting. Og nogle typer tiltrækker sig opmærksomheden, fordi de ser spændende ud eller har flotte farver. I Laos er ofrene typisk drenge og mænd mellem 5-35 år hvoraf børn udgør 56 % af ofrene (tal fra august 2005). En af grundene til, at børn i Laos udgør så stor en risikogruppe, er, at de klyngebomber, der blev smidt over Laos, havde samme form og størrelse som en tennisbold børn er siden krigen blevet ofre for klyngebomber 8. Lignende tendenser ser man i Afghanistan, hvor 36 % af ofrene er børn, som tiltrækkes af klyngebombernes form, størrelse og farve 9. Men det er ikke kun et spørgsmål om, at børn dræbes eller såres. Klyngebomber kan koste børnene dyrt i form af uddannelse, som de ikke kan gennemføre som følge af skaderne. Eller fordi deres forældre, oftest faderen, mister livet eller førligheden. Unge mænd og drenge på arbejde i marker og skove udgør langt størstedelen af ofrene - hele 40 procent af de mandlige ofre er drenge under 18 år. Det gjaldt bl.a. i Kosovo og Cambodja. 7 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s Handicap International: The Circle of Impact: Fatal Footprint of Cluster Munitions on People and Communities, Brussel, May Statement by Ruben McCarthy, UNICEF, at the occasion of the Civil Society Forum on Cluster Munitions, Oslo, 21 February

10 abdallah, 6 år Britiske styrker affyrede i marts 2003 i alt små klyngebomber mod byen Basra i Irak. Én af dem ramte Abdallah, der legede i sit hjem. Abdallah mistede en arm og blev ramt i maven. rasha, 16 år Rasha fra Libanon var hjemme fra skole, da hendes lillesøster kom ind i huset med en lille metallignende genstand, som eksploderede, da Rasha tabte den på gulvet. I dag sidder hun i kørestol. Eksplosionen ødelagde meget af hendes venstre ben, og i januar 2007 fik hun sat benet af lige under knæet. jassim, 8 år Jassim fra landsbyen Az Zubayr i det sydlige Irak legede sammen med sine fire andre søskende. En af dem fandt en spændende gul metalgenstand på marken. Det var en klyngebombe, som eksploderede. Tre af børnene døde med det samme. Jassim og søsteren Anwar overlevede med alvorlige handicap. Under krigen i Kosovo blev flere børn ofre for klyngebomber end for f.eks. landminer. Mindst 227 civile og muligvis op til 355 blev dræbt og såret i Kosovo alene både under og efter konfliktens ophør 10. Dette på trods af, at NATO-landene efter krigen iværksatte verdenshistoriens største rydningsaktion og dermed brugte mere end 30 millioner dollar af de humanitære midler til dette formål. Alligevel ryddes der stadig klyngebomber i Kosovo i dag, mere end otte år efter krigen. Under den 34 dage lange krig mellem Hizbollah og Israel i sommeren 2006 blev omkring 4 millioner mindre bomber fra klyngebomber affyret eller kastet over Sydlibanon et område svarende til Fyn. FN har udtalt, at 1 million ueksploderede klyngebomber lå tilbage som dødsensfarligt krigsaffald 11. Mere end 150 landsbyer var i kølvandet af krigen ramt af problemet og 35 millioner kvadratmeter jord skulle ryddes svarende til fodboldbaner! Pr 17. januar 2008 er 193 mennesker blevet dræbt eller såret af klyngebomber i Libanon, heraf 62 børn og unge. Andre typer af ueksploderet ammunition har kostet 34 ofre, heraf syv dræbte (opgørelse fra FNs minerydningscenter - UNMAC - i Libanon). En meget stor procentdel af ofrene for klyngebomber i Libanon er mineryddere, der med livet som indsats forsøger at rydde områder, så befolkningen kan vende tilbage til et normalt liv. Da klyngebomber 10 Ibid., s Statement by Kathleen Cravero, on behalf of the UN Mine Action Team, at the Vienna Conference on Cluster Munitions, December

11 er designet til at dræbe og ikke som landminer designet til at lemlæste, har uheld med klyngebomber oftere en dødelig udgang end andre ueksploderede krigsefterladenskaber (ERW) 12. Hele 47 mineryddere er kommet til skade, heraf 13 dødeligt, under det livsfarlige arbejde med at rydde forsagere (opgørelse fra FNs minerydningscenter - UNMAC - i Libanon). langsigtede humanitære konsekvenser Et område, der er ramt af klyngebomber, betegnes tit som et katastrofeområde, og udgifterne til at rydde området for krigens efterladenskaber er omfattende. Efterladte ueksploderede klyngebomber truer også folks levebrød og økonomiske overlevelse selv mange år efter, at krigen er slut. I f.eks. Laos er flertallet af ofrene for klyngebomber fattige bønder, og ueksploderede klyngebomber er med til at øge fattigdommen. De ueksploderede klyngebomber forhindrer bønderne i at dyrke deres jord, forhindrer adgangen til ny landbrugsjord og gør det til at livsfarligt job at dyrke jorden. Da et lille lokalsamfund i Laos blev spurgt, om de dyrkede jorden, også selv om de vidste, at der gemte sig ueksploderede klyngebomber, fortalte de, at de ikke havde andet valg. Al jord omkring dem var forurenet med ueksploderede klyngebomber 13. Ifølge FNs Udviklings Program (UNDP) hæmmer ueksploderede klyngebomber udviklingen af lande, der er ramt af krig herunder genopbygningen af infrastruktur. De forværrer desuden fattigdommen blandt de fattigste mennesker, blokerer for national og lokal økonomisk udvikling - og på den måde er klyngebomber med til at svække gennemførelsen af 2015 målene 14 - de mål som verdens ledere satte ved årtusindskiftet om at halvere sult og fattigdom. I sammenhold med andet KrIgsaffald udgør Klynge bomber den mest overhængende trussel mod CIvIlbefolKnIngen og rydningspersonel - også efter en væbnet KonflIKts ophør (rapport fra UNMAS, UNDP og UNICEF) uddrag fra rapporten 12 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s UNDP: Speech at the Regional Forum on Cluster Munitions, San Jose, 3 September

12 Den norske rapport om M85 Norge har foretaget grundige undersøgelser af deres egne lagre af klyngebomber. Samtidig stillede rapporter fra verdens konflikt-områder så store spørgsmålstegn ved disse våbentyper, at Norge besluttede at gennemføre et nationalt forbud. I december 2007 udsendte det norske Forsvarets Forsk ningsinstitut, våbenrydningseksperten Colin King og Norsk Folkehjelp rapporten An Analysis of Reliability - om klyngebomber af typen M85. Det er klyngebomber af denne type, der findes i både norske og danske lagre (DM 662 og DM 642). Rapporten dokumenterer, at disse våben, der er udstyret med selvdestruktionsmekanismer, i praksis har en fejlprocent på omkring ti og ikke under én, som hævdet af producenter og brugerlande. Vi skal i den forbindelse påpege, at selv hvis alle klyngebomber, som blev brugt i krigen i august 2006 (ca. 4 millioner), havde haft en fejlprocent på én procent, havde konsekvensen været, at der bagefter lå mindre bomber tilbage i Sydlibanon. Rapporten fastslår, at henvisninger til selvdestruktions- eller selv-desarmeringsmekanismer langt fra vil kunne løse det store problem med ueksploderede klyngebomber. Rapporten påpeger, at M85 vurderes som den førende type for bomber udstyret med selvdestruktionsmekanismer, og det er almindeligt anerkendt som den bedste til rådighed stående teknologi med den lavest mulige fejlrate 15. M85 er den eneste type med selvdestruktionsmekanisme, der er dokumenteret anvendt i krig; i 2003 i Irak af Storbritannien og i 2006 i Libanon af Israel, hedder det videre i rapporten. 15 Forsvarets Forskningsinstitut et al.: M85 An Analysis of Reliability, December

13 Konklusionerne i rapporten er klare: M85 klyngebomber er i kamp langt mere upålidelige, end det fremgår af tidligere undersøgelser. Selvdestruktionsmekanismer og lignende mekanismer viser en meget højere fejlprocent end hidtil påstået af producenter og brugere af klyngebomber. Producenternes tests er upålidelige, siger den norske rapport. Den nuværende praksis for tests har kun ringe eller ingen anvendelighed, når det drejer sig om at forudsige den risiko, som den civile befolkning vil blive udsat for efter konflikten. Når klyngebomber testes i laboratorier eller under kontrollerede og beskyttede forhold som f.eks. i et område med en hård overflade ryddet for bevoksning, vand og ujævnheder, har de generelt en lavere fejlprocent, end når de testes i omgivelser, der ligner faktiske forhold i kamp. Ufarlige forsagere findes ikke. Flere har forsøgt at skelne mellem ufarlige og farlige forsagere. Den norske rapport viser klart, at ufarlige forsagere er et misvisende og fejlagtigt begreb: En international aftale, der bygger på antallet af farlige forsagere, ville være endnu vanskeligere at gennemføre og overvåge end en, der bygger på maksimale fejlprocenter og den ville have endnu mindre relevans for, hvordan civilbefolkningen oplever problemet efter konflikten, påpeger rapporten. norske resultater set i forhold til de danske klyngebomber Danske klyngebomber af M85-typen er enten identiske med de israelsk fabrikerede M85 eller tilsvarende. Det vil sige, at de danske klyngebomber i kamp må antages at have samme forsagerprocent omkring ti som de norske. Norge havde de samme to typer klyngebomber i sit arsenal og gennemførte en særlig afprøvning af forsagerne for at kontrollere, om de virkelig var ufarlige. Afprøvningen viste, at en meget stor procentdel af begge typer forsagere eksploderede, når de blev udsat for det, der svarer til almindelig hårdhændet håndtering (dvs. ved leg eller transport på hullede veje). 19,4 procent for DM662 og hele 35 procent for DM642. Våbenrydningseksperten Colin King betegner dette resultat som chokerende og siger, at tallene viser klart, at det er sandsynligt, at bomben (the bomblet) vil forvolde uacceptable skader (på civile, red.) i enhver post-konfliktsammenhæng. 13

14 militær nødvendighed 75 lande har oplagret klyngebomber, og 34 lande producerer 210 forskellige typer af klyngebomber. Man skulle derfor formode, at der var stærke argumenter for våbnenes militære nytteværdi. Men dette argument er til dato ikke blevet dokumenteret. Militærfolk argumenterer for, at klyngebomber anretter mindre skade end store bomber med større sprængkraft, og at klyngebomber derfor har færre konsekvenser for civilbefolkningen. At træffe den slags beslutninger om, hvilket våben der er mest skånsomt mod civile, betragter vi som et yderst svært valg for militæret særligt med henblik på, at producenter og brugerlande ikke tidligere har taget højde for klyngebombers fejlrate under kampforhold samt det faktum, at klyngebomber påfører civilbefolkningen langvarige skader. Vi må konstatere på baggrund af mange års erfaringer med klyngebomber, at ueksploderede klyngebomber udgør en overordentlig farlig trussel for civilbefolkningen ikke mindst for dem, der vender tilbage til områder, som de flygtede fra under krigen. Det er ofte i disse situationer, man ser de alvorlige konsekvenser af klyngebomber. Ødelæggelserne virker mindre alvorlige, end det reelt er tilfældet. Rydningsproblemer i såvel Afghanistan som Libanon dokumenterer klart disse meget alvorlige langtidsvirkninger. Et stigende antal militære operationer gennemføres af NATO eller en koalition af lande, hvor det erklærede mål er at indføre demokrati, respekt for menneskerettighederne og beskytte civilbefolkningen (Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak). En erklæret militær strategi er derfor, at man under sine operationer skal vinde lokalbefolkningens hjerter og sind. I denne sammenhæng vil anvendelsen af klyngebomber, som vi har set dem brugt indtil i dag, alt andet lige underminere ethvert forsøg på at vinde befolkningen til sig. Klyngebomber er et wide-area våben, som er skabt til bl.a. at stoppe fjendtlige tropper og militære konvojer indenfor et givent område. Men i moderne krige, som oftest er asymmetriske konflikter og i stigende grad udspiller sig i befolkede områder, har klyngebomber store humanitære konsekvenser. Brug af klyngebomber i befolkede områder er ikke forenelig med den humanitære folkeret. Det understreges af, at den internationale domstol for det tidligere Jugoslavien har dømt en tidligere kroatiskserbisk politisk leder skyldig i krigsforbrydelser begået under krigen i Kroatien i 1995, fordi han affyrede klyngebomber mod beboede områder 16. militær nødvendighed set i forhold til den humanitære folkeret Den humanitære folkeret - også kendt som krigens love - opstiller en række vigtige minimumskrav for beskyttelse af civile og soldater i væbnet konflikt. Desuden begrænser konventionerne også, hvilke våben krigsførende må benytte i krig. Våben der påfører civile unødig lidelse eller overflødig skade er forbudt. 16 International Tribunal for the Prosecution of Persons Responsible for Serious Violations of International Humanitarian Law Committed in the Territory of Former Yugoslavia since 1991, prosecutor versus Milan Martic, 12 June

15 Klyngebomber er endnu ikke specifikt forbudt i den humanitære folkeret, men som så mange andre våben er klyngebomber reguleret af de grundlæggende regler i den humanitære folkeret om beskyttelse af civile og af konventioner, der specifikt drejer sig om ueksploderet krigsaffald (the Protocol on Explosive Remnants of War). Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors, Internationalt Røde Kors samt en række internationale humanitære organisationer og stater ser dog et akut behov for et nyt regelsæt, der konkret sikrer beskyttelsen af civile mod følgerne fra klyngebomber akkurat som Ottawa-konventionen har bidraget til beskyttelsen af civile mod landminer 17. Som det er fremført løbende i det ovenstående, har klyngebomber over de seneste 40 år haft katastrofale humanitære konsekvenser for civile langt værre end andet krigsaffald. Dette bekræftes af FNs mineenhed, UNMAS, i samarbejde med UNICEF og FNs udviklingsprogram, UNDP. I 2005 fremlagde de dokumentation for, at klyngebomber i sammenhold med andet krigsaffald udgør den mest overhængende trussel mod civilbefolkningen og rydningspersonel - også efter en væbnet konflikts ophør 18. De grundlæggende regler i den humanitære folkeret balancerer mellem begreberne medmenneskelighed og militær nødvendighed. De vigtigste grundregler er: Reglen om distinktion: der skal til hver en tid i væbnede konflikter skelnes mellem civile og soldater og mellem civile og militære genstande. Reglen om vilkårlige angreb: angreb som ikke tager højde for civile eller for civile genstande er forbudt. Angreb må kun rettes mod militære mål. Reglen om proportionalitet: civile tab og skader på civile genstande skal være proportionel med den militære fordel ved et angreb. Civile tab og skader må aldrig overstige den direkte militære fordel. Reglen om at tage forholdsregler før angreb: før et angreb skal det vurderes, hvordan man bedst skåner civilbefolkningen. Det kan enten være ved at alarmere befolkningen, flytte angrebet til et tidspunkt, hvor civile skånes mest muligt eller helt indstille angrebet, hvis skaderne vurderes for store. Danmark og 193 andre stater har forpligtiget sig til at overholde den humanitære folkeret. Historisk set og ikke mindst i lyset af krigen i Libanon er det tvivlsomt, om den humanitære folkeret er blevet overholdt, når det gælder klyngebomber. Der er øget risiko for, at den humanitære folkerets regler om distinktion og proportionalitet overtrædes, når klyngebomber, der kastes over et stort område og ikke er styret til at ramme et præcist mål, umuliggør en skelnen mellem militære mål og civile. Dermed overtrædes to af de grundlæggende regler i den humanitære folkeret: reglerne om distinktion og vilkårlige angreb. Klyngebomber er livsfarlige lang tid efter en væbnet konflikts ophør. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om klyngebomber overholder reglen om proportionalitet. Konflikterne i bl.a. Laos, Irak, Afghanistan og Libanon viser med al tydelighed, at klyngebomber forårsager overflødig skade og påfører civilbefolkningen unødvendig lidelse også lang tid efter krigen er slut. Klyngebomber er et våben, der uvægerligt kommer i konflikt med den humanitære folkeret. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors mener derfor, at de grundlæggende regler i den humanitære folkeret, som nævnt ovenfor, i forhold til anvendelsen af klyngebomber ikke kan overholdes. 17 Indtil videre har det gældende regelsæt i den humanitære folkeret ikke været tilstrækkelig til at forhindre humanitære katastrofer med klyngebomber. Et decideret forbud mod klyngebomber vil betyde et forbud mod brug, lagring, produktion samt overførsel af klyngebomber. Ikke mindst det sidste vurderes som vigtigt, da det vil adressere problemet med overførsel af klyngebomber til ikke-statslige aktører. Andre våben, der er forbudte i den humanitære folkeret, er blandt andet dum-dum kugler, kemiske og biologiske våben, landminer, blindende laservåben og brandvåben (som f.eks. napalm). 18 Tale på Oslo-konferencen den februar ved Peter Batchelor, Chief, Conflict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention and Recovery, UNDP 15

16 Interoperabilitet hensynet til det internationale samarbejde og alliancepartnere Den danske regering har udtrykt bekymring for, at hensynet til alliancepartnere i internationale operationer - spørgsmålet om inter-operabilitet - er en væsentlig årsag til, at Danmark ikke kan støtte et totalt forbud mod klyngebomber. Inter-operabilitet er et spørgsmål om assistance, og det springende punkt er, at det skal være forbudt at assistere, opfordre eller tilskynde nogen lande til at engagere sig i aktiviteter, der er forbudt i internationale traktater. Dette er langt fra en ny situation for Danmark, som i forhold til Ottawa-traktaten (landmine-forbuddet) også har skullet forholde sig til, at nære militære samarbejdspartnere ikke havde underskrevet Ottawa-traktaten. Det er en del af planlægningen af militære alliancer, at man tager højde for, at nogen stater har underskrevet visse konventioner og andre ikke har. Folkekirkens Nødhjælp og Danske Røde Kors mener derfor, at der ikke skal være nogen undtagelser for inter-operabilitet. Et våben, der forvolder civile uacceptabel lidelse og påfører stor skade på det civile miljø, er efter vores mening uacceptabelt, uanset hvornår det bliver brugt og i hvilke situationer, det bliver brugt. 16

17 Oslo-processen De internationale forhandlinger om et forbud mod klyngevåben foregår reelt i den såkaldte Osloproces, der blev indledt i februar 2007 i Norge, og som i dag samler 122 stater. Inden udgangen af 2008 skal en endelig traktat ligge klar, der forbyder klyngebomber, som forvolder uacceptable skader på civile. Hverken USA, Rusland eller Israel nogle af de største brugere og producenter af klyngebomber deltager i Oslo-processen. Det fremgår dog af forhandlingerne, at en række lande søger at svække den nye traktat med undtagelser for klyngevåben med selvdestruktionsmekanismer og henvisninger til fejlprocenter på under 1 %. Danmark optræder i denne sammenhæng med lande som f.eks. Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Tjekkiet, der selv har interesser i produktionen af klyngebomber. Vi finder det uforståeligt, at Danmark på det seneste forhandlingsmøde i Wellington i New Zealand støttede et japansk forslag, der ville fjerne traktatudkastets forbud mod at assistere lande i at bruge klyngebomber. Det samme gælder Danmarks støtte til endog meget lange overgangsordninger, hvor lande sågar vil kunne bruge klyngebomber, uanset at man har erklæret officielt, at de forvolder uacceptabel skade på civile. Vi finder det uforståeligt, at Danmark ikke i disse forhandlinger i langt højere grad presser på for at få det mest omfattende forbud mod klyngebomber. CCW I FN-regi foregår der også politiske forhandlinger. Det sker i CCW, Konventionen om Visse Konventionelle Våben, hvor regeringer gennem flere år har drøftet klyngebomber, men uden at opnå enighed om, hvordan man tackler problemet. I dette forum sidder de store brugere og producenter af klynge våben, heriblandt USA, Rusland og Israel. Presset af Oslo-processen har CCW nu vedtaget at igangsætte en gruppe under dansk formandsskab, der skal diskutere et forhandlingsmandat. Det grundlæggende problem er, at mange lande i CCW ikke er interesseret i at forbyde de klyngebomber, som de selv er 17

18 brugere af eller producerer. Derfor bliver det svært at nå til enighed om et fælles fodslag i CCW, og et decideret forbud af klyngebomber i CCW er langt fra realistisk at opnå. CCW-processen kræver nemlig enighed, før noget kan vedtages. Den danske regerings synspunkter Regeringen støtter Oslo-processen, men argumenterer samtidig for, at man ønsker et resultat, der støttes af de store brugere og producenter, herunder USA, Israel, Rusland, Indien og Pakistan. Senest er Danmark som nævnt blevet formand for den gruppe i CCW, der skal diskutere et forhandlingsmandat. Vi finder det bekymrende, at Danmark dermed risikerer at distancere sig fra forhandlingerne i Oslo-processen. Vi mener, at den største chance for reelt at bevæge de store brugere og producenter af klyngebomber ligger i Oslo-processen og vedtagelsen af en international traktat om forbud mod klyngebomber. Grundlaget for regeringens arbejde er følgende vedtagelse i Folketinget fra 31. maj 2007:»Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte den hidtidige indsats i alle internationale fora for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud mod alle former for klynge bomber, som forvolder uacceptable skader på civile. Folketinget opfordrer endvidere regeringen til så vidt muligt inden udgangen af november 2007 at gennemføre en analyse af de samlede fordele og ulemper, der ville være ved en eventuel indførelse af et nationalt dansk forbud vedrørende alle former for klyngebomber.«under forespørgselsdebatten den 30. maj 2007 udtalte udenrigsminister Per Stig Møller, at Danmark skulle arbejde for et forbud mod de klyngevåben, der var upræcise og upålidelige : Og upræcise og upålidelige vil sige, at der inden for den våbentype må være en meget, meget lille fejlmargin. Videre lød det, at 5-10 % er for stor en fejlmargen. Og hvis en våbentype har den fejlmargen, så må den høre til de upræcise og upålidelige, som skal forbydes. Sådan er det. definerede udenrigsministeren under forespørgelsesdebatten 19. På baggrund af den norske undersøgelse af de typer af klyngebomber, som Danmark og Norge er i besiddelse af, anbefaler Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors derfor i stærke vendinger, at Folketinget indfører et øjeblikkeligt nationalt moratorium. 19 Folketingsdebat den 30. maj Udenrigsministeren giver Dansk Røde Kors ret i, at en fejlmargen på 5-10 procent er for stor 18

19 Colin King Associates, Forsvarets Forskningsinstitut, FFI (Norwegian Defence Research Establishment og Norsk Folkehjelp (Norwegian People s Aid) ı M85 An Analysis of Reliability ı December 2007 Folkekirkens Nødhjælp ı Cluster Bombs: Effective Weapon or Humanitarian Foe ı 2004 Handicap International ı Fatal Footprint ı 2006 Handicap International ı Circle of Impact ı 2007 Human Rights Watch ı Off Target. The Conduct of the War and Civilian Casualties in Iraq ı 2003 ICRC ı Expert Meeting Report: Humanitarian, Military, Technical and Legal Challenges of Cluster Munitions ı 2007 ICRC ı Observations on the legal issues related to the use of cluster munitions ı CCW/GGE/2007/WP.8 ı 25 June 2007 Landmine Action ı Cluster Munitions in Kosovo: Analysis of Use, Contamination and Casualties ı 2007 Landmine Action ı Explosive Remnants of War: Unexploded Ordnance and Post-conflict communities ı 2002 UNDP, Peter Batchelor, Chief, Conflict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention and Recovery ı Speech conducted at the Oslo conference ı February 2007 UNDP ı Speech conducted at the Regional Forum on Cluster Munitions, San Jose ı September 2007 UNICEF, Ruben McCarthy ı Speech conducted at the Civil Society Forum on Cluster Munitions, Oslo ı 21 February 2007 UNIDIR, Rosy Cave et al. ı Cluster Munitions in Albania and Lao PDR ı 2006 UNMAS, Kathleen Cravero ı Speech conducted at the Vienna Conference on Cluster Munitions ı December 2007 Yderligere rapporter, dokumenter og løbende opdatering i forhold til internationale positioner ı Cluster Munition Coalition ı 19

20 k b 20

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning

Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning Af: Mikkel Nedergaard Fig. 1. Minerydning på bjergskråning ved Kabul, Afghanistan. Foto: Charlotte Østervang Der er i de seneste år kommet et øget

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Et kærligt hjem til alle børn Foto: Lars Just DU OG DIN LOKALGRUPPE KAN GIVE UDSATTE BØRN I LAOS OG CAMBODJA ET BEDRE LIV Kongedømmet Cambodja er den mindre

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Fakta. Opmærksomhed på problemet

Fakta. Opmærksomhed på problemet Fakta - Det skønnes, at over 110 millioner aktive miner er spredt rundt om i 70 lande, og at et tilsvarende antal er på lager verden over, parat til at blive anvendt. - Hver måned bliver over 2.000 mennesker

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk Brevdato: 23. maj 2006 Modtager: Scandinavian Airlines Danmark (SAS) J.nr. 2006-219-0370 Stikord: Fingeraftryk, personoplysninger, saglighed og proportionalitet, alternativ løsning, oplysningspligt, datasikkerhed.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

CAP CEN CERF DANDEC DCA DDA DDG DDR EC ECHO EUR ERW FAO GICHD HUM ICBL ICRC IDP IFRC IMAS IMSMA ITF MAG Consolidated Appeal Process European Committee for Standardisation Central Emergency Revolving Fund

Læs mere

GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne

GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne GENERATION AKTIVIST Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne Tema Temaet for projektet er uddannelse af unge blandt Igorot folket i Cordillera-regionen

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Folketingets Socialudvalg Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. maj 2006 Tlf. 3392

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter d+ Yderligere informationer om Genève-konventionerne: Grænser for grusomhed Om Røde Kors-principperne og Genève-konventionerne

Læs mere