Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7"

Transkript

1 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at mennesker døde af enten af eksplosionen og varmeudstrålingen eller fordi de blev udsat for de gammastråler fra eksplosionen. Hiroshima bomben var sin første af sin slags, det var den første atombombe nogen sinde brugt og sammen med sin bror Fat man bomben, har de været de eneste atombomber der er blevet brugt i en militær situation. Det menneske tab der var i Hiroshima var en katastrofe, men tallet ville måske havet været større hvis krigen havde forsat, uden bombens brug. Min problemformulering lyder; Bomben "little boy" blev kastet over Hiroshima den 6. august 1945, og menneske tabet var en katastrofe. Men hvilke overvejelser var der inden nedkastningen og var der andre muligheder? Problemstillinger Til at besvare min problemformulering har jeg disse underspørgsmål til fysik, det omhandler meget om teorien bag en atombombe, hvordan Hiroshima bomben også kaldt little boy virkede og hvilke forsøg der kunne laves med teorien om en nedkastning af en atombombe. Hvordan fungeret little boy bomben? Hvilke konsekvenser er der ved at brugen af en atombombe? Hvilke teoretiske forsøg kunne der laves? Til historie bruger disse underspørgsmål der berør den uenhed der var mellem militærfolk og videnskabsmænd. Her vil jeg komme ind på de overvejelser der var ved nedkastningen over Hiroshima, og gå ud fra en kildekritisk metode, for at finde visse problemstillinger ved at bruge de forskellige kilder. Hvilke holdninger og motivere var der iblandt videnskabsmænd og militæret ved nedkastningen af bomben? Hvilke andre muligheder havde USA? Hvilke problemstillinger kan man udlede ved at bruge enten videnskabsmænd eller militærfolk som en kilde. Diskussion af materialer Til besvarelse af mine underspørgsmål i fysik, bruger jeg bøgerne Manhattan projektet af Claus Christensen, Torsten Meyer og bogen Atomfysikere Atomvåben af Hans Birger Jensen. Disse bøger er gode til at illustrere hvordan lillte boy bomben virker. Det som Manhattan bogen er bedre til, er 1 S i d e

2 at forklare de teorier der er ved selve springnings øjeblikket og hvordan fission virker. Til denne opgave kan man kun lave hypoteser, ud fra de opløsninger vi får fra bøgerne, om hvordan et forsøg kunne tilrettelægges. I fysikken vil jeg bruge metoden teori og eksperiment, men grundet til dette er af sikkerhedsmæssige og internationale love ikke muligt at lave et eksperiment, hvor vi kigger en kædereaktion ved og fordi kun findes 0,7 % naturligt på jorden, ville det kræve at man også fremstiller en stor nok mængde til at lave forsøget. Til Historie, vil jeg bruge bøgerne Hiroshima af R.G. Grant og Hiroshima og Nagasaki også af R.G. Grant som jeg bruger til baggrunds viden om tiden op til Hiroshima bombningen og tiden efter bombens fald og danne mig i overblik over tiden i den kolde krig. Det gode ved denne bog Hiroshima og Nagasaki giver et samlet overblik over Hiroshima hændelsen. Bogen Hiroshima bruger jeg til at give et kort overblik over den kolde krig og de freddemonstrationer der fandt sted. Som kilde materiale vil jeg bruge bogen Atombomber over Japan af Jens Winther, fordi den som en sekundær kildesamling, ikke går ind og behandler kilderne, men kun giver et kort resumé af kilden og har oversat kilden til dansk. Jeg har brugt mange forskellige kilder til og skabe en forståelse for de meninger der blandt videnskabs- og militærfolk, men det store træk vil jeg benytte kilderne en bøn til USA's præsident på side 182 og en klog og modig beslutning på side 186, fordi de giver et godt indblik i de tanker som man blandt, dem der har kendt til bomberne, både videnskabsmænd og militærfolk har haft. I historie bruger jeg kildekritik som metode og det er på de to kilder der er blevet nævnt, som jeg bruger kildekritik på. Med kildekritikken vil jeg gå ind i de to forskellige kilder og kigge på de problemstillinger der er ved at bruge disse kilde, uafhængig af hinanden. Delkonklusioner Hvordan fungeret little-boy bomben? Bomben var opbygget som en kanonrørs bombe, dette betyder at et stykke uran skulle skydes gennem i rør og ramme ind i et andet større stykke uran og på den måde at opnå den overkritiske masse. Problemet ved kanonrørspricipet er at det lille stykke uran skal have en hvis hastighed af at de to stykket uran forbi samlet. Til dette brugte forskerne et eksperiment med plutonium som kaldtes Jezebel. I urankernen sker der en kædereaktion i selve springnings øjeblikket. Reaktionen i en urankerne ser sådan ud:, X og Y har et samlet masse tal 2 S i d e

3 på endten 234 eller 233. Dette bestemmer hvilke stoffer der dannes og hvor mange neutroner der udsendes til at lave en ny reaktion. 1 Hvilke konsekvenser er der ved brugen af en atombombe? Der forskellige konsekvenser ved en af atombombe, lige fra selve eksplosionen til de radioaktive stoffer der dannes. Den energi der skal til at spalte en urankerne ud til enkle nukleoner, kræver meget energi, man ved samlingen af Kr-89 og Br-144, tildeles der mere energi en der skulle bruges til spaltningen. Dette kan ses ud fra den udregning i bilag 1, som sult resultat kan vi se at der er et samlet energigevinst på 173 MeV. 2 Hvilke teoretiske forsøg kunne der laves? Der er allerede i denne opgave nævnt et forsøg man kunne lave nemlig Jezebel eksperimentet. Dette forsøg ville ikke kræve uran-235, men kræve plutonium. Der er mange problemer med at lave disse forsøg i det enten kræve at uran eller plutonium, og fordi plutonium ikke findes i naturen, ville det kræve at man fremstillede det ud fra uran ville ingen forsøg med uran eller plutonium sikre og at bruge dem i et forsøg. I denne opgave fokusere jeg mere på det sker i springningsøjeblikket og ikke de langvarige konsekvenser, som der er forskellige forsøg til. Hvilke holdninger og motivere var der iblandt videnskabsmænd og militæret, ved nedkastningen af bomben? Der er ingen uenighed om at videnskabsmænd og militær folk havde forskellige holdninger til brugen af bomben, men også blandt videnskabsmændene var der uenighed om brugen af bomben. Dette kan vi se ud fra den afstemning på Chicago Metallurgical Laboratories, hvor man kan se at flertallet på 69 stemmer ville have at man skulle lave en militær demonstration af bomben overfor Japan og der efter give dem chancen for at kapitulere, før brugen af bomben på militære mål. 39 mente at der skulle laves et eksperimentelt forsøg i USA under opsyn af Japanske repræsentanter, før man brugte våbnet i fyld i strækning. 3 I militæret kunne man se de positive side ved atombomben. For det første ville brugen af bomben reducere det menneske tab man ville have få hvis man forsatte krigen og for det andet ville det også skræmme andre fjerner imod at angribe USA. Motivet for bomben i starten var nazistiske trussel under anden verdens krig, idet man vidste at Tyskland havde et atomprogram i gang. Efter anden verdenskrig var truslen væk og grunden til den endelig brug af bomben var væk, derfor var der forskellige holdninger til hvordan bomben nu skulle bruges. 1 Christensen, 1990, p.31 2 Christensen, 1990, p Jensen, 1985, p S i d e

4 Hvilke andre muligheder havde USA? Ud fra et militært synspunkt havde USA ikke andre muligheder, idet det ville have kostet flere menneskeliv på begge sider end hvis bomben ikke var blevet brugt. Som der allerede er skrevet om var der uenighed om brugen af bomben, men mange var dog ud fra afstemningen i Chicago, enig om at vise Japan hvilken kraft USA var i besiddelse af. En meget lille gruppe på tre stemmer ville holde alt hemmeligt om bomben og ikke at bruge den i krigen. 4 Dette kan være for man så bomben som en trussel mod naturvidenskaben, idet man kan se at op gennem tiden har naturvidenskaben været en positiv ting og bomben ville sætte et spørgsmålstegn ved dette. Hvilke problemstillinger kan man udlede ved at bruge enten videnskabsmænd eller militærfolk som en kilde? De problemstillinger ved brugen af en videnskabsmand som kilde er at de kan have det motiv at sikre det positive syn på naturvidenskaben. En anden kan være at de kun tænker på de civile menneske tab ved en nedkastning af en atombombe, i stedet for at se på de fremtidige menneske tab på begge fronter hvis krigen forsatte. En tredje grund kan være at de ikke har den militære viden om krigen til at tage beslutningen og at bomberne var på denne tid var de eneste og de første, så man havde ikke den fulde viden om de konsekvenser der var ved nedkastning. Den militære kilde jeg har valgt er mere overvejende i dens udtales og kommer godt ind på de konsekvenser det ville have været hvis krigen havde forsat. Den sætter også dødstallene over for hinanden, de officielle død tal fra Hiroshima og de teoretiske dødstal, hvis krigen forsatte. Et problem med militæret som kilde er at det er dem der har haft ansvaret for udviklingen af bomben og det er militæret der har fået økonomisk stødte til projektet. Derfor vil militære måske blive beskyldt for at spilde rigtig mange amerikanske statsborges penge, hvis man ikke brugte bomben. Derfor var der et stort pres på militæret for at brugebomben. Konklusion Det menneske tab man led under Hiroshima var en katastrofe, men hvis krigen havde forsat ville dødstallet for krigsofrene været meget større, men det ville ikke have været det samme. Et civilt tab har altid større betydning end et militært, fordi en i militæret kender konsekvenserne i at gå i krig. Derfor er hændelsen i Hiroshima en katastrofe grundet det civile tab. 4 Jensen,1985, p S i d e

5 Brugen af bomben har haft mange konsekvenser, men spørgsmålet om brugen var det rigtige, er der forskellige meninger ved. Hvis man kigger på det overordnet har der været større konsekvenser hvis bomben ikke var brugt som den var brugt. En af de mange konsekvenser der kunne havet været var at sovjet kunne have allieret sig med Japan mod USA. Med lidt kendskab til tiden i den kolde krig bevægede Sovjet sig mod øst og her kunne Sovjet have en strategisk plads for at angreb mod USA. En anden konsekvens er allerede blevet nævnt, fordi hvis krigen med Japan havde forsat ville dødstallet for krigen måske endt med et millions tal, så brugen af bomben haft betydning for mange liv på begge sider af krigen. Disse konsekvenser måtte var nogle af de overvejelser måtte ses på inden man kastede bomberne. Fra det videnskabelige synspunkt var bomben et skridt mod den negative brug af naturvidenskaben. Men bomberne over Hiroshima og Nagasaki var begge de første af deres slags, så de vidste hvilke kort- og langvarig konsekvenser en nedkastning af en atombombe er og der er måske også derfor at man ikke har set atombomber i brug i militær situation, hverken under den kolde krig eller det 21. århundrede. Slev om at nedkastning over Hiroshima var en katastrofe og det vil det stadig være den dag i dag. Men katastrofen fik os til at forstå at brugen af atombomber har konsekvenser, som ikke er vær at leve med. Videnskabsfolkene kendte måske til nogle af de konsekvenser ved brugen af en atombombe, men ikke i det omfang man har kendt til siden da, ved hjælp fra målinger man tog efter Hiroshima. En videre undersøgelse om Hiroshima ville fra fysikken side være hvordan Japanerne kunne havet beskyttet sig i mod en atombombe. Fra histories side ville det være at gå ind og kigge fra en samfundshistorisk synsvinkel for at danne et overblik og Japans samfundsstruktur før og efter krigen med USA. Perspektivering Min AT årsprøve omhandlet den magtbalance der var under den kolde krig og hvordan en atombombe virker. Til den opgave lavet jeg forsøget med radioaktivet og bly. Her skulle jeg finde ud af hvor meget bly der skulle være i mellem en person og strålingen for at man var beskyttet fra strålingen. Men her var mit område i fysikken om europærernes frygt for en atomkrig og hvordan de skulle beskytte sig. Selv om forsøget kunne have haft en relevans i forhold til emnet Hiroshima, ville det ikke passe ind i opgaven i det mit fokus var selve springningsøjeblikket. I AT emnet renæssancen havde vi også historie inden over, men i dette emne var der ikke de store historiske metoder inden over. Det var mere redegørende overfor hvilken udvikling naturvidenskaben havde gennemgået i renæssancen. I fysikken var de meget om at redegør for de opdagelser der var i renæssancen. 5 S i d e

6 Bilag 1 Den samlet energigevinst ved fission af U-235 Energitab ved at spalte U-235: 1784 MeV Energigevinst ved at samle Kr-89: 767 MeV + Energigevinst ved at samle Ba-144: 1190 MeV + Samlet Energigevinst ved fissionen: 173 MeV 6 S i d e

7 Litteraturliste Bøger Christensen, Claus og Torsten Meyer. Manhattan projektet, København. Munksgaard, 1989 Grant, R.G. Hiroshima, Flachs, 2006 Grant, R.G. Hiroshima og Nagasaki, Flachs, 1997 Jensen, Hans Birger, Atomfysikere Atomvåben, Herning, Systime, 1985 Winther, Jens, Atombomber over Japan, København, Gjellerups forlag, S i d e

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 Tina Tollestrup Nielsen Linda Bettina Petersen Allan Wiuff Korsholm Rikke Reipurth Manhattan-Projektet Fag: Fysik og historie Problemformulering:

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen.

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. Tidslinje: Fra atom til bombe 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. 1930: Ernest O. Lawrence bygger verdens første cyklotron. Et videnskabeligt apparat, som kan bruges til at finde ud af, hvordan forskellige

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Hvilke praktiske og etiske problematikker er forbundet med fremstillingen af atomvåben?

Hvilke praktiske og etiske problematikker er forbundet med fremstillingen af atomvåben? Synopsis Samspil mellem: religion og fysik Indledning 1. september 1939 offentliggjorde Niels Bohr og amerikaneren John Wheeler en teoretisk afklaring af fissionsprocessen. Samme dag invaderede Tyskland

Læs mere

Eksempel på en eksamensopgave og synopsis om Det tyske atomprojekt under 2. verdenskrig i fysik og historie

Eksempel på en eksamensopgave og synopsis om Det tyske atomprojekt under 2. verdenskrig i fysik og historie Eksempel på en eksamensopgave og synopsis om Det tyske atomprojekt under 2. verdenskrig i fysik og historie Af Peter Føge og Bonnie Hegner Videnskab og ansvar Når ny erkendelse eller radikalt nye forestillinger

Læs mere

Klokken 8:16 lokal tid sprængtes Little Boy i 6-700 meters højde over Hiroshima.

Klokken 8:16 lokal tid sprængtes Little Boy i 6-700 meters højde over Hiroshima. Himlen blev flået i stykker... men hvorfor var folk ikke i beskyttelsesrum? Masako og Yasuyuki trådte ud på gaden i Hiroshimas morgenlys. De var på vej i skole. Uden at tænke over det, kiggede de mod himlen

Læs mere

Spillerunde 1. kort. Manhattanprojektet SDU og DR

Spillerunde 1. kort. Manhattanprojektet SDU og DR kort 1 Kort 1.1: Indledning Til sekretæren, Du skal bede alle rollerne om at præsentere sig ganske kort: Hvad hedder hver rolle? Og hvorfor er de med til mødet? Hvilken ekspertise har de? Herefter er det

Læs mere

Eleverne forberedes gennem et tværfagligt undervisningsforløb til et rollespil, der måske kan give nogle kvalificerede svar på følgende spørgsmål:

Eleverne forberedes gennem et tværfagligt undervisningsforløb til et rollespil, der måske kan give nogle kvalificerede svar på følgende spørgsmål: Kom i gang med rollespillet: Velkommen til Manhattanprojektet. Eleverne forberedes gennem et tværfagligt undervisningsforløb til et rollespil, der måske kan give nogle kvalificerede svar på følgende spørgsmål:

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Hiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk

Hiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk Hiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk Problemformulering Da amerikanerne i 1945 kastede en atombombe over Hiroshima, blev 100.000 mennesker dræbt på stedet af trykbølger og varmeudvikling, mens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Atomkraft og atombomber

Atomkraft og atombomber Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Rollespil. Henry L. Stimson. Amerikas præsident. Harry S. Truman

Rollespil. Henry L. Stimson. Amerikas præsident. Harry S. Truman Amerikas præsident Harry S. Truman Præsident Harry S. Truman blev født på en gård i Lamar i staten Missouri den 8. maj 1884. Han giftede sig med Bess Truman, og sammen fik de datteren Margareth. Som ung

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne:

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne: Titel: Fagkombination: Problemformulering: Problemstillinger: Terrorens kemi Kemi og samfundsfag. I dag kan internationale terrorister med lethed fremstille billige kemiske bomber, såkaldte fattigmandsbomber,

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Gymnasium HTX Teknologihistorie C

Læs mere

Vil du vide noget om

Vil du vide noget om Vil du vide noget om 1 Niels Henrik David Bohr (1885-1962) Dansk atomfysiker, verdensberømt for sin forskning og for sin kamp for åbenhed mellem supermagterne og fredelig anvendelse af atomkraften. Nobelprisen

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2011/2012 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

AT-2012: Katastrofen på Tjernobylværket. Indledning: Problemformulering: Metode. Fysik A og Historie A. Karakter: 12

AT-2012: Katastrofen på Tjernobylværket. Indledning: Problemformulering: Metode. Fysik A og Historie A. Karakter: 12 Indledning: D. 26. april 1986 kl. 1.23 blev det nordlige Ukraine og sydlige Hviderusland ramt af en katastrofe. Reaktor 4 på Tjernobylatomkraftværket sprang i luften og sendte en sky af radioaktivitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 08/09

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Er der særlige krav til indholdet i opgaveformuleringen?

Er der særlige krav til indholdet i opgaveformuleringen? SRP- OPGAVEN Reglerne Hvem skriver opgaveformuleringen? Må den komme som en overraskelse? Er der særlige krav til indholdet i opgaveformuleringen? Skal indeholde faglige mål i begge fag og fordybelse i

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

AT eksamen: Krig, Medier og Teknologi. Konflikter efter den kolde krig

AT eksamen: Krig, Medier og Teknologi. Konflikter efter den kolde krig AT eksamen: Krig, Medier og Teknologi Konflikter efter den kolde krig Problemformulering Konfliktlinjer efter den kolde krigs afslutning? Redegør for atomvåbnene samt beskidte bomber ud fra et teknologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Teknologihistorie C

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010 - revision 15. februar 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium Sukkertoppen,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Karin Hansen 7Bfy2S14

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Den ukendte dansker v/knud Bunde RØDDER: Holstebroer med rødder i Vildbjerg og Sørvad, blev helt i USA

Den ukendte dansker v/knud Bunde RØDDER: Holstebroer med rødder i Vildbjerg og Sørvad, blev helt i USA Den ukendte dansker v/knud Bunde RØDDER: Holstebroer med rødder i Vildbjerg og Sørvad, blev helt i USA ATOMBOMBEN I Vildbjerg er mange ældre med rette stolte af den måde, mange af deres bysbørn har gjort

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Indhold 1. Placering af opgaverne... 2 2. Dansk- og/eller historieopgaven... 3 3. Studieretningsprojekttræningsopgaven.... 3 4. Studieretningsprojektet...

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere