2460. samling i Rådet. den 5. november 2002 i Bruxelles

Transkript

1 13490/02 (Presse 333) (OR. en) samling i Rådet.2120,2*),1$16 den 5. november 2002 i Bruxelles Formand: 7KRU3('(56(1 Kongeriget Danmarks finansminister,qwhuqhwhttp://ue.eu.int/ (PDLOpress.office@consilium.eu.int <GHUOLJHUHRSO\VQLQJHUWOI± 13490/02 (Presse 333) 1

2 ,1'+2/' '(/7$*(5( 381.7(5%(+$1'/(79(''(%$7 FINANSIELLE TJENESTEYDELSER Prospektdirektivet...7 Handlingsplanen for risikovillig kapital - Benchmarking rapport...9 Selskabsstyring...10 IVÆRKSÆTTELSE AF PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORT UNDERSKUD OVER FOR PORTUGAL...10 SKATTESPØRGSMÅL Beskatning af renteindtægter...11 Energibeskatning...11 FORBEREDELSE AF MINISTERDIALOGEN MED KANDIDATLANDENE...12 STRØMLINING AF DEN ÅRLIGE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK OG BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN...12 EIB-STYRING MED HENBLIK PÅ UDVIDELSEN - Konklusioner...13 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) - KONKLUSIONER...15 EVENTUELT Den økonomiske og finansielle situation i Libanon...16 MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING Trojkamøde med Europa-Parlamentet...16 Ministerdialog med kandidatlandene - Fælles konklusioner fra EU's og kandidatlandenes økonomi- og finansministre nU5nGHWIRUPHOWKDUYHGWDJHWHUNO ULQJHUNRQNOXVLRQHUHOOHUUHVROXWLRQHUDQJLYHVGHWWHLRYHUVNULIWHQIRU GHWSnJ OGHQGHSXQNWRJWHNVWHQHUVDWLDQI UVHOVWHJQ 'RNXPHQWHUPHGHQGRNXPHQWUHIHUHQFHHUWLOJ QJHOLJHSn5nGHWVLQWHUQHWVWHGKWWSXHHXLQW $VWHULVNYHGHQDIJ UHOVHEHW\GHUDWGHUHUIUHPVDWRIIHQWOLJWWLOJ QJHOLJHHUNO ULQJHUWLORSWDJHOVHL5nGHWV P GHSURWRNRO GLVVHHUNO ULQJHUILQGHV OLJHOHGHV Sn 5nGHWV LQWHUQHWVWHG HOOHU NDQ InV YHG KHQYHQGHOVH WLO 3UHVVHWMHQHVWHQ 13490/02 (Presse 333) 2

3 381.7(5*2'.(1'78'(1'(%$7.2120,2*),1$16 Direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed *...I Makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien og Bosnien-Hercegovina...I Modforanstaltninger mod Nigeria og Ukraine - Rådets konklusioner... II Opfølgning af verdenstopmødet om bæ redygtig udvikling - Bidrag fra Rådet...III Mønter til samlerbrug - Rådets konklusioner...v Omsæ tningsafgifter - Bemyndigelse af Ø strig, Tyskland og Frankrig til at anvende fravigende foranstaltninger i forbindelse med omsæ tningsafgifter...vi Mervæ rdiafgift - Situationsrapport...VI (.67(51()25%,1'(/6(5 Bekæ mpelse af håndskydevåben og lette våben - Anden årsrapport...vi SADC-EU-ministerkonferencen i Maputo (den november 2002)... VII EØ S - Deltagelse i sjette rammeprogram for forskning... VII Israel - Forhandlinger vedrørende aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde... VIII Associering med Cypern/Malta... VIII +$1'(/ Antidumping/Antisubsidier - æ ndringer i de grundliggende retsakter... VIII Brasilien - Aftale om tekstilvarer... VIII 75$ Markedsadgang for havnetjenester...ix Søtransport (cabotagesejlads) - Rådets konklusioner...ix )256.1,1* 6. rammeprogram for forskning - deltagelsesregler (EF-programmet)...IX Sjette rammeprogram for forskning - deltagelsesregler (Euratom-programmet)...X *(11(06,*7,*+(' Aktindsigt...X 13490/02 (Presse 333) 3

4 $)* 5(/6(5758))(7620/(',6$05c'6352&('85(1 62&,$/($1/,**(1'(5 Arbejdstagernes eksponering for støj...xi 75$ Civil luftfart - aftale om styrkede sikkerhedsforanstaltninger... XII $)* 5(/6(9('7$*(79('6.5,)7/,*352&('85(.2),1 Den Europæ iske Unions solidaritetsfond - interinstitutionel aftale... XIII 13490/02 (Presse 333) 4

5 '(/7$*(5( Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræ senteret således: %HOJLHQ Didier REYNDERS 'DQPDUN Thor PEDERSEN Henrik FUGMANN 7\VNODQG Hans EICHEL *U NHQODQG Nikos CHRISTODOULAKIS 6SDQLHQ Luis de GUINDOS Juan COSTA CLIMENT )UDQNULJ Francis MER,UODQG Charlie NcCREEVY,WDOLHQ Giulio TREMONTI /X[HPERXUJ Jean-Claude JUNCKER Henri GRETHEN 1HGHUODQGHQH Hans HOOGER VORST VWULJ Karl-Heinz GRASSER 3RUWXJDO Manuela FERREIRA LEITE )LQODQG Sauli NIINISTO 6YHULJH Bosse RINGHOLM 'HW)RUHQHGH.RQJHULJH Gordon BROWN Finansminister Finansminister Statssekretæ r under finansministeren Forbundsfinansminister Ø konomi- og finansminister Statssekretæ r for økonomi Statssekretæ r for handel og turisme Ø konomi-, finans- og industriminister Finansminister Ø konomi- og finansminister Premierminister, finansminister Ø konomiminister Finansminister Forbundsfinansminister Ministro de Estado og finansminister Finansminister Finansminister Finansminister * * *.RPPLVVLRQHQ Frits BOLKESTEIN Pedro SOLBES Medlem Medlem * * * (QGYLGHUHGHOWRJ Philippe MAYSTADT Jan Willem OOSTERWIJK Johnny ÅKERHOLM Otmar ISSING Jaap WINTER Formand for Den Europæ iske Investeringsbank Formand for Udvalget for Ø konomisk Politik Formand for Det Ø konomiske og Finansielle Udvalg Medlem af Den Europæ iske Centralbanks direktion Formand for Gruppen på Højt Plan inden for Selskabsret * * * 13490/02 (Presse 333) 5

6 .DQGLGDWODQGHVGHOWDJHUHLPLQLVWHUGLDORJHQ: %XOJDULHQ Milen VELTCHEV &\SHUQ Takis KLERIDES 'HQ7MHNNLVNH5HSXEOLN Bohuslav SOBOTKA Zdenek HRUBY (VWODQG Madis ÜÜRIKE 8QJDUQ Csaba LASZLO /HWODQG Valentina ANDREJEVA /LWDXHQ Dalia GRYBAUSKAITE 0DOWD John DALLI 3ROHQ Grzegorz W. KOLODKO 5XP QLHQ Enache JIRU 'HQ6ORYDNLVNH5HSXEOLN Vladimir TVAROSKA 6ORYHQLHQ Anton ROP 7\UNLHW Sûmer ORAL Finansminister Finansminister Finansminister Vicefinansminister Rådgiver, Finansministeriet Finansminister Statssekretæ r, Finansministeriet Finansminister Finansminister Finansminister Statssekretæ r, Finansministeriet Statssekretæ r, Finansministeriet Finansminister Finansminister 13490/02 (Presse 333) 6

7 381.7(5%(+$1'/(79(''(%$7 ),1$16,(//(7-(1(67(<'(/6(5 3URVSHNWGLUHNWLYHW Rådet nåede med kvalificeret flertal til politisk enighed om en fæ lles holdning til et udkast til direktiv om det prospekt, der skal offentliggøres, når væ rdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omsæ tning. Med hensyn til spørgsmålet om definitionen af hjemland for EU-udstedere af væ rdipapirer vedtog Rådet, at for obligationer med en pålydende væ rdi på under EUR og for aktier, er hjemlandet der, hvor udstederen er etableret; for obligationer med en højere pålydende væ rdi og for en ræ kke andre instrumenter, der ikke har karakter af aktier, kan udstederen som sit hjemland væ lge enten den medlemsstat, hvor udstederen er etableret, eller den medlemsstat, hvor væ rdipapirerne optages til omsæ tning eller udbydes til offentligheden. Med hensyn til en kompetent myndigheds mulighed for at uddelegere eller eksternalisere nogle sæ rlige opgaver besluttede Rådet, at medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndighed at uddelegere opgaver, men dette skal ske efter en bestemt fremgangsmåde med angivelse af de opgaver, der skal varetages, og betingelserne for udførelsen af opgaverne. Enhver uddelegering af opgaver vedrørende disse forpligtelser ophører fem år efter direktivets ikrafttræ den, bortset fra uddelegering af offentliggørelsen af prospekter på Internettet. Når væ rdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omsæ tning på et reguleret marked, skal der i henhold til direktivet udarbejdes et prospekt for at sikre tilstræ kkelig information af offentligheden. Hovedsigtet med dette direktiv er at indføre et egentligt europæ isk pas for emittenter ved at gøre prospekter, der er godkendt af kontrolmyndigheden i emittentens hjemland, gyldige i hele Fæ llesskabet /02 (Presse 333) 7

8 Direktivet fastsæ tter retningslinjer for udarbejdelse af prospektet, arrangementer for godkendelse og offentliggørelse af prospektet, multinationale udbydelser og optagelse til omsæ tning, udstedere registreret i tredjelande samt de kompetente myndigheder og deres beføjelser. Rådet opfordrede De Faste Repræ sentanters Komité til at afslutte gennemgangen af direktivets præ - ambel og besluttede at vedtage den fæ lles holdning på en af de kommende samlinger efter tekstens endelige udformning i Jurist-lingvist-Gruppen /02 (Presse 333) 8

9 +DQGOLQJVSODQHQIRUULVLNRYLOOLJNDSLWDO%HQFKPDUNLQJUDSSRUW Rådet noterede sig Kommissionens fjerde situationsrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital, som blev forelagt af kommissæ rerne BOLKESTEIN og SOLBES. Der erindres om, at planen undersøger markedsudvikling, regelvæ rk, skattemæ ssige problemstillinger, ivæ rksæ tterkultur og offentlig finansiering, som bortset fra regelvæ rket hovedsagelig henhører under medlemsstaternes ansvar. Elementerne vedrørende regelvæ rket findes i vidt omfang i handlingsplanen for finansielle tjenester, som vil blive genstand for en anden situationsrapport, som Kommissionen vil forelæ gge for Rådet (økonomi og finans) på samlingen den 3. december Det fremgår af rapporten, at beløbet for den venturekapital, der blev investeret i EU i 2001, faldt med 35% i forhold til 2000-niveauerne, men det forblev højere end de tidligere år. Til trods for et endnu mere drastisk fald sidste år i Amerika investerede USA fortsat tre gange mere venturekapital end EU. Rapporten erkender, at der er gjort store fremskridt i det sidste år med moderniseringen af regelvæ rket for risikovillig kapital, idet der isæ r næ vnes den vellykkede indførelse af eurosedler og -mønter og vigtige skridt i retning af at afslutte gennemførelsen af EU's handlingsplan for finansielle tjenester. Den fastslår imidlertid, at der er behov for en større indsats med hensyn til det paneuropæ iske patent og afviklingen af uønskede skattebarrierer. Rapporten erkender, at ugunstige markedsbetingelser og manglende integration mellem de nationale markeder fortsat hæ mmer operatørerne i risikovillig kapital både i de nuvæ rende og fremtidige medlemsstater. Rapporten fastslår ligeledes, at der er behov for forbedringer i funktion og regulering af børser, der er specialiseret i væ kstselskaber, for at fremme disses opsving og gøre det muligt for dem at spille deres rolle som afsæ tningsmulighed for venturekapitalinvestering og som "udstillingsvindue" for vellykkede og innovative selskaber /02 (Presse 333) 9

10 6HOVNDEVVW\ULQJ Rådet påhørte en mundtlig forelæ ggelse ved Jaap WINTER, formand for Selskabsretsgruppen på højt plan, af den endelige rapport om selskabsstyring, som denne gruppe vedtog den 4. november Rådet gav Det Ø konomiske og Finansielle Udvalg (EFC) mandat til at behandle den yderligere med henblik på at aflæ gge rapport til Rådet på en af dets kommende samlinger., (/6($)352&('85(1,)25%,1'(/6(0('8)25+2/'60 66,* '(56.8'29(5) *$/ Rådet vedtog en beslutning om et uforholdsmæ ssigt stort underskud i Portugal og en henstilling til Portugal med henblik på at bringe et uforholdsmæ ssigt stort underskud til ophør. Portugal besluttede at offentliggøre henstillingen. Rådet vedtog derfor at gøre teksten tilgæ ngelig på Rådets websted ( /02 (Presse 333) 10

11 6.$77(63 5*60c/ %HVNDWQLQJDIUHQWHLQGW JWHU Rådet noterede sig, hvor langt man var kommet dels i forhandlingerne med visse tredjelande, bl.a. Schweiz, om beskatning af renteindtæ gter og dels i drøftelserne om samme spørgsmål med afhæ n- gige eller associerede territorier i de berørte medlemsstater. (QHUJLEHVNDWQLQJ Rådet drøftede de vigtigste udestående spørgsmål i udkastet til direktiv om omstrukturering af EFbestemmelserne for beskatning af energiprodukter. Disse spørgsmål er: - muligheden for at fastsæ tte nationale afgiftsniveauer, der er lavere end de nye minimumsafgiftsniveauer, - ordningerne for brug af diesel, - læ ngden af overgangsperioderne for elektricitet og andre energiprodukter end dieselolie og - forbindelsen mellem de afgiftsfritagelser og -nedsæ ttelser, der er fastlagt i direktivet, og statsstøttereglerne. Rådet besluttede at pålæ gge sine relevante organer at fortsæ tte arbejdet med disse udestående spørgsmål, så man kunne nå til enighed om direktivet på en af de næ ste samlinger i Rådet /02 (Presse 333) 11

12 )25%(5('(/6($)0,1,67(5',$/2*(10('.$1',7/$1'(1( Rådet forberedte det møde på ministerplan med kandidatlandene, der skulle finde sted om eftermiddagen (jf. nedenfor, s. 17: Møder i tilknytning til Rådets samling) /,1,1*$)'(1c5/,*(.225',1(5,1*$)'(1.2120,6.(32/,7,. 2*%(6. )7,*(/6(632/,7,..(1 Rådet vedtog en foreløbig rapport om strømlining af de politiske koordineringsprocesser og opfordrede Den Ø konomisk-politiske Komité (EPC) og Det Ø konomiske og Finansielle Udvalg (EFC) til i samarbejde med andre relevante grupper at fortsæ tte arbejdet med henblik på vedtagelse af en endelig rapport på samlingen i december. Der erindres om, at Det Europæ iske Råd i Barcelona anmodede Rådet og Kommissionen om at strømline de politiske koordineringsprocesser. Det Europæ iske Råd understregede, at der skal fokuseres på gennemførelse snarere end på den årlige opstilling af retningslinjer. For at Det Europæ iske Råd skal kunne give de centrale politiske impulser til de foranstaltninger, der er en forudsæ tning for at nå EU's langsigtede mål, besluttede det, at tidsplanerne for vedtagelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og den årlige beskæ ftigelsespakke skulle synkroniseres snarest muligt /02 (Presse 333) 12

13 (,%67<5,1*0('+(1%/,.3c8'9,'(/6(1.RQNOXVLRQHU Rådet godkendte følgende elementer til æ ndring af EIB's vedtæ gter i forbindelse med udvidelsen: Bestyrelsen træ ffer afgørelse med mindst en tredjedel af de medlemmer, der har stemmeret. Dette flertal skal repræ sentere mindst 50% af den tegnede kapital. Spaniens kapitalandel forøges selektivt til 60% af de større landes stemmerettigheder, hvilket udgør en forøgelse af Spaniens andel til 10,24% på EU-15 vilkår, og til 1,03 mia. EUR i kontantbidrag til banken. Denne forøgelse anses ikke for at skabe præ cedens for andre medlemsstater eller yderligere udvidelser og berører ikke andre aftaler vedrørende styring. For at opretholde en bred faglig ekspertise i bestyrelsen udpeges der ved selvsupplering 3 eksperter uden stemmeret til bestyrelsen, således at antallet af medlemmer forøges fra 26 til 29. Desuden bør der ved selvsupplering udpeges 3 eksperter uden stemmeret til bestyrelsen som suppleanter, således at antallet af suppleanter forøges til 19. For at holde en så stor bestyrelse arbejdsdygtig bør dens arbejdsmetoder samtidig tilpasses med hensyn til suppleanternes taleret. Direktionen udvides med et medlem til ni medlemmer (herunder næ ste udvidelse). Desuden vedtog Rådet, at styrelsesrådet umiddelbart efter tiltræ delsestraktaternes ikrafttræ den bør gennemgå sammensæ tningen af de ni landegrupper i direktionen. Styrelsesrådet bør forberede denne gennemgang i god tid. Med mindre og indtil styrelsesrådet med enstemmighed træ ffer anden afgørelse, tildeles det nye niende medlem gruppen af de 10 nye medlemsstater. På EU-25-vilkår: 9,77%. EIB noterer sig, at den præ cise procentdel og det absolutte kontantbeløb er vejledende på dette stadium /02 (Presse 333) 13

14 Rådet besluttede samtidig at optage følgende erklæ ring i protokollen for samlingen: "Rådet noterer sig, at sammensæ tningen af EIB's direktions ni grupper af ansvarsområder bør gennemgås med henblik på at finde en bedre balance mellem disse ni grupper. Med hensyn til landegrupperne i artikel 11, stk. 2, i EIB's vedtæ gter (suppleanter til bestyrelsen) erindrer Rådet, med henblik på at nå frem til en mere afbalanceret sammensæ tning af grupperne af ansvarsområder, om bemyndigelsesklausulen i Nice-traktaten for så vidt angår æ ndring af EIB's vedtæ gter." 13490/02 (Presse 333) 14

15 '(1(8523,6.(&(175$/%$1.(&%.21./86,21(5 Rådet vedtog følgende konklusioner: "Rådet er enigt om, at ECB's tegnede kapital og loftet for ECB's valutareserver skal forhøjes i forbindelse med udvidelsen. Derfor bør der i artikel 49 i den protokol (nr. 18) (tidl. nr. 3) om statut for Det Europæ iske System af Centralbanker og Den Europæ iske Centralbank, der er knyttet til traktaten, indsæ ttes følgende nye stk. 3: "Når et eller flere lande bliver medlemsstater og deres respektive nationale centralbanker bliver en del af ESCB, forhøjes ECB's tegnede kapital og græ nsen for beløbet for de valutareserveaktiver, der kan overføres til ECB, automatisk. Forhøjelsen fastlæ gges ved at multiplicere de respektive gæ l- dende beløb med forholdet, inden for den udvidede fordelingsnøgle mellem væ gtningen af de nye nationale centralbanker og væ gtningen af de nationale centralbanker, der allerede er medlemmer af ESCB. Hver enkelt national centralbanks væ gtning i fordelingsnøglen beregnes i analogi med artikel 29, stk. 1, og i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2. De referenceperioder, der skal anvendes i forbindelse med de statistiske data, er identiske med dem, der blev anvendt ved den seneste femårlige tilpasning af væ gtningerne i henhold til artikel 29, stk. 3."" 13490/02 (Presse 333) 15

16 (9(178(/7 'HQ NRQRPLVNHRJILQDQVLHOOHVLWXDWLRQL/LEDQRQ På anmodning af den franske delegation noterede Rådet sig, at der den 23. november 2002 holdes et møde i Paris med Libanon og dets vigtigste partnere for at undersøge muligheden for finansiel støtte til dette land under hensyn til dets vanskelige økonomiske situation. * * * 0 '(5,7,/.1<71,1*7,/5c'(766$0/,1* 7URMNDP GHPHG(XURSD3DUODPHQWHW Trojkafinansministrene (Thor PEDERSEN, Danmarks finansminister og formand for Rådet, Nicos CHRISTODOULAKIS, Græ kenlands økonomi- og finansminister, og Guilio TREMONTI, Italiens økonomi- og finansminister) kommissæ rerne BOLKESTEIN og SOLBES og formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Ø konomi og Valutaspørgsmål, Christa RANDZIO-PLATH,drøftede rapporten om regulering, tilsyn og stabilitet på det finansielle område. Ved samme lejlighed blev der orienteret om forberedelserne af Det Europæ iske Råds forårsmøde, navnlig hvad angår strømlining af procedurerne /02 (Presse 333) 16

17 0LQLVWHUGLDORJPHGNDQGLGDWODQGHQH) OOHVNRQNOXVLRQHUIUD(8VRJNDQGLGDWODQGHQHV NRQRPLRJILQDQVPLQLVWUH Den 5. november 2002 holdt EU's og kandidatlandenes økonomi- og finansministre sammen med repræ sentanter fra Kommissionen og ECB deres fjerde dialogmøde om den økonomiske politik. De udtrykte stor tilfredshed med de historiske afgørelser om udvidelsen, der blev truffet af Det Europæ iske Råd i Bruxelles, og glæ dede sig over udsigten til, at udvidelsesforhandlingerne vil kunne afsluttes på Det Europæ iske Råd i december i år. De ser frem til, at de lande, der opfylder tiltræ delsesbetingelserne, kan blive effektive medlemmer i 'H NRQRPLVNHI UWLOWU GHOVHVSURJUDPPHU 2002-programmerne beskriver generelt en trovæ rdig mellemfristet makroøkonomisk og finanspolitisk ramme, der kan føre til en stæ rk og holdbar økonomisk væ kst. I 2001 gjorde kandidatlandene yderligere fremskridt hen imod makroøkonomisk stabilisering og strukturreformer. Kløften - målt som det gennemsnitlige BNP pr. indbygger - mellem de fleste tiltræ delseslande og de nuvæ rende medlemsstater er blevet mindre, men er fortsat markant. Selv om den gennemsnitlige væ kst igennem de seneste år konsekvent har væ ret højere end i EU, har mange tiltræ delseslande kun gjort beskedne fremskridt udtrykt i real konvergens. BNP pr. indbygger målt i købekraftstandarder nåede i 2001 som et gennemsnit for de ti tiltræ delseslande op på 39,3% af EU-gennemsnittet sammenlignet med 38,5% i førtiltræ delsesprogrammerne forudser en væ kstrate i størrelsesordenen 4-6% på mellemlang sigt. Væ ksten i en ræ kke lande ligger fortsat under deres potentiale /02 (Presse 333) 17

18 I nogle kandidatlande har myndighederne gjort store fremskridt i konsolideringen af de offentlige finanser og påregner fortsat at føre en forsigtig finanspolitik på mellemlang sigt. Imidlertid er budgetunderskuddet i en ræ kke lande fortsat meget højt, hvilket understreger behovet for et højt ambitionsniveau med hensyn til budgetkonsolidering og en holdbar finanspolitisk kurs på mellemlang sigt. Der kræ ves i den henseende en stor indsats fra isæ r Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Malta og Polen. Fortsat finanspolitisk konsolidering vil skabe betingelser for økonomisk væ kst. Prisstabilitet og udvidet valutakursstabilitet er blevet et positivt træ k i tiltræ delseslandene, men yderligere fremskridt er nødvendige i nogle lande. I førtiltræ delsesfasen skal valutakursstrategierne fortsat væ re i overensstemmelse med andre makroøkonomiske politikker og konvergens. Det er i overensstemmelse med en yderligere økonomisk integration, at valutakurserne i stigende grad er orienteret mod euroen som den vigtigste referencevaluta, men tempoet afhæ nger af de sæ rlige forhold i de enkelte lande. Drøftelserne om den videre vej mod indførelse af euroen vil finde sted på grundlag af økofin-ministrenes rapport af 8. november 2000 til Det Europæ iske Råd i Nice om valutakursaspekterne af udvidelsen. I mange kandidatlande har udsigten til medlemskab virket som en katalysator for omfattende strukturelle og institutionelle reformer. Fremskridtene har imidlertid væ ret ujæ vne og specielt langsomme på en ræ kke prioritetsområder, f.eks. på arbejds-, produkt- og finansmarkederne samt i landbrugssektoren. I en ræ kke lande peger den relativt høje arbejdsløshed og lave erhvervsfrekvens isæ r på behovet for omgående yderligere strukturtilpasninger. På baggrund af de liberaliserede kapitalstrømme er en sund makroøkonomisk ramme en væ sentlig forudsæ tning for at opnå den finansielle stabilitet, der er nødvendig i indhentningsprocessen over for høje og potentielt volatile kapitalstrømme. Makroøkonomisk ustabilitet og store svingninger i kapitalstrømmene kan væ re årsag til store spæ ndinger i finanssektoren. Omvendt er en sund finanssektor en vigtig forudsæ tning for makroøkonomisk stabilitet, som illustreret af tidligere begivenheder, der havde alvorlige finanspolitiske følger. Det er nødvendigt, at finanssektoren gøres dybere og bredere i mange kandidatlande /02 (Presse 333) 18

19 .RQNOXVLRQHU Ministrene fra EU's medlemsstater og kandidatlandene drog følgende konklusioner: generelt peger det andet førtiltræ delsesprogram hen imod yderligere fremskridt inden for kapacitetsopbygning som forberedelse til deltagelse i EU's multilaterale overvågning og koordinering af den økonomiske politik. Det afspejler de vigtigste økonomisk-politiske udfordringer, som disse lande står over for på deres vej mod medlemskab, og som skal behandles under ét. opnåelse af en kraftig og holdbar realvæ kst er vigtig for at sikre en hurtig økonomisk konvergens med EU. En udligning af indkomstkløften på læ ngere sigt vil kræ ve yderligere væ sentlige fremskridt med hensyn til den XGHVWnHQGHVWUXNWXUUHIRUPSODQ understøttet af en resolut implementering. Bestræ belserne for at skabe et gunstigere miljø for investeringer og ivæ rksæ tterånd og forenkle og forbedre lovgivningen bør fortsæ tte med beslutsomhed. på grund af tiltræ delseslandenes store åbenhed, importafhæ ngighed og eksportfølsomhed over for EU og international væ kst er det yderst vigtigt, at man løbende er opmæ rksom på SRWHQ WLHOOHXGHIUDNRPPHQGHULVLFL. Som fremhæ vet i Kommissionens ajourførte rapport om makroøkonomisk og finansiel stabilitet er det nødvendigt yderligere at styrke institutioner for finansiel regulering, overvågning og risikostyring. HQVXQGRJWURY UGLJILQDQVSROLWLN er vigtig, ikke blot for at klare vanskelige økonomisk-politiske valg, men også med henblik på at styrke tilliden til, at rammen omkring den makroøkonomiske politik er stabil. De svage budgetstillinger i flere af tiltræ delseslandene taler stæ rkt for, at der tages afgørende skridt hen imod en holdbar finanspolitisk konsolidering i overensstemmelse med EU's finanspolitiske overvågningsprocedurer, bl.a. for at skabe plads til private investeringer. En effektiv forvaltning af de offentlige udgifter og en effektiv skatteinddrivelse bør væ re centrale elementer i ethvert konsolideringsprogram. Også udfordringer på lang sigt som følge af aldrende befolkninger skal indregnes som en faktor /02 (Presse 333) 19

20 Ministrene understreger, at de med støtte fra Det Ø konomiske og Finansielle Udvalg (EFC), Den Ø konomisk-politiske Komité (EPC) og Kommissionen fortsat vil overvåge fremskridtene inden for den økonomiske politik og budget- og strukturpolitikken i tiltræ delseslandene, herunder i de lande, der ikke er med i den første bølge, inden for de eksisterende økonomiske og finanspolitiske koordinationsprocesser. Dette skulle hjæ lpe tiltræ delseslandene med at fastlæ gge strategier for en gradvis økonomisk integration. I førtiltræ delsesprogrammerne for 2003 skal det væ re en høj prioritet at føre henstillingerne igennem, så de kan bidrage til væ kst og beskæ ftigelse i et udvidet EU. EFC, EPC og Kommissionen opfordres til under hensyntagen til resultaterne af de nuvæ rende bestræ belser for at strømline processerne på mødet på højt plan i foråret 2003 at foreslå, hvorledes tiltræ delseslandene hurtigst muligt vil kunne integreres i Fæ llesskabets koordinering af de økonomiske politikker og finanspolitiske overvågningsprocedurer. Endvidere opfordres Kommissionen til at forelæ gge en handlingsplan for de mest hastende statistiske krav samt en rapport om indberetning af offentlig gæ ld og offentlig saldo, til godkendelse på dette møde. Kandidatlandenes ministre indvilliger i at fremlæ gge tilpasningslinjer i deres ajourførte førtiltræ delsesprogrammer for 2003, der er baseret på realistiske antagelser med hensyn til de økonomiske perspektiver og detaljerede underliggende reformforanstaltninger. Ministrene mødes igen i andet halvår af 2003 for at fortsæ tte deres dialog. Det Ø konomiske og Finansielle Udvalgs dialog med deres kolleger fortsæ tter i maj /02 (Presse 333) 20

21 381.7(5*2'.(1'78'(1'(%$7.2120,2*),1$16 'LUHNWLYRPDUEHMGVPDUNHGVUHODWHUHGHSHQVLRQVNDVVHUVDNWLYLWHWHURJWLOV\QHWKHUPHG Rådet vedtog, idet Belgien undlod at stemme, en fæ lles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed. () Rådet besluttede samtidig at optage erklæ ringer fra Belgien, Nederlandene og Kommissionen i protokollen for samlingen. () Udkastet til direktiv indeholder regler for påbegyndelse og udøvelse af virksomhed som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse. Den tekst, som Rådet nåede til politisk enighed om på samlingen den 20. juni 2002, vil blive sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet som led i den fæ lles beslutningsprocedure. 0DNURILQDQVLHOELVWDQGWLO)RUEXQGVUHSXEOLNNHQ-XJRVODYLHQRJ%RVQLHQ+HUFHJRYLQD Rådet vedtog to afgørelser om yderligere makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien () og Bosnien-Hercegovina (). For så vidt angår Forbundsrepublikken Jugoslavien stiller Fæ llesskabet yderligere makrofinansiel bistand til rådighed i form af et langfristet lån og direkte gavebistand med henblik på at sikre en holdbar betalingsbalancesituation og styrke landets reserver. Lånekomponenten i denne bistand udgør en hovedstol på højst 55 mio. EUR med en maksimal løbetid på 15 år. Til dette formål bemyndiges Kommissionen til, på Fæ llesskabets vegne, at låne de nødvendige midler, som stilles til rådighed for Forbundsrepublikken Jugoslavien i form af et lån. Bistandens gaveelement beløber sig til højst 75 mio. EUR. For så vidt angår Bosnien-Hercegovina er formålet med denne afgørelse at lette landets finansielle bindinger over for udlandet, at støtte dets betalingsbalance og at styrke dets reserver. Bistandens lånekomponent udgør højst 20 mio. EUR i hovedstol med en maksimal løbetid på femten år. Til dette formål bemyndiges Kommissionen til på Fæ llesskabets vegne at låne de nødvendige midler, som stilles til rådighed for Bosnien-Hercegovina i form af et lån. Gavebistanden udgør maksimalt 40 mio. EUR /02 (Presse 333) I

22 0RGIRUDQVWDOWQLQJHUPRG1LJHULDRJ8NUDLQH5nGHWVNRQNOXVLRQHU Rådet vedtog følgende konklusioner: "1. Rådet gentager sin støtte til den internationale indsats mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, herunder arbejdet i Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF). 2. Rådet minder om konklusionerne fra de fæ lles samlinger i Rådet (Ø kofin-ria) den 17. oktober 2000 og den 16. oktober Her tilsluttede Rådet sig FATF's anbefaling af, at medlemsstaternes finansielle institutioner skal væ re sæ rlig opmæ rksomme på forretninger og transaktioner med personer, herunder selskaber og finansielle institutioner, fra lande og territorier (NCCT), der ikke samarbejder om gennemførelsen af FATF's anbefalinger mod hvidvaskning af penge. Listen over NCCT'er blev ajourført den 11. oktober 2002 og ser nu således ud: Cookøerne, Egypten, Grenada, Guatemala, Indonesien, Myanmar, Nauru, Nigeria, Filippinerne, Saint Vincent og Grenadinerne samt Ukraine. 3. Rådet minder om, at medlemsstaterne på den fæ lles samling i Rådet (Ø kofin-ria) den 17. oktober 2000 forpligtede sig til i fæ llesskab og på samme tid straks at ivæ rksæ tte de af FATF besluttede modforanstaltninger mod specifikke NCCT'er. 4. På FATF's plenarmøde den oktober 2002 tog FATF det alvorlige skridt at anbefale, at dens medlemmer træ ffer modforanstaltninger mod Nigeria og Ukraine. Der vil derfor blive ivæ rksat modforanstaltninger over for Nigeria fra den 15. december 2002, medmindre Nigeria vedtager en lovgivning, som udvider anvendelsesområdet for loven fra 1995 om hvidvaskning af penge betydeligt, og som opfylder FATF's næ rmere angivne krav. Desuden vil der blive ivæ rksat modforanstaltninger over for Ukraine fra den 15. december 2002, medmindre landet vedtager en omfattende lovgivning, som er i overensstemmelse med internationale standarder og opfylder FATF's næ rmere angivne krav. 5. Medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, har derfor besluttet i fæ llesskab og på samme tid at ivæ rksæ tte modforanstaltninger mod Nigeria og Ukraine på ovennæ vnte betingelser." 13490/02 (Presse 333) II

23 2SI OJQLQJDIYHUGHQVWRSP GHWRPE UHG\JWLJXGYLNOLQJ%LGUDJIUD5nGHW Rådet vedtog følgende konklusioner om opfølgning af verdenstopmødet om bæ redygtig udvikling (WSSD): "(OHPHQWHUPnORJPnOV WQLQJHULLPSOHPHQWHULQJVSODQHQIUD:66' YHGU UHQGH NRQRPLVNHRJILQDQVLHOOHVS UJVPnORJ NRILQ5nGHWVRSI OJQLQJ Navnlig følgende dele af implementeringsplanen har relevans for Ø kofin-rådet: Bæ redygtig udvikling i en stadig mere globaliseret verden (NDSLWHO9) Implementeringsmidler, herunder finansiering og lettelse af gæ ldsbyrden (NDSLWHO,;) Den institutionelle ramme for bæ redygtig udvikling (NDSLWHO;). Derudover er følgende emne af interesse for Ø kofin-rådet: Æ ndring af ikke-bæ redygtige forbrugs- og produktionsmønstre (NDSLWHO,,,). Ø kofin-rådet er indstillet på at bidrage til opfølgningen af WSSD ved at fokusere på følgende emner: Med hensyn til bæ redygtig udvikling i en stadig mere globaliseret verden (LQNOSXQNW) kan medlemmerne af Ø kofin-rådet bidrage til at fremme åbne og gennemsigtige beslutningsprocesser og institutionelle strukturer i IFI. De kan også gennem IFI væ re med til at gøre det lettere for udviklingslandene at få det fulde udbytte af globaliseringen, f.eks. ved strukturreformer med henblik på at tiltræ kke direkte udenlandske investeringer og ved at fjerne nationale eksportbegræ nsninger. Endelig kan ministrene i Ø kofin-rådet i overensstemmelse med Ø kofin-rådets fæ lles synspunkter af 4. juni 2002 bidrage til at bekæ mpe misbrug af det internationale finansielle system, herunder finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge, og styrke IFI's rolle i den globale arkitektur med henblik på at begræ nse risiciene ved finansiel globalisering og fremme bæ redygtig udvikling. For så vidt angår handel (LQNOSXQNWRJ) bekræ ftes WTO's Doha-dagsorden. Ø kofin-rådet konstaterer med tilfredshed, at implementeringsplanen på det punkt svarer til dets holdning af 4. juni I Ø kofin-rådets fæ lles synspunkter fremstilles et åbent og retfæ rdigt multilateralt handels- og finanssystem som en forudsæ tning for bæ redygtig udvikling og fattigdomsreduktion, gentages støtten til Doha-udviklingsdagsordenen, og bekræ fter EU på ny, at det vil overholde multilaterale regler samt principper og praksis for frihandel, og at det er rede til at spille en førende rolle i den nye handelsrunde /02 (Presse 333) III

24 Med hensyn til finansielle spørgsmål (LQNOSXQNWRJ) har de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt målsæ tningen på 0,7%, i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæ iske Råds møder i Göteborg og Barcelona forpligtet sig til - som et første betydeligt skridt - enkeltvis inden for de næ ste fire år at øge omfanget af deres ODA inden for deres respektive bevillingsprocesser, samtidig med at de øvrige medlemsstater fornyer deres bestræ belser på at holde sig på eller over målet om en ODA på 0,7%, således at der kollektivt opnås et EU-gennemsnit på 0,39% i Under hensyn til dette mål bestræ ber alle EU's medlemsstater sig under alle omstæ ndigheder på inden for deres respektive bevillingsprocesser at nå op på en ODA på mindst 0,33% af BNI i Ifølge Ø kofin-rådets fæ lles synspunkter af 4. juni 2002 bør en udvidelse af udviklingsbistandens samlede omfang følges op af øget effektivitet i forbindelse med ODA, blandt andet ved at implementere DAC's henstilling om afbinding af bistanden til de mindst udviklede lande. Ifølge Ø kofin- Rådets holdning af 4. juni 2002 er implementeringsplanen, hvor disse mål er bekræ ftet, således i overensstemmelse med den konsensus, der blev opnået i Monterrey. Ø kofin-rådet vedtog på samlingen den 7. maj at bidrage til en årlig opfølgning af medlemsstaternes opfyldelse af de forpligtelser, der blev indgået i Monterrey. Medlemmerne af Ø kofin-rådet kan også gennem IFI bidrage til at undersøge, hvordan der kan skabes nye offentlige og private innovative kilder til udviklingsfinansiering. Hvad angår lettelse af gæ ldsbyrden (LQNOSXQNW) kan Ø kofin-rådets medlemmer gennem IFI bidrage til at lette og eftergive gæ ldsbyrden, blandt andet ved hjæ lp af HIPC-initiativet, i overensstemmelse med både den konsensus, der blev opnået i Monterrey, og Ø kofin-rådets fæ lles synspunkter af 4. juni Med hensyn til den institutionelle ramme for bæ redygtig udvikling (LQNOSXQNW RJ) kan Ø kofin-rådets medlemmer gennem IFI og inden for deres beføjelser bidrage til, at målene for bæ redygtig udvikling i højere grad indarbejdes i IFI's arbejdsprogrammer og operationelle retningslinjer i overensstemmelse med Ø kofin-rådets fæ lles synspunkter af 4. juni 2002, hvori bilaterale og multilaterale udviklingsinstitutioner tilskyndes til at indarbejde sociale og miljømæ s- sige aspekter bedre i deres politikker og praksis. Ø kofin-rådets medlemmer kan også gennem IFI bidrage til at styrke samarbejdet om bæ redygtig udvikling mellem FN-systemet og IFI." 13490/02 (Presse 333) IV

25 0 QWHUWLOVDPOHUEUXJ5nGHWVNRQNOXVLRQHU Rådet vedtog følgende ajourførte konklusioner om mønter til samlerbrug af 31. januar 2000: " For at sikre, at euromønter til samlerbrug klart kan skelnes fra euromønter, der skal sæ ttes i omløb: skal den pålydende væ rdi af mønter til samlerbrug væ re forskellig fra væ rdien af de mønter, der skal sæ ttes i omløb (dvs. euromønter til samlerbrug må ikke have en pålydende væ rdi, der svarer til de 8 denominationer (1, 2, 5, 10, 20 og 50 eurocent og 1 og 2 euro); må mønter til samlerbrug ikke anvende billeder, der ligner dem på den fæ lles side af de euromønter, der skal sæ ttes i omløb. Endvidere skal det anvendte design så vidt muligt også væ re i det mindste lidt forskelligt fra det design, der anvendes på den nationale side af de mønter, der skal sæ ttes i omløb; bør euromønter til samlerbrug med hensyn til farve, diameter og væ gt afvige betydeligt fra de mønter, der skal sæ ttes i omløb, i det mindste for så vidt angår to af disse tre kendetegn. Afvigelsen anses for betydelig, hvis væ rdierne, inkl. tolerancer, ligger uden for de tolerancegræ n- ser, der er fastsat for de euromønter, der skal sæ ttes i omløb; må mønter til samlerbrug ikke have en sinusformet rand eller "spansk blomst"; skal den udstedende medlemsstats identitet væ re klar og let genkendelig. Endvidere: kan euromønter til samlerbrug sæ lges til eller over pålydende væ rdi; bør omfanget af udstedelsen af mønter til samlerbrug søges godkendt på et samlet grundlag snarere end for hver enkelt udstedelse; synes der med hensyn til denominationen af mønter til samlerbrug, der kan falde sammen med de lave denominationer af eurosedler, ikke at væ re nogen sæ rlig risiko for substitution. Medlemsstaterne bør dog væ re parate til at overveje anmodninger fra ECB om dette spørgsmål; gæ lder det, at mens euromønter til samlerbrug vil få status som lovligt betalingsmiddel i den udstedende medlemsstat, bør de kompetente myndigheder (de nationale centralbanker, møntfabrikkerne eller andre institutioner) indføre midlertidige ordninger, således at ejere af euromønter til samlerbrug, der er udstedt i andre medlemsstater, der deltager i euroområdet, kan modtage den pålydende væ rdi af disse mønter, idet de selv afholder udgifterne ved transaktionen." 13490/02 (Presse 333) V

26 2PV WQLQJVDIJLIWHU%HP\QGLJHOVHDI VWULJ7\VNODQGRJ)UDQNULJWLODWDQYHQGHIUDYLJHQGH IRUDQVWDOWQLQJHULIRUELQGHOVHPHGRPV WQLQJVDIJLIWHU Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Ø strig til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØ F om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsæ t- ningsafgifter (). Formålet med denne beslutning er at gøre det muligt for Ø strig at udpege den person, for hvem leveringen af tjenesteydelser foretages, som mervæ rdiafgiftspligtig i forbindelse med følgende tjenesteydelser: ejendomsarbejder udført af - samt tilrådighedsstillelse af personale ansat ved - underkontrahenter for et generelt ejendomsforetagende, for en virksomhed, der selv udfører ejendomsarbejder, eller for en anden underkontrahent. Rådet vedtog ligeledes en beslutning om bemyndigelse af Tyskland og Frankrig til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 3 i det samme direktiv (). Formålet med denne fravigende foranstaltning er at fastsæ tte græ nsen mellem Tyskland og Frankrig til midten af visse græ n- sebroer for således at forenkle opkræ vningen af mervæ rdiafgiften på bygning eller vedligeholdelse af disse broer. 0HUY UGLDIJLIW6LWXDWLRQVUDSSRUW Rådet noterede sig situationsrapporten om mervæ rdiafgift - fradragsret (herunder græ nseoverskridende fradragsret) samt Kommissionens rapport om revision af artikel 9 i sjette momsdirektiv (5(9RJ). Rådet anmodede ligeledes De Faste Repræ sentanters Komité om på en kommende samling i Rådet at aflæ gge rapport om et forslag til æ ndring af sjette momsdirektiv for så vidt angår reglerne for fradragsret og opfordrede Kommissionen til at fortsæ tte arbejdet med revision af artikel 9 i sjette momsdirektiv. (.67(51()25%,1'(/6(5 %HN PSHOVHDIKnQGVN\GHYnEHQRJOHWWHYnEHQ$QGHQnUVUDSSRUW Rådet noterede sig anden årsrapport vedrørende gennemførelsen af Rådets fæ lles aktion af 12. juli 2002 om Den Europæ iske Unions bidrag til bekæ mpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben (2002/589/FUSP), om ophæ velse af fæ lles aktion 1999/34/FUSP, og vedrørende EU-programmet til forebyggelse og bekæ mpelse af ulovlig handel med konventionelle våben fra juni Både i den fæ lles aktion og i EU-programmet er det fastlagt, at de ivæ rksatte aktioner årligt skal tages op til overvejelse. Rapporten begræ nser sig i princippet til 2001 og er opdelt i tre dele. Del I omhandler de enkelte landes indsats for at løse problemerne i forbindelse med håndvåben i medlemsstaterne, der bl.a. omfatter tvæ rinstitutionelt samarbejde, nylig vedtaget lovgivning samt støtte til relevant forskning. Del II omhandler internationale foranstaltninger, såsom bistand til projekter, der ledes af internationale eller regionale organisationer eller ikke-statslige organisationer, bistand til de berørte lande og EUsamarbejde med andre stater samt tilrettelæ ggelse af internationale konferencer. Del III behandler prioriteterne for en mere systematisk tilgang til EU's bistand på området håndvåben og lette våben og ser på, hvad man har læ rt af EU's og medlemsstaternes hidtidige erfaringer på dette område. Rapporten vil blive offentliggjort i De Europæ iske Fæ llesskabers Tidende /02 (Presse 333) VI

27 6$'&(8PLQLVWHUNRQIHUHQFHQL0DSXWRGHQQRYHPEHU Rådet gav sin tilslutning til at afholde femte SADC-EU-ministerkonference i Maputo i Mozambique den november 2002 efter indbydelse fra SADC. Det gav EU's delegation mandat til at fæ rdiggøre et slutkommuniké i Maputo under hensyn til drøftelserne på konferencen. EU og SADC har aftalt, at der skal væ re følgende dagsordenspunkter: demokrati, fred og sikkerhed samt samarbejde med henblik på udryddelse af fattigdom. Rådet noterede sig ligeledes en rapport om revision af Berlin-initiativet, der vil blive forelagt for ministerkonferencen. Rapporten er en opfølgning af fjerde EU-SADC-ministerkonference i Gaborone, Botswana (den november 2000). Det blev dengang besluttet, at Berlin-initiativ skulle tages op til revision seks år efter EU's og SADC's undertegnelse af en "erklæ ring" den 6. september 1994 i Berlin, for at man kunne forbedre dialogen og det overordnede partnerskab mellem SADC og EU. Berlin-initiativets mål var at bidrage til fred, demokrati og bæ redygtig udvikling i det sydlige Afrika. Formålet med erklæ ringen var at fremme opbygningen af forbindelser mellem de to regioner og etablere en omfattende dialog. De to parter blev enige om at samarbejde på en lang ræ kke områder (fra politisk dialog, til handel, udviklingssamarbejde, sundhed, energi, transport, turisme og kultur). I den revision, der er forelagt for ministerkonferencen i Maputo, aflæ gges der rapport om en ræ kke specifikke aktiviteter, der har fundet sted på disse områder siden 1994, isæ r seminarer, idet nogle har resulteret i gennemførelsen af specifikke programmer (EU/SADC-programmet for investeringsfremme, initiativer om HIV/AIDS og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo), mens aktiviteterne på andre områder har væ ret begræ nsede. I rapporten fremsæ ttes der således en ræ kke konkrete forslag for ligeledes at tage hensyn til nyudviklinger, navnlig omstruktureringen af SADC. Den anbefaler at revidere den lange liste med samarbejdsområderne, prioriteterne og de begræ nsede ressourcer, der er til rådighed, bedre afspejles. Det foreslås ligeledes i rapporten, at der læ gges større væ gt på emner såsom udryddelse af fattigdom og bekæ mpelse af HIV/AIDS. En anden, omkostningseffektiv måde, hvorpå dialogen kan uddybes vil væ re i stadig højere grad at inddrage EU's og SADC's missionschefer. ( 6'HOWDJHOVHLVMHWWHUDPPHSURJUDPIRUIRUVNQLQJ Rådet godkendte på Fæ llesskabets vegne et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØ S-udvalg om æ ndring af protokol 31 til EØ S-aftalen for så vidt angår samarbejde på sæ rlige områder ud over de fire friheder (). Denne afgørelse har til formål at udvide samarbejdet inden for forskning og teknologisk udvikling. Den fastlæ gger rammerne og betingelserne for EFTA-EØ S-staternes fulde deltagelse i fæ llesskabsprogrammerne og -aktionerne på dette område, navnlig i forbindelse med Det Europæ iske Fæ llesskabs sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for (afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002, EFT L 232 af , s. 1) /02 (Presse 333) VII

28 ,VUDHO)RUKDQGOLQJHUYHGU UHQGHDIWDOHQRPYLGHQVNDEHOLJWRJWHNQLVNVDPDUEHMGH Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en forlæ ngelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæ iske Fæ llesskab og Staten Israel. $VVRFLHULQJPHG&\SHUQ0DOWD Rådet vedtog et mandat til Kommissionen til at forhandle om yderligere gensidige handelsindrømmelser med Cypern og Malta for så vidt angår forarbejdede landbrugsprodukter. +$1'(/ $QWLGXPSLQJ$QWLVXEVLGLHU QGULQJHULGHJUXQGOLJJHQGHUHWVDNWHU Rådet vedtog En forordning om æ ndring af forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæ iske Fæ llesskab (). Den nye forordning præ ciserer visse forhold i grundforordningen (384/96) i lyset af de hidtidige erfaringer med den nuvæ rende antidumpingpraksis. I betragtning af de betydelige fremskridt, Den Russiske Føderation har gjort hen imod indførelse af markedsøkonomiske vilkår, således som det erkendes i konklusionerne fra topmødet mellem Rusland og EU den 29. maj 2002, forslås det at indrømme Rusland fuld markedsøkonomisk status En forordning om æ ndring af forordning (EF) nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæ iske Fæ llesskab (). I henhold til den nye forordning skal visse regler i antisubsidiegrundforordningen (2026/97) ophæ - ves eller æ ndres, hvilket er nødvendigt fordi en ræ kke bestemmelser i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger i forbindelse med ikke-retsstridige subsidier trådte ud af kraft den 31. december %UDVLOLHQ$IWDOHRPWHNVWLOYDUHU Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse på Det Europæ iske Fæ llesskabs vegne og midlertidig anvendelse af en aftale i form af et aftalememorandum mellem Det Europæ iske Fæ llesskab og Brasilien om ordninger for handel med tekstilvarer (). Den omhandler forbedret adgang til markederne for tekstilvarer og beklæ dningsgenstande til de respektive markeder. Efter Rådets vedtagelse af forhandlingsmandatet den 9. november 2000 har Europa-Kommissionen på Fæ llesskabets vegne ført forhandlinger om aftalen og den blev paraferet den 8. august Den er nu klar til undertegnelse. I afventning af, at de relevante procedurer for dens formelle indgåelse gennemføres, vil den blive anvendt midlertidigt fra det øjeblik, den undertegnes /02 (Presse 333) VIII

29 75$ DUNHGVDGJDQJIRUKDYQHWMHQHVWHU Rådet vedtog en fæ lles holdning med kvalificeret flertal, idet den svenske delegation stemte imod, det drejer sig om et forslag til direktiv, der skal sikre fri adgang til markedet for havnetjenester med henblik på at forbedre kvaliteten af disse tjenester og reducere omkostningerne ved dem. Den tekst, som Rådet nåede til politisk enighed om på mødet den 17. juni, vil blive meddelt Europa- Parlamentet med henblik på andenbehandlingen som led i den fæ lles beslutningsprocedure. Forslaget sigter mod at afveje gennemførelsen af traktatens generelle principper med den komplekse virkelighed i havnesektoren, giver hjemmel til at begræ nse antallet af leverandører af havnetjenester og tager hensyn til den enkelte havns sæ rlige forhold. Den indeholder regler, der sikrer klare og gennemsigtige procedurer for udvæ lgelse af leverandører af havnetjenester i havne med kommerciel trafik. 6 WUDQVSRUWFDERWDJHVHMODGV5nGHWVNRQNOXVLRQHU "Rådet noterede sig fjerde rapport om gennemførelsen af Rådets forordning (EØ F) nr. 3577/92 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) ( ); hilste rapportens konklusioner om de positive virkninger af cabotagesejladsen velkommen; noterede sig, at det ifølge Kommissionens rapport (rapporten, punkt 4.2) er hensigtsmæ ssigt at afvente fuld liberalisering af det græ ske cabotagemarked, inden man analyserer virkningerne af et fuldt liberaliseret cabotagemarked i Unionen, og at femte rapport om gennemførelsen af Rådets forordning (EØ F) nr. 3577/92 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads), der skal forelæ gges i henhold til artikel 10 i forordning nr. 3577/92, som følge heraf skal omhandle perioden og forelæ gges senest ved udgangen af 2005." )256.1,1* UDPPHSURJUDPIRUIRUVNQLQJGHOWDJHOVHVUHJOHU()SURJUDPPHW Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets forordning om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter i Det Europæ iske Fæ llesskabs sjette rammeprogram ( ) og for formidling af forskningsresultater. Forordningen blev vedtaget med alle de æ ndringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget ved førstebehandlingen. Beslutningen blev truffet ved kvalificeret flertal, idet den portugisiske delegation undlod at stemme /02 (Presse 333) IX

30 Vedtagelsen af denne forordning og reglerne for deltagelse i Euratom-forskningsprogrammet vil sikre, at de to nye rammeprogrammer gennemføres som planlagt, som ønsket af Det europæ iske Råd med henblik på at fremme oprettelsen af et europæ isk forskningsrum og styrke innovation i Den Europæ iske Union. Sæ rprogrammerne for forskning blev vedtaget af Rådet den 30. september Det samlede budget for EF- og Euratom-rammeprogrammerne er på mio. Keraf er de mio. øremæ rket til EF-programmet 6MHWWHUDPPHSURJUDPIRUIRUVNQLQJGHOWDJHOVHVUHJOHU(XUDWRPSURJUDPPHW Rådet vedtog forordningen om reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i det sjette rammeprogram for Det Europæ iske Atomenergifæ llesskab (Euratom) ( ). Vedtagelsen af denne forordning og af reglerne for deltagelse i EF-forskningsprogrammet vil sikre, at de to nye rammeprogrammer gennemføres som planlagt, som ønsket af Det europæ iske Råd med henblik på at fremme oprettelsen af et europæ isk forskningsrum og styrke innovation i Den Europæ iske Union. Sæ rprogrammerne for forskning blev vedtaget af Rådet den 30. september Det samlede budget for EF- og Euratom-rammeprogrammerne er på mio. KHUDIHUGH mio. øremæ rket til Euratom-programmet. *(11(06,*7,*+(' $NWLQGVLJW Rådet vedtog: et svar på en genfremsat begæ ring fra Claudia VIPSANIA om aktindsigt i Rådets dokumenter (den danske, finske, græ ske, nederlandske og svenske delegation stemte imod) et svar på en genfremsat begæ ring fra Evelien BROUWER om aktindsigt i Rådets dokumenter (den finske, nederlandske og svenske delegation stemte imod) * * * 13490/02 (Presse 333) X

31 $)* 5(/6(5758))(7620/(',6$05c'6352&('85(1 RNWREHU 62&,$/($1/,**(1'(5 $UEHMGVWDJHUQHVHNVSRQHULQJIRUVW M Rådet og Europa-Parlamentet nåede den RNWREHU ved brevveksling til enighed om et direktivforslag om minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne mod sådanne risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår som følge af eksponering for støj. Denne enighed skal nu bekræ f- tes i Europa-Parlamentet (med et flertal af de afgivne stemmer) og i Rådet (med kvalificeret flertal), så direktivet kan blive formelt vedtaget. Direktivet skal træ de i stedet for direktiv 86/188/EØ F om beskyttelse af om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at væ re udsat for støj under arbejdet; det betyder, at de øvre græ nser for eksponering sæ nkes fra 90 til 87 decibel. Det kompromis, man nåede frem til, vedrører navnlig musik- og underholdningsbranchen. Begge brancher vil væ re omfattet af direktivets bestemmelser, men for at lette gennemførelsen af bestemmelserne skal medlemsstaterne udarbejde et sæ rligt adfæ rdskodeks under høring af arbejdsmarkedets parter eller af de relevante repræ sentanter for arbejdstagerne og erhvervslivet på nationalt plan. Da Kommissionen i 1992 fremlagde sit oprindelige forslag, indeholdt det forskrifter vedrørende arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fire forskellige fysiske agenser: støj, mekaniske vibrationer, optisk stråling samt elektromagnetisme og bølger. Da det teknisk var kompliceret at behandle alle fire fysiske agenser i ét direktiv, blev det i 1999 besluttet at opdele direktivet og tage hver fysisk agent for sig /02 (Presse 333) XI