Mariehønen., Østermarie Børnehus.

Transkript

1 Mariehønen., Østermarie Børnehus. For børn 0-6 år. Indholdsfortegnelse: Værdier, principper og læringsforståelse...s.2 Børn med særlige behov......s.3 Børneperspektiv...s.3 Læreplanstemaerne: Sociale kompetencer s. 4 Barnets alsidige personlige udvikling s. 5 Krop og bevægelse...s. 6 Natur...s. 7 Sprog...s. 8 Kulturelle udtryksformer..s. 9 1

2 Grundlæggende værdier i Børnehuset Mariehønen: At børn og familier mødes med åbenhed, empati og anerkendelse. At familien inddrages i et forpligtende samarbejde om barnets trivsel, læring og deltagelse. At personalet i arbejdet fokuserer på ressourcer og løsninger. At der er en forståelse af, at personlig udvikling er en løbende proces og sker i samspil med andre mennesker. At barnet tilbydes medbestemmelse og medansvar i forhold til relevans og modenhed. Pædagogiske principper for Mariehønen: At uenigheder/konflikter i alle samarbejdsrelationer håndteres fremadrettet og løsningsorienteret At personalet i samarbejdet med børn og familier bruger sokratiske spørgsmål og perspektivering.. At børn og voksne organiseres i mindre grupper for at give de bedste muligheder for relations dannelse og dermed trivsel, læring og deltagelse. At der tilrettelægges aktiviteter, samspil og samvær så alle børns kompetencer kan komme i spil og udvikles. At der er en synlig og genkendelig dags - og års rytme/ struktur. At der er få, tydelige og kendte adfærdsregler imellem børnene og i huset i øvrigt At personalet er i dialog med børnene om deres ønsker og meninger og at disse medtages i den pædagogiske tilrettelæggelse. At de ansatte er tydelige rollemodeller i forhold til Mariehønens værdier. Læringsforståelse i Mariehønen: Trivsel, læring og deltagelse er hinandens forudsætninger. Når et barn trives og har fællesskab med og tilknytning til børn og voksne, åbnes der for læring og udvikling. (Trivsel som bredt begreb: det passive: at have det godt, det aktive: jeg tager udfordringen op. Læring: erhverve vaner, kundskaber og færdighede, dannelse af identitet. Deltagelse: det at have en relation og høre til et socialt fællesskab). At alle børn i deres udviklingsproces har færdigheder de skal lære. Ud fra en faglig analyse af barnets levede kontekst, kan vi planlægge tiltag der sigter mod optimal udvikling af barnets kompetencer. Forældrene inviteres til / inddrages løbende i et samarbejde herom Barnets læringsfundament er motivation og lyst, d.v.s. legens element. Barnet erfarer kropsligt: Barnet ser med hænderne. 2

3 Børn med særlige behov: Ovennævnte værdier, principper og læringsforståelse er gældende for alle børn, børnegrupper, uanset alder, udvikling og øvrige behov. Ved behov og på baggrund af faglige vurderinger samarbejder forældre og personale tæt med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. tale/høre konsulent, psykolog, specialpædagog, Børneklinik, sagsbehandler og fysioterapeut. Børnemiljø: Børnemiljøet udgøres af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske forhold. Det er om hvordan børnene har det med hinanden, de voksne og de rammer der er inde og ude. Lovgivning: Der skal arbejdes med børnemiljøet i det pædagogiske arbejde hvor det er relevant. Der skal indtænkes og vurderes børnemiljø i relation til pædagogiske mål, metoder og aktiviteter. Der skal dokumenteres mindst hvert andet år, om børnemiljøet bidrager til opfylden af opstillede mål i læreplans temaerne. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. Inddrage børnenes oplevelse af børnemiljøet i den samlede vurdering af børnemiljøet. Metoder til inddragelse af børneperspektivet : En lille praksisfortælling efter hvert læreplanstema, hvor der er et børneperspektiv. Velegnet for vuggestuen. Vi spørger børnene om bestemte ting, og indskriver det efter hvert læreplanstema. Børn går rundt med et kamera og fotograferer, som svar på et spørgsmål. Billedet indsættes i læreplanen. Vi laver en Lp analyse af noget der undrer/ noget vi bemærker blandt børnene. Lp kortlægningen er et eksempel på en undersøgelse af børneperspektiv, og her er der blandt svarene flere muligheder for at arbejde med forbedring af børnemiljøet. Lp. oberservations modulet har flere metoder til kortlægning af børnemiljøet (f.eks. skema over venner/ relationer.) Dcum.s Børnetermometer. De seks læreplanstemaer: I Mariehønen er læreplans temaerne integreret i det daglige arbejde, samt i de tilbagevendende projekter og traditioner, tilpasset børnenes alder og modenhed. Indenfor de sidste år er der arbejdet særligt med kost og motion, - overgange mellem dagpleje, dagtilbud og skole, -læringsprocesser og pædagogisk analyse, -inklusion og metoden Jeg kan samt Sproglig opmærksomhed. Læreplanen er revideret januar

4 Sociale kompetancer: At alle børn styrkes i kompetencen: at indgå i gensidige relationer med børn og voksne. At alle børn deltager i og føler sig tilknyttet et fællesskab Børnene tilknyttes en mindre gruppe og en primær voksen. Der er tydelig og genkendelig struktur for dagen, ugen og året. Børn mødes af personalet med en positiv forventning og i et positivt og anerkendende sprog. Børn anerkendes retten til at være den man er, - at sige til og fra Børns venskaber respekteres. Personalet opfordrer børn til at kunne selv og til at hjælpe andre. Personalet bekræfter barnet, når det udviser empati, hjælpsomhed og følelser for andre. Børn guides af personalet til at lære fællesskabets koder. Guidningen kan være rollelege, rollespil, Bamseven, positiv forstærkning af lærte færdigheder, et Jeg kan forløb (evt. hele gruppen). Der samarbejdes med forældre om barnets sociale mestring. Børnene samles i mindre grupper ved frugt og frokost. Der er en god let stemning, dialog med og blandt børnene, bl.a. om dagens indhold/ muligheder m.m., og evt. oplæsning. Der holdes samling et par gange om ugen med indhold som fanger og fængsler børnene, og aktiviteter der giver mulighed for at synliggøre børnenes særlige færdigheder. Jævnlige samlinger for alle børn i børnehaven og tilpasset alder med Bamseven. Indholdet bestemmes på baggrund af observationer i børnegruppen. Personalet kan vælge metoden Jeg kan for et enkelt barn, eller omskrevet for hele børnegruppen. Aktiviteter som styrker fællesskabsfølelsen f.eks.: maddage, fælleslege ude og inde, gentagelse af noget børnene synes er sjovt, forberedelse til fester, ture rundt på øen Personalet prioriterer så ofte som muligt at læse og tolke billederne i Barnets bog sammen med børnene Begrebet Barnets sociale kompetence indgår i den årlige forældresamtale. Særligt for Vuggestuen: Vuggestuen bruger Babytegn. Der indsamles små citater, små skriftlige fortællinger og foto som er tegn på at børnene udvikler kompetencer i forhold til målene. Disse kan være oplæg til forældresamtaler og i forskellige kollegiale supervisionsøvelser på gruppe eller personale møder, eller indsættes i pultkalender/ billedkollager til ophæng. Børnenes egne opfattelser af deres relationer til børn og voksne indgår på baggrund af interview m.m. i evaluering af læreplanen hvert andet år. I Barnets bog indsættes billeder m.m. fra aktiviteter, lege og andet samvær. I det omfang det er muligt i forhold til ressourcer/ tid bruges Eva instituttets materiale vedr. mål, metoder, evaluering m.m. 4

5 Barnets alsidige personlige udvikling: At barnet anerkendes og er betydningsfuld i Mariehønens fællesskab. At barnet over tid udfolder sig og afprøver sine potentialer: hvad kan jeg alene og hvad kan jeg sammen med andre? At barnet via fællesskaber løbende kommer i positioner der styrker dets selvværd og selvtillid At barnet over tid lærer sine følelser at kende og kan håndtere såvel positive som negative følelser At barnet omtales og tales til i bekræftende og anerkendende sprog. At personalet giver barnet tid, ro og opmuntring til at klare personlige ting (mad, påklædning, m.m) At personalet organiserer sig i strukturer og grupper der giver tryghed og grobund for at barnet viser, afprøver og udvikler sit potentiale. At personalet igangsætter aldersudfordrende aktiviteter, opgaver og ansvar. At børnene får støtte og ro til at afprøve nyerhvervede færdigheder. På baggrund af faglige observationer og iagttagelser reflekterer og analyserer personalet i samarbejde med kollegaer ved hjælp af Trass, Jeg kan, LP analyse, Sip model, Kollegial supervision, for at iværksætte faglige tiltag, der kan styrke barnets personlige udvikling. Personalet støtter aktivt børnene i løsningsorienteret konfliktløsning. Børnene er med i praktisk arbejde. Der veksles mellem planlagte aktiviteter f.eks. samlinger, temaer og børnenes egne initiativer, med lige store forventning og respekt. Personalet er opmærksomt og nærværende i kontakten f.eks.: Siger godmorgen/ Farvel og tak for i dag, med navns nævnelse Når barnet fortæller er personalet interesseret og lyttende. Går evt. i øjenhøjde med barnet, er lyttende også i sit kropssprog. For at udvikle dialog stilles åbne spørgsmål til børnenes fortællinger. Efter f.eks. en aktivitet spørges enten enkelte børn eller gruppen: Hvad var det bedste, sværeste, sjoveste? Personalet italesætter børnenes følelser når de er glade, hjælpsomme, kede af det, vrede på en spørgende og anerkendende måde..(børn er ikke, - børn gør). Personalet hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser og oplevelser. I konflikter støttes børnene i at finde fremadrettede løsninger. Personalet prioriterer så ofte som muligt at læse og tolke billederne i Barnets bog sammen med børnene Barnets alsidige personlige udvikling indgår i den årlige forældresamtale Der indsamles små citater, små skriftlige fortællinger og foto som er tegn på at børnene udvikler sig i forhold til målene. Disse kan være oplæg til forældresamtaler og i forskellige kollegiale supervisionsøvelser på gruppe/ personale møder, eller indsættes i pultkalender/ billedkollager til ophæng. Børnenes egne opfattelse i forhold til målene indgår på baggrund af interview m.m. i evaluering af læreplanen hvert andet år. I Barnets bog indsættes billeder m.m. fra aktiviteter, lege og andet samvær. I det omfang det er muligt i forhold til ressourcer/ tid bruges Eva instituttets materiale vedr. mål, metoder, evaluering 5

6 Krop og bevægelse: At barnet får positive erfaringer og fortrolighed med sin krops udholdenhed og bevægelighed. At barnets sanser styrkes og udvikles. At styrke barnets glæde ved fysisk aktivitet og leg, - alene og sammen med andre At barnet begyndende lærer, at der er sammenhæng mellem sund kost og sund krop. At barnet optager god hygiejne som en naturlighed. At personalet er opmærksom på det psykiske miljøs betydning for barnets kropslige udvikling. Personalet organiserer daglig ude tid på legeplads. Legepladsen er et rum i det pædagogiske arbejde. Inspirerende og udfordrende legeplads. De ansattes engagement i udeliv smitter børnene. Ture. Aktiviteter i Hallen. Rytmik, dans o.l. hjemme. Hjemme er der tilgængelighed til farver, papir, saks, lim m.m.. For de ældste vuggestuebørn er dette gældende i børnehavens værksted. Kostpolitik følges. Det gode eksempel og vedholdenhed i rutiner vedr. hygiejne. Tid- og opmuntring til at være selvhjulpen/ at hjælpe andre. Positivt socialt miljø (fokus på proces fremfor resultat,- det er tilladt at fejle, alle deltager og bidrager med det de kan). Individuelle hensyn i opbrudssituationer Legepladsen er så vidt muligt tilgængelig for børn i hele åbningstiden Personalet er igangsætter fælleslege/aktiviteter på legeplads Børnehaven kommer hver måned på tur vekslende mellem skov, strand, klipper og by. For vuggestuens ældste børn arrangeres jævnligt ture med bus, gåture eller Christianiacykelture. Skovmarie : Børnehavebørn er som minimum 2 gange om måneden på tur hertil. Personalet sætter relevante aktiviteter i gang (hyttebygning, bål, brænde, rollelege, naturaktiviteter, o.l.). De ældste vuggestuebørn er på tur til Skovmarie et par gange i sommerhalvåret. Alle børn er hver 14. dag i Hallen. Her tilrettelægger personalet relevante aktiviteter. I samlinger prioriteres bevægelse/rytmik/fagtelege/sange. Børnene guides i den Frie leg til at finde plads/ rum indendørs til musik, dans og motorisk udfoldelse. I børnehaven laves mad to gange og i vuggestuen 1 gang månedlig. Børnene inddrages i valg af menu, indkøb og tilberedning. Når barnet er modent trænes det at sidde på toilet Der vaskes hænder før måltider, efter legeplads, efter toiletbesøg. Personalet prioriterer så ofte som muligt at læse og tolke billederne i Barnets bog sammen med børnene Krop og bevægelse indgår i den årlige forældresamtale. Der indsamles små citater, små skriftlige fortællinger og foto som tegn på at børnene udvikler sig i forhold til målene. Disse kan være oplæg til forældresamtaler og i forskellige kollegiale supervisionsøvelser på gruppe/ personale møder, eller indsættes i pultkalender/ billedkollager til ophæng. Børnenes egne opfattelse i forhold til målene indgår på baggrund af interview m.m. i evaluering af læreplanen hvert andet år. I Barnets bog indsættes billeder m.m. fra aktiviteter, lege og andet samvær. I det omfang det er muligt i forhold til ressourcer/ tid bruges Eva instituttets materiale vedr. mål, metoder, evaluering m.m. 6

7 Natur og naturfænomener: At børnene oplever glæde ved at være i, udforske, forbruge og lege i naturen på alle årstider. At børnene får begyndende og konkret forståelse/ viden for sammenhænge i naturen. At børnene får en begyndende og konkret forståelse/ viden for og respekt for menneskets indvirkende på natur og miljø. Følge de fire årstiders kendetegn. Ture til skov, strand og klipper og by. Naturen på egen legeplads. Aktiviteter i naturen og på legepladsen der udfordrer og inspirerer børnenes nysgerrighed og sanser. Fokus på forskellige kategorier af affald. Tid til fordybelse, spørgsmål og at finde svar i fællesskab. På smådyrsjagt i de fire årstider. Naturforsøg (f.eks. kartoffelspiring, fryse elementer i frostvejr, vandkanaler, edderkop terrarie, m.m.) Byens, legepladsens, skovens, strandens, klippernes dyre og planteliv findes, italesættes og bruges (f.eks.: bestemmelsesduge, kikkert, dyreopslagsbøger, bøger om natur, forstørrelsesglas. Skovsyre, brændenælder, brombær, Stikkelsbær, nødder o.l. indsamles og spises/ tilberedes). Bål og madlavning i Skovmarie og på legeplads. Bygning af hytter. Ude værksted i Skovmarie og på legeplads. Kreative aktiviteter flyttes i sommer halvår udendørs. Så i køkkenhave og drivhus aktiviteter. Fra jord til bord, Høsttema. Efterårs Bedsteforældredag med tema/ værksted: efterår/ frugt/ høst. Involvering af børn i indsamling og sortering af affald dagligt: papir, kompostorme, glas, aluminium/ metal og andet.. I Skraldetemaet samles affald i nærområdet Personalet prioriterer så ofte som muligt at læse og tolke billederne sammen med børnene Natur og miljø indgår i den årlige forældresamtale. Der indsamles små citater, små skriftlige fortællinger og foto som tegn på at børnene udvikler sig i forhold til målene. Disse kan være oplæg til forældresamtaler og i forskellige kollegiale supervisionsøvelser på gruppe/ personale møder, eller indsættes i pultkalender/ billedkollager til ophæng. Børnenes egne opfattelse i forhold til målene indgår på baggrund af interview m.m i evaluering af læreplanen hvert andet år. I barnets bog indsættes billeder m.m. fra aktiviteter, lege og andet samvær. I det omfang det er muligt i forhold til ressourcer/ tid bruges Eva instituttets materiale vedr. mål, metoder, evaluering m.m.. 7

8 Sprog: At barnet lærer at skabe kontakt og at kommunikere At barnet lærer sin omverden at kende At barnet udvikler sit ordforråd, begreber og forståelse af sproglige regler. At barnet lærer at bruge sproget i konfliktløsninger. At barnet kan udtrykke sig nuanceret og relevant. Personalet sætter ord på daglige aktiviteter og praktiske gøremål. Personalet guider barnet i løsningsfokuseret konfliktløsning Personalet støtter barnet i at italesætte følelser, oplevelser og undren. Personalet sætter aktiviteter i gang der understøtter barnets sproglige udvikling. Personalet benytter tegn, kropssprog, konkreter, Sprogkasser og dialogisk læsning til understøtning af den sproglige udvikling. Rutiner og strukturer understøtter barnets sproglige læring. Personalet inviterer dagligt barnet til dialog ved at stille sokratiske spørgsmål. Computer og Tablets indgår i sprogarbejdet. I vuggestuen, hvor det er relevant, bruger alle voksne babytegn i kommunikation med børnene. I Børnehaven bruges tegn til tale i børnegruppen, når det er relevant for et barn. Billeder af disse tegn opsættes relevante steder. Huse med foto af barnets familie m.m. hænger synligt for barnet, og er oplæg til dialog om barnets liv. De ældste børn introduceres til skriftsproget bl.a. ved skrivebøger, egen blyant o.l. I de ældstes grupperum benævnes tingene i rummet skriftligt i de perioder der særligt arbejdes med skriftsprog. Der synges, rimes, læses dagligt. Der leges fælleslege, inde og ude. I samlinger / mindre grupper og i konfliktløsning støtter personalet børnene i at lytte til og fortælle for hinanden. Der er papir, farveblyanter, lim, sakse, staffeli og vandfarve tilgængelig for børn der er i værkstedet. Der er kendte og tydelige rutiner når der spises frugt og frokost, påklædning, ture o.l.. Personalet prioriterer så ofte som muligt at læse og tolke billederne sammen med børnene Sprog indgår i den årlige forældresamtale. Der indsamles små citater, små skriftlige fortællinger og foto som tegn på at børnene udvikler sig i forhold til målene. Disse kan være oplæg til forældresamtaler og i forskellige kollegiale supervisionsøvelser på gruppe/ personale møder, eller indsættes i pultkalender/ billedkollager til ophæng. Børnenes egne opfattelse i forhold til målene indgår på baggrund af interview m.m i evaluering af læreplanen hvert andet år. I barnets bog indsættes billeder m.m. fra aktiviteter, lege og andet samvær. I det omfang det er muligt i forhold til ressourcer/ tid bruges Eva instituttets materiale vedr. mål, metoder, evaluering m.m.. 8

9 Kulturelle udtryksformer og værdier: At barnet præsenteres for nutidig og historisk kultur. At barnet begyndende får oplevelser af andre folkeslags kulturer. At barnet oplever forskellige kulturelle begivenheder og miljøer. At barnet oplever selv eller sammen med andre børn at skabe og deltage i børnekulturfællesskaber. At børnene afprøver forskellige kreative udtryksformer og værksteds aktiviteter. De forskellige traditioner der følger årsrytmen. Temaer iflg. Årsplan. Fester/ komsammen med forældre/bedsteforældre. Optræden for hinanden/ for forældre. Deltagelse i lokalmiljøets tilbud. Deltagelse i øens kulturelle tilbud. Sponsorbarn i Afrika. At barnet ses, anerkendes og gives plads, når det skaber og/ eller deltager i børnekulturfællesskaber. Inspirerende rum til børnenes egen kultur iscenesættelse. Der synges ældre og nye sange hver dag. Fastelavn med f.eks. udklædning, lege, tøndeslagning og pølsebod. Påske med f.eks. gækkebreve, æg, kyllinger, nye og gamle lege og frokost. Jul med nisser, Gudstjeneste, Luciaoptog, gavefremstilling, lege, sange, frokost. Forberedelse af fester og komsammen. Besøg på Middelaldercenter, Melstedgård, Bornholms Museum, Bornholms Kunstmuseum, Lilleborg, Troldeskoven m.m. Noget om Liza og livet i Afrika. Deltage i div. udstillinger i Brugsen, i Åkirkebyjul o.l., Bornholms museum. Indlæg/ billeder i Tidende, ved begivenheder af almen interesse. Ture rundt i Østermarie by og omegn. Udklædningstøj, musik m.m. er let tilgængeligt for børnene Tilgængelige farver, papir, saks, lim og staffeli/ vandfarver i børnehaven. Personalet prioriterer så ofte som muligt at læse og tolke billederne sammen med børnene Kulturelle udtryksformer og værdier indgår i den årlige forældresamtale. Der indsamles små citater, små skriftlige fortællinger og foto som tegn på at børnene udvikler sig i forhold til målene. Disse kan være oplæg til forældresamtaler og i forskellige kollegiale supervisionsøvelser på gruppe/ personale møder, eller indsættes i pultkalender/ billedkollager til ophæng. Børnenes egne opfattelse i forhold til målene indgår på baggrund af interview m.m i evaluering af læreplanen hvert andet år. I barnets bog indsættes billeder m.m. fra aktiviteter, lege og andet samvær. I det omfang det er muligt i forhold til ressourcer/ tid bruges Eva instituttets materiale vedr. mål, metoder, evaluering m.m. 9

10 10