Indholdsfortegnelse A-I

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord... 1 A - BMX - Grundreglement Definition BMX - banen Banelegemet Startbakken Startbommen /gaten Baneafmærkning Målfeltet Ryttergården Parc ferme Indhegning og tilskuerforhold Baneklassificering og banesyn Udstyr og påklædning BMX cyklen Nummerplader Påklædning Kørelicens og klubforhold Kørerlicens og klubforhold National licens Alders- og klasseopdeling Officials Dommerens opgaver Stævnelederens opgaver Chefen for teknisk kontrols opgaver Beregnerchefens opgaver Starterens opgaver Fejlobservatørens opgaver Holdleders opgaver Samaritter Generelle konkurrenceregler Konkurrenceafvikling Program-annoncering Teknisk kontrol Træning Instruktions-/holdledermøde Startposition Startprocedure Målprocedure Køreregler Følgende straffe kan anvendes Flagsignaler Resultatberegning og fremskrivningsregler Seedning Præmiering Trophy regler Danmarksmesterskab Sammenhængende turneringer Løbstilrettelæggelse Klassificering af løb Løbsansøgning Propaganda-arrangementer Løbstilladelser A-I

2 7.4. Tillægsregler Entré (publikumsløb) Anmeldelse Afmelding Udeblivelse Aflysning af løb Samarbejde med Ungdomsringen Forsikringsdækning B - BMX - Løbsreglement... 1 Danmarksmesterskab for International Elitekørere... 1 Landspokal... 2 Danmarksmesterskab for Expert, Piger, Cruiser og Elite Open... 7 Landsdelsmesterskaber... 9 Tidsplan for Landspokal Tidsplan for Danmarksmesterskab C Fremskrivningsregler... 1 Sidst ajourført A-II

3 Forord Det danske reglement følger i princippet det internationale reglement, så derfor kunne dette reglement være det eneste der var gældende. Der er dog flere gode grunde til af have et dansk reglement. For det første er reglement tilgængelig for alle når det er på dansk. Derudover er der specielle danske forhold, som også bliver beskrevet i et dansk reglement, såsom: o Banesyn o Tillægsregler o LP, DM, JM & SM o 4. Heat, opsamling & B-finaler o Official Sidst men ikke mindst, bliver der i det danske reglement kørt efter en strammere linie hvad sikkerhed angår. A-1

4 A - BMX - Grundreglement 1. Definition BMX Sport omfatter flere discipliner: flatland, street, racing, freestyle mm. BMX racing er et hastighedsløb, der gennemføres med samlet start på en bane med diverse sving og forhindringer. Dette reglement vedrører alene disciplinen BMX racing. 2. BMX - banen En BMX bane kan enten have status af publikumsbane (A bane ), Bane til træningsløb (B bane) og træningsbane (C-bane). A baner er baner, der er afprøvet og fundet i orden med hensyn til belægning, hældninger på sving samt bredde min. 5 meter overalt. Endvidere stilles der krav til udenomsareal her tænkes på tilskuerfaciliteter, sanitære forhold, speaker, parkering og lignende. B og C baner svarer til reglementet, jfr. Afsnit Banelegemet En bane kan anlægges i terræn med naturlige og / eller konstruerede forhindringer. Den kan bestå af jord, eventuelt kombineret med stabilgrus, med en kompakt struktur og med fast og jævn overflade. Asfalt, beton og fliser må ligge i oplagte sving, på opkørsler, på startbakken og indtil 1. forhindring. I disse må der ikke forekommer revner, buler eller huller. Det skal være muligt også for yngre kører, at opnå tilfredsstillende fart. Der bør fra tilskuerpladserne være overblik over hele banen. Inderbanen er ikke åben for publikum. Banens længde skal være min. 300 og max. 400 meter. Banens længde opmåles i banens midte med hjul. Første langside skal være min 40 m. Banen skal have minimum 3 sving. Banen skal være min. 6 meter, indtil første sving. Gennem 1. sving reduceres bredden løbende til min. 5 m, som den så skal have resten af banen. En pro-sektion kan have 2 forløb. Man kan vælge at dele banen, således at man har 2 banelegemer med hver sin sværhedsgrad, og man således kan afspærre henholdsvis det ene eller andet spor. De skal så begge overholde minimums mål på 5 meter. Man kan også deles om banens bredde, således at man har forskellige forhindringer liggende klods op af hinanden, men så skal banelegemets bredde det pågældende sted øges til 8 meter, fordelt med 4 meter på low-sektion og de resterende 4 meter til pro-sektion. low-sektion = det baneforløb som de fleste, heriblandt små kørere vil foretrække. Man må ikke lægge en pro-sektion på første langside. En pro-sektion / low-sektion kan være tvunget eller valgfri, dette skal fremgå af tillægsreglerne. Baner kan også anlægges indendørs. For disse baner er der i øjeblikket ikke noget reglement udarbejdet. Permanente baner godkendes som C-baner, og baner til lejligheden godkendes af dommeren fra gang til gang. 2.2 Startbakken Der er 3 typer startbakker: - den traditionelle startbakke A-2

5 - 5 m startbakke - 8 m startbakke Den traditionellen startbakke: Startbakken skal være mindst 10 meter bred og være hævet mindst 1,5 meter over banens niveau. Startbakken skal være m lang, hvor de 2 meter skal give en jævn overgang til banen. Startpladsen skal være afmærket. Startpladsen skal være i plan med startbakke, og skal være min 1,75 m lang. 5 m startbakke: Ved 5 m startbakke skal startpladsen være hævet 5 m over terræn og startbakken skal være 10 m bred. Startpladsen skal være i plan med startbakke, og skal være min 1,75 m lang. Det anbefales at indsnævringslængden tidsligst starter 25 m fra gaten. Starten skal overholde UCI s specifikationer hvad angår udformning af bakken: 8 m Startbakke: Ved 8 m startbakke skal startpladsen være hævet 8 m over terræn, 8 m startbakke må kun anvendes til Supercross baner, og skal overholde UCI s specifikationer hvad angår udformning af bakken: Der kan ikke afholdes A-løb på en 8 m startbakke. A-3

6 2.3 Startbommen /gaten Startbommen skal være fremstillet af solide materialer, således at den er stabil ved hård belastning. Startpladsen skal have en minimumsbredde på 8 meter og en højde på 50 cm. Startbommen skal have en hældning på 90 grader i forhold til startpladsen. Startpladserne skal være nummererede. Alle baner som afvikler A-løb skal have en Safety-gate. En safety-gate defineres som en gate, der er afskærmet, så det fysisk er umuligt at komme i klemme under gaten. Det er muligt for klubberne af få en uvildig kontrolinstans til at godkende hjemmelavede gates hvis baneudvalgt ikke kan godkende dem. Den uvildige instans skal være kompetent inden for risiko vurdering/godkendelse af maskiner (CE mærkning). Den uvildige kontrolinstans findes i samråd med baneudvalget. 2.4 Baneafmærkning Banens forløb skal være tydelig afmærket på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om kørselsretningen og den sideværts afgrænsning. Hvor to banestrækninger med modsat kørselsretning ligger i mindre end 1 meters afstand, skal der etableres en sikkerhedsafspærring på den pågældende strækning. Det er ikke tilladt at anvende bildæk eller andet fast materiale der giver en kant. A-4

7 2.5 Målfeltet Mållinien skal være tydeligt afmærket, og måldommerne skal placeres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, således at de samtidigt kan udføre deres arbejde bedst muligt. Målfeltet skal afmærkes således, at uvedkommende ikke gives adgang. Publikum skal opholde sig mindst 10 meter fra mållinien. Mållinien skal være en sort stribe på 4 cm med 10 cm hvidt på hver linie. Der skal være en tydelig markering m før målstregen, kegle og/eller opstribning. Med en hensigtsmæssig placering så den er tydelig for både måldommere og kørere. (se afsnit 6.5) 2.6 Ryttergården Ryttergården skal ligge i umiddelbar nærhed af banen, have direkte tilkørsel til parc ferme og være indrettet hensigtsmæssigt med plads til at gennemføre teknisk kontrol. Ingen uvedkommende personer må opholde sig i ryttergården under et stævne. Der skal være en opslagstavle i nærheden af ryttergården. 2.7 Parc ferme Bagved eller ved siden af startpladsen placeres parc ferme. Dette område er opdelt i 10 sluser, hver med direkte adgang til startpladsen. I dette område lines deltagerne op før start, og der skal derfor være direkte adgang hertil fra ryttergården. 2.8 Indhegning og tilskuerforhold For at sørge for en barriere mellem kørerne og tilskuerne, skal banen være omgivet af et hegn, som skal placeres mindst 2 meter fra banelegemet. Hegnet skal være konstrueret af solidt materiale. Øvrige faste genstande skal ligeledes være minimum 2 meter fra banelegemet. 2.9 Baneklassificering og banesyn Baneklassificering: A-bane: - Overholder reglementet fuldt ud - Kræves for at holde A-løb A-5

8 - Synes hvert år B-bane: - Har mindre afvigelser i forhold til reglementet (eks. Lidt smallere) - Kræves for at holde B-løb eller C-løb - Synes hvert andet år C-bane: - Større afvigelser i forhold til reglementet - Kan kun bruges til træning - Synes hvert 3. år Banekategorisering Pointsystem fastsat af Sportskommissionen til vurdering af baners sværhedsgrad. Synsterminer: Påsken - Banesyn af alle baner som ønsker klassificering som A-bane - Banesyn af B-baner, hvor sidste syn er 2 år gammelt - Banesyn af C-baner, hvor sidste syn er 3 år gammelt. - Baner med A-løb i indv. år skal være 99 % i orden (kun finpudsning må mangle) - Baner som ønsker at opgradere i forhold til gældende klassificering Efterår - Baner med A-løb næste år, skal være 90 % i orden. Kun overflade samt tilretning af etablerede forhindringer må mangle. - C baner, som har søgt om B-løb næste år. (ekstraordinært syn) Baner som har fået tildelt A-løb, må ikke ændre på banens forløb eller forhindringer, uden godkendelse, samt ekstraordinær banesyn. Det gælder perioden fra efterårets banesyn til løbet afholdes det følgende år. Det anbefales at baneombygning foregår i periode fra sæsonafslutning til efterårets syn. A-6

9 Banesynsmål for BMX-Bane 10 m Startbakke: bredde 10 m Startplads: Bredde = 8 m; Længde = 1,75 m Startbom: Bredde min. 8 m; Højde = 50 cm Startbakke skal minimum være hævet 1,5 m over terræn. 10 m (+2 m) Min 20 m BMX Banens overflade skal være jævn, fast og kunne lede regnvand uden for banelegemet. Afstand til publikumshegn og andre faste genstande er 2 m. Afstand til første forhindring er min. 20 m fra startbom. 40 m Indsnævringen af banebredden til 6 m forløber over min. 20 m og begynder 10 m fra startbom. Indsnævringslængden ved 5 og 8 m gates bør starte senere. Oplagte sving skal være oplagt helt fra inderbane til yderbane med stigende oplægning mod yderbane. 6 m 5 m Efter første sving er banebredden min 5 m. A-7

10 Der skal være en tydelig markering m før målstregen som beskrevet i afsnit m Målstregen skal ligge fast og være tydeligt markeret, som beskrevet i afsnit 2.5 Målstander Målstander 10 m resultatbom Tidtagerhus Banebredden til målområdet er 5 m. Stander til målbander betragtes som faste genstande på samme måde som flagstænger og reklameskilte. I forbindelse med målstregen, skal der være et område på 10 X 10 m, som er afmærket på en sådan måde, at publikum ingen adgang har dertil. I forbindelse med dette område er tidtagerhuset ligeledes placeret. Afvigelser i forhold til gældende reglement, kan der søges dispensation for. SK/baneudvalg vil i disse tilfælde vurderer udfra sikkerhedsmæssige konsekvenser. A-8

11 3. Udstyr og påklædning 3.1 BMX cyklen 1. Alle BMX-cykler der bruges til konkurrence skal overholde følgende generelle specifikationer: a. Fælgstørrelse på konkurrencecyklen i standard klasserne skal normalt være 20" i diameter. Den totale diameter på hjulet, med oppustet dæk, skal mindre end 22 1/2 (57 cm). Den totale diameter på hjulet, med oppustet dæk, skal i cruiser klasserne være mindst 22 1/2 (57 cm). Den totale diameter på hjulet, med oppustet dæk, må ikke være større end 26" i diameter. b. BMX-cykler med 20 hjul må kun bruges i standard klasserne. Cruiser-cykler må kun bruges i cruiser klasserne. c. Cyklen stel skal være tilstrækkelig stærk til at modstå belastningerne under konkurrence. Cyklen må ikke have revnede eller bukkede steldele eller svejsninger som er revnet eller på anden måde defekte. d. Kædeskærm, pegs, skærme, metalpynt, vingemøtrikker, enhver overflødig svejset eller fastgjort fittings som f.eks. kædeskærmsbeslag, reflekser og andre skarpe fremtrædende genstande er ikke tilladt. e. Alle dele skal være ordentlig fastgjort til cyklen. 2. Styr. a. Maksimum bredde af styret på både standard cykel og cruiser er 74 cm (29 ). b. Maksimum højde på styret på både standard cykel og cruiser er 30 cm (12 ). c. Håndtag er obligatorisk og skal dække styrets ender fuldstændigt. d. Styr som er revnet eller bukket (ud over det originale) er ikke tilladt. 3. Forgaffel. a. Forgaflen skal dreje frit i styrelejerne uden at binde og uden overflødigt slør. b. Frempinden må ikke være hævet mere end producentens anbefaling, eller mere end 5 cm, hvis max. højde ikke er angivet på frempinden. 4. Hjul a. Hjulene skal overholde specifikationerne i punkt 1, bortset fra undtagelse nævnt under punkt 4b. b. Cyklerne til kørere på 6 år og under må have hjul mindre end 20. c. Hjulene skal være udstyret med det komplette antal egere som nav og fælg er beregnet til.. Egerne skal være korrekt opspændt og hjullejerne skal være justeret, så der ikke er mærkbart slør. d. Dækkene skal være i et stykke og have et mønster der er godt nok til at producere tilstrækkeligt bid på den overflade som den pågældende bane har. e. Dækkene skal være pumpet tilstrækkeligt til at give sikker kørsel under løb. f. Quick release aksler anbefales ikke, men må bruges hvis udløserarmen er sikret i låst position med tape eller strips. 5. Bremser. a. Alle cykler skal være udstyret med en effektiv bagbremse. Denne kan aktiveres med fod eller hånd. b. Momentarmen på en fodbremse skal være sikkert fastgjort til stellet med en klampe der går helt rundt om bageste stelrør. Fastgørelsen af momentarmen til et øje der er loddet eller svejset til stellet er ikke tilladt. c. Bremsekablet skal være fastgjort til stellet. d. Forbremse er tilladt men ikke krævet. A-9

12 e. Enden af håndbremsekablet skal være afrundet eller tildækket på sådan en møde at det ikke udgør en fare. f. Alle frie kabelender skal være afsluttet så de ikke flosser. 6. Sædet. a. Sædebetrækket skal være konstrueret at materiale der er tilstrækkelig stærk nok til at siddefladen ikke gennemtrænges af sadelpinden. b. Sædet skal være fastgjort til sadelstangen, gerne med en klampe. Bolten som holder klampen må ikke rage mere end 5 mm ud. 7. Krank, pedaler og transmission. a. Kranke skal bestå af 1-, 2- eller 3-delt konstruktion. Pedalarmslængden er fri så længe den ikke går udover cyklens frihøjde. b. Krankaksellejerne skal være justeret så kranken løber let og uden ekstraordinært slør. c. Pedalerne skal være sikkert monteret på pedalarmene, og justeret så der ikke er slør mellem pedal og pedalaksel. Pedalakslerne skal være tilstrækkelig stærke til at modstå belastningerne under konkurrence. Takkerne på pedalen skal være tilstrækkelig spidse og fremtrædende, at de giver et effektivt fodfæste uden af være så skarpe at de udgør en sikkerhedsrisiko. Tåclips og stropper er ikke tilladt. Dog er Interlocking pedal-cleat systems / klik-pedaler ved nationale løb tilladt for expertkørere fra det år de fylder 13, og for cruisere det år de fylder 15 år. Når en kører anvender klik-pedaler, skal han til enhver tid være i stand til at demonstrere overfor en official, at han kan klikke i og ud af pedalen, uden problemer. Det er tilladt at træne med klik uanset alder. d. Det er tilladt med flere gear. 8. Polstringer. Følgende polstringer på mindst 1 cm tykkelse anbefales: a. En polstring på styrets tværstang; b. En polstring på styrstammen; c. En polstring på det øverste stelrør. 3.2 Nummerplader Cyklen skal være forsynet med en fremadvent ensfarvet nummerplade med et nummerfelt i en hel ubrudt flade på mindst 80 mm bred og mindst 100 mm høj. Der skal være mindst 10 mm fri hele vejen rundt om tallet, dvs. fra kanten af tallet til kanten af nummerfeltet. Pladen skal være forsvarligt fastgjort, og anvendelse af ståltråd er ikke tilladt. Nummerpladen skal monteres så lavt som muligt, og er der tværstang skal pladen sættes under denne. Nummerfeltet skal være rent og fri for reklamer (klistermærker). Cykel skal også være forsynet med sidenummerplader. Tallet skal mindst være 50 mm højt og mindst 5 mm bredt. Der skal være mindst 10 mm fri hele vejen rundt om tallet. Sidenummerpladen skal monteres så langt fremme på stellet som muligt. Nummerfelterne skal holdes i følgende farver: Fremadvendt nummerplade: Ekspert: Gul plade sorte tal Piger: Blå plade hvide tal Elite men / women: Hvid plade sorte tal cruiser: Rød plade hvide tal Sidenummerplade alle klasser: Hvid plade Sorte tal A-10

13 Eksempel på fremadvendt nummerplade og tal: Ved to enslydende numre i en klasse, skal yngste kører tilføje et nul (foran dennes nummer). Kørerne har ret til hele sæsonen at køre med placeringsnummer fra det foregående år efter følgende regler: Verdensmesterskab W1 W8 Europamesterskab W11 W18 Danmarks Mesterskab 1-8 (for Elite, er det Elite Open der bruges) Danmarks Mesterskab 9-10 (1. og 2. plads fra B-finalen) Landspokal (placering 1-10) Jysk/fynsk Mesterskab Jysk/fynsk Mesterskab (1. og 2. plads fra B-finalen) Sjællandsk Mesterskab Sjællandsk Mesterskab (1. og 2. plads fra B-finalen) Kørerne skal kører med samme nummer hele sæsonen. 3.2 Påklædning Kørerne skal under løb og træning være forsvarligt påklædt samt bære følgende: Solide sko med en kraftig gummisål og et velprofileret mønster. Lange benklæder, fremstillet af et solidt materiale, svarende mindst til Cowboybukser. Joggingtøj er ikke tilladt. Højre bukseben skal, med mindre det sidder stramt i forvejen, være forsvarligt fastgjort. Langærmet trøje. Hele handsker af et riv og stødfast materiale. A-11

14 Knæbeskyttere anbefales. Knæbeskyttere indføres som et krav fra 2012, kravet gælder fra det år man fylder 13 år og opefter. Separate albue-beskyttere anbefales. Halskrave anbefales. Brynje anbefales. Nyrebælte anbefales Knælange kørebukser må anvendes sammen med knæ og skinnebensbeskyttere fra det år man fylder 13 år og opefter. Knæ og skinnebensbeskyttere skal være med en hård overflade. Hjelm skal være fullface, Der må ikke indbygges højtalere i hjelmen. 4. Kørelicens og klubforhold 4.1 Kørerlicens og klubforhold For at deltage i BMX-løb kræves rådighed over licens, som skal medbringes til hvert stævne og træning. En kørerlicens er en skriftlig tilladelse, givet af DMU, til deltagelse i træning og stævner inden for gyldighedsperioden, der normalt er kalenderåret (1/1 31/12) En deltager kan kun have én licens. Denne licens udstedes gennem vedkommendes stamklub. Man kan være medlem af flere klubber samtidigt. Optagelse i en DMU klub kan dog ikke finde sted, såfremt ansøgeren er i restance til en anden klub. Alle DMU-licensindehavere, der deltager på et klubhold, skal være i besiddelse af en kørerlicens, der er udstedt gennem den klub, som holdet tilhører National licens BMX licens udstedes i henhold til det almene reglement Alders- og klasseopdeling BMX opdeles i følgende klasser: Piger, ekspert, elite og cruiser. Disse klasser er yderligere opdelt i aldersklasser. Aldersklassen bestemmes ud fra fødselsåret, idet man placeres i aldersklassen svarende til den alder, man opnår i kalenderåret. Aldersopdeling for ekspert er: 6 år og yngre, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, samt 17 år og over. Aldersopdelingen for piger er: 8 år og yngre, 9-10 år, år, år, 15 år og over, samt Ladies 30 år og over. I Ladies klassen er det tilladt at anvende BMX-cykel (20"-hjul) eller cruiser (24"-hjul). Alderopdeling for Eliten er: Elite Men og Elite Women Elite Men og Elite Women er åbne for alle. En deltager i klassen Elite Men kan ikke stille op i expert-klassen 17+ senere i samme sæson. Ligeledes kan en deltager i klassen Elite Women ikke stille op i klassen piger 15+. Endvidere kan der køres på cruiser i følgende klasser: 29 år og yngre, år samt 40 år og over. A-12

15 Hvis en klasse ikke kan åbnes på grund af for få deltagere, rykkes denne klasse op, undtagen de ældste klasser, disse rykker en klasse ned. Ved en sådan sammenlægning af klasserne betragtes det som en klasse, og de deltager på lige fod med den klasse de rykker op/ned i. Hvis der ikke kan åbnes en pigeklasse ved sammenlægningen af to pigeklasser, deltager pigerne i ekspert efter følgende retningslinier: Kan klassen ikke Sammenlægges Kan den sammenlagte klasse stadig ikke åbnes: klassen med: åbnes, flyttes piger til expert således: Piger 7 år Expert 6år Piger 8 år Piger 9-10 år Piger 8 år Expert 7år Piger 9-10 år Piger år Piger 9 år Expert 8 år Piger 10 år Expert 9 år Piger år Piger år Piger 11 år Expert 10 år Piger 12 år Expert 11 år Piger år Piger 15+ år Piger 13 år Expert 12 år Piger 14 år Expert 13 år Elite women Expert 16 år Piger 15 år Expert 14 år Piger 16+ år Expert 15 år Ladies Cruiser 30+ år Kan en af klasserne 17 år og over samt Elite men ikke åbnes p.g.a. for få deltagere, lægges disse sammen og danner ældste klasse. Tilsvarende gælder for piger 15+ og Elite Women. 5. Officials Til organisation og ledelse af BMX-stævner benyttes officials med licenser i henhold til almen reglements bilag 2. Alle officials skal bære DMU s Id-kort Internationalt D D&S TL TT TL TT/TL (min 3 års erfaring) Nordisk D D&S TL TT TL TT/TL (min 2 års erfaring) Mesterskaber D D&S TL TT TL TT/TL (min 1 års erfaring) Øvrige løb D D&S TL TT TL TT/TL 1 = Dommer 2 = Stævneleder 3 = Chef for teknisk kontrol/starter 4 = Beregnerchef 5 = Fejlobservatør 6 = Måldommer En officiallicens er en skriftlig tilladelse givet af DMU til at virke som official ved et eller flere nærmere angivne stævner eller ved alle stævner inden for gyldighedsperioden. Officiallicens udstedes kun til medlemmer af DMU. TL-licens erhverves ved aktivt at deltage i en af DMU (BMX- Sportskommissionsbestyrelsen) tilrettelagt instruktion af ca. 3 timers varighed. A-13

16 TT-licens(tidtager) erhverves ved aktivt at deltage i en af DMU (BMX- Sportskommissionsbestyrelsen) tilrettelagt instruktion af ca. 3 timers varighed. DS-licens erhverves efter bestået skriftlig prøve, hvor kandidaten overfor Sportskommissionsbestyrelsen godtgør, at han/hun har det fornødne detaljerede kendskab til reglementets bestemmelser og øvrige retningslinier for ledelse af stævner/udførelse af dommerhverv. Det er en forudsætning, at kandidaten i mindst to år har været i besiddelse af TL- eller TT-licens. Officiallicens har normalt en gyldighedsperiode på tre år. Ved udstedelse/fornyelse af licens skal ansøgningsblanket attesteret af klubben indsendes til DMU. DS-licensindehavere som i licensens treårige gyldighedsperiode ikke deltager mindst 2 gange i de årlige dommerseminarer, bliver nedgraderet Dommerens opgaver a. Følgende bestemmelser er gældende: b. Dommeren har til opgave at udøve den højeste kontrol med stævnets gennemførelse. c. Dommeren skal have forevist banesynsrapporten, og skal ved selvsyn, overbevise sig om, at banen er i forsvarlig stand. d. Han skal afgøre enhver protest, som måtte blive indgivet under stævnet, idet han dog under behandlingen skal sørge for, at alle implicerede parter får lejlighed til at fremsætte forklaring. e. Han kan udelukke en kører fra et eller flere motos eller fra resten af stævnet. Han kan ligeledes udelukke en official som han anser for uegnet, eller som efter hans mening, har gjort sig skyldig i utilstedelig optræden eller i en usportslig handling. Desuden kan han bortvise sådanne kørere eller andre personer som vægrer sig ved at følge hans, eller en anden officials instruktioner. f. Han kan, hvis dette er uomgængeligt, nødvendigt eller påkrævet af sikkerhedshensyn, udskyde, afbryde eller indstille et løb eller en del deraf. g. Han kan beordre foretaget tekniske undersøgelser, der måtte være nødvendige for at afgøre, om der er uoverensstemmelse med reglement og anmeldelse. h. Han skal inden 3 dage efter et stævnes afslutning indsende en rapport til DMU, udfærdiget på de dertil indrettede formularer. i. At tilse at en skadet eller styrtet kører sikres den nødvendige tid og behandling på banen. j. At sikre at der er de nødvendige samaritter på banen inden et løb genoptages. k. Ansvarlig for at holde instruktionsmøde. l. Dommeren skal sammen med stævnelederen sikre, at der er kvalificerede officials ved stævnet. Dommerrapporten skal bl.a. indeholde oplysninger, der kan belyse forholdene ved evt. afgivne protester, afgivne advarsler, og foretagne udelukkelser, samt årsager til forsinkelse og ændringer i programmet og andre bemærkelsesværdige forhold, herunder alvorlige styrt/skader og deres placering på banen. Rapporten udfærdiges og indberettes via DMU s intranet. Dommeren ved et stævne er ikke ansvarlig for dettes organisation, men er øverste kontrolmyndighed, og har pligt til at fremme overholdelsen af A-14

17 sportsreglementets bestemmelser og tillægsregler, som finder anvendelse. Det er dommerens pligt at gribe ind ved overtrædelse af sportsreglementets bestemmelser Stævnelederens opgaver Stævnelederen er overfor dommeren ansvarlig for den rette planlægning, gennemførelse og ledelse af stævnet. En stævneleder kan ikke have andre hverv under løbet. Stævnelederens opgaver er bl.a.: a. at forvisse sig om, at banen er i orden, at alle officials og funktionærer er på deres pladser, samt at samaritter er til stede. b. At kontakte samaritterne inden løbet og forklare forventningerne til deres rolle i forbindelse med løbets afvikling. c. at forvisse sig om, at samtlige officials er således instrueret, at de kan udføre deres pligter på rette vis. d. at modtage protester, der måtte blive indgivet under stævnet, og påhæfte klokkeslæt, for derefter at viderebringe dem til dommeren e. at følge og viderebringe de instruktioner, som dommeren giver. f. Stævnelederen skal sammen med dommeren sikre, at der er kvalificerede officials ved stævnet. Før stævnets begyndelse, skal stævnelederen for dommeren forevise: Løbstilladelse fra DMU Banesynsrapport. Endvidere skal stævnelederen til dommeren aflevere følgende: Deltagerliste og liste over officials, alle med licensnumre. Under stævnets skal stævnelederen: Sørge for ro og orden udenfor banen. Ved stævnets afslutning skal stævnelederen sikre sammen med dommeren, at han har de oplysninger der skal til for at udfylde sin dommerrapport Chefen for teknisk kontrols opgaver Det påhviler chefen for den tekniske kontrol, forud for løbet, at forestå kontrollen af, at BMX-cyklerne samt kørernes påklædning og udstyr, er i overensstemmelse med reglementets krav og de gældende tillægsregler. Han skal, sammen med stævnelederen, underskrive en erklæring om, at denne kontrol er gennemført. Under stævnet, i forbindelse med styrt og uheld, er det chefen for den tekniske kontrols opgave at sikre sig, at cykler og udstyr fortsat er i forsvarlig stand Beregnerchefens opgaver Det påhviler beregnerchefen at forestå ledelsen af resultatberegningen. Han skal til stadighed have overblik over, om alle dele af den samlede resultatberegningsprocedure udføres korrekt og i så fald gribe ind i. Beregnerchefen skal altid have 5 måldommere placeret ved mållinien. Undtaget herfra er: - træningsløb 3 måldommere - med målfotoudstyr 3 måldommere Måldommerne skal uafhængig af hinanden, notere i hvilken rækkefølge deltagerne passerer mållinjen Beregnerchefen skal: A-15

18 - sikre, sammen med stævneleder at der sendes en resultat til Sportskommissionen. - i en periode af mindst 1 måned efter stævnet, sørge for opbevaring af de originale arbejdspapirer anvendt ved resultatberegningen, således at disse, om fornødent, kan indsendes til DMU s efterkontrol. - Ophænge løbslister for alle heat både indledende, semifinaler og finaler, samt resultater for tilsvarende heat Starterens opgaver Det skal være den samme person, der er starter under hele stævnet, d.v.s. også under de officielle prøvestarter. Det er dog muligt med afløser, hvis der anvendes Voice-boks. Det påhviler starteren at stå for afviklingen af løbets start hvilket sker ved udløsning af startanordningen. Forinden skal han: - have overbevist sig om, at løbsstrækningen er fri. - have kontrolleret, at kørerne har indtaget deres korrekte pladser Fejlobservatørens opgaver Det påhviler fejlobservatørerne, til dommeren, at indberette overtrædelser af reglementets bestemmelser samt enkeltheder ved uheld. Fejlobservatørerne skal have udleveret, blok blyant, og evt. et program for at kunne notere evt. uregelmæssigheder. Ved officialmøde aftales med dommeren hvorledes han ønsker observationer skal meddeles Holdleders opgaver Ved betydningsfylde løb, int. løb på dansk grund, DM, JM/FM, SM og Landspokal, skal alle klubber være repræsenteret ved en holdleder. Holdlederens opgaver er - Registrerer klubbens kørere - Deltager i instruktions-/holdledermøde - Være kontaktperson over for stævneleder og dommer. - Viderebringe evt. information til kørere i klubben. Andre løb som ønsker holdledere ved stævnet skal skrive det i tillægsreglerne Samaritter Til et BMX-stævne skal der være samaritter til stede. Der skal, så vidt muligt, forefindes et sygerum med liggeplads (evt. et samaritertelt). Dette skal så vidt det er muligt, placeres udenfor banen, for at give nem adgang til evt. ambulance. Er der ikke ambulance til stede, skal der af arrangøren, ved forhåndsaftale, være skabt mulighed for at opnå øjeblikkelig kontakt med den nærmeste redningsstation med henblik på hurtig tilkaldelse af ambulancehjælp. Min. Antal: Under 150 deltagere min. 4 samaritter 151 til 250 deltagere min. 6 samaritter 251 til 400 deltagere min. 8 samaritter over 400 deltagere min. 10 samaritter Uddannelse: A-16

19 Det er klubledernes ansvar at sikre, at samaritterne har de nødvendige værktøjer og kvalifikationer og uddannelser til at udføre jobbet på betryggende vis i forbindelse med et BMX-løb. 6. Generelle konkurrenceregler 6.1. Konkurrenceafvikling Afhængig af deltagerantallet afvikles konkurrencen på følgende måde: 1: 8 delt. eller mindre 4 motos 2: 9-16 delt. 3 motos + A- og B-finale 3: delt. 3 motos + opsamlingsheat + semi + A- og B-finale 4: delt. 3 motos + semi. + A- og B-finale Og så fremdeles. Afvigelser herfra skal fremgå af de godkendte tillægsregler. En kører er deltagende, såfremt han/hun har meldt sig hos løbsledelsen på løbsdagen og hans/hendes cykel og udstyr er godkendt af teknisk kontrol. At en kører er deltager efter disse regler, betyder ikke, at vedkommende kan opnå en placering eller turneringspoints, uden at stille op til start. Denne regel er udelukkende lavet for at undgå, at ændre samtlige løbslister, hvis en kører kommer til skade under træningen. Se desuden fremskrivningsregler, afsnit Program-annoncering Det officielle program betragtes som et supplement til tillægsreglerne og må ikke indeholde oplysninger eller bestemmelser, der strider imod reglementet. Konkurrenceprogram og deltagerliste skal opslås, således at deltagerne kan sikre sig, at deres anmeldelse er godtaget, og at de er blevet tildelt startnummer. Ved løbstilrettelæggelsen skal det sikres, at der mindst er 10 minutter mellem ekspert og cruiserklasserne. Hvis der sker ændringer i programmet, skal disse sættes op samme sted som deltagerliste/startliste. Endvidere skal det fremgå af programmet, om der ud over de tre motos skal køres semifinale/finale. Det er deltagernes eget ansvar at komme til start, når deres startnummer og gruppe annonceres. Det program, som arrangøren lader trykke til et stævne, skal på forsiden tydeligt bære titlen "Officielt program" samt i øvrigt følgende tekstangivelse: "Dette stævne afholdes i overensstemmelse med UEC/UCIs Internationale Sportsreglement og Reglement for Motorcykelsport og BMX-sport i Danmark i henhold til DMU's løbstilladelse nr..." Programmet skal i øvrigt som mindstemål indeholde følgende: - Arrangørens navn og hjemsted - Dato og sted for løbets afholdelse - Navnene på samtlige deltagende kørere med programnummer samt klubbetegnelse og evt. sponsor/teamnavn Teknisk kontrol Chefen for teknisk kontrol skal kontrollere, at deltagernes cykler og påklædning inkl. hjælme er i orden inden for et i tillægsreglerne nøjere angivet tidsrum. Chefen for den tekniske kontrol kan frit vælge hvilke klasser, der skal A-17

20 kontrolleres, og ligeledes hvor mange, der skal kontrolleres i den pågældende klasse. Alle cykler og deltagere, der har deltaget i et stævne, kan på ethvert tidspunkt underkastes en efterkontrol, og kan udelukkes, hvis der sker overtrædelse af bestemmelserne om cyklens indretning og kørernes påklædning Træning Træningstidspunktet skal fremgå af tillægsreglerne. Deltagerne skal indenfor den afsatte træningstid have mulighed for mindst at køre banen igennem 4 gange med mindst 2 gatestarter. Der trænes så vidt muligt klassevis Instruktions-/holdledermøde Under eller efter træning skal der afholdes et holdeledermøde med en holdleder fra hver klub eller et instruktionsmøde med alle deltagerne. Mødedeltagerne informeres her om kørerregler og startprocedure. Deltagere, som ikke har overværet instruktionsmødet, kan ikke påberåbe sig ukendskab til de på mødet givne instruktioner Startposition Startpositionerne for indledende motos skal offentliggøres inden løbets begyndelse. Følgende startpositioner benyttes: Moto 1 Moto 2 Moto Efterfølgende vælger kørerne selv startpositionerne. Valgrækkefølgen bestemmes ud fra kvalifikationsplaceringerne. Nr. 1 fra første heat, nr. 1 fra andet heat, nr. 2 fra første heat osv. Ved et evt. 4. heat vælges startpositionen i det 4. heat efter den aktuelle stilling efter de 3 første heat Startprocedure Deltagerne skal trække deres cykler til startfeltet og ved startlinien være klar på cyklen med forhjulet anbragt mod startbommen og på jorden. Starten foregår som samlet start med max. 8 deltagere på linie. Startordre ved elektrisk betjening: 1: Kørerne klar! (ca. 2 sek. pause) 2: (Rød) Se på lyset! (den elektriske mekanisme igangsættes - samtidig med kommandoen). 3: (Gul) 4: (Grøn) Startbommen falder samtidig med det grønne lys tændes. A-18

21 Ved Voice-boks kan startordre være på engelsk og vil være: 1: Attention eller Set them up (valgfrit) 2: Riders ready 3: Watch the lights eller Watch the gate (Valgfrit) 4: Mens lyset går fra rød til gul til grøn, afgives tre signaler. Random gate: De internationale specifikationer skal anvendes. Når kørerne holder ved startbommen, skal forhjulet være placeret mod bommen og samtidig på jorden, indtil sidste ord i startkommandoen er sagt. Det tilladt en hjælper at støtte køreren ved at holde baghjulet mellem benene. Dette gælder kun i klasserne 7 år og under samt piger 8 år og under. Voicebox/random gate skal anvendes ved LP og DM 6.4. Målprocedure En kører er i mål når den forreste del af forhjulet er over målstregen. man skal være i kontakt med cyklen når man passere. Hvis det er umuligt at afgøre hvem der er kommet ført over stregen, kigges på foregåede motos til en vinder findes. Er der ingen forskel i placering tildeles de begge den bedste placering Køreregler Enhver handling, kørselsmåde, eller utilbørlig optræden, som kan hindre løbets normale procedure og udsætte andre deltagere for fare - kan straffes med advarsel eller udelukkelse. En hver brug af dårlig sprog eller utilbørlig optræden over for dommer, official eller anden kører kan straffes med advarsel eller udelukkelse. Hvis en deltager vælter eller på anden måde er tvunget til at stoppe under et heat, skal han/hun omgående fjerne sin cykel fra banelegemet. Alle deltagere skal være klar, når deres klasse eller nummer bliver råbt op. Opslag har samme værdi som opråb. Hvis en deltager ikke kommer til start, må en anden ikke deltage som stedfortræder. Det er ikke tilladt at starte fra anden end den anviste eller udtrukne startposition. Overtrædelse heraf medfører udelukkelse. Enhver, der sparker, slår, skubber med fødder, knæ, albuer eller hænder, vil omgående blive tildelt sidstepladsen i dette moto. En deltager, der kører uden for banelegemet, skal køre ind samme sted eller nærmeste sikre sted. En sådan indkørsel må dog ikke afkorte banelængden og dermed forbedre vedkommendes position, ligesom den heller ikke må være til gene for de øvrige deltagere. Afkortes banen har man ikke gennemført banen korrekt og det resulterer i DNF. Det er under ingen omstændigheder tilladt deltagerne at hjælpe hinanden under løbet, og ligeledes er aftalt spil naturligvis også strengt forbudt. Inden for de sidste 10-15m på sidste langside (fra markering) er det ikke tilladt med vilje og forhindre en anden kører i at overhale. A-19

22 En holdleder foretager protest - Begrundet protest skal indgives skriftligt, sammen med protestgebyr, senest 15 min. efter motoets afslutning. Protestgebyret er fastsat til kr. 100,00. Hvis protesten tages til følge tilbagebetales gebyret. Ved stævner uden holdleder er det køreren selv der foretager protesten. Dog kan kørere i 8 år og under repræsenteres af en forælder Følgende straffe kan anvendes 1. Tildeling af sidstepladsen i det kørte moto. De øvrige kørere rykker en plads op. 2. Advarsel! En kører der får mere end 1 advarsel på samme løbsdag, vil automatisk blive udelukket fra dette løb. 3. Udelukkelse. Det vil sige, der kan ikke opnås nogen placeringspoints. 4. Inddragelse af licens. Kun dommeren kan tildele straffe. Der kan ikke indgives protest over dommerens kendelser, disse skal ankes Flagsignaler På en hvilken som helst del af banen kan officials give deltagerne flagsignaler, som omgående skal efterkommes. Følgende signaler og ingen andre er gældende: Grønt Flag: Banen fri, løbet kan starte Gult flag: Hold starten, banen ikke klar, giv agt Rødt flag: Stop løbet, træk tilbage til startfeltet omgående Resultatberegning og fremskrivningsregler Vinderen af et moto får 1 point, nr. 2 får 2 points o.s.v. Hvis en kører ikke passerer mållinjen, skal placeringen være den sidst opnåelige i dette moto. Efter 3, evt. 4 motos er deltageren med det sammenlagt laveste pointtal vinder. I tilfælde af pointlighed er resultatet af det sidst kørte moto afgørende for det endelige resultat. Resultatlisten fra tidtagerchefen er løbets eneste officielle resultatliste og dermed den eneste, der kan accepteres af DMU. En kører der ikke fuldføre en hel omgang får resultatet DNF, DNF(Did Not Finish) er sidstepladsen ud fra det antal kørere der stillede til start i det pågældende moto. En kører der ikke stiller til start får resultatet DNS, DNS(Did Not Start) er sidstepladsen plus 2 placeringer ud fra de antal der er på deltagerlisten i det pågældende moto. I finaler kan man dog max få en 8. plads. Man kan kun have en DNS, modtager man 2 DNS i indlednende er man ude af beregning. Nærmere regler for pointgivning og fremskrivningsregler er angivet i tillæg C-6. Fremskrivningsregler: Når der er flere end 8 kørere registreret i en klasse, vil det være nødvendigt at placere dem i løb/grupper af højst 8 kørere, hvoraf de 4 bedste går videre. Fremskrivning kan ske efter 2 modeller. Model 1 den internationale model tilpasset danske forhold, skal anvendes ved alle A-løb, samt løb, hvor der er mere en 16 deltagere i en klasse Modellen er beskrevet i Kapitel C. A-20

23 Model 2 den simple model. Det skal skrives i tillægsreglerne, hvis denne model anvendes. Ved 3-8 deltagere køres der et 4. heat. Ved 8-16 deltager går de 4 bedste videre til A-finale, og resten går til B-finalen. Placering i 4. heat og de 2 finaler vælges via lodtrækning 6.6 Seedning Ved konkurrencer hvor der skal seedes efter stillingen blandt de tilmeldte kørere, skal fordelingen ske efter princippet med nedadgående zigzag-mønster, som vist i følgende eksempel: Moto 1 Moto 2 Moto Ved sammenlægning af aldersklasser fordeles ældste klasse først. Det skal tilstræbes at vinderne fra de to klasser ikke ender i samme heat. Seedningen afgører alene fordelingen af moto, selve rækkefølgen af kørere i heatet er helt vilkårlig Præmiering Hvis en klasse bliver rykket op/ned på grund af for få deltagere, skal kørerne præmieres på lige fod med den klasse de rykkes op/ned i. Hvor ingen specielle regler er gældende skal præmieringen være følgende: 3 deltagere: 1 præmie 4-5 deltagere: 2 præmier 6 og derover. 3 præmier Elite men og elite women kører generelt om pengepræmier. I klasserne 12 år og opefter kan man give pengepræmier efter følgende regler: Indkomne startpenge i klassen deles således, at arrangøren får 1/3 og de 2/3 deles således: 1-3 deltagere: 100 % til førstepladsen 4-5 deltagere: 75 % til førstepladsen & 25 % til andenpladsen. 6 og derover: 50 % til førstepladsen, 30 % til andenpladsen, og 20 % til tredjepladsen Trophy regler Tilmelding er forbeholdt klub- og fabrikshold. Hvert hold, skal holde sig til følgende regler og retningslinjer: 1. Hvert hold udnævner en holdleder, som vil være ansvarlig for tilmelding og registrering af holdet, før tilmeldingsfristens udløb. 2. Hvert hold består af 2-4 udvalgte deltagere fra 4 forskellige aldersgrupper eller klasser, der deltager i løbet. En kører pr. aldersgruppe, A-21

24 f.eks. 1 ekspert 14 år, 1 pige år, 1 ekspert 16 år og 1 cruiser år. En kører kan deltage i to klasser, f.eks. ekspert og cruiser. Der skal køres finale i mindst 2 af de 4 klasser, hvor et hold er repræsenteret. 3. Holdmedlemmerne kan kun køre for ét hold. 4. Flere hold kan deltage pr. klub eller pr. fabrik (producent). 5. Intet hold må have mere end to cruisere eller 2 piger på holdet. 6. Hvert holdmedlem får points af de 3 motos. Et evt. 4. heat giver ingen point. 7. Points vil blive tildelt som følger: points points points points points points points points Hvis der ikke køres finale, betragtes det samlede resultat af de indledende motos som finaleresultatet, og der tilskrives points som om, der køres finale. Der tildeles bonuspoints efter følgende skala: 0-8 deltagere 0 points 9-16 deltagere 5 points deltagere 10 points deltagere 15 points Eksempel 1: Moto 1 plac. 3 = 16 points Moto 2 plac. 1 = 20 points Moto 3 plac. 6 = 10 points Finale plac. 1 = 20 points l alt 66 points Der var kvartfinale (17-32 deltagere) i denne klasse, derfor 10 bonuspoints. I alt pointsum = 76 points 8. I tilfælde af, at holdene står lige, vil resultaterne blive bestemt af: a. Største antal vindere i finalen. b. Største antal points opnået i finalen. c. Største antal points i motos. d. Bestemmes ved lodtrækning (én gang). 9. Alle fabrikanternes holdmedlemmer skal bruge fabrikantens produkt eller produkter under løbene, og et eller andet der identificerer holdet. 10.Under løbene skal nationale hold bære kendetegn, der identificerer nationen. Minimum skal kendetegnet være det nationale flag i størrelse: 10 x 5 cm, syet eller printet på venstre skulder eller 20 x 10 cm syet eller printet på ryggen. 11.Holdformularen skal udfyldes og sammentælles af holdlederen, der skal aflevere denne til registrering straks efter løbet Danmarksmesterskab DMU udskriver Danmarksmesterskaber i BMX-racing. I klasserne Elite men og Elite women udskrives mesterskabet som et DIF-danmarksmesterskab godkendt af Danmarks Idræts-forbund. Mesterskabet præmieres med DIF's medalje i guld og DMU's medaljer i sølv og bronze. Der henvises i øvrigt til Danmarks Idræts-forbunds bestemmelser for deltagelse i DIF-danmarksmesterskaber, idet mesterskaberne i de enkelte deltagerklasser A-22

25 står åbne for danske statsborgere og udlændinge med bopæl i Danmark, der medlemmer af DMU. Der udarbejdes hvert år et sæt regler for Danmarksmesterskabet. Disse regler skal udsendes til klubberne senest den 31. marts det år mesterskabet skal køres. Reglerne skal endvidere offentliggøres i på DMU s hjemmeside Sammenhængende turneringer Der skal hvert år udarbejdes et sæt regler for afviklingen af sammenhængende turneringer, som f.eks. landspokalløb og lignende. Disse regler skal udsendes til klubberne, senest den 31. marts i det år turneringen skal køres. Reglerne skal endvidere offentliggøres på DMU s hjemmeside. 7. Løbstilrettelæggelse 7.1. Klassificering af løb Løbstype: Internationale løb: internationale løb er løb, der er anført på den internationale løbskalender - og ikke andre løb. A-Løb: Danmarks Mesterskab, Landspokal, Jysk/fynsk Mesterskab og Sjællands Mesterskab B-løb: Træningsløb (alt andet) C-løb: Hverdagsaften-træningsløb (mandag til torsdag) For ovennævnte løb betales en afgift til UEC/UCI eller DMU. Løbsafgiften opkræves af DMU. Ved internationale løb fremsendes en engelsksproget invitation til orientering og accept i UEC/UCI. Efter at løbet er accepteret af UEC/UCI, skal invitationen fremsendes til landsorganisationerne i de inviterede lande Løbsansøgning Løbsansøgning skal ske i forhold til hvilke løb der søges. - A-Løb: søges umiddelbar efter påskens banesyn, og søges året før det skal afholdes. Ansøgningen skal indeholde beskrivelser med bl.a. følgende indhold: o Løbsorganisation o Baneforhold, evt. planlagte ændringer o Kørerforhold, som ryttergård og parc ferme o Tilskuerforhold, hvor mange er der plads til, laves der tribune. o Overnatningsmuligheder o Gode argumenter for at vælge jeres bane - B-Løb: søges året før - inden den 15. oktober - indsendes af hver løbsarrangør, på særlig blanket, som forinden er udsendt fra DMU s kontor, en ansøgning med angivelse af: o hvilke løb, der ønskes o på hvilke tidspunkter, der ønskes kørt B-løb kan søges senere, men skal være DMU s kontor i hænde senest 6. uger før løbet. A-23

26 - C-Løb: skal meddeles senest 4 uger før til DMU s kontor - Internationale løb skal søges i samarbejde med DMU/SK-BMX, og skal søges i henhold til de tidsfrister, som er givet af UEC/UCI. Ansøgningerne indgår i en årlig behandlingsprocedure, der forestås af Sportskommissionsbestyrelsen for BMX. Den færdige løbskalender offentliggøres i Motorbladet, samt på DMU s hjemmeside Propaganda-arrangementer En klub må arrangere indtil 4 propaganda-arrangementer pr. år. Et propagandaarrangement skal anmeldes til DMU, senest 2 uger før arrangementets gennemførelse. Ved et propaganda-arrangement skal den arrangerende klub anvende klubcykler med licens Løbstilladelser Der skal ved et stævne af type A eller B, altid foreligge en officiel skriftlig tilladelse til stævnets afholdelse, udstedt af DMU. Ved løb med betalende publikum, er tilladelsen en egentlig løbstilladelse. Ved andre løb, består løbstilladelsen af en underskreven banesynsattest (se afsnit 2.9). Løbstilladelsen og de godkendte tillægsregler, sikrer dommeren, at DMU s godkendelse af stævnet foreligger, og at der er tegnet løbsforsikring for det pågældende stævne. Løbstilladelsen gælder alene for den arrangør, det stævne og den bane, den er udstedt til. For at opnå løbstilladelse skal der til DMU, indbetales den for det pågældende stævne fastsatte løbsafgift, senest 1 måned før stævnets afholdelse. Satserne for løbsafgift varierer fra løbstype til løbstype, og fastsættes fra år til år. Afgifterne offentliggøres normalt i Motorbladets december nr. Det er meget vigtigt, at man sørger for at have både løbstilladelsen og banesynsattest i orden. I modsat fald er stævnet nemlig ikke godkendt af DMU og helt uden forsikringsdækning Tillægsregler Tillægsregler til et stævne af type A eller B skal indberettes via DMU s intranet til godkendelse senest 4 uger før løbets afholdelse, og skal indeholde alle nødvendige supplerende bestemmelser for det pågældende arrangement. Såfremt tillægsreglerne indsendes efter 4-ugersfristens udløb, beregner DMU sig et ekspeditionsgebyr på 500kr., der skal betales af arrangøren. De til godkendelse indsendte eksemplarer af tillægsreglerne skal være forsynet med arrangørens og stævnelederens underskrifter, og skal i øvrigt udfærdiges på DMU s obligatoriske blanketter, hvor samtlige relevante punkter skal udfyldes. Arrangøren kan, i nødstilfælde, supplere tillægsreglerne med yderligere bestemmelser, hvis dette efter udarbejdelsen viser sig påkrævet. Sådanne yderligere bestemmelser skal offentliggøres for alle stævnedeltagere, og de kan kun træde kraft, hvis de godkendes af den ved stævnet fungerende dommer. Det påhviler arrangøren, at underrette eventuelt indbudte udenlandske kørere om tillægsreglerne og det danske reglements særlige bestemmelser, for det pågældende stævne. Ved stævner af type C, indsendes oplysninger om tid og sted, samt navnet på den ansvarshavende stævneleder, til DMU s kontor senest 4 uger før løbets afholdelse. A-24

27 7.5. Entré (publikumsløb) Der må ikke opkræves entré af publikum med mindre dette er bekendtgjort i stævnets godkendte og offentliggjorte tillægsregler. Indehavere af DMU s legitimationskort eller frikort har uanset ovenstående, gratis adgang til BMXstævner m. m Anmeldelse Enhver anmeldelse til deltagelse i stævner skal ske med tydelig angivelse af klasse, kørernummer, navn, klub, fødselsdato og licensnummer, samt evt. sponsor- eller teamnavn.. Anmeldelse skal ske klubvis via anmeldelsesblanket med liste af klubbens kørere. Blanketten findes på DMU s hjemmeside. Efteranmeldelsesgebyr kan opkræves når dette er bekendtgjort i stævnets godkendte og offentliggjorte tillægsregler. Anmeldelse til internationale stævner skal ske via DMU s kontor, senest på den fastsatte dato fra DMU Afmelding Hvis en kører bliver forhindret i at deltage i et løb, som vedkommende er anmeldt til, skal arrangøren straks underrettes. Hvis tilmeldingsfristen er overskredet skal startgebyr betales alligevel Udeblivelse Enhver kører, der uden at angive nogen grund herfor, udebliver fra et løb, han er anmeldt til, kan indberettes til DMU, der herefter vil tage stilling til, hvad der videre skal ske. Det samme gælder en kører, der er til stede ved et stævne, men uden gyldig grund undlader at komme til start eller i utide forlader stævnet uden at have opnået tilladelse fra stævnelederen. En kører, der ankommer for sent til et stævne, skal overfor dommeren angive grunden hertil, hvorefter dommeren afgør, hvad der videre skal ske Aflysning af løb Såfremt der er ledige dage kan et stævne flyttes til en anden dato ved at indsende en skriftlig anmodning til DMU senest 4 uger før løbsdagen. Ved aflysning af et stævne, påhviler det arrangøren at give deltagere og DMU's dommer meddelelse om aflysningen. 8. Samarbejde med Ungdomsringen Med Landsforeningen Ungdomsringen er der etableret et samarbejde, der indebærer, at BMX-kørere under Ungdomsringen og DMU kan deltage i træning og løb hos hinanden. a. Alle BMX-kørere under Ungdomsringen og DMU kan deltage i træninger og løb hos hinanden. DMU-kørere kan hos Ungdomsringen deltage i alle løb eksklusive landsdels- og DM-afdelinger. Det er dog op til de enkelte klubber under Ungdomsringen om de ønsker deltagelse af DMU-kørere. b. Hos DMU kan Ungdomsringens kørere deltage i alle løb eksklusive DM. c. Når man deltager i hinandens løb, betaler man samme tilmeldingsgebyr som alle andre, og man deltager på lige fod. d. Sikkerhed: Ungdomsringens hhv. DMU s kørere, skal hver især følge egne regler for cykel og påklædning. A-25