Sygehuse Holbæk Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Nykøbing Falster Sygehus Præhospitalt Center Psykiatrien Roskilde og Køge Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygehuse Holbæk Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Nykøbing Falster Sygehus Præhospitalt Center Psykiatrien Roskilde og Køge Sygehus"

Transkript

1 Bilag Kommuner Faxe Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Sygehuse Holbæk Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Nykøbing Falster Sygehus Præhospitalt Center Psykiatrien Roskilde og Køge Sygehus Ældre- og Handicapråd Handicaprådet Sorø Kalundborg Ældreråd Lejre Ældreråd Næstved Ældreråd Regionsældrerådet Region Sjælland Seniorrådet Køge Slagelse Ældreråd Ældrerådet Sorø Interesseorganisationer Arrangement for bruger- og pårørende den 8. september 2014 Dansk Psykolog Forening Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland Danske Fysioterapeuter Diabetesforeningen Hjerteforeningen Institut for Menneskerettigheder Jordmoderforeningen Sjællandskreds Kræftens Bekæmpelse PLO Sjælland Ældresagen

2 Andet Presseklip Arrangement for fagprofessionelle vedr. implementering af ny sundhedsaftale den 3. september 2014 Det tværgående projekt Patientrettet forebyggelse på sygehusene, KRAM koordinatorerne

3 Kommuner

4 Høringssvar vedrørende udkast til Sundhedsaftalen Hermed fremsendes høringssvar fra Faxe Kommune vedrørende udkast til Sundhedsaftalen Høringsudkastet har været til politisk behandling i Social og Sundhedsudvalget den 27. august 2014 og ved Ældrerådet den 8. september Faxe Kommune finder det er positivt at: - Udkastet har nogle ambitiøse målsætninger. - Der er fokus på det, der er relevant i sundhedsaftaleregien, nemlig det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. - Aftalen lægger op til mulighed for indsatser, med fælles analyseindsats og samlet økonomisk perspektiv på tværs af sektorer. - Der er fokus på den rehabiliterende tankegang. - Der er fokus på lige mulighed for adgang til sundhedstilbud uanset socialstatus. - Der er fokus på samarbejdet centeret omkring borgerens samlede plan. - Der er fokus på dobbeltdiagnoser: Behandling af borgere med både psykiatriske og somatiske lidelser og Koordineret indsats for borgere, hvor misbrugsproblematikker indgår. - Der er fokus på IT-understøttelsen på tværs af sektorerne. Faxe Kommune lægger yderligere vægt på: - At kommunernes forebyggelsesopgave kun kan lykkes, hvis den almene praksissektor og sygehusene lever op til kravet om fleksibilitet på lige fod med kommunerne. Vi noterer med stor tilfredshed, at aftalen lægger vægt på samarbejde omkring borgeren, men uden forpligtende rammer kan det i praksis være udfordrende at sikre en glidende overgang fra en aftale med tidsvarsler til en åben aftale baseret på konsensus. Der bør tænkes i at lave forpligtende samarbejdspunkter eller præmisser for samarbejdet således at samarbejdspraksisser bliver styrket på sigt. - At det er problematisk, at værktøjskassen ikke er en del af høringsudkastet. Værktøjskassen er et vigtigt værktøj i fastlæggelsen af serviceniveauer særligt på tværs af sektorerne og er derfor et vigtigt redskab i implementeringen af aftalen og de praksisser den berør.

5 - At der er fokus på samarbejdet med lægerne. En stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommunen. Det er vi meget opmærksomme på og ønsker, at der er klare linjer for samarbejdssnitfladerne mellem parterne. Særligt i forhold til hvad der er forpligtende og hvad der skal honoreres. - Der sker et større og bredere samarbejde og opgaveglidning mellem kommunerne, almen praksis- og sygehussektoren. Dette betyder, at grænsen mellem behandling, pleje og omsorg bliver mere udflydende. Fleksibilitet er hjørnestenen i at samarbejdet mellem sektorerne skal kunne fungere. Faxe Kommune mener, at det en forudsætning for opgaveoverdragelse til primærsektoren, at: o At kommunen har kapacitet og faglig viden til at håndtere opgaven o At lægedækningen og den faglige viden i almen praksis er tilstrækkelig, så hjemmesygeplejersken kan få lægefaglig bistand, når der er behov o At kapaciteten på sygehusene er tilstrækkelig til, at deltage i en kvalitativ kontakt mellem kommunen, sygehus og almen praksis - Samarbejdet bør fortsat være styrket via formaliserede fora som eksempelvis KLU for at sikre kommunikationen på tværs af sektoren. Faxe Kommune ser frem til fremadrettede samarbejde. Med venlig hilsen Tina Norking Centerchef Center for Sundhed og Pleje

6 Holbæk Kommune Sundhedscenter 0899 Kommuneservice Dato: Sagsb: Hanna Vestenaa Til Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland Sagsnr: 14/22831 Dir.tlf: Høringssvar på udkast til Sundhedsaftalen i Region Sjælland Holbæk Kommune har modtaget udkast til ny Sundhedsaftale mellem Region Sjælland og kommunerne. Indledningsvis er det Holbæk Kommunes opfattelse, at udkastet har en række gode overordnede visioner. Sundhedsaftalen vurderes at være et vigtigt skridt på vejen mod at kommuner, sygehuse og praktiserede læger arbejder ud fra et fælles ansvar for borgerens sundhed. Herunder at borgeren oplever en ligeværdig behandling og har mulighed for at tage ansvar for egen sundhed. Holbæk Kommune tillægger det samtidig stor betydning at - Sundhedsaftalen understøttes af en række fælles projekter, der skal udvikle det tværsektorielle samarbejde og understøtte fælles planlægning - Sundhedsaftalen fokuseres på at inddrage yderste led i implementering, og i sidste ende for at sikre borgeren den bedste behandling - Sundhedsaftalen understøtter at IT øvrige digitale arbejdsgange kan tale sammen på tværs af sundhedssektorer og andre sektorer fx arbejdsmarkedsområdet og det sociale område - Samarbejdet ikke kun baseres på værktøjskasser og instrukser men også sikrer relationsdannelse og god kommunikation mellem sektorerne. I den forbindelse vil vi gerne nævne det fælles ph.d. projekt med Regionen, Holbæk Sygehus og RUC om kommunikationen mellem fagpersoner, patienter og pårørende i forbindelse med ældre borgeres udskrivning. Det er vores opfattelse, at projektet viser at de gode intentioner og instrukser i sundhedsaftalen har dårlig effekt, hvis der ikke samtidig er skabt gode relationer. Det konstateres med tilfredshed at børn med psykiske sygdomme er nævnt i aftalen. Det anbefales, at børn med somatiske sygdomme også fremgår tydeligt.

7 Der er tilfredshed med, at der udvikles forløb, hvor pårørende til særlige patientgrupper får hjælp. Herudover anbefales at få en beskrivelse af, at der er fokus på de pårørendes inddragelse, når en borger er syg. En inddragelse, hvor der må forventes en aktiv medvirken i både sygdomsudredning og behandling. Dette er ud fra tendensen, at de pårørendes opgaver/ansvar for sine egne generelt forventes at blive tydeligere de kommende år. Behandlet på møde i Udvalget for Voksne, Holbæk Kommune den 26. august 2014.

8 NOTAT Høringssvar vedrørende Sundhedsaftalen for Region Sjælland DATO 10. september 2014 SAGSNR. Fælles om bedre sundhed - et ambitiøst mål Kalundborg Kommune finder visionen og de overordnede mål for Sundhedsaftalen for Region Sjælland meget relevante og støtter disse. Det er positivt at somatik og psykiatri sidestilles i aftalen, så der kommer mere fokus på psykiatrien. Ambitiøse mål - realistisk implementering Aftalen er meget ambitiøs, og det vil kræve en meget stor indsats fra både regionerne, kommunerne og almen praksis at få opfyldt målene i aftalen. Kalundborg Kommune er enig i at der skal være en ambitiøs målsætning. Konkret mener vi dog at der skal prioriteres yderligere i de opstillede mål. Det er bedre at komme igennem med en fuld implementering af et mindre antal mål end at opstille så mange konkrete mål at den reelle implementering mislykkes. En borger - én plan Det er meget positivt, at der lægges stor vægt på sammenhæng på tværs af sektorerne og smidighed i samarbejdet. Men det stiller store krav til alle parter om at kommunikerer rettidigt og relevant, og det er vigtigt at der udarbejdes brugbare redskaber til at sikre koordinering omkring samarbejdet. Dette gælder især de meget komplicerede og komplekse forløb f.eks. hvor borgerens samlede situation (forsørgelsesgrundlag samt fysisk og psykisk formåen) pludselig er ændret eller kronikere med diverse følgesygdomme. Det er vigtigt, at det tænkes ind i den praktiske implementering af aftalen, hvordan vi koordinerer indsatsen omkring borgere, der behandles på sygehuse udenfor Region Sjælland. Opgaveoverdragelse Et andet meget vigtigt fokusområde er opgaveoverdragelsen. Udviklingen omkring det nære sundhedsvæsen gør, at flere opgaver flyttes fra sygehuset til kommunalt regi eller almen praksis. For at sikre en høj kvalitet i behandlingen og plejen af borgerne, er det afgørende at der opsættes meget klare rammer for overdragelse af opgaver herunder afsættelse af realistiske tidsrammer og tydeliggørelse af den kompetenceudvikling som overdragelsen forudsætter. Kalundborg Kommune mener, at der skal beskrives en mere konkret og effektiv proces for aftalt opgaveoverdragelse, og at det skal fremgå hvordan vi sikrer at uplanlagt opgaveglidning undgås. Kontak t Sagsansvarlig: Janne Kunchel Lorenzen Sundhedsstaben Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /4

9 NOTAT Borgere med behov for ledsagelse I afsnittet omkring borgere med behov for ledsagelse (s. 31) beskrives de særlige behov f.eks. ved indlæggelse af patienter fra 108 sociale botilbud. Det fremgår ikke tydeligt af teksten, om der lægges op til en ændring af opgavedelingen, herunder det økonomiske ansvar, mellem regionen og kommunerne. Kalundborg Kommune forudsætter at den nuværende økonomiske ansvarsfordeling er uændret, og ønsker at dette præciseres. Værktøjskassen Kalundborg Kommune konstaterer, at værktøjskassen ikke er sendt i høring og tager derfor forbehold for indholdet i denne. It og digitale arbejdsgange Kalundborg Kommune finder det meget positivt, at der i aftalen lægges meget vægt på vigtigheden af velfungerende sundheds-it og digitale arbejdsgange. Dette er helt essentielt for samarbejde på tværs af sektorerne. Det er i aftalen fremhævet, at en af de konkrete indikatorer, der vil blive mål på er, at vores kommunikation foregår elektronisk, relevant og rettidigt (s. 10 punkt 3). Dette støtter vi op om. Derfor mener vi også, at hvis vi skal sikre en effektiv kommunikation og høj kvalitet i opgaveløsningen i forbindelse med sektorovergange, må det være et krav at hjemmefødselsordningen og den private fødeklinik i Regionen skal levere elektronisk fødselsanmeldelse på lige fod med sygehusenes fødesteder. Formulering under afsnittet "Private sygehuse og andre private leverandører" (s. 47) "Når Regionen eller en eller flere kommuner indgår aftale med en privat aktør, har vi en forpligtigelse til at sikre, at den private aktør lever op til sundhedsaftalen i den udstrækning det er relevant", bør derfor omformuleres. Social ulighed i Sundhed Visionen om at sundhedsaftalen skal bidrage til at reducerer ulighed i sundhed, er en meget ambitiøs, men også meget væsentlig vision. Vi ser frem til at arbejde med denne udfordring, hvor det kommunale kendskab til borgerne og mulighed for indsats i lokalområdet kan være med til at understøtte den enkelte borgers sundhedstilstand. Men det kan med fordel gøres tydeligere i sundhedsaftalen hvordan og hvornår der skal arbejdes med ulighed i sundhed. Dette kunne f.eks. gøres ved at prioriterer yderligere i målgrupperne for de forskellige indsatser. Kompetencer og relationer Der lægges i aftalen op til en styrkelse af tværsektoriel kompetenceudvikling. Kalundborg Kommune er meget enig i vigtigheden af dette. Der er fokus på, at der udarbejdes handleplaner for fælles og systematisk kvalitetsudvikling, herunder fælles begrebsarbejde, dokumentation og metoder, blandt andet tværsektorielle audits. Kalundborg Kommune er meget positive overfor dette initiativ, men pointerer, at det er vigtigt, at det anderkendes, at der er forskelligheder i sektorerne, som gør at arbejdsgangene og -procedurerne er forskellige, og kvalitetsudvikling derfor ikke altid vil kunne sidestilles i de forskellige sektorer. Det er vigtigt, at vi har fokus på fællesskabet, men med respekt for de forskelligheder der er mellem sektorerne. Genoptræning og rehabilitering Kalundborg Kommune finder det meget positivt, at der er stort fokus på rehabilitering. I sundhedsaftalen sidestilles rehabilitering og genoptræning, idet der f.eks. på s. 21 står, at "borgere kan have samtidigt rehabiliterings- og/eller genoptræningsforløb på tværs af 2/4

10 NOTAT sektorer..". Kalundborg Kommune mener ikke, at de to begreber kan sidestilles, idet genoptræning, hvis nødvendigt, er en del af et rehabiliteringsforløb. I sundhedsaftalen er fremhævet, at "Vi vil tilbyde borgere og pårørende undervisning, der giver redskaber, som øger mulighederne for at skabe et selvstændigt og meningsfyldt liv og medvirker til at forebygge tilbagefald" (s. 20). Kalundborg Kommune ønsker, at det bliver specificeret, at dette kun gælder særlige grupper af borgere (de beskrevne målgrupperne). I sundhedsaftalen står "Genoptræningsbehov er en lægeligvurdering og formidles fortsat med genoptræningsplanen. Genoptræningsforløbet iværksættes hurtigst muligt, gerne på baggrund af en fælles faglig vurdering". Kalundborg Kommune foreslår, at dette omformuleres til "Genoptræningsforløb efter indlæggelse iværksættes efter almindelig gældende klinisk praksis. Særlige forhold, der kræver afvigelse fra disse, beskrives i genoptræningsplanen." Borgere med hjerneskade Borgere med hjerneskade er en af de målgrupper der fremhæves i aftalen (s. 20). Kalundborg Kommune er meget enig i, at der er behov for særligt fokus på denne gruppe borgere, som ofte har komplekse forløb. Derfor foreslår Kalundborg Kommune at der udarbejdes forløbsbeskrivelser for denne borgergruppe (s. 28). Forebyggelse Kalundborg Kommune finder visionen om, at vi tænker forebyggelse i ethvert møde med borgeren meget relevant, og vi støtter, at der arbejdes mere systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse i alle kontakter med borgerne. I aftalen fremhæves det, at vi skal have særligt fokus på nogle borgergrupper for at reducerer ulighed i sundhed (s. 33). Dette afspejles ikke i tilstrækkelig grad i de opstillede målgrupper. Det er f.eks. ikke alle borgere med anden etnisk oprindelse end dansk, der tilhører gruppen af borgere med særligt behov. Kalundborg Kommune støtter, at der skal være særligt fokus på børn og unge. Det kan med fordel præciseres mere i aftalen hvilke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der skal arbejdes med, som er målrettet denne gruppe. De indsatser, der er beskrevet i aftalen, omhandler primært indsatser overfor borgere med kroniske sygdomme. Kalundborg Kommune er meget enig i, at det er vigtigt med et samarbejde omkring forløbsprogrammer og patientuddannelser på tværs af sektorerne. Det bør fremhæves, at når disse programmer (videre)udvikles, skal de følge de nationale programmer i det omfang af de er tilgængelige. Det fremhæves i aftalen, at patientuddannelserne baseres på Principperne for en sundhedspædagogik i Region Sjælland (s. 36). Kalundborg Kommune er enig i dette, men mener, at det bør tilføjes, at patientuddannelserne skal leve op til bedste viden og nyeste evidens på området. Implementering Kalundborg Kommune finder det meget relevant med en implementerings- og handleplan. Udover de elementer, der er beskrevet i afsnittet (s. 45), vil det være relevant, at planen indeholder interessenter. 3/4

11 NOTAT Generelle bemærkninger Flere steder i aftalen er der indsat tekst fra lovgivningen f.eks. første afsnit s. 22. Kalundborg Kommune anbefaler, at der i stedet refereres til lovgivningen, for herved at sikre, at det altid er den til en given tid gældende lovgivning, der henvises til. Det bør i større udstrækning tydeliggøres hvilke aktører, der har hvilke roller de steder, hvor ordet: Vi indgår. 4/4

12 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Høringssvar til sundhedsaftale Social- og Sundhedsudvalget i Køge Kommune har den 9. september 2014 behandlet udkast til Sundhedsaftale og har nedenstående bemærkninger. Den overordnede vision og målene er gode pejlemærker for samarbejdet omkring sundhed i Region Sjælland. Det er vigtigt, at såvel vision og mål bliver fulgt op af konkrete handlinger og indikatorer, som er relevante at måle på. Køge Kommune vil gerne se konkrete målbare resultater. Dette kan være kvantitative mål såvel som kvalitative mål, som de forskellige sundhedsaktører kan være enige i og som sundhedskoordinationsudvalget, Regionsrådet og byrådene kan følge. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Kontakt: Rasmus Baagland Direkte tlf: Mail: Opgaveoverdragelse frem for opgaveglidning Der er i sundhedsaftalen lagt op til koordinerede og fleksible forløb frem for aftaler om frister og varslinger. Det er for Køge Kommune glædeligt, at der i aftalen er lagt op til et tillidsfyldt samarbejde og smidige forløb med borgeren i centrum. Vi mener dog, at sundhedskoordinationsudvalget skal følge den fleksible samarbejdsform således, at det bliver til opgaveoverdragelse frem for opgaveglidning. Kommunernes hjemmepleje har med accellerede patientforløb oplevet flere og tungere opgaver, som det er nødvendigt at løfte efter en hurtig udskrivelse. Samtidig er sygeafdelingerne presset på produktivitet og sengepladser. Så hvordan foregår det gode udskrivningsforløb? Og har begge parter oplevelsen af koordineret og fleksible udskrivelser? Reduktion af ulighed i sundhed De politiske mål lægger op til et stærkere fællesskab om borgere/patienter med mange kontakter til sundhedsvæsenet. Køge Kommune mener, at samarbejdet bør have ekstra fokus på, hvordan der samarbejdes omkring borgere med flere sygdomme og borgere der både har fysiske og psykiske sygdomme, og at netop dette bør have ekstra opmærksomhed i såvel samarbejdsorganisationen som i de indikatorer, der måles og følges op på. Side 1/2

13 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomiske incitamenter Kommunernes bidrag til finansiering af borgernes kontakter til sundhedsvæsenet skulle give incitament til forebyggelse. Køge Kommune vil gerne investere i mere forebyggelse, hvis det kan måles på antallet af sygehuskontakter. Der er i øjeblikket ikke de store nationale erfaringer med, at en investeret krone også giver afkast. Køge Kommune vil fortsat samarbejde omkring forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, men vi mener, at sundhedskoordinationsudvalget nøje skal følge udviklingen i medfinansieringen og nationale eksempler på, at forebyggelse kan betale sig. Værktøjskassen I høringsmaterialet er der både en politisk del og en administrativ del kaldet værktøjskassen. Det skal bemærkes, at den administrative del, som er beskrevet som handlingsanvisende dokumenter, indeholder konkrete initiativer der har indflydelse på den kommunale service, fx opstartstidspunkt for genoptræning. Køge Kommune bemærker, at værktøjskassen ikke er en del af det politiske høringsmateriale og derfor kan der heller ikke svares på eventuelle ændringer i serviceniveau, som er politisk fastsat. Det opfordres til, at værktøjskassen bliver en del af den endelige beslutning af sundhedsaftalen og at der bliver gjort opmærksom på de konkrete ændringer i serviceniveau, så der kan tages politisk stilling til disse. Jeppe H. Lindberg / Svend Tabor Side 2/2

14 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Tina F. Nicolaisen D E Dato: 2. september 2014 J.nr.: 13/19961 Høringssvar til Sundhedsaftale 3.0 fra Lejre Kommune Det er Lejre Kommunes vurdering at Sundhedsaftale 3.0 i sin helhed, er en strategisk og administrativ god aftale for et fortsat og fremtidigt styrket samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen konsoliderer de 2 tidligere sundhedsaftaler. Det er positivt og understøttende at indsatsområderne i de tidligere sundhedsaftaler bevares i den nye aftale, da en lang række aktiviteter og initiativer er igangsat på baggrund heraf og som derfor kan understøtte arbejdet i den nye sundhedsaftale. Med midler fra sidste års ældremilliard har Lejre Kommune igangsat en lang række indsatser som understøtter intentionerne i den nye sundhedsaftale og med dette års ældremilliard vil Lejre Kommune ligeledes iværksætte en lang række nye projekter og aktiviteter, som ligger i tråd med den nye sundhedsaftales visioner og mål. Lejre Kommune er således godt klædt på til at efterleve sin del af den kommende sundhedsaftale. Dog er der områder i Sundhedsaftale 3.0, hvor der, efter Lejre kommunes vurdering, ligger nogle faglige, organisatoriske og økonomiske udfordringer. Den fortsatte udvikling inden for behandlings- og plejeindsatsen i sundhedssystemet kræver høj faglig specialisering også i kommunalt regi, hvilket kræver øgede sundhedskompetencer hos plejepersonalet, terapeuter og sygeplejersker. Selvom Lejre Kommune finder det positivt, at kommunerne skal kunne håndtere flere specialiserede sundhedsopgaver, er det en økonomisk, tidsmæssig og organisatorisk udfordring, at skulle sikre det høje og specialiserede kompetenceniveau. Lejre Kommune er bekymret for, om det er muligt at opgradere alle faggrupper inden for plejeområdet.

15 Ligeledes er det øgede fokus på den tværgående og tværsektorielle indsats omkring rehabiliteringsopgaven et område Lejre Kommune skal have særligt fokus på, for at kunne efterleve intentionerne i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalens fokus og målsætninger omkring samarbejdet med borger, pårørende og netværk omkring rehabiliteringsopgaven er væsentligt og positivt, men kræver kompetencer, tid og ressourcer at efterleve. På det helt konkrete plan, har Lejre Kommune en bemærkning til afsnittet vedr. Borgere med behov for ledsager, hvor der henvises til en række paragraffer men ikke 85, hvilket Lejre Kommune mener skal medtages, da der også kan være borgere på denne, som kan have behov for ledsager. Lejre Kommune ser frem til det forestående samarbejde omkring og implementering af Sundhedsaftale 3.0 Side 2 af 2

16 Notat Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø 3. september Lolland Kommune Ældre & Sundhed Kontaktperson Grete Breinhild Ældre- & Sundhedschef Høringsvar fra Lolland Kommune vedr. udkast til Sundhedsaftale i Region Sjælland Lolland Kommune anerkender det udkast til Sundhedsaftalen i Region Sjælland, som er udsendt af Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland. Indholdsmæssigt har kommunen ingen kommentarer, da udkastet er udarbejdet af en række af fagpersoner fra region, kommune og praksissektor, som har viden og erfaring med området. Det glæder os, at princippet om en borger, én plan er et mål i sundhedsaftalen, og det samtidigt betyder klarhed om roller, ansvar og opgaver i det borgernære sundhedsvæsen. En rettidig og velkoordineret indsats, hvor det faglige ansvar for borgerens forløb hele tiden er tydeligt placeret. Udarbejdelse af yderligere forløbsbeskrivelser vil også give en bedre og ensrettet behandling for endnu flere patientgrupper. Det anerkendes ligeledes, at de nye forløbsbeskrivelser tager udgangspunkt i flere, at de patientgrupper, som vi af erfaring ved, har komplekse og svære lidelser. Endeligt glæder vi os over, at sundhedsaftalen ikke kun er en vision, men at målene i aftalen bliver fulgt op af en årlig opfølgning på 10 konkrete indikatorer for samarbejdet. På vegne af Lolland Kommune Klaus Marius Hansen Direktør Side 1/1

17 Region Sjælland Kvalitet & Udvikling Center for Sundhed Næstved Kommune Dato Sagsnr G CPR-nr. Sagsbehandler Dorthe Berg Rasmussen Næstved Kommunes høringssvar vedr. Udkast til sundhedsaftale mellem Regionsrådet og de 17 kommuner i Region Sjælland. Tak for udkast til ny sundhedsaftale, som er læst med interesse i Næstved Kommune. Udkastet har været drøftet i relevante fagudvalg, d.v.s. Sundheds- og Psykiatriudvalg, Omsorgsudvalg, Beskæftigelsesudvalg og Børne- og Skoleudvalg. Fagudvalgene har primært forholdt sig til den politiske del af sundhedsaftalen og følgende bemærkninger er fremført: Fortsat behov for et fokus på forankring, implementering og sammenhæng. At det forudsættes, at det beskrevne samarbejde som minimum er udgiftsneutralt i forhold til de udgifter kommunen har på området i dag. Fra faglig / administrativ side påpeges det uhensigtsmæssige i, at Værktøjskassen ikke indgår i høringsmaterialet, da beskrivelser / aftaler i denne er af betydning i forhold til fastlæggelse af serviceniveauer og snitflader. Side 1 af 2

18 Venlig hilsen Dorthe Berg Rasmussen Centerchef for Sundhed.

19 Odsherred kommune den 12. september 2014 Til Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Høringssvar fra Odsherred kommune vedrørende udkast til Sundhedsaftale Den politiske aftale Aftalens vision om flere gode og sunde leveår til borgerne i Region Sjælland er en god overordnet vision, der er målbar, for så vidt angår middellevetiden. Imidlertid kan det være mere vanskeligt, at definere og måle begrebet gode leveår. Vi skal derfor foreslå, at vi i den videre proces inddrager borgere og organisationer i denne begrebsafklaring, så det kan gøres til genstand for en måling dels løbende og ved den kommende sundhedsprofil. Ligeledes skal vi foreslå, at borgere, patientorganisationen m.v. inddrages i processen med fastlæggelse af indikatorer og metode vedrørende måling af sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Målet om mere sundhed for de samme penge, skal vi foreslå omskrives til: mere sundhed for pengene. Vores argument for dette begrundes i 2 forhold. Det ene er, at sundhedsaftalen i høj grad er rettet mod medarbejdere i sundhedsvæsenet, for hvem det er vigtigt, at få ejerskab til aftalen. I et presset sundhedsvæsen kan formuleringen virke provokerende, og i virkeligheden er det de enkelte års budgetaftaler, der fastlægger økonomien. Det andet er, at vi i forbindelse med de økonomiske prioriteringer ønsker et mere skarpt fokus på forebyggelse, metoder for mere lighed i sundhed og borgernes mulighed for at tage vare på egen sundhed en klar balance mellem borgerens ansvar og sundhedsvæsenets ansvar. Sidst, men ikke mindst, ønsker vi, at aftalen holder fokus på udvikling af effektive behandlingsmetoder på tværs af sektorer at undgå kassetænkning og i stedet have et patient/borger perspektiv og et samfundsøkonomisk perspektiv. De økonomiske styringsredskaber, herunder økonomiske incitamenter og finansieringsmodeller bør revurderes i aftaleperioden, ligesom man bør hylde det princip, at den der bestiller, også er den, der betaler. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at holde fokus på begrebet aftalt opgaveoverdragelse, så opgaverne ikke blot siver ned i systemet uden at være finansieret. Princippet, om at parterne ikke lover ydelser på hinandens vegne, er også vigtigt at have i fokus. Tværgående temaer Kommunikation er kittet i samarbejdet og en forudsætning for et sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. Vi har store udfordringer med IT- kommunikation mellem sektorer, hvorfor løsning på disse udfordringer bør have højeste prioritet. Vi bemærker med undren, at Lighed i sundhed ikke har en selvstændig overskrift under afsnit om de tværgående temaer, hvilket ellers indgår i Sundhedsstyrelsens vejledning.

20 Forebyggelse Forebyggelsen bør have en mere central rolle i alle dele af sundhedsaftalen med mere fokus på den tidlige indsats hos børn, unge og familier samt de særligt udsatte borgere. Lige såvel bør sundhedsprofilen udvides til også at omfatte børnesundhed. Regionens rådgivningsforpligtigelse og samarbejdet med de praktiserende læger om forebyggelsen bør præciseres. Der bør endvidere indarbejdes en plan for metodeanvendelse med henblik på at indfri visionen om mere lighed i sundhed. I forbindelse med de kommunale forebyggelsestilbud udgør det forhold, at borgerne selv skal finansiere transport en barriere for brug af tilbuddene. Det anbefales derfor, at region og kommuner i fællesskab finder en løsning på transportproblemet. Vi hylder princippet om tidlig opsporing af sundhedsproblemer, men efterlyser imidlertid forslag til metode(r), der kan anvendes på tværs af sektorer. Behandling og pleje Vi bakker op om vores fælles proces frem mod et styrket dialogbaseret samarbejde med udviklingen af de fælles værktøjer herunder forløbsbeskrivelser, udarbejdelsen af en fælles plan for borgerens forløb med inddragelse af borgeren og borgerens netværk. Opstilling af fælles mål for indsatsen, hvor der er en klar rollefordeling og klarhed over kommunikationsvejene. I den forandring, hvor varsler ved indlæggelser og udskrivelser erstattes af de nye aftaler om forløbsbeskrivelser, ser vi flere udfordringer. Fra at gå fra konkret definition af ikke-kompliceret og kompliceret udskrivelse med tidsfrister gældende for sygehuse og kommune over til en dialogbaseret form, kan der opstår væsentlige fareelementer for det gode samarbejde de to sektorer imellem. I spidsbelastede perioder kan der opstå flaskehalse og forskellige tolkninger af begrebet rettidighed og parternes forståelse af hinandens virkelighed. Endvidere kan der opstå tvivl om begrebet færdigbehandlet patient, og hermed også tidspunktet for kommunernes finansiering af færdigbehandlede indlagte patienter. Vi foreslår derfor, at der etableres en fælles målemetode for færdigbehandling særligt ved de komplicerede udskrivelser. Dertil vil en konkret implementeringsplan for overgangen til det dialogbaserede samarbejde være ønskværdig. Dels indeholdende faste rammer for dialogen omkring borgeren (fx fast dagligt tidsrum), suppleret med fælles begrebsafklaring, og dels en tidsplan for, hvordan man går fra de fastlagte tidsfrister over til dialogbaseret samarbejde. Endvidere foreslår vi, at der er fokus på det fortsatte arbejde med forløbskoordination og forløbsledelse i de særlig komplicerede forløb. En funktion, som har ledelseskompetence til at træffe beslutninger på tværs af sektorer, og som kan udvikle samarbejdet konstruktivt i takt med opfyldelse af sundhedsaftalens overordnede mål: En borger en plan. Forløbskoordinatoren ville fx skulle facilitere, og lede, en udskrivelsesproces, og være i besiddelse af ledelsesværktøjer og sundhedsfaglig baggrund til at træffe nødvendige og relevante beslutninger.

21 Det er i særdeleshed vigtigt, at der ikke bliver begrebsforvirring eller diskussionsemner, som frontpersonalet, på såvel sygehuset som i kommunen selv skal løse fra patient til patient. Frygten er her, at det dialogbaserede samarbejde, ikke vil lykkes i tilstrækkelig grad uden de nævnte mere klare begrebsafklaringer og aftalte rammer for dialog. Genoptræning og rehabilitering Som nævnt under behandling og pleje omkring det dialog baserede samarbejde, skal vi ligeledes her foreslå at vi i fællesskab udarbejder en implementeringsplan om de konkrete rammer for dialogen for at optimere brugen af ressourcer og forløbet omkring borgeren. I den kommende bekendtgørelse om genoptrænings- og rehabiliteringsplaner sker der en opdeling af planerne på 4 niveauer med en beskrivelse af krav til faglighed og samarbejde m.v. Planerne skal være lægefagligt begrundet, og udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. Lægen, der har ansvaret for udarbejdelsen af planerne, har således også kompetencen eller myndighedsfunktionen for bestemmelsen af borgerens indplacering på et af de 4 niveauer, og er dermed bestemmende for det kommunale serviceniveau. Indsatsen omkring genoptræning/rehabilitering skal naturligvis forankres der, hvor ressourcerne kan løfte opgaven således, at borgerne ikke mærker en kvalitetsforringelse, men derimod en kvalitetsforøgelse. Vi ser, at der også her vil være et stort behov for tværsektoriel koordinering og dialog, hvorfor vi foreslår, at kommunerne inddrages i processen med udarbejdelsen af rehabiliteringsplaner på specialiseret niveau, og at der med henblik på at udvikle en fælles forståelse for fastlæggelsen af de faglige begreber aftales rammer, og evt. fælles skolebænk, med fokus på bedst mulige implementering hen over hele sundhedsaftalens aftaleperiode. Værktøjskassen Vedrørende Værktøjskassen, der er beskrevet som handlingsanvisende dokumenter, indgår der i denne en fastlæggelse af serviceniveauer, dels metoder og processer for det forpligtigende samarbejde, men også konkrete serviceparametre vedrørende borgernes service fx opstartstidspunkt for genoptræning, såvel som metodeforslag generelt. Det er derfor uheldigt, at Værktøjskassen ikke har været en del af høringsmaterialet, idet serviceniveauerne har økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne. Vi skal derfor foreslå, at der sker en bred inddragelse af kommunerne i det videre arbejde med udviklingen af Værktøjskassen. Endvidere skal vi foreslå, at der sker en systematisk opfølgning vedrørende om de enkelte dele i Værktøjskassen virker efter hensigten, og at der foretages de nødvendige justeringer, ligesom vi skal anbefale, at Værktøjskassen indeholder en plan for implementering, idet det næppe er realistisk at alle processer m.v. virker fra dag 1. Med venlig Hilsen Gitte Løvgren Direktør

22 Udkast til Sundhedsaftale for Region Sjælland Høringssvar fra Slagelse Kommune Att.: Kvalitet & Udvikling Slagelse Kommune fremsender hermed samlet høringssvar med bemærkninger fra henholdsvis politisk, administrativt og brugerniveau. Folkesundhed - Center for Sundhed og Omsorg Birgitte Rubæk Sørensen 12. september 2014 Bemærkninger fra politisk niveau: Den 13. august 2014 blev der afholdt fælles orienteringsmøde for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget, Sundhedsog Seniorudvalget og Uddannelsesudvalget om Sundhedsaftale og bemærkningerne fra drøftelsen er herefter blevet politisk godkendt. Vedrørende målet om: En borger én plan er det væsentligt, at der arbejdes med koordinering af det enkelte borgerforløb mellem de forskellige sektorer og aktører til gavn for borgeren. Bemærkninger: Indsatserne Udarbejdelse af forløbsbeskrivelse for rehabilitering mhp. at styrke samarbejdet om fælles målsætninger på tværs af sektorer og forvaltningsområder samt Udvikle et værktøj til borgerens eget overblik over forløb og aktører. Værktøjet indeholder fælles mål og aftaler, og er Borgerens plan er begge eksempler på indsatser, der understøtter og sikrer koordinering og sammenhæng i de enkelte forløb på tværs af sektorer jævnfør oversigt Sundhedsaftalen fordelt på mål. Et integreret og borgernært sundhedsvæsen er det vigtigt at arbejde for at ensarte IT-systemerne. Bemærkninger: De fleste af indsatserne, som fremgår af oversigten arbejder hen imod fælles IT-værktøjer, og at den elektroniske kommunikation på tværs af sektorer bliver etableret. Som eksempler kan indsatserne Udmønte Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange og Udrulle FMK (Fælles Medicin Kort) i alle sektorer nævnes jævnfør oversigt Sundhedsaftalen fordelt på mål. Mere sundhed for de samme penge skal der være stor opmærksomhed på dette set i lyset af, at kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering stiger år for år.

23 Bemærkninger fra administrativt niveau: Generelle bemærkninger Sundhedsaftalens fokus er meget på sygdom, den psykosociale dimension (livssituation og levevilkår) er ikke så fremtrædende. Der udtrykkes bekymring for, at sammenhængen mellem levevilkår og sundhed (ulighed i sundhed) ikke er tydelig nok, som et fælles fokus for de tre sektorer. I mødet med borgeren er det væsentligt, at der ikke alene fokuseres på sygdom, men også er blik for hele borgerens situation, og på hvad der er meningsgivende for den enkelte. Side2/5 Fælles kompetenceudvikling på tværs af de tre sektorer er en væsentlig forudsætning for at skabe et fælles afsæt for mødet med den enkelte borger, og for at sikre sammenhængen i det tværsektorielle samarbejde. Eksempler på temaer for fælles kompetenceudvikling kan være det anerkendende møde med borgeren og dennes pårørende, det relationelle møde samt relationel koordinering. Den færdige værktøjskasse burde have været med i høringsmaterialet, idet den indeholder de konkrete samarbejdsaftaler på tværs af de tre sektorer. Aftalen er meget ambitiøs i forhold til fx kommunikation. Forudsætningen for, at mange af tiltagene i sundhedsaftalen kan realiseres er, at den elektroniske kommunikationen fungerer på tværs af sektorer og understøttes af it-systemer der kan kommunikere med hinanden, når der fx udveksles oplysninger på tværs af sektorer. Derfor bør den elektroniske kommunikation være et hovedfokus. Positivt at psykiatri ligestilles med somatikken i aftalen, men der er en bekymring for om området fremstår tydeligt nok i aftalen. Bemærkninger til den politiske aftale Det er vigtigt, at det tværfaglige samarbejde kommer til at fungere i praksis. Det kræver respekt og forståelse for hinandens arbejdsvilkår samt tillid til hinandens kompetencer. Positivt at målene i den politiske aftale er blevet mere borgerrettede, og at der er tydelig sammenhæng i mellem vision, mål og indsatser. Det er vigtigt, at vi understøtter den tværsektorielle forskning og stiller data til rådighed. Et øget fokus på tværsektoriel forskning falder fint i tråd med at sikre overgangene mellem sektorerne samt frembringe praksisbaseret evidens i forhold til kvalitet i opgaveløsningen og brugeroplevelsen m.v.

24 Bemærkninger til den administrative udmøntning af den politiske aftale Tværgående temaer: Det hilses velkomment, at krav om varslinger ikke er beskrevet så rigidt, som i de tidligere aftaler, men det stiller øgede krav til tidlig og god dialog og kommunikation. Vi kan være bekymrede over, at varsling om udskrivelse ophører, da det kan give et øget pres på hjemmesygeplejen, når de ukomplicerede borgere udskrives. Side3/5 Indsatsområde Genoptræning og rehabilitering: Positivt at der i aftalen anlægges en rehabiliterende og recovery tilgang, samt at der anvendes fælles referenceramme og tilgang til borgeren. Det er begyndelsen til et fælles sprog, der smidiggør samarbejdet. Vigtigt med sammenhæng mellem udviklingen af de forskellige screeningsværktøjer i de forskellige sektorer, så vi får et fælles niveau. Indsatsområde Behandling og pleje: I bestræbelserne på at opnå et integreret og borgernært sundhedsvæsen, der er sammenhængende 24-7, og hvor opgaverne flyttes, skal der være opmærksomhed på kommunernes forudsætninger for at indfri nye krav. Det er således væsentligt, at adgangen til lægelige kompetencer sikres i såvel sundhedsaftale som praksisplan. Vedr. bedre samarbejde i forhold til de demente: kravet om at plejecentrene skal stille personale til rådighed er udfordrende. Der bør være stor opmærksomhed rettet mod at udbrede elektronisk kommunikation på psykiatriområdet. Det er en nødvendig forudsætning for et optimalt samarbejde også i forhold til de borgere der udskrives fra sygehuset. Indsatsområde Forebyggelse: KRAM-koordinatorer på sygehusene kan måske resultere i flere henvisninger, her er det nødvendigt med en stratificeringsmodel i forhold til hvem der skal videre i fx et kommunalt tilbud. Temaet ulighed i sundhed er implicit i aftalen, og det er vigtigt at rette opmærksomhed mod dette tema. Opsøgende sundhedsindsatser på ungeområdet er vigtige fx i forhold til psykisk sygdom. Udviklingsprojekter: Det er hensigtsmæssigt, at forankre tværsektorielle udviklingsprojekter på TSS/TSP/TSB niveau, da det i højere grad sikrer den nødvendige ledelsesmæssige opbakning, prioritering og implementering.

25 Bemærkninger fra brugerniveau: Slagelse Kommune afholdt orienteringsmøde for Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ældrerådet d. 20. august, og nedenstående bemærkninger fremkom på mødet. Bemærkningerne er samlet i temaer: Side4/5 Forebyggelse og ulighed i sundhed Det er vigtigt, at der tænkes i tidlig indsats, samt tidlig opsporing og forebyggelse. Tilrettelæggelsen af tilbuddene i såvel i kommune, sygehus som almen praksis bør i højere grad tage højde for borgere med få ressourcer. Der skal være opmærksomhed på tabuer fx i forbindelse med misbrug eller psykisk sygdom, da det vedrører alle borgere og ikke kun er en udsatte problematik. Måske skal betegnelsen livsstilssygdomme ændres til levevilkårssygdomme. Det er vigtigt med fokus på mestring af dagliglivet og ikke kun fokus på sygdommen. Økonomi og kvalitet Der skal være opmærksomhed på, at kassetænkning ikke er styrende for borgerens tilbud Evaluering og opfølgning Det er godt, der er skærpet fokus på evaluering og opfølgning i Sundhedsaftalen, det har manglet i de foregående aftaler En borger én plan Sikring af overlevering af information fra sygehuset til kommunen under og efter indlæggelse bør blive bedre. Kommunikation er en vigtig forudsætning for at sikre kvalitet og skabe sammenhængende forløb Genoptræning og rehabilitering Det er vigtigt, der er mulighed for døgnrehabilitering for de borgere der har brug det. Behandling og pleje Der skal være opmærksomhed på, at sammenhængen mellem behandling, mål og indsatser er forståelig for den enkelte borger

26 Derudover har Slagelse Kommune modtaget følgende supplerende bemærkninger: Fra medlem af Rådet for Socialt Udsatte: Side5/5 Side 10 afsnittet: Sammenhæng og effekt Vi får det (...) Til indikator nr. 8. burde der tilføjes mennesker med psykiske sygdomme og misbrug er velbehandlede ( ) Sygehusene/Psykiatriske afd. bør havde sengepladser der er øremærket borgere med dobbeltdiagnoser. Der burdes organiseres mere forebyggende arbejde ift. livsstil socialt belastede familier med dertilhørende usund levevis. Regionens overordnede mål flere gode og sunde leveår til borgerne skal ikke (kun) gøres ved flere/bedre hjælpeforanstaltninger men ved at flere borgere vælger/støttes til at leve sundt. Fra Handicaprådet: Vedr. Sundheds-it og digitale arbejdsgange vil Handicaprådet henlede opmærksomheden på at inddragelse af borgeren kan vanskeliggøres af manglende netværksdækning At der i Sundhedsaftaleregi sættes fokus på minimering af genindlæggelser. Fra Ældrerådet: Selvstændigt høringssvar vedlagt. Med venlig hilsen Marianne Kristensen Sundheds- og omsorgschef

27 SOLRØD KOMMUNE SOCIAL- SUNDHEDS- OG FRITIDSUDVALGET Sundhedskoordinationsudvalget Kvalitet og Udvikling Region Sjælland Den 10.september J.nr. 14/12059 Ref. Dosa Tlf Høringssvar vedrørende udkast til Sundhedsaftalen i Region Sjælland Social-, sundheds- og fritidsudvalget i Solrød kommune har på mødet den 1. september 2014 drøftet udkast til Sundhedsaftalen i Region Sjælland. Udkast til Sundhedsaftalen er desuden drøftet i Solrød kommunes Kommunalt lægelige udvalg, Ældrerådet og Handicaprådet. Solrød kommune konstaterer med glæde, at der er fokus på et mere integreret og borgernært sundhedsvæsen, hvor kassetænkning ikke er en hindring for de gode patientforløb. I udkast til den politiske del af sundhedsaftalen står i den forbindelse også, at et mere specialiseret sygehusvæsen stiller nye krav til kommuner og praktiserende læger. Det er imidlertid også vores opfattelse at det stiller nye krav til sygehusene, som skal samarbejde på tværs af specialer og nogle gange på forskellige geografier, for at sikre de gode patientforløb. I forhold til den administrative del af sundhedsaftalen fremsendes følgende kommentarer: Under afsnit 1.5 Økonomi og kapacitet står beskrevet at der i sundhedsaftalens samarbejdsfora foregår en løbende orientering og at det for sygehusenes vedkommende handler om ændringer i behandlingsaktivitet. På baggrund af erfaringer fra tidligere ønskes også indføjet væsentlige ændringer i behandlingsmetoder, da dette kan have en afsmittende virkning hos de øvrige aktører i samarbejdet. Derudover savnes almen praksis nævnt i dette afsnit. Under afsnit 1.6 Sundheds-it og digitale arbejdsgange ønskes også fokus på monitorering af de indførte arbejdsgange. Under afsnit 2.1 Genoptræning og rehabilitering opleves indførelse af nye begreber, hvor der nu pludselig opereres med 3 niveauer af såvel genoptræning, som rehabilitering disse niveauer ønskes beskrevet, ligesom der savnes en beskrivelse af hvilke aktør der er udførere på de forskellige niveauer. Derudover har vi en bekymring i forhold til at den praktiserende læge kan henvise til genoptræning og rehabilitering jf. Sundhedsloven i kommunalt regi, idet det kunne betyde at borgere, som i dag henvises til almenpraktiserende fysioterapeuter, fremover vil blive henvist til kommunal genoptræning. Under afsnit 2.2 Behandling og pleje, nederst på side 20 bør afsnittet efter vores vurdering forkortes til: Kommunerne sikrer, at informationer, der er relevante for at skabe flow i borgerens forløb, deles med øvrige aktører også på tværs af forvaltningsområder, når dette er relevant. Dette skal ses i lyset af at kommunernes enhedsforvaltning. Derudover står der under afsnittet vedrørende borgere med behov for ledsagelse, nederst på side 22, at det aftales, at borgere med hjælp fra en personlig hjælper jævnfør servicelovens 95 og 96, at hjælperen følger borgeren under indlæggelse. Dette er for 95 vedkommende ikke muligt da denne alene retter sig mod hjælp i hjemmet. Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand Tlf Fax Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl (BorgerService kl ) Fredag kl

28 Solrød kommune konstaterer, at værktøjskassen ikke er medsendt i høring og vi har derfor en forventning om, at der vil blive mulighed for at behandle værktøjskassen lokalt samt i det kommunale sundhedsforum, da værktøjskassen indeholder beskrivelser af serviceniveauer. Med venlig hilsen Dorte Saabye Direktør 2

29 Til Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Att. Karen Buur Høringsvar til Region Sjælland vedr. Sundhedsaftale Region Sjælland fremsendte på vegne af Sundhedskoordinationsudvalget udkast til Sundhedsaftale i høring, med svarfrist den 15. sept Høringsmaterialet omfatter den politiske del og den administrative del, men ikke værktøjskassen, der i øvrigt henvises til gentagne gange i høringsmaterialet. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at værktøjskassen ikke indgår i den officielle høring. Sorø Kommune har fremsendt høringsmaterialet til Ældrerådet og til Handicaprådet med henblik på kommentarer og har behandlet sagen på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 1. sept Kommentarerne / høringssvar fra Ældreråd og Handicapråd vedhæftes. For så vidt angår Handicaprådets høringssvar, berører rådet en række forhold, der ligger uden for sundhedsaftalens rammer. Kommunen tager initiativ til en dialog med Handicaprådet om dette. Den 2. september 2014 J.nr Sag vedr. Udviklings- og Byrådssekretariatet Rådhusvej Sorø T Lone Ulholm T Sorø Kommune har følgende kommentarer : Vedr. den politisk del Generelt : Den overordnede vision inkl. mål er gode. Fokus er på borgerne og deres oplevelser, og ikke på systemets egne interne mål. Også realistisk at sigte på sundhed til flere for de samme penge. Indikatorer : Hensigten med indikatorerne, er at måle på hvorvidt de overordnede mål nås (mere sundhed, mere / bedre oplevet kvalitet samt økonomi). Vi er tvivlende overfor hvorvidt de 10 valgte indikatorer forholder sig til og afspejler de overordnede mål. Sundhed - eks. kan man anvende indikatorer fra sundhedsprofilen 2013 sammenholdt med den kommende i 2017, gennemsnitlig levetid el.lign. Oplevet kvalitet vigtigt at måle den borgeroplevede kvalitet skidt med forløbsbeskrivelser og elektronisk kommunikation hvis ikke det opleves at de anvendes Økonomi eks. at den kommunale medfinansiering holdes på en vis årlig stigningstakt. Modtag din post i din digitale postkasse Få overblik og skån samtidig miljøet! I din digitale postkasse kan du modtage din post sikkert fra det offentlige, banker, a-kasser m.fl. Få adgang til Digital Post fra Brug dit NemID til at logge på har du ikke NemID, så bestil på Vær opmærksom på, at henvendelser med personoplysninger altid besvares sikkert via Digital Post eller alm. brev.

30 Vedr den administrative del : Vi vil - For mange vi vil og heller ikke sammenhæng med indsatserne nævnt i det medfølgende oversigtsskema. Mange af vi vil erne kræver en stor udviklingskraft. Risiko for at såvel kommuner som almen praksis ikke kan stille med de fornødne medarbejdere til at indgå i dette Flere af vi vil erne fastlægger nye opgaver, der enten kræver tilførsel af ny økonomi eller en bortprioritering af nuværende opgaver Nogle af vi vil erne er opgaver vi i forvejen skal løse (f.eks implementere FMK (fælles medicin kort)og IT-handleplan) og andre er ikke et svar på hvordan vi når konkrete mål, f.eks at indsatserne prioriteres og brydes op i handleplaner Genindlæggelser Vi vil foreslå at genindlæggelser indgår som selvstændigt tema Udviklingen i Region Sjælland står i skærende kontrast til udviklingen på landsplan. Den tilstræbte udvikling i sygehusvæsenet er en omlægning fra stationær til ambulant behandling. Dette ses også på landsplan, mens vi i Region Sjælland ser en vækst i både kommunal medfinanciering (KMF), antal stationære og ambulante behandlinger. Forskellene mellem Region Sjælland og på landsplan er mest slående i omfanget af genindlæggelser. Region Sjælland Landsplan Somatik, KMF ialt + 6,1 % + 3,7 % Indlæggelser (kr) + 4,5 % + 1,9 % Indlæggelser (antal) + 1,9 % -0,1 % Ambulant (kr) + 8,0 % + 5,8 % Ambulant (antal) + 10,7% + 7,7% Genindlæggelser (antal) + 18,1 % -1,7 % Samlet set udgør omfanget af genindlæggelser knap 10 % af det totale antal indlæggelser, med stigende tendens i Region Sjælland. Stigningen i antallet af genindlæggelser skal muligvis findes i de efterhånden meget korte indlæggelsesforløb i sygehusvæsenet, samt evt. uhensigtsmæssig tidlig udskrivning, der ikke koordineres tilstrækkeligt. Værktøjskkassen I Værktøjskassen der ikke indgår i høringsmaterialet, og i øvrigt er under stadig tilretning, fastlægges flere steder nogle serviceniveauer. Det må kommunen selvfølgelig tage forbehold for og i øvrigt må der tilrettelægges en proces, der sikrer mulighed for en dialog på administrativt niveau inden værktøjskassen godkendes i region og af kommunerne som en del af den samlede sundhedsaftale. Venlig hilsen Søren Wollesen Fagcenterchef Sundhed, Social, Ældre

31

32

33 Til Region Sjælland, Kvalitet og Udvikling Afdeling for Sundhed Langgade Stege Tlf Journalnr. Dorrit Guttman Sundhedschef Dir Mail Vordingborg Kommunes høringssvar til Sundhedsaftale, Kommentarer til politisk aftale: Høringsudkastet er blevet behandlet i Vordingborg Kommunes socialudvalg, sundhedsog psykiatriudvalg samt børne-, unge og familieudvalg: Der er fra alle udvalgs side først og fremmest tilfredshed med den politiske aftales fokusområder og målsætninger herunder erkendelsen af, at et respektfuldt samarbejde sektorerne imellem er en grundlæggende forudsætning for målopfyldelsen. Sundheds- og psykiatriudvalget bemærker med tilfredshed, at aftalen lægger vægt på almen praksis særlige rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget påpeger, at samarbejdende sektorer og én indgang er en forudsætning for, at målet om patienten som partner kan nås. Socialudvalget udtrykker i forbindelse med drøftelsen af aftaleoplægget bekymring for den hurtige opgaveflytning, som i særdeleshed berører den ældre medicinske patient. Derudover rejser sundheds- og psykiatriudvalget et konkret forslag om, at nogle af de tekniske begreber (fx audits og surveys ) i den politiske aftale oversættes evt. blot i en parentes. Kommentarer til administrativ aftale: Den administrative del af aftalen er drøftet i kommunens afdelinger for sundhed, pleje- og omsorg, psykiatri- og handicap samt børn- og familie:

34 Helt overordnet vurderes den administrative aftale som ambitiøs og inddragende væsentlige erfaringer fra den forgangne aftaleperiode, bl.a.: at kommunikation skal foregå via MEDCOM standarder at fælles forskningsprojekter og fælles databaser er nødvendige at sundhedsdata skal danne afsæt for dialog om prioritering af kapacitet Forslag til justeringer: Afsnittet om genoptræning og rehabilitering kunne være mere tydeligt i definitionen af hhv. rehabilitering og genoptræning og ligeledes i definitionerne af hhv. specialiseret genoptræning og specialiseret rehabilitering. I differentieringen af genoptræningsniveauer kunne KL s stratificeringsmodel 1 med fordel inddrages. Også praktiserende lægers henvisningsmuligheder bør defineres tydeligere de kan henvise til kommunal rehabilitering men ikke til kommunal genoptræning. Vi foreslår desuden en opmærksomhed på, at et øget fokus på genoptræning og rehabilitering af borgere med en psykiatrisk sygdom er et nyt indsatsområde, som det kræver tid at kapacitetsopbygge. Om værktøjskassen: Det er meget afgørende, hvad værktøjskassen kommer til at indeholde. Fordi denne endnu ikke er udarbejdet, er det flere steder uklart hvem vi er i den administrative aftaletekst. Hvem er det f.eks., der skal tilbyde psykoedukation? Værktøjskassen er ikke mindst væsentlig i forhold til udskrivning og indlæggelse med sikring af sammenhængende og koordinerede patient- og plejeforløb. De modsatrettede økonomiske incitamenter for region og for kommune betyder, at borgeren ikke altid modtager den rette løsning kvalitetsmæssigt som samfundsøkonomisk. En tydelig og forpligtende opgavefordeling i Sundhedsaftalens værktøjskasse kan øge muligheden for et kvalitetsbaseret og ressourcebevidst, sammenhængende sundhedsvæsen på trods af finansieringsmodellen. Når værktøjskassen er udarbejdet anbefales det, at sikre regionale og lokale, tværsektorielle dialogfora om håndtering af indlæggelse og udskrivelse i praksis. Særligt med henblik på at udskrivelse, herunder tidspunkt for udskrivelse, sker på baggrund af kvalificeret vurdering og ikke et skøn. 1 KL anbefaler, at kommunerne stratificerer patienterne i fire overordnede kategorier. Formålet er at sikre, at genoptræningen rammer rigtigt i forhold til patientgrundlag og den rette ekspertise. Derudover skal inddelingen bidrage til, at genoptræningsydelserne tager afsæt i LEONprincippet, således at patienterne tilbydes den rette genoptræning under hensyntagen til hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i opgaveløsningen. 2/2

35 Sygehuse

36

37 NOTAT Til: Kvalitet og Udvikling Fra: Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Dato: 15. september 2014 Initialer: ANTJ Økonomi og Planlægning Høringssvar vedr. Sundhedsaftalen I den politisk aftale under Sammenhæng og effekt Vi får det, vi måler på, er der beskrevet 10 indikatorer, som vil blive fulgt op på årligt (side 10). For at kunne lave en løbende opfølgning på effekten af disse indikatorer ses der et behov for, at flere af indikatorerne bliver konkretiseret og gjort målbare, herunder indikator 1: Forløbsbeskrivelserne har styrket oplevelsen af det fleksible samarbejde og indikator 4: Antallet af borgere, der oplever at blive inddraget i eget forløb stiger i aftaleperioden. Der bl.a. behov for at få konkretiseret: Herlufsvænge 14A, 2. sal 4700 Næstved Direkte tlf.: Hvad er udgangspunktet for det der måles på? Er der tal på hvor mange borgere der føler sig inddraget i forløbet nu? Og er det forskelligt fra sygehus til sygehus? Er det udarbejdet succeskriterier for hvor mange patienter (% - sats) der oplever en styrkelse eller bliver inddraget? Til opfølgningen af effekten kan færre og mere målbare mål, være optimalt. Det står ikke klart i Sundhedsaftalen om de 10 indikatorer vil være uddybet nærmere i værktøjskassen. Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse har ikke yderligere kommentarer til det fremsendte høringsmateriale. Venlig hilsen Anne Tving Jensen Planlægningskonsulent Side 1

38 Høringssvar vedr. Sundhedsaftalen for Region Sjælland og regionens kommuner fra Nykøbing F. Sygehus. Overordnet anses aftalens intension om et samarbejde funderet på fleksibilitet, dialog og tillid, som et positivt tiltag i det videre samarbejde om, at skabe sammenhængende patientforløb i et integreret og borgernært sundhedsvæsen, på tværs af sektorer. Specielt er tidlig indsats og den øgede fokus på forskning i det tværsektorielle samarbejde væsentlige områder at fokusere på i Vi mener dog overordnet at der mangler mere vægt på forankring i faglighed - viden og evidens. Der bør stilles større krav til it-systemer som fungerer på tværs af sektorerne om at disse er pilottestede og aftalt i de tre sektorer, inden en større implementeret. Eksempelvis har det givet store udfordringer med den drypvise implementering af FMK. Ligeledes er det en udfordring at det nye behovsskema for palliation og rehabilitering ikke er webbaseret ved implementeringens start. Det stigende antal ældre multisyge borgere og den demografiske udvikling giver dog anledning til nogle bemærkninger: 1. Det anbefales at almen praksis inddrages betydeligt mere i implementeringsarbejdet - både i de beskrevne grupper, men også mere lavpraktisk i forhold til det lokale sygehus/kommune samarbejde. 2. Det må tydeliggøres, hvordan og hvornår egen læge kan henvise til træning i regions regi. I dag opleves det at praktiserende læger vil henvise patienter til sygehus genoptræning ex. hvis patienter ikke har råd til at gå til privat praktiserende. 3. Forløbsbeskrivelser - det anbefales at der sikres inddragelse af fagpersoner fra begge sektorer - ikke bare på ledelses niveau, men også på specialist niveau. 4. Indlæggelsen på og udskrivelsen fra sygehuset udfordrere af og til samarbejdet blandt frontmedarbejderne og det anses som væsentligt, at der skabes understøttende aktiviteter for at dette skal lykkedes uden anvendelse af aftalefrister, men i en fælles forståelse af borgerens bedste. 5. Kompetenceudviklingen i forbindelse med implementering af den nye sundhedsaftale bør tænkes ind, idet den øgede fleksibilitet baseret på værdier og faglig forståelse stiller store krav til den enkelte medarbejders kompetencer. Der skal iværksætte tiltag, der sikrer, at medarbejderne får et sikkert kendskab til aftalen og redskaberne i værktøjskassen, så de oplever, at kunne indgå ligeværdigt i samarbejde/planlægningen og dialogen. 6. Der er en bekymring for, at de manglende frister og varslinger betyder forsinkede udskrivelser og heraf øget indlæggelsestid. Der opfordres til tæt dialog og opfølgning mellem sygehuset og de samarbejdende kommuner efter implementeringen af denne del af sundhedsaftalen, fx. casebaseret i KSS regi mhp. fælles løsninger. 7. Der opfordres til tæt samarbejde om redskaber, der sikre at vi arbejder i parallelle forløb, særligt i relation til den multisyge og komplekse ældre borger.

39 8. I forbindelse med implementering af Sundhedsaftalen anbefales det at der fokuseres på at få begrebsafklaret de overordnede begreber. Ex: Genoptræning på basalt, avanceret og specialiseret niveau - samt rehabilitering og rehabilitering på specialiseret niveau. Begrebsafklaringen skal være for alle samarbejdspartnere. Der pågår til stadighed en forskellig tolkning af de nuværende begreber almen og specialiseret. 9. Det anbefales at aftales intension om fleksibilitet i samarbejdet nøje beskrives i de udarbejdede forløbsbeskrivelser, så frontmedarbejderne ikke komme ud for ubehagelige diskussioner om hvor patienten skal opholde sig. Det anbefales, at det præciseres hvilke aftalte rammer, der er for tilgængelighed. 10. Aftalens intension om differentiering ift. den enkelte borger (s. 6). Borgerens praktiserende læge ses, som afgørende for den tidlig opsporing og forebyggende indsats. Det anbefales, at der etableres dialog om dette centrale indsatsområde i samarbejdsfora med deltagelse af sygehus og praktiserende læger mhp. udviklingen af gensidigt understøttende tiltag fx. vedr. målrettede genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser rettet mod den ældre funktions svækket borger. Og at der anspores til bred repræsentation fra de praktiserende læger. 11. Aftalen anvender på flere steder forløbsbeskrivelser som begreb (bla. s. 5 og s. 27). Der opstår en uklarhed i sproget, når der anvendes et begreb, der ikke er defineret eller generelt anerkendt (SST begrebsdatabase) og som anvendes synonymt med patientforløbsbeskrivelser. I værktøjskassen indgår fx. beskrivelser af det stationære behandlingsforløb, det ambulante patientforløb, det akut ambulante forløb og Forløbsbeskrivelse gravide og børn. Der mangler kongruens. Er der tale om, at man gerne vil tilkendegive en særlig type af patientforløbsbeskrivelser eller at man fx. ønsker at rumme de sociale ydelser, hvor borgeren ikke betegnes som patient, bør dette defineres i sundhedsaftalen. Det anbefales dog, at det drøftes hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at fastholde denne terminologi, fremfor patientforløbsbeskrivelser. 12. Indikatorerne side 10 bør konkretiseres og operationaliseres så alle tre sektorer forstår det samme ved de enkelte indikatorer. Som de står nu, er det umuligt at sige helt konkret hvilken indsats, der skal til for at opfylde den enkelte indikator. Indikatorerne bør endvidere kunne forstås af de enkelte medarbejdere i samarbejdet. Forslag til tilføjelser.: (udkast) 13. S. 3 sidst i første afsnit.:,høj faglig kvalitet og en respektfuld indragelse i eget forløb. Ændres til.:,høj faglig kvalitet på baggrund af evidensbaseret viden og en respektfuld indragelse i eget forløb. 14. s. 13 første afsnit supleres med.: Nye projekter skal baseres på faglig viden, og bør vurderes at have en fagspecifik pålidelig effekt. 15. s. 40 første afsnit supleres med - til sidst.: samarbejdsfora, forankret i faglig viden og evidens.

40 16. s. 16 nederste 1/3 på siden tilføjes.: Alle nye it-systemer skal gennemgå en pilottest før implementering i produktionen lokalt. Mere lokal indflydelse på opstart af nye it-systemer. 17. s. 17 midt i 3. afsnit - efter (forventede gevinster og økonomiske konsekvenser ved de foreslåede initiativer.) tilføjes.: Lokal indflydelse på om test af nye it-systemer er tilstrækkelig gode til fuld implementering." Med venlig hilsen Sygehusledelsen Nykøbing F. Sygehus

41 Region Sjælland Den 12. september 2014 Tak for fremsendte hørringsmateriale på sundhedsaftalen Vi har nu haft lejlighed til at gennemlæse aftalen og er ikke faldet over ting som kunne godtgøre rettelser. Vores vurdering er den er velbeskrevet og indeholder de elementer der gør at vi kan løse vores opgave i tilfredsstillende samarbejde med kommunerne. Vi har noteret os i pkt. 1.2 Patientsikkerhed at overgangene mellem sektorerne skal der arbejdes med via UTH hvilket vi meget gerne bidrager til for på den måde at skabe et bedre sammenhængende forløb. På vegne af Præhospitalt Center Med venlig hilsen Benny Jørgensen Præhospital Direktør Region Sjælland Præhospitalt Center Fælledvej Slagelse Tlf SINE:

42 Udkast til Sundhedsaftale Høringssvar fra Psykiatrien KU Sund har den 11. august 2014 udsendt et udkast til ny sundhedsaftale til høring blandt alle de involverede parter i region og kommuner. Aftalen er opdelt i en politisk og administrativ del. Psykiatrien har valgt at betragte den politiske del som netop en politisk del og kommenterer derfor på den administrative del. Den tredje del af aftalen ( Værtøjskassen ) er ikke sendt i høring, men der refereres til den, hvor det må være relevant. Overordnet set mener Psykiatrien, at der gode muligheder i flere af de områder, der får fokus i den nye aftale. Det er vigtigt at aftalen får karakter af en realistisk og bindende aftale, så der ikke optræder begreber, der virker fornuftige, men ikke er praktisk realiserbare (som fx tovholderfunktionen i den nuværende aftale). Aftalen skal rette fokus på et reelt samarbejde og ikke diskussioner om termer. I nedenstående kommenteres udvalgte områder i udkastet. Ligestilling mellem somatik og psykiatri Det er meget hensigtsmæssigt med én samlet dækkende aftale på både det somatiske og psykiatriske område, både i forhold til politiske visioner, administrativt overblik og ikke mindst muligheder for at omsætte aftalen til praksis. Aftalen giver i stedet muligheder for at præcisere specielle hensyn til fx grupper af borgere eller kliniske specialer i form af fx forløbsbeskrivelser. Disse er tænkt dynamisk, så de løbende kan revideres eller nye kan tilføjes. Aftalen bør derfor indeholde en procedure for, hvordan dette gøres i praksis, så de dynamiske dele af aftalen ikke ender som statiske. Borgerens forløb Det er positivt at der i aftalen lægges op til en hurtig indsats i forhold til at skabe overblik i forhold til behovet for tværsektorielle indsatser for borgeren. Ligeledes er det væsentligt, at de samtidige forløb fremhæves og der ikke blot fokuseres på overgange. Psykiatrien har mange snitflader til mange aktører, så et redskab som Borgerens plan kan give stor nytte for både borgeren og de udførende aktører. Det er dog meget vigtigt, at dette konkretiseres yderligere (fx i Værktøjskassen), så det er klart, hvordan ansvar for enkelte handlinger løbende kan aftales. Forskning I punktet 1.3. nævnes tværsektoriel forskning som et vigtigt tværsektorielt tema, og dette vil Psykiatrien gerne understøtte. Der savnes dog en nærmere konkretisering af indsatsen, fx i Værktøjskassen. Sundheds-it og digitale arbejdsgange Under punkt 1.6. beskriver teksten en it-handleplan, hvor et vigtigt element er korrekt anvendelse af MedCom-standarder forudsat en særlig indsats i samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og 1

43 praksissektor om den psykiatriske patient. Dette må gerne præciseres yderligere, så det fremgår, at der er behov for udvikling af nye MedCom-standarder, der kan dække behovet for samarbejde mellem Psykiatrien og kommunerne om de psykisk syge borgere, fx i forhold til dokumentering af en tværsektoriel rehabiliteringsindsats (grundlaget for Borgerens plan ), og at advis skal kunne modtages hos alle relevante parter i kommunerne. Implementering Den nuværende sundhedsaftale er implementeret, forstået på den måde, at den er kendt og bliver anvendt de steder og blandt det personale, hvor samarbejdet er vigtigt. Det har dog været en lang proces, og der kan med fordel rettes opmærksomhed på, hvordan regionen sikrer en hurtig og smidig implementering af den nye aftale. Der bør derfor centralt i regionen udvikles et katalog med nye implementeringsmodeller og -redskaber, der med forankring i de planlagte samarbejdsfora kan tages i anvendelse. Psykiatriledelsen 15. september 2014 C:\Users\anntj\Desktop\Høringssvar\Psykiatrien.docx 2

44 Region Sjælland KU sund Høringssvar vedr. Region Sjællands Sundhedsaftale for Indledning Roskilde og Køge sygehuse har modtaget udkast til Region Sjællands Sundhedsaftale for i høring. Indledningsvist må det bemærkes, at Roskilde og Køge sygehuse finder det uheldigt, at høringsmaterialet ikke omfatter et udkast til Værktøjskassen, da det er her de politiske visioner materialiserer sig i en handlingsanvisende form. Det betyder, at indholdet i en sådan værktøjskasse i høj grad har betydning for det daglige samarbejde sektorerne imellem. Sygehuset vil derfor forbeholde sig retten til at fremsende supplerende høringskommentarer til indholdet af Værktøjskassen når denne udsendes til Den Administrative Styregruppe forud for styregruppens møde i oktober Læsevejledning til sygehusets høringssvar Roskilde og Køge sygehuse har valgt at udarbejde et traditionelt høringssvar (dette notat). Særligt tekstnære kommentarer er dog, for læsbarhedens skyld, indsat i kommenterede versioner af høringsmaterialet (politisk del såvel som administrativ del). Herudover er der udarbejdet et særskilt notat vedr. udfordringer omkring anvendelsen af MedCom standarder til kommunikation mellem sektorerne. Dato: 8. september 2014 J.nr.: AHGJ Brevid: Administrativ Stab Økonomi og Plan Køgevej Roskilde Tlf.: Direkte tlf.: Høringskommentarer Sygehusets kommentarer til det fremsendte høringsmateriale er nedenfor opdelt i underafsnit, der refererer til de enkelte dele af høringsmaterialet. Særligt vedr. bilaget Sundhedsaftalen Indsatser fordelt på mål Sygehuset finder, at det er essentielt for dette dokuments anvendelighed, at det fremgår tydeligt: Hvem der er ansvarlig for fremdriften af det enkelte initiativ (KU Sund, et givent sygehus, Den administrative styregruppe eller ) Tidsperspektivet for gennemførelse af indsatsen Aktuel status Særligt vedr. Sundheds IT Sygehuset har i det vedlagte notat omkring udfordringer med anvendelsen af MedCom standarder beskrevet en række konkrete problemstillinger i den elektroniske kommunikation sektorerne imellem. Roskilde og Køge sygehuse er medlem af Københavns Universitetshospital Side 1

45 Som supplement til indholdet i det vedhæftede notat skal det bemærkes, at det er helt afgørende, at der tages hånd om at sikre elektronisk, tværsektoriel kommunikation i forbindelse med beskrivelse af sundhedsplatformen således, at kommunikation i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde kan udvikles og optimeres indenfor rammerne af Sundhedsplatformen. Endvidere bemærkes det, at det er en udfordring for det daglige samarbejde mellem sygehus og almen praksis, at de to regionale IT systemer (MedCom og ESD) ikke snakker sammen, da det medfører, at den sygeplejefaglige dokumentation ikke automatisk videregives til almen praksis (behovsvurderinger m.v.). Med implementering af Èn borger Èn plan er det helt essentielt at der allerede ved Sundhedsaftalens ikrafttrædelse er taget stilling til, hvordan der skal kommunikeres mellem sektorerne omkring det enkelte patientforløb. Særligt vedr. indsatsområdet genoptræning og rehabilitering Sygehuset finder, at det er essentielt, at der arbejdes med en entydig og klar begrebsdannelse, således at det fremstår klart, hvad der fx er indeholdt i formuleringen rehabilitering på specialiseret niveau. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en skematisk oversigt over kommunikationsvejene vedr. genoptræning og rehabilitering der synliggør, hvordan der kommunikeres om hhv. genoptræningsbehov og rehabiliteringsbehov. Udarbejdelse af et sådant skema kunne tage udgangspunkt i skitsen nedenfor: Patientens behov Rehabiliteringsbehov Kommunikation Evt. kommentar Genoptræningsbehov Genoptræningsbehov & rehabiliteringsbehov Specialiseret rehabiliteringsbehov Kommunen varetager træningsopgaven, hvis der er tale om almindelig genoptræning. Hvis der er tale om specialiseret genoptræning, udføres denne i sygehusregi Genoptræningsbehovet (almindeligt/specialiseret) beskrives i GOP. Kommunen har ansvar for at vurdere patientens rehabiliteringsbehov og igangsætte dette. Sygehuset beskriver i GOP, hvilket specialiseret genoptræningsbehov, patienten har. GOP GOP GOP Hvis der alene er behov for rehabilitering formidles dette via epikrisen til egen læge og via pleje- og behandlingsplan til kommunen. Patienten opfordres til selv at kontakte kommunen, hvis patienten vurderes at have ressourcer til det. Kommunen vurderer behovet og tilrettelægger indsatsen i samarbejde med borgeren. Sygehuset oplever, at der er behov for, at sygehuset har nem og lige adgang til at henvise til kommunale rehabiliteringstilbud uanset patientens bopælskommune. I dag er det de enkelte kommuner, der selv definerer, hvem der må / kan henvise til et kommunalt tilbud annonceret på og i flere kommuner er det en lægefaglig opgave at henvise til det kommunale rehabiliteringstilbud. Da opgaven omkring behovsvurdering i forhold til bl.a. kommunale rehabiliteringstilbud typisk er en sygeplejefaglig opgave på sygehuset, er dette ikke hensigtsmæssigt. Side 2

46 Det vil være hensigtsmæssigt, at sygehuset får mulighed for at henvise til genoptræning før en planlagt indlæggelse, da patientens habituelle tilstand ofte er forværret i en periode op til sygehusindlæggelsen. Med en genoptræningsindsats forud for indlæggelse/ operation, vil patienten ofte restitueres hurtigere. Sygehuset anerkender, at det er sygehusets forpligtelse at stille midlertidige hjælpemidler til rådighed for patienten i forbindelse med udskrivning. Med det stigende antal patientforløb, der går på tværs af regionen, kan det dog overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt, at det er patientens nærsygehus, der står for udlevering af midlertidige hjælpemidler. Det vil gøre det nemmere for patienten at aflevere hjælpemidlet efter endt brug, hvilket igen må forventes at medføre, at en større del af de udleverede hjælpemidler faktisk returneres efter endt brug. Særligt vedr. den palliative indsats: Da der allerede er igangsat en række konkrete initiativer vedr. det palliative område bør det beskrives detaljeret i værktøjskassen, hvad der forventes af de tre sektorer i forhold til implementering af bl.a. behovsvurderingsskema m.v. Særligt vedr. indsatsområdet behandling og pleje Fra sygehusets side ses der positivt på, at der i Sundhedsaftalen for tages udgangspunkt i en forløbstankegang Èn borger - Èn plan, og at der som følge heraf gøres op med de hidtidige varslingsregler i forbindelse med udskrivning af patienter til kommunal hjælp. Sygehuset hæfter sig dog ved, at det på side 8 fremgår, at ansvar for koordinering af den enkelte borgeres forløb aftales konkret og placeres, hvor det er relevant i forhold til borgerens forløb..: Det er vigtigt, at der tages stilling til, hvordan ansvaret fordeles, hvis de tre sektorer ikke indbyrdes kan opnå enighed om ansvars- og opgavefordelingen. Samme udfordring gør sig gældende i forhold til definition af rettidighed og nødvendighed hvordan og hvem definerer dette i det enkelte patientforløb? Sygehuset ønsker, at der med den nye sundhedsaftale tages fat på en fornyet dialog omkring reglerne for tilgængelighed, da der i højere grad end nu er behov for en nem adgang til den kommunale vistation/ organisation i forbindelse med planlægning af udskrivningsforløb i weekends og på helligdage. Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt at udskrivninger kan planlægges i tidsrummet 8-15 på hverdage, ligesom der vurderes at være behov for hurtigere fremsendelse af manuelle indlæggelsesrapporter med videre, hvis der skal sikres gode (accelererede) forløb. Det bemærkes, at egen læge ikke kan ordinere forløb på sygehuset. Egen læge kan derimod henvise til udredning. Af udkastet fremgår det, at sygehusets læger har behandlingsansvaret for patienten efter udskrivelsen og frem til, at egen læge har modtaget epikrisen. Det er ikke en hensigtsmæssig formulering, da ansvaret for den videre behandling af en patient overgår til egen læge (lægevagt) efter udskrivning i det omfang behandlingen ikke varetages af et specialambulatorium. Den ordinerende læge har dog altid behandlingsansvaret for det, de selv har iværksat også efter udskrivning. Sygehuset finder, at det er positivt, at opgaven omkring varetagelse af plankonferencer i stigende grad løses via telefon eller videokonference. Det vil således være hensigtsmæssigt, om det faglige setup omkring plankonferencen også revideres. I dag er det sådan, at sygehuset er vært for plankonferencerne og skriver referat fra plankonferencerne. Sygehuset er således også pennefører i forhold til beskrivelse af aftaler indgået mellem kommune og patient om omfang og indhold af kommunale ydelser efter udskrivelsen. Dette synes ikke hensigtsmæssigt, og det foreslås derfor, at hver sektor via MedCom skriver referat for den del af plankonferencen der vedrører egen sektor. Side 3

47 Særligt vedr. samarbejdsorganisation Sygehuset finder, at det er hensigtsmæssigt at sidestille børneområdet med de øvrige områder ved etablering af et tværsektorielt samarbejdsforum for børneområdet (TSB). Sygehuset finder i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis deltagerkredsen i TSB ligner deltagerkredsen i TSS og TSP. Af udkast til sundhedsaftalen fremgår det, at det kun planlægges med 5 kommunale repræsentanter mod 17 repræsentanter i de øvrige fora. Med repræsentanter fra alle regionens kommuner skabes mulighed for, at forummet bliver beslutningsdygtigt og kan tage stilling til regionale problemstillinger. Der er lagt op til, at de enkelte KSS-fora holder 3 årlige møder lokalt og ét fælles (for alle 4 KSS). Der er endvidere lagt op til, at KSS bliver styregruppe for tværsektorielle projekter med videre. Hvis der skal sikres fremdrift i de enkelte indsatser foreslås det, at de 4 KSS bliver ansvarlige for udpegning af styregrupper for de tværsektorielle projekter frem for, at et samlet KSS skal fungere som styregruppe for alle de tværsektorielle projekter, der er forankret på et givent sygehus. Som det også er nævnt i det særskilte høringssvar vedr. Sundheds IT finder vi det hensigtsmæssigt at der i tillæg til de 3 foreslåede afklaringsudvalg nedsættes et afklaringsudvalg vedr. drift af sundheds IT. Særligt vedr. den videre proces og kommunikation Det er vigtigt, at der allerede i forbindelse med Sundhedsaftalens godkendelse forefindes følgende materiale til brug for kommunikation med frontmedarbejdere i alle tre sektorer omkring implementering af sundhedsaftalen: 1) Let tilgængelig information om Sundhedsaftalen på eventuelt med et særskilt menupunkt på forsiden af Region Sjællands hjemmeside (og med links fra intranettet) 2) Pixi- udgave af sundhedsaftalen indeholdende information om de vigtigste regler for det tværsektorielle samarbejde (papirform til omdeling blandt frontmedarbejdere) 3) Power Point oplæg med beskrivelse af reglerne indenfor hvert af de obligatoriske indsatsområder til brug ved bl.a. personalemøder I kommunikationen til frontmedarbejdere og mellemledere er det vigtigt, at der formuleres huskesætninger samt at det tydeliggøres, hvilke særlige ændringer der er foretaget siden den nuværende version af Sundhedsaftalen. Såfremt der er spørgsmål til ovenstående og/ eller behov for supplerende kommentarer fra Roskilde og Køge sygehuse, er I velkomne til at tage kontakt til chefkonsulent Anne Hune Gjerrild på tlf / eller pr. mail Venlig hilsen Susanne Lønborg Friis Vicedirektør Side 4

48 Høringssvar BILAG Bilag til Roskilde og Køges høringssvar vedr. Region Sjællands Sundhedsaftale for Anvendelse af MedCom standarder i forbindelse med tværsektoriel kommunikation Kommuner og sygehuse anvender de nationalt vedtagne MedCom standarder til elektronisk kommunikation sektorerne imellem. Alle leverandører af sundheds it systemer (EPJ, EOJ, Lægepraksissystemer mv.) kan deltage i udviklingen af standarderne og alle interesserede fagpersoner (fra alle sektorer) kan deltage i den faglige udvikling af standarderne. MedCom indkalder og referer fra disse nationale udviklingsmøder. Eksempler på Standarder Region Sjælland anvender, er: Epikriser, henvisninger, behandlingsanmodninger, recepter, hjemmepleje-hospitalsmeddelelser, korrespondancer m.fl. Selvom systemerne baserer sig på en fælles standard for den enkelte meddelelse kan opsætningen (skærmbilleder og print) se vidt forskellige ud i de forskellige leverandørers systemer. Dette giver med jævne mellemrum grobund for misforståelser og besvær i forhold til samarbejdet med den modtagende part. Det kan derfor overvejes, om der bør stilles krav til de forskellige leverandører om, at skærmbilleder og print skal standardiseres. Grundlæggende problemstillinger / barrierer for anvendelsen af Hjemmeplejehospitalsmeddelelser: For at få et smidigt flow i kommunikationen mellem visitation/hjemmepleje og sygehuse skal to meget grundlæggende forudsætninger være beskrevet i Sundhedsaftalen. Sygehuspersonalet skal på baggrund af de modtagne informationer fra kommunen kunne: 1) Forudse afslutningstidspunktet for den lægelige færdigbehandling og dermed - ideelt set udskrivelsestidspunktet ganske tidligt i forløbet. 2) Vurdere patientens funktionsevne på en skala, som egentlig er arvet fra kommunalt regi, således at kommunen kan vurdere hvilken pleje, borgeren har behov for ved udskrivelse. Det stiller nogle ret centrale spørgsmål til Sundhedsaftalens parter: Er det overhovedet muligt at forudsige færdigbehandlingen med meget mere end få timers sikkerhed for ikke-planlagte indlæggelser, som indenfor de sidste år er blevet meget accelererede? Her tænkes særligt på at vi samarbejder med kommuner der ikke har åbent 24/7 og som ikke nødvendigvis råder over akutpladser til modtagelse af borgerne med meget kort varsel. Er det muligt for sygehuspersonalet at lave en fornuftig vurdering af borgerens funktionsevne, og dermed kommende plejebehov ved udskrivelse, på en skala, som er skabt til kommunalt brug, og hvor sygehuspersonalet i de fleste tilfælde ikke har en funktionsevnevurdering for borgerens habituelle tilstand pga. manglerne i forhold til indlæggelsesrapport fra kommunen? Særligt vedr. mulighed for tovejskommunikation I forbindelse med udmøntning af intentionerne i Sundhedsaftalen om Èn borger én plan er der behov for, at muligheden for to-vejs kommunikation øges. I dag er der alene mulighed for én vejs kommunikation via MedCom standarderne, men hvis der skal udarbejdes en fælles plan for Side 5

49 et patientforløb vil det være hensigtsmæssigt, hvis både kommuner, sygehuse og læger kan skrive på samme plan. Behovet for tovejs kommunikation opstår bl.a. i forbindelse med implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation, hvor det er essentielt for patientens oplevelse af sammenhæng i forløbet, at der udarbejdes et elektronisk behovsvurderingsskema, der automatisk følger patienten/ borgeren. Særligt vedr. færdigbehandling (MOF) og udskrivelsestidspunkt: I NSI s guide til Registrering af færdigbehandlede patienter i står der, at en patient registreres som færdigbehandlet i stationært regi, når følgende er opfyldt: 1) patienten er efter lægelig vurdering færdigbehandlet dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling 2) sygehusets administrative opgaver er udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten. Det betyder, at sygeplejerapport, evt. midlertidige hjælpemidler, medicin mv. skal være klar på udskrivningstidspunktet. Registreringen af en patient som færdigbehandlet, er uafhængig af forhold i hjemmet, kommunen mv., der er sygehuset uvedkommende. Ad. nr. 1: I praksis er det meget vanskeligt for sygehusene, at meddele en sikker færdigbehandlingsdato tidligt i et ikke-planlagt indlæggelsesforløb. Ofte vil det helt sikre færdigbehandlingstidspunkt foreligge med kun få timers varsel, og den indledningsvist angivne færdigbehandlingsdato kan derfor ikke altid betragtes som andet end retningsanvisende. At der ikke længere er indskrevet varslingsfrister i udkastet til 3. generationsaftalen er derfor fornuftigt og i tråd med udmeldingerne fra Ministeriet fra 2009 ii. Ad. nr. 2: "Sygehusets administrative opgaver", som er den anden forudsætning for at kunne melde patienten færdigbehandlet, er kun defineret i meget begrænset omfang. I sundhedsaftalen bør det anføres præcis hvilke administrative opgaver, begge parter er enige om skal være udført, før patienten registreres som færdigbehandlet. Særligt vedr. funktionsvurdering og ydelsesregistrering (ILR): For kunne vurdere, om patienten skal udskrives til samme eller øget hjælp i hjemmet, er det nødvendigt at kende borgerens habituelle tilstand. Denne information kan fås i kommunernes automatiske og manuelle indlæggelsesrapporter. Heri overføres bl.a. en funktionsvurdering samt en oversigt over patientens ydelser, hjælpemidler og medicin (såfremt der registreret noget på disse områder). Den automatiske rapport kan suppleres med en manuel rapport, som bl.a. kan indeholde en del fritekst vedr. borgerens seneste sundhedsudvikling (fx kopi af seneste journal notat). Desværre er disse oplysninger registreret i de kommunale systemer på meget forskellig vis, og overføres ikke automatisk til sygehuset. Det bør fremgå klart af Værktøjskassen at det er essentielt, at kommunen sørger for at sende supplerende materialer (herunder sygeplejenotater) i umiddelbar forlængelse af indlæggelsen. Sygehusene udfylder på deres side en tilsvarende funktionsbeskrivelse (PFP og USR), som den kommunale visitator kan anvende i sin fornyede vurdering af borgens behov for ydelser. Her bør man dog være opmærksom på, at funktionsevnevurderingen har sit udspring som et kommunalt værktøj, og derfor ikke er tilpasset tilstrækkeligt til sygehusene, som fx bliver bedt om at vurdere patientens evne til at lave mad. Særligt vedr. kommunikationsform Det er kommunen der visiterer ydelser til borgerne efter udskrivelse. Visitation sker bl.a. med udgangspunkt i oplysninger fra sygehuset om funktionsniveau m.v., men sygehuset har ikke hjemmel til at træffe beslutninger om kommunale ydelser. Dette bør fremgå af Sundhedsaftalen. Side 6

50 Kommunerne påpeger ofte, at sygehusets personale ikke er stringent i forhold til, hvilke oplysninger der står hvor i de elektroniske blanketter, og hvordan et emne beskrives. Det bør tydeliggøres hvilke oplysninger, der skal stå hvor. Det bør beskrives, hvor man som medarbejder skal gå hen med klager og/eller faglige spørgsmål omkring anvendelsen af systemet. Det foreslås, at der etableres et driftsforum / afklaringsudvalg vedr. Sundheds IT. Dette er også beskrevet i selve høringssvaret. i %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Indberetning/patientregistrering/Faellesindhold%2 0offentliggjort%202014/Faerdigbehandlede_patienter_2010.ashx ) ii BEJ- DE%20MED%20KOMMUNERNE/Indl%C3%A6ggelse%20og%20udskrivning/F%C3%A6rdigbe handlede/ministerens%20svar%20til%20kl%20%282%29.pdf Side 7

51 Ældre- og Handicapråd

52 Til Social- og Sundhedsudvalget Rådhusvej Sorø Sorø, den 30. august 2014 Handicaprådets høringssvar vedrørende Sundhedsaftaler Der er i denne Sundhedsaftale meget fine visioner, som vi fra Handicaprådets side ikke kan være uenige i. Dog har vi en række punkter, som vi vil fremhæve som værdige for overvejelser. Det er et overordnet mål, at borgerne skal opleve sammenhæng, høj kvalitet og en respektfuld inddragelse i eget forløb. Vi må spørge, hvordan man vil sikre, at borgeren kan blive støttet og hjulpet, hvis hun/han oplever ikke at blive hørt. Hvordan vil der blive målt på oplevelsen af sammenhæng, høj kvalitet og respektfuld inddragelse? Og hvad er konsekvensen, hvis borgerens sagsbehandler viser sig at mangle viden eller der ikke er sørget for inddragelse i eget forløb? Som en uddybning heraf fortæller aftalen, at Regionen, Sorø Kommune og kommunens praktiserende læger vil møde borgerne som en ligeværdig partner. Og vi får at vide, at den enkelte borger er eksperten i sit eget liv og at borgerens ressourcer og viden om dette skal bringes bedre i spil. Hvordan, må vi fra Handicaprådets side spørge, har man tænkt, at dette skal udmøntes? Aftaleparterne ønsker, at borgeren netop vil komme til at opleve at blive behandlet som en ligeværdig partner, der kan tage aktiv del i sit eget forløb og får mulighed for at tage ansvar for sin egen sundhed. Dette er kun muligt, hvis borgeren får mulighed for at kommunikere på egne præmisser med sundhedssystemet og kan beskrive egne oplevelser, ønsker og krav. Borgere med et handicap, der i dagligdagen afhængig og i mange tilfælde overladt til plejepersonale, den praktiserende læge, bostedets personale og pårørende, kan som oftest ikke tage vare på sig selv. Her er det vigtigt, at der er en uvildig kontrolfunktion, som er med til at sikre, at det er borgerens ønsker og ikke bostedets ønsker og økonomiske muligheder, der tilgodeses Omkring at nå den målsætning, at borgerne i Region Sjælland får flere gode og sunde leveår ønsker Handicaprådet, at der i Sundhedsaftalen kunne stå noget helt konkret om, hvordan borgerne vil opnå dette for os alle så ønskelige resultat. Det er jo meget individuelt, hvordan det enkelte menneske oplever livskvalitet i sin tilværelse. Konkret kunne punkter, der kunne beskrives i aftalen omkring forbedret sundhed være: Mad af god kvalitet og tilberedt ordentligt og ikke leveret og serveret som fast food Mulighed for at have en besøgsven Tilbud om bad hver dag Få foretaget rengøring ved behov og ikke hver 3. uge Respekt af borgerne, som er visiteret til et bosted Den røde tråd i sagsbehandlingen i form af sikkerhed for at have den samme sagsbehandler og ens lovgivning tilknyttet bosteder uafhængigt af, hvilken kommune, som visiterer til det enkelte bosted Sikkerhed for, at borgere uanset alder har mulighed for samvær med beboere på egen alder Sikkerhed for, at unge mennesker ikke placeres på et plejehjem/plejecenter eller på bosteder, hvor der ikke er unge på egen alder Handicaprådet finder det meget betænkeligt, at aftalen lægger op til mere sundhed men for de samme penge som i dag. Der er en meget udbredt offentlig og faglig debat om, at man ikke er tilfreds med sundheden heller ikke eller nærmere slet ikke i Region Sjælland - anno 2014, så vi undrer os over, hvordan den skal blive bedre i aftaleperioden med udgangspunkt i budgettet og økonomien på det samlede sundhedsområde for Vi hæfter os specielt ved, at der skrives, at der vil komme flere plejekrævende ældre i fremtiden. Vi går ud fra, at også Sorø Kommune vil arbejde aktivt for ved at tiltræde aftalen at Høringssvar vedr. Sundhedsaftaler fra Handicaprådet

53 støtte denne udvikling fuldt ud indenfor det sundhedsvæsen, som kommunen jo er en betydningsfuld og integreret del af. Vi må låne ord fra Sundhedsaftalen medgive, at "En sundhedsaftale med fine intentioner og flotte ord gør ingen forskel i sig selv". Denne erkendelse kan vi fra Handicaprådets side fuldt tiltræde, men vi vil gerne tilføje, at "En sundhedsaftale med fine intentioner, flotte ord og ingen penge til at gennemføre den, gør ingen forskel". Vi bliver som borgere og patienter sat i udsigt, at man vil arbejde ud fra princippet om én borger, én plan. Og igen skal dette lade sig gøre for de samme penge som i dag. I 2014 taler hverken behandlerne på sygehusene, den praktiserende læge OG Sorø Kommune samme sprog og det sprog, som borgerne i dag hører, kan næppe kaldes god kommunikation i alle tilfælde. Ellers ville der i sundhedsvæsenet ikke ske så mange misforståelser som nu. Med aftalen får vi på tryk sat i udsigt, at man vil arbejde på, at denne kommunikation skal lykkes, så borgeren/patienten føler sig meget mere inddraget og velinformeret inden 2018, men igen for de samme penge som i dag. Vi må, som det talerør, som vi er for patienter og borgere atter spørge undrende, hvordan skal det kunne gennemføres? I forhold til, at kommunikationen fremover i højere og højere grad kommer til at foregå elektronisk, relevant og rettidigt, skal vi huske på, at der er mange borgere i vort samfund, som ikke kan benytte sig af IT-baserede løsninger, og som under ingen omstændigheder har og får mulighed for at benytte de mange teknologiske løsninger, der forudses udviklet. Herunder systemer som telemedicin og fjernkonsultation o.lign., men også at modtage og besvare breve og vigtige, relevante informationer pr. mail, e-boks osv. Samtidig er det vigtigt at få skabt mulighed for en dialog, som har fokus på forhindre eventuelle situationer med omsorgssvigt fra samfundets side, hvis borgeren eksempelvis på et bosted ikke ønsker at spise eller modtage personlig pleje. Hvordan sikres omsorg for og støtte til de borgere, som har urealistiske eller sundhedsskadelige ønsker omkring egen situation eller slet ikke kan bede om støtte og hjælp? Eller hvor beboeren og netværket slet ikke er klar over, at borgeren har et krav om at få den nødvendige og sundhedsfremmende hjælp. Handicaprådet vil klart opfordre til, at man med ovenstående in mente ikke tænker i de besparelser, som det vil være at lave mere sundhed for de samme penge, men mere tænker på at investere i vores fælles fremtid og fælles sundhed. Sundhed for ALLE borgere. Det vil sige, at vi anbefaler, at man ikke kun vælger kortsigtede løsninger, som det er bredt erkendt ofte ender med at blive dyrere løsninger. Med venlig hilsen Handicaprådet Kirsten Bøge Holst, formand Høringssvar vedr. Sundhedsaftaler fra Handicaprådet

54 KALUNDBORG ÆLDRERÅD Region Sjælland Alléen Sorø 10. september 2014 Høringssvar på udkastet til en ny Sundhedsaftale Ældrerådet, hvis ønske og pligt bl. a. er at stå vagt om den ældre medicinske patient, er tilfreds med at blive hørt i forbindelse med dannelsen af Regionens nye sundhedsaftale, og vore OVERORDNEDE BETRAGTNINGER er positive. Vi hilser med tilfredshed, at mange nu er enige om, at den bestående sundhedsaftale trænger til ikke bare et 13 eftersyn, men et gedigent hovedeftersyn. Og udkastet til den nye sundhedsaftale er virkelig ambitiøst og også modigt. Vi er positive over for og helt enige i: Visionen De overordnede mål Målene Den administrative udmøntning VISIONEN Det er klogt at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i vores region, og for at nå derhen, stiller det store krav til a l l e parter, hvis borgerne skal få en positiv oplevelse, når de har brug for sundhedsvæsenet. Det er en vision, der kræver samarbejde, smidighed og nytænkning af alle parter, herunder ikke mindst borgerne. OVERORDNEDE MÅL Her må forebyggelse af sygdomme ikke glemmes det siger sig selv, at på langt sigt vil forebyggelse give mere sundhed og et billigere sundhedvæsen. Det betyder rigtig meget for borgernes oplevelse af sammenhæng og kvalitet, at borgeren bliver mødt med ligeværdighed og respekt og på borgerens præmisser, og særligt at borgeren

55 2 oplever at blive inddraget i beslutningerne på en forståelig måde og dermed kan se en mening med den foreslåede/valgte løsning. At borgeren reelt bliver opfattet som p a r t n e r er essentielt. Der bør være det tilstrækkelige antal sengepladser både på sygehusene og i den primære sektor til den ældre medicinske patient med henblik på, at borgeren får en ordentlig afslutning på sin behandling, før hun/han vender hjem. Det giver frustration hos en borger, der bliver indlagt på sygehuset og måske udskrevet samme døgn for at blive genindlagt efter en dag eller to. Det er ikke kvalitet, ej heller udtryk for en værdig behandling. Især ikke i en tid med accelereret sygehusforløb, som åbenbart er et af tidens løsener. Det skulle jo nødigt kræve et godt helbred at være patient på sygehuset eller i hjemmeplejen. Ønsket om mere sundhed for de samme penge lyder lovende, og Ældrerådet deler dette ønske. At realisere ønsket kræver en hel del omtanke og megen rettidig omhu samt rimelig tid til dialog med borgeren. Forhastede løsninger er dyre løsninger MÅL I et sundhedsvæsen, hvor borgeren uundgåeligt kommer i kontakt med mange personer, er det ifølge udkastet til en ny sundhedsaftale et gennemgående element, at borgeren får én k o n t a k t p e r s o n, fx udpeget af det pågældende sygehus, der kan skabe kontinuitet og dialog i kureringsforløbet, altså: Én borger én plan. Ældrerådet kan tilslutte sig dette - vel at mærke på betingelse af, at der bliver tale om empati, menneskelig konduite og omtanke for den enkelte borger. Måske bør borgeren/de pårørende i begyndelsen af behandlingen tilskyndes til at nedskrive navnet på den person, der er ansvarlig for forløbskoordineringen. ADMINISTRATIV UDMØNTNING AF DEN POLITISKE AFTALE Sundheds IT, digitalisering og dokumentation er blevet en del af borgerens hverdag på godt og ondt. Og der tegner sig endnu flere muligheder i fremtiden. Ældrerådet anerkender nødvendigheden af omfattende brug af IT. Der må ikke kun være en forventning om, at de mange forskellige systemer kan tale sammen hurtigt og digitalt til med adgang til nødvendige og relevante oplysninger det må være et krav! Med dagens kompetancer på IT området skulle det vel være muligt.. Hvorledes Regionen vil organisere gennemførelsen af den nye sundhedsaftale tilkommer ikke Ældrerådet at beskæftige sig med men vi vil tage hatten af om godt 4 år, når Regionen og borgerne forhåbentlig er kommet i mål med projektet! ANDRE ASPEKTER Ældrerådet synes, det er vigtigt, at:

56 3 Borgeren tages godt og menneskeligt imod på sygehuset (det tror vi, sker i langt de fleste tilfælde allerede i dag) Borgeren får en m e n n e s k e l i g og s a m m e n h æ n g e n d e behandling på sygehuset/sygehusene, hvis borgeren skal behandles på flere steder Borgeren oplever en ordentlig modtagelse i den primære sundhedstjeneste efter udskrivelsen fra syghuset her spiller den menneskelige omtanke og konduite en stor rolle. Nok så omhyggeligt nedskrevne forretningsgange er nyttige, men løser ikke i alle tilfælde opgaven. Rehabilitering bliver igangsat, men vi advarer mod at tro, at rehabilitering løser alle økonomiske problemer vi anerkender, at rehabilitering er oppe i tiden og støtter rehabilitering, men den har sine begrænsninger Navnlig ressourcesvage borgere får den nødvendige støtte og vejledning i at passere gennem sundhedssystemet Borgeren ikke udskrives fra sygehus uden, at der er klar aftale om transport og modtagelse hjemme samt styr på medicinkortet! Det tilstræbes i så høj grad som muligt, at borgeren får s a m m e sagsbehandler læge, sygeplejerske, hjemmehjælper m. m. DIALOG OG AFSTEMNING AF FORVENTNINGER Ældrerådet tror, at der er nødvendigt med en bedre og øget dialog mellem borger og sundhedsvæsen, hvis ambitionen om et bedre sundhedsvæsen skal gøres til virkelighed. Og vi anerkender og hilser princippet om, at borgeren og borgerens behov nu skal i centrum, meget velkomment. Spørgsmålet er blot: Hvordan skabes en helt ny kultur for det er der tale om i en sektor med tusindvis af politikere, læger, sygeplejersker, hjælpere, administratorer m. fl.? Det er indlysende, at utallige samarbejdspartnere skal arbejde aktivt for et skabe en kulturændring i en eksisterende kultur, der er yderst fragmenteret, en kultur hvor mange års bestræbelser på at skabe et sammenhængende borgerforløb vel hidtil ikke har ført til de helt store gennembrud. Ældrerådet ser frem til en lysere fremtid! Erfaringer fra enkeltprojekter synes at indikere, at dialog fører til mere præcise og typisk også mindre omfattende og derfor billigere behandlinger, og derfor bør der frisættes nogle ekstra minutter sammen med patienten/den pårørende t i d l i g t i forløbet måske vil det føre til et bedre og billigere samlet behandlingsforløb. AUDIT 1 - HUSK AT SPØRGE BORGEREN! 1 Audit = i betydningen revision, opfølgning, kontrol

57 4 Ældrerådet hæfter sig ved, at aftalepartnerne har planlagt at monitorere/overvåge sundhedsplanen løbende det bliver nok også nødvendigt, og i den forbindelse skal vi varmt anbefale, at b o r g e r e n stikprøvevis bliver spurgt om sine oplevelser med sundhedsvæsenet. Borgeren er efter Ældrerådets opfattelse hovedpersonen i hele projektet. Der bør måles regelmæssigt og så hyppigt som muligt, og resultaterne af målingerne bør tilgå offentligheden. Ældrerådet modtager også gerne løbende feed-back på projektet. De bedste hilsner og lykke på rejsen! Anders Villadsen, formand for Kalundborg Ældreråd Byens Mose Kalundborg Tlf Høring region

58 Ældrerådet i Lejre Kommune Til: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Høringssvar vedrørende: Gevninge den 25. august 2014 Sundhedsaftale Ældrerådet har med interesse læst udkast til sundhedsaftalen Overordnet set finder Ældrerådet det positivt, at der stilles tydelige og klare krav til samspillet mellem kommuner, almen praksis og regioner på sundhedsområdet for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhedsaftalen berører i sin helhed en række centrale områder for borgerne, og den er med de mange gode forslag og anbefalinger et godt afsæt for at fremme kvaliteten i løsning af egne og fælles opgaver til gavn for borgerne. Gennem tillid til hinandens faglighed og kompetencer, fleksibilitet, konstruktiv dialog skabes der en god platform for det fremtidige samarbejde om visionen og målene for Sundhedsaftalen Ældrerådet kan støtte strategien som beskrevet og med vægt på samarbejde om den gruppe af borgere som vi er meget fælles om, herunder borgere med nedsat funktionsevne, behov for pleje, omsorg, og rehabilitering. Det er positivt at der i aftalen er stor fokus på området sundhedsfremme og forebyggelse. Ældrerådet ser det også som en stor værdi at sikre der er en fælles plan for borgerens samlede forløb, sammen med borgeren og borgerens netværk. Dette forudsætter et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med klar ansvarsfordeling og koordinering, som også er velbeskrevet i aftalen. Dette medfører fremadrettet store krav til rettidig, tidstro og relevant kommunikation med anvendelse af elektronisk kommunikation mellem sektorerne og praksissektor. Det er glædeligt at konstatere, at der er stor fokus på implementering af sundhedsaftalen helt ud i det udførende niveau hos frontpersonale, for at nå vision og de fastsatte mål gennem mere fælles sprog, viden om hinandens kompetenceudviklingsaktiviteter, organisering og tilbud gennem f.eks.. fælles skolebænk ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL:

59 Ældrerådet i Lejre Kommune Det er en positiv udvikling at aftalens mål følges årligt gennem fastsatte indikatorer. Dette kan medvirke til at understøtte sundhedsaftalens intention og indhold for alle aktører. De tværgående temaer og obligatoriske indsatsområder er velbeskrevne, og i stort omfang i overensstemmelse med Lejre Kommunes overordnede mål og indsatsområder på ældreområdet. Ældrerådet ser det især som vigtigt at have fokus på at udskrivelser sker hurtigere end tidligere. Særligt for ældre, enlige og demente kan det være svært at håndtere, så samarbejdet er her især vigtigt for at sikre hensigtsmæssige overgange mellem sektorerne. I denne forbindelse bør der være fokus på antallet af utilsigtede hændelser i både kommunen og på hospitaler, og i overgangen mellem sektorerne. Afslutningsvis ser vi det også som en stor værdi, at der nedsættes regionale/ kommunale udvalg på en række områder, der kan medvirke til at fastholde og udvikle det gode samarbejde der er en afgørende forudsætning for at nå sundhedsaftalens overordnede mål om et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum. Ældrerådet i Lejre Kommune Keld Mortensen Formand ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL:

60 Næstformand Bjørn Bjerking Indre Vordingborgvej 19 C 4700 Næstved Tlf Ældrerådet Næstved d. 10. september 2014 Til Næstved kommune Sundheds- og Psykiatriudvalget Att.: Bente K. Jensen Ældrerådets høringssvar vedr. Udkast til sundhedsaftale mellem Regionsrådet og de 17 kommuner i Region Sjælland herunder overordnede mål og indsatser. Ældrerådet finder, at udkastet til sundhedsaftalen viser en vilje til at sikre et sammenhængende og fleksibelt sundhedsvæsen i Region Sjælland. Planen forudsætter og stiller store krav til en samarbejdsmodel, hvor alle parter kommuner, praksissektoren og regionen spiller positivt ind i et samarbejde, for at planen kan lykkes. Det er positivt, at planen tager udgangspunkt i at betragte patienten som en ligeværdig partner, der bliver medinddraget og skal tage et medansvar. Det overordnede mål om, at der skal udvikles mere sundhed for de samme penge, vil kræve god planlægning. Det bør ikke indebære, at liggetiden altid er kortest mulig for alle, idet tilbuddene i høj grad bør individualiseres og tilpasses det aktuelle behov. Ældrerådet finder det vigtigt at pointere, at inddragelse af pårørende i patientforløbet forudsætter samtykke fra patienten. Planen indeholder en del faglige termer (FMK, MRSA o.a.), der burde oversættes. Det bør også tydeliggøres, at speciallægerne er indeholdt i praksissektoren. På Ældrerådets vegne Bjørn Bjerking Næstformand

61 REGIONSÆLDRERÅDET, Region Sjælland Roskilde den 27. august 2014 Sundhedskoordinationsudvalget Region Sjælland Regionsældrerådet takker for muligheden for at udtale sig om Sundhedsaftalen Vi sætter pris på den form Sundhedsaftalen har fået, med en rød tråd fra vision over mål til udmøntning. Regionsældrerådet er sammensat af repræsentanter fra de kommunale ældreråd og repræsenterer kommunernes ældre borgere. Ældre borgere er en stor og meget forskellig patientgruppe, hvis autonomi skal respekteres. Visionen: Det er en ambitiøs og klog vision om at skabe et sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen i Regionen. Den stiller store krav til alle parter for, at borgerne får en positiv oplevelse, når de har brug for hjælp. Det er en vision, der kræver samarbejde, smidighed og nytænkning af alle parter. Overordnede mål: De overordnede mål lægger sig tæt op ad og i en naturlig forlængelse af visionen. Flere gode og sunde leveår for os fordrer mere på forebyggelse. Det betyder meget for borgernes oplevelse af sammenhæng og kvalitet, at man bliver mødt med ligeværdighed og respekt, at man oplever sig inddraget i beslutningerne og kan se en mening med løsningen. Det bekymrer Regionsældrerådet, at der er sket en reduktion af sengepladser til den ældre medicinske patient med 20 %. Vi møder frustrerede borgere, der blev indlagt og udskrevet samme døgn for at blive genindlagt efter en dag eller to. Det er ikke kvalitet. Mere sundhed for de samme penge. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver omtanke og omhu. God tid og plads til dialog. Forhastede løsninger er dyre løsninger. Mål: Der er en sammenhæng mellem de fire mål. Samtidig er det vidt forskellige mennesker, der skal nås. Den bedste strømpil til at nå dem må være Søren Kirkegård: Det gælder om at møde mennesker, der hvor de befinder sig.

62 I et sundhedsvæsen, hvor borgeren kommer i kontakt med mange personer, lægger Regionsældrerådet vægt på, at alle får en kontaktperson, der kan skabe kontinuitet og dialog. En borger én plan. Det lyder skræmmende, hvis der bruges den samme skabelon til alle. Det lyder forjættende, hvis den bygges individuelt op med empati omkring den enkelte, som: Hver borger sin plan. Administrativ udmøntning af den politiske aftale: Regionsældrerådet har især hæftet sig ved tre temaer. Inddragelse af patienter og pårørende. Inddragelse af patienten / borgeren må være en selvfølge, mens inddragelse af de pårørende må ske med respekt for borgerens selvbestemmelsesret. Det må være borgerens afgørelse om og hvor meget andre informeres og inddrages. Der skal være den nødvendige dokumentation og patientsikkerhed. Men det må ikke tage overhånd. Det må ikke tage tid fra patienten / borgeren. Sundheds IT og digitalisering er blevet en del af hverdagen på godt og ondt. Der tegner sig endnu flere muligheder i fremtiden. Men der må ikke kun være en forventning om at de forskellige systemer kan tale sammen, det må være et krav. Der må være stadig fokus på området. Fælles om bedre sundhed er en sundhedsaftale med muligheder, udfordringer og udvikling. Regionsældrerådet ser frem til at følge udviklingen og blive inddraget i dialogen undervejs. Venlig hilsen Steen Kristian Eriksen, formand / Kirsten Feld, tovholder

63

64

65 SLAGELSE ÆLDRERÅD HØRINGSSVAR PÅ REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSAFTALE Center for Sundhed og Omsorg Torvegade Slagelse Slagelse Ældreråd har i sit møde den 9. september 2014 behandlet sag angående Høring Sundhedsaftale for Region Sjælland og 17 kommuner. Ældrerådets høringssvar fremgår, som følger: Slagelse Ældreråd takker for muligheden for at udtale sig. Det er en klog vision at skabe sammenhæng, men visionen kræver samarbejde, smidighed og nytænkning af alle parter. Ældre borgere er en stor og meget forskellig gruppe, hvis autonomi skal respekteres. Det bekymrer Ældrerådet, at der sker en reduktion af sengepladser til den medicinske patient. Vi møder borgere, der bliver indlagt og udskrevet samme døgn for at blive genindlagt en til to dage efter. Vi forventer, at psykiatriske patienter får bedre behandlingsmuligheder, når det nye psykiatrihospital åbner i Slagelse. Kræftpatienter får ikke opfyldt behandlingsgarantien. Det må der rettes op på straks. De kroniske patienter, der går i ambulatorier eller hos egen læge, bør kunne forvente kontinuitet og dialog. En fast læge eller kontaktsygeplejerske vil være ønskelig. En borger en plan lyder skræmmende, hvis det bruges som samme skabelon til alle. Det burde hedde Hver borger sin plan. Specielt ved behandling af social ulighed i sundhed kræves empati, fokus og øgede ressourcer. Vi forventer tættere samarbejde mellem sygehus, kommune og egen læge. Det kræver optimalt fungerende IT-systemer. Vi forventer, at samarbejdspartnerne får umiddelbart besked i forbindelse med udskrivning. Der skal være den nødvendige dokumentation, men det må ikke tage overhånd og røve tid fra patientkontakten. Genoptræning efter indlæggelse og behandling skal etableres umiddelbart og være af samme høje kvalitet som i sygehusvæsenet, enten kommunalt eller privat. Vi har desværre set, at kommuner sparer på specialbehandlingsinstitutioner inden for f.eks. hjerneskade-området. FOREBYGGELSE: Kæmpe emne, hvor det bedste svar er: Uddannelse, uddannelse og uddannelse. Jo bedre uddannet des bedre mestringsevne. Otto Dræbye

66 Formand for Slagelse Ældreråd Dato: 9. september 2014

67 Sorø Kommune Fuldbyvej 4A Sorø den 3. september 2014 Ældrerådet har drøftet det fremsendte udkast til sundhedsdaftale. Vi har følgende bemærkninger til udkastet: 1. Det er en ambitiøs vision at skabe et sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen i Regionen. Det stiller store krav til alle parter for, at borgerne får en positiv oplevelse, når de har brug for hjælp. Vi vil med interesse følge udviklingen. 2. Det betyder meget for borgernes oplevelse af sammenhæng og kvalitet, at man bliver mødt med ligeværdighed og respekt; at man oplever sig inddraget i beslutningerne og kan se en mening med løsningen. 3. Det er helt afgørende for ældrerådet, at der er en sikker kommunikation mellem sygehus og kommune. Ingen borger bør kunne komme i den situation, at han/hun bliver udskrevet og hjemsendt, uden at der er sikret en kvalificeret modtagelse af vedkommende. Herudover vil vi tilslutte os det af Regionsældrerådet udarbejdede høringssvar til Regionen, som medsendes. Med venlig hilsen Liselotte Højer

68 Interesseorganisationer

69 NOTAT Dato: 16. september 2014 Sagsnummer: Initialer: anntj Arrangement for bruger- og pårørende, Region Sjælland Ringsted den 8. september 2014 Gruppedrøftelserne kredsede om følgende hovedemner: Der ønskes fra patienter og pårørende en større respekt fra sundhedsvæsenet. Det gælder respekt for den enkeltes patients ønsker, behov, følelser, forskellighed samt respekt for, at patienten ved bedst om egen situation. Der er samtidigt et ønske om, at pårørende får bedre muligheder for at bidrage med viden og emotionel støtte. Samtidigt blev det påpeget, at sundhedsvæsenet ikke kan ikke tage for givet, at de pårørende påtager sig opgaven med at finde praktiske løsninger og finde vej gennem systemet. Kvalitet og Udvikling Sund Alléen Sorø Tlf.: Afd.fax: Direkte tlf.: Tryghed ved overgange mellem sektorer er af afgørende betydning for patienter og pårørende. Der er stor opbakning til at arbejde videre med følge-op ordningen, følge-hjem/tele-hjem ordningerne samt et nyt forslag om en hente-hjem ordning. Konkret var der et ønske: at der er noget og nogen at komme hjem til. Det opleves fra patienter og pårørende, at sektorerne ikke kan tale sammen, og at medarbejdere derfor giver forskellige informationer. Der ønskes en styrkelse af eksisterende it-værktøjer og brugen af disse, så personale i alle sektorer kender og anvender de tilgængelige redskaber. Fortrolighed med og tryghed ved it-kommunikation blandt medarbejdere er en forudsætning for, at borgere og patienter kan være trygge ved at bruge dem og have tillid til, at systemerne fungerer. Det er vigtigt, at almen praksis får bedre mulighed for at identificere særligt sårbare grupper. Praksis har en nøglerolle i forhold til at tilbyde Side 1

70 hjælp, sikre koordinering samt sikre tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer. Se deltagerliste på næste side. Side 2

71 DELTAGERLISTE På vej mod ny sundhedsaftale Arrangement for patienter og pårørende d. 8. september 2014 NAVN Birgit Parkdal Aase Stær Georg Bleis Lise Landgren Arne Vodstrup Thomsen Dan Kiving Kaja Brolykke Eiding Merete Pedersen Peter Skjoldlund Susanne Johansen Anne Nordmark Petersen Kim Lidholm Brittha Djernis Lisbeth Bentsen Susanne Margrethe Jensen Kirsten Bøgh Andersen Tonny Ploug Anders Villadsen Bente Jensen Knud Kierkegaard John Gøth Ilse Rosenkilde Johansson Bruno Skovgaard Jensen Svend Stennicke Områdechef Anne Mau Jytte Møller ORGANISATION Alzheimerforeningen og sundhed og sygehusudvalget Alzheimerforeningen Vestsjælland Bedre Psykiatri Danmarks Lungeforening Dansk Handicapråd Slagelse Kommune Danske Handicaporganisationer og Hjerneskadeforeningen DH, PTU DH-Slagelse Diabetes foreningen i Køge Diabetesforeningen Odsherred Diabetesforeningen Diabetesforeningen Odsherred Diabetesforeningen Kalundborg Diabetesforeningen Kalundborg Diabetesforeningen Slagelse Diabetesforeningen Ringsted Formand Handicaprådet i Næstved Kommune Formand i Kalundborg Ældreråd Kalundborg Ældreråd Kalundborg Ældreråd Gigtforeningen Hjernesagen / Ældre Sagens sygehus udvalg Hjerteforeningen, Roskilde Lokalafdeling & Danske Patienter Høreforeningen formand Roskilde Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse

72 Kræftens Bekæmpelse og PROPA Bendt Gufler (Prostatakræft patientforening) Charlotte F Kragh Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland Winnie Lindner Pedersen Landsforeningen LEV Uffe Haulund Nyreforeningen Lotte Petersen Patientinddragelsesudvalget Patientinddragelsesudvalget, DH Lejre, Ulla Tarp Wæber Scleroseforeningen Gert L. Christensen - Regionsformand PROPA Prostatakræft foreningen Marie Lenstrup Pårørende i Danmark Niels Vollmer Roskilde Ældre Motion Anna W. Pedersen Solrød Ældreråd Solrød Ældreråd og Kræftens Sonja Poulsen Bekæmpelse lokalforeningen i Solrød Ellen H. Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget Hilkka Bernth Ældre Sagen Torkil Bro Ældre Sagen Ringsted Ældre Sagen Sundheds og H.C. Nielsen sygehusudvalget Region Sjælland. Ole Hvidesten Ældre Sagen, Ringsted Ældre Sagen / Cafe for demente og Connie L Madsen pårørende / Stenhusbakken Holbæk Bent H. Nilsson Ældre Sagen Dragsholm lokalafd. Ole Christensen Ældre Sagen Dragsholm lokalafd. Grethe Hansen Ældre Sagen Køge Ella Kirkeby Petersen Ældre Sagen, kreds 8

73 Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø København, den 10. september 2014 Vedr. høring vedr. sundhedsaftale mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen Dansk Psykolog Forening takker for den tilsendte høring og forholder sig overordnet set positivt til udkastet til høring vedr. sundhedsaftale mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen. Dansk Psykolog Forening finder det således positivt, at den nye Sundhedsaftale er en ambitiøs plan for de holdninger, som skal styre arbejdet mellem forskellige instanser. Der er mange overordnede og positive intentioner i aftalen, men det er dog vanskeligt at se, hvordan disse intentioner skal omsættes til praksis, og hvordan det skal kunne nås på blot fire år. Desværre tager udkastet til sundhedsaftalen kun i begrænset omfang afsæt i de erfaringer, som er oparbejdet siden den første aftale i Man får fornemmelsen af, at der er tale om en ny start" inden for mange områder, hvilket jo langt fra er tilfældet. Inden for hjerneskadeområdet er erfaringerne, at der i sygehusfasen i Region Sjælland mangler pladser til genoptræning på regionsfunktionsniveau iht. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (Sundhedsstyrelsen, 2011). Det betyder i praksis, at patienter får genoptræning på hovedfunktionsniveau; dvs. med lavere specialiseringsgrad og intensitet, end de reelt har behov for. Med de accelererede indlæggelsesforløb på sygehusene skal kommunen hurtigere modtage mere komplicerede borgere. Kommunerne løser opgaverne meget forskelligt mht. træningsintensitet og specialisering. De fleste kommuner har ikke et beredskab til at foretage neurorehabilitering på avanceret niveau, og borgeren får i stedet træning på basalt niveau eller oplever lange ventetider inden relevant træning kan igangsættes. Det vil være ønskeligt, at man i den nye sundhedsaftale forpligtiger sig til, at patienten får et sammenhængende forløb med relevant intensitet/specialiseringsgrad (iht. sundhedsaftalens tværgående tema "lighed i sundhed"). Man kunne fx forestille sig, at Region Sjælland etablerer genoptræningscentre, som både kan træne patienten i fase 2 på hovedfunktionsniveau og i fase 3 på avanceret niveau. Udkastet til den nye sundhedsaftale afspejler et ønske om at anvende ressourcerne, så man opnår mere sundhed til flere. Man kunne ønske, at Region Sjællland etablerer mere specifikke og ambitiøse metoder, som styrer patientens genoptræning, fx krav om anvendelse evidensbaserede tiltag. Man kunne også ønske sig, at regionen opstiller konkrete patientnære kvalitetsmål.

74 Der er i udkastet til sundhedsaftalen fortsat fokus på at bruge patientuddannelse og psykoedukation som interventionsmetoder. Disse metoder er i princippet nyttige for at kunne nå mange borgere med få midler. Det er imidlertid ikke undersøgt, om regionens patientuddannelse inden for hjerneskadeområdet har effekt på borgerens funktionsniveau, livskvalitet osv. Dette bør undersøges nærmere. Styring af neurorehabiliteringsforløb efter udskrivning er oftest en kompleks opgave. Det kræver specialviden, og oftest vil den praktiserende læge ikke have den fornødne viden. Mange kommuner i Region Sjælland har ansat hjerneskadekoordinatorer, og disse bør have en central rolle i styringen af borgerens neurorehabiliteringsforløb. Med venlig hilsen Eva Secher Mathiasen Formand, Dansk Psykolog Forening

75 Høringssvar vedrørende Sundhedsaftale for i Region Sjælland Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland har modtaget Region Sjællands udkast til Sundhedsaftalen for og har følgende bemærkninger: Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland mener generelt, at der er mange gode takter i udkastet til Sundhedsaftalen i Region Sjælland. Sammenhæng mellem de forskellige sektorer er centralt for et velfungerende og effektivt sundhedsvæsen, hvor borgeren føler sig godt behandlet. Det er i visionen for Sundhedsaftalen beskrevet, at aftalen skal give mening for medarbejderen, der skal implementere aftalen. Den erkendelse er helt central. Medarbejderinddragelse er nøglen til, at sikre meningsfuld og effektiv gennemførsel af aftalen. Derfor ser Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland også frem til at drøfte, hvordan MED udvalgene i Region og Kommune kan understøtte implementeringen, ligesom vi skal opfordre til, at den enkelte medarbejder tages med på råd, når de konkrete forandringer skal rulles ud på afdelinger og i institutioner. Kreds Sjælland Møllevej Borup Åbningstid: mandag og onsdag 9-14 tirsdag og torsdag fredag 9-13 Tel Fax SE nr Selvom Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland generelt er meget tilfredse med udkastet til Sundhedsaftale, er vi dog bekymrede for, om der følger de nødvendige ressourcer med til de beskrevne indsatser. Hvis de gode intentioner i Sundhedsaftalen skal blive en realitet, må aftaleparterne sikre, at der afsættes de nødvendige ressourcer til, at medarbejderne kan løfte de nye indsatser, uden at gå på kompromis med den samlede kvalitet i opgaveløsningen. Hvis ikke der følger de nødvendige ressourcer med, er det vigtigt, at aftaleparterne påtager sig ansvaret for at prioritere i opgaveløsningen, således at det ikke er den menige medarbejder, der skal vurdere, hvilke af de nuværende opgaver, som de nye indsatser i udkastet til Sundhedsaftale skal fortrænge. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland er meget enig i, at det er vigtigt, at medarbejderne i på tværs af sektorer udveksler viden og erfaringer

76 samt kompetenceudvikles, for at bidrage til mere flydende overgange. Dansk Sygeplejeråd har tidligere foreslået, at der indførtes Kliniske ekspertsygeplejersker efter engelsk forbillede. Kliniske ekspertsygeplejersker er sygeplejersker med klinisk erfaring og videreuddannelse og der inden for et afgrænset felt har udvidet kompetence til at ordinere visse lægemidler og undersøgelser, henvise til speciallæger m.fl. samt igangsætte sygepleje og behandling. Det betyder, at den kliniske ekspertsygeplejerske kan varetage en meget stor del af den kronisk syges behov for sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje og behandling. Kliniske ekspertsygeplejersker i praktiserende lægepraksisser vil kunne sikre større sammenhæng i sundhedsvæsenet, skabe større fleksibilitet på grund af større ordinationsmuligheder og aflaste lægerne, som i sær i yderområderne er stærkt presset. Der er vedlagt en pjece om Kliniske ekspertsygeplejersker til dette høringssvar. Et rummeligt sundhedsvæsen er afgørende for, at borgeren behandles på en værdig måde. Det er således ikke afgørende for den enkelte borger, om vedkommende bliver behandlet på et tilbud fra Regionen eller fra en kommune. Det vigtige for borgeren er, at der er et relevant tilbud, når borgeren har behov. Det er for eksempel ikke et rummeligt sundhedsvæsen, der behandler borgeren værdigt, når fx svage ældre bliver udskrevet fra sygehuset om aftenen og kommer hjem til et tomt køleskab. Eller når patienter udskrives til et kommunalt tilbud, der ikke har de nødvendige ressourcer til at videreføre behandlingen, hvilket fører til genindlæggelser. Derfor hilser Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland det velkommen, at der i aftalen er beskrevet et opgør med kassetænkningen, og er et stort fokus på kapaciteten i sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland bakker op om, at der er stort fokus på borgeren som partner. Inddragelse af borgeren er nødvendigt for, at sikre et godt og effektivt behandlingsforløb. At borgeren oplever at blive hørt i forbindelse med sit forløb, må dog ikke overskygge den faglige vurdering, som sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle løbende udfører. DSR Kreds Sjælland vil derfor foreslå, at der i afsnittet Borgeren som partner, der omhandler samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og borgeren, præciseres, at det faglige skøn skal respekteres. Side 2 af 4

77 I Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der beskrevet en række tværgående temaer, som sundhedsaftalen i relevant omfang skal tage udgangspunkt i. Flere af disse tværgående temaer, er nævnt i Sundhedsaftale i afsnittet med overskriften tværgående temaer. Et af de temaer, der er nævnt i bekendtgørelsen, og som ikke kan genfindes i Sundhedsaftale er lighed i sundhed. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland mener det er beklageligt, at der ikke er fundet plads til særskilt at beskrive indsatsen for at skabe mere lighed i sundhed. Når aftaleparterne i visionen for Sundhedsaftalen samt i de politiske mål skriver, at man vil bekæmpe ulighed i sundhed, forundres DSR Kreds Sjælland over, at indsatsen ikke er beskrevet mere indgående. Derfor opfordrer DSR Kreds Sjælland til, at temaet lighed i sundhed skrives ind i aftalen, på lige fod med en række af de andre tværgående temaer. På den måde skal det sikres, at lighed i sundhed tænkes ind i alle indsatser og processer, der sættes i gang i forbindelse med Sundhedsaftale Uanset om indsatsen omhandler borgerinddragelse, patientuddannelser eller selvmordforebyggelse, er det centralt, at man forholder sig til borgernes forskellige ressourcer og dermed mulighed for at benytte indsatsen. Pointen med et tværgående tema er jo netop, at temaet gennemsyrer alle indsatser og processer, der igangsættes som følge af aftalen. Desuden vil Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland foreslå en konkret indsats, som vi mener, kan være med til at skabe større lighed i sundhed. Vi foreslår, at man i højere grad enytter Socialsygeplejersker til at bistå de svageste borgere. Socialsygeplejersker fungerer som en slags koordinerende brobyggere for de grupper af borgere, der ikke rigtigt passer ind i systemet. Socialsygeplejersker har særlige kompetencer ift. at beskæftige sig med gruppen af socialt udsatte og forstår derfor, hvad der skal til, hvis sundhedssystemets behandlingstilbud skal gøres tilgængelige for gruppen. Socialsygeplejerskens indsats gavner ikke alene den enkelte patient; den er også en stor støtte for det øvrige sundhedsfaglige personale på landets hospitaler, der ofte har svært ved at etablere den gode og tillidsfulde kontakt samt det indgående kendskab til de borgere, der har svært ved at passe ind i et standardforløb. Socialsygeplejersker og syv andre for- Side 3 af 4

78 slag til bekæmpelse af ulighed i sundhed er beskrevet i udspillet Sæt forebyggelsen i system 8 forslag til bekæmpelse af ulighed i sundhed fra Dansk Sygeplejeråd, der er vedlagt dette høringssvar som inspiration. Et af de i Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler beskrevne obligatoriske indsatsområder er forebyggelse. Derfor fylder forebyggelse helt naturligt meget i udkastet til Sundhedsaftale Desværre medfører det, at sundhedsfremme kun bliver nævnt meget kort. Det finder Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland meget beklageligt. En bred sundhedsfremmende indsat er en god investering for samfundet. Sundhedsfremme øger livskvaliteten for den enkelte, kan nedbringe sygefraværet og dermed hæve produktiviteten i samfundet og begrænser den sociale ulighed i sundhed. Derfor opfordrer DSR Kreds Sjælland til, at der i Sundhedsaftale , sættes mere fokus på sundhedsfremme. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland står gerne til rådighed, såfremt der er behov for opklaring eller uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Helle Dirksen Kredsformand, Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland Side 4 af 4

79 Til Region Sjælland Høringssvar til udkast til Sundhedsaftalen i Region Sjælland. Danske Fysioterapeuter, region Sjælland fremsender hermed høringssvar til udkast til Sundhedsaftalen i Region Sjælland. Som led i evalueringen af kommunalreformen har Folketinget besluttet, at der fremover kun skal laves fem sundhedsaftaler, én for hver region i stedet for tidligere 98 forskellige. Danske Fysioterapeuter, region Sjælland er positive over for, at der alene skal være én sundhedsaftale pr. region, da det vil være med til at ensarte sundhedstilbuddene til borgerne uanset hvilken kommune, de bor i. Danske Fysioterapeuter, region Sjælland ser særdeles positivt både på visionen om, at vi skal være fælles om at skabe bedre sundhed samt på de overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region Sjælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet Mere sundhed for de samme penge Dato: 14. september Tlf. direkte: Det er politiske ambitioner og målsætninger, det er ganske svært at være uenig i. Vi vil dog gerne give dem et par kommentarer med på vejen. For at sikre, at de politiske ambitioner kan nås, er det vigtig at samarbejdspartnere fra alle sektorer tænkes ind. Desuden, at der bliver rum for og at man politisk viser vilje til, at tænke opgaveløsninger anderledes end vi gør i dag. Kun på den måde kan man få mere sundhed for de samme penge. Forløbsprogrammet for borgere med lænderygbesvær er et godt eksempel på værdien af at inddrage faggrupperne på tværs af sektorer og samarbejde på en ny måde. Vi har bemærket, at de praktiserende fysioterapeuter er omtalt meget begrænset i sundhedsaftalen.

80 De praktiserende fysioterapeuter er en del af praksissektoren og en vigtig samarbejdspartner på trænings-, genoptrænings- og rehabiliteringsområdet og er således aktører i det sammenhængende patientforløb. Derfor vil vi opfordre til, at det fremgår, at praktiserende fysioterapeuter skal inddrages yderligere. I afsnittet: Vi udvikler i fællesskab det borger- nære sundhedsvæsen omtales således kun de praktiserende læger. I Afsnittet: Sammenhæng og effekt Vi får det, vi måler på oplistes 10 indikatorer. Indikatorerne er relevante, men vi bemærker, at der ikke er nogen indikatorer på trænings- og genoptræningsområdet. I afsnittet om Genoptræning og rehabilitering bemærkes at Sundhedsaftalen udarbejdes sideløbende med arbejdet med en revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og vejledning om træning. Dette arbejde indarbejdes løbende. Danske Fysioterapeuter ser frem til, hvordan de nye specialiseringsniveauer indarbejdes og hvordan de tænkes implementeret. I afsnittet om forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, mangler vi beskrivelser af, hvordan man tænker den rehabiliterende indsats. Sundhedsaftalen omtaler i høj grad borgeren i centrum, borgeren som omdrejningspunkt og ligeværdig partner. Som en partner, der tager selvstændigt ansvar for egen sundhed og aktiv del i eget forløb Det er derfor glædeligt, at der er et afsnit med særligt fokus på borgere med nedsat funktionsevne, som ikke mestrer eget liv og har behov for støtte til at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. For Danske Fysioterapeuter, region Sjælland er det vigtigt, at være opmærksom på, at der er borgere, der ikke er så ressourcestærke og som har behov for en anderledes indsats og tilgang. Kun på den måde får vi skabt bedre sundhed og flere leveår for alle borgere i region Sjælland. Danske Fysioterapeuter, region Sjælland ser frem til at fysioterapeuter på alle niveauer og i begge sektorer bliver inddraget i det videre arbejde. Vi ser frem til det videre arbejde med sundhedsaftalerne. Med venlig hilsen Lise Hansen Regionsformand Danske Fysioterapeuter, region Sjælland. 2/2

81 15.september 2014 Til Region Sjæland Region Sjælland har ved mail af den 11. august 2014 sendt udkast til Sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i høring, og Diabetesforeningen sender hermed sit høringssvar. Diabetesforeningen mener, at sundhedsaftalen indeholder gode visioner, hvor der er fokus på bedre sammenhæng og kvalitet i sundhedstilbud, patientinddragelse, samt fokus på tidlig opsporing. Diabetesforeningen har dog følgende bemærkninger: 1. Diabetes og økonomi Sundhedsaftalen er ikke konkret nok hvad angår diabetes, herunder hvordan regionen vil kvalitetssikre diabetesbehandlingen hvordan og hvor ofte sker kvalitetskontrollen nu og i fremtiden? Region Sjælland har en høj procentdel af borgere med diagnosticeret diabetes, nemlig 6,1 % sammenlignet med et landsgennemsnit på 5,7 %. De kommunale forskelle i antal af borgere, der er diagnosticeret med diabetes er meget markante i Region Sjælland fra 4,6 % til 8,3 %. Dertil kommer, at der forventes en markant stigning i borgere med diagnosticeret diabetes i Region Sjælland fra ca i dag til knap om blot 10 år 1. Vi er derfor bekymrede for, at den uændrede økonomi i sundhedsaftalen ikke kan løfte opgaverne på diabetesområdet. Det kræver investeringer, hvis man vil spare på den lange bane. I 2008 kostede alene diabetesbehandlingen i Region Sjælland 4,9 milliarder kroner heri er ikke indberegnet fx tab af arbejdskraft mm. Med udsigten til den markante stigning i antal af borgere, der får diagnosticeret diabetes i Region Sjælland, vil sundhedsudgifterne stige yderligere, hvis der ikke sættes ind nu med forebyggelse og tidlig opsporing. Vi er tilfredse med, at forebyggelsen skal styrkes, men er dog bekymrede for, om det kan ske uden, at der tilføres flere ressourcer. 2. Ensartede tilbud i behandling og sekundær forebyggelse Diabetesforeningen vil gerne fremhæve, at der bør være ensartede tilbud i behandling og sekundær forebyggelse til de borgere, der har eller får konstateret diabetes. Vi oplever fra vores medlemmer i Region Sjælland, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte bliver behandlet både i ambulatorier og hos den praktiserende læge, og vores medlemmer oplever øgede og uacceptable ventetider. Vi mener, i lighed med regeringens seneste sundhedsudspil, at diabetespatienter skal modtage en forløbsplan, der giver klar besked om, hvilket forløb patienten kan forvente at få, uanset hvilken kommune patienten bor i. 1

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer

Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer 2 Rehabiliteringskonference den 9. november 2009 Afdelingschef Peter Simonsen, Region Syddanmark OPDRAG Vilkår for rehabilitering

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: LPP Dato: 10.

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Region Sjælland-politiker vinklen

Region Sjælland-politiker vinklen Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Bord 1 (bordformand Mette Riegels)

Bord 1 (bordformand Mette Riegels) 25. JUNI 2014 Referater fra borddrøftelser dialogmøde den 24. juni 2014 Bord 1 (bordformand Mette Riegels) Aktivt samarbejde med borgere Generelt om kapitlet: Begrebsafklaringen vedrørende brugerinddragelse

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Udkast til oplæg vedr. Sundhedscenter Ringsted en fysisk samling og/eller en netværksløsning.

Udkast til oplæg vedr. Sundhedscenter Ringsted en fysisk samling og/eller en netværksløsning. Udkast til oplæg vedr. Sundhedscenter Ringsted en fysisk samling og/eller en netværksløsning. Indhold: Baggrund Økonomi Sundhed definition og tilgangen til emnet Status Muligheder Fordele og ulemper ved

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

FÆLLES OM BEDRE SUNDHED. Fælles om bedre. sundhed. Sundhedsaftale 2015-18

FÆLLES OM BEDRE SUNDHED. Fælles om bedre. sundhed. Sundhedsaftale 2015-18 Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftale 2015-18 UDGIVET AF Region Sjælland og KKR. TEKST ut fugias exerum eiumque eium fuga. 2 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND Forord

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018 Region Hovedstaden Sundhedsaftale 2015-2018 1 Sundhedsaftalens opbygning Politisk aftaledel: Mål og visioner Administrativ aftaledel: Indsatsbeskrivelser Bilagsdel: Konkrete aftaler, vejledninger m.m.

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagKB_131217_pkt.14.02 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb,

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Politikområde Ældre DRIFT - ramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 ramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere