Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne
|
|
- Morten Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Vordingborg Kommune 13. marts 2015 Sundhedskoordinationsudvalget Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen Sagsnr /1 Reference REN T E fobs@sst.dk Sundhedsstyrelsen har den 30. januar 2015 modtaget sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen til vurdering. Sundhedsaftalen trådte i kraft den 1. januar Vi kan hermed meddele, at sundhedsaftalen er godkendt. Godkendelsen beror på, at sundhedsaftalen opfylder formål og krav i bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Der er ikke taget stilling til, om konkrete samarbejdsaftaler mv. overholder gældende lovgivning, men dette anses som en forudsætning for indgåelse af sundhedsaftalen. Hvis der ved gennemlæsningen er fundet dele af sundhedsaftalen, der åbenlyst ikke er i overensstemmelse med relevant lovgivning, påpeges dette dog i tilbagemeldingen. I vurderingen er indgået: Fælles om bedre sundhed sundhedsaftale Administrativ udmøntning af den politiske aftale Bilag, herunder Værktøjskassen og Kommunikations- og implementeringsplan for Sundhedsaftalen , er inddraget i det omfang, det er skønnet relevant for vurderingen af den politiske og den administrative sundhedsaftale. I det efterfølgende vurderes de enkelte dele af sundhedsaftalen som en helhed og benævnes sundhedsaftalen. 1 Dokumentet Kommunikations- og implementeringsplan for Sundhedsaftalen formodes at være det dokument, som i sundhedsaftalen benævnes Implementerings- og handleplan.
2 Sundhedsaftalen er vurderet af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af National Sundheds-it til vurderingen af indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Rådgivningen nedenfor er rettet til aftaleparterne: Regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionens kommuner. Derudover til Sundhedskoordinationsudvalget, der har ansvaret for at sikre implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Overordnede kommentarer Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sundhedsaftalen sætter en god ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i Region Sjælland. Den tager udgangspunkt i relevante målsætninger og fastlægger en række initiativer, som parterne vil igangsætte inden for aftaleperioden og som samlet set understøtter den udvikling af det tværsektorielle samarbejde, som forventes jf. bekendtgørelsen og vejledningen. Der er fastlagt en organisering for samarbejdet, herunder en række udvalg og arbejdsgrupper, som skal medvirke til at konkretisere og implementere de fastlagte initiativer. Vi bemærker i den forbindelse, at der er nedsat udviklingsgrupper i forhold til tre af de obligatoriske indsatsområder, men ikke i forhold til indsatsområdet om forebyggelse. Dette stiller krav om et større fokus på forebyggelse også i de øvrige udviklingsgrupper. Aftalen tager udgangspunkt i det eksisterende tværsektorielle samarbejde. I aftalen kunne med fordel have indgået en status for samarbejdet, herunder en beskrivelse af udfordringer i forhold til det tværsektorielle samarbejde og folkesundheden i regionen med udgangspunkt i fx data fra sundhedsprofilen og de nationale indikatorer. Vi bemærker, at en række af de fastlagte initiativer fortsat er i en tidlig planlægningsfase. Derudover virker flere af initiativerne meget omfattende eller er beskrevet meget bredt. Dette stiller krav til Sundhedskoordinationsudvalget og det administrative niveau i forhold til den fortsatte udvikling, herunder konkretisering af initiativerne, og til opfølgning på og implementering af sundhedsaftalen. Vi får indtryk af sammenhæng mellem sundhedsaftalens tre elementer den politiske del, den administrative del og værktøjskassen. Vi bemærker dog, at ansvaret mellem aktørerne i nogle tilfælde fastlægges i en forløbsbeskrivelse i værktøjskassen, mens den i andre tilfælde fastlægges direkte i den administrative del af sundhedsaftalen. Det kan vanskeliggøre formidlingen af relevante aftaler om samarbejdet til de sundhedsprofessionelle. Derudover bemærker vi, at der er stor variation i beskrivelsen af de enkelte initiativer. Nogle af initiativerne er således begrundet i en ledsagende tekst, mens andre alene er beskrevet på overskriftsniveau. For nogle af de sidstnævnte står det os derfor ikke klart, hvad formål med og indhold af initiativet er. Side 2
3 Den politiske aftale fastsætter visionen, overordnede målsætninger og fire konkrete mål for samarbejdet. Derudover fastlægges en række pejlemærker, som er sundhedsaftalens overordnede målepunkter. Det fremgår ikke, hvordan disse pejlemærker monitoreres. Vi bemærker derudover, at de i Økonomiaftalerne fastsatte målsætninger ikke indgår i den politiske aftale. Den administrative udmøntning af den politiske aftale beskriver de konkrete initiativer, som igangsættes i aftaleperioden. Værktøjskassen omfatter en række dokumenter, som angives at være forpligtende for parterne. Vi bemærker, at de fleste dokumenter er dateret som nye men vurderer, at flere af dem formentlig er tidligere samarbejdsaftaler, der videreføres. Nogle af dokumenterne er stadig kun på overskriftsniveau men planlægges udarbejdet i perioden. Opmærksomheden henledes på vigtigheden af implementering af nye dokumenter i værktøjskassen. Vi bemærker, at aftalen beskriver et fokus på en række relevante målgrupper, hvor der kan være udfordringer i forhold til at sikre kvalitet og sammenhæng i tværsektorielle forløb. For en række af disse målgrupper er der fastlagt forløbsbeskrivelser. For de øvrige målgrupper kan det hensigtsmæssigt konkretiseres, hvordan dette fokus skal udmøntes i konkrete initiativer. Tilsvarende bemærker vi, at der er fokus på at sikre ligestilling mellem psykiatri og somatik, herunder at styrke samarbejdet om borgere med samtidig psykisk og somatisk lidelse. Der er beskrevet initiativer, herunder forløbsbeskrivelser for specifikke målgrupper, som tilsigter at imødekomme væsentlige udfordringer forbundet hermed. Det er dog generelt fortsat en udfordring at sikre ligestilling mellem psykiatri og somatik, hvorfor der vedvarende bør være fokus på dette. Vi finder det positivt, at parterne har aftalt at gennemføre en midtvejsevaluering af sundhedsaftalen i Vi vil gerne have denne fremsendt til orientering, når den foreligger. Tværgående temaer Sundhedsaftalen behandler en række tværgående temaer i et særskilt kapitel. Derudover inddrages temaerne i forhold til de enkelte obligatoriske indsatsområder. Vi vurderer, at de tværgående temaer inddrages i relevant omfang. Der er fokus på at understøtte udviklingen af borgernære sundhedstilbud og på at styrke sammenhængen mellem kommunale tilbud og almen praksis. Vi bemærker således, at det er et politisk mål at udvikle et integreret og borgernært sundhedsvæsen, og at der er fokus på planlagt og aftalt opgaveoverdragelse. Vi bemærker derudover, at forløbsbeskrivelser anvendes som koncept i forhold til at beskrive kommunikation og samarbejde mellem parterne i typiske patientforløb. Konceptet kan hensigtsmæssigt udvikles til at omfatte flere målgrupper og forløb. Der er fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling og på rådgivning mellem sektorer, herunder på faglig udvikling på tværs af psykiatri og somatik. Side 3
4 Der er fokus på koordination af kapacitet. Vi bemærker således, at parterne har aftalt rammerne for udveksling af aktivitetsdata og gensidig orientering om forventninger til aktivitet. Der er fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Borgeren som partner er således et politisk mål i aftalen, hvor der er fokus på inddragelse af brugere dels i deres eget forløb, dels i den organisatoriske planlægning. Inddragelse af brugere i den konkrete planlægning af sundhedsvæsenet er et udviklingsområde, som hensigtsmæssigt kan konkretiseres. Det er vores generelle anbefaling, at borgere inddrages både i beslutninger om egen sundhed og i forhold til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Der er fokus på lighed i sundhed. Mere sundhed til alle er et politisk mål i aftalen. Vi bemærker således, at der er fokus på borgere med kronisk sygdom, herunder multisygdom, og på borgere med psykisk lidelse samt på sårbare grupper, som har behov for støtte. Der igangsættes en række initiativer med henblik på at styrke borgernes mestringsevne, se nedenfor. Der er fokus på dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Vi bemærker således, at der skal udarbejdes en handleplan for fælles og systematisk kvalitetsudvikling, ligesom der prioriteres ressourcer til forskning. Derudover, at der er fokus på patientsikkerhed, herunder at samarbejdet om opfølgning på utilsigtede hændelser fortsættes. Forebyggelse Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter i forhold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Vi finder det positivt, at der er et særligt fokus på at udvikle og kvalificere patientuddannelsen i alle kommuner, herunder på at styrke patienters mestringsevne. Ligeledes, at der er fokus på at sikre de nødvendige sundhedspædagogiske kompetencer hos frontpersonale, så der bedre kan kommunikeres ud fra patientens forudsætninger. Vi finder det derudover positivt, at der er fokus på at sikre flere henvisninger fra regionale sundhedstilbud til kommunale forebyggelsestilbud. Vi bemærker i den forbindelse, at der er fokus på udvikling og implementering af metoder til tidlig opsporing af forebyggelsesbehov. Vi finder det endvidere positivt, at den regionale rådgivningsforpligtigelse er konkretiseret i aftalen. Vi bemærker således, at rådgivningsindsatsen omfatter relevante emner som hygiejne, tværgående opgaver i forhold til bl.a. den borgerrettede forebyggelse, videndeling og generering af ny viden inden for forskning i folkesygdomme. Vi bemærker derudover, at der er fokus på indsatser i forhold til tidlig opsporing af børn og unge med psykoser og på samarbejde om selvmordsforebyggelse. Side 4
5 Vi bemærker endvidere, at forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme er indarbejdet i forløbsprogrammerne, som planlægges revideret. Det er dog ikke beskrevet, om det er alle forløbsprogrammer, der skal revideres, og om der planlægges særlige tiltag i forhold til forebyggelsesindsatsen. I revisionen af forløbsprogrammer bør det sikres, at relevante forebyggelsesindsatser indgår, så der er opmærksomhed på forebyggelse i det samlede forløb. Vi bemærker, at der er fokus på tidlig opsporing af bl.a. psykisk lidelse og mistrivsel hos børn og unge. I forlængelse heraf kan der hensigtsmæssigt være fokus på at sikre, at alle børn og unge deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Behandling og pleje Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initiativer i forhold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. Vi finder det positivt, at initiativerne lægger op til at understøtte udviklingen af samarbejdet omkring borgernære pleje- og behandlingsforløb, herunder fx aftaler om faglig sparring og kommunikation mellem aktørerne samt aftaler omkring medicinhåndtering. Vi bemærker, at parterne blandt andet vil samarbejde med udgangspunkt i forløbsbeskrivelser for en række relevante målgrupper, herunder patienter med flere samtidige forløb, patienter fra børne- og ungdomspsykiatrien og patienter med dobbeltdiagnose. Vi bemærker dog, at der ikke er aftalt yderligere indsatser i forhold til disse målgrupper. Det bemærkes derudover, at ældre medicinske patienter ikke specifikt er nævnt som en målgruppe for dette indsatsområde, selvom det er en målgruppe, hvor der generelt er en udfordring i forhold til at sikre sammenhængende pleje- og behandlingsforløb. Vi bemærker desuden, at forløbsbeskrivelserne primært håndterer forløb mellem sygehus og kommune. Ved revision af forløbsbeskrivelserne bør der derfor også beskrives forløb, der primært involverer samarbejdet mellem almen praksis og kommune. Vi bemærker ligeledes, at der igangsættes et initiativ om Borgerens plan. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke problemstillinger den skal løse, eller hvordan initiativet planlægges udviklet og implementeret. Der bør endvidere være fokus på, at initiativet i relevant omfang koordineres med det nationale initiativ om forløbsplaner, som er en del af Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre. Vi bemærker endvidere, at Helbredsprofilen - et elektronisk værktøj til patienter med kronisk sygdom videreføres. Endelig bemærker vi, at lovgivningen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed gengives i aftalen. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en egentlig aftale om samarbejdet mellem læger på sygehus og i almen praksis. Aftalens juridiske grundlag bør endvidere sikres. Side 5
6 Genoptræning og rehabilitering Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initiativer i forhold til, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. Vi finder det positivt, at der er fokus på implementering af det nye lovgrundlag for genoptræning og rehabilitering og i den forbindelse på behovet for opdatering af eksisterende aftaler og afklaringskataloger. Implementering af sundhedsaftalen på dette område bør prioriteres, da det nye lovgrundlag trådte i kraft den 1. januar Vi bemærker, at der er fokus på særlige målgrupper som omfatter borgere med nedsat funktionsevne og som ikke mestrer eget liv. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at nedsat funktionsevne kan være både varig og forbigående. Vi bemærker derudover et relevant fokus på snitfladen til fx beskæftigelsesområdet. Vi bemærker, at der foreligger afklaringskataloger om behandlingsredskaber og hjælpemidler, som planlægges opdateret i perioden. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på hjælpemidler/udstyr i relation til genoptræningsindsatser. Ligeledes bør det sikres, at eksisterende lovgivning følges. Indsatsområdet Genoptræning har været obligatorisk i alle tidligere sundhedsaftaler, og der foreligger en omfattende monitorering. I forbindelse med opfølgning på aftalen kan der med fordel tages udgangspunkt i eksisterende data og de nationale indikatorer med henblik på at identificere udviklingstendenser og særlige udfordringer på området. Sundheds-it og digitale arbejdsgange Vi vurderer, at sundhedsaftalen på overbevisende måde forholder sig til relevante områder inden for sundheds-it og digitalisering. Dette til trods for, at området ikke behandles som et obligatorisk indsatsområde. Dette opvejes dog ved den udarbejdede Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange. Det er i den forbindelse positivt, at planen har et tydeligt ophæng til en tværgående samarbejdsgruppe, der har entydigt ansvar og beslutningskraft, og at der endvidere er udpeget en tværsektoriel projektstyregruppe til at følge fremdriften. Projektet Én borger én plan findes interessant. Initiativet er desværre kun sparsomt udfoldet i sundhedsaftalen, og idet det ikke omtales i Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange, er det uklart, i hvilket omfang denne plan forventes at være digital. Dertil bør der være fokus på, at udviklingen sker i overensstemmelse med det nationale initiativ om forløbsplaner. Side 6
7 Det fremgår ikke, at der allerede er fastsat konkrete og bindende målsætninger samt deadlines for visse tiltag inden for sundheds-it og digitalisering, og at disse målsætninger monitoreres løbende på nationalt niveau. Dette sker i hhv. Den nationale bestyrelse for sundheds-it og Den fællesoffentlige porteføljestyregruppe for sundheds-it. De fastlagte mål er aftalt mellem regeringen, regioner og kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger og omfatter bl.a. fuld anvendelse af det Fælles Medicinkort, brugen af MedCom-beskeder i det tværgående samarbejde samt registrering af relevante diabetiske fodsår og venøse bensår i sårjournalen. I forbindelse med opfølgningen bør der være fokus på at sikre, at de aftalte mål realiseres. Opmærksomheden henledes på behovet for, at der er fokus på den nationale monitorering samt på at sikre, at den løbende monitorering inddrages i det lokale arbejde. Danske Regioner har i forbindelse med en redegørelse påpeget, at regionens arbejde med at nå målsætningerne med fuld anvendelse (95 %) af udvalgte MedCombeskeder vil blive løftet i sundhedsaftalen Implementering og opfølgning Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølgningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at implementering af initiativerne i sundhedsaftalen forudsætter, at der udarbejdes en række konkrete samarbejdsaftaler mm., som skal gælde alle sundhedsaftalens parter. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har ansvaret for at sikre, at aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økonomiforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen. Implementering kan endvidere afhænge af praksisplanen for almen praksis. De opgaver, som almen praksis gennem sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger. Med venlig hilsen Jette Jul Bruun Enhedschef Side 7
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Midtjylland Kommunalbestyrelserne i Favrskov Kommune, Hedensted Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Norddjurs Kommune,
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs mereMonitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser
Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Sundhedsaftalen -2018 Monitorering af de nationale indikatorer De nationale indikatorer er udviklet af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereTemagruppen for børn og unge, somatik
Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSundhedsaftaler
Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Høringsudkast
Dato 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Høringsudkast 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs merei temagruppen om behandling, pleje, genoptræning ning og rehabilitering 5. februar 2014
1. møde m i temagruppen om behandling, pleje, genoptræning ning og rehabilitering 5. februar 2014 Anders Kjærulff, kommunal formand Jens Bejer Damgaard, regional formand Dagens program 8.30: Velkomst,
Læs mereDen nye sundhedsaftale
Den nye sundhedsaftale 2015 2018 www.sundhedsaftalen.rm.dk Hvad er sundhedsaftalen? En politisk aftale ml region og kommuner (myndigheder) Udarbejdes for hver valgperiode Sundhedsloven 205 Fastsætter rammer
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015
Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen
Læs mereHøringsvar til praksisplanen
Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos
Læs mereHøringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen
Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere
Læs mereOverordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.
undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereKommissorium for Tværsektoriel patientsikkerhedsgruppe (11.1) Tidl. behandlet Samarbejde om patientsikkerhed (11.2)
Oversigt over dokumenter i Værktøjskassen Kolonne 2 angiver dokumentets navn samt om dok. er nyt eller gammelt (fra tidl. aftale). Kolonnerne 3, 4, og 5 angiver hvorvidt materialet har været i høring,
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mere1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereEt stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )
Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark
Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,
Læs mereUdkast til Sundhedsaftale version
Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse
Læs mereSundhedsaftale og Praksisplan
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs merePatientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016
Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereRegion Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018
Region Hovedstaden Sundhedsaftale 2015-2018 1 Sundhedsaftalens opbygning Politisk aftaledel: Mål og visioner Administrativ aftaledel: Indsatsbeskrivelser Bilagsdel: Konkrete aftaler, vejledninger m.m.
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereDe obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.
Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,
Læs mereImplementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune
Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen 2018 Horsens Kommune Godkendt Arbejdsplan Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for behandling og pleje
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereFN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi
FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereGodkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)
Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen -2018 (27. marts ) (rev. 8. juni ) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Læs mere2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K
Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks 2181 1017 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune
Læs mereKommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland
Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mere