Geomagnetisk undersøgelse ved Lusehøj (Kappelgård: Hesselbjergvej - Ebberupvej)

Transkript

1 Rapport /18 v./ Inga Merkyte & Søren Albek Geomagnetisk undersøgelse ved Lusehøj (Kappelgård: Hesselbjergvej - Ebberupvej) OBM 826 (Lok.nr. 277) OBM 4092 (Lok.nr. 64) OBM 1823 (Lok.nr. 20) Inga Merkyte, merkyte@hum.ku.dk, tlf.: Søren Albek, salbek@yahoo.com, tlf.:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Baggrund for undersøgelserne...3 Metoden...3 Jordbunden og landskabet...3 Oldtidsminder ved Lusehøj...5 Resultat...5 Tekniske data det undersøgte areal...5 Fortolkningsprincipper...7 Databehandling...7 Fortolkning...8 Iagttagelser...9 Signaturforklaring...14 Litteratur...14 Bilag...15

3 Indledning Baggrund for undersøgelserne Efter anmodning fra Odense Bys Museer (OBM), ved museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, har Archeo gennemført en geomagnetisk undersøgelse af et område på en mark med tre formodede overpløjede gravhøje ved Lusehøj, Kappelgård (Thrane 1984). Området var defineret forud ved hjælp af museets egne registreringer af tre formodede gravhøje i forbindelse med rige detektorfund gjort i især ved den højeste centrale gravhøj. Formålet med den geomagnetiske undersøgelse var at søge at få et bedre billede af arkæologiske anlæg indenfor det definerede område, herunder især en fuld kortlægning af de nævne gravhøje fra bronzealderen (Henriksen 2011). Metoden De geofysiske undersøgelser blev foretaget med et Bartington gradiometer (Grad601-2, dobbeltsensor med høj sensitivitet; 0,01 nt) i perioden 8-9/09/2011. Over det foruddefinerede område blev der lagt et net à 20 x 20 m enheder vha. totalstation (der også blev anvendt til koteopmåling i 20 x 20 m net). Det afsatte hovednet blev orienteret efter magnetisk nord (og ikke true north), og målinger blev gennemført i retningen fra syd mod nord, hvilket giver de bedste resultater (pga. retningen af Jordens magnetfeltlinier og vinklen mellem disse og Jordens overflade). Præcisions-DGPS er blev anvendt til indmåling af hovednettet samt udvalgte fikspunkter, herunder hjørnerne af nærliggende bygninger. Geomagnetiske data blev indsamlet i parallelle baner (denne fremgangsmåde er erfaringsmæssigt den mest nøjagtige) med 0,5 m separation og med kontinuerlig dataindsamling for hver 0,25 m (4 målinger/m). Derudover, på baggrund af indlæsning og foreløbig analyse af data i felten, blev tre af felterne udvalgt til supplerende undersøgelser med øget dataindsamlingsdensitet, nemlig 0,25 m x 0,125 (traverse x reading). To af de udvalgte felter lå ved den sydlige fod af den centrale gravhøj (OBM 4092), hvor der observeredes anomalier, der tolkedes som rester af et langhus. Et tredje felt omfattede den østlige del af den østligste gravhøj, OBM Den supplerende undersøgelse blev foretaget for at belyse intense og tætliggende anomalier i/omkring gravhøjen. Undersøgelsen blev udført i henhold til principper defineret af den engelske Kulturarvstyrelse (Geophysical Survey in Archaeological Field Evaluation). Undersøgelsen fandt sted den september Kraftig kontinuerlig regn forhindrede desværre udførlig fotodokumentationen af arbejdsprocesser. Undersøgelserne gav for øvrigt også mulighed for at opdatere OBMs kortlægning af området. På baggrund af nye GPS- og kotemålinger, og støttet af LiDAR-kort konstateres det hermed, at der er behov for korrigering af museets registreringer med hensyn til den præcise placering af de overpløjede gravhøje (Fig. 1). Jordbunden og landskabet Landskabet kan generelt karakteriseres som ungmorænelandskab med morænebakker; de såkaldte Fynske Alper. De tre her undersøgte gravhøje ligger i et kuperet område, (Fig. 2) syd for Fyns største gravhøje: Buskehøj, Bohøj og Lusehøj. Landskabet skråner mod syd, ned mod Helnæsbugten, som tydeligt kan ses oppe fra gravhøjene. Det øverste jordlag, som kunne observeres i marken, karakteriseres som mørk brun, svagt lerholdigt, siltet og humusholdigt sand med god dræningsevne. Generelt kan det siges, at der er observeret store forskelle mellem top- og bundlaget mht magnetfelterne, og derfor er området meget egnet til geomagnetiske undersøgelser.

4 Fig. 1. Undersøgelsesområde. De sorte krydser angiver hjørnerne af de kvadratiske felter, der blev lagt ud ifm. den geomagnetiske kortlægning (orienteret efter magnetisk nord). De sorte cirkler angiver placeringen af gravhøje ifølge OBM. De røde cirkler angiver placeringen af gravhøje, som fastlagt i forbindelse med den geomagnetiske undersøgelser. Bagest ses det kortlag, som er produceret af museet (overlagt med Google Earth -satellitkort som baggrund for det geomagnetiske undersøgelsesområde). Fig. 2. Højdemodel (produceret udfra opmåling med totalstation) over det undersøgte areal med de tre gravhøjstoppe synlige. Ækvidistancen er 50 cm. Højderne blev målt ud fra én station, opsat over punktet med koordinaterne (200,200).

5 Oldtidsminder ved Lusehøj Området omkring Lusehøj har været kendt siden begyndelsen af 1800-tallet, og enkelte af gravhøjene har endda været udgravet (Thrane 1984, Henriksen 2011). Fyns største gravhøj Buskehøj, ligger 190 m N-NV for den undersøgte gravhøjsgruppe. Områdets vigtighed understreges af exceptionelle fund, også omfattende guldfund; de seneste gjort vha. metaldetektorer (ibid.). Detektorfundene er koncentreret omkring den centrale gravhøj i højgruppen. Fundene dateres til yngre bronzealder. Under den aktuelle undersøgelse blev der også observeret enkelte flintredskaber og keramikskår. Keramikskårene kan dateres til ældre jernalder (indvendig facettering) og middelalder (drejet keramik). Fig. 3. Undersøgselsesområdet, markeret med sorte prikker (hjørnerne af de afsatte undersøgelsesfelter), orienteret efter magnetisk nord; gule cirkler rundhøje (kuas.dk), sorte cirkler - placering af gravhøje, som angivet af OBM; røde cirkler den korrigerede placering af gravhøjene (LiDAR kort som baggrund). Resultat Tekniske data det undersøgte areal OBM 4092 OBM 1823 OBM 826 Survey Size (meters): 80 m x 80 m 80 m x 60 m 60 m x 60 m Composite Size (readings): 160 x x x 240 Grid Size: 20 m x 20 m X Interval: 0,5 m Y Interval: 0,25 m Units: nt Direction of 1st Traverse: 0 deg / N Collection Method: Parallel Sensors: 2 Max: 102,71 102,88 60,76 Min: -99,82-74,37-37,04 Std Dev: 3,19 5,28 2,24

6 Mean: 0,24 0,27 0,20 Median: 0,00 0,00 0,00 Composite Area: 0,64 ha 0,48 ha 0,36 ha Surveyed Area: 0,64 ha 0,48 ha 0,24 ha Tabel 1. Tekniske informationer om undersøgelsen. Derudover er der foretaget supplerende undersøgelser med øget dataindsamlingsdensitet (X Interval: 0,25 m, Y Interval: 0,125 m) af tre udvalgte felter, i alt 0,12 ha. Fig. 4. Undersøgte felter og udvalgte, præcisionsopmålte GPS-punkter (med afvigelser på mindre end 5 cm i x/y retning; angivet med rødt). Hvert kvadrat er 20 x 20 m. Se tabel 2 herunder ( Google Earth -satellitkort som baggrund). Punkt X / Øst Y / Nord Z, m P1 10, , ,88949 P2 10, , ,35623 P4 10, , ,22133 P5 10, , ,095 P6 10, , ,82821 P27 10, , P16 10, , ,20888 P17 10, , ,28442 P18 10, , ,68941 P19 10, , ,77363 Tabel 2. Udvalgte GPS punkter på det afsatte net som blev anvendt til georeferencing af magnetometerkort (WGS84). Afvigelserne for N- og Ø-koordinater er under 5 cm, afvigelse for Z, højde, er under 10 cm.

7 Fortolkningsprincipper Generelt er der tre slags geofysiske anomalier: Positive magnetiske anomalier, dvs. områder med meget højt eller positivt magnetfelt som associeres med jordfyldte strukturer, for eksempel gruber, grøfter, stolpehuller. Negative magnetiske anomalier, dvs. områder med afvigende lavt eller negativt magnetfelt, som kan indikere vejforløb, vægfundamenter, brolægninger, hulrum og lign. Dipolære magnetiske anomalier, dvs. områder hvor der er parvis tilstedeværelse af både positive og negative magnetiske udsving, hvilket typisk afspejler jernholdige eller brændte materialer (herunder moderne hegn og nedgravede ledninger) og/eller brændte strukturer såsom ovne eller ildsteder. Erfaringer viser, at dipolære magnetiske anomalier, grundet tilstedeværelsen af gruber eller af ildpåvirkede områder, som for eksempel ildsteder, adskiller sig på et væsentligt punkt. For gruberne gælder det, at de negative værdier - skyggen omgiver de positive værdier eller ligger nord for denne. Den dipolære anomali omkring ildsteder kendetegnes ved meget høje(re) positive værdier og en meget udtalt negativ skygge rundt om eller nord for den positive komponent (i centrum). Fig. 5. Undersøgte områder. De tre gravhøje anes som cirkelrunde anlæg på de geomagnetiske kort. (Se bilag). Databehandling Databehandlingen er den mest krævende del af opgaven og forudsætter brug af flere forskellige computerprogrammer. Formålet er at afdække mønstre, der tilhører samme eller beslægtede

8 horisonter, og som kan være overskygget af højereliggende strukturer eller strukturer med kraftige(re) magnetiske udsving. Følgende grundlæggende databehandlingsfunktioner har været anvendt på de indsamlede geomagnetiske data: Clip - klipper, eller begrænser data til definerede maksimale eller minimale værdier for at eliminere store støj-pigge i målingerne; generelt gør denne funktion de statistiske beregninger mere realistiske. Despike - lokaliserer og undertrykker tilfældige pigge i målingerne, som regel forårsaget af tilstedeværelsen (som regel nær jordoverfladen) af moderne jerngenstande. Af afgørende betydning er analyse foretaget efter filtrering af data ud fra bestemte, definerede måleværdier(grænseværdier) eller -intervaller. Sammen med mere specifikt statistiske redskaber blev der også anvendt billedforbedring og visuelt fremhævende metoder, såsom øget/sænket kontrast, forskellige farveskalaer, etc. Fortolkningerne bygger på et sammenspil af alle disse teknikker. Fig. 6. Fra databehandling til fortolkning. Et eksempel på analyseprocessen bestemte intervaller filtreres fra og danner nye kort. 1 grafisk visning af indlæste målinger, standard dataindsamling (0,5x0,25 m), +/-100 nt. 2 samme udsnit efter indskrænkning af målte værdier (de meget høje værdier har en overskyggende effekt på de lavere værdier, derfor erstatter man dem med et valgt lavere værdi -en 'dummy'-værdi), +/-20 nt. 3 samme udsnit med med højere densitet i dataindsamling (0,25x0,125 m), +/-100 nt. 4 samme udsnit, +/-32 nt. 5 samme udsnit, +/- 10 nt. Fortolkning Fortolkningerne bygger overordnet set på en erkendelse af, at geofysiske metoder ikke kan erstatte arkæologiske udgravninger, og at enhver fortolkning er et forslag så længde det ikke er afprøvet af arkæologien. Udover at påvise anomalierne, der overvejende er skabt ved menneskelig aktivitet, har vi valgt at komme med forslag til, hvordan man kan læse de registrerede anomalier. Forslagene kan inddeles i to kategorier, nemlig som en sandsynlighed og som en mulighed (mindre sandsynlig). De bliver henholdsvis vist som kontinuerlige eller som stiplede linjer. Farverne bruges til visning af forskellige typer af formodede anlæg. Sandsynlighedsbegrebet bruges når formen, karakteren og mønstret svarer til et kendt arkæologisk anlæg, men hvor der ikke foreligger endegyldige eller væsentlige vidnesbyrd. Disse anomalier kan betragtes som menneskeskabte, men deres alder er uvis. Det kan være hustomter (rester af), gruber, grøfter, nedgravninger, etc. Muligvis af menneskelig oprindelse - fortolkningen af sådanne anomalier er ofte tentativ og foretages i de tilfælde, hvor anomalier enten viser et svagt signal eller danner ufuldstændige mønstre, som er svære at fortolke indenfor typiske arkæologiske begreber. Disse mønstre kan være resultatet af varierende jorddybde, plovskader og lign. I visse situationer vises sammenhæng mellem anomalier ved hjælp af gul stiplet linje denne forbinder de anomalier som ligger indenfor kort afstand og som har lignende magnetiske værdier.

9 Desuden er der forekommet andre ret entydige anomalier: - Jernholdig Denne type reaktion er forbundet med jernholdige materialer og kan være forårsaget af små emner i de øverste jordlag. Jernholdige reaktioner betragtes normalt som moderne. (Brændte sten og mursten eller vulkanske bjergarter kan dog producere lignende reaktioner.) - Naturlig; geologiske strukturer, som også kan resultere i betydelige magnetiske anomalier. Iagttagelser Overordnet Alle de geomagnetiske kort anvender en gråskala, som indikerer de aflæste værdier af magnetfeltets styrke. Typisk bruges en sort/mørkegrå farve til at angive positive værdier, mens hvid/lysegrå farve bruges til at indikere negative værdier. På hele marken kan man observere pløjespor/plovfurer, som optræder som isolerede og grupperede lineære reaktioner i SV-NØ retning. Den geomagnetiske kortlægning bekræftede tilstedeværelsen af de tre gravhøje, hvoraf OBM 1823 oprindeligt have haft den største diameter i gruppen, skønt i dag er det OBM 4092, den centrale gravhøj, der har den største højde (den rejser sig 0,58 m højere end OBM 1823). OBM 826 ses tydeligt på de geomagnetiske kort, især dennes runding i østsiden, men der er slående få anomalier der er blevet registreret over denne høj. OBM 1823 Området dækker over den vestlige gravhøj i højgruppen (Fig. 7 & 8). På baggrund af de registrerede anomalier er det muligt at genskabe gravhøjens størrelse, som har været omkring 40 m i diameter. Der ses en del gentagne forstyrrelser i højen med varierende dybde, som rumligt ligger koncentrisk i forhold til højens top. Dette tillader at tolke mønstret af anomalier som brandgrave. De dominerende anomalier er dipolære, men der er også udpræget positive og negative anomalier, hvilket typer på forskellige gravformer, urnegrave, grave med stensætninger, etc. Derudover er der anomalier der kan fortolkes som rækker af mindre stolpehuller, hvilke især bliver tydelige i den supplerende måling af magnetfelterne med øget frekvens i dataindsamlingen (Fig. 6 og Bilag). Udenfor gravhøjen ses også mange andre anomalier, som både repræsenterer gruber, mulige ildsteder og bygningsrester samt hegn og stenrækker. Fig. 7. Fortolkning af de kraftigste anomalier ved OBM 1823.

10 Fig. 8. OBM 1823 og registrerede anomalier. Hvert rektangel er 20 x 20 m OBM 4092 Der er flere klare magnetiske anomalier der fanger øjet omkring OBM 4092 (Fig. 9 og Bilag). For det første er det selve gravhøjen, som i dag måler omkring 22 m i diameter, men magnetometerkortet tyder på, at dennes oprindelige størrelse ved foden har været ca. 30 m. Tæt ved centrum har vi registreret en stor nedgravning af recent dato, som blev fortolket som et plyndringshul. Det er nærliggende at tro, at denne nedgravning kan forbindes med udgravningen i 1861 og at gravhøjen derfor kan identificeres som Buskebanke (Henriksen 2011). Derudover ses der fire andre markante anomalier i højen, som ligger parvis og kan muligvis forbindes med gravlæggelser. Andre anomalier er mindre tydelige, og kan repræsentere sten og mindre gruber/stolpehuller. Det er især den SV-lige fjerdedel af gravhøjen, der er forstyrret af moderne pløjning, hvilket nok skyldes pløjeretningen og landskabets form. Syd for gravhøjen ses nogle anomalier der fortolkes som grøfter, gruber, stolpehuller og ildsted, som tilsammen danner et mønster, der synes at svare til et bronzealderhus. En supplerende måling med øget dataindsamlingsdensitet af magnetfelterne over to af felterne, der omfatter førnævnte anomalier bekræfter billedet og tillader endda at lokalisere mulige indgange til huset i sydvæggen (Fig. 10). Det formodede hus måler 45x12 m. Derudover er der registreret en del af et andet stort anlægskompleks bestående af dybe og mindre dybe grøfter og stolpehuller, hvis funktion på nuværende tidspunkt ikke er entydigt bestemt (måske en indhegning; lignende er for eksempel fundet ved Erritsø (Christensen 2006)).

11 Fig. 9. OBM 4092 og registrerede anomalier. Hvert rektangel er 20 x 20 m. Fig. 10. Rekonstruktion af den sydlige del det formodede hus på baggrund af supplerende målinger af magnetfelter. Grøn pil markerer en sti ved indgangen til huset.

12 Fig. 11. Fortolkning af de kraftigste anomalier ved OBM OBM 826 I dette område er der ligeledes blevet registret anomalier som kan forbindes med menneskelige aktiviteter i fortiden. Gravhøjen måler ca. 23 m i diameter. Der ses enkelte anomalier i området dækket af højen, de kraftigste repræsenterer mindre gruber, men der er ikke observeret noget definitivt, der kan bidrage til fortolkningen. Nord for gravhøjen er det muligt at erkende den vestlige ende af et langhus. Andre grupper af anomalier er det vanskeligt at fortolke entydigt, da væsentlige dele af dem formodes at ligge udenfor det undersøgte område (Fig. 12).

13 Fig. 12. OBM 826 og registrerede anomalier. Hvert rektangel er 20 x 20 m.

14 Signaturforklaring Symbol / Betydning En sandsynlig tolkning af anomalier som bygget struktur (hus, halvtag, mindre indhegning noget der er bygget vha. en stolpekonstruktion) En mulig tolkning af anomalier som bygget struktur (hus, halvtag, mindre indhegning noget der er bygget vha. en stolpekonstruktion) En tendens bruges til at forbinde anomalier af lignende målte værdier; skal betragtes som en måde at henlede opmærksomheden på ved evt. udgravning Rekonstruktion af gravhøjs omrids Nutidig omrids af gravhøj Sti/vejforløb Urnegrav / Muligvis urnegrav Strukturer observeret i gravhøjen Moderne / recent forstyrrelse/gravning Grøft Ildsted eller lign. evt. ovn Grube Stolpehul Visse stenarter eller hulrum Brønd? Muligvis arkæologisk jern Moderne jern (forurening med moderne jernholdige genstande er ret hyppig, men der er kun fundet enkelte kraftige udslag i magnetfelterne karakteristisk for den slags emner; de fleste større emner formodes indsamlet ved tidligere detektorundersøgelser. Litteratur Christensen, Peter Mohr Bygherrerapport for udgravning af VKH 6810 Erritsø, Erritsø Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt. Stednr sb.nr. 76, KUAS j.nr Henriksen, Mogens Bo, Nye fund fra sydvestfyns gyldne bronzealder. Fynske Årbøger. Odense Thrane, Henrik, Lusehøj ved Voldtofte. Fynske studier XIII. Odense

15 Bilag Beskrivelse af bilag som sendes elektronisk: Bilagsnr Beskrivelse OVERORDNET 1 Geomagnetisk opmåling 2 Gradiometer 3 Gradiometer 4 Undersøgelsesområdet, som Fig. 1 5 Undersøgelsesområdet, som Fig. 5 6 Undersøgselsesområdet, som Fig. 3 7 Højdemodel over det undersøgte areal, som Fig. 2 8 Keramikskår (overfladefund) 9 Geomagnetisk kort over OBM 4092 og 826, +/- 5 nt skala 10 Som bilag 9, med arkæologisk tolkning OBM OBM 1823: Magnetometerkort, +/-100 nt skala 12 Som bilag 11, med arkæologisk tolkning 13 Som bilag 12, men med fremhævede værdier mellem nt 14 Som bilag 13, med konturerne 15 OBM 1823: Magnetometerkort, +/-21 nt skala 16 Som bilag 13, med arkæologisk tolkning 17 OBM 1823: Magnetometerkort, +/-17 nt skala 18 Som bilag 17, i farver 19 OBM 1823: Magnetometerkort, +/-12 nt skala 20 Som bilag 19, med arkæologisk tolkning 21 Som bilag 18, med arkæologisk tolkning 22 OBM 1823: Magnetometerkort, +/-7 nt skala 23 Som bilag 22, med arkæologisk tolkning 24 OBM 1823: Magnetometerkort, +/-6 nt skala 25 OBM 1823: supplerende undersøgelse af den centrale del af højen OBM OBM 4092: Magnetometerkort, +/-100 nt skala 27 Som bilag 26, med arkæologisk tolkning 28 OBM 4092: Magnetometerkort, +/-12 nt skala 29 Som bilag 28, med arkæologisk tolkning 30 OBM 4092: Magnetometerkort, +/-8 nt skala 31 OBM 4092: Magnetometerkort, nt skala 32 Som bilag 31, med arkæologisk tolkning 33 OBM 4092: Magnetometerkort, +/-5 nt skala 34 Som bilag 33, med arkæologisk tolkning 35 OBM 4092: Magnetometerkort, +/-4 nt skala, i farver, med konturer 36 OBM 4092: supplerende målinger af formodet langhus syd for højen 37 Som bilag 36, med gitter 38 Som bilag 36, med arkæologisk tolkning 39 Som bilag 36, forskellige nt skalaer OBM OBM 826: Magnetometerkort, nt skala 41 OBM 826: Magnetometerkort, +/-12 nt skala 42 Som bilag 41, med arkæologisk tolkning 43 OBM 826: Magnetometerkort, +/-8 nt skala 44 OBM 826: Magnetometerkort, nt skala 45 OBM 826: Magnetometerkort, nt skala 46 Som bilag 45, med arkæologisk tolkning 47 OBM 826: Magnetometerkort, +/-5 nt skala 48 Som bilag 47, med arkæologisk tolkning 49 OBM 826: Magnetometerkort, +/-4 nt skala, i farver, med konturer