Kirkebladet. Carl Nielsen 150-årsdagen fejres. folkekirkens fødsel om begyndelsen og fremtiden. film, udstillinger m.m. kommende arrangementer 1

Transkript

1 Kirkebladet DEN Nr. 3 september årgang DANSKE KIRKE I BRUXELLES Carl Nielsen 150-årsdagen fejres folkekirkens fødsel om begyndelsen og fremtiden film, udstillinger m.m. kommende arrangementer 1

2 DANSKE KIRKE I BRUXELLES Kolofon Kirkebladet DEN Nr. 3 september årgang Kirkebladet nr. 3 - september 2015 Nr. 3 september ÅRGANG præst Mogens Bering Rasmussen Tlf+32 (0) praest@dankirke.be Vestager n til sankt hans Kirkens Faste åbningstider: Onsdag kl og fredag kl samt i kollegiekontorets åbningstid Forsidefoto carl nielsen Carl nielsen 150-årsdagen fejres folkekirkens fødsel om begyndelsen og fremtiden film, udstillinger m.m. kommende arrangementer 1 Fotos: copyright er ejet af Det Kongelige Bibliotek Éditeur responsable Mogens Bering Rasmussen Layouter JUlie Marner Næste nummer Den 1. januar 2016 Deadline Den 2. november 2015 Materiale sendes til praest@dankirke.be Trykkeri Hayez, Rue Brunfaut Bruxelles Den Danske Kirke i Bruxelles er tilknyttet Danske Sømandsog Udlandskirker, DSUK Kollegieadministrator Marianne Kiær Schwaner - Tlf +32 (0) kontoret er åbent mandag og onsdag kl samt tirsdag, torsdag og fredag kl kollegiet@dankirke.be Facilities Manager Stine Sparsø Damkjær-Leivadiotis Tlf + 32 (0) Belgien - KBC Iban be BIC kredbebb danmark - danske bank Reg nr Kontonr bic/swift dabadkkk - iban dk mærk indbetalingen Bruxelles Menighedsråd formand Torben Toft - Tlf +32 (0) Næstformand Kirsten lund - Tlf +32(0) Kasserer Lene Graversen - Tlf +32 (0) sekretær Karin Bundgaard - Tlf +32 (0) Thomas Bardram - Tlf +32 (0) Lone Højen - Tlf +32 (0) Louise Bang Jespersen, Henrik Werner Hansen Suppleanter Lene Villadsen, Niels holm svendsen, Tania Vega, Jesper Lyngholm Président de l asbl Jens aksel Munch Trésorier de l asbl Thomas bardram Secrétaire de l asbl Leif hein Jørgensen side 2 Kolofon side 4 Klummen side 6-11 carl nielsen årsdagen side Tilbageblik side Kommende arrangementer side Om folkekirken side Særligt om gudstjenester side Den danske klub - et afsluttet kapitel side Kirkens kalender side kirkens tilbud Udgives af Den Danske Kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke asbl, Rue Washington 27-29, 1050 Bruxelles Tlf.:

3 Klummen Vore hilsener er en daglig bøn om et lykkeligt liv for hinanden Tekst: Mogens Bering Rasmussen, præst Noget af det, der slår én mest ved at være flyttet til Belgien, er de mange kindkys! Vi rør simpelthen hinanden på en anden måde, end det er mest vanligt nordpå. Dagliglivet får tilført noget ekstra gennem denne fysiske anerkendelse af hinanden. Kroppen er lidt mere med og måske er vi det så også lidt mere? På den anden side er den gode hilsen jo ikke så meget værd, hvis vi ikke mener noget med den. Vi har så mange hilsener, der er blevet genbrugte så mange gange, klichéer, så de enten har mistet deres betydning eller positivt er gået ind i kroppen og ind under huden på os. Så alligevel: Vi ved jo, at det virker og styrker, når vi giver en krammer, trøster et barn ved at tage det op og stryge det ømt over håret og ligesådan i så mange andre situationer. Berøringen styrker ens kræfter og giver bedre humør hos begge. Jo, selvfølgelig handler det også om, at gestussen bliver modtaget efter hensigten. Men vi overfører en kraft til den anden gennem dette nærvær. Og vi gør det med et håb om, at det må gå den anden godt. Netop et håb eller sagt på en anden måde, så er det også en bøn til det større, til Gud. Vi markerer samhørigheden gennem disse hilsener, både når vi siger goddag og farvel. Der er samlet en erfaring af denne nødvendighed for at give nogle situationer en særlig grad af nærvær, ja ligefrem overgivelse af kraft og styrke, som er gået hen og blevet til stærke ritualer. Det er de kirkelige velsignelser ikke mindst ved de fire store kritiske overgange i tilværelsen: dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Når vi ikke har andet at sige, kan vi i hvert fald gå i kirken og dér hente både kraft, styrke og berøring, omfavnelse og gode ord. Ja, måske kan de ord endda følge med ud til hverdagens større eller mindre kriser, og give os både bønnens og velsignelsens ord: Må Gud velsigne dig og give dig godt liv! OUR CHOICE ,- DKK Tremmesofa af Børge Mogensen Den karakterfulde Tremmesofa tegnet i 1945 præsenteres i fire udvalgte farver med stel i sæbebehandlet eg. Førpris: ,- DKK Tidsbegrænset periode fra 1. september 30. november HAUNGAARD MØBLER A/S Markedsvej Brønderslev Tel: HAUNGAARD MØBLER A/S Frederikshavnsvej Hjørring Tel: Frit leveret på adressen. Kontakt os for pris og betingelser når du bor i udlandet. 4 5

4 Tekst af Henrik Bo Hansen, pianist og organist Året efter det forsmædelige danske nederlag ved Dybbøl, d. 9. juni 1865, fødtes Carl Nielsen under beskedne kår i en stor søskendeflok i Sortelung ved Nørre Lyndelse lidt syd for Odense. 150-årsdagen for Carl Nielsen ( ) I år for 150 år siden kom Danmarks store komponist, Carl Nielsen til verden. Det internationale gennembrud for hans musik lod vente på sig i hans levetid, men synes nu at have indfundet sig. Carl lærte tidligt at spille violin og kom snart med i det lille orkester, som hans far, Niels Maler, drog ud med til fester over det meste af Fyn. Allerede i en alder af 9 år komponerede Carl sin første polka. Nogle år senere var en stilling i et militærorkester i Odense ledig; efter at have været i lære hos en købmand, der gik konkurs, øvede Carl sig derfor i nogen tid på trompet og signalhorn og blev antaget som blot 14-årig. Med indflydelsesrige odenseanske mæceners mellemkomst får den unge musiker og komponist som 18-årig mulighed for at rejse til København, hvor han får foretræde for selveste Niels W. Gade, romantikkens fremmeste danske komponist. Året efter optages Carl Nielsen på konservatoriet i København, hvor han foruden komposition også studerer violin. Ligesom Niels W. Gade i sin tid havde fået sit gennembrud med sin Ouverture Efterklange af Ossian, vækker også Carl Nielsen opmærksomhed med sit første opus, Lille Suite for strygere, som får sin uropførelse i Tivoli i En legatrejse i 1890 får stor betydning både på det professionelle på og private plan; ved et selskab i Paris møder Carl billedhuggeren Anne-Marie Brodersen; de forelsker sig og bliver snart efter gift i Firenze. Det bliver et stormfuldt ægteskab med mange op- og nedture; Anne-Marie er forud for sin tid som en selvstændig kvinde, der ikke vil tilsidesætte sin egen kunstneriske karriere for mand og børn, hvoraf de snart får tre. Carl Nielsen opnår i 1889 ansættelse som violinist i Det kgl. Kapel, hvor han senere bliver kapelmester i en årrække. At komponere er dog hele tiden det væsentligste for ham. Hans første symfoni (1892) vækker opsigt ved sin energi og melodiøsitet, men også ved at begynde i én toneart og slutte i en anden. 6 7

5 150-årsdagen for Carl Nielsen 150-årsdagen for Carl Nielsen I det hele taget kan man vel sige, at Carl Nielsen som alle andre store komponister helt fra de tidligste år skiller sig ud ved sin helt egen karakteristiske, umiskendelige tone, ligesom han konstant gennemgår en udvikling frem mod et stadigt mere personligt tonesprog, en udvikling, som ikke mindst kan følges gennem de seks symfonier, som strækker sig over et tidsspand frem til Om end Danmark står uden for 1. Verdenskrig får krigens gru og den udvikling, som følger, stor betydning for Carl Nielsens frembringelser, der nok kulminerer med den 5. Symfoni (1922), som med sin originale form og sit stærke udtryk f.eks. i de vilde passager, hvor solo-klarinet og lilletrommen får jorden til at skælve, placerer Carl Nielsen centralt i det 20. århundrede og i det moderne. Også Suite, op. 45, for klaver ( ) fremstår som et skelsættende værk, af mange anset som det betydeligste klaverværk i Skandinavien, ligesom blæser Carl Nielsen med Anne-Marie Brodersen og børnene kvintetten med variationerne over salmen Min Jesus, lad mit hjerte få har etableret sig i repertoiret som et værk, der i dag spilles over hele verden. Jeg vil mene, at Carl Nielsen i vid udstrækning selv har været med til i denne sammenhæng at forme vores opfattelse af, hvad der er dansk; ikke mindst hans tonesprog i sangene og salmerne i forening med formidlingen her igennem af vores digtekunst fra romantikken og første del af det 20. århundrede er det, mange af os er vokset op med i skolen og i hjemmet, f.eks. på højskolerne, eller når vi færdes i kirken. Det karske, det djærve, de små afrevne melodistumper, der minder os om naturens lyde, særlige harmoniske vendinger, musikkens intervaller: den store dur-terts vekslende med den lille mol-terts, det lidt kantede, men alligevel melodiske, den struttende selvtillid vekslende med den dybe tvivl og usikkerhed - disse elementer er vel noget af det, vi i dag forbinder med Carl Nielsen og hans musik. Jeg vil mene, at Carl Nielsen i vid udstrækning selv har været med til i denne sammenhæng at forme vores opfattelse af, hvad der er dansk; ikke mindst hans tonesprog i sangene og salmerne i forening med formidlingen her igennem af vores digtekunst fra romantikken og første del af det 20. århundrede er det, mange af os er vokset op med i skolen og i hjemmet, f.eks. på højskolerne, eller når vi færdes i kirken. Carl Nielsen skabte også de populære melodier for eksempel Jeg ved en lærkerede (1924) og Solen er så rød, mor ( ). Det, der imidlertid også sikrer Carl Nielsen folkelig anerkendelse og opbakning, er de mange sange og salmer - flere hundrede - som han skrev melodier til: Jens Vejmand, Jeg bærer med smil min byrde, Forunderligt at sige, Min pige er så lys som rav, Nu er dagen fuld af sang for nu blot at nævne nogle få, til tekster af digtere som Grundtvig, Blicher, Drachmann, Chr. Richardt, Jeppe Aakjær, Ludvig nationalkomponist i virkeligheden passer, om ikke Nielsen snarere er international i sit udtryk. Herefter følger ofte diskussionen om, hvad dansk overhovedet vil sige. Sverige var det land uden for Danmark, hvor Carl Nielsens musik først nød en vis udbredelse og anerkendelse. Flere af hans værker blev opført i Göteborg og Stockholm, også med ham selv som dirigent. I 1925 flygtede publikum imidlertid ud af koncertsalen i Stockholm under en opførelse af 5. symfoni; tonesproget virkede for stærkt, for moderne, for kakofonisk, som da Stravinskys Le Sacre du Printemps 12 år tidligere uropførtes i Paris. Den berømte dirigent, Wilhelm Furtwängler, slog dog i 1927 et slag for netop den 5. symfoni ved den Internationale Festival for ny 8 9

6 150-årsdagen for Carl Nielsen 150-årsdagen for Carl Nielsen Musik i Frankfurt am Main, hvor værket blev vel modtaget. Ved denne lejlighed traf Carl Nielsen den store ungarske komponist, Béla Bartók, der fik en af sine strygekvartetter opført og spurgte Carl Nielsen: Er jeg moderne nok?. I 1965 i hundredåret for CNs fødsel tildeltes Sonning-prisen den amerikanske dirigent, komponist og dirigent, Leonard Bernstein, der ved prisoverrækkelseskoncerten i Odd Fellow Palæet kvitterede ved at dirigere Det kgl. Kapel i en skelsættende fortolkning af 3. symfoni, Sinfonia Espansiva, der også udkom på plade og nød stor udbredelse. Bernstein havde dog allerede i 1962 indspillet et par af de andre symfonier med sit orkester, New York Philharmonic, ligesom også Eugene Ormandy havde indspillet Nielsen med sit Philadelphia Orchestra. I halvfjerdserne konkurrerede dirigenterne Herbert Blomstedt og Ole Schmidt om at foretage den bedste indspilning af de seks symfonier med henholdsvis Radiosymfoniorkestret og London Symphony, mens Berliner Philharmonikerne og deres celebre chefdirigent, Herbert von Karajan, i de tidlige firsere også viste Nielsens musik interesse med en markant fortolkning af 4. Symfoni, Det uudslukkelige. Mød andre djøfere i Bruxelles Deltag i vores netværk, hvis du er medlem af Djøf og bor i Belgien. Her kan du møde andre djøfere på tværs af brancher, organisationer og virksomheder. Både fysisk ved forskellige arrangementer og elektronisk via LinkedIn. Senere er talrige cd er udkommet af hele Nielsens produktion; senest har en nyindspilning af symfonierne op til 150-året med New York Philharmonic med deres nuværende chefdirigent, Alan Gilbert vakt opsigt. Om Carl Nielsen i dag 84 år efter sin død i kaldes dansk eller international kan vel være af mindre betydning; at hans Tekst af Henrik Bo Hansen Foredragsholder, pianist og organist Carl Nielsen ved klaveret værker fra de folkelige sange over kammermusikken, kormusikken, klaverværkerne, orgelværkerne, de to operaer Saul og David og Maskarade frem til symfonierne - ikke blot lever i bedste velgående, men stadigt opføres og fortolkes på ny hjemme som ude, kan vi kun glæde os over; Carl Nielsens oeuvre er dansk i sit udgangspunkt, men vi deler det gerne med resten af verden. Fotos: Copyright er ejet af Det Kongelige Bibliotek djoef.dk/belgien 10 11

7 Tilbageblik Tilbageblik Søren Kierkegaard Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard bliver grundigt studeret i en arbejdsgruppe i Antwerpen, som mødes hver den første fredag i måneden. På billedet ses nogle af deltagerne sammen med den danske ambassadør Louise Bang Jespersen, der besøgte gruppen i maj. Interesserede er velkomne til at henvende sig til Faculty for Comparative Study of Religion (FVG) in Wilrijk-Antwerp, tlf.: , info@antwerpfvg.org Årets skt. Hans aften Vejret var nådigt på Skt. Hans også i år. Det blev en dejlig aften i godt selskab mellem de flere hundreder fremmødte. Tak til alle, der bidrag til at det blev en god og mindeværdig aften: Margrethe Vestager, frivillige, sponsorer og deltagere! DGI s verdenshold Det blev nogle oplevelsesrige dage for de mange, der i maj kom i kontakt med DGIs verdenshold, National Danish Performance Team. Holdet besøgte Europaparlamentet, havde workshops på SSB og Europaskolen i Uccle og sluttede med et storslået og velbesøgt show på SSB. Tak til værtsfamilier og alle, der i øvrigt støttede og gjorde besøget muligt! Fra vor egen verden Nye ansigter i kirken - velkommen til jer alle! Amalienborgudstillingen Salget af Bjarke Ørsteds Amalienborgbilleder er gået strygende. Tak til Bjarke og til køberne for denne generøse støtte til den danske kirke! Læs mere om arrangementerne på kirkens hjemmeside Marianne Kiær Schwaner er ansat halvtids som kollegieadministrator i kirken. Signe Schmidt Kjølner Hansen er ansat til varetagelse af aupairgruppen og ungdomsklubben. Stine Sparsø Damkjær-Leivadiotis er ansat halvtids til den 31. januar 2016 som facilities manager. Matthias van Leeuwen er siden den 1. august et halvt år i praktik i Kirken

8 Kommende arrangementer Kommende arrangementer Udstillingen De Lykkelige Danskere TJEN PENGE PÅ DIT LEGETØJ Kom til gensynsdag med børneloppemarked lørdag den i Den Danske Kirke Igen og igen kåres danskerne som værende blandt verdens mest lykkelige folkefærd, og Danmark er flere år i træk blevet placeret i toppen af ranglisterne over de lykkeligste lande i verden. Men hvorfor er danskerne egentlig så lykkelige? udstilling Det giver udstillingen De Lykkelige Danskere svar på. Udstillingen viser, at vores lykke i høj grad hænger sammen med tryghed, tillid og frihed. Men det er kun 3 årsager til lykken, der er flere. Vil du have en dybere indsigt i, hvad det er, som gør os lidt lykkeligere end resten af verden? Kom og bliv klogere, når Den Danske Kirke i samarbejde med Den Danske Ambassade viser udstillingen. Den kan ses frem til den 28. september i Den Danske Kirke. Vil du gerne vide mere om Lykke, kan du også læse mere om det på det danske Institut for Lykkeforsknings hjemmeside: Sådan gør du: Kom med det legetøj du vil sælge Tilmelding på dankirke@dankirke.be skriv dit navn, alder, kontakt og tlf. Du får bekræftelse på med bod nr. Tag evt. et underlag eller mindre bord med Husk byttepenge Du bestemmer selv priser Tilmelding senest 8. september 2015 Program: Kl. 13: Kl. 14: Kl : Kl. 17: boder og opstilling kort børnegudstjeneste Boderne åbner Vi slutter af Afhængigt af vejret vil vi være udenfor ellers rykker vi ind. Det gør kirken: Har du spørgsmål: Stiller lokaler og have til rådighed Kontakt os på Organiserer tilmelding og bod-tildeling dankirke@dankirke.be Sørger for boder, der sælger mad og drikke eller tlf

9 Kommende arrangementer Kommende arrangementer Danske film - skal ses i kirken Det Danske Kulturinstitut og Den Danske Kirke inviterer til filmaftener i kirken, når mørket sænker sig. Filmene vises med engelske undertekster, så tag gerne dine ikke-dansktalende venner med og del en god oplevelse. Min fynske barndom (Carl - My Childhood Symphony) (1994) Instr.: Erik Clausen Tirsdag d. 20. oktober kl Filmen er baseret på Min fynske barndom om komponisten Carl Nielsens liv fra gåsedreng og trommeslager med landsbyens spillemænd til regimentsmusiker og komponist på tærsklen til verdensberømmelse. Filmen fortæller også historien om en skuffet kærlighed, omsat til musikalsk inspiration. Medvirkende: Morten Gundel, Anders Forchhammer, Nikolaj Lie Kaas, Stina Ekblad m.fl. Carl Nielsen Music is life udstilling og foredrag Onsdag den 30. september kl Odense By s Museer præsenterer i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, en ny udstilling om komponisten Carl Nielsen, som nu kan ses i Den Danske Kirke i Bruxelles. Udstillingen er på engelsk og løber frem til den 23. oktober. Den Kgl. Danske Ambassade og Den Danske Kirke i Bruxelles indbyder til fernisering og foredrag på engelsk ved pianist og organist Henrik Bo Hansen. Aftenen vil byde på både fortællinger om Carl Nielsen, musikalske indslag og fællessang. Kvinden i buret (The Keeper of Lost Causes) (2013) Instr.: Mikkel Nørgaard Torsdag d. 26. november kl Jussi Adler-Olsens bog Kvinden i buret (2007) er forlægget for filmmanuskriptet af Nikolaj Arcel. Vi møder den uortodokse og desillusionerede vicekriminalkommisær Carl Mørck. Her sættes han i spidsen for Afdeling Q, politiets nyoprettede afdeling for sager under særlig bevågenhed. Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Sonja Richter, Mikkel Boe Følsgaard m.fl. Syng sammen aften Torsdag d. 3. december kl Kan du lide at synge? Alle med sangglæde er velkomne til Syng sammen aften, hvor vi finder vore nye højskolesangbøger frem. Denne aften lader vi en række danskere give deres bud på hvilke sange, der synges, og hvorfor netop dem. Line Henriksen vil ledsage sangen på flygelet. Enhver er velkommen! 16 17

10 Kommende arrangementer Kommende arrangementer Kom til Torsdagsspisning Torsdag den 22. oktober fra kl Torsdagsspisning genoptages efter en pause og går ud på at danskere kan mødes om et måltid mad. For rimelige penge inviterer vi familier, unge som gamle til at komme og spise aftensmad sammen og bryde hverdagens trummerum. Vi står for maden, som er god og enkel og så vidt muligt økologisk. I er hjertelig velkomne til at komme direkte fra børnehave/skole og job. Vi spiser kl , og kl bryder vi op. Børnene har mulighed for at benytte kælderen, lege og tegne. Julefrokost Lørdag den 12. december kl I lighed med sidste år bliver der klassisk dansk julefrokost i kirken, hvor også børnene kan være med. Læs mere på hjemmeside/facebook/ nyhedsbrev. Der vil være tilmeldingsfrist. Sidste tilmelding 15. oktober. Pris for voksne 13 euro og børn (3-10 år) 5 euro. Et overskud vil gå til legeredskaber i kirken. Der vil være mulighed for at købe vin til maden. Der er et begrænset antal pladser, meld derfor venligst tilbage via Facebook (Torsdagsspisning) og sæt pengene ind på KBC-kontonummer IBAN: BE / BIC: KREDBEBB med navn på, så er I tilmeldte. Vi glæder os rigtig meget til at servere mad for Jer og have en hyggelig aften. Aktivitetsudvalget Ps: Brug endelig Facebooksiden (Torsdagsspisning) og del den med venner og bekendte. Hvis der er spørgsmål, kan I også benytte mail: dankirke@dankirke.be eller kontakte Matthias van Leeuwen på tlf.: Kirken fylder 40 år i 2016 I forbindelse med kirkens 40 års jubilæum i 2016 har menighedsrådet besluttet at udgive et jubilæumsskrift. Til dette vil vi meget gerne have billedmateriale fra stort og småt om alle de aktiviteter, der har været i og omkring kirken/præstegården. Vi modtager gerne fotos fra kirkehandlinger, konfirmandlejre, reparation og vedligeholdelse af præstegård, udflugter på floder, i grotter eller by- og bjergvandringer, ligesom markeder, loppesalg, bålafbrænding og andre ting, vi har gjort i tidens løb. Ligger du inde med billeder som du vil dele med os, må du meget gerne sende disse til tovholderne på jubilæumsskriftet, Peter Stub Jørgensen, hanjor5@hotmail.com. Besøg Biblioteket Kirken råder over et dejligt bibliotek, hvor man kan finde en masse spændende læsestof. Bibliotekets formål er at samle et bredt udvalg af ny dansk litteratur, fortrinsvis skrevet af danske forfattere, hvorved danskere i Belgien kan holde sig ajour med aktuelle udgivelser og fornøje sig med gode bøger på dansk. Reolerne indeholder udover de seneste udgivelser også en lang række klassiske danske værker, ungdomsbøger og ikke mindst en imponerede samling af danske børnebøger og billedbøger for de små. Hertil kommer et bredt udvalg af nordisk litteratur på dansk, herunder de populære nordiske krimier. Kig ind på biblioteket og find læseoplevelser til mange gode timer for hele familien. Det koster 10 euro som engangsbeløb at blive låner på biblioteket, der ligger en vejledning på biblioteket. Udlån i øvrigt sker ved selvbetjening, som er meget enkel. Åbningstider: Den første onsdag i hver måned (dog ikke i skoleferier) er bibliotekets ledelse til stede kl og vil være behjælpelig med udlån mv. Se i øvrigt kirkens åbningstider. God læselyst! 18 19

11 Kommende arrangementer Danskundervisning i kirken Den Danske Kirke i Bruxelles tilbyder undervisning for børn og unge, der ikke har dansk som deres primære sprog. Undervisningen er alsidig, foregår i mindre grupper og der gøres brug af forskellige virkemidler. Undervisningen forudsætter, at der arbejdes aktivt videre i hjemmet, da vi derved får det størst mulige udbytte af lektionerne. Undervisningen vil foregå hver tredje onsdag kl på et hold, der er delt i et A og et B niveau. Underviser vil være Dorthe Eg. Niveau A henvender sig primært til børn fra seks år, der ikke læser/skriver dansk endnu. Vi arbejder med bogstavernes navne og lyde og begynder at skrive bogstaverne og sætter dem sammen, så de danner lette ord. Vi arbejder med stavning, taler om billeder, hører og fortæller historier, laver rim og remser mm., og udbygger derved det danske ordforråd. Niveau B henvender sig primært til lidt ældre børn og unge, der læser og skriver dansk, men som stadig har svært ved alle uregelmæssighederne i det danske sprog herunder udtaleregler og stavning. Undervisningen fokuserer på at opbygge et ordforråd, der relaterer sig til et bredt spektrum af emner. Virkemidlerne vil være læsning af mindre tekster med inddragelse af børnenes egne erfaringer, og endelig skrivning af egne små historier og tekster. Datoerne fra september til december 2015: 16. september, 7. oktober, 4. november, 25. november og 16. december. Kurset gennemføres kun ved tilstrækkeligt antal elever. Pris: 120 inkl. materialer og husstanden skal være medlem af Den Danske Kirke. Tilmelding til dankirke@ dankirke.be med barnets navn, alder og ønsket hold. Betaling medbringes første undervisningsgang. FAKTA Dorthe Eg er 44 år og uddannet sygeplejerske fra Ålborg sygeplejeskole. Hun har boet i Bruxelles siden Dorthe har været tilknyttet Europaskolen i Bruxelles siden 1999 dels som vikar, men primært som assistent i den danske børnehaveklasse (maternelle). Hun har arbejdet et år som SEN assistent (hjælpelærer) i anden klasse. Dette skoleår er hun assistent i den danske børnehaveklasse på Berkendael skolen

12 Kommende arrangementer Kommende arrangementer Tekst: Sofie Løvenstjerne Der er mange arrangementer i kirken både på ugentlig basis som ved højtider. Nogle er gratis og andre koster. Det er noget, vi som danskere skal vænne os til, fordi vi er vant til, at arrangementer af denne type dækkes via skattebilletten. Men Den Danske Kirke i Bruxelles er ikke fuldt finansieret og den overlever derfor kun, hvis menneskene omkring den bidrager på den ene eller anden måde. Kogt ned, er min pointe bare, at Den Danske Kirke i Bruxelles er mange ting. Den lever af og med de mennesker, der er omkring den. Den Danske Kirke i Bruxelles er ikke bare en kirke. Den er et knudepunkt, et sted hvor kultur og fællesskaber bliver forenet og i særlig grad nu, hvor Den Danske Klub er nedlagt. Endnu et godt arrangement i kirken I skrivende stund er flyttekasserne bogstavelig talt ved at indtage vores hjem her i Bruxelles. Vi er nemlig på vej hjem efter tre spændende, lærerige og fantastiske år her i Bruxelles, for ikke at nævne alle de nye venskaber og bekendtskaber, som vi har fået på vores eventyr her i EU s hovedstad. Efter det første halvandet år som medfølgende fik jeg den ide, at der manglede en slags fællesspisning, hvor familier kunne mødes, spise aftensmad sammen og i det hele taget mødes og lære nye mennesker at kende. Jeg fik min gode veninde Irmela Grøn- Sørensen med på ideen, og vi præsenterede den for præst, Mogens Bering Rasmussen, som straks kunne se potentialet. Det blev til Torsdagsspisning i den Danske Kirke i Bruxelles, og det blev en stor succes. Det blev en platform, hvor jeg kunne kanalisere energi ud og til gengæld fik en masse erfaring, sjove oplevelser, utrolig meget ros samt en bred berøringsflade her i Bruxelles. Tilmed blev Den Danske Kirke et af børnenes favoritsteder at komme. Med dette arrangement fik jeg også åbnet øjnene for det, som den Danske kirke i Bruxelles kan. Nemlig at bringe mennesker sammen. Den Danske Kirke i Bruxelles er ikke bare en kirke. Den er et knudepunkt, et sted hvor kultur og fællesskaber bliver forenet og i særlig grad nu, hvor Den Danske Klub er nedlagt. Tekst: Kirsten Lund Menigheden i Mons Kirkebøssen fra menigheden i Mons er blevet talt op og viser at der fra 1. januar 2015 er indsamlet ialt 149,32 EUR til den Danske Kirke i Bruxelles. Beløbet vil blive overrakt til kasserer Lene Graversen ved næste Menighedsrådsmøde. Hvordan ser kirkebøssen så ud i Mons, hvor menigheden holder til på den militære NATO base, og hvor gudstjenesterne afholdes i West Chapel? Jo såmænd, vore donationer bliver indsamlet i den flotteste guldgris, som blev indført i Grisen følger trofast med til arrangementer, hvor danskerne ved SHAPE har mulighed for at indsamle penge/fundraise til kirken. Men hvem er så menigheden? Det er ca. 21 familier, hvoraf de 16 er udstationerede tjenstgørende udsendt af Forsvarsministeriet samt 5 fastboende familier. Der afholdes gudstjeneste en gang om måneden, hvor Mogens og organisten tager turen fra Bruxelles til Mons for betjene Mons menigheden. Når jeg nu har berettet om guldgrisen, kan jeg som en krølle på halen fortælle, at der er så godt som 100% opbakning til kirken, idet næsten samtlige 21 familier har valgt at overføre deres kirkeskat til kirken i Bruxelles under deres ophold i Belgien. Som den lokale repræsentant vil jeg gerne sige en stor tak til menigheden i Mons for fantastisk og vedvarende opbakning til kirken

13 Om Folkekirken Om Folkekirken Historiske smuler, eller en smule historie Meget lidt om Folkekirkens fødsel og nogle af de mennesker hvis ideer og kristendomssyn lever i os i dag. Tekst: Michael Sørensen Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte uden Kirken over otte Dage Den 8. februar 1843 sad sognepræsten i Pedersborg ved Sorø og grublede over, hvordan han skulle løse det problem, der var landet på hans skuldre. Et problem der var på kollisionskurs med hans kristne livssyn, og som kolliderede med loven om tvangsdåb af baptistbørn. Sagen var at gårdmand Jørgen Hansen havde henvendt sig i sin egenskab af værge for skrædder Jens Jensens nu 10 måneder gamle barn, som i strid med Danske Lov fra 1683 og Danske Kancellis plakat af 27. december 1842 angående den baptistiske sekt i Danmark endnu ikke var døbt. Jens Jensen tilhørte nemlig den baptistiske tro, som langsomt havde fundet tilhængere blandt især almuen og håndværkere. Jørgen Hansen krævede som skik og brug var, at præsten tvangsdøbte barnet. Præsten værgede sig, idet hans samvittighed forbød ham at tvangsdøbe et barn mod forældrenes vilje. Præsten i Pedersborg Der var ingen vej uden om. Biskoppen måtte orienteres. Det var ingen tilfældig biskop, der her måtte ulejliges. Det var Sjællands biskop Jakob Peter Mynster, dr.theol., kgl. konfessionarius, Statskirkens tro væbner og en ivrig tvangsdøber. Han havde også været præst for og samtalepartner med sognepræstens nu afdøde far, sognepræsten selv og hans lillebror, og han havde i 1834 forestået begravelsen af sognepræstens mor. Biskoppen var i øvrigt en slags halvfætter til Grundtvig, idet Mynsters stedfar var Grundtvigs morbror. Det var Grundtvig og biskop Mynster nu ikke blevet bedre venner af. Sognepræsten var heller ikke nogen ubekendt i kirkelige og akademiske kredse. Cand. theol. med højeste karakter som 20 årig i 1826, dr phil. i 1829 ved universitet i Göttingen på en afhandling om løgnen. Hjemme igen i København toppede den unge dr.phil. op med en teologisk doktorgrad i 1836 på en afhandling om den sande kristne teologi. Ikke af bare ærgerrighed, men fordi man på parnasset i København rynkede på næsen af en tysk doktorafhandling som grundlag for ansættelse ved det gamle universitetet. Man skulle tro at han var ved at revne af stolthed og selvglæde over sine akademiske bedrifter, men sådan var præsten ikke. Han følte sig uværdig i mange ting. Han var faktisk allerede blevet udnævnt til sognepræst på Mors i 1833, men da han skulle aflægge præsteløftet, følte han det så tyngende, at han gik op til kong Frederik den VI og bad om at blive fritaget. Det blev han. Et professorat ved Københavns Universitet i filosofi eller teologi var desværre uopnåelig. Ikke kun fordi han var overkvalificeret, men fordi han støttede Grundtvig med sit kristendomssyn, og så var alle veje lukkede. Sognepræsten tænkte mange tanker. Det lå til familien. Hans begyndte i 1840 sammen med sin ven præsten Theodor V. Oldenburg at udgive Nordisk Tidsskrift for christelig Theologi. I 1841 skrev han en afhandling i tidsskriftet om Jesu Christi Kirke i Folkekirkerne. Dermed var navnet Folkekirken præsenteret for offentligheden, og betegnelsen Folkekirken indgik senere i Monrads grundlovsforslag og blev en del af Grundloven af 5 juni 1849 som betegnelse for den danske kirke. Sådan er det også i dag. Tak for navnet. Efter en årrække med private forelæsninger som docent på universitet, og som blandt andet udgiver af et teologisk tidskrift, gik vor Biskop J.P. Mynster dr. phil. et theol. en kold oktoberdag i 1841 op for at tale et frit og venligt ord med biskop Mynster, og 11 måneder senere var han sognepræst i Pedersborg. Sognepræsten hed i øvrigt Peter Christian Kierkegaard, født i 1805 som ældste søn af den bekendte forhenværende hosekræmmer Michael Pedersen Kierkegaard og fru Ane Sørensdatter Lund. Hans lillebror var den nok så kendte Søren Aaby. Han sad samme 8. februar 1843 hjemme i København og ventede spændt på, at hans store værk Enten-Eller skulle udkomme den 20. samme måned for at ryste borgerskabet med dens vid, bid og Forførerens Dagbog. Og den skulle også gerne læses af hans tidligere forlovede frk. Regine Olsen, naturligvis

14 Om Folkekirken Om Folkekirken Øverst: Peter Christian Kierkegaard som biskop i Aalborg Nederst: N.F.S. Grundtvig Jeg vil gerne være fri Peter Christian Kierkegaard skrev til biskop Mynster og Danske Kancelli og ansøgte om fritagelse for at forrette tvangsdåben, da han både som kristen og som præst følte, at han af samvittighedsgrunde var forhindret i at foretage dåben. Sagen hvilede ikke længe. Den 10. februar skrev biskoppen et privat brev til Peter Christian. Heri blev der ikke taget med fløjlshandsker på den hændervridende sognepræst, dr theol et phil. Biskop Mynster foreholdt ham Statens pligt til at antage sig de børn, som på grund af forældrenes forsømmelighed eller sekteriske anskuelser opvoksede uden dåb, og anmodede ham indtrængende om at på ny overveje sagen idet han ikke mente at kunne pålægge en anden præst at udføre den handling, som måtte være Kierkegaards embedspligt. Kjære ven Grundtvig Peter Christian har nok rynket panden, overvejet for og imod og tænkt frem og tilbage, før han nu atter tog brevpapiret frem og skrev til Grundtvig, som svarede ham den 14. februar og opfordrede ham til at stå fast i sagen og skrev, at Statskirken prostituerede sin dåb ved at prakke den på baptisterne. Grundtvig sagde gerne tingene ligeud. Det gjorde han også, da han i bogen Kirkens Gjenmæle allerede i 1825 angreb teologiprofessor H.N. Clausen og kaldte ham for en falsk lærer, og det der var værre. Denne svada kostede Grundtvig en dom for injurier og livslang censur, der varede, indtil Grundloven gjorde den slags umoderne. Straks skrev Peter Christian til sin ven og betroede ham de betænkeligheder og den uro, som hans flegmatiske sind og hans evne til at veje for og imod havde forårsaget. Lillebror Søren skrev den 18. februar i en pause op til udgivelsen af hans Enten-Eller og rådede til både fasthed og forsigtighed. Så var alle eventualiteter dækket. Han skriver på et tidspunkt Jeg holder på jer begge, som altid, ønskeligt var det, at I aldrig var stødt sammen. På dette tidspunkt var Søren endnu ikke klar til et opgør med biskop Mynster. Grundtvig skrev også tilbage den 18. februar og han bebrejdede Peter Christian, at han subjektivt og egoistisk havde set mere på sin egen stilling end på sagen og slutter med rådet: Hold nu endelig ørene stive og lad bisp og kancelli lære, at det er ingenlunde blot præsten i Pedersborg, de er hårde ved, men at det er Vorherre Christus og kirkehistorien og sund fornuft, de trodser ved at ville gennemføre sådan en tvangsdåb! De finder måske, at det er en hård tale, men jeg har heller ikke pånødt Dem den, og når De spørger mig om de ting der høre til Guds Rige, da ved De nok, jeg hverken tør eller vil Pedersborg præstegård stikke noget under stolen, så De har dog nok følt, De trænger til at høre af en anden Evangeliets tjener, hvad De ikke nænnede at sige Dem selv og dermed Gud befalet! Tvangsdåb, kjole og krave på spil samt en baptist på vand og brød Peter Christian kunne ikke fritages for sin embedspligt meddelte Kancelliet i København. Biskop Mynster bad kapellan N.P. Hansen i Sorø rette op på mislighederne, og skrædder Jens Jensens barn blev døbt den 27. marts Men freden varede ikke længe. Skrædder Jens Jensen var leveringsdygtig i endnu et dåbsmodent barn. En ny anmodning blev fremsat af værgen, og Peter Christian afviste igen at tvangsdøbe. Provsten bad endnu engang den tjenstvillige kapellan Hansen i 26 27

15 Om Folkekirken Om Folkekirken Sorø om at rykke ud, og dåben blev fastsat til mandag 23. december 1844, kl. 12. Nu blev det nok for den baptistiske madam Jensen, og sammen dags morgen forsvandt hun med barnet. Det tog dog ikke pusten fra provsten, der juleaftensdag skrev til Peter Christian og bad ham erklære sin villighed til at tvangsdøbe barnet, når det engang dukkede op igen. Peter Christian svarede atter afvisende og skrev til Grundtvig den 27. december med et håb om, at der snart kom en glædelig ende på den tvungne dåb. Det kom der ikke. I stedet modtog Peter Christian den 16. februar 1845 et tjenstlig påbud fra Kancelliet om at indsende en erklæring om, at han frafaldt sin vægring ved at døbe baptisternes børn eller indsende sin ansøgning om afsked. I sin pressede situation skrev han den 17. til Grundtvig og erklærede, at han intet ville foretage sig. Grundtvig støttede varmt Peter Christian. Lillebror Søren vred sin hænder, og var ikke glad for situationen, men egentlig havde han nok at se til. Han havde udgivet 12 værker siden Enten-Eller, og der var tre nye på vej i første halvår Grundtvig havde som altid også travlt, og ikke mindst hans værk Om religions-forfølgelse fra 1842 og hans dåbssalme Sov sødt barnlille fra 1844 vidner om hans optagethed af dåbsspørgsmålet. Imens sad baptisternes leder i Danmark, Peter Christian Mønster fængslet (læg mærke til navnet). Det gjorde han en stor del af tiden mellem 1841 og Han havde tidligere fulgt Grundtvig, men spørgsmålet om barnedåb bragte ham til baptismen. I 1841 skrev han et Andragende om fuld religionsfrihed i Danmark Den sendte han til den rådgivende stænderforsamling i Roskilde, der skulle vejlede kongen i politiske spørgsmål. Her fik biskop Mynster opsnappet baptist Mønsters andragende lige for næsen af kongen. Og så måtte P.C. Mønster på vand og brød i flere omgange for sin baptistiske propaganda. Kancelliet afskedigede ikke Peter Christian, som det havde truet med. Sagen stod åbenbart stille. Det gjorde Peter Christian ikke. I et indlæg i Dansk Kirketidende 1845/46 om baptistfødte børns tvangsdåb redegjorde han for sin stilling til sagen. Da biskoppen kom på visitats Biskop Mynster havde heller ikke glemt sagen. Han ordnede det således, at han kom på visitatsbesøg i Pedersborg den 27. og 28. juli Han lod spørge hos byfogden om barnets opholdssted, og om dåben kunne finde sted uden ballade, men forældrene fik nys om biskoppens planer og rejste væk med barnet. Ud over at være Hans Højærværdighed var Mynster i de dage også Hans Muggenhed. Om sit besøg i Pedersborg kirke skrev Mynster, at Peter Christian Kierkegaards prædiken over dagens tekst Lukas10,31 om kristendommen er en åbenbaring for de umyndige, at den var søgt, barnligt (meget om de små) til dels plebejisk og kedsommelig. Peter Christian skrev til Grundtvig den 4. august og fortalte, at hans prædiken intet indeholdt imod tvangsdåb og biskoppens tale og katekisation intet for den. Mange år senere kunne Peter Christian huske, at biskop Mynster havde sagt jeg har tabt al agtelse for Dem pastor Kierkegaard. Mynster var ikke sådan at bide skeer med. Folkekirken tager over Den 30. januar 1847 blev bestemmelserne om tvangsdåb ophævet. Christian den VIII havde taget sin beslutning herom, men så let gav biskop Mynster ikke op. Kongen skulle ikke komme ham på tværs. Ikke nok med at kongen holdt af at tale med såvel Peter Christian, som hans utidige lillebror Søren, dronning Caroline Amalie var en varm tilhænger af Grundtvig og kaldte tilmed Peter Christian for min kjære Kierkegaard. Søren derimod forstod hun ikke rigtig. Bispen modsatte sig ophævelsen på det bestemteste. Et år senere, næsten på dagen, var kongen død af en forkølelse, og hans aparte søn Frederik blandede sig ikke i biskop Mynsters sager. Først i 1857 blev brugen af tvangsmidler overfor forældre, der ikke ville lade deres børn døbe ophævet ved lov, men da var vi langt inde i den første grundlovsperiode, Pedersborg kirke og Folkekirken havde afløst Statskirken. Både Grundtvig og biskop Mynster havde haft sæde i Den grundlovgivende Rigsforsamling Grundloven blev vedtaget, og Folkekirken fik officielt sit navn. Det navn som Peter Christian allerede havde præsenteret. Nogle af de læsere, der endnu hænger ved, vil måske lettere opgivende ryste på hovedet med en bemærkning som, og hvad skal vi så bruge den historie til? Hertil er der ikke andet at svare end, at den Folkekirke som vi kender i dag, kan vi også takke Peter Christian, Grundtvig, Mynster og alle de andre for. Vi kan hver enkelt glæde os over at være en del af Folkekirken og tage imod dens tilbud til os. Brug den, for der er rigtig mange, der har måttet kæmpe for, at vi kan samles i og om Folkekirken. Tekst: Michael Sørensen 28 29

16 Særligt om gudstjenester Særligt om gudstjenester Sensommerlørdags-gudstjeneste i kirken Lørdag den 12. september kl Kirken og haven åben for et gensyn eller en velkomst efter sommerferien. Kl er der børnevenlig gudstjeneste i Vor Frue Kirke. Se det øvrige program for dagen andetsteds her i bladet. Det danske kirkekor fra Luxembourg Den Danske Kirke i Luxembourg har i over 25 år nydt godt af et kirkekor, som synger ved alle gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Alle korets medlemmer er frivillige og synger af et godt hjerte! Koret tæller i øjeblikket ca. 20 medlemmer, men det er sjældent, at alle kan være til stede på samme tid. Hvert år tager koret på rejse, hvor det besøger en af de andre danske udlandskirker i Europa. Kor i kirken Søndag den 18. oktober kl Kirkekoret ved den danske kirke i Luxembourg medvirker ved gudstjenesten med flere indslag og byder efterfølgende på en minikoncert. Det er kirkens mangeårige organist Kirsten Elmquist, der leder koret. Efter koncerten kan der købes en let frokost. Danmarks Radio er med på en lytter! Søndag den 6. december kl Tidspunktet for gudstjenesten denne 2. søndag i advent flyttes, så Danmarks Radios P1 kan sende direkte via satellitudstyr hjem til Danmark fra gudstjenesten i Den Danske Kirke i Bruxelles. Det vil være dejligt med en god salmesang fra mange stemmer! De ni læsninger og Lucia Søndag den 13. december kl Nordisk familiedag og gudstjeneste på SSB Søndag den 27. september kl De nordiske kirker i Bruxelles afholder for tredje år i træk fælles gudstjeneste. I år bliver det i Mozartsalen på slottet på Scandinavian School of Brussels i Waterloo, Square d Argenteuil 5, 1410 Waterloo. Læs mere på kirkens hjemmeside og facebook. Koret startede med at besøge kirken i Bruxelles, mens Johannes Møllehave var præst, og senere igen under Gunnar Kasper Hansen. I mellemtiden har koret gæstesunget i de danske kirker i Paris, London, Rotterdam, Berlin, Genève, Fuengirola, Friedrichstadt, Beaulieu, Hamburg og igen London. I september i år besøger koret kirken i Cannes. En gang om året arrangerer koret en sangaften, hvor alle indbydes til at komme og synge med på de smukke danske sange, og koret beværter med en hjemmelavet buffet, hvilket indbringer et lille bidrag til rejseaktiviteterne. Kirkefrokost Søndag den 29. november 1. søndag i advent, den 29. november efterfølges gudstjenesten af kirkefrokost. Kom og få en hyggelig snak over en sildemad og andet godt. Der opkræves en beskeden betaling. De ni læsninger er en juleforberedende gudstjeneste med rod i den engelske tradition. Der bliver vekselvist læst og sunget. Den gamle tradition med at gå Lucia den 13. december vil også indgå i gudstjenesten. Efterfølgende kan der købes gløgg og æbleskiver

17 Om Den Danske Klub Den danske Klub i Belgien Den danske Klub i Belgien er nedlagt. Den formelle opløsning skete den 21. april 2015 ved notar, hvis medvirken var en forudsætning for den endelige afmelding hos de belgiske myndigheder. Et dansk kapitel i Belgien er hermed afsluttet. Siden perioden omkring Danmarks indtræden i EF/EU har der eksisteret flere selvstændige danske foreninger, som med tiden blev fusioneret til Den Danske Klub. Efter de sidste to generalforsamlinger sidste år stod det imidlertid klart, at der ikke længere var forudsætninger til stede for at fortsætte arbejdet i klubben. Den Danske Klub fungerede blandt andet som paraplyorganisation for en lang aktiviteter, som hver især stod for deres egne arrangementer. Heldigvis lever disse aktiviteter videre i bedste velgående. Det drejer sig blandt andet om fodbold, bridge-, kunst-, læse-, og musikgrupper tillige med et dansksproget bibliotek, som nu drives af Den Danske Kirke. Alle er naturligvis velkomne til at deltage i disse aktiviteter. Nærmere oplysninger vil fremgå af Kirkebladet. Det er med beklagelse, at den danske kirke må konstatere, at klubben er nedlagt. Kirken har gennem alle årerne haft et tæt samarbejde med Den Danske Klub om utallige arrangementer, hvor der er blevet løftet i fællesskab til glæde for børn og voksne. I forbindelse med nedlæggelsen blev klubbens aktiver doneret til kirken. Den danske kirke vil her benytte lejligheden til at takke for donationen og for et godt samarbejde gennem mange år med Den Danske Klub. Menighedsrådet Vi fejrer 40 succesfulde skoleår! Vi forbereder eleverne på fremtiden - både hjemme og i udlandet En nordisk skole i Bruxelles med 400 elever i alderen 2-19 år. Børnehave, grundskole, IB-program* og kostskole. Modersmålsundervisning samt undervisning på engelsk, fransk og de nordiske sprog. Et bredt udbud af fritidsaktiviteter. De danske læseplaner, Fælles Mål, følges. Engagerede lærere og medarbejdere med fokus på læring og den enkelte elev. Ideelle faciliteter på Campus Argenteuil med den sidste nye teknologi. Et trygt og sikkert læringsmiljø i naturskønne omgivelser. * Åben for internationale elever! ssb_danskekirken_2013_new_flagface.indd :55

18 Kirkens kalender Kirkens kalender kalender kalender september Onsdag den 2. kl Au Pair-aften Søndag den 6. kl Gudstjeneste Tirsdag den 8. kl Legegruppe Tirsdag den 8. kl Konfirmandaften med forældre Onsdag den 9. kl Au Pair-aften Lørdag den 12. kl Børnegudstjeneste og sensommerdag Tirsdag den 15. kl Legegruppe Onsdag den 16. kl Dansk undervisning Onsdag den 16. kl Au Pair-aften Torsdag den 17. kl Gudstjeneste i Mons/SHAPE Fredag den 18. kl Ungdomsklub Søndag den 20. kl Gudstjeneste med konfirmander Tirsdag den 22. kl Legegruppe Onsdag den 23. kl Au Pair-aften Søndag den 27. kl Nordisk gudstjeneste på SSB Tirsdag den 29. kl Legegruppe Onsdag den 30. kl Åbning af Carl Nielsen-udstilling Onsdag den 30. kl Au Pair-aften oktober Fredag den 2. kl Ungdomsklub Søndag den 4. kl Gudstjeneste Tirsdag den 6. kl Legegruppe Onsdag den 7. kl Dansk undervisning Onsdag den 7. kl Au Pair-aften Lør/søndag den Au-pair-weekend Tirsdag den 13. kl Legegruppe Onsdag den 14. kl Au Pair-aften Torsdag den 15. kl Gudstjeneste i Mons/SHAPE Fredag den 16. kl Ungdomsklub Søndag den 18. kl Gudstjeneste. Efterfølges af korkoncert og kirkefrokost Tirsdag den 20. kl Legegruppe Tirsdag den 20. kl Filmaften. Min fynske barndom Onsdag den 21. kl Au Pair-aften Torsdag den 22. kl Torsdagsspisning Tirsdag den 27. kl Legegruppe Onsdag den 28. kl Au Pair-aften november Søndag den 1. kl Gudstjeneste Tirsdag den 3. kl Legegruppe Onsdag den 4. kl Dansk undervisning Onsdag den 4. kl Au Pair-aften Fredag den 6. kl Ungdomsklub Søndag den 8. kl Gudstjeneste Tirsdag den 10. kl Legegruppe Onsdag den 11. kl Au Pair-aften Torsdag den 12. kl Gudstjeneste i Mons/SHAPE Fredag den 13. kl Ungdomsklub Søndag den 15. kl Gudstjeneste Tirsdag den 17. kl Legegruppe Onsdag den 18. kl Au Pair-aften Lørdag den 21. kl Julemarked på Den skandinaviske Skole Tirsdag den 24. kl Legegruppe Onsdag den 25. kl Dansk undervisning Onsdag den 25. kl Au Pair-aften Torsdag den 26. kl Filmaften. Kvinden i buret Lørdag den 28. kl Forjulegudstjeneste i Brunssum Søndag den 29. kl Gudstjeneste. Kirkefrokost 34 35

19 Kirkens kalender kalender December Tirsdag den 1. kl Legegruppe Onsdag den 2. kl Au Pair-aften Torsdag den 3. kl Syng-sammen-aften Fredag den 4. kl Ungdomsklub Søndag den 6. kl Gudstjeneste: Radiotransmission Tirsdag den 8. kl Legegruppe Onsdag den 9. kl Au Pair-aften Lørdag den 12. kl Julefrokost for alle aldre Søndag den 13. kl Gudstjeneste. De ni læsninger med Lucia-optog Tirsdag den 15. kl Legegruppe Onsdag den 16. kl Dansk undervisning Onsdag den 16. kl Au Pair-aften Torsdag den 24. kl Juleaftensgudstjeneste i Mons/SHAPE Torsdag den 24. kl Juleaftensgudstjeneste i Bruxelles Fredag den 25. kl Juledagsgudstjeneste KBC Bank & Insurances is the proud partner of the Danish Church in Brussels. KBC offers a large range of banking & insurance products for private and professional clients. In light of the specific needs of our international clients, our branches located in the European quarter of Brussels also offer a multi-language service. Feel free to contact one of our branches for further information. Januar Søndag den 10. kl Gudstjeneste Speaking your language - everywhere. Orgel-undervisning Raphaël Wiltgen, (0) rafwiltgen@hotmail.com KBC Orban, Rue de la science 25, 1040 Brussels Brussel.orban@kbc.be KBC Schuman, Rond point Schuman 4, 1040 Brussels Brussel.schuman@kbc.be KBC Marnix, Avenue Marnix 31, 1000 Brussels Brussel.marnix@kbc.be KBC European Parliament, Rue Wiertz 60, 1047 European Parliament Brussel.europarlement@kbc.be Danish Church ImagoNew A5 EN.indd :18

20 Kirkens tilbud Kirkens tilbud Legegruppen Legegruppen er for alle hjemmegående mødre / fædre med små børn, primært 0 5 årige. Vi mødes tirsdage kl Vi mødes også en lørdag om måneden, så tilmeld dig gerne legegruppens mailingliste gennem kontaktpersonen, så er du sikker på at modtage alle opdateringer vedrørende gruppen. Ferieperioder aftales løbende. Det er gratis at komme i legegruppen og der er kaffe og the til de voksne. Dog forventes der, at man er fælles om oprydningen og støvsugningen af lokalet bagefter. Medbring gerne lidt legetøj selv. Legegruppen er et godt sted at knytte venskaber børn som voksne. Det er sundt for barnet at komme lidt ud og møde andre børn og rart for de voksne at få en voksensnak i løbet af en dag som hjemmegående. Alle er velkomne, også aupairs med børn og der er ikke tilmelding, bare mød op. Kontaktperson på legegruppen er Stine Damkjær mail stinedamkjaer@msn.com eller GSM: ). Ungdomsklubben Ungdomsklubben er for danske børn mellem 10 og 14 år (5. primær til 3. sekundær eller tilsvarende klassetrin). Klubben har en periode været delt op i to og lægges sammen igen fra dette efterår. Til hver ungdomsklub vil være et program, hvor reglen altid gælder: Vi skal have det sjovt. Ungdomsklubben ligger om fredagen fra Klubben er åben: 18. september, 2. oktober, 16. oktober, 6. november, 13. november, 4. december Tilmelding til dankirke@dankirke.be med angivelse af navn, alder, adresse, telefonnummer og mailadresse på forældrene. Husk at mindst én forælder skal være medlem af kirken. Au pair-aftener Au pair-aftener er for alle danske au pair i Bruxelles, hvor vi mødes for at skabe et netværk og hygge os. Au pair-aftener afholdes hver onsdag fra til 22.30, hvor vi mødes i ungdomskælderen i kirken. Hvis du også er au pair og kunne tænke dig at være med, så meld dig ind i Facebookgruppen: Dansk au pair i Bruxelles 2015/2016 VINDUESPUDSNING ØNSKER DE, AT DERES VINDUER SKAL VÆRE SKINNENDE BLANKE, SÅ RING TIL FRANCKE RUE VALLEE BAILY BRAINE-ALLEUD TLF VI HAR MANGE ÅRS ERFARING OG HAR ARBEJDET FOR DANSKERE I ADSKILLIGE ÅR Unge i Bruxelles Unge i Bruxelles er et netværk for unge danskere i Bruxelles (25+). Vi mødes en gang om måneden og laver noget sammen. Unge i Bruxelles arrangeres primært via Facebook, så meld dig ind i gruppen unge i Bruxelles eller kontakt dankirke@dankirke.be VI TALER FRANSK, ENGELSK OG FLAMSK 38 39