I de kommende uger hældes vand i døbefonte til dåb af konfirmander i adskillige kirker i hele stiftet. Johan Nymand døbes i Domkirken.

Transkript

1 Aalborg Stiftsavis Debat- og informationsavis fra Aalborg stift 12. årgang nr INDHOLD: Stands aids! side 2 Pesten i Afrika side 3 I de kommende uger hældes vand i døbefonte til dåb af konfirmander i adskillige kirker i hele stiftet. Johan Nymand døbes i Domkirken. Tekst og foto: Jens F. Munksgaard Ikke alle er kristne... side 4 Du bliver glad igen... side 5 Johan går til præst.. side 6 Kan man lære at gå til alters? side 7 Der er 3 i Domsognet og hele 22 i alt i Budolfi provsti. Der er mindst 125 i hele stiftet. Konfirmander ud over hele stiftet skal døbes i de kommende uger, før konfirmationen. Aalborg Stiftsavis har ladet stiftets provster spørge alle præster om, hvor mange af deres konfirmander, der skal døbes i forårsmånederne. Der er kommet svar fra ca. 75% af præsterne. Det tyder på, at i hvert fald 125 konfirmander forbereder sig til dåb i disse uger. Biskoppen glædeligt overrasket Aalborg Stiftsavis har forelagt resultatet af undersøgelsen for biskop Søren Lodberg Hvas. Biskoppen finder det overordentligt glædeligt, at så mange store børn sammen med deres forældre har besluttet sig for, at der nu skal holdes dåb. Høj dåbsprocent Jeg havde ikke forestillet mig, at tallet er så stort. Og vi skal jo sammenholde det med, at dåbsprocenten i stiftet som helhed er høj. I rigtig mange sogne ligger dåbsprocenten jo omkring eller over 90. Så når der nu er så mange konfirmander, der skal døbes, må jeg tage det som tegn på, at både forældre og de unge positivt bakker op omkring tro og dåb. Den udvikling er glædelig, siger biskop Søren Lodberg Hvas. Aalborg Stiftsavis mødte Johan Nymand ved døbefonten i Domkirken i Aalborg, hvor han skal døbes. Læs mere side 6... Indsamling og oplysning standsaids.nu Folkekirkens Nødhjælp samler ind til ofrene for AIDS i Afrika. Det sker søndag den 4. marts. Samtidig spredes der oplysning om hvad AIDS er, og hvad der kan gøres for at stoppe AIDS. Menighedsrådsmedlem Pia Jødal, Aalborg har været i Afrika for at møde mennesker, der lever med AIDS i hverdagen. I Zambia har børn mistet en eller begge forældre. Læs mere på side 2... Der er lavet en film om to unge danskeres møde med aids-problematikken i Tanzania. Signe og Andreas møder unge i deres vante omgivelser og hører om deres hverdag. Læs anmeldelse af filmen på side 3...

2 Side Aalborg Stiftsavis Stands aids! Pia Jørdal, menighedsrådsmedlem og indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp den 4. marts i Sønderholm Sogn, har sendt Stiftsavisen nedenstående artikel om sit besøg i Zambia. Hun fortæller usentimentalt - men stærkt - om hiv og aids i een af de ramte stater på det Afrikanske kontinent. Liv og håb trods alt Loveness er 47 år, ramt af aids og har for 3 mdr. siden mistet sin mand, som døde af aids. Alligevel vælger hun at byde os velkommen i sit hjem, en lille lerklinet hytte på ca. 9 m2. På vejen møder vi hendes yngste søn, som i dag er blevet sendt hjem fra skole, fordi Loveness ikke har betalt skolepenge hun har simpelthen ikke pengene. Loveness fortæller, at hun har 8 børn, hun skal forsørge og 14 børnebørn nogle af dem passer hun, fordi de har mistet deres forældre - en lille dreng kommer frem bag et forhæng i stuen, hvor de 2 sofaer er lavet af ler. Den lille dreng er et af hendes børnebørn, men han er syg og har feber han er brændende varm, måske har han malaria? Loveness vil prøve at få ham checket på hospitalet. Loveness fortæller også, at hun ikke ved, hvordan hun skal forsørge familien, idet forrådet næsten er brugt op. Hun håber på at kunne låne penge til at købe 5 geder, som hun kan opdrætte, avle og sælge og på den måde få til dagen og vejen. Samtidig med, at det tydeligvis er hårdt for Loveness at stå i problemerne, så virker hun som en stærk og modig kvinde, og hun fortæller, at hun er taknemmelig for at være her i dag hun har valgt, og fået livet ved at få medicin og blive behandlet for aids. Alle familier berøres af hiv og aids Loveness er en af de mange mennesker, som jeg mødte på studierejsen for indsamlingsledere til Zambia, med Folkekirkens Nødhjælp, i november måned. Vi tog til Zambia for at se nogle af de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp støtter ved sogneindsamlingen søndag d. 4. marts I år og næste år er temaet kampen for at standse Loveness med sit barnebarn som hun forsørger da hans mor er død af aids. hiv/aids i Afrika, med særlig fokus på kvinder og unge piger og deres rettigheder. I Zambia bor der 10,5 millioner mennesker, fordelt på km2. Man regner med, at ca. 16 pct. er smittet med hiv, hver anden der bliver smittet, er mellem 14 og 25 år og 3 ud af 4 er unge piger! Loveness historie er kun én blandt mange. Vi oplevede, at det ikke blot er de 16%, der er smittet med hiv, som er berørt af det det er alle i Zambia. I næsten hvert hjem bor der forældreløse børn, og 14% af alle børn i Zambia lever på gaden, ca børn er hiv-smittede og næsten børn har mistet en eller begge forældre. Aids er i høj grad et fattigdomsproblem - i Zambia lever 70% Lad os sammen hjælpe med det, vi kan hjælpe med, ved sogneindsamlingen, søndag d. 4. marts 2007! af befolkningen for under 1 US dollars om dagen, hvilket tvinger nogle ud i risikofyldt seksuel adfærd, og således er andelen af hiv-smittede højere omkring grænsen, hvor lastbilchaufførerne standser Den livsnødvendige forebyggelse Folkekirkens Nødhjælp støtter en række projekter i Zambia, der forebygger udbredelsen af hiv/aids og støtter de berørte og deres familier. Vi besøgte LCCB-projektet med base i Chikankata Mission Hospital. LCCB står for Local Community Competence Building og tager således udgangspunkt i at bygge på og opbygge de lokale ressourcer og kompetencer. Der bliver lavet lokale sundhedsklinikker med oplysning om hiv/aids og mulighed for at blive hiv-testet, frivillige hjemmehjælpere til de aidsramte og deres familier, undervisning i at dyrke køkkenhave, mikrolån En dreng passer sin lillebror mens mor får undervisning på Chikankata Mission Hospital. til at købe høns eller grise for samt undervisning i pasning af dyrene, skolefritidsklubber hvor oplysning om hiv/aids bliver leget og danset ind. De lokale centre samarbejder med landsbyhøvdingene om at ændre risikofyldte seksuelle vaner og ritualer samt respekten for kvinders og børns rettigheder. Jeg snakkede også med en mor, hvis datter var blevet voldtaget. Hun havde fået hjælp og støtte fra Chikankata hospital og den lokale hjemmehjælp til pigen, og til at få retsforfulgt voldtægtsmanden, som det lykkedes at få idømt 14 års fængsel! for at sige nej ved at gøre dem bevidste om deres rettigheder og øger deres selvværd samt Kwasha Mukwenu, en flok bedstemødre, som hjælper forældreløse børn. Alt i alt nogle rigtig gode projekter og en rigtig god sag! Pia Jødal, indsamlingsleder, Sønderholm sogn Vi så mange flere gode projekter, Circles of hope hvor hiv-positive kirkemedlemmer danner selvhjælpsgrupper for at bekæmpe stigmatiseringen af de hiv-smittede i kirken, Girl Guides Association of Zambia (pigespejdere), som hjælper med at betale skolepenge Nowelly er hiv-smittet og alenemor til sin søn Ceaz. og styrker pigespejdernes muligheder pasning af grise og et lån til køb af 5 Hun har sammen med 5 andre fået undervisning i smågrise.

3 Aalborg Stiftsavis Side 3 Pesten Afrika standsaids.nu Tekst: Lone Olsen Folkekirkens nødhjælp afholder den årlige sogneindsamling i år den 4. marts. Temaet for årets indsamling er den katastrofale udbredelse af hiv og af aids-smittede i Afrika, hvor der mangler informationer og oplysninger om forebyggelse, om kvinders ret til at sige nej til sex, om kønnenes ligestilling. Situationen er temmelig alvorlig, de fleste familier i f.eks. Zambia og Tanzania er berørte af problematikken, mange børn bliver forældreløse i en ung alder, og der er generelt en alt for ringe viden om, hvordan man undgår at blive smittet, og hvor der er hjælp at hente. I forbindelse med landsindsamlingen har Danmarks Kirkelige Mediecenter i samarbejde med Folkekirkens nødhjælp udarbejdet et omfattende informationsmateriale rettet mod unge, bl.a. en lille film af 24 minutters varighed. generelt og Tanzania specielt, er det en både stærk, saglig og følelsesfuld oplevelse at følge de to unge. Signe får f.eks. kontakt til en 18-årig aidsramt pige Finest, der er alenemor til en lille dreng. Hun har været nødt til at sælge sex for at opretholde livet for sig selv og sin lille søn. Risikoen for at få aids har hun slet ikke tænkt på, for hun vidste end ikke at sygdommen eksisterede! Mødet mellem den lyse, raske og oplyste danske pige og den mørke, aidssyge og næsten stigmatiserede Finest er absolut filmens stærkeste scene kameravinklen er fremragende når der zoomes ind på de to i profil, når man ser den lyse hånd nænsomt tage om den mørke, når Signes lavmælte stemme over situationens alvor går over i en stille fortvivlet gråd. Når Signe grædende og indigneret reflekterer over danske unges dyre vaner og luksusliv, mens den mørke syge Finest sidder resigneret og med fortvivlelsens Signe og Andreas kan følges i en film på 24 min. blandt aids-ofre i Afrika. Modestus har aids tæt inde på livet i hverdagen. boldspil, leg, oplysningsarbejde på den lokale skole samt den unge Puldencias foredrag til de unge piger om, at det altså er tilladt at sige nej til mænds krav om sex. Ganske kort berører filmen også kirkens rolle. Kirken indtager den rolle, at man ikke har sex før ægteskabet og er således imod brugen af prævention. Det får Andreas til at spørge Modestus om hans holdning til kristendommen og til Gud derved har ændret sig, hvorpå Modestus med et smil svarer For mig er Gud altid en god Gud. Filmen kan stærkt anbefales til alle unge også konfirmander, som måske ikke har problematikken med beskyttelse så tæt inde på livet endnu. Og filmen kan anbefales til alle, der føler et ansvar for, at denne pestagtige svøbe på det Afrikanske kontinent standses nu!. ret til at sige nej til sex og om at det ikke er skamfuldt at beskytte sig og købe kondomer og det kræver et vedholdende arbejde. Forhåbentlig kan landsindsamlingen den 4. marts være med til at plante et oplysnings-og oplivningsfrø, der kan spire, gro og sætte frugt. Som inspiration kan bruges denne lille fortælling. En engel havde en butik, hvor man kunne få alle sine ønsker opfyldt. En kvinde henvendte sig og ønskede, at alle krige i hele verden ville høre op. Hertil svarede englen at det var et fromt ønske og om der var mere hun ønskede sig. Kvinden svarede kendeligt oplivet, at så ville hun ønske at alle sygdomme forsvandt i hele verden, og at de to køn havde ligestilling. Englen sagde, at det også var fromme ønsker og om der var mere, hun kunne tænke sig. Kvinden ønskede sig da en perfekt verden, hvor alle havde nok at spise, hvor ingen var i stridigheder, hvor alle religioner blev respekteret osv. Da så englen på hende med et blidt smil og svarede: Problemet er bare, at her i butikken har vi kun frø, ikke frugt!. standsaids.nu I filmen standsaids.nu følger man to unge danskere, Signe og Andreas, på rejse i Tanzania. Her møder de Puldencia og Modestus, der begge har aidsproblematikken tæt inde på livet i dagligdagen. Ud over at filmen er meget informativ med mange faktuelle oplysninger omkring hiv og aids-problematikken i Afrika tomhed lysende ud af øjnene, når Signe sidder og stryger den lille dreng over håret velvidende at hans mor er på vej til at dø fra ham. Heldigvis har filmen også den anden side livsglæden og livsmodet med. I den landsby, hvor Signe og Andreas går rundt, bor der 3000 mennesker hvoraf man har kendskab til 450 smittede. Alligevel er der plads til Oplivning og oplysning. Uvidenhed holder mennesker fast det gælder både når vi taler sygdom, politik, socialt stade mm. Derfor er det af afgørende betydning at holde et højt oplysningsniveau omkring smittefare, prævention og livsmuligheder i de aids-ramte stater i Afrika. Der skal tydeligvis brydes mange mønstre f.eks. om kvindens stilling og I filmen møder vi Signe der reflekterer over danske unges dyre vaner når hun træffer afrikanske børn og unge.

4 Side Aalborg Stiftsavis Ikke alle er kristne men ikke-kristne kan og skal også begraves på de kirkegårde, som Folkekirken administrerer. Artiklens forfatter gengiver her en oplevelse fra sin arbejdsplads. Tekst og foto: Jens Dejgaard Jensen, kirkegårdsleder i Hurup Thy (jdj@hvejsel.eu) Muslimsk begravelse i praksis I Hurup Thy mistede en familie med mellemøstlig baggrund en dreng ved en tragisk trafikulykke. Det nærmeste sted med muslimske gravsteder var Holstebro, men valget faldt på den lokale kirkegård, da det kom til stykket. Ikke mindst fordi menighedsrådet i forbindelse med en udvidelse af kirkegården havde afsat et areal, som evt. kunne anvendes til begravelse af muslimer og andre trossamfund udenfor folkekirken. Da valget var truffet, valgte jeg at spørge kollegerne i Holstebro til råds: Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med en muslimsk begravelse? Og svarene var bl. a.: så mange som muligt i følget vil forsøge at røre ved kisten på dens vej til graven. følgets deltagere kaster en håndfuld jord på kisten, når den er sænket i graven; der skal altså være noget tilgængelig jord til dette formål. mange vil gerne være med til at dække graven, og man skal være forberedt på, der er mange tilskuere. afstivning i graven skal kunne fjernes uden at hoppe ned i graven man træder ikke på den døde! men muslimske begravelser kan afvikles meget forskelligt, helt afhængig af familiens baggrund. Det næste skridt var mødet med familien. Dette møde var særdeles nyttigt familiens ønsker og kirkegårdens muligheder for at imødekomme disse blev afklaret, og begravelsen blev gennemført som aftalt. Til selve begravelsen var der et meget stort følge, dels af tilrejsende familie og venner, men også fra drengens skole. Og graven blev kastet til af alle, som ville holde ved en skovl den dag! Folkekirkens monopol De folkekirkelige kirkegårde har i de største dele af landet monopol på begravelser. Men lovgivningen er også klokkeklar, for alle kan blive begravet her, hvis der ikke findes en kommunal begravelsesplads i kommunen, eller hvis afdødes trossamfund ikke har sin egen begravelsesplads i kommunen. Så alle, der har med kirkegårdenes drift at gøre gravere, kirkegårdsledere, menighedsrådsmedlemmer kan komme i en situation, hvor de skal håndtere en begravelse, hvor skikke og ritualer er meget forskellige fra det daglige og kendte. For det er et faktum, at også langt fra stenbroen bor der mennesker med anden etnisk, kulturel og religiøs baggrund. De folkekirkelige kirkegårde har pligt til at stille begravelsesplads til rådighed for ikke-medlemmer men kan stadig forlange, at begravelser skal indordne sig under stedlig skik, f. eks. den traditionelle øst-vest orientering af kisterne. Men det vil stadig være muligt at imødekomme mange ønsker fra en familie med anden kulturel baggrund, også uden at overtræde kirkegårdens vedtægt. Kirkeministeriet udsendte i 2006 det glade budskab, at ministeriet nu havde godkendt en selvstændig muslimsk begravelsesplads i Danmark. Men i mange år har en del kirkegårde i større byer haft selvstændige afdelinger for andre trossamfund, herunder også muslimer. I Aalborg stift koncentrerer disse begravelser sig i de større byer: På Aalborg Østre kirkegård er der mange gravsteder over personer med oprindelse på Balkan, Mellemøsten og Asien. Muslimske gravsteder fi ndes bl. a. også i Nørre Sundby og Frederikshavn; i Hjørring er der en del begravelser med vietnamesisk baggrund.

5 Aalborg Stiftsavis Side 5 Du bliver glad igen, men det tager tid" Sorggruppe for børn Gode nyttige bøger: Rita Poulsen: Sammen om sorg Omsorgsgruppe for børn og unge i sorg Udg. af Kræftens Bekæmpelse Rikke Høgsted: Til minde om En mindebog til børn og unge, der har mistet Illustreret af Alette Bertelsen, Aschehoug 2006 Af Birgitte Bech På folkeskolerne og i Hasseris kirkeblad kan man finde informationer om, at i Hasseris kirke virker to terapeutiske støttegrupper for børn: - Skilsmissegruppen under ledelse af Inger Beyer, som har arbejdet mange år på Børnepsykiatrisk Afdeling, - Børnesorggruppen under ledelse af sognemedhjælper Helle Krogsbøll. Helle Krogsbøll fortæller om Sorggruppen for børn på år. Der er to børnesorggrupper i kirkeligt regi i landet. Andre steder er der sorggrupper for voksne. Hvad er en sorggruppe? I sorggruppen kan børnene dele deres sorg med andre i samme situation, udveksle erfaringer og støtte hinanden, tale om det der var stort og svært. Det kan være børnenes ønske at tale med andre end deres nærmeste, bl.a. fordi de nærmeste selv er så kede af det. Hvem er målgruppen? Der er børn som har mistet en eller begge forældre ved ulykker, sygdom eller selvmord. Der er sikkert taget hånd om dem i den allerførste tid, fx på skoler hvor man gerne følger en sorgplan. Børn går ind og ud af sorgen og leger tilsyneladende indimellem sorgløst, og man kan så tro at de er ovre det værste. - Men måneder eller år har de måske stadig koncentrationsbesvær, vrede, uro eller andre tegn på fastlåst sorg, og skolepsykologen eller sundhedsplejersken kan så henvise dem til sorggruppen. Børnene og ikke kun deres voksne skal selv synes, at det er en god ide. Børnene skal og kan ikke tvinges til at konfrontere en virkelighed som de hverken kan eller vil rumme. Gruppelederne har naturligvis tavshedspligt overfor barnet og værner om barnets fortrolighed. Gruppen rækker ud over sognegrænser Der er sendt foldere om sorggruppen ud til regionens folkeskoler. Andre kontakter med tabsramte børn etableres via skadestuen eller Kræftens Bekæmpelse. Børnene i sorggruppen kommer således undertiden langvejsfra, men transportproblemer kan der altid findes en løsning på, lover Helle Krogsbøll. Gruppesammensætningen Der samles 8-12 børn, som er jævnbyrdige, og som har beslægtede tab, så de kan spejle sig i hinandens erfaringer og derved komme ud af ensomhedsfølelsen. Der udvises meget stor omhu med at få sammensat grupperne rigtigt. Hasseris kirke står netop nu overfor at etablere en ny gruppe. Hvad er Helle Krogsbølls forudsætninger for at lede gruppen? Arbejdet er et parløb mellem Helle Krogsbøll og sognepræst Agnete Brink. Helle er musikpædagog og i gang med en teologisk uddannelse. Hun har den toårige terapeutuddannelse og har tæt kontakt med Kræftens Bekæmpelse. Ikke mindst har Helle fået løbende supervision hos den fremragende psykolog Lisbeth Lunde som desuden tages med på råd ved gruppesammensætning, start og afrunding. Hasseris kirkes menighedsråd lægger lokaler til Aalborg Stiftsfond, Lions Club og Den Danske Bank yder bidrag. Det er således muligt for børnegruppen bl.a. "Selv solen græder". Børnesorggruppen mødes mindst 10 gange med 14 dages mellemrum i Hasseris kirke. Der leges, hygges - og der tales sammen med både børn og voksne om at man ikke er anderledes - fordi man har mistet en far eller mor. at tage på udflugter sammen og foretage sig noget der er hyggeligt fx bowling. Hvad foretager man sig i sorggruppen? Man følger et forholdsvis fast ritual, hvor der spises et måltid, som er tilberedt af gruppen. Der er tid til at lege og at samtale om det svære. Der bliver både leet og grædt. Børnene viser stor omsorg for hinanden og lærer, at det ikke er farligt at modtage hjælp. Efter et par timer slutter mødet med at alle går ned i kirken, hvor hvert barn tænder et lys og sætter det i kirkens lysglobe. Gruppen mødes mindst 10 gange med 14 dages mellemrum. Hvert møde har et tema såsom Hvad vil det sige at holde af? eller Om at bede andre om hjælp. Her støtter man sig bl.a. til materiale fra Kræftens Bekæmpelse, til en mindebog der kan fastholde værdifulde erindringer, samt tegneopgaver. Børnene viser deres gravsteder frem Børnene tager et foto eller et musikstykke med som minder om den afdøde. Og hele gruppen tager sammen på besøg ved alle gruppens gravsteder, og hvert barn medbringer et lys, en buket roser og en madpakke. Helle Krogsbøll oplever, at børnene nærer en form for stolthed ved at vise deres gravsted frem. Gudskelov har alle hidtil haft en grav med en gravsten at besøge. Indgår den kristne forkyndelse i sorgterapien? Både ja og nej. Sorggruppen opfattes som en social og diakonal indsats snarere end forkyndelse og mission. I hverdagen forholder man sig trosmæssigt neutralt. Gruppen har også haft et par muslimske børn, hvis ramadan og spiseregler alle viser respekt for. Tilknyttet præst Imidlertid har sorggruppen en fast tilknytning til hospicepræst Ole Raakjær. Han kommer til et af møderne og taler med børnene om sorg, tro og håb. Den kirkelige forkyndelse er en integreret del, og Helle Krogsbøll har aldrig været ude for at nogen fravalgte denne mulighed for forkyndelse. - Ole Raakjær tilbyder i øvrigt at besøge børnene i deres klasser og tale videre der, hvis der er behov for det. Store forhåbninger Håbet er at følge børnene gennem sorgen, så at de kan se, at livet godt kan leves. Helle Krogsbøll glæder sig f.eks. over et afsluttende evalueringsskema hvor der står, at det har givet en sikkerhed for ikke at være Palle alene i verden og at man ikke er anderledes. Det er bekræftende at være med til at sætte noget i gang og se det udvikle sig. - Og hvorfor skulle ideen ikke kunne sprede sig? Helle Krogsbøll vil gerne samarbejde på tværs af sognegrænser. Erfaringerne fra Hasseris må gerne komme andre til gode og inspirere andre sogne til noget tilsvarende. Nærmere oplysning kan fås hos Helle Krogsbøll på tlf eller hekr@hasseriskirke.dk

6 Side Aalborg Stiftsavis Jeg kom til at tro mere på den kristne tro end jeg gjorde i starten Johan går til præst i Domsognet. Dåbsdato: 25. februar 2007 til Skole, Hjem og Kirke er tænkt som en gave fra kirken til børn i skolens 3. klasse - eller det år, hvor børnene også er mini-konfirmander. 41 af vore mest kendte salmer er samlet i den lille salmebog. til morgen og aften, højtider og årstider - mange af vore kernesalmer til Skole, Hjem og Kirke udgives med den hensigt at menighedsrådet forærer Salmebogen til skolens 3. klasse år efter år gerne ved en lille begivenhed i skolen eller i kirken. Den kan også foræres til familier ved en børnegudstjeneste. til Skole, Hjem og Kirke er redigeret af Jørgen Kjærgaard og illustreret med vignetter af Povl Reintoft Omslag til salmebog 09/05/05 8:56 Side 1 Denne salmebog er en gave til dig fra kirken der, hvor du bor. Du kan bruge den til morgensang i skolen, og når I synger i klassen. Du kan også tage den med, hvis du går til kirkeklub, eller hvis du er mini-konfirmand - og når der er familiegudstjeneste i kirken. Hvis I synger derhjemme, kan du spørge dine forældre og dine bedsteforældre, om de kender nogen af de salmer, der er i denne bog. til Skole, Hjem og Kirke koster 20 kr. pr. stk. (+ forsendelse) og bestilles hos Aalborg Stiftsavis Forlag, Kirkevej 40, 7760 Hurup Thy Tlf Fax JFM@KM.DK Hvis ikke, kan du måske lære dem et par stykker Aalborg Stiftsavis Forlag ISBN til Skole, Hjem & Kirke Hæftet sælges fra Aalborg Stiftsavis Forlag Kirkevej 40, 7760 Hurup Thy Tlf Fax JFM@km.dk kr. 20,- til Skole, Hjem & Kirke Tekst og foto: Jens F. Munksgaard Johan Nymand i går 7. B på Klostermarkskolen i Domsognet i Aalborg. Han har været til gudstjeneste 7 gange de seneste måneder, for han skal konfirmeres til foråret. Men han er ikke døbt! Aalborg Stiftsavis satte Johan stævne ved døbefonten i Budolfi. Domorganisten øvede sig oppe ved orgelet på et præludium over melodien til salmen: Alle mine kilder skal være hos dig. Johan mente, at sådan noget musik vel er OK - åbenbart fordi den slags musik nu engang opleves som musik i kirken. Han kender godt kirkerummet. Han er kommet her sammen med en kammerat eller to til gudstjenester. Han skal konfirmeres af sognepræst Henriette Pedersen. Det er godt at gå til præst, fortæller Johan. Det bedste er at se film. Vi fik et godt grin, da vi så Adams æbler omme i konfirmandstuen. Johan har selv bestemt, at han vil døbes. Hans mor siger, at det er hans eget valg. til Skole, Hjem & Kirke 22 i klassen 21 går til præst Der er 22 elever i Johans klasse. 21 går til præst. Der er en muslim. Han skal ikke konfirmeres. Og så er Johan altså ikke døbt. Men det skal han altså nu. Og han har selv bestemt det. Efter at have gået til konfirmationsforberedelse et stykke tid bestemte han, at han ville døbes. Det groede lige så stille, for jeg kom til mere at tro på den kristne tro, end jeg gjorde i starten! Jeg tror på håb og sådan noget! Normalt tøj Johan har købt tøjet til konfirmationen. Han skal have skjorte, jakke og cowboybukser på. Til dåben bliver tøjet lidt mere normalt. Den dag skal Johans mor og lillebror med. Lillebror er 7 år. Farmor skal også med og bedstemor fra Hune. Dåben finder sted ved en gudstjeneste i Domkirken. I øvrigt er der en mere i Johans klasse, der skal døbes. Men det bliver en anden dag ved en anden præst. Mest i byerne Aalborg Stiftsavis har spurgt stiftets præster, hvor mange konfirmander, der skal døbes. Der er ca. 125 konfirmander, der skal døbes før dette års konfirmationer. Det fremgår af svarene, at de fleste dåb finder sted i bykirkerne. Alvor og blufærdighed En af de præster, der skal have en konfirmand døbt, fortæller, at de unge tager det meget alvorligt, at de nu skal døbes. Det er ikke bare for sjov eller for gavernes skyld. Der følger gode samtaler med konfirmandens beslutning. Nogle konfirmander bliver døbt ved søndagsgudstjenesten, mens andre vælger en særlig dåbsgudstjeneste sammen med deres familie og måske et par kammerater.

7 Aalborg Stiftsavis Side 7 Kan man lære? at gå til alters Af biskop Søren Lodberg Hvas Undertiden får man stillet et overrumplende spørgsmål. Som nu i denne overskrift: Kan man lære at gå til alters? Første gang Jeg tænker tilbage på, hvordan jeg selv lærte det. Det skete første søndag efter konfirmationen. Nu var vi voksne. Og dermed klar til den alvorlige handling. Det var på én gang afskrækkende og samtidig tiltrækkende. Jeg og de andre konfirmander overlevede det. Men for nogle blev det nok sidste gang, i hvert fald indtil videre. Det her, det var for viderekomne. Det vidste vi jo godt: At gå til alters, det gjorde kun de virkeligt fromme. Man skulle være værdig til at deltage i den hellige handling. Og sådan er ikke så få blevet afskrækket fra at gå til alters. Det bedste af det hele Hvordan skal en sådan situation undgås? Jeg husker et replikskifte fra mine første præsteår. Vi skulle have familiegudstjeneste. Og så strejkede præstefamilens egne børn! De ville lige pludselig ikke med. Jeg forsøgte med overtalelse, så som: Det er en ganske kort gudstjeneste, og der er ikke altergang. Så lød det fra den fireårige: Det er ellers det bedste af det hele! Jeg måtte love, at der blev altergang, og de små gik med, også til alters! Den lille mand er for længst blevet voksen og har nu selv småfolk. Børnene var med i kirke og til alters. Den femårige Søren modtog brødet og blev siddende med det, holdt frem i hånden. Hans far hvisker til ham: Du skal spise brødet! Den andægtige altergæst svarer tilbage: Tak, jeg venter til vinen kommer! Umiddelbart fornemmede han højtiden og stemningen, uden forklaring, uden belæring. Konkusionen er: Gå med børnene i kirke og lad dem som en selvfølge gå med til alters. Så har de lært det! Legeme og blod Problemet er den voksne for hvem det netop blev et problem at gå til alters. De mærkelige ord om, at det er Jesu Kristi legeme, når man får rakt et lille stykke hvidt brød og efterfølgende et par dråber vin, ledsaget af ordene: Det er Jesu Kristi blod. Jeg kender mennesker, som ikke kan klare det. Hvad er meningen: Spiser vi Jesus? Nej! Det gør vi ikke. De stærke billedord om brødet og vinen skal gøre det nærværende og helt umisforståeligt: Jesus Kristus er selv til stede i nadverens handling. Sådan var det også den sidste aften, han var sammen med sine disciple. Han sad sammen med dem ved bordet. Han brød brødet, han tog vinkanden han delte ud og sagde: Det er mit legeme, det er mit blod. Mit liv hengiver jeg for jer, for at jeg altid kan blive hos jer. Så ofte som I fejrer den hellige nadver, kommer I mig i hu - det betyder: Jeg tager bolig i jer, jeg fylder jeres sind og jeres tanker, jeg lever i jeres hjerter. I lever i mig og jeg lever i jer. Vi skal i al evighed ikke skilles fra hinanden...deler sit liv med os Kan man lære at gå til alters? Svaret er både ja og nej. Du kan få en masse forklaringer, men du kan ikke lære at gå til alters uden ganske enkelt at gøre det. Ligesom barnet, der umiddelbart fornemmer, at her sker det vigtigste, det bedste af det hele. Nemlig dette, at Jesus Kristus deler sit liv og sin kærlighed med os. Nadverens handling er evighedens nedslag midt i vores daglige tilværelse. Den er et uudgrundeligt mysterium og dog det tydeligste fællesskabstegn, vi kan forestille os: Vi sidder til bords sammen. Vi deler brød og vin. Med hinanden og med Kristus. Vi hører sammen med hinanden og vi tilhører den opstandne Kristus. Ingen er lukket ude. Enhver, der gerne vil være med, er velkommen. I tro på Kristus Jeg kan godt fornemme, at nu er det ved at kamme over. Så jeg gentager det helt enkle: Tag det og spis det drik alle heraf. Det er mit legeme og mit blod, mit liv hengivet for jer. Tag del Man lærer det ganske enkelt ved at gøre det! i kærlighedens hengivelse og lev i kærlighedens hengivelse. I tro på Kristus og i fællesskab med hinanden....ved at gøre det! Kan man lære at gå til alters? Ja, det kan man! Ganske enkelt ved at gøre det. Tag det og spis det. Drik alle heraf. Det er, som det siges....det evige liv Kristus giver os del i sit fuldbragte offer og i det evige liv. Det kan ganske enkelt og aldeles uudgrundeligt ikke være bedre. Det kan være svært at forklare. Men det er ligetil at erfare. Gør det! O kærlighed selv! du rolige kilde for kræfternes elv! du fylder med Frelserens gavmilde ord velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord; o, vær du vor livdrik på jorden og bliv vort evige liv! DDS 321, 6.

8 Side 8 Aalborg Stiftsavis udgives af Aalborg Stift DVD'er fra Tilrettelæggelse Produceret i 2006 Tak til: Dronning Margrethe Biskop Søren Lodberg Hvas ed Exner familien, Robert Bedst T TV2 NORD/SYD/MIDTVES Hasse Boe mail@hasse-boe.dk tlf INF B TIO NSTJ EN E MA E I A A L B ORG Tlf rg Stiftsavis Forlag K DVD bestilling: Aalbo Hurup Thy, JFM@KM.D Kirkevej 40, 7760 Hasse Boe Smykkekunstneren Ben Dronningens brodøser S K EN I NF OR Bent Exner i værkstedet døden Bent Exner om livet og Klip fra andre DVD er kåben Dronningen og bispe t Exner IR Ekstra Foto: Ole Munksgaard for Kirkelig Kunst Reportage fra Selskabet Lizzi Damgaard, Interviews med Lilian og og Bent Exner biskop Søren Lodberg Hvas i Kolding Jensen og væverne hos Georg K Dronningens brodøser IF T F OL K E kunstner Interviews med den nu afdøde værksted Datteren Nanna viser Exners kirke Uttrup Nr. fra age Report og Vrå Kunstudstilling ST t Exner Smykkekunstneren Ben I samarbejde med syv kirker og kirkesamfund tilbyder DR Nordjylland prædikener som podcast. ST Kamma J. Graversen Tlf kamma.graversen@hotmail.com Margrethe Interview med Dronning Lodberg Hvas Reportage med biskop Søren er og Bent Exner Dronningens væver, brodøs ser Exner - Dronningens brodø Jens Dejgaard Jensen Tlf jdj@hvejsel.eu en Dronningen og bispekåb - Smykkekunstneren Bent Birgitte Bech Tlf Birgittebech@stofant.dk Skæres til 273x183 Dronningen og bispekåben I redaktionen: Tjenesten B DVD Hasse Boe B DVD Lone Olsen Tlf LO@km.dk Aalborg Stiftsavis udkommer 4 gange årligt Aalborg Stiftsavis Ekspedition og abonnement: Kirkevej Hurup Thy Tlf Fax jfm@km.dk Birgitte Bech Priser for Aalborg Stiftsavis 2007: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 395 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 120 kr. Konfirmanderne Jacob og Jonas fra Hurup fortæller om Freestyle gudstjeneste i Vestervig kirke lørdag den 11. november Læserbreve, debatindlæg eller forslag til manuskripter kan indsendes til redaktøren Jacob og Jonas 7A konfirmander i Hurup Indlæg til næste nummer af Aalborg Stiftsavis skal være redaktøren i hænde senest d. 15. april 2007 Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer i maj/juni 2007 Bestyrelse: Formand: Biskop Søren Lodberg Hvas Provst Henning Toft Bro Civilingeniør Poul Jacobsen DR-Nord åbner nu mulighed for at downloade prædikener og musik fra syv forskellige kirker i Nordjylland. Den tekniske betegnelse er podcasting. Det internationale kirkelige kælenavn er Godcasting. Podcasting-projektet gør en del af gudstjenesten tilgængelig på digitale medier. Det er udelukkende præstens prædiken samt måske noget af gudstjenestens musik der bliver lagt ud på internettet. For kirkegængere er den eneste forskel at man måske kan se nogle ekstra mikrofoner i kirkerummet. Hasseris kirke en af de kirker der er med i projektet med sognepræst Agnete Brink og organist Mogens Jensen som tovholdere. Man synes i kirken at det er en god idé at flere får mulighed for at høre - eller måske genhøre - en prædiken. Ideen er primært rettet mod egne sognebørn og måske nogle andre interesserede rundt om i landet. Imidlertid fortæller organist Mogens Jensen at han mellem jul og nytår fik en mail fra den danske kirke i Montreal, der gav udtryk for at man var utrolig glad for at kunne høre en prædiken og noget musik med brug af det danske sprog. Denne dimension havde man i første omgang slet ikke haft i tankerne i Hasseris. På DR-Nords hjemmeside kan man læse mere om projektet og downloade de forskellige gudstjenester på sin egen computer. En detaljeret vejledning i hvordan man som bruger skal bære sig ad mht. det tekniske, kan man finde ved at gå ind på og vælge menuen podcasting. Adresser: Sats & Tryk: Dantryk A/S - Hurup Thy Podcasting eller "Godcasting" - hør en prædiken via computeren Tag Guds ord med på vejen Redaktør: Jens F. Munksgaard Kirkevej Hurup Thy Tlf jfm@km.dk Aalborg Stiftsavis Pr. stk. kr. 50,- + forsendelse Bestil direkte hos: Aalborg Stiftsavis Forlag. Kirkevej 40, 7760 Hurup Thy Tlf JFM@KM.DK Vi startede med at præsten skulle forklare, hvad der skulle ske i løbet af aftenen. Da præsten var færdig med at snakke, skulle Rapperne til at rappe for os. De spurgte os, om vi havde en god ide til, hvad de kunne rappe om. Der var selvfølgelig mange ideer. Da de var færdige med at rappe, skulle vi gå rundt og se kirken. Vi kunne prøve en masse ting. Man kunne lave sit eget kors af affald, og der var en spillemaskine. Og så kunne man sende en bøn med SMS. Senere på aftenen var der gospelsang i våbenhuset. Aftenen blev afsluttet med en fælles bøn. Det var en rigtig sjov aften med masser af høj musik og en masse lyseffekter.