Radikal Dialog. I dette nr.: 6September Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg. Charlotte Fischer om ældrepolitik

Transkript

1 6September 2002 Radikal Dialog Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg I dette nr.: Charlotte Fischer om ældrepolitik Klaus Bondam om frisvømning i havnen Simon Espersen om demokrati Camilla Hersom om et helt og udelt Europa Navne- og telefonliste

2 Ældre-logik Folketingets partier med Dansk Folkeparti i spidsen flokkes om de ældre, denne hastigt - og fra 2010 eksplosivt - voksende vælgergruppe. Deri intet nyt. Af samme grund havde det sin egen gabende logik da Dansk Folkeparti forleden i sommer endnu et nyt ældreforslag, nemlig at give landets dårligst stillede folkepensionister en check. Af Charlotte Fischer, folketingskandidat i Vestre Storkreds Noget skete alligevel. Det ellers bovlamme Socialdemokrati fik givet forslaget sin tøvende velsignelse og pengene skulle vel at mærke komme fra de mere velbeslåede ældre. Sandelig en noget mere perspektivrig udgave af Dansk Folkepartis rendyrkede, asociale overbudspolitik. Socialdemokratiet bør tages på ordet. Det haster med at få gjort op med forestillingen om de ældre som en ensartet gruppe af sociale tilfælde. Fremover vil det alene være hver 8. folkepensionist der stort set kun har folkepensionen, mod hver 5. i dag. Med andre ord vil langt flere af fremtidens pensionister kunne selv godt sekunderet af en stærkere økonomi og et stærkere helbred. Denne kendsgerning burde få politiske konsekvenser. Men ak, der er gået struds i dansk politik. Nok tegner det stigende antal ældre til at blive en bombe under det danske velfærdssamfund med udsigt til såvel voldsomt stigende offentlige udgifter som for lidt arbejdskraft. Men det får ikke partierne til at trække hovedet ud af busken. Begynd med de to helligste køer i dansk politik, folkepensionen og efterlønnen. Spørg regeringspartierne, Socialdemokratiet, ja spørg Det Radikale Venstre! Svaret er niks pille. Og dette til trods for at der dårligt kan opdrives en økonom der ikke vil pege på begge som oplagte områder at gå i kødet på. Efterlønnen er i sin nuværende udgave på grænsen til at være en 70 er parodi på velfærdssamfundet. Her subsidierer staten alle på lige fod om de er nedslidte, ubemidlede fabriksarbejdere eller velbeslåede, friske akademikere med opsparing og en købt og betalt ejerbolig. Det er vanvid i betragtning af at antallet af efterlønsmodtagere bare stiger og stiger, og at det i øvrigt er den slags ordninger det danske arbejdsmarked mindst har brug for. Knap så indlysende forholder det sig med folkepensionen. Den er trods alt eksistensgrundlaget for mange tusinde mennesker. Alligevel er det svært at forstå hvorfor alle klynger sig til status quo. Folkepensionen er jo allerede indrettet langt mere snildt end efterlønnen, nemlig med en vis grad af indtægtsafhængighed. Grundbeløbet aftrappes f.eks. hvis den enkelte har en arbejdsindtægt over kroner årligt. Pensionstillægget nedtrappes for dem der har mere end godt kroner i årlige indtægter. Særligt dårligt stillede folkepensionister kan søge om ekstra hjælp til f.eks. læge- eller tandlægehjælp. Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og gøre hele folkepensionen afhængig af ikke bare indkomst, men formue? Det skal ikke være Det Radikale Venstres mærkesag at drive klapjagt på de ældre. Vi skal sikre et godt og solidt sikkerhedsnet for de mange ældre der ikke har andet end den ikke ligefrem fyrstelige folkepension. Derfor er kuren heller ikke som AKF netop har foreslået, at dæmpe stigningen i folkepensionen over en bred kam. En langt klogere og mere tiltrængt ældre-logik vil være at gøre op med den meningsløse ligebehandling af alle over 65 år. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Hovedstadens Radikale Venstre Ny Kongensgade 18, 5.tv København V, tlf/fax , Giro: Internet: hovedstaden@radikale.dk Sekretariat: Karina Søby Madsen, telefontid: mandag Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse. Formand: Jesper Gronenberg, / , jesper.gronenberg@sol.dk Næstformand: Michael Nord, / , michael_nord@hotmail.com Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, , mads.friis.thomsen@wanadoo.dk Folketingsrepræsentanter: Naser Khader / , naser@khader.dk Martin Lidegaard, / , rvmali@ft.dk Medlemmer af Borgerrepræsentationen: Klaus Bondam, / / , kb@groennegaard.dk Inger Marie Bruun-Vierø Tanwir Ahmed, , tanwir@ahmed.dk Manu Sareen, , manu@mobilixnet.dk Monica B. Thon, , monica.thon@get2net.dk

3 Indhold Leder: Ældre-logik...2 Radikal frisvømning i havnen...4 Nyt om Navne...5 Klodens demokratiske tilstand...6 Annonce for foredragsrække...7 Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Dialog postbesørget blad nr Udkommer 10 gange årligt Oplag: 1825 Tryk: Lita Tryk Interview: Et helt og udelt Europa Parkering på højde med Rundetårn? Hvordan synes I selv det går? RUK s side Radikalenderen/arrangementer... bagsiden Redaktion: Anders Nielsen (ansvh.) Bogtrykkervej 16, 3.tv København NV Tlf / andersnielsen@mail.tele.dk Susi Trolle Kent Herholt Simonsen Simon Espersen Manu Sareen Clara Behrmann (RUK) Internetredaktør: Marianne Asbæk Tlf.: asbaek@privat.dk Indlæg modtages på , diskette (DOS/Windows) eller på papir. Næste nummer: Deadline: 17. oktober kl Udkommer: ca. uge 43 Forsiden: Landsmødet på Nyborg Strand stod søndag morgen i sportens tegn. På billedet er det svømmeholdet, der er på vej i land efter en kold dukkert. Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse: Pernille Høxbro: , , hoxbro@frederiksberg.dk Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger Marie Bruun-Vierø, Gitte Krasilnikoff, Mona Mejsen Westergaard, Ulf Lolk Larsen, Bent Kroghly, Birgitte Møller og Søren Bach. Vestre Storkreds: Martin Lidegaard, Karin Christensen, Peter Ravn Olesen, David Munis Zepernick, Lars Whitt og Charlotte Fischer Søndre Storkreds: Monica Thon, Sherin Khankan, Anders Lundt Hansen, Thomas Køhler og Finn Skjærlund. EU-kandidat: Camilla Hersom, , camillahersom@hotmail.com Bydelsformænd: Brønshøj/Husum/Vanløse: Kent Simonsen, , kesi@mail.tele.dk Frederiksberg: Rikke Danielsen, , rikke.danielsen@hotmail.com Indre by/blaagaard: Hans Grishauge, , hg@vartov.dk Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, , bk_nielsen@post.tele.dk Sundby/Christianshavn: Anders Hess Larsen, , a_larsen@wanadoo.dk Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, , kasperjohansen@yahoo.com Østerbro: Gerda Berg, , estebe@wanadoo.dk

4 Radikal frisvømning i havnen Medlem af Vælgerforeningens hovedbestyrelse Poul Lykholt havde fornylig følgende indlæg i Politiken: Som medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse i hovedstaden, skal jeg gøre opmærksom på, at det, Klaus Bondam der jo får en del spalteplads som radikal borgerrepræsentant fremfører omkring frisvømning i havnen, efter min bedste opfattelse ikke er det, der optager hovedstadens radikale voldsomt meget. Men at Klaus Bondams indlæg nok mere er udtryk for hans trang til ekshibitionisme og den omsiggribende populisme. Af Klaus Bondam, formand for den radikale gruppe i Borgerrepræsentationen Det var natuligvis med meget stor undren at jeg læste dette indlæg. Når jeg i flere medier henover sommeren har talt om havnen som byens nye rekreative område, er det den samlede radikale BR-gruppes holdning jeg giver udtryk for. Dette kunne også høres i den budgettale, som den radikale Sundheds- og Omsorgsmester Inger Marie Bruun-Vierø holdt som Det Radikale Venstres input i de igangværende forhandlinger om budgettet Vores politik omkring havnen er fremgået meget tydeligt af diverse materiale og vedtagne kommunalpolitiske programmer, der har været produceret op til valget i november Jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at jeg finder det ganske beklageligt, at et HB-medlem finder anledning til at rette en offentlig kritik af mit arbejde som borgerrepræsentant uden først at have taget en personlig kontakt til mig. Jeg og de øvrige radikale BR-medlemmer vil hellere end gerne forklare vores politiske synspunkter overfor HB-medlemmer og andre partimedlemmer. I øvrigt har der hele foråret været mulighed for at møde hele den radikale BR-gruppe samlet ca. hver 3. uge, hvor vi har holdt møder på Rådhuset, som har været åbne for alle partimedlemmer. Disse møder har løbende været omtalt i Radikal Dialog og på det elektroniske Nyhedsbrev. Det er unægtelig meget trist og uklædeligt, hvis vi radikale partifæller skal til at slås i pressen. Og især med så personlige angreb. Jeg kan forsikre alle om, at jeg ingen trang har til ekshibitionisme. Snarere tværtimod. Men det er klart at min rolle som i forvejen offentlig kendt person gør at mediernes interesse for mig er stor. Det er nu engang min virkelighed, som jeg ikke kan lave om på. Til alt held nyder det politiske arbejde jeg og den radikale gruppe - gør på Rådhuset stor respekt og anerkendelse både blandt politiske meningsfæller og modstandere. Jeg ved ikke, hvad Poul Lykholt mener med den omsiggribende populisme, men det er den siddende radikale BR-gruppes politik at markere sig skarpere med enkeltsager i medierne, da det nu engang er dem der tiltrækker sig den største interesse. Sådan er det politiske livs virkelighed nu om dage. Min frisvømmer-sag kan sammenlignes med Sundshedsog Omsorgsborgmester Inger Marie Bruun-Vierøs nylige sag om designer-tøj til hjemmehjælperne. Det kan være et korrekt synspunkt at mene, at vi har taget symbol-politiken (-selvfølgelig radikal) i brug i Københavns Kommune, men så længe den fører til øget medlemstilslutning i partiet og flere stemmer, så kan jeg ikke se, hvad problemet skulle være. Og jeg kan ikke forstå hvorfor et HB-medlem finder det anstødeligt at radikale markerer sig i offentligheden med radikal politik. Endelig har jeg, som gruppeformand nogle særlige forpligtigelser i forhold til offentligheden og dermed også pressen. Jeg ved naturligvis godt, at der er rigtig mange andre og også mere væsentlige ting, der optager hovedstadens radikale end frisvømning i havnen. Og vi beskæftiger os også med meget, meget mere og andet i gruppen. Men det er nu engang også sådan, at man ikke altid selv bestemmer hvilken sager der fanger mediernes interesse. Vi prøver i videst muligt omfang at få så bred en debat i medierne præget af radikale tanker, som overhovedet muligt, hvilket mængder af indlæg og indslag fra de seneste seks måneder da også viser. Jeg selv har været ude med adskillige meldinger på bl.a. det kultur- og fritidspolitiske område. Sundheds- og Omsorgsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø har markeret sig overordentligt stærkt på ældre- og plejeområdet. Tanwir Ahmed og Manu Sareen har i flere indlæg gjort sig bemærket med radikale temaer på h.h.v. unge- og uddannelsesområdet og familie- og arbejdsmarkedsområdet, bl.a. omkring modersmålsundervisning, integration og børns vilkår. Endelig har Monica Thon deltaget i flere offentlige debatter omkring vores brug af by-rummet, trafikplanlægning m.m. i forlængelse af hendes placering i bygge- og teknikudvalget. Jeg finder det, som sagt, meget malplaceret og uheldigt med et HBmedlems personlige og offentlige - angreb på mig. Jeg finder ikke, at Poul Lykholt udviser et særligt radikalt sindelag ved sådan at udstille og angribe folkevalgte radikale før han overhovedet har forsøgt at indlede en personlig dialog med dem. Jeg mener dog, at have ret i min antagelse om, at Poul Lykholts synspunkter ikke deles af størstedelen af HB, som forhåbentlig glæder sig over en øget radikal omtale og tilstrømning. Jeg og den øvrige BR-gruppe ser meget frem til et intensiveret samarbejde med Vælgerforeningen, hvilket vi p.t. er ved at igangsætte. Til orientering: Poul Lykholt har efterfølgende trukket sig fra vælgerforeningens Hovedbestyrelse på dens møde den 28. august. 4 Radikal Dialog

5 Nyt om Navne Forhenværende formand for Vælgerforeningen, Anders Thomsen med frue, Anni Vejstrup Thomsen havde taget sønnen Ulrik med til landsmøde, hvad der naturligvis vakte stor interesse fra de øvrige deltagere. Om interessen var gensidig, kan ikke siges med absolut sikkerhed, men han så da glad og fornøjet ud det meste af tiden. Vi ville også meget gerne have bragt et billede af vores nuværende formand med barn, men af tekniske årsager kan det desværre ikke lade sig gøre. Vi håber dog at kunne vende tilbage til sagen senere. Vælgerforeningen havde igen i år stillet med et hold til5x5 km stafetløbet i Fælledparken. Holdet bestod af (startende øverst fra venstrw): Mads Friir Thomsen, Anders Thomsen, Benny Nielsen, Simon Espersen og Anders Nielsen. Den samlede tid blev , hvilket ikke var helt så hurtigt som sidste år, men det var dog godt nok til en placering som nr. 102 ud af 605 i herreklassen tirsdag den 3. september. Nr. 6/2002 5

6 Klodens demokratiske tilstand Af Simon Espersen Hvem har en stemme på planeten? Hvem har politiske og civile rettigheder? Går det frem eller tilbage for den demokratiske model? Og kan vi nøjes med at løfte øjenbrynene, når der er grupper herhjemme, der udtrykker utilfredshed med demokratiet, som vi kender det? For at besvare det sidste spørgsmål først, er svaret naturligvis nej. Det er utilstrækkeligt kun at kæmpe for demokratiet herhjemme. For det første kan man ikke ignorere det forhold at omtrent 1/4 af klodens befolkning lever i lande, der betegnes som ufrie. For det andet eksporterer ufrie lande deres politiske kultur til andre lande. F.eks. når Saudi Arabien tilbyder at finansiere en moske i Danmark, når Libyen indrykker halvsides annoncer i Dagbladet Politiken, når Irak eller Iran forsøger at udspionere flygtninge, eller når terrorister træner i lejre i totalitære samfund, for derefter at begå aktioner i demokratiske. For det tredje skaber ufrie samfund langt oftere krige og flygtninge end frie samfund gør det. Undertrykkelse Når der i en stat forekommer en høj grad af undertrykkelse, øges sandsynligheden for krig og flygtningestrømme. Kuren mod undertrykkelse er naturligvis demokrati og menneskerettigheder. Menneskerettigheder sikres ved demokrati. Så demokratiet er på sin vis det vigtigste at kæmpe for. Derfor er det også demokrati eller manglen på samme, der i vidt omfang afgør, hvem vi deler politisk fællesskab med i en international sammenhæng. Og derfor er sandhedsværdien i udsagnet USA er en slyngelstat også temmelig lavt, når man taler om demokrati, menneskerettigheder eller undertrykkelse. Der kan naturligvis også forekomme undertrykkelse uden at det fører til krige eller synlige flygtninge. Dét sidste er Nordkorea et eksempel på - i hvertfald hvad angår krig. Der er kun kold krig mellem Nord og Sydkorea. Hvad flygtninge angår, så findes de, men Kina sender de nordkoreanske flygtninge tilbage til en for medierne uvis skæbne, og det er vanskeligt at slippe over den sydlige grænse til den frie del af Korea. Den uafhængige organisation Freedom House udnævnte sidste år Afghanistan, Burma, Cuba, Irak, Libyen, Nordkorea, Saudi Arabien, Syrien og Turkmenistan til at være de mest undertrykkende i verden - samt territorierne Tjetjenien og Tibet. De sidstnævnte kontrolleres som bekendt af henholdsvis Rusland og Kina. Hvad angår Afghanistan noterer organisationen - at der er sket visse forbedringer efter at Taleban-styret er styrtet. Det er naturligvis også bemærkelsesværdigt at Saudi Arabien er med, eftersom det er et af USA s allierede i Mellemøsten. Politisk grædekone? Det foregående kunne være optakten til en klagesang fra en politisk grædekone. Men det er det ikke, for det går trods alt i den rigtige retning. I dag er flere lande frie end nogensinde før, og der er flere demokratier end der har været tidligere: I 1991 fik 65 lande betegnelsen frie af Freedom House. I 1996 var tallet 76, og i 2001 var 86 ud af 192 frie ifølge den uafhængige organisation. Der var en mindre stigning i væksten af delvist frie lande - samt et lille fald i de ufrie lande. De frie lande udgør således stadig et mindretal, men det går i den rigtige retning, især når der kun er tale om en ti-årig periode. I 1980 erne oplevede det latinamerikanske kontinent en demokratisk revolution, som tallene derfor ikke opfanger. Faktisk fik kun 27% af verdens lande betegnelsen demokratier i I 2001 var tallet steget til 63%! Den opmærksomme læser bedes notere sig, at en stat ifølge Freedom House altså godt kan være et demokrati, og samtidig være delvist frit. Derfor er demokratier i dag en global 6 Radikal Dialog

7 majoritetsgruppe, mens frie lande stadig er en minoritetsgruppe. Hvorfor går det fremad? Der kan gives tre sammehængende bud på, hvorfor det går fremad med den globale demokratiseringsproces. Disse er fraværet af Øst-Vestkonflikten, globalisering samt økonomisk vækst. Under den kolde krig forhindrede såvel USA som Sovjetunionen at lande kunne udvikle demokrati. USA forhindrede demokratiseringsprocesser i Latinamerika gennem samarbejde med totalitære kræfter i de latinamerikanske væbnede styrker. Sovjetunionens anti-demokratiske arbejde var langt mere direkte og mere brutalt. Globalisering forstået som international udveksling, samhandel og mediernes evne til at trænge igennem via satellitter og Internet gør det vanskeligere men ikke umuligt at kontrollere befolkningen. Rigdom: De rigeste er de frieste. Selv om de frie lande er i mindretal, står de for 87% af verdens samlede Brutto National (d.v.s. Global) Produkt. Der er en sammenhæng mellem vækst og frihed, og det er vel ikke urimeligt at påstå, at frihed skaber grobund for vækst, og at vækst og rigdom samtidig skaber bedre forudsætninger for frihed. Politisk islam - hvor stort er problemet? Mens landene i Latinamerika, Afrika, Øst- og Centraleuropa samt Syd- og Sydøstasien har oplevet afgørende fremskridt, hvad angår demokrati og frihed de seneste 20 år, så har landene i den islamiske verden oplevet en ligeså mærkbar vækst i undertrykkende regimer. Sådan lyder bedømmelsen fra Freedom House, der imidlertid også har følgende spændende pointe, som giver god mening, hvis man ser på den samlede tendens: I 1950 erne talte man om at demokrati ikke var naturligt for de katolske lande. Dette gjorde selv dele af de katolske landes magthavere. Hele Latinamerika, Spanien, Portugal, Grækenland, Italien m.fl. havde problemer med den demokratiske kultur. I dag er teorien om, at katolikker ikke kan finde ud af at være demokratiske, gjort til skamme. Den politiske islam skal naturligvis tages alvorligt. Men vi skal alligevel glæde os over fremgangen for den demokratiske idé. De sidste tyve år har vist, at det kan gå meget stærkt med demokratisering. Så det er snarere diktatorerne i Mellemøsten, der bør være nervøse og ikke os i den frie verden. Definitioner: Frie lande: Lande hvor borgerne nyder en høj grad af såvel politiske som civile friheder. Delvist frie lande: Lande hvor der er restriktioner på de politiske og civile rettigheder i form af korruption, lovløshed, etniske stridigheder eller borgerkrig. Ufrie lande: Lande hvor den politiske proces er styret og borgerne nægtes deres grundlæggende rettigheder. Kilder: Indlægget blev bragt i Information den 28/6/02 Annonce: Danmark mellem demokrati og populisme Foredrag 6 tirsdage i oktober og november 1. okt. Peder Agger Miljøpolitik til landets eller industriens bedste? 8. okt. Knud Vilby Danmark for danskere? 22. okt. Bettina Heltberg Hvad med kulturen? 29. okt. Ole Espersen Statsmagten og retssikkerheden 5. nov. Oluf Jørgensen Journalisten, statsmagten og demokratiet 12. nov. Dorthe Jørgensen Ekspertvælde, jantelov og oplysning Tid: Tirsdage kl Foredraget varer ca. 45 minutter. Efter en pause er der fri debat til kl. 18. Sted: Studiegården Aud. A. (Studiestræde 6) Adgang: Der er fri adgang. Alle er velkomne. Arrangør: Georg Brandes Selskabet Nr. 6/2002 7

8 Hovedbestyrelsens medlemmer Formand: Jesper Gronenberg Mobil: Næstformand: Michael Nord Mobil: Kasserer: ads Friis Thomsen Privat: Sune Stampe, , Knut R. Nägele, Simon Espersen, , Johnny Starfield, , Mette Højlund, Svend Windahl, , Sonja Lundquist, , Lone Loklindt, , Ulrik M. Rasmussen, , Kjeld Kragelund, Winn Nielsen, , Anders Nielsen, , Kasper Schmidt, , Generalforsamlingsvalgte: Anders Thomsen, / Marianne Asbæk Kristensen, / Christian Brix Møller, Thomas Elbæk-Jørgensen, , Rasmus Hylleberg, / , Christian Fich, , Bent Kroghly, , Christian Liebing, , Naja Alberdi Platz, , Generalforsamlingsvalgte suppleanter: Inger Margrethe Stensgaard, , 8 Radikal Dialog Brønshøj/Vanløse/Husum: Bjarne Nielsen, , Jonathan Nielsen, , Affra Khallash, , Carsten Bøgely, Jens Peter Gjaldbæk, , Finn Matthiesen, , Frederiksberg: Niels Johan Juhl-Nielsen, / , Mette Bartholin, , Kirsten Gersing, , Peter Jægerskou, , , Boye Haure, , Morten Jung, / , Mads Bondo Dydensborg, , Annette Hyldebrandt, Indre By/Blågård: Susi Trolle, / , Maria Bonfils, , Steen Juhl Olesen, , David Simonsen, Jan Sturm, , Jens Bald, , Stine Meldgaard Madsen, , Thomas Køhler, , Anders Stokkendahl, Nørrebro/Nordvest: Søren S. Larsen, , Maria Louisa Holgersen, , Søren Stokholm Thomsen, , Henrik Bang, , Emil Kongshøj Larsen, , Sundby/Christianshavn: Anders Hess Larsen, , Jacob Thorgaard, Dorthe Rozalia Horvath, Helga Lund Falkesgaard, , helga_ John Bo Northroup, Peter Mandrup Knudsen, , Lars Rimfalk Jensen, , Sherin Khankan, , Kristina Uddin, , kristina_uddin@hotmail.com

9 Kirstine Corneliussen, / , Stefan Katic, , Vesterbro/Valby/Sydvest: Peter Ravn-Olesen, , Marianne Prior, , Lave Knud Broch, Anni Vejstrup Thomsen, / , Tau Nielsen, Claus Juul, , Rasmus Grue Christensen, , Lars Østergaard, , Lene Nørgaard, , Niels Jørgen Flensborg, Anders Lundt Hansen, , Birgitte Møller, , Østerbro: Sidsel Kjems, / , Rita Sørensen, , Arne Vierø, Poul Anker Petersen, , Simon Emil Ammitzbøll Henriksen, , Britta Grabowski, Bibi Ahlfors, , Ulf Lolk Larsen, , Charlotte Fischer, , Mikkel Søndergaard, / , Malene Skytte Hansen, Frederik Berling, / , Radikal Ungdom: Marie Helene Mikkelsen, Flemming Højmose Lauridsen, , Dirigenter: Jan Sturm Anders Thomsen Peter Ravn-Olesen Referenter: Anders Lundt Hansen Birgitte Møller Thomas Elbæk-Jørgensen Susi Trolle Forretningsudvalg: Anders Lundt Hansen Marianne Asbæk Kasper Johansen Kirstine Corneliussen Carsten Jørgensen Medlemmer af landshovedbestyrelsen: Hans Grishauge Anders Thomsen Michael Nord Arne Vierø Sherin Khankan Rikke Danielsen Thomas Elbæk Bent Kroghly Inger Marie Bruun-Vierø Ulf Lolk Larsen Marianne Prior Suppleanter til landshovedbestyrelsen: Jens Bald Benny Nielsen Peter Jægerskov Anders Nielsen Birgitte Møller Lars Østergaard Thomas Khøler Mads Bondo Dydensborg Kent Herholt Simonsen Mikkel Søndergaard Svend Windahl Kandidatudvalg: Hans Grishauge Anders Thomsen Arne Vierø Kasper Johansen Susi Trolle Gerda Berg Marianne Asbæk Michael Nord Thomas Elbæk-Jørgensen Simon Emil Amnitzbøl Suppleanter til kandidatudvalg: Benny Nielsen Poul Lykholt Christian Fich Kent Simonsen John Bo Northrup Jens Bald Peder Mandrup Knudsen Revisorer: RTV Revision Henrik Augsburg Sekretær: Karina Søby Madsen, , Nr. 6/2002 9

10 Et helt og udelt Europa Medlem af Vælgerforeningens hovedbestyrelse Poul Lykholt havde fornylig følgende indlæg i Politiken: Som medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse i hovedstaden, skal jeg gøre opmærksom på, at det, Klaus Bondam der jo får en del spalteplads som radikal borgerrepræsentant fremfører omkring frisvømning i havnen, efter min bedste opfattelse ikke er det, der optager hovedstadens radikale voldsomt meget. Men at Klaus Bondams indlæg nok mere er udtryk for hans trang til ekshibitionisme og den omsiggribende populisme. Af Simon Espersen Interview med Camilla Hersom - Kandidat til Europaparlamentet for Hovedstadens Radikale Venstre Du skriver i aprilnummeret af Radikal Dialog, at du har stemt ja hver gang du har haft muligheden for det. Kunne du forestille dig, at der var noget, som du ville stemme nej til? Jeg støtter et tættere europæisk samarbejde på alle områder, så umiddelbart nej. Men jeg vil da ikke udelukke, at der kan blive folkeafstemning om et spørgsmål, hvor jeg vil være imod. Problemet i dag er, at de folkeafstemninger, vi har om europæiske forhold, oftest er resultatet af årelange forhandlinger, og at det ikke gøres klart, hvad alternativet til et ja er. Et nej betyder ikke status quo derfor fungerer folkeafstemningerne dårligt som instrument i forhold til europæiske spørgsmål. Hvad tror du kommer først: en ny dansk grundlov eller en europæisk forfatning? Hvor er behovet for konstitutionel reform størst? Jeg tror og håber, at Konventet om Europas Fremtid vil udarbejde et udkast til elementer i en europæisk forfatning, så mit bud er, at en europæisk forfatning kommer først. Det vil efter min mening også være smukt at markere samlingen af Europa med en europæisk forfatning. Til gengæld er behovet for en konstitutionel reform størst i forhold til vores egen grundlov, ikke mindst på det internationale område. Det er ikke frugtbart at fortolke Grundloven endnu bredere, så den kan passe til den moderne virkelighed for resultatet bliver, at den mister betydning. Hvis man sammenligner borgernes rettigheder i grundloven og så i EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder er det sidstnævnte charter langt mere omfattende, og det giver tilsyneladende borgerne flere rettigheder. Omvendt vil EU-kritikerne sikkert hævde at en fugl på hånden er bedre end ti på taget. Er der ikke en fare for FN-syndromet: altså lange højtsvævende udpenslinger om rettigheder inklusive retten til bolig og arbejde - og så en manglende opfyldelse i virkelighedens verden? Jo, det er der en oplagt fare for. Men jeg synes, det giver god mening, at EU s charter retter sig mod forhold ud over frihedsrettighederne og som sådan mener jeg, det er OK, at EU s charter er en programerklæring for, hvad det europæiske fællesskab skal resultere i. Skal borgerne vedtage en europæisk forfatning? Ja, i den sammenhæng mener jeg folkeafstemninger er helt på sin plads. Men det kræver at man gør sig overvejelser om, hvad der skal ske, hvis der bliver stemt nej. Det er ikke enkelt at svare på for der skal både tages hensyn til det fælles europæiske flertal og til situationen i det enkelte land. Problemet har været tydeligt både i forhold til det danske nej til Maastricht og det irske nej til Nice. Det er efter min mening helt urimeligt, hvis et enkelt land kan blokere for en udvikling, som resten af Europa ønsker. Føderalisme Hvordan vil du sælge den føderalistiske idé til de skeptiske danskere? Ordet sælge kan have en kedelig klang i politik jeg synes min opgave er at overbevise. Min holdning er, at hvis vi skal skabe en ægte demokratisk løsning, der både tager hensyn til de enkelte lande og de 10 Radikal Dialog

11 store forskelle i befolkningstal, så er en føderalistisk konstruktion den eneste løsning. Danmark er et medlemsland på lige fod med Tyskland men 80 mio. tyskere må have mere at sige end 5 mio. danskere. Jeg tror en grundig diskussion af de demokratiske hensyn, vi nødvendigvis må tage i Europa, kan medvirke til at afdramatisere den effekt ordet føderalist har og få flere til at dele min opfattelse Danmark er et medlemsland på lige fod med Tyskland men 80 mio. tyskere må have mere at sige end 5 mio. danskere. Hvor stort er mediernes ansvar for det nuværende billede af Europa? Stort men medierne er ikke de eneste, der står for skud, det gør de nationale politikere også, selvom det er svært at svare på, hvad der er årsag og virkning. Grundlæggende er problemet, at mediedækningen går efter katastroferne, og at nationale politikere har en tilbøjelighed til at tage æren for succeserne og tørre fiaskoerne af på det europæiske samarbejde. Du har foreslået at valg til Europaparlamentet gennemføres samtidigt med Folketingsvalg. Vil det ikke drukne interessen for EP-valget? Nej, tværtimod. Samtidige valg vil illustrere den sammenhæng, der er mellem den europæiske dagsorden og den danske. EP lider under, at kun de færreste kender til det det afspejles jo bl.a. tydeligt i den alt for ringe valgdeltagelse. Er der ikke nogle praktiske problemer? F.eks. femårs-perioden for EPvalg, Statsministerens frihed til at udskrive folketingsvalg og hele mindretalsregerings-traditionen i Danmark, der gør at utidige valg forekommer ofte? Der er masser af praktiske problemer! Men hvis man knytter valgene sammen, når det er muligt, vil det for mig at se have store fordele. Forsvarspolitikken Er der en fare for at et stærkere europæisk forsvarsamarbejde betyder en svækkelse af NATO? Nej, det mener jeg ikke. Der er ikke tvivl om det fortsatte engagement i NATO. Og et europæiske forsvarssamarbejde bør inkludere en række parametre, som ikke er dækket af NATO s agenda. Det gælder f.eks. udviklings- og miljøpolitik og andre forebyggende tiltag. Hvor ser du de største sikkerhedspolitiske trusler mod Europa idag? Den største trussel er gabet mellem den fattige og rige del af verden. Det er uacceptabelt og helt uholdbart, at store dele af verden er nægtet de mest basale eksistensvilkår. Betyder et stærkere forsvar flere udgifter til forsvaret i Europa? Jeg synes ikke et snævert dansk forsvar giver meget mening, så umiddelbart er min holdning, at de midler vi i forvejen anvender kan benyttes bedre på europæisk niveau. Jeg synes ikke et snævert dansk forsvar giver meget mening, så umiddelbart er min holdning, at de midler vi i forvejen anvender kan benyttes bedre på europæisk niveau. Hvor vigtig er EU s evne til at fungere som modpol i forhold til USA? Meget vigtig. Det er blevet yderligere understreget efter Georges Bush juniors tiltræden. Europa må og skal kunne balancere USA ikke mindst på de blødere parametre: Miljø, udvikling og velfærdspolitik. Frihandel og udvidelse Radikale er kendt for deres uforbeholdne forsvar for et højt niveau, hvad angår bistandshjælp - men hvad med frihandel? Gør vi nok for at sikre reel adgang til europæiske markeder - også hvad angår landbrugsprodukter? Frihandel vil ikke kunne skabe udvikling alene, men det er en altafgørende komponent. Diskussionen ender desværre hurtigt i det paradoks, at der til fri handel knyttes en række krav om miljø, arbejdstagerbeskyttelse etc. som udviklingslandene har meget svært ved at leve op til. Det er i hvert fald situationen i WTO. Her tror jeg vi bliver nødt at til file lidt på kravene og det kunne være en sund debat at tage i DRV. Per Stig Møller er en af dem, der har argumenteret for at de nye ansøgerlande ikke kan opsuge landbrugsstøtte ligesom de gamle medlemslande. Hvordan skal man forstå det udsagn? / Kan man forstå det? Per Stig Møllers udtalelse vil føre til et A- og et B-hold i EU som er usympatisk og direkte i modstrid med ideen om et helt og udelt Europa. Men der er ikke tvivl om at landsbrugspolitikken skal reformeres radikalt. Det skal blot gælde alle medlemmer. Skal EU have en fælles flygtninge- og indvandrerpolitik? Hvis Ja, kan du kort skitsere nogle retningslinier for en sådan politik? Ja, det mener jeg. Blandt hovedelementerne bør være: a) Undgå parallelbehandling af asylsager i flere lande. b) Større åbenhed for at ikkeeuropæere kan arbejde og opholde sig i Europa. c) At koble den fælles flygtningeog indvandrerpolitik til udviklingsog handelspolitikken. Nr. 6/

12 Parkering på højde med Rundetårn? I forsommeren var der på vælgerforeningens Radikale Debatforum en meningsudveksling mellem Jens Kvorning, medlem af Indre By og Monica Thon, Medlem af Borgerrepræsentationen og trafikordfører. Redaktionen har valgt at bringe indlæggene her: Jens Kvorning: DRV siger ét og gør noget andet i trafikpolitikken. Forud for kommunalvalget i efteråret kom der klare udmeldinger fra DRV s opstillede kandidater til Københavns Borgerrepræsentation om at trafikken skulle begrænses, ikke mindst i Københavns centrum. Cykeltrafik og kollektiv trafik skulle fremmes ved at skabe bedre vilkår for disse trafikformer og man ville begrænse biltrafikken gennem indførelse af bompenge m.m.. Bl.a. skrev Inger Marie Bruun-Vierø i Jyllandsposten København en stort opsat og meget visionær artikel om hvordan biltrafikken så vidt muligt skulle fjernes fra gaderne og graves ned under jorden, hvor det var muligt. Det lød ret fantasifuldt, men der var faktisk sat tal på, hvordan det ville kunne finansieres gennem indførelse af bompenge, ligesom man med held har gjort det i Oslo. Magasin har ansøgt Københavns Kommune om at udbygge sit parkeringshus midt i byens hjerte med 120 pladser. Hermed vil parkeringshuset komme op i en højde af 27 meter, altså en bygning på størrelse med Rundetårn. Én ting er, at en sådan klods ikke vil pynte i midten af det mest historiske af København og at den vil bidrage til at udviske byens profil, som ellers er kendt for sine mange gamle tårne. Dertil kommer, at det vil øge biltrafikken i indre by på et tidspunkt, hvor stort set alle er enige om, at der ikke længere er nogen vej udenom at tænke nyt for at få den begrænset. Hensynet til trafiksikkerheden og miljøet ikke mindst for Københavns beboere må gå forud for pendleres og shopperes ønske om at komme til byen i bil. I den forbindelse skal nævnes, at København i disse år overhales af mange andre europæiske storbyer, når det gælder bestræbelserne på at skabe menneskevenlige bykerner, som samtidig fungerer bedre end de gamle byer trods stærke begrænsninger i bil- og lastvognstrafikken. Nu forlyder det, at DRV s repræsentant i Københavns Byggeog Teknikudvalg, Monica Thon, har i sinde at stemme for Magasin s forslag når det kommer til afstemning på det kommende møde. Sker det, vil DRV have sagt ét og gjort det stik modsatte. Kan det virkelig passe, at Inger Marie Bruun Vierø og Monica Thon står for to diamentralt modsatte synspunkter i dette spørgsmål? Og hvis ja, kan det da være rigtigt, at Monica Thon vil og kan få lov til at køre sololøb imod partiets officielle politik på et nøgle område? I så fald er det undergravende for troværdigheden til partiet blandt vælgerne. 12 Radikal Dialog

13 Monica Thon: Magasins parkeringshus Jens Kvorning har rettet en vældig bredside mod min person. Først må jeg tilbagevise Jens Kvornings påstand om, at jeg kører sololøb. Jeg har hele gruppen bag mig når jeg stemmer ja til lokalplanforslag Vingårdsstræde, som bl.a. omhandler udvidelsen af Magasins parkeringshus.og jeg har gode grunde til at stemme ja. De mennesker, som har samlet underskrifter mod udvidelsen har fået det indtryk, at de 27meter som bygningen kommer til være høj, lå oven på det eksisterende hus. Det er lykkedes mig at forhindre en smule forvirring på det punkt. Fakta er, at det forhøjede parkeringshus vil blive 27 meter højt og resten af Magasin 25 meter højt. Man vil ikke lægge mærke til forhøjelsen fra Magasins torv, Lille Kongensgade og Kgs. Nytorv, men derimod fra Bremerholm og Vingaardsstræde. Byarkitektonisk er det ikke nogen ulykke, hvad man kan forvisse sig om, hvis man læser lokalplanforslaget. Udvidelsen er på 120 pladser, og vi mener ikke, at der vil skabes nævneværdig ekstra trafik af den grund. Den Radikale gruppe på rådhuset mener at det er væsentligt at sørge for en afvejning i trafikpolitikken, således at erhvervslivet til tider også kan blive tilgodeset. Kære Jens Kvorning, jeg håber ikke du bliver alt for deprimeret over disse oplysninger, men du kan være evig forvisset om, at spørgsmålet er blevet vendt og drejet. Jens Kvorning Svar til Monica Thon Monica Thon (MT) afviser min kritik af at det standpunkt hun på DRV s vegne har taget til udvidelsen af Magasin s P-hus skulle stride mod den trafikpolitik, som DRV i øvrigt står for. Jeg er glad for, at mit indlæg har givet anledning til, at spørgsmålet er blevet vendt og drejet i den radikale gruppe i Borgerrepræsentationen i København. Jeg er til gengæld overrasket over, at MT (og gruppen?) ikke tager stilling til det centrale i min kritik, nemlig at man siger ét op til et valg og gør noget andet efter valget. Hvis gruppen virkelig stiller sig bag MT i dette spørgsmål, gør det jo blot problemet større end hvis min antagelse om, at der var tale om sololøb havde været korrekt. For - hånden på hjertet kære byrødder - hvordan kan en vækst i indre bys trafik være ubetydelig, når I ellers er blandt de ivrigste talsmænd for at få selv samme trafik bragt kraftigt ned? Det hænger jo ikke sammen. I stedet for at tage stilling til, hvordan ovennævnte trafikpolitiske målsætninger kan være i tråd med en opbakning til P-huset skriver MT, at man i gruppen har ment, at det er væsentligt at sørge for en afvejning i trafikpolitikken, således at erhvervslivet til tider også kan blive tilgodeset. Men trafikkaos i centrum overhovedet en fordel for erhvervslivet og er erhvervlivet i indre by og Magasin i særdeleshed ikke blevet rimelig tilgodeset på det sidste, med etableringen af en ny metro med stationer, hvoraf én ligger ved Magasin s hovedindgang? Inden man tog beslutning om Magasin s anmodning om opførelse af P- huset var det måske på sin plads at se på, hvilken effekt denne store offentlige trafikinvestering får for Magasin og byens øvrige erhvervsliv. En anden god grund til at udskyde beslutningen, ville være, at man kunne få en afklaring af om en godkendelse af Magasin s P-hus, samtidig vil være en væsentlig forhindring for at DRV s trafikpolitiske program for København kan virkeliggøres, ikke kun på det korte, men også på det lange sigt. Hvad vil mulighederne være for at lukke for biltrafik i de gader, som støder op til Magasin, hvis der på et senere tidspunkt skulle være politisk flertal for at gøre det? Man kunne forestille sig, at Magasin ville kunne gøre erstatningsansvar gældende og dermed umuliggøre en sådan beslutning. Eller har man sikret sig imod dette i forbindelse med godkendelsen? Og handler Magasin s ansøgning om at redde stormagasinet eller handler det om, at bygningens værdi som kontorhus eller andet efter en lukning vil være langt større, hvis man har flest mulige parkeringspladser til rådighed? Hvilken vogn er det MT har spændt DRV for. Monica Thon afviser, at forhøjelsen af P-huset til 27 meter skulle være en forringelse af denne del af byens skyline. Der er vist ingen af kritikerne af Magasinudvidelsen, som har påstået at de 27 meter skulle lægges til Magasin husets nuværende højde, som MT skriver. En rimelig absurd tanke. At MT mener, at en forhøjelse af huset på 2 meter er ubetydelig ændrer ikke ved, at man øger højden, hvilket på længere sigt kan blive undskyldningen for tilsvarende forhøjelser. En byprofil ændres sjældent med et enkelt slag, men ved en gradvis udviskning gennem moderniseringer, hvis bidrag hver især kan virke ubetydelige. Nr. 6/

14 Hvordan synes I selv det går? Af Poul Lykholt Der er nu gået nogen tid men hvilken tid!! siden valget til Folketinget år 2001: Mange nye love, mange nye mål, mange nye midler. Ydermere en klar regeringskommunikationsstrategi, der med mere eller mindre tågede røgsignaler, opsendelse af politiske balloner, semantiske narrestreger og udvikling af ministerielle talsmænd m/k til beostære sikrer en mediedækning, der må siges at bekræfte, at begrebet mikrofonholdere og skriverkarle om journalister er godt dækkende De seneste år har en række københavnske radikale flirtet stærkt med Venstrefolk og blandt dem den afgåede formand, der med sit flirteri har bekræftet, at selv ved organisatoriske valg skal man være opmærksom på., at man vælger politisk også når man vælger organisatorisk. Jeg er naturligvis overbevist om, at vælgerforeningens nye formand vil være opmærksom på at undgå politiske tiltag af uheldig karakter. Men til den afgåede formand som jo i øvrigt har udført et prisværdigt dygtigt organisatorisk arbejde i sine 4 år og til andre, der har haft for megen forståelse for Venstres form for liberalisme vil jeg gerne stille spørgsmålet: HVORDAN SYNES I EGENTLIGT SELV DET GÅR? Ser i Venstres sande ansigt? Er i overraskede? Er i beskæmmede? Svar udbedes ikke. Lad svaret bare blæse i vinden. Husk at åbne vinduerne for at skabe gennemtræk. Poul Lykholt (t.v.) og Søren Fauli i ivrig diskussion på grundlovsmødet, 5. maj i Vartov. 14 Radikal Dialog

15 RUKalenderen Skolestart 2002 Nu begynder skolen igen. De overfyldte klasselokaler, lugten i kemilokalet, de endeløse foredrag om matematikkens historie dukker frem af erindringen. Det var det der gjorde mig træt, da jeg for 7 år siden forlod skolen. Nu skal jeg tilbage på bænken igen. Jeg er blevet klogere. Jeg forlod gymnasiet før tid. Erhvervslivet lokkede med kulørte pjecer, og udsagn om en lovende fremtid. Nu ved jeg, at man ikke får fremtiden serveret foran næsen. Man skal kæmpe for den. Og den bedste fremtid får man ved at uddanne sig. Kære studerende, Erhvervslivet kalder på dig. Der er mange der kalder på billig arbejdskraft der kan kasseres efter brug. Pas på når du vælger fritidsjob. Pengene er altid rare at have, men husk at have dine prioriteter i orden. Din uddannelse er nummer 1. Det er den der er din fremtid. Ikke en tur i biografen. Ikke en bytur på Crazy Daisy og ikke en brugt BMW. De er rare at have, men lad ikke dit NU blive styret af sådanne goder. Der er også en dag i morgen, og det er dig der beslutter om det skal være som førtidspensionist eller som hotshot advokat. Nu kommer min bøn: Som gode radikale ved I alt det jeg lige har beskrevet. Men som god radikal er det også vigtigt at tage hensyn til de svage. Mennesker dropper ud af gymnasier, f.eks. p.g.a. fraværs-procenten. Jeg tror på, at det kan ændres ved at man er opmærksom på sine medstuderende, og er der nogen der begynder at falde fra, så er det tid til action. Tag en snak. Giv vedkommende en hånd. Det kan ske at der er én der er kommet på en forkert hylde, men derfor er det vigtigt, at vedkommende ikke bare falder ud. Giv råd og hjælp. Lad være med at sætte dig tilbage og grine af Brian der nu er hjemløs. Vi kan alle få det dårligt og vi kan alle reddes ved et spark i den rigtige retning på det rigtige tidspunkt. Uddannelse er din vej til fremtiden. Hæng i og kæmp for at få din drøm opfyldt. Søren Vilhelmsen HF - studerende September 2002 Torsdag. d. 19. Ole Krarup Emnet endnu ikke fastlagt. Mandag d. 23. Kl. 19:00 - Bestyrelsesmøde Torsdag d. 26. Carsten Koch Den tidligere sundshedsminister kommer og holder oplæg om det danske sundhedsvæsen. Oktober 2002 Tirsdag d. 1. Europaudvalg. Torsdag d. 3. LYMEC Møde med den internationale liberale forening - LYMEC. Vi får besøg af Ellen Trane, som er præsident for den internationale liberale forening, LYMEC. Tirsdag d. 8. Kl. 19:00 - Introaften Introaften for nye medlemmer, som gerne vil vide lidt mere og RU i almindelighed og RUK i særdeleshed. Hvis intet andet tidspunkt er angivet, starter mødet kl. 20:00 i sekretariatet (Ny Kongensgade 18, 5. tv, København V). For flere informationer, kontakt Clara (radikal_dialog@hotmail. com) eller se vores hjemmeside: Vi genoptager Torsdagsmøderne d Velkommen! RUKontakter På vores hjemmeside, kan du finde vores kalender og læse om vores lokalforening. Indlæg til Radikal Dialog RUK sendes til Clara Behrmann inden d. 29. Juli. Har du spørgsmål eller kommentarer til RUK, kan du kontakte: Flemming Lauridsen (formand) tlf.: fhl@ekf.dk Mogens Hobolth (næstformand) tlf.: mh@hobolth.dk Karina Søby Madsen (kasserer) tlf.: ksm6@sol.dk Clara Behrmann (redaktør RD) tlf.: radikal_dialog@hotmail.com Nr. 6/

16 Postbae sørget blad (0900 KHC)) Sæt kryds i okt Kulturnat med radikale arrangementer nærmere besked følger. 14. okt Kandidathøring se nedenfor Radikalenderen 30. okt 19.30: Hovedbestyrelsesmøde i Vartov, Farvergade 27, opg. H, store sal. 13. nov. Møde for nye(re) medlemmer med Naser Khader. Sted: Christiansborg. Tid: Tilmelding til sekretariatet på eller hovedstaden@radikale.dk. Kandidathøring Kom og test jeres kandidaters evner og holdninger i fri debat. Tid: Mandag 14/10 kl Deltagere: Sherin Khankan (2. kreds), Søren Bach (15. Kreds) og Thomas Køhlert (5. kreds). Sted: Vælgerforeningens lokaler Ny Kongensgade 18, 5.tv. Ordet er frit, men den indledende overskrift er Politik og Religion Udgivelsesplan for Radikal Dialog: Nr. 7: Deadline 17. oktober kl Udkommer ca. uge 43 Nr. 8: Deadline 7. november kl Udkommer ca. uge 46 Nr. 9: Deadline 5. december kl Udkommer ca. uge 50