Fagligt nyt for deltidslandmænd. Uge 35, 2010.

Transkript

1 Fagligt nyt for deltidslandmænd. Uge 35, Indhold Fravænning af føl Korn med udlæg eller græs kan reddes Dispensation til NH 3 behandling af halm Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Såning af kløvergræs i september Jordprøver og kalkning Hest En stresset tid Fra den ene dag til den anden Gradvis fravænning Hoppe i fol Fravænning af føl Snart nærmer tiden sig, hvor føllene bliver fravænnet. Fravænningen er en stresset periode for føllene, og derudover betyder det også ofte et fald i foderoptagelsen. Der er flere forskellige muligheder for, hvordan man kan fravænne føllet. Den mest almindelige metode er stadig at tage føllet fra moderen fra den ene dag til den anden. Hvis man bruger denne metode, bør man fire til fem dage forinden undlade at give hoppen kraftfoder, således at mælkeproduktionen nedsættes. Yverspænding kan ikke undgås, men bliver ikke så kraftig, når kraftfoderet fjernes. Hvis det kan lade sig gøre, er det bedst, at føllet og hoppen ikke kan høre hinanden, da de begge vil kalde meget på hinanden. Man kan også fravænne føllet gradvist, ved at føllet om natten ikke er sammen med hoppen, men står i naboboksen, således at de kan se hinanden. Om dagen går de sammen, hvor føllet kan patte. Denne metode kan bruges i nogle uger, men på et tidspunkt må man beslutte, at føllet ikke skal patte mere, og i de fleste tilfælde vil føl og hoppe alligevel kalde. Nogle vælger at lade hoppen og føllet gå sammen, indtil hoppen selv vælger at vænne føllet fra ved ikke at lade føllet patte. Hvis hoppen er i fol, er det bedste råd dog ofte at vænne føllet fra, således at mælkeproduktionen standses. Den energi, som bruges til mælkeproduktion, har hoppen brug for til det nye foster. Som regel går der ikke mange dage, før føl og hoppe har accepteret fravænningen, og yverspændingen vil også være aftaget i løbet af en uges tid. Husk ikke at lukke hoppe og føl sammen igen, før man er sikker på, at mælkeproduktionen er stoppet. Fald i foderoptagelse Det er ikke ualmindeligt, at et føls tilvækst falder op til 60% i forbindelse med fravænningen, og det tager op til et par uger inden føllet er tilbage på niveauet fra før fravænning. Pludselig går føllet fra en foderration på mælk og græs til græs, grovfoder, korn og kraftfoderblanding. Dette stop i væksten kan afhjælpes, hvis føllet er vant til at æde kraftfoder mindst en måned inden fravænning. Husk altid at ændringerne i foderrationens sammensætning skal ske langsomt. Ønsker du mere viden om håndtering af fravænning, så kontakt din rådgiver. Flex-Nyt. Uge 35, 2010

2 Mark og Foder Korn med udlæg eller græs kan reddes Korn med udlæg Det har mange steder været en vanskelig høst. Især korn med udlæg har været vanskeligt at høste. Korn med udlæg kan fint ensileres, hvis det viser sig vanskeligt/umuligt at høste på grund af gennemgroning. Afgrøden høstes på roden og fortørres normalt ikke. Det er ikke nødvendigt at anvende ensileringsmiddel. Afgrøden indlægges eller presses på samme måde som ved ensilering af helsæd. Hvis afgrøden pakkes ind, bør der anvendes 2 3 lag plastik ekstra, da der ellers er risiko for, at halmen kan prikke hul i plasten. Foderet ædes gerne af køer og er velegnet som foder til kvier, goldkøer samt ammekøer. Der vil være en mindre del af kernerne, som ikke udnyttes, men de fleste af kernerne, som går gennem køerne, vil være udnyttede, og det er kun skallen, der ses. Ensilering af halm med meget græs Hvis man får høstet kornet, men vurderer, at det ikke er muligt at få halmen tør på grund af stort indhold af græs, er der også mulighed for at ensilere halmen. Den bliver naturligvis ikke så næringsrig, som når man ensilerer hele afgrøden, men man redder både græs og halm og ikke mindst undgår man at udlægget tager skade. Det er vigtigt, at man tager beslutning om, hvad man gør i forbindelse med høsten. Man skal altså ikke begynde at vende halmen for så senere at opgive. Dermed vil man med stor sandsynlighed få en stor stak muggen halm. Kontakt din planterådgiver, hvis du er usikker på, om du ensilerer dit korn med udlæg. Foder Dispensation til NH 3 behandling af halm Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst. Denne dispensation gælder året ud. Dispensationen gælder dog ikke nordjylland. Dæk stakken omhyggeligt Ammoniak i forhold til fugtighed Ammoniakbehandling kan foretages både i stak og baller. Ofte vælger man dog stak. Halmen sættes på bundplastik, som når ca. 0,5-1 m uden for halmen. Halmen dækkes derefter med plastik. Det er vigtigt, at stakken dækkes helt tæt. Det vil sige, at bundplasten rulles sammen med plasten, som dækker stakken. Sammenrulningen sikres med jord eller sand. Vær sikker på, at plasten, som dækker stakken, kan nå hele vejen over! Der tilsættes derefter 1 3% ammoniak, alt efter hvor fugtig halmen er. Hvis halmen kun er lidt fugtig, er det normalt nok at tilsætte 1% ammoniak. Hvis halmen er meget fugtig, skal der tilsættes 3% ammoniak. Der må ikke være for langt mellem de stik, hvor ammoniakken tilsættes for at sikre en rimelig fordeling i stakken. Dette skyldes, at ammoniak binder sig til vand. Kort sagt jo mere fugtigt jo flere stik. Pas på med frøgræshalm Meget våd halm skal man være forsigtig med at behandle, da det kan være meget vanskeligt at lufte ud igen. Frøgræshalm og halm med stort indhold af græs bør ikke behandles, da sukker og ammoniak i uheldige tilfælde kan udvikle en nervegift (4-methylimidazol). Flex-Nyt. Uge 35, 2010 Side 2 af 6

3 Foderformål Maskinstationen skal indberette ammoniakken som anvendt til foderformål. Så tæller det ikke med i kvælstofregnskabet! Sørg for god udluftning Inden halmen bruges, skal den luftes ud i flere dage. Ammoniakhalm kan kun bruges til foder, da ammoniakdampe kan skade luftvejene. Ammoniakhalm må under ingen omstændigheder opbevares indendørs, men skal stå uden for i god afstand til bygninger. Ammoniakhalm ædes gerne og kan holde sig et par år ved omhyggelig dækning. Fordøjeligheden øges også, så der kun skal ca. 2,7 kg byghalm til 1 FE (normalt ca. 4 kg). Mark Kontakt din kvæg- eller planteavlsrådgiver. Læs mere om dispensationen på landbrugsinfo.dk. Brug stien: Landbrugsinfo > Landmand.dk > Kvæg > Grønt lys til ammoniakbehandling af halm Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Ukrudtsbekæmpelse starter efterår Efterårsbekæmpelse af ukrudt i vintersæd er målrettet primært mod græsukrudt. Meget få marker kan siges fri for græsukrudt, og da langt hovedparten af vintersæden sås i september, skal alle vintersædsmarker ukrudtssprøjtes her i efteråret. Venter man til et, vil det etablerede græsukrudt allerede have taget kostbare næringsstoffer fra vintersæden, inden bekæmpelse kan sættes i gang og så er det væsentligt dyrere at gøre det i et. Ukrudtsbekæmpelsen bygges op over en basisløsning, og hvor der så er behov for det, suppleres med andre midler i efteråret eller et. Se kommentarerne under de enkelte ukrudtsarter. Sprøjtetidspunkt Efterårsbehandlingen skal foretages, så snart køresporene er synlige i st , hvilket er ca dage efter såning. Startes sprøjtningen på den enkelte bedrift først efter, at al vintersæd er sået, er det vigtigt, at middelvalg og dosis korrigeres i forhold til fremspiringstidspunkt. Basisløsning Basisløsningen med Boxer, DFF og er den stærkeste ved sen sprøjtning, og forsøg har vist, at kommer man sent ud, kan Boxerdosis hæves til 1,5 l pr. ha med en forbedret effekt til følge. MEN: Det er vigtigt, at man får sprøjtningen tilpasset det optimale sprøjtetidspunkt, og allerede nu får planlagt så-arbejdet, så der er rum til at få sprøjtet korrekt. Basisløsning Middel og dosering Kr./ha 1,0 Boxer + 0,05 DFF Alternativ 1,0 Boxer + 1,0 l Stomp P. 235 Blandingsprodukter og navne Der findes på markedet mange blandingsprodukter. Her nævnes nogle af produkterne: Absolute 5 er et blandingsprodukt indeholdende g/kg diflufenican (DFF) og 77.1 g/kg flupyrsuluron (). Den maksimale dosis er 60 g pr. ha hvilket svarer til 10 g og 0.05 DFF. Benyttes den i stedet for og DFF, beregnes mængden ud fra anbefaling i vores løsninger. Pico 75 WG indeholder 750 g af aktivstoffet Picolinafen pr. kg. Effektmæssigt svarer 10 g Pico til 0.03 DFF, men der ses oftere svidningsskader af Pico på afgrøden. Ved en stor bestand af agerstedmoder anbefales DFF frem for Pico. Fligth Xtra indeholder 320 g Pendimehtalin samt 16 g Picolinafen (Stomp + Pico). Der findes to udgaver af Stomp. Stomp Pentagon (omtalt som Stomp P. i bilag) eller kopiproduktet Inter-Pendimethalin indeholder 330 g/l aktivstof pendimethalin, mens Stomp indeholder 400 g/l pendimethalin. I praksis er der ikke doseringsforskel i marken. Der findes mange løsningsmuligheder til efterårsbekæmpelse, men generelt anbefales Flex-Nyt. Uge 35, 2010 Side 3 af 6

4 det, at Boxer indgår i løsningen. At sætte sin lid til tilstrækkelig effekt på eks. rent Absolute 5 er for risikabelt i forhold til effekt overfor en-årig rapgræs. Problem Middel Dosis/ha Kommentar Ca. pris kr./ha Generel bred løsning mod tokimbladet Boxer + DFF + 1,0 + 0,05 + Billigste og bredeste løsning. Husk tidlig 180 ukrudt, burresnerre og moderat bestand af enårig rapgræs, rajgræs og vindaks udbringning (10-18 dage efter såning) er bedre end høj dosis Generel bred løsning mod tokimbladet ukrudt Boxer + Fligth Xtra 1,0 + 1,0 God og bred løsning, men prismæssigt kendes pt. ikke niveau for Fligth Xtra Generel bred løsning. Valmuer Boxer + Stomp P. (Activus 40 WG) 1,0 + 1,0 (1,0 kg) God effekt på stedmoder anvendes den senere end st. 10 tilsættes 235 Meget rajgræs i vinterbyg Boxer + DFF + Meget rajgræs i vinterhvede Boxer + DFF + Meget vindaks Boxer + DFF + Agerrævehale i vinterhvede Boxer +DFF + Agerrævehale i vinterbyg Boxer + + DFF + Alm. rapgræs i vinterhvede Boxer + DFF + Alm. rapgræs i vinterbyg Boxer + DFF + + Meget en-årig rapgræs i vinterhvede Boxer + DFF + Meget en-årig rapgræs, alm. rapgræs i Boxer + Othello + vinterhvede Meget en-årig rapgræs i vinterbyg Boxer + DFF + Væselhale i vinterhvede Stomp P. +Boxer + 2,0 + 0,05 + 1,0 +0, g 10 g 1,0 + 0,05 + 2,0 + 0,05 + 0,5 + 0,4 + 2,0 + 0,05 + 1,45 + 2,0-3,0 + Evt. opfølgning om et med Hussar (max. 0,025 l) eller 0,6 Grasp +0,6 Atplus Opfølgning med Broadway eller Hussar om et Evt opfølgning i et med Hussar, Broadway, Monitor eller Atlantis Basissprøjtning lige efter såning 2-3 uger senere Evt. opfølgning med Topik Basissprøjtning lige efter såning 2-3 uger senere. Undgå at blande med standardløsning Evt. opfølgning st. 30 Primera Super Der følges op med 8-10 g Monitor, 90 g Broadway eller 0,25 l Atlantis Forår Ingen mulighed i et 310 Der kan ved for dårlig effekt følges op om et med Atlantis På lavbundsarealer. Udskift evt. Boxer med Stomp P. hvis valmue Ingen løsning om et. 310 St. 10. Størst dosis af Boxer ved meget stor bestand 510 Ved mange væselhaler yderligere: Atlantis Væselhale i vinterbyg Stomp P + Boxer + 0,35 l 1,45 + 1,0 + Ca. 2-3 uger efter første kørsel Lige efter såning Boxer 2,0 10 dage senere 260 Gold hejre i vinterhvede Basisløsning Harvning efter høst + god pløjning Følg op i et med Monitor el. Broadway Blød hejre i vinterhvede Basisløsning Ingen harvning + god pløjning Følg op i et med Monitor el. Broadway Kornblomst Basisløsning + Når kornblomsten er spiret frem g Storkenæb og Hejrenæb Basisløsning + Valmuer Basisløsning + Stomp P. 5-7 g + 0,4 l På kimplanter Ovenstående tabel et meget kort uddrag af mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Kontakt din planteavlsrådgiver, hvis du vil vide mere. Flex-Nyt. Uge 35, 2010 Side 4 af 6

5 Mark Såning af kløvergræs i september Hvis der sås kløvergræs i september, bør der tilsættes lidt dæksæd i form af f.eks kg hvede for at beskytte udlægget. Det anbefales normalt ikke at så kløvergræs efter 1. september. Bliver vinteren mild, slipper man godt fra det, men bliver det en hård vinter med megen barfrost, er der stor risiko for, at især kløveren tager skade. Der kan dog sås lidt kløver i et, hvis det vurderes at have taget skade. Kontakt din planteavlsrådgiver om såning af kløvergræs. Mark Jordprøver og kalkning Vigtigt med et passende reaktionstal Som planteavler gælder det om at sørge for et passende reaktionstal, så flest mulige næringsstoffer kan optages optimalt. Til højre ses en oversigt over reaktionstallets betydning for optagelsen af de forskellige næringsstoffer. For optimal optagelse af de fleste næringsstoffer gælder, at reaktionstallet skal ligge mellem 6,0 og 6,5. Oversigt over reaktionstallets indflydelse på næringsstoftilgængeligheden. (Knudsen, L., 1996) Efteråret er en god tid at kalke i. Har du har fået taget jordbundsanalyser, og der ifølge dem er kalkbehov, er det oplagt at kalke efter høst. Jordprøver mindst hvert 6. år Vær opmærksom på marker, hvor der ingen jordbundsanalyser findes, eller hvor analyser er mere end 6 år gamle. Her er det klogt at få taget nye jordbundsanalyser og herefter kalke ud fra nye tal. Samtidig med reaktionstal fås også en analyse af fosfor, kali og magnesium. Denne viden er nyttig, for at man i markplanen eksempelvis kan spare på fosfor og kalium, hvis tal for disse næringsstoffer er høje. Modsat kan der også optimeres korrekt, hvis analyseresultater skulle vise sig at være så lave, at det går ud over udbyttepotentialet. Jorden er forskellig i Danmark De fleste jorde i Danmark er forskellige, også inden for den enkelte mark ses ofte stor variation f.eks. sandpletter og pletter med stiv lerjord. Hvis man kalker, eksempelvis med 3 tons kalk jævnt fordelt på hele arealet, vil der sandsynligvis være områder, som tildeles for meget kalk med manganmangel og unødigt høje kalkudgifter til følge. Tilsvarende vil risikoen for underkalkning i områder af marken også være tilstede, hvorved dyrkningsikkerheden falder. Her vil du med fordel kunne anvende positionsbestemt kalkning, hvor der tages højde for den varierende bonitet i marken og kalktilførslen afstem- Flex-Nyt. Uge 35, 2010 Side 5 af 6

6 mes jordtypen, idet det optimale reaktionstal er højere for lerjord end for sandjord. Bestil jordprøver allerede nu! Bestil jordprøverne allerede nu på planteavlskontoret. Jordprøverne vil da blive udtaget så tidligt som muligt i efteråret. Vær opmærksom på at få bestilt INDEN 1. NOVEMBER for at være sikker på jordprøveresultater til næste høstår. Kontakt dit planteavlsrådgiver og hør om du skal have taget jordprøver. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning. Dette Flex-Nyt er udgivet torsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i Flex-Nyt kontakt Markedschef Dorte Marcussen, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, tlf Flex-Nyt. Uge 35, 2010 Side 6 af 6