Oversigt over de forskellige danske korps i tysk tjeneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over de forskellige danske korps i tysk tjeneste"

Transkript

1 Eksempel på opgaveløsning på gymnasieniveau. (Opgaven blev skrevet i 2002 af en gym. elev fra Viborg) Indhold Indledning s. 1 Tiden før besættelsen s. 1 Hvem var de danske frivillige? s. 2 Oversigt over de forskellige danske korps i tysk tjeneste SS-standarte Nordland 23 april december 1945 s. 3 Division Wiking december s. 4 Frikorps Danmark 29 juni juni 1943 s SS-pansergrenader-regiment Danmark marts maj 1945 s. 4 Frikorps Danmark Afgangen til Langenhorn kasserne s. 5 Kryssing og den første kasernetid s. 5 Frikorps Danmark ved fronten s. 7 Behandling af partisaner, civile og krigsfanger s. 7 Levevilkårene ved fronten s. 8 Efterårsorloven i 1942 s. 9 Frikorpset tilbage på fronten s. 10 I allieret fangenskab s. 11 Retsopgøret med soldaterne i frikorps Danmark s. 11 Afslutning s. 12 Indledning Min opgaveformulering for 3.g-opgaven lyder: 1. Der ønskes en redegørelse for oprettelsen af "Frikorps Danmark" og korpsets historie herunder de korps, der blev oprettet efter Frikorpsets opløsning i Endvidere ønskes en analyse af retsopgøret med frikorpsfolkene efter maj samt en vurdering af de frivilliges egne synspunkter i litteraturen efter krigen. Jeg har valgt primært at beskæftige mig med de danske østfrontsfrivilliges baggrund for at melde sig på tysk side under 2. verdenskrig, og hvilke forhold og indtryk de havde og fik under krigen. Jeg ønsker at skrive om disse temaer bl.a. ved at skrive om og bruge citater fra danske frivillige, der oplevede krigen fra tysk side. Jeg vil også skrive om retsopgøret

2 for de frivillige og hvordan befolkningen behandlede de frivillige efter krigen i forhold til før krigen. Jeg ønsker ikke at skrive så meget om, hvor og hvordan de forskellige slag fandt sted, hvilket våben de brugte o.s.v., da der allerede er udkommet mængder af den slags materiale fra veteranernes eget forlag. Jeg har forsøgt at svare på de frivilliges egne synspunkter efter krigen med udvalgte citater i de forskellige afsnit. Jeg har kun brugt få af de opgivne bøger i litteraturlisten til direkte viden om de danske østfrontsfrivillige, idet størstedelen kun kan bruges som baggrundslæsning for 2. verdenskrig eller hvis man ønsker at vide hvad den overordnede strategi bag slagene var. Blandt de historisk interessante bøger skal først og fremmest nævnes: Under Hagekors og Dannebrog danskere i Waffen SS , som er skrevet af tre RUC-studerende, samt Ditlev Tamm's bog om: Retsopgøret efter besættelsen. Min baggrund for at vælge emnet er især at min morfar, som gerne vil være anonym, deltog i bl.a. Frikorps Danmark under krigen, og jeg har derfor ønsket at lære mere om denne periode og danne mine egne indtryk. Der er skrevet utroligt lidt historisk brugbart om de østfrontfrivillige, og det der er blevet skrevet, er primært udkommet her i 90'erne, så der er stadigvæk mulighed for fremkomme med ny viden. Jeg håber på (bl.a. ved hjælp af min morfars 1. personsviden om krigen) at have frembragt en interessant, overskuelig indgangsvinkel til emnet: De danske østfrontsfri villige. Tiden før besættelsen I oktober 1929 brød det amerikanske aktiemarked sammen. Krakket på Wall Street, som det blev kaldt, medførte først et midlertidigt økonomisk opsving for Danmark, men da USA kort tid efter opsagde sine lån i Europa, gik det også hårdt udover Danmark. Landbruget blev først ramt og antallet af tvangsauktioner steg eksplosivt fra Snart havde katastrofen også ramt andre erhverv, og ved nytår 1933 var arbejdsløshedsprocenten oppe på 43,5. Som grundregel var det de siddende demokratiske regeringer, der fik skylden for den ustabile situation og dette medførte et behov for stærke mænd i regeringen, og diktaturer skød op. I 1933 fik Hitlers parti magten i Tyskland. Hvor Danmark måske lige akkurat klarede sig økonomisk med Stauning-regeringen, kunne Tyskland prale med, at økonomisk vækst afløste massearbejdsløshed og hyperinflation. Samtidig kunne nazismens prangende og strengt koordinerede optog og massive iscenesættelse af sit ydre (f.eks. Reichtagsgelände og OL i Berlin) ikke undgå at demonstrere en skarp modsætning til det danske "slappe" demokrati. KU (konservativ ungdom) anlagde i starten af 30'erne en yderst fascistisk stilart, hvor de hyldede diktatorer som Hitler og Mussolini. KU voksede eksplosivt på grund af deres fascistiske tone og havde i 1935 et medlemstal på over En KU-delegation tog på besøg i den tyske koncentrationslejr Dachau, og udtrykte glæde over dens orden og systema tik. Nazismens ide om den germanske races overlegenhed var heller ikke ukendt i Danmark. F.eks. skrev forfatteren Johannes V. Jensen dette om europæere i forhold til kinesere: "Den kinesiske kultur er ældgammel, men befinder sig på et udpræget primitivt trin. Kine seren

3 kan opfattes som en højt civiliseret vild (...) i Kina kan man virkelig ikke undgå at blive slået af dette; der er begravet en stor, ikke skøn, men heller ikke videre farlig menneskeabe i ethvert kinesisk eller mongolsk fysiognomi." Dog fik nazismen's antisemitisme aldrig rigtig fat i Danmark, som den gjorde i Tyskland. Sandsynligvis fordi de kun 7000 jøder, der boede i Danmark allerede var godt integrerede. Det største danske nazistparti DNSAP fik i 1939 nok stemmer til at blive repræsenteret i folketinget med Frits Clausen som leder. De fik dog aldrig en væsentlig betydning i dansk politik. Hvem var de danske frivillige? I løbet af krigen meldte i alt danskere sig til krigstjeneste under Waffen SS. Kun 6000 af disse blev optaget. Hvem var disse frivillige? Kan man sige at de høj grad tilhørte en bestemt befolkningsgruppe? Stammede de fra bestemte egne af landet? Hvad var deres sociale status? Lige efter krigen klassificerede Vilhelm la Cour de danske østfrontfrivillige i fire grupper i sit storværk: Danmark under besættelsen, der udkom Officerer der pga. manglende dømmekraft meldte sig oven på chokket over den nationale ydmygelse den 9. april Kriminelle. 3. Sociale udskud og mindre begavede. 4. Eventyrnaturer. En del tidligere østfrontsfrivillige gik dog ret hurtigt i forsvar og hævdede at de ikke var nazistiske sympatisører, men havde kæmpet for at frelse Danmark fra den kommunistiske verdenstrussel. Allerede i 50'erne undersøgte kriminologen Karl O. Christiansen de østfrontfrivillige "lands svigere" og fandt ud af, at de udgjorde et ganske bredt udsnit af den danske befolkning. De kom fra forskellige egne af landet, havde forskellig social status, forskellige hverv, forskellige uddannelser osv. En bestemt gruppe må dog siges at være fremherskende blandt de frivillige, nazisterne. Det ses på de senere domsudskrifter efter krigen, at godt halvdelen af de frivillige var medlemmer af DNSAP og det skønnes at ca. 75 % var nationalsocialister. Det var dog også DNSAP, der stod for størstedelen af hvervningen til Waffen SS. Primært for den danske valgkampagne var en nedtoning af raceideologien til fordel for en indædt antikommunisme. Gennemsnitsalderen for de frivillige var 24,9 år. Hele 18 % af disse var over 30 år. Gennem gående må det siges at de frivillige havde en forholdsvis høj alder. 68 % af de frivillige angav at være arbejderklassen. De havde oplevet faldende realløn og relativ høj arbejdsløshed. Det er også gennem tiden blevet påpeget, at en ulykkelig barndom kan have haft betydning for de frivillige.

4 Oversigt over de forskellige danske korps i tysk tjeneste SS-standarte Nordland 23 april december 1945 Den første systematiske hvervning til SS-tropperne henvendte sig til de nyerobrede lande: Danmark, Norge, Holland og Belgien begyndte allerede i april Det var Himmler's hensigt fra starten at uddanne elitesoldater i modsætning til Wehrmagten, som var den tyske "folkehær". Der var dog ikke nævneværdig tilslutning på dette tidspunkt. I en oversigt fra maj 1940 fremgår det, at kun 40 danskere var blevet optaget i SS, sandsynlig vis under en hvervning i sommeren Dette skyldes bl.a. at kravene for optagelse i SS var yderst høje. Man skulle blandt andet være mellem 17 og 23 år gammel og mindstehøjden var 170 cm. Det ses under en session i København fra sommeren 1940, at der ud af 200 ansøgere blev udvalgt 70. Mange blev kasseret pga. huller i tænderne. De fleste af de hvervede var DNSAP-medlemmer, der troede de skulle på et 3-6 måneders langt politisk- ideologisk kursus, og det var først da de ankom til Tyskland, at de indså der var tale om regulær krigstjeneste. Ud af holdet blev 20 tilbage på kasernen. I december 1940 blev Nordland en del af Division Wiking. Division Wiking december Division Wiking var ikke et rent dansk korps. Det bestod af frivillige fra Danmark, Norge, Holland og Flandern. Der var dog mindst 500 frivillige danskere i korpset gennem besættel sen. Det indeholdt tre regimenter: Regiment Nordland, hvor hovedparten af danskerne tjente, Regiment Westland og Germania. Det var Waffen SS der stod for hvervningen, selvom Division Wiking ikke blev opfattet som en egentlig Waffen SS-enhed, men gik under betegnelsen legion. Størstedelen af lederstaben i Division Wiking var tysk, også kommandanten over divisionen, Felix Steiner. I korpset var der gentagne gange klager fra de danske frivilliges side over den behandling, de modtog fra de tyske officerers side. I marts 1943 blev Regiment Nordland trukket tilbage fra fronten og overført til Division Nordland. Her blev danskerne fra Regiment Nordland og de tidligere frikorpsfolk omdannet til det 24. SS Pansergrenaderregiment Danmark. Frikorps Danmark 29 juni juni 1943 Frikorps Danmark var tiltænkt at være det første rent danske korps i tysk tjeneste, med dansk officerstab og ledelse. De var på papiret et uafhængigt dansk korps, der kæmpede mod kommunismen. Virkeligheden var dog, at korpset bevidst blev styret fra SS Da Frikorps Danmark blev nedlagt i maj 1943, overgik hovedparten af korpset til det nydannede 24. SS-pansergrenader-regiment Danmark

5 24. SS-pansergrenader-regiment Danmark marts maj SS-Panzergrenadier-regiment Danmark, oftest bare kaldet regimentet, var underlagt Division Nordland. Det var det eneste korps med danske frivillige af betydning, der blev dannet efter opløsningen af Frikorps Danmark Det bestod af danskere fra Frikorps Danmark og Regiment Nordland, med den tyske officer Graf Hermegild von Westphalen som øverstkommanderende over regimentet. Det blev en ubehagelig overraskelse for de fleste danskere. Oprettelsen af Regiment Danmark var et led i en omfattende reorganisering af SS i Hitler havde på grund af sin manglende vilje til at opgive Stalingrad og på grund af en russisk knibtangsbevægelse tabt hele den 6. armé (ca mand) og krigslykken var så småt begyndt at vende. Gennem Regimentets historie kæmpede det blandt andet i Kroatien, afvæbnede tropper i Italien efter kapitulationen og deltog eller var vidner til forfærdelige krigsforbrydelser som nedbrændinger af landsbyer og systematiske henrettelser af gidsler i Kroatien på begge sider af fronten. Regimentet kæmpede i de sidste dage før overgivelsen i og omkring Berlin og var nogle af de sidste tropper i tysk tjeneste, der overgav sig. Frikorps Danmark Afgangen til Langenhorn kasserne Den 19. juli 1941 rejste den første gruppe af frikorpsfolk fra Danmark til Langenhornkasernen lidt udenfor Hamburg, hvor de skulle mødes med danske frivillige fra Standarte Nordland. Ved afgangen blev de frivillige hyldet i stor stil. De frivillige startede med at marchere til Hellerup Station med Dannebrog foran sig. Der var hundredvis af tilskuere, og Berlingske Tidende kunne skrive, at der var flere på stationen, end der kunne være. Toget, frikorpsfolke ne skulle med, var påtegnet antikommunistiske slagord, hagekors og SS-runer. Ved modtagelsen på kasernen stod Hamburg's borgmester og tog imod dem, og mens toget kørte ind på perronen blev den danske og tyske nationalmelodi spillet over højtalerne. En menig fra Standarte Nordland skrev dette: Det var et højtideligt øjeblik, da Dannebrog første gang blev foldet ud. Marcherede derefter med fane og musik i spidsen, tilbage til kasernen, hvor en tysk Gruppenführer bød Frikorpset velkommen, og derpå talte Oberstleut nant Kryssing. Middagen i dagens anledning. Svinekoteletter og budding.

6 Kryssing og den første kasernetid Den første kommandør af Frikorps Danmark blev Christian Peter Kryssing. Kryssing var artilleriofficer i den danske hær. Han var ikke medlem af DNSAP, som mange af de menige var, men den danske hær's officerstand var dengang typisk højreorienterede og antikommuni ster. Regeringen tillod at Kryssing tog kommandoen over Frikorpset. Da Frikorpset blev oprettet var det under forudsætning af, at Frikorpset var upolitisk og ville fungere som en selvstændig dansk enhed. Kryssing overtalte Kaptajn Thor Jørgensen fra den danske hær, der ligeledes ikke var nazist, til at blive sin næstkommanderende. De aftaler, Frikorpset var blevet dannet under, blev snart en efter en overtrådt eller omformu leret af SS-ledelsen. Nogle af punkterne var: At Frikorpset ikke skulle modtage raceundervis ning, at korpset skulle være motoriseret, at tysk ikke skulle være befalingssproget og at korpset skulle være en selvstændig upolitisk enhed. Alle disse punkter blev mere eller mindre overtrådt. Nogle af disse modstridende interesser var allerede tydelige et par dage efter ankomsten til Langenhorn, hvor Gruppenführer Hans Jüttner, der var ansvarlig for Frikorpsets uddannelse, var tilstede og holdt en stærkt ideologisk tale om blandt andet den germanske races kamp mod undermennesker og jøder. Korpset afgik senere til kasernen i Treskau i Polen, hvor tiden fra kl. fem om morgenen til otte om aftenen gik med gymnastik, øvelser, ideologisk skoling og sprogundervisning. Den eneste sejr Kryssing fik gennemtrumfet var, at korpset fik tilladelse af den danske regering til at benytte nogle af militærets ekstra køretøjer. En stor del af Frikorpset var dog ikke af samme politiske overbevisning som Kryssing, og lejren var på randen af mytteri i februar. Der var natten til den 19 februar 1942 på lejrens mure skrevet slagord som: Bort med demokraten Kryssing. Kryssing havde den 11. februar skrevet et brev til Himmler hvor han slog fast, at Frikorpset skulle kæmpe på et antikommunistisk, men ikke-nazistisk grundlag. Himmler havde dog allerede den 8 februar besluttet at fyre Kryssing, og den 23. februar faldt afskedigelsen. Efter afskedigelsen blev Kryssing efter en tids lediggang sendt til Division Wiking, hvor han avancerede til SS-brigadeführer, og blev den højest placerede udlænding i Waffen SS. Kryssing overlevede krigen og døde først i Desværre døde begge hans to sønner under tjeneste i Waffen SS. Han beskriver sig selv i et brev fra 1942 som "frivillig politisk krigsfan ge". Kryssing blev efter krigen idømt 8 års fængsel ved Københavns Byret for at have været i tysk krigstjeneste. Han nægtede under hele forhøret at sige så meget som et ord og frabød sig at få en forsvarer, men nægtede sig skyldig i anklagen. Hans forsvarer sagde om ham: Oberstløjt nant Kryssing var en officer med udprægede æresbegreber og høje tanker om en officers pligter over for sit land.

7 Og: For ham var begivenhederne den 9. april 1940 en forsmædelse, en plet på landets ære, som han ville sætte sit liv ind på at få afvisket. Hans dom blev dog senere nedsat til 4 år ved landsretten. Den nye kommandant blev Christian Frederik von Schalburg fra Division Wiking. En karismatisk personlighed, hvis familie under revolutionen i Rusland 1917 var flygtet til Danmark, hvilket havde gjort ham gjort ham til antikommunist i en ekstrem grad. Han var af den danske hær blevet betegnet som: Uligevægtig og for hæren måske farlig mand. Det bedste ville være at få ham ud af hæren. Selv havde von Schalburg skrevet til Kong Christian X, at disse rygter skyldtes "den jødiske hviskekampagnecentral." Frikorps Danmark ved fronten I vinteren var det lykkedes den røde hær at lukke to tyske arméer inde i den såkaldte Demjansk-kedel. Det var i dette område Frikorpset skulle deltage i en operation ved navn Barbarossa. Den tyske hær var aldrig blevet gennemmoderniseret som den russiske, hvis kampvogne var overlegne både i antal, teknik og mandskab. For de fleste i Frikorpset var opholdet ved Demjansk-kedelen første møde med fronten da de ankom den 8. maj Et par dage efter ankomsten døde den første, sandsynligvis skudt af en snigskytte. Den 20 maj angreb russiske styrker og Frikorpset fik sin første ilddåb. Den 2. juni deltog Frikorpset i sin første offensiv. Angrebet mislykkedes, Frikorpset mistede 79 mand, heriblandt von Schalburg. I sin iver efter at komme ud og deltage i kampene havde han trådt på en landmine, hvorefter han blev ramt af en granat og døde øjeblikkeligt. Det er interessant, at det ikke var et ukendt fænomen, at officerer var i kamp i den forreste linje, dette kan ses på det relativt høje antal af døde højtrangerende under krigen. Omkring den 6. juni 1942 fik Frikorpset en ny kommandant, tyskeren Hans Albert von Lettow Vorbeck. At Frikorpset fik en tysk kommandør var endnu et brud på de oprindelige aftaler. Von Lettow Vorbeck døde allerede to dage efter, han havde tiltrådt stillingen og K. B. Martinsen blev forfremmet til SS-Sturmbannführer d. 11. juli 1942 og overtog kommandoen med Frikorpset til dets opløsning i juni Behandling af partisaner, civile og krigsfanger Efter von Schalburg blev K. B. Martinsen udnævnt som midlertidig kommandant. En af hans første ordrer lød, at så mange som muligt skulle gå forbi et skændet lig af en frikorpssoldat, de havde fundet. En tidligere frivillig har senere udtalt: Den slags hærder kampmoralen. Og behandlingen af krigsfangerne - der blev ingen taget dengang. Sådanne ideer var ikke ualmindelige for

8 nogen sider af fronten. I området nær Demjansk, hvor Frikorpset lå, var partisanaktiviteten begrænset. Men i de nærliggende områder var der betydelige problemer. I marts 1942 kom meddelelsen fra den tyske armé's overkommando, at alle landsbyer i området med partisaner skulle ødelægges uden hensyntagen til de civile indbyggere. Og i juni 1942 hed det, at der skulle bruges hensynsløse midler over for den del af befolkningen, der samarbejdede med partisanerne. En dansk frivillig skriver i juni følgende om personer i den tyske hær: En vagtpost blev i går slået ned af nogle attentatmænd, men 4 blev fanget og skudt ned med det samme. Dette viser, hvordan den tyske hær havde ret til at skyde attentatmændene uden en forudgående rettergang. De ekstreme forhold på østfronten må have været noget af et chok for mange af de danske frivillige. Harald, en dansk frivillig, skrev om, hvordan en af hans kammerater i Frikorpset havde grebet en russisk krigsfange i at stjæle cigaretter. På vej hjem havde denne tvunget krigsfangen til at grave et hul, hvorefter han havde skudt ham. Harald misbilligede handlingen og konstaterede: Hvis jeg havde været krigsfange, havde jeg vel også stjålet cigaretter, hvis lejligheden bød sig. Levevilkårene ved fronten En undersøgelse af tre tyske infanterisoldater på sovjetisk territorium har vist hvilke forfær dende forhold de var udsat for. Deres liv var typisk præget af søvnmangel, sygdom, forfrys ninger og sult. Især på grund af den voksende mangel på materiel og mandskab. Det rappor teredes allerede august 1941 fra Division Wiking, at der var mangel beklædningsgenstande. En samtidig undersøgelse på et af divisionens feltlazaretter viste at samtlige 76 patienter havde sår på fødderne pga. dårligt fodtøj. Samtidige lægerapporter fra andre divisioner viste, at maveforgiftninger heller ikke var usædvanlige, da soldaterne ofte var tvunget til at drikke mosevand pga. uregelmæssige leverancer af vand og andre basale nødvendigheder. Mandskabsmangel betød, at soldaterne ofte måtte opholde sig alt for længe i forreste linje, hvilket resulterede i stress med bl.a. uregelmæssig puls og kollaps til følge. Adskillige led af gigt. Undersøgelsen viste også, at over 50 % udtrykte apati pga. kulde, ringe leveforhold, de hårde kampe og de store tab. Maden var fedtfattig og ensartet, hvilket gjorde fejlernæring og undervægtighed til store problemer, og mangelen på A-vitamin udgjorde en risiko for blindhed. Kort sagt leveforhol dene var elendige overalt på fronten. I Demjanskområdet, hvor Frikorpset lå udstationeret, var sumpfeber, myg og lus også alvorlige problemer, og da en af soldaterne havde fået plettyfus, blev den planlagte orlov i Danmark udskudt. De døde russere, der lå rundt omkring må også have været et hygiejnisk problem. Niels, en frivillig, skriver: Overalt ligger døde russere, i vandhuller, eller i nærheden af

9 lejrpladsen. En anden skriver om myggene som værre end russerne og hvordan flere... kammerater var så forbidt af myg, at deres hænder og hoved svulmede op, i en sådan grad at de ikke kunne se ud af øjnene. I gennemsnit lå mellem 5 og 10 % af korpset konstant i sengen. Det skal her nævnes, at Frikorpset modtog nødpakker med mad, organiseret af DNSAP. Den 25. juli blev Frikorpset endeligt trukket tilbage bag fronten for at få en hvileperiode. På det tidspunkt var der 2 / 3 tilbage af korpset. 73 var døde og 274 lå sårede. Alle døde nordeuropæere blev på grund af anti-kristligheden i Waffen SS begravet under Runer, i stedet for kors. Der findes også flere tilfælde, hvor frivillige ødelagde vejkors på deres færd. Den 2. august kom der en ordre fra "højeste sted" om, at Frikorpset skulle trækkes helt ud, da det frygtedes at yderligere tab ville bringe genopbyggelsen af korpset i fare. Korpset blev trukket tilbage til kasernen i Mitau, Letland. Hvorefter de fik en tiltrængt orlov. Kun få af de frivillige havde set deres familier siden kasernetiden i Treskau for et halvt år siden. Efterårsorloven i 1942 På et besøg i Sønderjylland i 1941 hos en familie fra det tyske mindretal, der havde mistet tre sønner i krigen, oplyste SS Fürsorgeofficer Dänemark at, det har under hvert besøg vist sig, at familierne efter tabet (af deres pårørende) er indtrådt, har været meget udsat for had og spot fra danskerne. Allerede i foråret 1942 begyndte den folkelige modvilje overfor de østfronts frivillige at blive et direkte problem, der kunne true samarbejdspolitikken. Det kan de frivillige ikke have undgået at få at vide gennem den konstante brevudveksling til og fra familierne. Dette var nok en af grundene til, at den længe ventede orlov i efteråret 1942 udviklede sig katastrofalt. Orloven begyndte allerede dårligt på togturen mod København fra Gedser, da der udviklede sig en episode i Ringsted, hvor toget skulle have mere vand på. Forsinkelsen blev af nogle Frikorpsfolk opfattet som en provokation og en frivillig udløste et skud for fødderne af en DSB-medarbejder. Resten af turen hjem stod der en bevæbnet vagt og holdt øje med togføreren. Ved ankomsten holdt Frits Clausen fra DNSAP en tale, og soldaterne marcherede til deres indkvarteringer rundt omkring i byen til glæde for danske nazister, der stod med oprakt højre hånd og blomster. Det var dog tydeligt, at alle ikke var lige begejstrede over hjemkomsten, mange steder blev de mødt af tilråb og ukvemsord og der udviklede sig et par episoder, den værste, hvor en person blev stukket i benet med en bajonet. Aftenen efter skulle soldaterne hyldes i KB-hallen. Politiet havde denne gang udstationeret folk og marchen til KB-hallen foregik kontrolleret. Under mødet havde en gruppe mennesker samlet sig foran hallen. Nogle frikorpsfolk kom ud fra salen og

10 hævdede, at de havde fået til opgave at rydde op på pladsen og begyndte at angribe tilskuerne med spark og slag. Det endte med, at politiet måtte rydde gaden. Om aftenen var der flere uroligheder og gadekampe mellem civile og frikorpsfolk. Den følgende aften var der igen problemer. Arbejdere fra B&W havde sunget Internationale og råbt rød front, hvorefter frikorpsfolkene var røget i totterne på dem, en del uniformsgen stande blev taget fra frikorpsfolkene, og da kompagnichef Neergaard Jacobsen hørte det, fik han samlet og bevæbnet sit korps og erklærede, at han ville besætte B&W, hvis genstandene ikke blev returneret. Først da tillidsmænd på B&W greb ind, blev konflikten løst. Volden fortsatte også efter de frivillige var vendt tilbage til deres familier, det viste sig dog at det i høj grad (i hvert fald for Århus' vedkommende) var de samme få Frikorpsfolk, der var skyld i sammenstødene gang på gang. Nogle af episoderne skyldtes naturligvis civile, men en stor del må have skyldtes frikorpsfolk, især når man tænker på, hvordan den almene behandling af krigsfanger og civile østeuropæere fandt sted på østfronten. Under kasernetiden i Treskau i Polen var det skik, at polakker og russere skulle tage hatten af, når de passerede tyskere. Man må også huske på, hvor umenne skelige forhold frikorpsfolkene havde overlevet i den forreste linje af fronten det sidste halve år, med den evige frygt for angreb, søvnløsheden og de mange sårede og faldne kammerater. Frikorpset tilbage på fronten Den 13. oktober vendte Frikorps Danmark tilbage fra efterårsorloven. De boede på kasernen i Mitau i en lille måneds tid, indtil det blev besluttet at Frikorpset skulle bruges til den brutale partisanbekæmpelse, der fandt sted i baglandet. Denne plan blev dog aldrig til noget på grund af krigens udvikling. Istedet blev Frikorpset sendt tilbage til fronten, denne gang ved byen Nevel, hvor man frygtede et russisk angreb ville finde sted. Forsvaret ved fronten bestod af enkelte bunkers-øer, omgivet af pigtråd, som kunne forsvare sig mod alle sider. Der var ikke længere nok mandskab til, at man kunne lave en samlet front. Situationen var yderst kritisk, da der øst for støttepunkterne var sovjetiske tropper og i baglandet lå små grupper af partisa ner på i alt godt og vel mand. Frikorpset bestod på dette tidspunkt af i alt 500 mand, der skulle dække en strækning på 5 km. Der var ingen mænd i reserve, der kunne bruges i et modangreb. Det betød, at hvis russerne brød igennem fronten var der frit bagland. Russerne angreb først den 24. december 1942 efter nogle meget kolde og kedsommelige måneder for Frikorpset. Det lykkedes en russisk enhed på mand at bryde gennem forsvarslinjen kl , mens hovedkvarteret sad ved julebordet. Det var tydeligt, at hvis der ikke kom hurtig undsætning ville Frikorpset blive udryddet. Frikorpset havde to dage

11 forinden fået besked om at trække sig tilbage, og størstedelen af 2. kompagni befandt sig bagved frontlinjen og kunne hurtigt sættes ind i kampen. Heldigt var det også, at det lykkedes en telefonist at holde sig skjult midt iblandt de russiske tropper. To kanoner kunne nu bombardere de russiske tropper, hvorefter telefonisten kunne sige, hvor de ramte og styre dem uden om de danske stillinger. Frikorpset blev i slutningen af marts trukket tilbage fra fronten. Officielt var der nu 650 udslidte soldater tilbage. De blev sendt til kasernen i Graffenwöhr. Fra tysk side fik Frikorpset næsten konstant rosende udtalelser fra tyske overordnede. Det er uvist, hvor meget vægt man skal lægge på dem, men det er helt sikkert, at de sidste mænd tilbage i Frikorpset og den kommende kerne af det 24. Pansergrenaderregiment Danmark var erfarne elitesoldater. I allieret fangenskab Efter krigens afslutning kom de frivillige i allieret krigsfangenskab. Det vides ikke hvor mange der overgav sig eller hvor mange der døde i fangelejrene. Men Waffen SStropperne, heriblandt Regiment Danmark, var berygtede og fik generelt en mere hårdhændet behandling end Wehrmagtsoldaterne. De sidste danske krigsfanger, en gruppe danske officerer, blev først sendt tilbage til Danmark fra russisk krigsfangenskab i De fleste andre danske SS-frivillige blev dog sendt hjem i ugerne omkring befrielsen. Retsopgøret med soldaterne i frikorps Danmark Det officielle Danmarks havde oprindeligt "billiget" oprettelsen af Frikorps Danmark. Forsvarsministeriet havde i juli 1941 udsendt et cirkulære, hvor der blandt andet stod, at enhver officer fra reserven havde lov at melde sig med garanti for, at han senere kunne genindtræde i den danske hær uden tab af anciennitet (agtelse). Cirkulæren blev under retssagerne, et af de konstant gentagne punkter i forsvaret af de østfrontsfrivillige. Ved Frikorpset's afrejse fra orloven i 1942 havde hærens øverstkommanderende General Gørtz været tilstede. Alligevel kunne man med succes bagefter hævde at Frikorpset ikke var blevet oprettet med regeringens tilladelse og ved hjælp af love med tilbagevirkende kraft straffe de frivillige. Grunden til, at regeringen ikke modsatte sig hvervningen til Frikorpset, lød primært efter krigen at regeringen ønskede at undgå enhver fare for at hæren ville blive tvangsudskrevet til tysk militærtjeneste og den var dermed et led i forhandlingspolitikken. Overbevisningen var omkring 1947, at officererne, der havde meldt sig i tysk tjeneste,

12 måtte have vidst at det var forkert det de gjorde. Søren Brorson, fhv. Forsvarsminister udtalte: Jeg tror at de var i besiddelse af så stor intelligens, at de var fuldstændig klar over, hvordan landet lå på det tidspunkt. Men de havde altså lyst til at være med. Hvordan retssagerne foregik kan bedst illustreres med et eksempel: En kaptajn i den danske hær havde gjort tjeneste i Tyskland. Først i Frikorps Danmark, senere i Division Wiking og andre danske korps. Som forsvar sagde han, at han havde meldt sig dels for at hente krigserfaringer, dels for at forbedre forholdet mellem Danmark og Tyskland og til sidst henviste han til Krigsministeriets cirkulære fra den Ved underretten lød dommen på 2 års fængsel, fordi at han som Kaptajn måtte have indset, at det var en landsfor bryderisk gerning, han foretog, at melde sig i tysk tjeneste på et tidspunkt, hvor Danmark var besat af tyske tropper. Ved den generelt hårdere Landsret var straffen blevet skærpet til 5 år. En del af anklagen lød at... tiltalte ikke kan antages at have troet at have handlet efter anvisning af lovlig dansk myndighed. Det endte med, at officerens straf ved landsretten blev bestemt til 3 år ved formidlende omstændigheder. Alt i alt kan man konkludere, at de domme, der blev udfældet mod de østfrontsfrivillige, var ret hårdhændede. Måske ikke i forhold til domme mod andre, der havde hjulpet Tyskland under besættelsen, men set med nutidens øjne. Det forekommer besynderligt, at de ting, der var anerkendte og måske direkte ønskede på et vist tidspunkt, kan dømmes som direkte strafbare ganske få år efter. De personlige omkostnin ger for de involverede har uden tvivl været mange og meget smertefulde, og retsopgøret for disse mennesker, der måske har ment at gøre det bedste for Danmark, men som i sidste ende blev kaldt landsforrædere, er forfærdelige og forekommer dybt uretfærdige. Man kan være politisk dybt uenig med nazismen, men for det første var ikke alle de danske frivillige nazister, og for det andet kan man ikke bekæmpe nazisme med rædselsdomme over enkeltpersoner. Nazisme er en modbydelig ideologi, men lige så modbydelig er simpel hævntørst over unge mænd, der af fædrelandsfølelse gjorde, hvad de mente var det eneste rigtige. Afslutning Det har i mange henseender været sindsbevægende at sætte sig ind i de forhold, de danske frivillige har levet under i krigsårene. De mange detaljer, der er overleveret omkring det relativt nye emne i Danmarks historie, har bragt reflektioner over, hvad historieskrivning egentlig består i, om begreber som national stolthed, om historieforfalskning, om krigens gru og om ære og sandhed som rent historiske begreber. Måske findes historisk sandhed slet ikke, måske er al overlevering et spørgsmål om

13 tolkning i nutidens lys. Det har især været tankevækkende, at de danske frivilliges historie først har kunnet skrives i 90erne. Den egentlig fortælling om dem synes at have været en ufortællelig historie gennem de ca 50 år, der er gået siden krigens afslutning. Det har været en anstrengende, men frugtbar og tidsmæssig intens periode, hvor jeg har sat mig ind i de faktiske forhold for de danske frivillige. At de frivilliges historie stadig er et følelsesmæssigt anstrengt emne, kan man se via de reaktioner, de nyeste udgivelser omkring emnet har givet. Der synes stadig at være et stykke vej, inden den egentlige historieskrivning kan finde sin plads. Umiddelbart er det min fornemmelse, at retsprincipper, ære og retfærdighed er relative begreber, der tager farve af den synsvinkel, de ses fra. Det er i alle tilfælde en grum og gribende del af historien, jeg med denne opgave har fået mulighed for at sætte mig ind i. Menneskelig smerte og ære grundbegreber, men det er tilsyneladende altid sejrherrerne, der skriver historien. Litteraturliste: Anonym: En lille dreng fortæller - for børn der bliver voksne - bind til Ikke udgi vet. Christensen, Claus Bundgård Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith (RUC-studerende): Under Hagekors og Dannebrog danskere i Waffen SS Viborg Christensen, Claus Bundgård Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith: Kryssing og de Østfronts frivillige. Fra: Siden Saxo (bind 1 s 50-58). Redigeret af: Stevnborg, Henrik m. fl. Hel singør Haaest, Erik (journalist, yderst højreorienteret): Intet nyt fra Østfronten - Beretningen om Regi ment 24 Dänemarks sidste Kommandør fortalt af ham selv i frontbreve. Sat i perspektiv af Erik Haaest. Viborg Haaest, Erik: Frikorpsfolk Frikorps Danmark på Østfronten fortalt af dem der var med. Holstebro Kirchoff, Hans: Tilpasning protest eller modstand Hovedtemaer i besættelsens historie belyst ved kilder. Vojens Krabbe, Oluf (Tidl. SS-officer): Danske soldater i kamp på Østfronten Skive

14 Landwehr, Richard og Holger Thor Nielsen (Nielsen: tidligere SS-Unterscharführer i 24. regiment): Nordic Warriors. SS-panzergrenadier-Regiment 24 Danmark, Eastern Front, Armed Forces of the Third Reich - Unit Histories Series. West Yorkshire, UK Lauridsen, John T.: Opgør og udrensning - De danske nazister efter befrielsen i Fra: Den jyske historiker nr. 71 april (Besættelsen og Befrielsen) 50 år efter. (s ). Redigeret af: Wagner, Michael m. fl. Århus Lauridsen, John T.: Nazister i Danmark En forskningsoversigt. Fra: Historisk Tidsskrift bind 95. (s ). Redigeret af: Due-Nielsen, Carsten og Anders Monrad Møller. København Petersen, Aage Nordahl: Dansk Daad paa østfronten bogen om frikorps "Danmark". Køben havn Rasmussen, Vagn: Krigsskæbner. Vejle Schou, Søren: De danske Østfrontfrivillige. Suenson, p. 7-9 og Fra: Besættelsen HAG Foråret Helsingør Tamm, Ditlev: Retsopgøret efter besættelsen. Viborg

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 1 9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten Drengen Friedrich af Hans Peter Richter Høst & Søn Forlag, 8. oplag, 1980. Originaludgivet 1963 Overordnede spørgsmål 1) Lav en liste over personerne i bogen. Giv en karakteristik af de vigtigste personer.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen. SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7 Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen. Han har med stor ihærdighed forsøgt at skabe lidt mere diciplin på holdet, så nu

Læs mere

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161 Indhold Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123 Ordet 133 Kongen 161 »Og alle dem, der dansede, blev anset for at være gale af dem, der ikke kunne høre musikken.«fr. Nietzsche Forord Mit

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje!

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Rejsebrev 6 fra Junior Cup i Reggio Calabria i Italien. Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Simon, Stephan

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere