HALVÅRSRAPPORT CVR-nr

Transkript

1 HALVÅRSRAPPORT CVR-nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... side 2 Oplysninger om pengeinstituttet... side 3 Velkomst fra direktionen... side 4 Glimt fra det forløbne halvår... side 5 Ledelsesberetning... side 6 Ledelsespåtegning... side 12 Resultatopgørelse side 13 Balance pr side 14 Egenkapitalopgørelse pr side 15 Kapitalforhold og solvens... side 16 Noter... side 17 SIDE 2

3 OPLYSNINGER OM PENGEINSTITUTTET Pengeinstituttet: Adresse: Borgergade Grindsted CVR-nr Hjemstedskommune Billund Telefon Telefax Hjemmeside Direktion Ordførende direktør Claus E. Petersen, Vejlevej 76, Hørup, 7300 Jelling Direktør Otto Feierskov, Strandvejen 42, 7120 Vejle Øst Bestyrelse Titel og navn Adresse Født Indtrådt På valg i Formand Gårdejer Sejer Mortensen (M) Hjortsvang Møllevej 2, 7160 Tørring *) Næstformand Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen (M) Poppelvej 6, 7441 Bording Elektroinstallatør Bent Grøn Andersen (M) Kærbyvej 32, Nr. Rind, 8832 Skals Erhvervsrådgiver Anette Hundebøll Bjerregaard (K) Rønshovedvej 60, 7100 Vejle **) Kunderådgiver Karsten Westergård Hansen (M) Tjørnevej 6, 7200 Grindsted **) Landmand Knud-Ove Hansen (M) Munkeparken 57, 6240 Løgumkloster *) Financial Controller Director Stine Aare Jensen (K) Tirsbæk Søvej 33, 7120 Vejle Borgmester Ib Kristensen (M) Dalsvinget 38, 7200 Grindsted *) Kunderådgiver Preben Nørgaard Larsen (M) Hjorth Nielsens Vej 31, 8600 Silkeborg **) Kunderådgiver Steen Louie (M) Vangeager 6, 7120 Vejle Øst **) Advokat Bjarne L. Petersen (M) Tingkærvej 5, Limskov, 7183 Randbøl *) Direktør Bjarne Toftlund (M) Sdr. Boulevard 266, 5000 Odense C *) Elinstallatør Søren Øgaard (M) Kærgårdsvej 7, 9640 Farsø (K) Kvinde (M) Mand *) Uafhængigt medlem af bestyrelsen **) Medarbejdervalgte I Corporate Governance reglerne er der opstillet anbefalinger om bestyrelsens sammensætning og organisering. Herunder en anbefaling om bestyrelsens uafhængighed. Det anbefales, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte (i sparekassens tilfælde repræsentantskabsvalgte) bestyrelsesmedlemmer er uafhængige, således at bestyrelsen kan handle uafhængigt af særinteresser. Den nærmere definition af, hvornår man ikke er uafhængig, kan læses i sparekassens redegørelse for god selskabsledelse (punkt 3.2.1), som findes på følgende adresse: Sparekassen opfylder anbefalingen om, at mindst halvdelen af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige. Aldersgrænsen for medlemmer af bestyrelsen er 70 år jf. sparekassens vedtægter. Risiko- og revisionsudvalg Direktør Bjarne Toftlund (formand) Gårdejer Sejer Mortensen Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen Erhvervsrådgiver Anette Hundebøll Bjerregaard Advokat Bjarne L. Petersen Vederlagsudvalg Gårdejer Sejer Mortensen (formand) Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen Kunderådgiver Karsten Westergård Hansen Uafhængig revision Deloitte Statsaut. Revisionspartnerselskab Frodesgade 125 Postboks Esbjerg HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 3

4 VELKOMST FRA DIREKTIONEN Otto Feierskov direktør Claus E. Petersen ordførende direktør Overskud før skat på 25 mio. kr. Hovedoverskrifterne for 1. halvår 2015 er: Overskud før skat på 25 mio. kr. på trods af landbrugets udfordringer Kapitaloverdækning på 3 procent point Likviditetsmæssig overdækning på 134 procent Pæn luft til alle pejlemærker i Finanstilsynets lovpligtige Tilsynsdiamant Vellykket IT-konvertering til BEC Nye forretningsmæssige initiativer Forventninger til 2. halvår 2015 Overskud før skat på 25 mio. kr. på trods af landbrugets udfordringer Sparekassens resultat for 1. halvår 2015 viser et overskud før skat på 25 mio. kr., hvilket er acceptabelt med landbrugets udfordringer in mente. Historisk set har sparekassen altid haft en stor eksponering mod landbruget, da det udgør et væsentligt erhverv og beskæftigelsesområde i de markedsområder, hvor vi er placeret. EU s og Danmarks fortsatte embargo mod Rusland og Kinas store varelagre, har sammen med en vis global overproduktion forstærket udfordringerne for erhvervet med deraf yderligere faldende noteringspriser for slagtesvin og mælk. Det gør det vanskeligt for mange landmænd, at få økonomien til at hænge sammen indtil en vending sker. Sparekassen har derfor nedskrevet ca. 50 mio. kr. mere end budgetteret for at sikre sig mod eventuelle fremtidige tab på blandt andet landbrugssiden. De samlede nedskrivninger for halvåret udgør 137 mio. kr., og er 23 mio. kr. lavere end realiseret i 1. halvår 2014, hvilket er positivt. Kapitaloverdækning på 3 procent point Sparekassens kapitalprocent udgør 13,8 pct. og det individuelle solvensbehov 10,8 pct., hvilket giver en overdækning på 3 procent point ved halvåret. Likviditetsmæssig overdækning på 134 procent Den likviditetsmæssige overdækning har været høj i perioden og udgør ved halvåret 134 procent mere end loven foreskriver. Der er hermed et likviditetsmæssig overskud i sparekassen på 2,2 mia. kr. Pæn luft til alle pejlemærker i Finanstilsynets lovpligtige Tilsynsdiamant I Finanstilsynets lovpligtige Tilsynsdiamant, der afspejler fem pejlemærker for risici, som pengeinstitutterne bør ligge indenfor, har sparekassen god afstand og bevægelsesfrihed til alle grænseværdier. Vellykket IT-konvertering til BEC Konverteringen af IT-platformen til BEC har uden tvivl været én af de største forandringsopgaver for sparekassen. Fra den ene dag til den anden blev hele produktionsapparatet skiftet ud, så populært sagt var det kun nøglen til sparekassen og potteplanterne, der ikke blev skiftet ud. Det var en vellykket teknisk konvertering af op mod 1 mia. data, millioner af dokumenter og kunder. Som med alt IT vil der altid være en tilvænningsperiode for kunder og medarbejdere inden kendskabsniveauet er på samme niveau som før. Enkelte systemområder har efterfølgende måtte tilpasses. Nye forretningsmæssige initiativer Henvendt mod Private Banking kunder eller formuende kunder, som vi har valgt at kalde det, er Sparekassens Investeringsafdeling i Grindsted i foråret blevet suppleret med en tilsvarende enhed InvesteringsCenter ØST som primært bistår kunderne i det østjyske og trekantsområdet. Forretningsområdet vil fortsat blive udbygget i de kommende år. Foranlediget af en forstærket kundeefterspørgsel efter et nyt låneprodukt til finansiering af ejendomme, hvor handelsprisen er forholdsvis lav, og hvor det måske ikke er hensigtsmæssigt at optage realkreditlån, lancerer sparekassen et særligt lån fra 1. september. Sparekassen har indtil videre afsat en pulje på 250 mio. kr. Forventninger til 2. halvår 2015 Meget ser ud til at bevæge sig i den rigtige retning i 2. halvår 2015 inden for de forskellige brancher og erhverv. Dark horse er imidlertid om landbrugets prismæssige udfordringer vil fortsætte eller en forbedring er på vej. Uanset udviklingsretning vil det påvirke sparekassens resultat for 2. halvår. Sparekassen er forsigtig optimist, og forventer et beskedent positivt resultat for 2. halvår SIDE 4

5 GLIMT FRA DET FORLØBNE HALVÅR VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK I DET SAMLEDE BILLEDE Garantmøder Profilkampagne I april måned blev der afholdt 6 garantmøder rundt i sparekassens markedsområde. Møderne fandt sted i Ikast, Grindsted, Vejle, Løgumkloster, Farsø og Skals. Formanden startede med beretning om det forgangne år i sparekassen. Derefter direktionens gennemgang af sparekassens regnskab og forventninger til fremtiden. Aftenen sluttede af med rigtig god underholdning på scenen. I år kunne garanterne vælge at høre Tørfisk, Michael Falch solo, Chris MacDonald, Peter Ingemann eller Peter Qvortrup Geisling. VI ENGAGERER LOKALT OGforeningslivet RÅDGIVER DIG PROFESSIONELT I 2015 fortsætter sparekassen med atosstøtte i de lokalsamfund hvor kunderne bor. Vi engagerer os og er en aktiv medspiller. Flyers uddeles med konceptet Vi er alle en vigtig brik i det samlede billede og på sparekassens hjemmeside har alle interesserede Sammen kan vi mere mulighed for at indstille deres forening til at Vi ermodtage en del af dit sponsorstøtte lokalsamfund, og har fra bådeden privatejyske og det lokale erhvervsliv kunder. engagerer vi os i det lokale Sparekasse. Hver filial uddeler 4 xsom kr.derfor i lokalområdet. foreningsliv som sponsor og aktiv medspiller. Få del i sponsorstøtten Sparekassen støtter bredt i det lokale foreningsliv, og i 2015 uddeler hver af sparekassens filialer yderligere 4 x kroner. David Bakkegaard Kurt Kara Karsbøl Læs mere og tilmeld din forening på - Maj Invest Få kr. i sponsorstøtte til din forening Månedskommen tar a chefstrateg David Bak Januar 2014 Nu skal markedet Cirkus Dannebrog stå på egne ben igen Møder: Bliv klogere på den globale økonomi Sparekassen inviterede også i år de yngste kunder i Cirkus Dannebrog. Forestillingerne blev afholdt i Grindsted, Ikast, Viborg og Horsens. Alle FIRSTstep kunder havde mulighed for at tage far eller mor med i cirkus for kun 50 kr. pr. billet. I år bød forestillingen på Showtime med masser af lys, lyd og musik. Det er naturligvis manegen og artisterne, der er i centrum. Men ikke mindst er det dyrene. Især hestene hører til cirkus og i år havde man lagt vægt på hestedressuren. Sparekassen arrangerede i marts et aftenmøde om aktiemarkedet og den globale økonomi. Chefstrateg David Bakkegaard Karsbøl fra Sparinvest var inviteret som foredragsholder. Det var en rigtig spændende aften med masser af snak om aktiestrategier. Mødet afstedkom i maj måned et tilsvarende arrangement i Ikast og Grindsted. I Grindsted var portefølgemanager Kurt Kara fra Maj Invest inviteret og emnet var: Hvordan vil de finansielle markeder udvikle sig? n Velkomme i indenfor e din lokal sparekasse slutningen af 201 Et af de mest om 4. Re diskuterede møder tillige, at inflation i den amerikansk tralbank er neto sforv e cenp overstået, og det blev beslutte forb live r historiske, pengep und er 2,5 %. t, at det olitiske hjælpeprogr am, Quantitative (QE), omsider sku Easing For ECB s vedkom lle nedskaleres. me Fremadrettet vil kun købe statsthe FED stadig lange. og realkreditobliga Årsagen tioner for 75 mill dollars om månede iarder inflation ligger på n, og dette belø unde b vil efter alt at blive yderligere redu dømme måneder. Derudo ceret over det kom ver er mende års tid, hvo ter deciderede ref- om renteforhøjelser renteforhøjelser i n sam t tilba enorme obligations gesalg af den stændig portefølje kan kom t teoretisk. me på tale. Bes gen var tilsynela lutnindende forventet i markedet, selv jævnfør sidste mån om vi edskommentar havde forudset en ligere udskydelse yder- Europa. nu endnu me Der er flere tegn på, at en stramn Markedet forekom ing af specielt den ame kanske pengepoliti mer be rik er begrundet. tralbank nu men Amerikanske hus er, at øk specielt i de stør priser ste 20 byer - er nok til at kunne i en stærk stigning tåle bejdsløshedsprocen en r, og ar- hell ten er nu nede på er ingen tvivl om de 7 %, som tidli var udset for at vær, at s gere har e udslagsgivende bed ret sig for væsentligt, stramninger. Dog stigninger i forb er i dag rugerprisindekset er i bedre stand i USA stadig rela grænsede, og derf en tivt be- grad or må pengepoliti vist mod Europa, kken i en rum tid over stadig forvente som frem- sub s at være historis stantiel, økonom k løs. isk frem kommende Asset Quality Re i første kvartal af No Forventninger til problemet her pengepolitikken de fleste a hårde nedskrivnin At dømme på akti ger på ud emarkedet var den blemer vil primært vigtige beslutning tiv på dagen for blive afsl pos iannonceringen så som formentlig ikke vi en stigning på S&P500. EUR/US 2%i til fulde D faldt en anelse, og rentemarkedets ringer til ejendom ter ændrede sig me og øvrig derivastort set ikke hvert fald indikati rentemarkedet forv stadig, at den ame one ente n i mar r rikanske, korte rent som fortsat viser e vil være lige und % ved udgangen ret brede spæ er 1 af Centralb anken signalerede rentestigninger førs, at Bankernes sundhe t vil kunne kom dstilstand e me på tale, når løsheden har bev arbejds- nomiske forventn æget sig varigt inger til Euroz under 6,5 %, hvil den nuværende ket med på udlånene hastighed formentl og dermed den ig tidligst vil kun ne ske i store problem i dens kamp mo Find brikken der mangler og vind MasterCard & Valuta kampagne Sparekassen har lavet en ny puslespils aktivitet i år, som udspringer i profilkampagnen med brikkerne. Det er et puslespil med 70 brikker, som kan bruges i konkurrencer om at finde den manglende brik. Aktiviteten har med stor fornøjelse været brugt til byfester og løbsarrangementer m.m. Rådgiverne får her en god mulighed for at få en snak med kunderne om vores sponsorstøttekampagne og hvad vi ellers står for. I sommerperioden kører sparekassen en MasterCard og Valuta kampagne, hvor vi igen informerer kunderne om, at de skal huske at bestille valuta i god tid og at MasterCard Guld er et godt supplement til det blå EU sygesikringskort. MasterCard Guld har mange fordele og udover at være et betalingskort med en rentefri kredit på op til 42 dage, har kortet tilknyttet en rejseforsikring, som dækker overalt i verden - bl.a. sygdom og hjemtransport, flyforsinkelser, forsinket bagage og afbestilling. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 5

6 LEDELSESBERETNING Halvåret der gik Overblik Resultatet for halvåret er et overskud før skat på 25 mio. kr., hvilket efter omstændighederne er acceptabelt med landbrugets udfordringer in mente. Netto renteindtægter er faldet med 28 mio. kr. i forhold til 1. halvår Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at udlån er faldet med 11,4 pct. det seneste år samt faldende gennemsnitlige rentesatser på både udlån og indlån. Faldet i netto renteindtægter opvejes dog delvist af øgede gebyrindtægter. Nettorente- og gebyrindtægter er kun ca. 13 mio. kr. mindre end opnået i 1. halvår Netto rente- og gebyrindtægter 1. halvår Netto rente- og gebyrindtægter 2. halvår / Adm. omk. mv. 1. halvår Adm. omk. mv. 2. halvår Nedskrivningerne beløber sig til 137 mio. kr., hvilket er over det forventede, men 23 mio. kr. mindre end i 1. halvår Hovedparten af nedskrivningerne kan henføres til eksponeringer indenfor landbrug. I forhold til ultimo 2014 er egenkapitalen steget med ca. 7 mio. kr. til ca mio. kr., primært som følge af resultatet for halvåret og udbetaling af renter til garanter. Sparekassen har nu kunder mod ultimo Den ombrudte resultatopgørelse viser sparekassens primære indtjening i forhold til de øvrige poster, der indgår i periodens resultat. Ombrudt resultatopgørelse 30/ kr. 30/ kr. Netto renteindtægter Gebyrer og udbytteindtægter Netto rente- og gebyrindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskr. på immaterielle og materielle aktiver Primær indtjening Kursregulering Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender Andre poster Resultat før skat Skat Periodens resultat Nøgletal 30/ pct. 30/ pct. Kapitalprocent 13,8 13,2 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 134,4 183,7 Summen af store eksponeringer 0,0 10,1 Halvårets nedskrivningsprocent 1,0 1,1 Resultatopgørelsen Den primære indtjening, jf. den ombrudte resultatopgørelse, udgør 121 mio. kr., og er faldet i forhold til 2014, hvor den var 153 mio. kr. Indtjeningen har ikke levet op til forventningerne, bl.a. som følge af et stadigt lavt aktivitetsniveau. Mio. kr. 30/ / / / / Netto rente- og gebyrindtægter Index Udgifter til personale og adm Index Netto rente- og gebyrindtægter er faldet med 13 mio. kr. (3,4 pct.) i forhold til 30/6 2014, mens udgifterne til personale og administration er steget med 21 mio. kr. (9,5 pct.). En del af stigningen til personale og administration skyldes en midlertidig stigning i ITudgifterne i forbindelse med skift af IT platform. Nedskrivningerne er i 1. halvår 2015 fortsat på et for højt niveau og beløber sig til ca. 137 mio. kr. Nedskrivninger uddybes i afsnittet vedrørende nedskrivninger og korrektivkonto på side 9 og afsnittet vedrørende nedskrivninger på side 30. Balancen s balance udgør pr. 30. juni mio. kr. mod mio. kr. pr. 31. december 2014, hvilket er et fald på 2,1 pct. Nedbringelsen af balancen skyldes et stadigt lavt aktivitetsniveau hos kunderne. Kapitalprocenten er opgjort til 13,8 og solvensbehovet til 10,8 pct. pr. 30. juni Der er således en overdækning på 3 pct. point. I afsnittet om kapital på side 8, er der en prognose for overdækningen indtil udgangen af Udlånssiden er reduceret med 3,5 pct. fra mio. kr. ultimo 2014 til mio. kr. pr. 30. juni Udviklingen på udlånssiden er ikke tilfredsstillende, men en konsekvens af den stadigt lave samfundsmæssige aktivitet. Indlån er steget med 1,0 pct. fra mio. kr. ultimo 2014 til mio. kr. pr. 30. juni Udviklingen på indlånssiden er tilfredsstillende. Egenkapitalen er øget med ca. 7 mio. kr. i 1. halvår 2015 og udgør ca mio. kr. pr. 30. juni Sparekassens garantkapital er på 737 mio. kr., mod 864 mio. kr. ultimo Reduktionen udgør 127 mio. kr., og svarer stort set til overførslen fra garantkapital til vedtægtsmæssige reserver (under egenkapitalen) i forbindelse med vedtægtsændring i foråret Vi har garanter. Udviklingen i garantkapital og egenkapital kan ses på side 11. SIDE 6

7 LEDELSESBERETNING Sparekassens egentlige kernekapital (Core tier 1) er på 8,4 pct. og kernekapitalen (Tier 1) - før fradrag af for meget AT1 kapital til dækning af søjle 1- er på 11,7 pct. pr. 30. juni Likviditetsprocent Kernekapitalens andel af det samlede kapitalgrundlag udgør nu 85 pct ,4 156,1 171,6 148,2 131,6 Den likviditetsmæssige overdækning er på 134,4 pct., hvilket er tilfredsstillende. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. I arbejdes der løbende på forbedringer af metoder til indregning og måling heraf. Endvidere vil der være en vis usikkerhed knyttet til mulighederne for at udnytte sparekassens udskudte skatteaktiver. Der henvises til note 2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn for yderligere beskrivelse. Likviditet og kapital Balancen mellem ind- og udlån Sparekassen har i de seneste år gået efter balance mellem indog udlån. Pr. 30. juni 2015 udgør udlån til amortiseret kostpris mio. kr., og indlån inklusive indlån i puljeordninger udgør mio. kr. Der er mio. kr. mere i indlån end udlån, hvilket er positivt. Det har blandt andet muliggjort fuld indfrielse af udstedte obligationer med statsgaranti. At det er lykkedes at få et pænt indlånsoverskud, er et resultat af øget fokus og kundernes lyst til at spare op og mindre lyst til at låne. Balancen mellem ind- og udlån er vigtig for fremtiden, da det giver et mere robust forretningsgrundlag, når konjunkturerne vender igen. Likviditet Indfrielse af statsgarantirammen Ved fusionen med Sparekassen Farsø i 2012 fik forlænget statsgarantirammen via Finansiel Stabilitet for et beløb på op til mio. kr. Dette beløb er efterfølgende nedskrevet til mio. kr., der primo 2013 var udnyttet til at udstede egne obligationer, som kan benyttes til at belåne i Danmarks Nationalbank, og dermed tælles med i likviditetsprocenten. 2/3 af obligationsbeløbet var oprindeligt aftalt til at forfalde efter 3 år primo 2016, mens 1/3 var aftalt til at forfalde ultimo Den forlængede statsgarantiramme var nedskrevet til 426 mio. kr. ultimo På baggrund af en god likviditet og rentebesparelse har Den Jyske Sparekasse i januar 2015 førtidsindfriet de sidste 426 mio. kr., hvorefter statsgarantirammen er helt indfriet. Likviditetsprocenten Sparekassen har været i stand til at holde en likviditetsprocent på 134,4 pct. i forhold til 156,1 pct. ved ultimo 2014 på trods af ovennævnte indfrielse af udstedte obligationer med statsgaranti på 426 mio. kr / På likviditetsområdet implementeres i løbet af nogle år to nye nøgletal LCR og NSFR, som over tid vil erstatte den nuværende likviditetsprocent ( 152 i Lov om Finansiel Virksomhed) Liquidity Coverage Ratio (LCR) fra 2015 Fra oktober 2015 indføres LCR. LCR er et kortsigtet likviditetsmål, som skal sikre, at sparekassen har tilstrækkelig likviditet til at modstå et 30-dages likviditetsstress. LCR angiver den mængde likvide højkvalitetsaktiver, som sparekassen skal holde for at modgå det netto likviditetsafløb, som vil opleves under et intensivt, kortsigtet likviditetsstress. Den 10. oktober 2014 blev EU-kommissionens delegerede forordning vedtaget, hvoraf det fremgår, at LCR skal udgøre 60 pct. pr. 1. oktober 2015 stigende til 100 pct. pr. 1. januar Indtil da gælder de nuværende likviditetsregler. Det fremgår endvidere, at realkreditobligationer kan medregnes til niveau 1-aktiver med 70 pct. af likviditetsbufferen forudsat at udstedelsen af den pågældende obligationsserie er større end 3,7 mia. kr., hvilket vil gøre det nemmere at efterleve kravene. Pr udgør sparekassens LCR 185 pct., hvorfor vi allerede på nuværende tidspunkt opfylder lovens krav på 100 pct. ved fuld implementering. Net Stable Funding Ratio (NSFR) fra 2018 Tidligst fra 2018 indføres det andet nøgletal NSFR, som skal sikre, at sparekassens likviditetsprofil er passende stabil over en 1-årig tidshorisiont. Det er endnu ikke fastlagt i hvilken form, den skal indfases. Stabil funding i Tilsynsdiamanten er i realiteten en forsimplet udgave af Net Stable Funding Ratio, og her ligger vi sikkert indenfor grænseværdien (se afsnit Tilsynsdiamanten side 9). Internal Liquidity Adequacy Assessment Processes (ILAAP) fra 2015 Fra marts 2015 skulle alle pengeinstitutter med virkning for årsrapporten 2014 som noget nyt udarbejde en ILAAP (Internal Liquidity Adequacy Assessment Processes), omhandlende god likviditetsstyring og dokumentation herfor. ILAAP en er godkendt af bestyrelsen og indsendt til Finanstilsynet Efter ovennævnte førtidsindfrielse er s likviditetsprocent fortsat tilfredsstillende. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 7

8 LEDELSESBERETNING Kapital Kapitalkrav Sparekassen udarbejder løbende kapitalplaner for den kommende kapitalsammensætning. Planerne forelægges bestyrelsen minimum en gang årligt og med løbende opfølgning. s kapitalplan for Opgørelse af kapitalgrundlag (1000kr.) 30/ / / / Egenkapital Fradrag: Immaterielle aktiver Resultat 1. halvår Forsigtighedsfradrag Ramme til indfrielse af garantkapital Udbytte (renter - garantkapital) Kredit- og finansieringsinstitutter (ikke væsentlige) Core tier 1 - egentlig kernekapital Hybrid kernekapital Fradrag: Overgangsregel Kredit- og finansieringsinstitutter (ikke væsentlige) Tier Supperende kapital Fradrag: Nedtrapning (fra 5 år før udløb) Kredit- og finansieringsinstitutter (ikke væsentlige) Kapitalgrundlag Samlet risikoeksponering Core tier 1 i pct. 8,4% 8,5% 8,9% 9,4% Tier 1 efter fradrag af for meget AT 1 kapital til dækning af søjle I - i procent 10,3% 10,4% 10,8% 11,3% Kapitalpct. (solvenspct.) 13,8% 13,8% 14,1% 14,3% Individuel solvensbehov 10,8% 10,7% 10,7% 10,7% Kapitalbevaringsbuffer 0,0% 0,0% 0,6% 1,3% Kontracyklisk kapitalbuffer 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Kapitaloverdækning 3,0% 3,1% 2,7% 2,4% I tabellen ovenfor ses sparekassens kapitalplan frem til udgangen af Opstillingen er baseret på reglerne i kapitalkravsforordningen - CRR. Kapitalbevaringsbufferen (som er implementeret i dansk lovgivning på baggrund af kapitalkravsdirektivet - CRD IV) vil udgøre 2,5 pct., når den er fuldt indfaset i I 2015 er den fastsatte sats 0 pct., mens den i 2016 og 2017 er henholdsvis 0,625 pct. og 1,25 pct. Den kontracykliske kapitalbuffer (som er implementeret i dansk lovgivning på baggrund af kapitalkravsdirektivet - CRD IV) indfases fra 2015 og kan når den er fuldt indfaset i 2019 fastsættes op til 2,5 pct. Den kontracykliske buffersats fastsættes af Erhvervs- og vækstministeren under hensyntagen til bl.a. kreditcyklussen, risiciene som følge af overdreven udlånsvækst og særlige forhold i den nationale økonomi. Ved udarbejdelsen af kapitalplanen er det forudsat, at kravet er 0 i 2015, 2016 og 2017, da det ikke vurderes, at væksten vil have et omfang, som gør det nødvendigt at foretage en opbremsning. Den hybride kernekapital består af statslig hybrid kernekapital på ca. 375 mio. kr. inkl. indregnet kursstep-up på ca. 34 mio. kr. og yderligere hybrid kernekapital på 2 gange 50 mio. kr. Den statslige hybride kernekapital kan efter de nye regler ikke medregnes i kapitalgrundlaget efter Herudover er en af posterne på 50 mio. kr. omfattet af overgangsregel i CRR og kan ikke medregnes efter I 2015 er der indregnet et fradrag på 15 mio. kr. på posten, som følge af overgangsreglen. Den supplerende kapital på 300 mio. kr. har udløb i 2022 og kapitalen nedtrappes ved indregning i kapitalgrundlaget fra 5 år før udløb i henhold til reglerne i CRR. Der er derfor indregnet et fradrag på tkr. i Pr. 30. juni 2015 er kapitalprocenten opgjort til 13,8 og solvensbehovet er opgjort til 10,8 pct. Der er hermed en overdækning på 3 pct. point. Dette svarer i beløb til ca. 395 mio. kr. I forhold til lovkravet på 8 pct. en overdækning på 768 mio. kr. Sparekassen er således forsvarligt kapitaliseret og lever til fulde op til lovens krav. Det er imidlertid bestyrelsens målsætning, at sparekassen skal kapitaliseres endnu bedre i de kommende år. Dette med baggrund i de nye kapitalregler og ønsket om en stærkere kapitalbase, når konjunkturerne vender. Følgende instrumenter kan i prioriteret rækkefølge bringes i anvendelse for at opnå den ønskede overdækning: I form af overskud I form af salg af sektoraktier I form af optagelse af kapital med rette egenskaber der overholder såvel CRD IV/CRR regelsættet som 8+ solvensmodelkravene De viste instrumenter kan bringes i anvendelse isoleret set hver for sig eller mere sandsynligt som en kombination heraf. Sparekassen har i mange år - som alternativ til at etablere selskaber deltaget aktivt i opbygningen og køb af fælles infrastruktur for finansielle selskaber. Vi har således en betydelig beholdning af aktier i de pågældende selskaber. Den bogførte værdi af sparekassens aktier i disse selskaber overstiger 10 pct. af sparekassens egentlige kernekapital før fradrag vedr. nævnte aktier, hvorved den overskydende del skal fratrækkes i kapitalgrundlaget. Fradraget pr. 30. juni 2015 er ca. 87 mio. kr., svarende til 0,7 pct. af de risikovægtede poster, som ikke indgår i solvensoverdækningen. SIDE 8

9 LEDELSESBERETNING Tilsynsdiamanten Sparekassen overholder alle tilsynsdiamantens pejlemærker, jf. tabellen nedenfor. De 5 nøgletal Finanstilsynets pejlemærke Den Jyske Sparekasse Overholdt Summen af store eksponeringer max. 125% 125 0,0 a Udlånsvækst max. 20% 20-3,5 a Ejendomseksponering max. 25% 25 16,0 a Likviditetsoverdækning min. 50% ,4 a Stabil funding max. 1* 1 0,64 a * Udlån/arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid under 1 år. Arbejdende kapital består af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital, heri medregnes lån i Nationalbanken med restløbetid over 1 år. Nedskrivninger og korrektivkonto Sparekassen har igennem de senere år foretaget store nedskrivninger. Den negative økonomiske udvikling indenfor brancher, hvor sparekassen har betydelige eksponeringer, samt nye nedskrivningsregler og tilpasning til Finanstilsynets metoder, er en del af forklaringen på de store nedskrivninger. Nye produkter Prioritetslån I sommeren 2015 introducerede sparekassen et nyt Prioritetslån, hvor den årlige rente er meget lav. Der er ingen krav om, hvordan kunderne skal anvende pengene fra lånet. Så der er mulighed for at indfri eksisterende lån eller anden gæld, modernisere eller bygge til boligen, forældrekøb, rejser osv. Der kan lånes op til 45 pct. ved sommerhuse og op til 60 pct. ved helårsboliger af ejendommens værdi. Dermed får vores boligkunder med friværdi adgang til likviditet, og udover et gebyr for oprettelsen, betales der først for denne adgang, når der trækkes på kontoen. Garantmøder I april måned afholdt sparekassen 6 garantmøder, hvor knap garanter sørgede for en god og positiv stemning. Traditionen tro berettede formanden Sejer Mortensen om årets gang. Ordførende direktør Claus E. Petersen gennemgik regnskabstallene for 2014, samt fortalte om forventningerne for Garanterne havde igen i år mulighed for at indsende spørgsmål til ordførende direktør Claus E. Petersen, som indenfor tidsrammen, bevarede flest mulige spørgsmål på garantmøderne / halvår 2. halvår Endelige tab af nedskrivninger Garantmøderne blev rundet af med enten spændende foredragsholdere eller iørefaldende musikalske indslag, så der var noget for enhver smag. I år var der mulighed for at høre Chris MacDonald i Vejle og Skals, TV-lægen Peter Qvortrup Geisling i Farsø, Peter Ingemann i Løgumkloster, Tørfisk i Ikast og Michael Falch i Grindsted. De årlige garantmøder er en mulighed for ansigt til ansigt at sige tak til garanterne for opbakningen til sparekassen. Deres engagement udgør en vigtig del af sparekassens rygrad og fundament. I ovenstående figur vises udviklingen over en årrække for nedskrivninger og de endelige tab. Figuren viser tydeligt, at nedskrivninger ikke er lig med tab. Selvom tabene i første halvår 2015 er højere end nedskrivningerne, udgør tabet set over perioden i gennemsnit 55,2 pct. På korrektivkontoen er der opbygget en samlet nedskrivningssaldo på mio. kr. inklusive hensættelser til tab på garantier m.m. på 20 mio. kr. Denne saldo er en buffer for fremtidige forventede tab. Hertil kommer nedskrivninger på overtagne eksponeringer (dagsværdireguleringer) i forbindelse med fusionerne med Sparekassen Farsø, Spar Salling Sparekasse og Sparekassen i Skals på 341 mio. kr. Sidstnævnte må ikke regnskabsmæssigt vises som en del af korrektivkontoen. Tillægges beløbet, vil den samlede korrektivkonto være på ca. 2,0 mia. kr. Med fremgang i samfundet kan der være mulighed for at en del af de nuværende nedskrivninger (og dagsværdireguleringer) ikke udløser tab og derved kan indtægtsføres over tid i sparekassens regnskab. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 9

10 LEDELSESBERETNING Medarbejdere 2015 har betydet store forandringer for s medarbejdere. Migreringen fra én datacentral til en anden i april måned har betydet IT-mæssige udfordringer særligt for de, der har arbejdet på samme IT-platform i mange år. Optakten til migreringen har været anskueliggjort ved cykeltemaet Tour de BEC, som har visualiseret det etapeløb, med små og store stigninger, som alle sparekassens medarbejdere har skullet igennem ved overgangen til nyt IT-system. Der har været indlagt træningslejre, træningsopgaver og forfriskninger så alle var klar til en ny hverdag med en ny IT-platform personificeret i etapen L Alpe d Huez. Opfølgning på forventninger til 1. halvår 2015 og forventninger til 2. halvår 2015 Resultatet før skat på ca. 25 mio. kr. for 1. halvår 2015 er ca. 34 mio. kr. mindre end budgetteret/forventet. Væsentlige forklaringer herpå er, at den primære indtjening er mindre end forventet og at nedskrivningerne er større end forventet, mens der på positiv siden er opnået større kursgevinster end forventet og et større resultat af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder end forventet. For 2. halvår 2015 forventes et beskedent positivt resultat. Nedskrivningerne er budgetteret til 1,25 pct. af bruttoudlån og garantier (på årsbasis). L Alpe d Huez-etapen har været lang og hård - startende med første dag med nyt IT-system. Indlæringskurven har været stejl, og sparekassens medarbejdere har gjort en enorm indsats for at lære det nye system at kende. Og der tegner sig nu et billede af, vi i samlet flok nærmer os målstregen. Tidligere års fokus på uddannelse af sparekassens medarbejdere i filialleddet er i 2015 blevet videreført i kompetenceafklaringsforløbet Bolig, Investering og Pension. Via gentagelse af kompetenceafklaringen hvert år sikrer vi, at s medarbejdere er rustet til at rådgive sparekassens kunder både nu og i fremtiden. Faktaboks om sparekassens medarbejdere Aldersfordeling 0-30 år = 9,73% år = 16,06% år = 24,43% år = 36,88% 61 - = 12,90% 0-30 år = 9,38% år = 15,78% år = 23,88% år = 36,46% 61 - = 14,50% Anciennitet i gennemsnit 13,4 år 13,6 år Kønsfordeling Mænd = 41,9% Kvinder = 58,1% Mænd = 42,5% Kvinder = 57,5% Gennemsnitsalder 48,8 år 48,7 år Antal medarbejdere omregnet til fuldtidsansatte 453,6 452,2 Uddannelsesdag i gennemsnit 2,02 2,3 Kønsfordeling for ledelsen i sparekassen Mænd = 80,9% Kvinder = 19,1% Mænd = 82,1% Kvinder = 17,9% SIDE 10

11 LEDELSESBERETNING Udvikling i sparekassens hovedtal Udvikling i indlån og udlån (mio. kr.) Garantkapital (mio. kr.) / / / / Indlån Udlån / / / / / / Udlån er faldet fra mio. kr. pr. 30. juni 2014 til mio. pr. 30. juni Indlån er faldet fra mio. kr. pr. 30. juni 2014 til mio. pr. 30. juni Egenkapital (mio. kr.) Garantkapitalen er som følge af vedtægtsændring reduceret. 127 mio. kr. er overført til vedtægtsmæssige reserver under sparekassens egenkapital. Garantkapitalen udgør 737 mio. kr. pr. 30. juni 2015, heraf udgør uopsigelig garantkapital som besiddes af uafhængige fonde 127 mio. kr. Der er pr. 14. august 2013 indført garantbørs, se mere på Kunder - heraf garanter / / / / / / / / / / Egenkapitalen er pr. 30. juni 2015 faldet med 11,8 pct. i forhold til 30. juni Egenkapitalen udgjorde mio. kr. pr. 30. juni 2014 og udgør mio. kr. pr. 30. juni Sparekassens kundeantal udgør pr. 30. juni , hvilket er et fald i forhold til 30. juni Heri er indeholdt garanter pr. 30. juni 2015 mod på samme tid i HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 11

12 LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. januar juni 2015 for koncernen og. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og halvårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 2015 samt af resultatet af koncernens og sparekassens aktiviteter for perioden 1. januar 30. juni væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og sparekassen kan påvirkes af. Halvårsrapporten har hverken været underlagt revision eller review. Grindsted, den 27. august 2015 Direktion Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og sparekassens aktiviteter og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de Claus E. Petersen ordførende direktør Otto Feierskov direktør Bestyrelse Sejer Mortensen Jakob Plum Lauridsen Bent Grøn Andersen Anette Hundebøll Bjerregaard Karsten Westergård Hansen Knud-Ove Hansen Stine Aare Jensen Ib Kristensen Preben Nørgaard Larsen Steen Louie Bjarne L. Petersen Bjarne Toftlund Søren Øgaard SIDE 12

13 RESULTATOPGØRELSE Koncernen Note kr kr kr kr. 4 Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat af aktiviteter under afvikling Resultat før skat Skat Periodens resultat Totalindkomstopgørelse Periodens resultat Anden totalindkomst Ændring i værdien af pensionsforpligtelser Skat af ændring i pensionsforpligtelser Ændring i værdien af swap - fremtidige betalingsstrømme Skat af ændring i værdien af swap Periodens totalindkomst HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 13

14 BALANCE PR Note Aktiver: Koncernen kr kr kr kr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier m.v Kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Aktiver tilknyttet puljeordninger Immaterielle aktiver Grunde og bygninger i alt Investeringsejendomme Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter Aktiver i alt Koncernen Passiver: kr kr kr kr. Gæld Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Indlån i puljeordninger Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Midlertidigt overtagne forpligtelser Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt Hensatte forpligtelser Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelser til tab på garantier Andre hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Efterstillede kapitalindskud 17 Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Garantkapital Opskrivningshenlæggelser Andre reserver Lovpligtige reserver Vedtægtsmæssige reserver Overført overskud eller underskud Renter til garanter Egenkapital i alt Passiver i alt Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser og risikostyring. SIDE 14

15 EGENKAPITALOPGØRELSE PR Koncernen kr kr kr kr. Garantkapital Primo Kapitaludvidelse Kapitalnedskrivning Overført til vedtægtsmæssige reserver Ultimo heraf garantkapital Finansiel Stabilitet Opskrivningshenlæggelser Primo Ultimo Andre reserver Lovpligtige reserver Primo nettoopskrivning efter indre værdi Tilgang nettoopskrivning efter indre værdis metode Afgang nettoopskrivning efter indre værdis metode Ultimo Vedtægtsmæssige reserver Primo Tilgang Ultimo Øvrige reserver Primo Anden afgang Ultimo Overført resultat Primo Anden totalindkomst Kapitalbevægelse i datterselskab - regulering af swap Kapitalbevægelse ændring pensionsforpligtelser Periodens resultat korrigeret for bevægelser i lovpligtige og øvrige reserver Ultimo Foreslået renter til garanter Primo Udbetalt udbytte Rest udbytte overført til overført resultat (rente til garanter) Foreslået udbytte (rente til garanter) Ultimo Egenkapital i alt Primo Kapitaludvidelse Kapitalnedskrivning Overført fra garantkapital til vedtægtsmæssige reserver Anden totalindkomst Kapitalbevægelse ændring pensionsforpligtelser Kapitalbevægelse i datterselskab - regulering af swap Tilgang nettoopskrivning efter indre værdis metode Afgang nettoopskrivning efter indre værdis metode Tilgang vedtægtsmæssige reserver fra garantkapital Afgang øvrige reserver Periodens resultat korrigeret for bevægelser i lovpligtige og øvrige reserver Udbetalt udbytte (Renter til garanter) Rest udbytte (Renter til garanter) Foreslået udbytte (Renter til garanter) Ultimo HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 15

16 KAPITALFORHOLD OG SOLVENS Koncernen kr kr kr kr. Kapitalprocent i alt 13,8 13,9 13,6 13,7 Kernekapitalprocent 11,7 11,9 11,6 11,7 Egentlig kernekapitalprocent 8,4 8,6 8,4 8,5 Kapitalopgørelse Egenkapital * * Opskrivningshenlæggelse Immaterielle aktiver Nettoramme til indløsning af garantkapital Forsigtighedsfradrag Foreslået udbytte (Renter til garanter) Fradrag kredit- og finansieringsinstitutter Egentlig kernekapital (Core tier 1) Hybrid kernekapital Fradrag hybrid kernekapital Fradrag kredit- og finansieringsinstitutter Kernekapital (Tier 1) Supplerende kapital Fradrag kredit- og finansieringsinstitutter Kapitalgrundlag Den samlede risikoeksponering Kreditrisiko Markedsrisiko Operationelle risiko Kreditværdijusteringsrisiko (CVA) Den samlede risikoeksponering * Egenkapital er medtaget uden indregning af halvårets resultat. SIDE 16

17 Note 1 NOTER Væsentlig anvendt regnskabspraksis Halvårsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Halvårsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste kr. Halvårsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis, som blev anvendt i årsrapporten Ved udarbejdelse af halvårsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsentation, indregning og måling af instituttets aktiver og forpligtelser. Halvårsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reglerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste regnskabsmæssige vurderinger, skøn og usikkerheder fremgår af note 2. Vi har valgt at præsentere den anvendte regnskabspraksis som har særlig betydning for regnskabsaflæggelsen for i denne note. Præsentationen af den øvrige anvendte regnskabspraksis fremgår af note 24. Fastlæggelse af dagsværdi Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter. Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt marked for, fastsættes til noterede kurser på balancedagen. For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt marked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare aktuelle markedsdata. Regnskabsmæssig sikring Sparekassen anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til amortiseret kostpris, mens afledte finansielle derivater (sikringsinstrumenterne) måles til dagsværdi. I sparekassen er sikringsforholdet etableret på porteføljeniveau for udlån samt indlån. Effektiviteten måles løbende. Udlån Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager samt leasingaktiver (tilgodehavender) i finansiel leasing, hvor sparekassen/koncernen er leasinggiver. Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles efter første indregning til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v., og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Individuelle nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. For individuelle nedskrivninger anses objektiv indikation som indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, (f.eks. insolvens eller en særdeles truende konjunkturmæssig udvikling), ved låntagers kontraktbrud (f.eks. manglende betaling af renter eller afdrag eller overtræk uden forudgående aftale herom), når låntager har fået lempet lånevilkår pga. økonomiske problemer (f.eks. henstand med ydelser, reduktion eller nulstilling af rente eller akkordering) eller ved sandsynliggjort konkurs eller rekonstruktion.. Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på eksponeringen. Sikkerheder optages til realisationsværdi inden for 6 måneder og betalingsstrømme fra indtjening og af afvikling tilbagediskonteres med den gennemsnitlige rente på eksponeringen. Alle erhvervseksponeringer over 0,25 mio. kr. revurderes individuelt minimum én gang årligt. Herudover gennemgår sparekassen kvartalsvis alle eksponeringer over 25 mio. kr. på individuel basis. Eksponeringer, hvor objektive indikationer viser, at der foreligger en risiko for tab udover det normale, vurderes individuelt hvert kvartal. Øvrige eksponeringer vurderes gruppevis. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, hvor erhvervskunderne er opdelt efter branche. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet, hvorvidt modelestimaterne afspejler kreditrisikoen for sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. De tilpassede estimater er yderligere korrigeret for at tage højde for det ændrede konjunkturforløb. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne det enkelte udlåns aktuelle tabsrisiko med udlånets oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode, fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Obligationer Obligationer og pantebreve, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres til noterede kurser på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien. Hvis markedet for en eller flere obligationer eller pantebreve er illikvidt, eller hvis der ikke findes en offentligt anerkendt pris, fastsætter sparekassen dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker. Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter, henvisning til andre tilsvarende instrumenter, analyser af tilbagediskonterede pengestrømme samt andre modeller baseret på observerbare markedsdata. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 17

18 Note 1 2 NOTER Aktier Posten omfatter aktier, der handles på aktive markeder samt aktier i unoterede selskaber, herunder selskaber som sparekassen ejer i fællesskab med andre pengeinstitutter. Aktier, der handles på aktive markeder, måles til noterede kurser på balancedagen. Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende eller alternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det omfang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dagsværdien efter almindeligt anerkendte principper, der bygger på markedsbaserede parametre. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændringer indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster, bortset fra i tilfælde, hvor der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af fremtidige betalingsstrømme. I disse tilfælde indregnes den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, i anden total indkomst. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder Halvårsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for årsregnskabet, er følgende: Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor der er væsentlige skøn og dermed usikkerhed forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Såfremt det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggelsen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og forventede dividendeudbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn. For skøn over sikkerheder i noterede og unoterede værdipapirer henvises til senere omtale. Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist udlejede erhvervsejendomme eller boligejendomme er afkastkrav en af de væsentligste forudsætninger, som sparekassen anvender. Værdien af ejendomme fastsættes på grundlag af en vurdering af det afkastkrav, som en investor forventes at ville stille til en ejendom i den pågældende kategori. Afkastkravet på disse ejendomme ligger pt. i al væsentlighed i intervallet 5,25 pct. til 13,0 pct.. Afkastkravets størrelse afhænger bl.a. af geografi, beliggenhed i det pågældende område, ejendommens anvendelsesmuligheder (erhverv/beboelse), vedligeholdelsesstand samt eventuel genudlejning og dermed niveauet for tomgang mv. I de foretagne nedskrivningstest forudsættes ejendomme at blive solgt indenfor 6 måneder. Som følge af de nuværende og seneste års konjunkturusikkerheder, er værdiansættelsen af sikkerhederne i sparekassens eksponeringer fortsat forbundet med usikkerhed og sikkerhederne i erhvervsejendomme er i høj grad påvirket af de aktuelle skøn over afkastkrav i ejendomsmarkedet. Der har de senere år været behov for større nedskrivninger på sparekassens landbrugseksponeringer. En afgørende faktor for nedskrivninger på landbrugseksponeringer er værdien af landbrugsjorden. I de foretagne nedskrivningsberegninger for de landbrugseksponeringer, hvor der er vurderet at være objektiv indikation for værdiforringelse er der maksimalt anvendt en hektar pris på t.kr. De foretagne nedskrivninger er forbundet med betydelige skøn, foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og den økonomiske afmatning som krisen har medført, bevirker en større usikkerhed ved måling af eksponeringerne. Regnskabspraksis baseres på de IFRS forenelige regler i regnskabsbekendtgørelsen, hvor det i væsentlig omfang er ledelsens intention med hensyn til eksponeringen, der styrer udarbejdelse af betalingsrækker, herunder tidshorisonten. Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig. I foråret 2012 er der til regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter indført et bilag 10, der indeholder en beskrivelse af hvornår en eksponering er i objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) samt en beskrivelse af værdiansættelse af sparekassens sikkerheder. Ved konstatering af OIV og værdiansættelse af sparekassens sikkerheder, i henhold til bilag 10, er dette forbundet med væsentlige skøn. Når en eksponering kommer i OIV betyder dette, medmindre sparekassen har fuld sikkerhedsmæssig dækning for eksponeringen, at der skal nedskrives på eksponeringen. Da der kan være forskellige vurderinger og skøn i forbindelse med konstatering af OIV og værdiansættelse af sparekassens sikkerheder, bl.a. fra Finanstilsynets side, og disse skøn kan afvige fra ledelsens skøn, kan dette medføre yderligere nedskrivninger. Gruppevise nedskrivninger er fortsat behæftet med en vis usikkerhed, da sparekassen kun har et begrænset historisk datagrundlag som udgangspunkt for beregningerne og det har således været nødvendigt at supplere modellens beregninger med ledelsesmæssige skøn. Sparekassen har indregnet et skatteaktiv på ca. 4 mio. kr. og i koncernen er der indregnet et skatteaktiv på ca. 46 mio. kr. ultimo juni De indregnede skatteaktiver kan henføres til midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Herudover har sparekassen skatteaktiver, som ikke er indregnet i balancen. Disse skatteaktiver udgør ca. 100 mio. kr. (beregnet ved en skattesats på 22 pct.) og er baseret på fremførbare skattemæssige underskud samt midlertidige forskelle i øvrigt. Der vil altid være en vis form for usikkerhed i forudsætningerne og dermed også en vis form for usikkerhed i de budgetterede resultater, der danner grundlag for vurdering af mulighederne for at udnytte de balanceførte skatteaktiver indenfor en kortere årrække. Denne usikkerhed knytter sig specielt til de kommende års nedskrivninger på kunder. Det er en forudsætning for udnyttelse af skatteaktivet på ca. 46 mio. kr., at kreditrisiciene ikke medfører væsentlig større nedskrivninger end det sparekassen forventer/ budgetterer for at kunne udnytte skatteaktivet. SIDE 18

19 NOTER Note 2 De ledelsesmæssige skøn relaterer sig herudover især til: Hensættelser til tab på garantier, hvor der er væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at der skal betales på den afgivne garanti. Noterede værdipapirer indgår i betalingsrækken til børs kurs, men der kan være usikkerhed i det omfang, der er tale om markeder med lav omsætning. Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Midlertidigt overtagne aktiver, hvor der er væsentlige skøn forbundet med fastlæggelsen af salgsværdien og tidspunktet for salg af de overtagne aktiver. Investeringsejendomme og domicilejendomme, hvor der er væsentlige skøn forbundet med fastlæggelse af et forrentningskrav til afhændelse inden for en 6 måneders periode med salgsbestræbelser. En generel stigning i forrentningskravet på 0,5 pct. medfører en samlet reduktion i ejendommenes værdi, der ikke overstiger 20 mio. kr. Kapitaloverdækning har jf. ledelsesberetningen side 8, en kapitaloverdækning på 3 pct. pr , hvilket er under det af bestyrelsens fastsatte strategiske mål på 4 pct. Den fremtidige udvikling i kapital og solvensbehov afhænger af en række forhold, som ikke alle ligger inden for sparekassens kontrol. Væsentlig uforudsete ændringer i lovgivning eller i Finanstilsynets fortolkning af praksis for vurdering af det nødvendige solvensbehov kan imidlertid medføre, at sparekassens overdækning mindskes. De væsentligste forhold til realisering af ledelsens handlingsplan vurderes at være realisering af sparekassens indtjening i 2. halvår 2015 og fremover, herunder at kreditrisiciene ikke medfører større nedskrivninger end de i budgetterne anførte. har i de seneste år foretaget store nedskrivninger med deraf følgende kapitalreservationer. Behovet for nedskrivninger og kapitalreservationer forventes at falde markant fremover i forhold til , selvom behovet fortsat vurderes til at være på et forhøjet niveau. Sparekassen har budgetteret med en nedskrivningsprocent på 1,25 pct. på årsbasis af samlede udlån og garantier i 2. halvår 2015 og frem, hvilket er væsentligt under niveauet for de senere år. De seneste år har dog været præget af en række atypiske hændelser herunder principændringer. En direkte sammenligning er derfor ikke rimelig, samtidig er det vores opfattelse, at vi er inde i et mere positivt konjunkturforløb, og at væksten vil bidrage til en reduktion i den samlede driftsbelastning fremover. Med baggrund i de allerede foretagne nedskrivninger og kapitalreservationer, handlingsplaner til udvidelse af kapitaloverdækningen, samt en forventning om positiv indtjening i 2. halvår 2015 og frem, er det ledelsens forventning, at s kapital er tilstrækkelig til sparekassens nuværende forretningsomfang. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 19

20 NOTER Note 3 Hovedtal for Resultatopgørelsen i sammendrag kr kr kr kr kr. Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisioner (netto) Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer, tilknyttede virksomheder m.v Administrationsomkostninger m.v Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat før skat Skat Periodens resultat Balancen i sammendrag kr kr kr kr kr. Aktiver Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Beholdning af værdipapirer Immaterielle aktiver Materielle aktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån Udstedte obligationer Øvrige passiver Hensatte forpligtelser Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Passiver i alt Eventualforpligtelser kr kr kr kr kr. Garantier Andre forpligtende aftaler Eventualforpligtelser i alt SIDE 20

21 NOTER Note 3 Nøgletal for Kapital og kernekapital Kapitalprocent 13,8 13,2 12,6 14,2 16,1 Kernekapitalprocent 11,7 11,9 11,5 12,5 14,9 Indtjening Halvårets egenkapitalforrentning før skat 2,0 4,2-6,0 6,7-2,9 Halvårets egenkapitalforrentning efter skat 1,9 3,4-4,6 5,2-2,0 Indtjening pr. omkostningskrone 1,08 1,14 0,81 1,33 0,85 Markedsrisici Renterisiko 0,4 0,3 0,8-1,7-1,5 Valutaposition 0,9 1,3 1,4 1,2 0,6 Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Likviditet Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån 89,0 95,6 102,5 100,5 110,6 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 134,4 183,7 166,6 110,2 127,8 Kreditrisici Summen af store engagementer 0,0 10,1 21,5 10,4 42,7 Akkumuleret nedskrivningsprocent.. 12,1 10,1 8,7 5,4 5,4 Halvårets nedskrivningsprocent 1,0 1,1 1,6 0,8 1,2 Halvårets udlånsvækst -3,5-4,9-2,9 39,4 2,3 Udlån i forhold til egenkapital 7,6 7,6 7,8 7,1 5,2 Afkastningsgrad.. 0,2 0,3-0,4 0,5-0,3 Andre nøgletal Antal medarbejdere (gns. antal omregnet til heltidsbeskæftigede) 453,6 448,3 478,9 383,0 332,1 HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 21

22 NOTER Note 3 Hovedtal for koncernen Resultatopgørelsen i sammendrag kr kr kr kr kr. Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisioner (netto) Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer, tilknyttede virksomheder m.v Administrationsomkostninger m.v Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat før skat Skat Periodens resultat Balancen i sammendrag kr kr kr kr kr. Aktiver Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Beholdning af værdipapirer Immaterielle aktiver Materielle aktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån Udstedte obligationer Øvrige passiver Hensatte forpligtelser Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Passiver i alt Eventualforpligtelser kr kr kr kr kr. Garantier Andre forpligtende aftaler Eventualforpligtelser i alt SIDE 22

23 NOTER Note 3 Nøgletal for koncernen Kapital og kernekapital Kapitalprocent 13,6 13,0 12,5 13,8 16,0 Kernekapitalprocent 11,6 11,7 11,3 12,2 14,8 Indtjening Halvårets egenkapitalforrentning før skat 2,2 4,2-6,0 6,7-2,9 Halvårets egenkapitalforrentning efter skat 1,9 3,4-4,6 5,2-2,0 Indtjening pr. omkostningskrone 1,07 1,14 0,60 1,33 0,85 Markedsrisici Renterisiko 0,9 0,8-1,3-1,2-1,3 Valutaposition 0,9 1,6 1,7 1,2 0,9 Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Likviditet Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 134,0 182,9 165,4 109,8 127,5 Kreditrisici Summen af store engagementer 0,0 10,1 21,6 10,4 42,6 Akkumuleret nedskrivningsprocent... 12,2 10,2 8,8 5,6 5,6 Halvårets nedskrivningsprocent 1,0 1,1 1,6 0,8 1,3 Halvårets udlånsvækst -3,5-3,9-2,7 38,9 2,2 Udlån i forhold til egenkapital 7,7 7,6 7,7 7,1 5,2 Afkastningsgrad. 0,2 0,3-0,4 0,5-0,3 Andre nøgletal Antal medarbejdere (gns. antal omregnet til heltidsbeskæftigede) 462,6 457,2 486,9 387,9 334,1 HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 23

24 NOTER Note Koncernen kr kr kr kr. 4 Renteindtægter Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender Obligationer Afledte finansielle instrumenter - rentekontrakter Øvrige Renteindtægter i alt Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Udstedte obligationer Efterstillet kapitalindskud Afledte finansielle instrumenter - rentekontrakter Øvrige Renteudgifter i alt Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner Gebyrer og provisionsindtægter i alt Kursreguleringer Udlån og tilgodehavender til dagsværdi Obligationer Aktier m.v Valuta Valuta-, rente-, aktie-, råvare-, og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter Aktiver tilknyttet puljeordninger Indlån i puljeordninger Øvrige forpligtelser Kursreguleringer i alt SIDE 24

25 NOTER Note Koncernen kr kr kr kr. 8 Udgifter til personale og administration Personaleudgifter Lønninger Pensioner Udgifter til social sikring Personaleudgifter i alt Lønninger og vederlag til direktion og bestyrelse Direktion Lønninger og pension Bestyrelse Vederlag Lønninger og vederlag til direktion og bestyrelse i alt Øvrige administrationsudgifter Øvrige administrationsudgifter i alt Udgifter til personale og administration i alt Antal beskæftigede Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede 453,6 448,3 462,6 457,2 9 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. Nedskrivninger i halvåret Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Værdiregulering af midlertidigt overtagne aktiver Endelig tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet Indgået på tidligere afskrevne fordringer Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. i alt Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder i alt HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 25

26 NOTER Note Koncernen Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris kr kr kr kr. Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger primo Nedskrivninger i perioden Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Andre bevægelser Endelig tabt tidligere nedskrevet Nedskrivninger ultimo Gruppevise nedskrivninger Nedskrivninger primo Nedskrivninger i perioden Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Andre bevægelser Nedskrivninger ultimo Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender i alt Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Bruttoudlån Gebyramortisering Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris i alt halvår Kapitalandele i associerede virksomheder Hjemsted Ejerandel % Egenkapital Resultat kr kr. Amanah Kredit A/S Vesthimmerland 50,0% Aktivitet: Finansieringsvirksomhed Spar Pantebrevsinvest A/S Vesthimmerland 50,0% Aktivitet: Finansieringsvirksomhed Farsø Erhvervspark A/S Vesthimmerland 37,7% Aktivitet: Opførelse og udlejning af ejendomme Vækstcenter Vesthimmerland ApS Vesthimmerland 32,6% negativ * 0 ** Aktivitet: Udlejning af ejendom Selskabet af , Vrå ApS Hjørring 23,0% negativ * negativ Aktivitet: Udlån til investering i grunde og bygninger til videresalg Thise Udviklingsselskab ApS Skive 30,8% 607 negativ Aktivitet: Ejendomsudlejning Junget Udviklingsselskab ApS Skive 34,9% 848 negativ Aktivitet: Ejendomsudlejning HN Invest Tyskland I A/S Odense 33,3% ** -510 ** Aktivitet: Holdingselskab samt udøve udlånsvirksomhed til ejendomsinv. EgnsInvest Tyske Ejendomme A/S Horsens 20,0% Aktivitet: Anden udlejning af boliger EgnsINVEST Holding A/S Horsens 22,7% ** Aktivitet: Ikke-finansielt holdingsselskab Egenkapital og resultat i selskaberne er baseret på den senest foreliggende årsrapport, bortset fra Amanah Kredit A/S og Spar Pantebrevsinvest A/S som er baseret på regnskab pr I egenkapitalen for HN Invest Tyskland I A/S er indregnet kapitalforhøjelse i 1. halvår *Associerede virksomheder med negativ egenkapital er indregnet til 0. **Resultatet og/eller egenkapitalen svarer ikke til selskabets resultat og/eller egenkapital ifølge årsrapport 2014, men viser grundlaget for indregningen i sparekasssens regnskab. EgnsINVEST Holding A/S er først blevet et associeret selskab i løbet af 1. halvår SIDE 26

27 NOTER Note halvår Kapitalandele i associerede virksomheder Hjemsted Ejerandel % Egenkapital Resultat kr kr. Associerede virksomheder i koncernen Farsø Erhvervspark A/S Vesthimmerland 37,7% Aktivitet: Opførelse og udlejning af ejendomme Vækstcenter Vesthimmerland ApS Vesthimmerland 32,6% negativ * 0 ** Aktivitet: Udlejning af ejendom Selskabet af , Vrå ApS Hjørring 23,0% negativ * negativ Aktivitet: Udlån til investering i grunde og bygninger til videresalg Thise Udviklingsselskab ApS Skive 30,8% 607 negativ Aktivitet: Ejendomsudlejning Junget Udviklingsselskab ApS Skive 34,9% 848 negativ Aktivitet: Ejendomsudlejning HN Invest Tyskland I A/S Odense 33,3% ** -510 ** Aktivitet: Holdingselskab samt udøve udlånsvirksomhed til ejendomsinv. EgnsInvest Tyske Ejendomme A/S Horsens 20,0% Aktivitet: Anden udlejning af boliger EgnsINVEST Holding A/S Horsens 22,7% ** Aktivitet: Ikke-finansielt holdingsselskab Egenkapital og resultat i selskaberne er baseret på den senest foreliggende årsrapport. *Associerede virksomheder med negativ egenkapital er indregnet til 0. **Resultatet og/eller egenkapitalen svarer ikke til selskabets resultat og/eller egenkapital ifølge årsrapport 2014, men viser grundlaget for indregningen i sparekasssens regnskab. EgnsINVEST Holding A/S er først blevet et associeret selskab i løbet af 1. halvår halvår Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Hjemsted Ejerandel % Egenkapital Resultat kr kr. DJS Leasing A/S Billund 100,0% Aktivitet: Investerings- og finansieringsvirksomhed DJS Erhvervsinvest A/S Billund 100,0% Aktivitet: Opførelse og udlejning af ejendomme Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S Vesthimmerland 100,0% Aktivitet: Finansieringsvirksomhed Koncernen kr kr kr kr. 14 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Medarbejderobligationer, januar mio. kr. variabel rente 1,295%, juni Udstedte obligationer til amortiseret kostpris i alt Hensættelser til tab på garantier Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger primo Nedskrivninger i perioden Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Endelig tabt tidligere nedskrevet Nedskrivninger ultimo Garantier Brutto garantier Nedskrivninger på garantidebitorer Garantier i alt Andre hensatte forpligtelser Nedskrivninger på andre poster med kreditrisiko Nedskrivninger primo Nedskrivninger i perioden Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Nedskrivninger ultimo HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 27

28 NOTER Note Koncernen kr kr kr kr. 17 Efterstillede kapitalindskud 300 mio. kr. fast rente 9,46%, marts Hybrid kernekapital: 250 mio. kr. fast rente 10,86%, løbetid uendelig mio. kr. fast rente 10,93%, løbetid uendelig mio. kr. fast rente 6,24%, løbetid uendelig mio. kr. fast rente 11,46%, løbetid uendelig Efterstillede kapitalindskud i alt Lånene på i alt 741 mio. kr. er optaget som supplerende kapital. Lånene er i tilfælde af konkurs eller likvidation efterstillet al anden efterstillet gæld. Ved opgørelse af kapitalgrundlaget i forbindelse med opgørelsen af solvensen medregnes de efterstillede kapitalindskud. Det ene lån på 50 mio.kr. modregnes et fradrag på 15 mio.kr. Lånene indregnes fratrukket omkostninger. De efterstillede kapitalindskud kan efter godkendelse fra Finanstilsynet førtidsindfries fra 5 år før det anførte forfaldstidspunkt. Hybrid kernekapital nom. 341 mio. kr. har uendelig løbetid, men en step-up klausul på 10 % ( t.kr.) er indregnet. For ansvarlig lånekapital nom. 300 mio. kr., hybrid kernekapital nom 250 mio. kr. og nom 91 mio. kr. og hybrid kernekapital nom. 50 mio.kr. fast rente 6,24 % gælder, at kapitalbeviserne kan nedskrives, hvis egenkapitalen er tabt og garantkapitalen er nedskrevet til nul. Det er dog en betingelse herfor, at sparekassen enten tilføres ny kapital, således at kapitalkravet er opfyldt, eller ophører uden tab for ikke-efterstillede kreditorer. For hybrid kernekapital nom. 50 mio. kr. fast rente 11,46 % gælder, at kapitalbeviserne skal nedskrives hvis solvensprocenten falder under sparekassens solvensbehov. Endvidere kan nedskrivning ske, når kernekapitalprocenten ekskl. hybrid kernekapital falder til under 5,125 %. 18 Eventualforpligtelser Garantier m.v. Finansgarantier Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier Øvrige garantier Garantier i alt Sparekassens IT-drift varetages af BEC. Forpligtelsen overfor BEC er beregnet til ca. 124 mio. kr. Sparekassen har i forbindelse med overgangen til BEC i 2015 erlagt et kapitalindskud (depositum) på 35 mio. kr. Det er aftalt at sparekassens indskud over en periode skal øges til et normalt niveau, som for sparekassens vedkommende kan beregnes til ca. 113 mio. kr. Den første større regulering forventes at ske i 2016, hvorefter det samlede indskud forventes at udgøre ca. 55 mio. kr. Herefter forventes reguleringer i 2020 og 2021 (bortset fra evt. mindre reguleringer i de mellemliggende år), således at det samlede indskud ved udgangen af 2020 udgør ca. 90 mio. kr. og ved udgangen af 2021 udgør ca. 113 mio. kr. Sparekassens huslejeforpligtelser andrager ca. 11,7 mio. kr. Pantsætning/sikkerhedsstillelse Sparekassen har deponeret obligationer hos Nationalbanken i forbindelse med lån, clearing og afvikling m.v. for i alt 500 mio. kr. I lighed med øvrige danske institutter hæfter for tab hos Indskydergarantifonden. Seneste opgørelse af s andel af sektorens indeståelse over for Indskydergarantifonden udgør 1,31 %. Som følge af de forretningsmæssige aktiviteter er part i forskellige retssager og tvister. vurderer risikoen i hvert enkelt tilfælde, og nødvendige hensættelser bogføres under hensatte forpligtelser. forventer ikke, at sådanne tvister får væsentlig indvirkning på den finansielle stilling. I forlængelse af, at sparekassen har opsagt samarbejdet med en samarbejdspartner, er der opstået tvivl om, hvordan og hvornår sparekassen kan afhænde en aktiebesiddelse hos samarbejdspartneren. Sparekassen har sammen med to andre aktionærer anlagt sag om, at en ændring af vedtægterne i 2014 ikke kunne vedtages uden samtykke fra de tre udtrædende aktionærer. er administrationsselskab i en dansk sambeskatning. Sparekassen hæfter derfor i henhold til selskabsskattelovens regler herom fra og med regnskabsåret 2013 for indkomstskatter mv. for de sambeskattede selskaber og fra og med 1. juli 2012 ligeledes for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytte for disse selskaber. 19 Andre forpligtelser Øvrige forpligtelser Andre forpligtelser i alt Posten indeholder medarbejderkrav i forbindelse med afskedigelse m.m., resthæftelse vedrørende kommanditselskab, forpligtelse vedrørende forsikringssamarbejde, mulig forpligtelse ved retssag samt forpligtelse i forbindelse med opførelse af idræts- og kulturcenter i Grindsted by. 20 Nærtstående parter Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår. Nærtstående parter omfatter koncernens direktion, bestyrelse, tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder. Nærtstående parter med bestemmende indflydelse over koncernen har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på koncernen. Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret I 1. halvår 2015 har der ikke været usædvanlige transaktioner med nærtstående parter. 21 Filialer og dattervirksomheder fordelt på lande opererer ikke i udlandet og har ingen filialer og dattervirksomheder i udlandet. SIDE 28

29 Note 22 NOTER Finansielle risici, politikker og mål for styringen af finansielle risici I dette afsnit gennemgås sparekassens risikoområde i hovedtræk. En mere detaljeret gennemgang af risikostyringen kan findes i risikorapporten på Risikoorganisation Bestyrelsen Bestyrelsen fastlægger den overordnede forretningsmodel, politikker og retningslinjer for sparekassens risikostyring. Samtidig er det bestyrelsens opgave at overvåge de risici, som virksomheden er eksponeret overfor. Bestyrelsen har afholdt 6 ordinære møder i 1. halvår af Risiko- og revisionsudvalget Risiko- og revisionsudvalgets opgaver består i at overvåge og identificere de forretningsmæssige risici i samt i at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og de finansielle oplysninger mv. i årsrapport, halvårsrapport og anden væsentlig finansiel rapportering. Samtidig skal udvalget vurdere om gældende lovgivning, standarder og andre krav til rapporteringen bliver overholdt. Gennem året overvåger risiko- og revisionsudvalget udviklingen indenfor de væsentligste risikoområder og overholdelsen af de fastlagte politikker. Herudover gennemgår og vurderer risiko- og revisionsudvalget de interne kontrolprocedurer samt ledelsens retningslinjer herfor og overvågning heraf. Udvalget giver anbefalinger til bestyrelsen med henblik på at optimere den interne kontrol og risikostyring. Risiko- og revisionsudvalget har ikke selvstændig beslutningskompetence, men refererer til bestyrelsen. Direktionen Bestyrelsen har delegeret det daglige ansvar til direktionen, der skal implementere bestyrelsens beslutninger i sparekassen Investeringskomiteen Investeringskomiteen fastlægger den overordnede fondsdisponering og de dermed forbundne risici. Komiteen agerer indenfor rammerne af direktionens instrukser og de af bestyrelsen afstukne retningslinjer. Bestyrelse Fastlægger virksomhedens overordnede forretningsmodel, politikker/instrukser og overvåger risici Risiko- og revisionsudvalg Assisterer bestyrelsen med at sikre en uafhængig og objektiv overvågning vedrørende regnskabsprocessen, intern kontrol, de forretningsmæssige risici og risikosystemer samt lovpligtig revision Investeringskomite Overordnet markedsog likviditetsstyring Direktion Leder og styrer virksomheden ud fra bestyrelsens bemyndigelse og lovgivningen Compliance Vurderer og kontrollerer at lovgivningen og interne regler følges Likviditetsafdeling Operationaliserer politikker, instrukser og guidelines på området Risiko Vurderer og kontrollerer at risikostyringen sker på betryggende vis Kreditkomite Fastlægger kreditpolitik og grænser Kreditafdeling Operationaliserer politikker, instrukser og guidelines på området Kundeansvarlige enheder Udfører, kontrollerer og overvåger (i eget område) ud fra givne politikker, instrukser og guidelines Compliancefunktionen Compliancefunktionen er et værktøj for bestyrelsen og direktionen. Funktionen skal sørge for, at har metoder og procedurer, der er egnede til at opdage og mindske sparekassens risici for omdømmetab, væsentlige økonomiske tab til både Sparekassen og dennes kunder, samt undgå at sparekassen pålægges sanktioner, som følge af manglende overholdelse af lovgivning, interne regler mv. Compliancefunktionen gælder for alle sparekassens forretningsområder. Risikofunktionen Risikofunktionen sikrer, at risikostyringen sker på betryggende vis, hvilket indebærer, at funktionen vurderer og har overblik over, hvilke risici sparekassen har, samt om der er sammenhæng mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og reelle risici. Kreditkomiteen Kreditkomiteen har ansvaret for styring af sparekassens kreditrisici. Komiteen indstiller kreditpolitikken til godkendelse i bestyrelsen og godkender forretningsgange indenfor nogle overordnede områder. Komiteen drøfter løbende udviklingen i alle væsentlige eksponeringer med vægt på risikoeksponeringer, nye eksponeringer og eksponeringer, der udvides væsentligt. Komiteen orienteres via controllerrapporter om kreditbonitet og -styring. Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder opererer indenfor de givne instrukser, politikker og guidelines. Intern/ekstern revision Intern revision har sammen med den valgte eksterne revisor ansvaret for, at revisionen af foretages i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og vedtægter. På den måde opnår sparekassen en objektiv, uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af sparekassens kontroller og kvaliteten heri. Herunder reviderer intern revision, at ledelsens forskrifter om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgangene og bliver efterlevet. Intern revision refererer til bestyrelsen, som har godkendt funktionsbeskrivelsen for intern revision. Risikotyper er som pengeinstitut eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisici Markedsrisici Operationelle risici Øvrige risici Kreditrisici De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisici. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger indenfor de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. Kreditrisici defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af enkeltes kunders manglende evne eller vilje til at overholde indgåede betalingsaftaler. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 29

30 Note 22 NOTER Kreditrisici påtages ud fra en kreditpolitik fastlagt med følgende mål: at der skal være et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det opnåede afkast at tab skal være på et acceptabelt niveau i forhold til sammenlignelige danske pengeinstitutter at årets tab skal kunne rummes inden for årets driftsresultat at sparekassen ikke ønsker eksponeringer, der overstiger 10 pct. af kapitalgrundlaget at summen af eksponeringer, der udgør mere end 5 pct. af kapitalgrundlaget ikke må komme over 150 pct. af kapitalgrundlaget og summen af eksponeringer, der udgør mere end 2 pct. af kapitalgrundlaget ikke må komme over 300 pct. af kapitalgrundlaget I forbindelse med kreditgivningen tilstræbes den højest opnåelige sikkerhedsmæssige afdækning af eksponeringerne. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt af bestyrelse og ledelse. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til ledelsen er centralt forankret i kreditafdelingen. Risikoklassificering har udviklet modeller til klassificering af erhvervs- og privatkunder. Formålet er at følge de økonomiske forhold hos kunden og identificere eventuelle problemområder tidligst muligt, for derved, sammen med kunden, at komme udfordringer i forkøbet. Sparekassens udlån og garantier er fordelt med 67 pct. til erhvervskunder og 33 pct. til privatkunder. Erhvervseksponeringer For så vidt angår erhvervskunder lægger sparekassen vægt på, at kundens forretningskoncept er bæredygtigt, og at kunden besidder den fornødne kompetence. Er det ikke tilfældet, vil erhvervskundens økonomiske fundament være truet og kunden risikerer at gå konkurs. I disse situationer risikerer sparekassen et tab, hvorfor sparekassens vurdering af såvel det økonomiske som det forretningsmæssige fundament for den enkelte virksomhed er væsentlig både for kunden og sparekassen. Sparekassen anvender et risikoklassifikationssystem for erhvervskunder, som placerer kunderne i 6 risikoklasser. Klasse 1 til 2 har normal kreditrisiko. Klasse 3 har enten normal eller middel kreditrisiko afhængig af kundens konsolidering. Klasse 4 har middel risiko mens klasse 5 - observationseksponeringer - er til eksponeringer med forøget kreditrisiko. Klasse 6 er til eksponeringer med objektiv indikation for værdiforringelse. Eksponeringer defineres i tabellerne som udlån til amortiseret kostpris, udlån til dagsværdi og garantier. Eksponeringer med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) er bruttoeksponeringer, hvorpå en andel er nedskrevet. Erhvervseksponeringer Beløb i mio. kr. Relativ fordeling i pct. Normal risiko % Middel kreditrisiko % Forøget kreditrisiko % Eksponering med nedskrivninger % I alt % Private eksponeringer Sparekassen anvender en adfærdsscoremodel (CreditScore) til opdeling af privatkunderne. Modellen bygger på en række faktorer omkring privatkunders forhold og udvikling i kontosammensætning og anvendelse. Høj creditscore er normalt udtryk for en tilfredsstillende kreditkvalitet. Private eksponeringer Beløb i mio. kr. Relativ fordeling i pct. Høj creditscore % Middel creditscore % Lav creditscore 104 2% Ingen score* 209 5% Forøget kreditrisiko 377 8% Eksponering med nedskrivninger % I alt % *) Nye kunder samt kunder med en ny låneeksponering bliver ikke kreditscoret i 6 mdr. og indgår i modellen under Ingen score. Som følge af overgangen til ny datacentral i april er scoringen af kunderne forsinket hvilket medfører en stigning i ingen score og usikkerhed i øvrige fordelinger. Eksponeringer, hvor der foreligger objektiv indikation af, at værdien er forringet og hvor disse forhold har indflydelse på de forventede, pålideligt målbare betalinger, nedskrives individuelt. Nedskrivningen svarer til forskellen mellem eksponeringens regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af eventuelle sikkerheder, dividendeforventning og vurderet betalingsevne. Eksponeringer, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation af, at værdien er forringet, indgår i en porteføljemæssig vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov. En porteføljemæssig vurdering foretages for grupper af eksponeringer, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet og løbende tilpasses af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Sparekassen samarbejder med Totalkredit (private beboelsesejendomme og sommerhuse), DLR Kredit (landbrug og erhverv) og Nykredit (erhverv) omkring realkreditbelåning. Sparekassen modtager provision fra Totalkredit, DLR Kredit og Nykredit for formidling af lån og påtager sig samtidig en risiko, såfremt Totalkredit eller DLR Kredit får tab på de formidlede lån. Tabene modregnes efter en vedtaget formel i provisionsudbetalingen og kan aldrig overstige den provision, som tilkommer sparekassen. Nedskrivninger Fordelingen af s udlån og garantier på brancher fremgår af nedenstående tabel. I forhold til gennemsnittet af den danske pengeinstitutsektor kan en relativt større andel af sparekassens udlån og garantier henføres til Landbrug, jagt, skovbrug, fiskeri og Fast ejendom, mens har en lavere andel af udlån og garantier, som kan henføres til Finansiering og forsikring. Endelig har sparekassen en mindre eksponering mod Industri og råstofudvinding end gennemsnittet. For så vidt angår nedskrivningerne er der nedskrevet væsentligt mere på erhvervskunder end på privatkunderne. I nedenstående tabel bliver fordelingen af nedskrivningerne i forhold til brancher belyst, og her fremgår det, at 8,0 pct. af privatkundeeksponeringen nedskrives, mens tilsvarende procent for erhverv udgør 14,1 pct.. Sparekassens største enkeltbranche er landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri med en andel på 22,1 pct.. Sparekassens bestyrelse har fokus på branchen og en målsætning om at udlån og garantier til branchen ikke må overstige 22,5 pct.. Målt på nedskrivninger på landbrug mv. i absolutte tal (569 mio. kr.) er tallet stort, men set i forhold til totaludlånet er billedet mere nuanceret. Nedskriv- SIDE 30

31 Note 22 NOTER ningsprocenten på landbrug kan medio 2015 opgøres til 18,5 pct. og landbrug er dermed den branche, der medfører størst nedskrivningsomfang. Akkumulerede nedskrivninger pr Branche Eksponering (mio. kr.) Nedskr. (mio.kr.) Nedskr. i pct. Offentlige myndigheder 3 0 0,0% Landbrug, jagt, skovbrug, fiskeri ,5% Industri og råstofudvinding ,6% Energiforsyning ,6% Bygge- og anlæg ,0% Handel ,9% Transport, hoteller og restauranter ,3% Information og kommunikation ,2% Finansiering og forsikring ,6% Fast ejendom ,0% Øvrige erhverv ,2% Private ,0% I alt ,1% Landbrug har i kraft af sit markedsområde i mange år haft en stor andel af kunder inden for landbrugserhvervet. Det giver en stor erfaring og betyder, at vores rådgivere har en stor ekspertise til at servicere landmænd, både hvad angår nye projekter eller i forbindelse med kritiske forløb, hvor der er brug for hjælp til styring. Vi nedskriver på en landbrugseksponering, såfremt et landbrug har negativt driftsresultat og spinkel/negativ egenkapital baseret på en rimelig vurdering af jord og produktionsapparat. Nedskrivninger beregnes i en model, hvor jorden indgår til værdier tilkendegivet af Finanstilsynet og produktionsapparatet til en værdi beregnet med udgangspunkt i anlæggets alder. Kravene til den enkelte landmand har været stigende de seneste år. Det er effektivitet og produktion, der er i centrum i sammenspil med en god bundlinje. De landmænd, der har været gode til at afdække risikoen, er også de landmænd, som har klaret sig godt gennem krisen. Afdækning af risiko bliver derfor et væsentligt element også i fremtiden. Landbrugsporteføljen er sammensat af mælkeproduktion 50 pct., svineproduktion 22 pct., planteavl og skovbrug 15 pct. og øvrige 13 pct.. Den økonomiske situation for mælkeproducenterne har fra at være fornuftig i 2014 udviklet sig negativt fra slutningen af 2014 og denne udvikling er desværre fortsat ind i 2015 med faldende mælkepriser og dermed en forværret situation for mange mælkeproducenter med høj gæld. Bortfald af mælkekvoter har for nogen givet mulighed for større produktion, men det kan ikke opveje påvirkningen fra mælkepriserne. Der er desværre ingen tegn på, at mælkepriserne i 2016 vil blive forbedret i væsentlig omfang. Det hjælper så heller ikke, at vejret i 2015 påvirker udsigten til høsten af majs, der næppe vil få en høj kvalitet og udbytte. Den økonomiske situation indebærer, at nogle producenter giver op og sætter ejendommen til salg. Udbuddet af mælkeproduktionsejendomme er stort og omsætningen begrænset, hvilket påvirker priserne på ejendomme i negativ retning. Også svineavlerne er økonomisk trængt bliver et vanskeligt år med lave afregningspriser. Også for svineavlerne er udsigten for 2016 ikke væsentligt bedre end Kornhøsten ser umiddelbart tilfredsstillende ud, men det kan ikke kompensere for priserne på svinekød. Aktuelt ser det ud til, at priser og afsætning af minkskind har stabiliseret sig på et niveau, der giver avlerne en fornuftig indtjening. For planteavlerne er udsigten mere uensartet. Det ser umiddelbart ud til, at planteavlerne må forvente uændrede afsætningspriser. Markedsrisici Markedsrisici (dvs. risikoen for, at markedsværdien af aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene) vedrører rente-, valuta- og aktiepositioner og påvirkes af såvel generelle som specifikke markedsbevægelser. Det er den grundlæggende politik, at markedsrisiciene skal holdes på et lavt niveau. Ledelsen har for hver markedsrisikotype fastlagt konkrete risikorammer, som ikke må overskrides. Udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med andre kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Renterisikoen (dvs. det teoretiske tab, sparekassen vil lide ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint) på de fastforrentede eksponeringer androg ved halvåret ,4 pct. af kernekapitalen. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Hovedvalutaen er danske kroner, men der er også indgået forretninger i fremmed mønt. Væsentlige valutapositioner afdækkes som hovedregel løbende med modgående forretninger, mens kundernes valutaforretninger altid afdækkes 1:1, så sparekassen på den måde undgår valutarisikoen. Det er således kun i beskedent omfang, at sparekassen er disponeret for udsving i valutakurser. Sparekassen ønsker ikke at påtage sig væsentlige valutarisici, og sparekassen reducerer dermed løbende valutapositioner i udenlandske valutaer. Sparekassens politik er at fastholde en lav valutarisiko. Den daglige styring af markedsrisici foretages af likviditetsafdelingen. Afdækningsstrategier bliver dagligt styret af likviditetschefen, mens der foretages uafhængig stikprøvekontrol heraf i økonomiog regnskabsafdelingen. Den overordnede allokering mellem aktivklasser fastlægges af investeringskomiteen. Operationelle risici Der foretages en løbende rapportering til ledelsen af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici, dvs. risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser. Med baggrund i denne rapportering foretages der vurdering af, om forretningsgange m.v. skal justeres og forbedres med henblik på undgåelse af eller minimering af de operationelle risici. Øvrige risici Øvrige risici dækker blandt andet over strategiske risici, omdømmerisici, risici i relation til pengeinstituttets størrelse, ejendomsrisici, koncernrisici, likviditetsrisici, afviklingsrisici og kapitalfremskaffelse. s kapitalstyring skal sikre en effektiv kapitalanvendelse i forhold til sparekassens overordnede kapitalmål. Kapitalmålene er fastlagt af bestyrelsen under hensyntagen til, at der skal være tilstrækkelig kapital til at dække sparekassens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som sparekassen har eller ønsker at påtage sig. Med baggrund i de allerede foretagne nedskrivninger og kapitalreservationer m.m. samt en forventning om en positiv indtjening i 2015 og frem, er det ledelsens forventning, at s kapital er tilstrækkelig til sparekassens nuværende forretningsomfang. Væsentlige negative afvigelser i forhold til realisering af budgetter/ prognoser for de kommende år kan dog ændre herpå. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 31

32 Note 23 NOTER Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er, udover det i note 1 beskrevne, beskrevet nedenfor. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden halvårsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsperioden. Visse poster, herunder værdistigninger på domicilejendomme, indregnes dog i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelsen benævnt anden totalindkomst, jf. regnskabsbekendtgørelsens 79 stk. 2 Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen. Sparekassen anvender ikke reglerne om omklassificering af visse finansielle aktiver fra dagsværdien til amortiseret kostpris. Konsolidering Der foretages konsolidering af alle virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse - uanset om denne bygger på juridiske eller andre forhold. Virksomheder, hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem 20 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Associerede virksomheder, som udøver kredit- eller finansieringsvirksomhed, konsolideres i henhold til lov om finansiel virksomhed. Aktiver og forpligtelser i midlertidigt overtagne selskaber, hvori sparekassen har bestemmende indflydelse, indregnes i koncernregnskabet i en særskilt post på henholdsvis aktivsiden (aktiver i midlertidig besiddelse) og passivsiden (midlertidig overtagne forpligtelser) i koncernregnskabets balance. Konsolideringsprincipper Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for og dens dattervirksomheder samt associerede selskaber, der konsolideres (forholdsmæssig andel). Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter samt fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med modervirksomhedens regnskabspraksis. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der konsolideres, udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes / de konsoliderede associerede virksomheders nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet henholdsvis stiftelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet, henholdsvis afviklingstidspunktet. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den erhvervede kapitalandel og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle aktiver og nedskrives, hvis der opstår værdiforringelse. Negative forskelsbeløb mellem kostprisen og dagsværdien af identificerbare nettoaktiver indregnes under andre driftsindtægter i resultatopgørelsen som badwill. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af kapitalandele Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder / konsoliderede associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiverne på afhændelses- henholdsvis afviklingstidspunktet, inklusive ikke nedskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser anskaffet i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, kursreguleres ikke. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner m.v. til sparekassens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser, indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Pensionsordninger Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger SIDE 32

33 Note 23 NOTER indbetales faste bidrag til en uafhængig pensionskasse. Sparekassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag. Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karakter i forhold til instituttets aktiviteter Andre driftsudgifter Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i forhold til instituttets aktiviteter, herunder bidrag til sektorløsninger. Skat Halvårets skat, som består af halvårets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til halvårets resultat, og under anden totalindkomst med den andel, der vedrører poster under anden totalindkomst. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Aktuelle skatteaktiver i sparekassen indeholder endvidere skattetilgodehavender hos datterselskaber (intern skatteafregning). Udskudt skat indregnes som udgangspunkt af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Af det samlede skatteaktiv i sparekassen på ca. 104 mio. kr., ultimo juni 2015, beregnet ved en skattesats på 22 pct.,, er der kun indregnet 4 mio. kr. i sparekassens balance. I koncernens balance er der indregnet 46 mio. kr. Der er indregnet en del af skatteværdien af de midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, mens der ikke er indregnet nogen værdi vedrørende de fremførbare skattemæssige underskud. Indregning af skatteaktivet i balancen er baseret på forventninger til de kommende år og at skatteaktivet skal kunne realiseres inden for en kortere årrække (3-5 år). Sparekassen er sambeskattet med alle danske virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse, bortset fra selskaber i midlertidig besiddelse. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). Balancen Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Tilgodehavender måles til dagsværdi. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder En associeret virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve betydelig, men ikke bestemmende indflydelse. En tilknyttet virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve bestemmende indflydelse. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. I resultatopgørelsen indregnes sparekassens andel af virksomhedernes resultat efter skat efter eliminering af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab med fradrag af af- og nedskrivninger på koncerngoodwill. Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode under lovpligtige reserver i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Nedskrivninger indregnes og fradrages i eventuelle positive lovpligtige reserver, så længe der er en reserve at modregne i. Koncerngoodwill opgøres som forskellen mellem kostprisen for kapitalandele og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser. Koncerngoodwill behandles efter samme praksis som anden goodwill. Immaterielle aktiver Værdi af kunderelationer måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivningsperioden er 6-7 år. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster, herunder ejendomme udlejet under operationelle leasingaftaler. Domicilejendomme er ejendomme, som sparekassen selv benytter til administration, filial eller øvrig servicevirksomhed. Ejendomme, som indeholder elementer af både domicil- og investeringsejendom, opdeles forholdsmæssigt, hvis andelene kan frasælges separat. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med principperne i bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Eksterne eksperter er ikke involveret i målingen af investerings- og domicilejendomme, bortset fra at der er indhentet vurdering fra ekstern ekspert i forbindelse med vurderingen af en investeringsejendom (skovejendom) i Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst, og overføres til posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst. I så fald indregnes værdifaldet i anden totalindkomst og overføres som en reduktion i Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 33

34 Note 23 NOTER Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider: It-udstyr og maskiner Inventar Biler Særlige installationer 3 år 3 år 3 år 5 år Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgsprisen og nytteværdien. Aktiver i midlertidig besiddelse Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter materielle aktiver overtaget i forbindelse med nødlidende engagementer. Aktiverne måles til det laveste beløb af den regnskabsmæssige værdi eller dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg. Aktiverne er kun midlertidigt i instituttets besiddelse og salg vurderes sandsynligt inden for kort tid. Der afskrives ikke på aktiver i midlertidig besiddelse. Aktiver og dertil tilknyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen. Eventuel værdiregulering af aktiver i midlertidig besiddelse indregnes i resultatopgørelsen under nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. Andre aktiver Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under andre aktivposter. Posten omfatter positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende rente og udbytte. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsperioder. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Indlån og anden gæld Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris. Udstedte obligationer Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egenbeholdning af egne udstedte obligationer. Andre passiver Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til under andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsperiodens afslutning, herunder skyldige renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en negativ værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forudmodtagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Efterstillet kapitalindskud Udstedelsen måles til amortiseret kostpris. Transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med udstedelsen, fradrages i den initiale dagsværdi, og vil således indgå i resultatopgørelsen under renteudgifter i takt med amortiseringen. Det maksimale kursstep up på 10 pct. på den statslige hybride kernekapital er indregnet fra den Øvrige finansielle forpligtelser Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Hensatte forpligtelser Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Forpligtelser vedrørende personale, herunder jubilæer, seniorgodtgørelser m.v. hensættes ud fra beregninger af personaledata over alder og anciennitet. Der foretages diskontering af forpligtelser, der forfalder mere end 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent. Garantier måles ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden. Egenkapital Opskrivningshenlæggelser omfatter opskrivning af sparekassens domicilejendomme efter indregning af udskudt skat. Opskrivningen opløses, når ejendommen nedskrives eller sælges. Andre reserver omfatter lovpligtige reserver, som indeholder opskrivningshenlæggelse på associerede virksomheder samt øvrige reserver. SIDE 34

35 NOTER Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom. Kapitalprocent (tidligere solvensprocent) Kapitalgrundlag x 100 Den samlede risikoeksponering Kernekapitalprocent Halvårets egenkapitalforrentning før skat Halvårets egenkapitalforrentning efter skat Indtjening pr. omkostningskrone Renterisiko Valutaposition Valutarisiko Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån Kernekapital x 100 Den samlede risikoeksponering Periodens resultat før skat x 100 Egenkapital (gns.) Periodens resultat efter skat x 100 Egenkapital (gns.) Indtægter Omkostninger (ekskl. skat) Renterisiko x 100 Kernekapital Valutaindikator 1 x 100 Kernekapital Valutaindikator 2 x 100 Kernekapital Udlån + nedskrivninger x 100 Indlån Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet Overskydende likviditet efter opfyldelse af FIL 152 (nr. 2) x % - lovkravet Summen af store eksponeringer Akkumuleret nedskrivningsprocent Halvårets nedskrivningsprocent Halvårets udlånsvækst Udlån i forhold til egenkapital Sum af store eksponeringer x 100 Kapitalgrundlag Akk. nedskrivninger x 100 Udlån + garantier + nedskrivninger Periodens nedskrivninger x 100 Udlån + garantier + nedskrivninger (Udlån ultimo - udlån primo) x 100 Udlån primo Udlån Egenkapital Halvårets afkastningsgrad Periodens resultat efter skat x 100 Aktiver i alt HALVÅRSRAPPORT 2015 Side 35

36 CVR nr Billund Kommune