16. årg.. nr. 3. August 2010

Transkript

1 16. årg.. nr. 3. August 2010

2 Diverse oplysninger Sognepræst Helle Brink Hestehavebakken 100 Træffes dagligt, undtagen mandag Tlf Mail: Sognepræst Anne Holten Mortensen Raklev Sognehus Tlf Mail: Kirkekontor: Kordegn Hanne Busch Raklev sogns Kirkekontor, Raklev Skillevej 1, Tlf.: Fax: Mail: Raklev kirke Kontoret er åbent mandag til fredag kl Torsdag tillige kl Alle henvendelser vedrørende fødselsanmeldelser, attester, navneændringer m.v. bedes rettet til kirkekontoret. Anmeldelse af barnedåb og vielser kan ligeledes rettes til kirkekontoret m.h.t. tidspunkter. Ved dødsfald rettes henvendelse til præsterne. Graver: Ulla Ellelonndal, Raklev Skillevej 1, Tlf.: Mobil: Organist: Niels Kosack Wakabayashi Tlf.: Mail: Kirketjener: Kaj Ladefoged Tlf Menighedsrådsformand: René Petersen Elledevej 55, 4400 Kalundborg Tlf Kirkeværge: Svend Erik Larsen Arbejde: Hjemme: Hjemmeside: BESTYRELSE: Formand: Henrik Hjorth Klintedalsvej 28, tlf Næstformand: Claus Blak Walther Dalsvinget 9 tlf.: gymnastik@raklev.dk Kasserer: Poul Erik Olsen Tranemosevej 15, tlf kasserer@raklev.dk Sekretær: Kurt Grinderslev Fru Ingesvej 20 Tlf sekretaer@raklev.dk AFDELINGSFORMÆND: Badminton: Kurt Kristensen Skovvej 9, tlf badminton@raklev.dk Gymnastik og folkedans: Claus Blak Walther Dalsvinget 9, tlf gymnastik@raklev.dk Fodbold: Morten Nielsen Lyngknuden, tlf fodbold@raklev.dk Håndbold: Mie Rysgaard Asser Rigsvej 5, tlf handbold@raklev.dk til hele bestyrelsen: bestyrelsen@raklev.dk Udenfor bestyrelse: Folkedans: Palle Petersen Ternevænget 8, tlf folkedans@raklev.dk Røsnæshallen, Elledevej 29, tlf hallen@raklev.dk REDAKTIONEN: Hans E, Hansen (redaktør) Lyngknuden 53, tlf RGI-kontoret Røsnæshallen Elledevej Kalundborg Tlf lokal 103 og 104 Telefax: kontor@raklev.dk. Hjemmeside: Åbningstider: Tirsdag kl Nyrupskolen Nyrupvej 99, 4400 Kalundborg Kontor: SFO1: SFO2: Hjemmeside: E-post: klbnyrupskolen@kalundborg.dk Skolebestyrelse: Forældrerepræsentanter: Ulrich Rasmussen Nobisvej 4, tlf.: Rakel Rubin Toftedalsvej 7, tlf.: Per Nielsen Røsnæsvej 109, tlf.: Martin Petersen Nyrup By 1, tlf.: Jesper Fabrin Anne Keller Rørstræde 4, tlf.: Thine Jensen Røsnæsvej 148 A, tlf.: Ledelsesrepræsentanter: John Saxild-Hansen, skoleleder Lisbeth Thaulow, viceskoleleder Medarbejderrepræsentanter: Elsebeth Henriksen Lisbeth Brøgger Hansen Elevrepræsentanter: Mads Stegman Mikkel Florentz Raklev Lokalhistoriske Forening og Arkiv Bent Erdmann Madsen, formand Lyngvangen 3, tlf.: bentjane@postkasse.net, Rud E. Larsen, næstformand Brandsbjerg 7, tlf.: Kate Hansen, kasserer Gl. Nyrupvej 76, tlf.: Inge Lise Nielsen Lerchenfeldvej 231, tlf.: Villy Hald, arkivleder Rævebakken 10, tlf.:

3 Raklev Skole Elledevej 57, 4400 Kalundborg Skolebestyrelse: Formand: Marie Neble Kallerupvej 106, tlf Næstformand: Søren Carlsen Elledevej 7, tlf: Dorte Slott Friis Gl. Raklev 10 Eva Forsberg Lavlandsvej 22 Tove Christensen Humlehaven 2 Preben Ahrngutt Magnussen Kirsebærlunden 5 Ledelse: Ebbe Glinsvad, skoleleder Kystvejen 70, tlf: Anja Olsen, viceinspektør Jeanett Jensen, sfo-leder Veddingevej 43, 4540 Fårevejle, tlf: Medarbejderrepræsentanter: Pia Ravnsbjerg Hansen Susanne Prenslev Kontakt i øvrigt: Pedel: Poul Jensen Klosterparkvej 8, 1. tv. tlf: Kontor: Fax: SFO: , Portal: Mail: kontor@raklevskole.dk KFUM Spejderne i Danmark, Raklev Gruppeformand: Benny Chordt Hansen, tlf Gruppeleder: René Bo Petersen, tlf Raklev skoles kulturcenter Arne Bang Pedersen, kasserer Højen 36, tlf Kirsten Pedersen Kim Gorm Hansen Jane Kyhnæb Lea Thorslund Villy Hald Ebbe Glinsvad Helle Milàn Nielsen Af indholdet: Raklev under besættelsen I maj var der et møde i Sognehuset om Raklev under besættelsen. Tormod Hansen havde gjort sig nogle tanker om denne urolige tid. Læs om det Side 4 Ghanesisk studiebesøg Den ghanesiske skoleinspektør Juliana har været på studiebesøg i Danmark og har bl.a. besøgt Raklev skole og Nyrupskolen. Hendes veninde, Pia Jensen fra Vollerup fortæller om denne spændende dame og hendes projekt Side 6 Besøg på Bjerg Også denne gang får vi en rejsebeskrivelse fra det hellige land. Inge og Valdemar Christensen fortæller om deres besøg på Nebo Bjerg Side 8 Raklev kirke Gudstjenester mm. Side 10 Seniorkirke Arrangementer i seniorkirken. Hør bl.a. om organisationen Verdens Børn, der støtter projekter i Indien Side 12 Orglet i kirken 25 år Orglet i Raklev kirke fylder 25 år. I den forbindelse bliver der afholdt nogle arrangementer. Læs om dem Side 15 En værdig død og et værdigt liv Debataften om det svære spørgsmål: Aktiv dødshjælp Side 20 Raklev skoles kulturcenter Arrangementer i Raklev skoles kulturcenter Side 21 RGI - Røsnæshallen Side 22 Sognets Oldtid Jens Nielsen kan bare blive ved og ved med at fortælle om sognets oldtid. Denne gang om Jættestuefolket Side 26 Fra Lokalhistorisk Arkiv Fra Lokalhistorisk Arkiv er emnet denne gang om Tjørnemarksgården, nu Strandbakken 117. Side 28 Nyrupskolen Side 30 Raklev skole Side 31 3

4 Raklev Sogn 5. maj 1945 Den 7. maj var der møde i Sognehuset, hvor emnet var besættelsestiden fra 1940 til Befrielsesdatoen, den 5. maj var 65 året for tyskernes kapitulation, og denne dato har for den ældre del af befolkningen stor betydning. For de fleste er denne dato blot en dato, man har hørt om, men for nogle står dagen for 65 år siden stadig frisk i erindringen. En af deltagerne i denne formiddags erindringsmøde var Tormod Hansen, som havde et lille indlæg om sin befrielsesdag, men han havde også nogle tanker omkring den store krig og de følger, den fik og omkring de følger, den ikke fik, måske på grund af tilfældighedernes spil. Tormod Hansen fortæller: Jeg vil begynde 5 6 dage før kapitulationen. Russerne nåede Berlin, men fortsatte mod Østersøen. Englænderne angreb fra Holland, også over mod Østersøen. 4 Hitler udnævnte Rigsadmiral Reider til sin efterfølger, hvorefter han begik selvmord. Reider udnævnte Storadmiral Dönitz til sin efterfølger og forsvandt. Derefter kapitulerede Dönitz til englænderne, ledet af feltmarskal Montgommery. Det var Danmarks store held. Hvis russerne havde nået at afskære Jylland, så havde de besat Danmark. Og hvad det havde betydet, kan vi jo gætte på. Vores store frygt var også, at Danmark skulle blive krigsskueplads, hvis tyskerne var blevet ved med at kæmpe. Det undgik vi, undtagen på Bornholm. Den tyske kommandant her, ville kun overgive sig til englænderne, og da det var russerne, der kom først til Bornholm, ville han ikke overgive sig. Så bombede russerne Rønne og Nexø to gange, med store ødelæggelser og mange sårede og døde bornholmere til følge. Englænderne skyndte sig at sende en officer derover, som tyskerne kunne overgive sig til, men russernes besættelse af Bornholm varede et helt år. 4. maj Jeg oplevede befrielsesaftenen temmelig uromantisk. Jeg sad og malkede, da frihedsbudskabet kom, for jeg var karl hjemme hos mine forældre. Jeg og min bror skiftedes til at være hjemme eller ude at tjene, som det hed. Min far var meget glad for køer. De skulle passes i alle ender og kanter, og dertil kom altså, at vi malkede de køer, der gav mest mælk, tre gange om dagen, og der var næsten altid tre fire stykker, som vi malkede om aftenen, efter vi havde spist. Vi hjalp hinanden, sådan at far gjorde det, hvis jeg skulle noget, og jeg gjorde det, hvis far skulle et eller andet. Den aften var far og mor gået hen og besøge nogle venner. Jeg havde en kusine, der var gift og boede i København. Hun og hendes lille dreng var kommet ud hos os den sidste del af krigen. Hendes mand var i Sverige, og så turde hun ikke være i København mere. Hun sad inde i stuen og hørte frihedsbudskabet i radioen, og kom så ud i stalden og fortalte det. Jeg var nødt til at malke færdig, selvom jeg pludselig syntes, det var træls. Men da jeg så var færdig i stalden, kunne vi glæde os, og det gjorde vi. Da mor og far kom hjem, fortsatte vi til efter midnat. I Kalundborg Men i Kalundborg skete en frygtelig ting. En ung mand blev skudt af tyskerne. Der blev festet helt vildt, og tyskerne blev vel bange. De boede på Grand Hotel, der hvor der nu er lægehus. Da folk så kom for tæt på, skød de, og en ung mand, søn af snedkermester Manniche, blev dræbt. Der var også et par tyske kanonbåde i havnen, og dem sejlede de hen, så de kunne skyde op i Skibbrogade. Så måtte folk jo se at komme væk. Dagen efter trådte våbenhvilen i kraft. Jeg kan ikke huske, om der kom nogle englændere den første dag, men i hvert fald holdt tyskerne sig nede på Grand. Og så dukkede alle frihedskæmperne op med det bekendte armbånd på, og våben i lange baner. De begyndte at arrestere dem, der havde været på den forkerte side, stikkere, og andre, der havde lavet noget for, og med tyskerne. Det så ikke kønt ud, men vi undgik de lange knives nat, og det var godt. Selvtægt var der meget lidt af.

5 Raklev Sogn Eftertanker De politiske partier holdt under krigen nogle møder for en sluttet kreds af betroede folk. En gang sidst under krigen havde min far været til et sådant møde. Hitler fortalte jo vidt og bredt om et hemmeligt våben, som han ville anvende, hvis det kom til at knibe. Mødet, far havde været til, var med magister Jens Rosenkjær, og han fortalte, at han havde snakket med en tysker, der havde sagt, at når Tyskland får atombomben, og hvis der blev kastet en oppe i Nordsjælland ved Birkerød, så ville Birkerød og hele Nordsjælland blive til en mudderpøl. I samme åndedræt havde Rosenkjær sagt: og manden har ret! Det gav os jo noget at tænke på. Tyskerne skulle bruge noget, der hed tungt vand, Det er vist noget med at hægte et ekstra brintmolekyle på atomerne. Og det fremstillede tyskerne oppe i Norge, i Telemarken, på en kvælstoffabrik, der var der. Norsk Hydro hed den. Dette tunge vand var afgørende for fremstillingen af atombomben. Men i sidste øjeblik sprængte norske sabotører i samarbejde med englændere værket i luften. Tyskerne havde lavet en hel masse tungt vand, som stod i jernbanevogne parat til at blive kørt til Tyskland. Men det blev sprængt i luften samme med fabrikken. Vi hørte om det i radioen fra England. Det var den største og mest afgørende sabotage, der blev udført under hele krigen. Man tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis det ikke var lykkedes. Når man så også tænker på, at det var tyske atomfysikere og danske Niels Bohr, der lavede atombomben for amerikanerne, bliver det hele ligesom sat i perspektiv. Så nær var vi ved afgrunden. Og så er det, at jeg somme tider har tænkt: Hvordan kunne vi vide, at tyskerne ville blive slået til sidst. Når vi nu havde set, hvordan de havde tromlet hele Europa og Nordafrika ned, hvordan kunne vi blive ved at tro, at det ville ende godt. Jeg ved det ikke, jeg var jo ikke så gammel, men jeg var aldrig i tvivl om, hvordan det ville ende. Der skete også ting under besættelsen, som jeg i bagklogsabens klare lys er kommet til at tænke på: Da tyskerne den 29. august 1943 afsatte regering og folketing, altså hele ledelsen af landet, skulle man have troet, og det troede tyskerne sikkert også, at der var blevet kaos. Men det blev der ikke, for alle departementscheferne regerede videre. Udstedte rationeringsmærker og. Ja, kort sagt ledede landet. Og da tyskerne så tog politiet den 19. september 1944, hvad skete der så? Man oprettede noget, man kaldte vagtværn. Det bestod af nogle mænd i deres bedste alder, og som man stolede på. De valgte nogle hjælpere, og på den måde holdt man ro og orden. Tømrermester Aage Jensen, Svenstrup, var en af dem, og han tog sin søn Kurt og mig til sine hjælpere. Det var jo nok skyld i, at jeg ikke kom med som frihedskæmper. Da jeg blev opfordret, var jeg langt inde i arbejdet i vagtværnet, og jeg mente ikke, at det var værd at blande tingene sammen. Desuden var Ib det hen på vinteren 1945, så på det tidspunkt var det jo ikke så vigtigt. Utrygheden forsvandt Men noget jeg husker så tydeligt var, at jeg altid følte en underlig utryghed. Den var der om morgenen og den var der om aftenen, kort sagt hele tiden under besættelsen. Jeg kunne ikke sige noget bestemt, jeg frygtede, men hele tiden var jeg bange for, hvad der skulle og kunne ske. Den følelse forsvandt den 5. maj 1945, Og derfor glemmer vi aldrig den oplevelse og den dag. Og derfor har vi altid lys i vinduerne den 4. maj om aftenen!! Tormod Hansen, Maj Høppner Murer- og Flisemand Tranemosevej Kalundborg Tlf Mobil Speciale flisearbejde samt alt indenfor reparationsarbejde KORDILGADE KALUNDBORG. TLF

6 Raklev Sogn Juliana Fra Ghana og alle hendes børn Historien om En 2 kvinders NGO Et skole projekt i det østlige Ghana Jeg hedder Pia og bor i Vollerup og jeg har lige haft besøg af min veninde Juliana fra Ghana i 5 uger. Hun har været her på studiebesøg, og har bl.a. været i erhvervspraktik på Raklev Skole og Nyrup skolen. 6 Jeg mødte Juliana første gang i 2002, og jeg tog egentlig til Ghana for at lære at lave glasperler. Nu har jeg været der 6 gange, hver gang bor jeg hos Juliana og hendes familie. I dag er jeg optaget i hendes familie og har fået et ghanesisk familienavn Mateku, hvilke betyder første fødte pige. Når jeg er i Ghana er mit primære mål stadig at blive dygtigere til at lave de helt specielle Ghana glasperler, så jeg arbejder stadig sammen med min perlemager og lave nye typer, men efterhånden er Juliana og hendes skole kommet til at optage mere og mere af min tid. Egentligt mødtes vi ved tilfældighedernes spil en dag under mangotræets skygge og kom i snak; dengang var hun lærer, i dag er hun skoleinspektør på Kodjonya School i Odumase i det østlig Ghana. Skolen har 750 elever fra børnehaveklasse til 9 kl. Juliana og jeg har de sidste 7 år haft et lille skoleprojekt sammen fordi jeg så nogle ting, da første gang jeg var på skolen, som satte noget ting i gang inden i mig. Bl.a. så jeg 4 børn sidde ved det samme bord og læse i en bog. Det er ok i skolen, men der er jo kun et barn der kan tage bogen med hjem og hvordan får de andre så lavet lektier? Jeg så børn der måtte viske den side de lige havde fået godkendt ud, fordi de ikke havde råd til et nyt kladdehæfte. Jeg så børn i pjaltede skoleuniformer (en ting der prioteres højere end bøger i skole systemet). Mange ting, som bare blev ved at køre rundt i hovedet på mig. Året efter var jeg i Ghana igen, og her snakkede jeg med Juliana, om om det var en god ide, hvis jeg kunne finde nogle der ville hjælpe hendes børn. Det syntes hun selvfølgelig var en god idé og hun vurderede at ca. 180 børn havde brug for en eller anden form for støtte. Vi snakkede om de helt basale behov i sådan et støtte projekt, og vi lavede et budget for udgifterne for et barns skolegang for et år. Det tog jeg hjem og arbejdede videre med. Det første år fik vi sponserede 8 børn, nu 6 år efter har vi 85 børn i skole, samt en nogle børn vi hjælper med en delestøtte, f. eks. bare bøger eller kladdehæfter. Men der er masser af børn der stadig har brug for hjælp. Skolen har oplevet en stor tilgang af elever de sidste år, fordi folk ved at der er håb om økonomisk støtte til børnenes skolegang. Børnene i projektet vælges af Juliana og lærerne. Når en lærer

7 Raklev Sogn ser et barn har brug for økonomisk støtte, går læreren til Juliana og de undersøger om barnet virkelig har brug for støtten, bl.a. ved besøg i hjemmet. De ser også på om barnet gerne vil gå i skole og arbejder målrettet. Vi prøver primært at tage nye børn ind fra 2-4 klasse og minimum støtte dem 3 år. Juliana siger at alle vores børn opfører sig meget pænt i skolen, for de ved, at hvis de laver ballade eller ikke passer deres skolegang, ryger de ud, der er masser af andre børn der står på spring og gerne vil have deres plads/støtte. Michael er ca. 12 år og bor hos sin onkel. For mange år siden rejste hans far til Togo for at arbejde, da han kom tilbage havde han en lille dreng (Michael) på 2 år med. Han hang lidt rundt i området i ca. år med sin lille søn. En dag kom han til sin bror onklen og spurgte om han ville passe på drengen nogle måneder, så ville han tage til Elfenbenskysten og arbejde, og så komme tilbage efter drengen. Nu er det 10 år siden og han har stadig ikke hentet sin søn. Onklen har ikke så mange penge og vil selvfølgelig først betale for at have sine egne børn i skole. Så i lange perioder har Michael ikke været i skole, men har i stedet gået på markedet og solgt vand for at lave lidt indkomst til familien. Michael er et af børnene i skoleprojektet. Man ser næsten ingen gadebørn. Det er normalt at forældreløse børn bliver sendt rundt i familien, hvor de selvfølgelig har en lavere rang end de biologiske børn. Nogle børn er heldige at bo hos den samme familie hele deres barndom, andre kan blive sendt fra familie til familie, og bliver meget rodløse. Nogle af disse børn går nærmest under det jeg vil kalde slavelignende forhold. Ester er ca. 11 år og bor hos sin mormor sammen med sin bror. Hendes mor er død for 5-6 år siden. Hun er en følsom pige der tænker meget over tingene. Hun er bevidst om at hendes mormor er en meget gammel dame og den eneste hun har til at tage sig af hende og broderen. Hun ved også at mormoren har svært ved at skaffe mad til dem. Hendes største ønske er at møde sin far. Hun kan ikke huske hun nogensinde har mødt ham, men tanken om at han kan være i live og måske en dag kommer og henter hende og broderen fylder utroligt meget i hendes liv. Ester og hendes bror er 2 af børnene i skoleprojektet. Odumase er en sammensmeltning af en mange små landsbyer omkring forbindelsesvejen mellem hovedstaden Accra og nabolandet Togo. Byen fremstår meget slumagtigt, med huse hulter bulter og små støvede jordveje. 95% har ikke vand ved huset, men skal hente det ved brønde rundt i byen. En del dør af diaré p.g.a. af de dårlig muligheder for rent vand. 25% af de, der lader sig teste i området er HIV positive. Sara har været elev på Julianas skole de sidste 4 år, hun er 16 år og går i 7 klasse. En dag kom hun ind på Julianas kontor og hun bare græd og græd. Hun er klog pige og ikke en der normalt er problemer med, så Juliana spurgte hvad der dog var galt. Og så fortalte hun Hendes mor var død i barselssengen og de første 9 år levede hun alene med sin far, så døde han også. Sara blev sendt til en tante for at bo der, denne tante havde en jævnaldrende pige og hun satte de 2 piger i hver sin skole, alt var ok. For godt et år siden blev datteren gravid. Tanten mente, at det var Saras skyld og sagde til alt og alle, at Sara var en heks der havde forhekset hendes datter. Sara kunne selvfølgeligt ikke være i huset mere og blev sendt til en anden tante der accepterede at have hende. Da Sara havde været der et par måneder, kommer tanten og sagde at hun kun kan få lov til at blive i huset, hvis hun arbejder for tanten og om en uge skal de til Accra (hovedstaden i Ghana) hvor Sara skal starte sit arbejde som prostitueret. Pigen stikker af og gemmer sig hos nogle naboer nogle dage, men de har ikke råd til at give hende mad. Næste dag er det så hun sidder hos Juliana og græder. Nu har Juliana overtaget Sara, hun er et af børnene i vores skoleprojekt og indtil videre sikrettrygge rammer. Juliana har ca. 20 børn som hun tager sig af det vil sige, sørger for at de får noget at spise. Dette betaler hun ud af sin egen lomme og det selv om lærerlønnen i Ghana er meget lav og hun i forvejen døjer med at få det til at løbe rundt for sin egen familie. Erik er 21 år og går i 7 kl., egentlig skulle han kun havde gået i 5 kl. men han kom ikke i skole før han var 14 år, og Juliana kunne ikke få sig til at sætte ham sammen med 7 årige, så hun satsede og startede ham i 3 kl.. Han har været med i skoleprojektet fra starten og er meget intelligent. Han kommer fra en familie med far og mor og har 3 yngre søskende på skolen. Forældrene hørte om projektet og det var deres eneste mulighed for at få deres børn i skole. I Ghana er alder og klasse ikke forbundet med hinanden som i Danmark, men økonomi og klasse. Børnene bliver taget ud af skolen i perioder, hvis man ikke har råd til at betale skoleudgifterne. Det koster 370,- kr. om året at støtte et barns skolegang. Så får du et brev og et billede af barnet samt et nyhedsbrev fra mig 1 gang om året. For disse penge får barnet betalt skolegang, ekstra undervisning, skoleuniform, sko, bøger, kladdehæfter og skriveredskaber. Hele beløbet går direkte fra min Ghanaskole pengekonto til Juliana og direkte til børnene. Alle ekstra udgifter afholdes af mig. Har du spørgsmål du gerne vil have uddybet eller fået lyst til at støtte et barns skole gang et år, er du velkomme til at kontakte mig på mail: abel@post7.tele.dk 7

8 Raklev Sogn Et besøg på Nebo Bjerg Det var stegende varmt og alt var knastørt, men udsigten var formidabel. Inge og jeg stod på Nebo bjerg på østsiden af Jordandalen og så ned i en dyb canyon, der havde skåret sig ned i den gule sandstensklippe. Langt nede, for enden af kløften, bredte en ørkenslette (Moabs slette) sig ned mod Jordanfloden. Her oppe fra lignede floden et mørkt bånd med grønne kanter. Hele dalen kaldes på arabisk Wadi Musa, hvilket betyder Moses dal. Når vi rettede blikket lidt mod Nord, kunne vi på den anden side af floden skimte byen Jeriko. Når vi så ned mod ørkensletten, hvor israelitterne stod foran floden, fik tankerne frit spil. Hvilke tanker mon Moses gjorde sig, da han stod på denne slette og så ind imod det land, som han gennem 40 år havde forberedt en flok genstridige is raelitter til at bosætte sig i. Han ville gerne selv med ind, men kunne ikke. Hans gerning skulle ende her. Han skulle sige farvel. Josua skulle være den ny leder, som skulle føre israelitterne videre ind i det forjættede land. Det må have været svært for Moses. Han havde været leder af et helt 8 folk, som han havde hentet ud af Ægypten. Han havde brugt 40 år i ørkenen til at lære dem at være et velorganiseret samfund. Nu efter en meget lang vandring, samt kampe mod lokale fyrster, var han ved afslutningen af sit livs gerning og skulle adskilles fra dem, som han havde ledet i størstedelen af sit liv. Moses var sikkert også dybt bekymret på israelitternes vegne af andre årsager. Han kendte dem jo, og vidste hvor genstridige de var. Han gjorde, som mange forældre gør, når deres børn skal alene ud i Verden. Han gav dem en ordentlig peptalk, den peptalk, som i det gamle testamente hedder Femte Mosebog. Efter denne hans sidste store tale vandrede han alene op til det sted, hvor vi nu stod, og her endte hans liv. I vore dage er Jordanfloden ikke nær så vandrig, som den var på Mose tid. I dag er det rimeligt nemt at vade over den, men mange må dengang være druknet i forsøget på at passere den. Der var næppe nogen, der kunne svømme. Vore dages lave vandstand skyldes, at

9 Raklev Sogn store mængder af flodens vand bruges til kunstvanding længere oppe ad floden, både i Israel og i Jordan. Vandet er vækstgrundlag for mange grøntsagsmarker og frugtplantager på begge sider af floden. Klimaet i Jordandalen er tørt, og man kan høste tre afgrøder på et år. Det kræver meget vand, og det er årsagen til at Jordanfloden i vore dage skrumper. Samtidigt med, at floden skrumper, falder vandstanden i både Genezaret Sø og Det Døde Hav, og det er et stort problem. Men floden løber endnu, og vi havde et flot udsyn over et langt stykke af dens forløb. På den modsatte side af floden kunne vi se ind over Judæas bjerge, der omgiver Jerusalem. Disse bjerge er også tørre og golde. Der var ikke et grønt træ at se. Det var her, at Jesus gik op og blev fristet af djævelen, efter at han var blevet døbt i Jordanfloden tæt ved Jeriko, og det var her, at Johannes Døber levede sit eneboerliv. Vi fik at vide, at vi ikke på enkel vis kunne komme ind i Jeriko, da byen tilhører det palæstinensiske selvstyre. I det moderne Israel er der mange begrænsninger for rejsende på grund af stridighederne mellem israelere og palæstinensere. Der er mange, mindre grænseovergange mellem forskellige områder, der alle kræver paskontrol, skift af busser og ventetid. Alt sammen af sikkerhedsgrunde og frygt for selvmordsbomber. Da Israelitterne var kommet over floden kunne de heller ikke komme ind i Jeriko, men dengang var det var af helt andre grunde. De var absolut uønskede og byen var stærkt befæstet. Den blev dog indtaget. Dette er beskrevet i Det Gamle Testamente. Ved at gå rundt om bymuren og blæse i trompeter fik de nedbrudt bymuren, men det er svært at forestille sig i dag. Mæt af indtryk dukkede to spirituelle sange frem af vores erindring: Deep river, som handler om længselen efter at komme over floden til det forjættede land, og Josua fit the battle of Jerico. Vi synger dem for at ære Moses, som efter vores mening var en af verdenshistoriens mest fremragende ledere. Her på Nebo bjerg, hvor vi nu stod, døde han, og ifølge bibelen ved ingen, hvor han blev begravet. Muslimerne ærer også Moses og regner ham for en stor profet. Til forskel for os regner de ham dog ikke så stor som Muhammed. I vore øjne var Moses formidabel. Man kan se mere af Nebo bjerg ved at søge efter mount nebo jordan på Google earth. Inge og Valdemar Christensen Hele familiens salon BJARNE Modeklip Hårpleje KLOSTERPARKVEJ KALUNDBORG TLF Bestil venligst tid - Mandag lukket 9

10 Raklev kirke Fortællegudstjenester Hør bibelens store fortællinger ved 10 fortællegudstjenester i løbet af et år Bibelen rummer en skat af fortællinger om Guds og menneskers historie sammen. Mange kan huske de mest kendte historier fra skoletiden; men hvordan er det med den store sammenhæng? I gudstjenesten læser vi som regel brudstykker af den store fortælling, men her vil vi høre de store linier genfortalt i sammenhæng. I efteråret bliver der fortalt fra Det gamle Testamente. Her hører vi om verdens grundlæggelse, om patriarkerne, Moses og de store konger. Op til jul sætter vi fokus på overgangen til Det nye Testamente, hvor de gamle profetier bliver til virkelighed med Jesu fødsel. Efter nytår bliver der fortalt om Jesu liv; om hans undere og hans ord i lyset af hans egen historie, og om de mennesker, der mødte Jesus. Og ved pinsetid skal vi høre om apostlene og kirkens første tid. Gudstjenesterne vil bygge på genfortælling og en kort prædiken, der reflekterer over dagens tema. Gudstjenestens kendte indhold med dåb, nadver, salmesang og bøn er uforandret. PLAN OVER ÅRETS 10 FORTÆLLEGUDSTJENESTER: 8. august Urhistorien: Skabelsen og syndefaldet, Noas ark, Babelstårnet 12. september Patriarkerne: Abrahams, Isaks og Jakobs historie, Josef og hans brødre 10. oktober Det forjættede land: Slaveriet i Egypten, udfrielsen og vandringen i ørkenen, de ti bud 21. november De store konger: David og Salomons historie 19. december Profeti og opfyldelse: Forudsigelse af Messias/frelseren, Jesu fødsel Januar 2011 Jesus, Guds søn: Johannes Døber og Jesu dåb, disciplene kaldes, helbredelser Februar Jesu forkyndelse: Bjergprædikenen og de store lignelser Marts Vejen til Jerusalem: Jesus møder mennesker: kvinden ved brønden, Zakæus, og Lazarus med søstrene Martha og Maria, forudsigelse af lidelsen April Påske, ugen der forandrede verden: Påskedagenes forløb fortalt gennem personerne omkring Jesus Maj Pinse: Helligåndens komme og kirkens første tid, apostlenes arbejde og kampe (der sættes datoer på disse gudstjenester i næste sogneblad) Ved kaffen i våbenhuset efter gudstjenesterne vil der være plads til spørgsmål, debat og kommentarer til dagens fortælling. 10

11 Raklev kirke Velkommen til nye konfirmander I slutningen af august begynder konfirmandforberedelsen for unge, som går i 7. klasse. Der bliver 4 hold: Tirsdag kl : Skolen på Herredsåsen Onsdag kl : Nyrupskolen, 7.b og 7.c Torsdag kl : Nyrupskolen 7.a Unge, som bor i Raklev Sogn og går på andre skoler, er også velkomne som konfirmander. Alle skal udfylde en tilmeldingsseddel, som afleveres til kirkens kontor hurtigst muligt. Sedlen kan downloades på kirken hjemmeside Konfirmationen i 2011: Fredag d. 20. maj (St. Bededag) Nyrupskolen Torsdag d. 2. juni (Kristi Himmelfartsdag) Skolen på Herredsåsen Desuden vil vi gerne invitere til velkomstgudstjeneste for både konfirmander og familier søndag d. 5. september. Vi begynder i Sognehuset kl med rundstykker og orientering om konfirmandforløbet, og vi går derefter til kirke kl Man er velkommen til at ringe til præsterne for yderligere oplysninger. Dåbsgudstjenester Kirken vil gerne give mulighed for dåb om lørdagen til de familier, som foretrækker det. Vi har planlagt to lørdagsgudstjenester: d. 28. august kl og d. 6. november kl GUD -Let fordøjelig I mange familier vil man egentlig gerne i kirke, men det ligger på et upraktisk tidspunkt og der kommer altid et eller andet i vejen. De fleste af os har nok at se til og der er ikke mange rolige stunder i løbet af sådan en uge, så derfor har vi i Raklev Kirke besluttet af lave en pakkeløsning En dag hvor hele familien kan komme i kirke, høre om Gud og Jesus, og hvor far og mor ikke behøver at købe ind eller lave mad, fordi vi står for maden. Vi kalder det: Familie, Fadervor og fællesspisning Vil foregå kl følgende dage: Torsdag den 30. september Torsdag den 28. oktober Torsdag den 25. november. Vi mødes i kirken, hvor vi vil synge, lege og høre fra Bibelen. Bagefter går vi alle over i Sognehuset og spiser sammen. Maden koster 15 kr. for børn og 25 kr for voksne. Dåbsgudstjenesten har dåben som tema og er lidt kortere end søndagsgudstjenesten. Det kan være en god ide at vælge den, hvis man har mange mindre børn med i kirke. Jan Østergaard Kordilgade 71 Kalundborg tlf

12 Raklev kirke Du kan læse mere om foreningen og arbejdet på Indsamling til Santibari - et pigebørnehjem i Indien Det kommende halve år vil vi i Raklev Kirke samle ind til Santibari-hjemmet i Indien. Christian Mortensen, som er gift med Anne, sidder i bestyrelsen for organisationen Verdens Børn og er projektkoordinator for flere børnehjem i området. Christian er netop vendt hjem fra endnu et besøg på pigebørnehjemmet Santibari og fortæller om hjemmet: Santibari ligger i landsbyen Narayanpur i Vestbengalen, nogle timer nord for Calcutta. Området er præget af fattigdom, især blandt Santalfolket. Hjemmet blev grundlagt af 12 Ellen Laursen, der var dansk missionær i 70 erne for Dansk Santalmission, og foreningen Verdens Børn har siden støttet Santibari gennem fadderskaber samt støtte til den lille sundhedsklinik, som Santibari også driver i området. Santibari ledes af Kanti Halder i en meget familiær atmosfære, hvor pigerne, der er forældreløse eller kommer fra meget fattige familier, får omsorg, undervisning og hjælp til at klare sig videre, når de forlader hjemmet. Bedre forhold for de mindste børn Raklevs indsamlede midler vil gå til at skabe bedre forhold for de mindste piger. Konkret har Santibari ønske om at gøre det rum, hvor ca. 10 af de mindste piger i alderen 3 5 år bor, både større, lysere og mere farverigt. Flere af pigerne er kommet til hjemmet som spæde, nogle gange bogstaveligt talt afleveret på trappen udenfor hjemmet. Santibari s dygtige og omsorgsfulde personale gør derfor alt hvad de kan for at skabe trygge rammer for pigerne og det er gribende at se dem udvikle sig til glade og tillidsfulde børn, trods den barske start på livet. Om Verdens Børn Verdens Børn støtter 20 projekter i Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Uganda og Bulgarien. Organisation har over 30 år på bagen, og har med hjælp fra danske faddere og bidragydere hjulpet mange tusinde børn til at få en uddannelse, omsorg og lægehjælp. Alle i foreningen arbejder frivilligt, og støtten går ubeskåret til projekterne, der besøges jævnligt. Du kan læse mere om foreningen og arbejdet på www. verdensboern.dk. Hvis du kunne tænke dig at høre mere om hvordan Christian og Verdens Børn arbejder, så kom til seniorkirke den 24. september (se omtale andet sted i bladet). Her vil Christian Mortensen komme og fortælle og vise billeder fra sin tur, og fra sit frivillige arbejde med projekterne i Vestbengalen, herunder Santibari.

13 Raklev kirke Seniorkirke efterår 2010 Hver måned har vi et arrangement for pensionister. Andre, der har tid og lyst til at deltage i møderne, er naturligvis også velkomne. Formiddagsmøderne begynder med morgensang kl i kirken, og derefter går vi i sognehuset og får kaffe og brød. Hvert møde vil desuden have et emne, hvor vi synger og hører nogen fortælle. Men der vil også være tid til hygge og snak. Pris for kaffe og brød: 15 kr. Fredag d. 27. august kl : Moder Teresa 100 år. Moder Teresa blev kendt verden over som nonne blandt Indiens fattigste mennesker. D. 26. august ville hun være fyldt 100 år. Lea Thorslund og Helle Brink fortæller om hendes liv og det arbejde, der følger i hendes spor. Fredag d. 24. september kl : Verdensbørn Christian Mortensen er bestyrelsesmedlem i den frivillige organisation Verdensbørn. Verdensbørn hjælper børnehjælpsbørn rundt i verden med at få en uddannelse, og Christian vil fortælle og vise billeder fra sit arbejde med projekter i Indien. Fredag d. 22. oktober kl : DDR som det var. Erling Ingemann Petersen, som har været præstevikar ved kirken, fortæller om sit engagement i DDRs historie. Fredag d. 19. november kl : Urtidens naturrester på Røsnæs. Naturvejleder Morten Lindhardt viser billeder og fortæller om naturen og de græssende dyr, hvorfor dyrene er nødvendige, og hvilken rolle de spillede i urtidens fundering af den natur, man nu forsøger at genoprette på Røsnæs. Alle er velkomne og kirkebilen kan benyttes. Ring dagen før mødet, inden 16, til Karens Minibusser på tlf Blandede Bolscher Nye udstillinger i Sognehuset Sommeren er heldigvis stadig her!; men lige pludselig er det ifølge kalenderen sensommer og efterår og dermed tid til blandt mange andre ting at starte på en ny udstillingssæson i Raklev Sognehus. Derfor hermed en lille appetitvækker: I september måned vil man kunne glæde sig over Tina Joensens dejlige billeder. Tina, som til daglig er lærer, henter bl.a. inspirationen til sine motiver i den fantastiske færøske natur. I oktober overtages væggene af Kirsten Blomqvist, som maler dels lærred på akryl men også decupage og collager hører til blandt hendes arbejder. Kirsten bruger ofte naturmotiver, som hendes mand har fotograferet. I november er turen så kommet til at byde Susanne Zarp velkommen med sine malerier og smykker. Susanne vil tilbringe en del af sommeren i det sydfynske øhav for at male. Menighedsrådet håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at se noget forskelligt, men dejlig kunst fra nogle dygtige, engagerede, lokale kunstnere. Udstillingerne er åbne i Kirkekontorets åbningstid eller efter aftale. 13

14 Raklev kirke Læs en god bog og tal om den med andre Litteraturkreds om romanen Salme ved rejsens afslutning af Erik Fosnes Hansen Rammen om romanen er skibet Titanics dystre og velkendte jomfrurejse fra Southampton mod USA i april 1912, og den handler om nogle af medlemmerne i skibets orkester. Rammehistorien er autentisk, men personerne er opdigtede. Igennem beskrivelsen af musikerne får læseren indblik i mennesker, miljøer og måder at tænke på i århundredskiftets Europa. Det er en skildring af nogle unge mennesker, som troede, at deres tilværelse skulle blive helt anderledes, end den blev, f.eks. den engelske Jason Coward, en medicinstuderende, som blev kapelmester og vidunderbarnet Leo Lewenhaupt, som ender sine dage som en middelmådig salonpianist. Hver af disse historier fortælles med flashbacks til livet ombord på den storslåede og flot udstyrede luksusdamper. Romanen er rig på detaljer og fantastisk velskrevet og gribende. Sproget er fuldt af musik og bølger. Erik Fosnes Hansen er norsk, og denne roman, der kom i 1990, er prisbelønnet flere gange. (Citeret fra Københavns Bibliotekers hjemmeside). Vi mødes tre gange til samtaler om bogen tirsdage d. 21. september, d. 5. oktober og d. 26. oktober kl i Sognehuset. Bogen er bestilt på biblioteket til studiegruppe i mit navn. Det giver man besked om til bibliotekaren, og det betyder, at man får bogen til langtidslån. Den kan også købes til 98 kr. i Gyldendals Internetboghandel. Til den første gang læser vi første hovedafsnit, det vil sige til side 142. Tilmelding til litteraturkredsen til mig, tlf eller kirkens kontor, tlf Helle Brink SORG Den dybeste ære glæden kan få Dette er titlen på en ny bog af sognepræst Lise Trap, som jeg varmt kan anbefale at læse. Her er varme og kloge overvejelser om, hvad der er sorgens væsen, og hvad den gør ved mennesker. Vi er nok blevet bedre til at tale med hinanden om døden og sorgen igennem de senere år. Men det er stadig svært at møde mennesker i sorg. Vi ønsker at slippe væk fra alt det svære, og at den sørgende hurtigst muligt skal blive sig selv igen. Omvendt ligger den sørgende ofte under for et pres om at komme videre, når den første tid er gået. Lise Trap har selv mistet en voksen søn, og kan derfor bruge sine egne erfaringer i sin vejledning i, hvordan vi kan omgås hinanden med åbenhed og omsorg. Bogen vil være god at læse både for den, der har mistet, og for pårørende og venner til et menneske i sorg. Denne lille omtale siger det kort og godt:»lise Trap er en klog kone, og hun skriver som en sådan. I bogen formidles det store og det svære jævnt og enkelt. Sorg er en bog, man har lyst til at give væk, til at dele. Og det er vel i grunden den største ros, man kan give en bog, der handler om sorg og død, fænomener, der truer med at isolere os fra hinanden.«birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad. SORG Den dybeste ære glæden kan få, af Lise Trap, udgivet på Forlaget Alfa, 100 sider, pris 148 kr. HB 14

15 Raklev kirke Koncerter i forbindelse med jubilæet for orglet i Raklev kirke At orglet er en fremragende salmecykel, skal der ikke herske tvivl om, men vi må ikke glemme, at det også er et rigtig godt koncertinstrument Søndag d. 26. september kl Tag med på en musikalsk dannelsesrejse langs Norges vestkyst med en trio fra Det kgl. Kapel. Det er Klaus Rifbjergs novelle Ærkehertugen, der danner rammen om denne koncert. Eftermiddagens solist er violinist Nils Edén fra Karlskoga i Sverige. Nils Edén er freelance musiker, og han er kendetegnet ved, at han opfører stort set hele sit repertoire udenad, hvilket giver nærhed i musikken og en god kontakt til publikum. Han ledsages af organist ved Gørlev Kirke Allan Diehl, der også er fortæller. Dagens koncert er en fortælle-koncert en blanding af Rifbjergsk lune og klassisk musikalsk dybde. Onsdag d. 29. september kl Dette er selve dagen for orglets 25 års jubilæum, hvorfor jeg har valgt at arrangere en ren orgelkoncert med ingen ringere end årets musiker 2009, kåret af Dansk Komponist Forening. Jens E. Christensen, organist ved Vor Frelser Kirke i København, har lokal tilknytning, idet han tilbringer en stor del af sommeren i Raklev Sogn. Derfor fandt jeg det nærliggende at bede ham om at spille til orglets jubilæum, og han sagde ja med det samme. Min begejstring var stor, da jeg efter kort tid modtog et ca. 60 minutter langt program, der både historisk, geografisk og musikalsk breder sig ud over det meste af den europæiske orgelmusik, og som på bedste vis vil demonstrere ikke bare vores orgel, men orgelmusikkens bredde i det hele taget. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre jubilæumskoncert for vores orgel. Niels Wakabayashi, organist Orgeljubilæum og høstgudstjeneste med besøg af biskop Peter Fischer-Møller søndag d. 3. oktober kl Ved høstgudstjenesten d. 29. september 1985 indviedes Raklev Kirkes nye orgel. I dagens anledning prædikede daværende biskop ved Roskilde stift, Bertil Wiberg. Kirkens præst Paul Erik Engelhardt skrev i kirkebladet: Orglet formåede med sin styrke at lede salmesangen uden på nogen måde at dominere, og da det tilmed er velklingende, var alt kun en fryd for øret. Der er lavet to ændringer på orglet siden det blev indviet i I 2005 blev kvintstemmen i hovedværket skiftet ud med en 4 fods fløjte. Kvintstemmen var næsten identisk med kvintstemmen i svelleværket, og den blev stort set aldrig brugt, hvorimod den nye dæmpede 4 fods stemme i hovedværket bliver brugt hver søndag. Den anden ændring, orglet har gennemgået, er farveskiftet i forbindelse med kirkens renovering i Et samarbejde mellem menighedsrådet og malerfirmaet David Larsen & Co. I de 25 år, der er gået, har Raklev Kirkes sangglade menighed fastslået, at Paul Erik Engelhardts første indtryk ramte plet. Vores orgel er en fremragende salmecykel. Det vil vi fejre ved en festlig høstgudstjeneste d. 3. oktober Biskop over Roskilde stift, Peter Fischer Møller, var forhindret i at deltage ved kirkens genåbning, så vi er glade for, at han besøger os denne dag. Efter gudstjenesten er der høstfrokost i Sognehuset, hvor alle er velkomne. Det koster kr. 40,- for frokosten, gratis for børn under 15 år. Tilmelding til kirkens kontor Niels Wakabayashi, organist 15

16 DØBTE VIEDE DØDE Emil Juul Rosfeldt Lykkebakken Sebastian Krüger Larsen Saltbæk Ringvej Julius Bertier Jakobsen Vagtelvej Sebastian Saugmann Larsen Rævebakken Amelia Lundemann Bülow Smediestræde 6A Ubby Kristian Peter Witthøft Hansen Holbækvej Astrid Ourø Andersen Røsnæsvej Diana Karina Nielsen Kim Bjarne Allan Nielsen Trøjeløkkevej Trine Lotte Stoltenberg Kim Drilling Elledevej Tanja Klamer Svedborg Benjamin Helm Svedborg Slagelsevej Lene Andersen Strandbakken 56 Vor Frue Kirke Ebba Lis Beier Hjorthøj 16 Vor Frue Kirke Tom Moritz Jensen Skovvej 1 Røsnæs Kirke Rasmus Holm Klintedalsvej 34 Jacob Bjerregaard Gl Nyrupvej Augusta Lise Jakobsen Saltbækvej 33 Wilma Risborg Nyrup By Valdemar Abkjær Haugaard Kondrup Røsnæsvej Lukas Nielsen Blegdammen 32, 1 tv Viola Sauer Mammen Brandsbjerg 35 Tristan Sølvberg da Silva Vollerupvej Annette Jedig Foss Kim Foss Kløvermarksvej 13 Holbæk Phaka Nielsen Henrik Nielsen Blegdammen 32,1 tv Dorte Lemvig Jørgensen Anders Lemvig Jørgensen Råes Vænge Tina Vind Jeff Boen Larsen Nyrupvænget Mogens Kristensen Fr. Andersensvej 33, fløj 2, 206 Vor Frue Kirke Børge Kondrup Bøgens Kvarter 87 Vor Frue Kirke Tove Bendix Kondrup Bøgens Kvarter 87 Vor Frue Kirke Victoria Sølvberg da Silva Vollerupvej Emma Elisabeth Vesterskov Olsen P Paludansvej 16 Emilia Andrea Guldbæk Poulas Alle 5 Suri Apollonia Kiil Plambeck Søndergårdsvej Kalundborg Isabella Hansen Celis El Salvador Dicte Helene Sand Berner Dyssevænget 27 Kamilla Grønbech Nielsen Lerchenfeldvej Srishamanthi Sriskandarajah Ulrik Frydkjær-Olsen Skibhusvej 61B, 4 th Odense Sheena Smith Madsen Jakob Jauss Madsen Karens Alle Anja Marlene Therkelsen Torsten Therkelsen Kallerupvej Karen Anker Kürstein Jensen Fasanvej Verny Annelise Melchiorsen Røsnæsvej 69D, st Edith Christensen Elledevej Harry Færgegaard Hansen Saltbækvej 148

17 Gudstjenester i Raklev Kirke fra august til november 2010 August Søn. d. 15. kl Helle Brink Musikgudstjeneste Søn. d. 22. kl Anne H. Mortensen Gudstjeneste Tors. d. 26. kl Helle Brink Solnedgangsgudstjeneste Lør. d. 28. kl Anne H. Mortensen Dåbsgudstjeneste Søn. d. 29. kl Helle Brink Gudstjeneste September Søn. d. 5. kl begge præster Velkomstgudstjeneste for konfirmander Tors. d. 9. kl Helle Brink Solnedgangsgudstjeneste Søn. d. 12. kl Helle Brink Fortællegudstjeneste 2 Søn. d. 19. kl Anne H. Mortensen Familie-høstgudstjeneste* Tors. d. 23. kl Helle Brink Solnedgangsgudstjeneste Søn. d. 26. kl Anne H. Mortensen Gudstjeneste Tors. d. 30 kl Anne H. Mortensen Familie, Fadervor og Fællesspisning* Oktober Søn. d. 3. kl Peter Fischer-Møller Høstgudstjeneste og orgeljubilæum* Søn. d. 10. kl Helle Brink Fortællegudstjeneste 3 Søn. d. 17. kl Anne H. Mortensen Temagudstjeneste* Søn. d. 24. kl Helle Brink Gudstjeneste Tors. d. 28. kl Anne H. Mortensen Familie, Fadervor og Fællesspisning* Søn. d. 31. kl Anne H. Mortensen BUSK-gudstjeneste* November Lør. d. 6. kl Helle Brink Dåbsgudstjeneste Søn. d. 7. kl Helle Brink Alle helgens dag* Søn. d. 14. kl Anne H. Mortensen Gudstjeneste Søn. d. 21. kl Helle Brink Musik- og fortællegudstjeneste 4 Tors.d. 25. kl Anne H. Mortensen Familie, Fadervor og Fællesspisning* Søn. d. 28. kl Anne H. Mortensen 1. søndag i advent December Søn. d. 5. kl Helle Brink * = Omtalt i sognebladet = Koret medvirker Menighedsrådets møder Menighedsrådets møder i efteråret Torsdag d. 12. august Torsdag d. 9. september Torsdag d. 14. oktober Torsdag d. 11. november Møderne begynder kl med de lukkede sager, men fra kl er møderne offentlige og åbne for tilhørere. Møderne holdes i mødelokalet i Raklev Sognehus, Raklev Skillevej 1. Dagsorden og senere referat af møderne kan ses på opslagstavlen i Sognehuset. 17

18 Raklev kirke Familie-høstgudstjeneste 19. september kl Med september indleder vi det farvestrålende efterår. Mejetærskerne har haft travlt med at høste kornet, køkkenhaverne har givet rigeligt gaver og frugttræerne bugner. Fugle, dyr og mennesker har alle travlt med at fylde depoterne op til vinteren med høstens overflod af mad. Denne overflod af mad og farver vil vi gerne fejre til en familiehøstgudstjeneste, hvor børnene vil bære høsten ind og samtidig vil vi tage imod årets juniorkonfirmander. Vel mødt til en formiddag i familiens og høstens tegn. Musikgudstjenester i efteråret Søndag d. 15. august kl Guitarist Tomas Krakowski medvirker ved gudstjenesten og giver efterfølgende en mini-koncert a ca. 30 minutter. Læs mere i forrige Sogneblad. Søndag d. 21. november kl Accordionist Stig Larsen medvirker ved gudstjenesten og giver efterfølgende en mini-koncert a ca. 30 minutter. Stig Larsen er her fra sognet. Har gået på Nyrupskolen og Kalundborg Gymnasium. Han begyndte at spille accordion hos Heidi Hansen på Kalundborg Musikskole. Har siden modtaget undervisning i København, og går nu på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium på 3. år. Han har deltaget og vundet flere konkurrencer og er særligt interesseret i russisk musik, hvilket også vil komme til at skinne igennem denne søndag. Søndag d. 12. december kl De ni læsninger. Anders Öhrwalls Gaudete opføres af Sognekoret. Læs mere i næste Sogneblad. Niels Wakabayashi, organist Solnedgangsgudstjenester Temagudstjeneste Vi rækker vore hænder frem som tomme skåle. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! Sådan lyder første vers af salme 367. En smuk salme som kom som fornyelse i salmebogen, da vi i 2003 fik ny udgave af salmebogen. En salme som taler til os om både det, at man som døbt er i Guds hånd, men også det at vi er Guds hænder i verden. Søndag d.17. oktober klokken 19.30, vil vi sammen skabe en anderledes gudstjeneste, hvor vi sætter fokus netop på hænderne - vores og Guds. Så (sk)rup neglene og kom til en gudstjeneste denne søndag aften. Ved disse gudstjenester kan man nyde kirkens nye glasmosaik i et andet lys end normalt ved formiddagstjenesterne. Vi har holdt fire gudstjenester før sommer og har tre tilbage. Gudstjenesterne ligger på torsdage kl. 17 og vil indeholde salmer, musik, tekst og fordybelse. PROGRAM: Torsdag d. 26. august kl Jeg er opstandelsen og livet Joh. kp. 11 v. 25 Torsdag d. 9. september kl Jeg er vejen og sandheden og livet Joh. kp. 14 v. 6 Torsdag d. 23. september kl Jeg er det sande vintræ Joh. kp. 15 v. 1 18

19 Raklev kirke Café-koncert i Raklev kirke og sognehus Fredag d. 29. oktober kl indbyder vi til café-koncert. Frederiksborg Barbershop, Raklev Kirkes Kor og Raklev Sognekor samt hvem der ellers byder sig ind med en eller anden lokal tilknytning. En afslappet aften under musikkens vinger. Vi begynder i Kirken med det stuerene repertoire, for derefter at fortsætte med musikcafé i Sognehuset Musikken er gratis mens kaffe og kage koster kr. 20,- Frederiksborg Barbershop er bestående af Niels Balsløw, John Jensen, Ole Breidahl og Søren Sievers. Raklev Kirkes Kor er bestående af Julie Hjuler Schoop, Ellen Blemmer, Amanda Bergholt, Camilla Stahl Jonas og Henrik Monrad. Raklev Sognekor er bestående af de fleste af sognets sangglade beboere. Alle er velkomne. Allehelgens gudstjeneste med harpe og cello Søndag d. 7. november kl. 16 Allehelgensdag er forbundet med lys. Det skyldes bl.a. dette stykke fra Mattæusevangeliet, som læses ved gudstjenesten Allehelgensdag: Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Mattæusevangeliet kp. 5. Men lyset bruges også som et synligt udtryk for vores savn og bøn for dem, som er døde. Ved gudstjenesten denne dag vil vi mindes dem, der er døde i årets løb, og deres navne vil blive læst op. De minder og savn, vi hver især kan sidde med, bliver spejlet i bibeltekster, salmer og musik, hvor både sorgen og håbet kan komme til udtryk. Der bliver også mulighed for at tænde lys under gudstjenesten. Harpenist Trine Opsahl medvirker på keltisk harpe sammen med sin datter Josefine på cello. Inden gudstjenesten byder vi på en kop kaffe i våbenhuset. B børn U unge S sogn K kirke Søndag d. 31. oktober, er der tradition for at der, landet over, holdes en gudstjenste særligt for børn og unge, og traditionen tro tager vi denne udfordring op og laver en gudstjeneste af og for børn og unge. En gruppe unge vil være medarrangører af gudstjenesten denne dag. Så kom og oplev en gudstjeneste på de unges præmisser, og vær ung med de unge - hvad enten du er ung af åre eller ung af sind. 19

20 Raklev kirke En værdig død og et værdigt liv Debatten om den sidste levetid for uhelbredeligt syge mennesker dukker op med jævne mellemrum, og sammen med den spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Sidst var dette forår, hvor Helge Adam Møller, MF for de konservative, talte for lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Kristeligt Dagblad. Hans udgangspunkt var, at vi må have en personlig frihed til at bestemme over vores eget liv og dermed også en ret til at blive hjulpet til at dø. Helge Adam Møller havde nogle personlige erfaringer, som betød, at han blev fortaler for aktiv dødshjælp. Det medførte en bredere debat, som også blev taget op i radioens P1. Her kunne man bl.a. høre Peder Agger, formand for Etisk Råd, tale 20 om, at vi har brug for meget mere viden om emnet: Hvor mange ønsker egentlig muligheden for aktiv dødshjælp, og med hvilken begrundelse? Er det for at undgå smerter eller for at slippe for et meningsløst liv f.eks. som dement? Og for hvis skyld er det; for den syges eller for de pårørendes? Han påpegede også, at der kan vise sig uforudsete konsekvenser af en tilladelse til aktiv dødshjælp; hvad vil det f.eks. betyde for vores værdier? Et omdrejningspunkt i debatten er begrebet om en værdig død. Tilhængerne af en lovliggørelse af aktiv dødshjælp har stiftet Foreningen En værdig Død. Selve værdighedsbegrebet er derfor centralt i debatten; hvad er en værdig død ifølge vores forestilling, og hvordan påvirker det opfattelsen af et værdigt liv? Der er brug for både mere viden og debat om vores forhold til døden, og hvordan man kan hjælpe uhel- bredeligt syge mennesker. Derfor afholder Raklev Menighedsråd en debataften om emnet. DEBATAFTEN: EN VÆRDIG DØD OG ET VÆRDIGT LIV Torsdag d. 4. november kl Der bliver et panel med tre deltagere: Flemming Schollart, læge og formand for Foreningen En værdig Død, Lars Clausen, ledende overlæge for afdelingen for lindrende indsats i Region Sjælland, Ernest W. Andersen, sygehuspræst for Kalundborg Sygehus De tre paneldeltagere vil hver komme med et oplæg, og derefter vil der være fri debat og afklaring af spørgsmål. Pris for deltagelse 20 kr. som også dækker kaffe og sodavand.