DR Koncerthuset Klassisk Sæson. Matthæuspassionen. Sang

Transkript

1 13 14 DR Koncerthuset Klassisk Sæson Matthæuspassionen Sang

2 Johann Sebastian Bach: Matthæuspassionen Tekst: Matthæus-evangeliet, kap , Johannes-evangeliet, kap. 19 vers 24; autoriseret dansk oversættelse. Lyriske indskud af Christian Friedrich Henrici (Picander) o.a. Oversættelse: Magna Blanke. 1. del 1. Kor I og II: Kommt ihr Töchter, helft mir klagen, sehet den Bräutigam, seht ihn als wie ein Lamm. Kommt, ihr Töchter, helft mir klagen, sehet! Wen? Den Bräutigam. Seht ihn! Wie? Als wie ein Lamm! Sehet! Was? Seht die Geduld. Seht! Wohin? Auf unsre Schuld. Sehet ihn aus Lieb und Huld Holz zum Kreuze selber tragen. Koral. Sopran: Melodi: Johann Spangenberg O Lamm Gottes unschuldig am Stamm des Kreuzes geschlachtet, allzeit gefund n geduldig, wiewohl du warest verachtet. All Sünd hast du getragen, sonst müssten wir verzagen. Erbarm dich unser, o Jesu, o Jesu. (Nikolaus Decius 1522, efter Agnus Dei.) 2. Evangelist og Jesus: Da Jesus diese Rede vollendet hatte, sprach er zu seinen Jüngern: Ihr wisset, dass nach zweien Tagen Ostern wird, und des Menschen Sohn wird überantwortet werden, dass er gekreuziget werde. 3. Koral. Kor I og II: Melodi: Johann Crüger Herzliebster Jesu, was hast du verbrochen, dass man ein solch scharf Urteil hat gesprochen? Kom, I døtre, vi må klage, se her en brudgom, se, se ham, ja som et lam! Kom, I døtre, vi må klage! Se dog! Hvem? En brudgom, se! Se ham! Ja? Se, som et lam! Se dog! Hvad? Hans tålmod, se! Se! På hvad? På vores skyld. Se, hvor han af kærlighed må sit eget korstræ bære. O du Guds Lam uskyldig, for os på korset slagtet! Din fader var du lydig, ihvor du var foragtet. Al synd har du borttaget, vi ellers var fortabte. Forbarme dig over os, o Jesus! (Den Danske Salmebog 2003 nr. 203) Og det skete, da Jesus var færdig med at tale alle disse ord, sagde han til sine disciple: I ved, at om to dage er det påske, så skal Menneskesønnen overgives til at korsfæstes. O kære Jesus, hvad har du bedrevet, at over dig den hårde dom er skrevet?

3 Was ist die Schuld, in was für Missetaten bist du geraten? (Johann Hermann.) 4 a. Evangelist: Da versammleten sich die Hohenpriester und Schriftgelehrten und die Ältesten im Volk in dem Palast des Hohenpriesters, der da hieß Kaiphas, und hielten Rat, wie sie Jesum mit Listen griffen und töteten. Sie sprachen aber: 4 b. Kor I og II: Ja nicht auf das Fest, auf dass nicht ein Aufruhr werde im Volk. 4 c. Evangelist: Da nun Jesus war zu Bethanien, im Hause Simonis, des Aussetzigen, trat zu ihm ein Weib, die hatte ein Glas mit köstlichem Wasser, und goss es auf sein Haupt, da er zu Tische saß. Da das seine Jünger sahen, wurden sie unwillig und sprachen: 4 d. Kor I: Wozu dienet dieser Unrat? Dieses Wasser hätte mögen teuer verkauft und den Armen gegeben werden. 4 e. Evangelist og Jesus: Da das Jesus merkete, sprach er zu ihnen: Was bekümmert ihr das Weib? Sie hat ein gut Werk an mir getan! Ihr habet allezeit Arme bei euch, mich aber habt ihr nicht allezeit. Dass sie dies Wasser hat auf meinen Leib gegossen, hat sie getan, dass man mich begraben wird. Wahrlich, ich sage euch: Wo dies Evangelium geprediget wird in der ganzen Welt, da wird man auch sagen zu ihrem Gedächtnis, was sie getan hat. Hvad er din skyld, og hvad er det for synder, som dig så binder? (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 406.) Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. Og de rådslog om at gribe Jesus med list og få ham dræbt. Men de sagde: Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive uroligheder iblandt folket. Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, kom der en kvinde hen til ham. Hun havde en alabasterkrukke med meget kostbar salve, og hun hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. Da disciplene så det, harmedes de og sagde: Hvad skal den ødselhed til? Det kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige. Da Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvorfor volder I kvinden bryderi? Hun har jo gjort en god gerning mod mig. De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. Thi da hun udgød denne salve over mit legeme, gjorde hun det som en beredelse til min jordefærd. Sandelig siger jeg eder: hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.

4 5. Recitativ. Alt: Du lieber Heiland du, wenn deine Jünger töricht streiten, dass dieses fromme Weib mit Salben deinen Leib zum Grabe will bereiten, so lasse mir inzwischen zu, von meiner Augen Tränenflüssen ein Wasser auf dein Haupt zu gießen! 6. Arie. Alt: Buß und Reu knirscht das Sündenherz entzwei, dass die Tropfen meiner Zähren angenehme Spezerei, treuer Jesu, dir gebären. 7. Evangelist og Judas: Da ging hin der Zwölfen einer mit Namen Judas Ischarioth zu den Hohenpriestern und sprach: Was wollt ihr mir geben? Ich will ihn euch verraten. Und sie boten ihm dreißig Silberlinge. Und von dem an suchte er Gelegenheit, dass er ihn verriete. 8. Arie. Sopran: Blute nur, du liebes Herz! Ach! ein Kind, das du erzogen, das an deiner Brust gesogen, droht den Pfleger zu ermorden, denn es ist zur Schlange worden. 9 a. Evangelist: Aber am ersten Tage der süßen Brot traten die Jünger zu Jesu und sprachen zu ihm: 9 b. Kor I: Wo willst du, dass wir dir bereiten, das Osterlamm zu essen? 9 c. Evangelist og Jesus: Er sprach: Gehet hin in die Stadt zu einem und sprecht zu ihm: Der Meister lässt dir sagen: Meine Zeit ist hier, ich will bei dir die Ostern halten mit meinen Jüngern. Und die Jünger täten, Du kære frelser min, imens disciplene blot strides, fordi en kvinde from med salve vil dit legem til graven nu berede, så tillad mig imidlertid af mine øjnes tårefloder dit hoved med den strøm at væde! Anger og bod knuser synderhjertet mit; ak, lad mine tåredråber som et dejligt krydderi skænkes til dig, søde Jesus. Da gik en af de tolv, han som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne og sagde: Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer? De udbetalte ham så tredive sølvpenge. Og fra den stund søgte han en lejlighed til at forråde ham. Blød du kun, o frelser kær! Ak, et barn, som du har oplært, og som ved dit bryst har diet, truer med at myrde værgen; thi det blev så falsk en slange. På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: Hvor vil du, at vi skal tilberede påskemåltidet for dig? Han svarede: Gå ind i byen til den og den mand og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær, hos dig vil jeg holde påske sammen med mine disciple. Og disciplene gjorde,

5 wie ihnen Jesus befohlen hatte, und bereiteten das Osterlamm. Und am Abend setzte er sich zu Tische mit den Zwölfen. Und da sie aßen, sprach er: Wahrlich, ich sage euch: einer unter euch wird mich verraten. 9 d. Evangelist: Und sie wurden sehr betrübt und huben an, ein jeglicher unter ihnen, und sagten zu ihm: 9 e. Kor I: Herr, bin ichs? 10. Koral. Kor I og II: Melodi: Heinrich Isaac ca Ich bins, ich sollte büßen, an Händen und an Füßen gebunden in der Höll. Die Geißeln und die Banden, und was du ausgestanden, das hat verdienet meine Seel. (Paul Gerhardt.) 11. Evangelist, Jesus og Judas: Er antwortete und sprach: Der mit der Hand mit mir in die Schüssel tauchet, der wird mich verraten. Des Menschen Sohn gehet zwar dahin, wie von ihm geschrieben stehet; doch wehe dem Menschen, durch welchen des Menschen Sohn verraten wird! Es wäre ihm besser, dass derselbige Mensch noch nie geboren wäre. Da antwortete Judas, der ihn verriet, und sprach: Bin ichs, Rabbi? Er sprach zu ihm: Du sagests. Da sie aber saßen, nahm Jesus das Brot, dankete und brachs und gabs den Jüngern und sprach: Nehmet, esset, das ist mein Leib. Und er nahm den Kelch und dankete, gab ihnen den und sprach: Trinket alle daraus; das ist mein Blut des neuen Testaments, welches vergossen wird für viele, som Jesus havde pålagt dem, og tilberedte påskemåltidet. Da det var blevet aften, satte han sig til bords med de tolv. Og medens de spiste, sagde han: Sandelig siger jeg eder: en af jer vil forråde mig. Da blev de meget bedrøvede og begyndte hver især at spørge ham: Det er dog vel ikke mig, Herre? Jeg, jeg er skydig fundet, jeg burde være bundet, og kast i pølen ned: De slag, den hårde kvide, som du har villet lide, det var min straf og rettighed. (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 424.) Han svarede og sagde: Han, som nu sammen med mig stak hånden i fadet, han vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født.! Men Judas, som forrådte ham, tog til orde og spurgte: Det er dog vel ikke mig, rabbi? Han siger til ham: Du har selv sagt det. Mens de nu spiste, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav sine disciple det og sagde: Tag dette og spis det; dette er mit legeme. Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde: Drik alle heraf; thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange

6 zur Vergebung der Sünden. Ich sage euch: Ich werde von nun an nicht mehr von diesem Gewächs des Weinstocks trinken, bis an den Tag, da ichs neu trinken werde mit euch in meines Vaters Reich. 12. Recitativ. Sopran: Wiewohl mein Herz in Tränen schwimmt, dass Jesus von mir Abschied nimmt, so macht mich doch sein Testament erfreut: Sein Fleisch und Blut, o Kostbarkeit, vermacht er mir in meine Hände. Wie er es auf der Welt mit denen Seinen nicht böse können meinen, so liebt er sie bis an das Ende. 13. Arie. Sopran: Ich will dir mein Herze schenken, senke dich, mein Heil, hinein! Ich will mich in dir versenken; ist dir gleich die Welt zu klein, ei so sollst du mir allein mehr als Welt und Himmel sein. 14. Evangelist og Jesus: Und da sie den Lobgesang gesprochen hatten, gingen sie hinaus an den Ölberg. Da sprach Jesus zu ihnen: In dieser Nacht werdet ihr euch alle ärgern an mir. Denn es steht geschrieben: Ich werde den Hirten schlagen, und die Schafe der Heerde werden sich zerstreuen. Wenn ich aber auferstehe, will ich vor euch hingehen in Galiläam. 15. Koral. Kor I og II: Melodi: Hans Leo Hassler Erkenne mich, mein Hüter, mein Hirte, nimm mich an! Von dir, Quell aller Güter, ist mir viel Guts getan. Dein Mund hat mich gelabet mit Milch und süßer Kost, dein Geist hat mich begabet mit mancher Himmelslust. (Paul Gerhardt.) til syndernes forladelse. Og jeg siger jer: fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt, før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige. Mit hjerte svømmer hen i gråd, når Jesus fra mig afsked ta r; men dog gør mig hans testamente glad: Sit kød og blod, o hvilken fryd, betror han mig i mine hænder. Såvel som han på jord ej venner svigted og intet ondt dem voldte, så elsker han dem indtil enden. Jeg vil dig mit hjerte skænke, frelser, sænk dig kun deri! Lad mig helt af dig opsluges; og er verden dig for trang, er du dog for mig forvist mer end jord og himmel al. Efter at de havde sunget lovsangen, gik de ud på Oliebjerget. Da siger Jesus til dem: I denne nat skal I alle forarges på mig; thi der står skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes. Men efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa. Min Gud, som mig bevarer, alt godes kildevæld! Af dig mig vederfarer al velfærd, lykke, held; din mund har mig husvalet med mælk og bedste mad, din ånd har til mig talet, og gjort mig himmel-glad. (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 420.)

7 16. Evangelist, Peter og Jesus: Petrus aber antwortete und sprach zu ihm: Wenn sie auch alle sich an dir ärgerten, so will ich doch mich nimmermehr ärgern. Jesus sprach zu ihm: Wahrlich, ich sage dir: In dieser Nacht, ehe der Hahn krähet, wirst du mich dreimal verleugnen. Petrus sprach zu ihm: Und wenn ich mit dir sterben müsste, so will ich dich nicht verleugnen. Desgleichen sagten auch alle Jünger. 17. Koral. Kor I og II: Melodi: Hans Leo Hassler Ich will hier bei dir stehen, verachte mich doch nicht! Von dir will ich nicht gehen, wenn dir dein Herze bricht. Wenn dein Herz wird erblassen im letzten Todesstoß, alsdenn will ich dich fassen in meinen Arm und Schoß. (Paul Gerhardt.) 18. Evangelist og Jesus: Da kam Jesus mit ihnen zu einem Hofe, der hieß Gethsemane, und sprach zu seinen Jüngern: Setzet euch hier, bis dass ich dorthin gehe und bete. Und nahm zu sich Petrum und die zween Söhne Zebedäi, und fing an zu trauern und zu zagen. Da sprach Jesus zu ihnen: Meine Seele ist betrübt bis an den Tod, bleibet hier und wachet mit mir. 19. Recitativ. Tenor: O Schmerz! hier zittert das gequälte Herz; wie sinkt es hin, wie bleicht sein Angesicht! Der Richter führt ihn vor Gericht. Da ist kein Trost, kein Helfer nicht. Er leidet alle Höllenqualen, er soll vor fremden Raub bezahlen. Ach! könnte meine Liebe dir, mein Heil, dein Zittern und dein Zagen Da svarede Peter og sagde til ham: Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det. Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange. Peter siger til ham: Selv om jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig. Det samme sagde alle de andre disciple. Jeg vil mig ej begive fra dig, tag mig ved hånd, hos dig jeg fast vil blive, når du opgi r din ånd, når du aldeles blegner i sidste nød og død, jeg da dig mig tilegner, og ta r i arm og skød. (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 420.) Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han siger til dem: Sæt jer her, medens jeg går derhen og beder. Så tog han Peter og de to Zebedæus-sønner med sig, og han blev grebet af sorg og gru. Da siger han til dem: Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig. O ve, her skælver hjertet pinefuldt! Det synker ned, hans ansigt blegner, se! For retten føres han nu frem, hvor ingen trøst og hjælper er. Han lider alle Helveds kvaler, for fremmed brøde han betaler. Ak, kunne dog min kærlighed din angst, din skælven, o min frelser,

8 vermindern oder helfen tragen, wie gerne blieb ich hier! Kor II: Was ist die Ursach aller solcher Plagen? Ach! meine Sünden haben dich geschlagen; ich, ach Herr Jesu, habe dies verschuldet, was du erduldet. (Johann Hermann.) 20. Arie. Tenor: Ich will bei meinem Jesu wachen. Meinen Tod büßet seine Seelennot, sein Trauren machet mich voll Freuden. Kor II: So schlafen unsre Sünden ein. Drum muss uns sein verdienstvoll Leiden recht bitter und doch süße sein. 21. Evangelist og Jesus: Und ging hin ein wenig, fiel nieder auf sein Angesicht und betete und sprach: Mein Vater, ists möglich, so gehe dieser Kelch von mir; doch nicht wie ich will, sondern wie du willst. 22. Recitativ. Bas: Der Heiland fällt vor seinem Vater nieder; dadurch erhebt er mich und alle von unserm Falle hinauf zu Gottes Gnade wieder. Er ist bereit, den Kelch des Todes Bitterkeit zu trinken, in welchen Sünden dieser Welt gegossen sind und hässlich stinken, weil es dem lieben Gott gefällt. 23. Arie. Bas: Gerne will ich mich bequemen, Kreuz und Becher anzunehmen, trink ich doch dem Heiland nach. Denn sein Mund, der mit Milch und Honig fließet, hat den Grund und des Leidens herbe Schmach durch den ersten Trunk versüßet. blot mildne eller måske lindre hvor gerne blev jeg her! Hvad årsag er til alle disse plager? Ak, det er mine synder, som dig nager, det jeg forskyldte, ville du, o Herre, tålmodig bære. (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 406.) Jeg vil nu hos min Jesus våge. For min død bøder her hans sjælenød, hans lidelse bli r mig til glæde. Så slumrer vore synder ind. Derfor er hans den hårde smerte så bitter og dog sød for os. Og han gik et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden, bad og sagde: Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil. Vor frelser falder Faderen til fode og hæver derved mig og alle fra fald og lyder igen en gang op til Guds nåde. Han er beredt til kalken, dødens bitre kalk, at drikke, hvor hele denne verdens synd er skænket i og hæsligt stinker fordi den kære Gud det vil. Gerne vil jeg dette gøre: kors og bæger på mig tage, kalken efter Herren tømme. Thi hans mund, som med mælk og honning flyder, har til bunds selve pinens bitre smag ved en første slurk forsødet.

9 24. Evangelist og Jesus: Und er kam zu seinen Jüngern und fand sie schlafend und sprach zu ihnen: Könnet ihr denn nicht eine Stunde mit mir wachen? Wachet und betet, dass ihr nicht in Anfechtung fallet! Der Geist ist willig, aber das Fleisch ist schwach. Zum andernmal ging er hin, betete und sprach: Mein Vater, ists nicht möglich, dass dieser Kelch von mir gehe, so geschehe dein Wille. 25. Koral. Kor I og II: Melodi: Claude de Sermisy Was mein Gott will, das gscheh allzeit, sein Will, der ist der beste; zu helfen den er ist bereit, die an ihn gläuben feste. Er hilft aus Not, der fromme Gott, und züchtiget mit Maßen. Wer Gott vertraut, fest auf ihn baut, den will er nicht verlassen. (Albrecht, hertug af Preussen.) 26. Evangelist, Jesus og Judas: Und er kam und fand sie aber schlafend, und ihre Augen waren voll Schlafs. Und er ließ sie und ging abermal hin, und betete zum drittenmal und redete dieselbigen Worte. Da kam er zu seinen Jüngern und sprach zu ihnen: Ach! wollt ihr nun schlafen und ruhen? Siehe, die Stunde ist hier, dass des Menschen Sohn in der Sünder Hände überantwortet wird. Stehet auf, lasset uns gehen; siehe, er ist da, der mich verrät. Und als er noch redete, siehe, da kam Judas, der Zwölfen einer, und mit ihm eine große Schar mit Schwertern und mit Stangen von den Hohenpriestern und Ältesten des Volks. Und der Verräter hatte ihnen ein Zeichen gegeben und gesagt: Og han kommer tilbage til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: Så kunne I da ikke våge én time med mig! Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt. Han gik atter bort og bad for anden gang og sagde: Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje. Hvad min Gud vil, det ske altid, hans vilje er den bedste; at hjælpe dem, er han bered, som lid til ham vil fæste. Han fri r af nød, den gode Gud, han tugter os med måde. Hvo på Gud tror, glad ved hans ord, den vil han ej forlade. Og han kom og fandt dem igen sovende, thi deres øjne var blevet tunge. Så lod han dem være og gik igen bort og bad tredje gang og sagde igen de samme ord. Derefter kommer han tilbage til disciplene og siger til dem: Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær. Og mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og folkets ældste. Men han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt:

10 Welchen ich küssen werde, der ists, den greifet! Und alsbald trat er zu Jesu und sprach: Gegrüßet seist du, Rabbi! und küssete ihn. Jesus aber sprach zu ihm: Mein Freund, warum bist du kommen? Da traten sie hinzu und legten die Hände an Jesum und griffen ihn. 27 a. Duet. Soli og Kor II: So ist mein Jesus nun gefangen. Mond und Licht ist vor Schmerzen untergangen, weil mein Jesus ist gefangen. Sie führen ihn, er ist gebunden. Lasst ihn, haltet, bindet nicht! 27 b. Kor I og II: Sind Blitze, sind Donner in Wolken verschwunden? Eröffne den feurigen Abgrund, o Hölle, zertrümmre, verderbe, verschlinge, zerschelle mit plötzlicher Wut den falschen Verräter, das mördrische Blut! 28. Evangelist og Jesus: Und siehe, einer aus denen, die mit Jesu waren, reckete die Hand aus, und schlug des Hohenpriesters Knecht und hieb ihm ein Ohr ab. Da sprach Jesus zu ihm: Stecke dein Schwert an seinen Ort; denn wer das Schwert nimmt, der soll durchs Schwert umkommen. Oder meinest du, dass ich nicht könnte meinen Vater bitten, dass er mir zuschickte mehr denn zwölf Legionen Engel? Wie würde aber die Schrift erfüllet? Es muss also gehen. Zu der Stund sprach Jesus zu den Scharen: Ihr seid ausgegangen als zu einem Mörder, mit Schwerten und mit Stangen, Den, jeg kysser, ham er det; ham skal I gribe. Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: Vær hilset, rabbi! og kyssede ham. Jesus sagde til ham: Ven, gør det, du er kommet for! Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham. Så er da nu min Jesus fanget. Månens lys er af smerte helt forsvundet, thi min Jesus, han er fanget. De ta r ham bort, og han er bundet. Løs ham, stands dog, bind ham ej! Er lyn og er torden forsvundet i skyen? Opluk nu den flammende afgrund, o Helved, og sønderslå, opslug og ødelæg, knus med blindt raseri den falske forræder, det mord riske blod. Og se, en af dem, der var sammen med Jesus, greb efter sit sværd, drog det og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da siger Jesus til ham: Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, der siger, at således skal det ske? I samme stund sagde Jesus til skarerne: Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler

11 mich zu fahen; bin ich doch täglich bei euch gesessen und habe gelehret im Tempel, und ihr habt mich nicht gegriffen. Aber das ist alles geschehen, dass erfüllet würden die Schriften der Propheten. Da verließen ihn alle Jünger und flohen. 29. Koral. Sopran, Kor I og II: Melodi: Strassburg O Mensch, bewein dein Sünde groß, darum Christus seins Vaters Schoß äußert und kam auf Erden. Von einer Jungfrau rein und zart für uns er hie geboren ward, er wollt der Mittler werden. Den Toten er das Leben gab und legt dabei all Krankheit ab, bis sich die Zeit herdränge, dass er für uns geopfert würd, trüg unsrer Sünden schwere Bürd, wohl an dem Kreuze lange. (Sebald Heyden.) 2. del 30. Arie. Alt: Ach, nun ist mein Jesus hin! Ist es möglich, kann ich schauen? Ach! mein Lamm in Tigerklauen, ach, wo ist mein Jesus hin? Ach! was soll ich der Seele sagen, wenn sie mich wird ängstlich fragen? Ach! wo ist mein Jesus hin? Kor II: Wo ist denn dein Freund hingegangen, o du Schönste unter den Weibern? Wo hat sich dein Freund hingewandt? So wollen wir mit dir ihn suchen. 31. Evangelist: Die aber Jesum gegriffen hatten, führeten ihn zu dem Hohenpriester Kaiphas, dahin die Schriftgelehrten und Ältesten sich versammlet hatten. Petrus aber folgete ihm nach von ferne for at fange mig. Dag efter dag sad jeg i helligdommen, og lærte, uden at I greb mig. Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse. Da forlod alle disciplene ham og flygtede. O menneske, begræd din synd så stor, for hvilken Kristus nederfo r fra Faderens skød til jorden; ud af en jomfru ren og klar for os et menneske fødet var, vor mægler er han vorden. De døde deres liv han gav, de syges krankhed lagde han af, til tiden sig fremtrængte, at han for vor skyld ofret blev, og vore svare synder bortdrev, på korset ville han hænge. (Thomas Kingos Graduale 1699 s. 41.) (Faksimiletryk 1967.) Ak, nu gik min Jesus bort! Er det muligt, skal jeg se det? Ak, mit lam i tigerkløer! Ak, hvor er min Jesus dog? Ak, hvad skal jeg til sjælen sige, når den mig så bange spørger? Ak, hvor er min Jesus dog? Hvorhen dog din ven mon er gået, o du fagreste iblandt kvinder? Hvor har dog din ven vendt sig hen? Vi vil ham søge sammen med dig. De, der havde grebet Jesus, førte ham hen til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og ældste var samlede. Og Peter fulgte ham i frastand

12 bis in den Palast des Hohenpriesters, und ging hinein und satzte sich bei den Knechten, auf dass er sähe, wo es hinaus wollte. Die Hohenpriester aber und Ältesten und der ganze Rat suchten falsches Zeugnis wider Jesum, auf dass sie ihn töteten, und funden keines. 32. Koral. Kor I og II: Melodi: Nürnberg Mir hat die Welt trüglich gericht mit Lügen und mit falschem Gdicht, viel Netz und heimlich Stricken. Herr, nimm mein wahr in dieser Gfahr, bhüt mich vor falschen Tücken. (Adam Reusner.) 33. Evangelist, vidner, ypperstepræsten: Und wiewohl viel falsche Zeugen herzutraten, funden sie doch keins. Zuletzt traten herzu zween falsche Zeugen und sprachen: Er hat gesagt: Ich kann den Tempel Gottes abbrechen und in dreien Tagen denselben bauen. Und der Hohepriester stund auf und sprach zu ihm: Antwortest du nichts zu dem, was diese wider dich zeugen? Aber Jesus schwieg stille. 34. Recitativ. Tenor: Mein Jesus schweigt zu falschen Lügen stille, um uns damit zu zeigen,, dass sein erbarmensvoller Wille vor uns zum Leiden sei geneigt, und dass wir in dergleichen Pein ihm sollen ähnlich sein, und in Verfolgung stille schweigen. 35. Arie. Tenor: Geduld, Geduld, wenn mich falsche Zungen stechen. Leid ich wider meine Schuld Schimpf und Spott, ei, so mag der liebe Gott meines Herzens Unschuld rächen. lige til ypperstepræstens gård; han gik udenfor og satte sig blandt tjenerne for at se, hvad det ville ende med. Ypperstepræsterne og hele rådet søgte nu at skaffe falsk vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden. Men de fandt intet. Mig haver verden ilde tilredt, med løgn og skvalder gjort stor fortræd; sætter for mig garn og strikker. Herre, mig bevar i sådan far, at hun mig ej bortrykker. (Thomas Kingos Graduale 1699 s. 110.) (Faksimile-tryk 1967.) Men de fandt intet, skønt der trådte mange falske vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: Han har sagt: Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op på tre dage Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: Har du intet at svare på det, de vidner imod dig? Men Jesus tav. Min Jesus tav til falske løgne stille og ville derved vise, at hans så medynksfulde vilje jo gerne lide vil for os, og at vi i den samme kval den samme vilje får til i forfølgelse at tie. Tålmodighed! når falske tunger stikker. Lider jeg, skønt uden skyld, tort og spot, ja, så vil den gode Gud hævne al mit hjertes uskyld.

13 36 a. Evangelist, ypperstepræsten og Jesus: Und der Hohepriester antwortete und sprach zu ihm: Ich beschwöre dich bei dem lebendigen Gott, dass du uns sagest, ob du seiest Christus, der Sohn Gottes. Jesus sprach zu ihm: Du sagests. Doch sage ich euch: Von nun an wirds geschehen, dass ihr sehen werdet des Menschen Sohn sitzen zur Rechten der Kraft und kommen n den Wolken des Himmels. Da zerriss der Hohepriester seine Kleider und sprach: Er hat Gott gelästert; was dürfen wir weiter Zeugnis? Siehe, jetzt habt ihr seine Gotteslästerung gehöret. Was dünket euch? Sie antworteten und sprachen: 36 b. Kor I og II: Er ist des Todes schuldig! 36 c. Evangelist: Da speieten sie aus in sein Angesicht und schlugen ihn mit Fäusten. Etliche aber schlugen ihn ins Angesich und sprachen: 36 d. Kor I og II: Weissage uns, Christe, wer ists der dich schlug? 37. Koral. Kor I og II: Melodi: Heinrich Isaac Wer hat dich so geschlagen, mein Heil, und dich mit Plagen so übel zugericht? Du bist ja nicht ein Sünder wie wir und unsre Kinder; von Missetaten weisst du nicht. (Paul Gerhard.) 38 a. Evangelist, to piger og Peter: Petrus aber saß draußen im Palast, und es trat zu ihm eine Magd und sprach: Und du warest auch mit dem Jesus aus Galiläa. Er leugnete aber vor ihnen allen und sprach: Ich weiß nicht, was du sagest. Als er aber zur Tür hinausging, Så sagde ypperstepræsten til ham: Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds Søn. Jesus siger til ham: Du har selv sagt det. Men jeg siger jer: herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer. Da sønderrev ypperstepræsten sin kappe og sagde: Han har spottet Gud, hvad skal vi mere med vidner? se, nu har I hørt hans bespottelse. Hvad mener I? De svarede og sagde: Han er skyldig til døden. Så spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæver; og andre slog ham med stokke og sagde: Profetér for os, Kristus, hvem var det, der slog dig? Hvo har dig dog så slaget, min Gud! så pint og plaget, din skikkelse forvendt? Du gjorde aldrig ilde; dig syndens onde kilde, som i os er, var ubekendt. (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 424.) Peter sad imens udenfor i gården; da kom der en pige hen til ham og sagde: Du var også sammen med Jesus fra Galilæa. Men han nægtede det i alles påhør og sagde: Jeg ved ikke, hvad du mener. Da han derpå gik ud i portrummet,

14 sah ihn eine andere und sprach zu denen, die da waren: Dieser war auch mit dem Jesu von Nazareth. Und er leugnete abermal und schwur dazu: Ich kenne des Menschen nicht. Und über eine kleine Weile traten hinzu, die da stunden, und sprachen zu Petro: så en anden pige ham; og hun siger til dem, der var der: Han var sammen med Jesus fra Nazaret. Atter nægtede han det med en ed: Jeg kender ikke det menneske. Lidt efter kom de, der stod der, hen og sagde til Peter: 38 b. Kor II: Wahrlich, du bist auch einer von denen; denn deine Sprache verrät dich. 38 c. Evangelist og Peter: Da hub er an, sich zu verfluchen und zu schwören: Ich kenne des Menschen nicht! Und alsbald krähete der Hahn. Da dachte Petrus an die Worte Jesu, da er zu ihm sagte: Ehe der Hahn krähen wird, wirst du mich dreimal verleugnen. Und ging heraus und weinete bitterlich. 39. Arie. Alt: Erbarme dich, mein Gott, um meiner Zähren willen! Schaue hier, Herz und Auge weint vor dir bitterlich. Erbarme dich! 40. Koral. Kor I og II: Melodi: Johann Schop Bin ich gleich von dir gewichen, stell ich mich doch wieder ein; hat uns doch dein Sohn verglichen durch sein Angst und Todespein. Ich verleugne nicht die Schuld; aber deine Gnad und Huld ist viel größer als die Sünde, die ich stets in mir befinde. (Johann Rist.) 41 a. Evangelist og Judas: Des Morgens aber hielten alle Hohenpriester und Ältesten des Volks einen Rat über Jesum, dass sie ihn töteten. Und bunden ihn, führeten ihn hin Sandelig, du er også en af dem, dit mål røber dig jo. Da begyndte han at bande og sværge: Jeg kender ikke det menneske. I det samme galede hanen. Så kom Peter Jesu ord i hu, hvordan han havde sagt: Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange. Og han gik udenfor, og græd bitterligt. Forbarm dig dog, min Gud, på grund af mine tårer; se kun her: hjerte, øje græder bittert for dig. Forbarm dig, Gud! Er jeg end fra dig bortviget, falder jeg dog nu til fod, har os ej din Søn forliget med sin død og hellig blod? Jeg benægter ej min synd, men hans død har større fynd til din nåde at forhverve, end min synd, mig at fordærve. (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 396.) Da det var blevet morgen, traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. Og de bandt ham og førte ham bort

15 und überantworteten ihn dem Landpfleger Pontio Pilato. Da das sahe Judas, der ihn verraten hatte, dass er verdammt war zum Tode, gereuete es ihn, und brachte herwieder die dreißig Silberlinge den Hohenpriestern und Ältesten und sprach: Ich habe übel getan, dass ich unschuldig Blut verraten habe. Sie sprachen: 41 b. Kor I og II: Was gehet uns das an? Da siehe du zu! 41 c. Evangelist og ypperstepræster: Und er warf die Silberlinge in den Tempel, hub sich davon, ging hin und erhängete sich selbst. Aber die Hohenpriester nahmen die Silberlinge und sprachen: Es taugt nicht, dass wir sie in den Gotteskasten legen, denn es ist Blutgeld. 42. Arie. Bas: Gebt mir meinen Jesum wieder! Seht, das Geld, den Mörderlohn, wirft euch der verlorne Sohn zu den Füßen nieder! 43. Evangelist, Pilatus og Jesus: Sie hielten aber einen Rat und kauften einen Töpfersacker darum zum Begräbnis der Pilger. Daher ist derselbige Acker genennet der Blutacker bis auf den heutigen Tag. Da ist erfüllet, das gesagt ist durch den Propheten Jeremias, da er spricht: Sie haben genommen dreißig Silberlinge, damit bezahlet ward der Verkaufte, welchen sie kauften von den Kindern Israel; und haben sie gegeben um einen Töpfersacker, als mir der Herr befohlen hat. Jesus aber stund vor dem Landpfleger, und der Landpfleger fragte ihn und sprach: Bist du der Juden König? Jesus aber sprach zu ihm: Du sagests. Und da er verklagt ward og overgav ham til landshøvdingen Pilatus. Da nu Judas, som havde forrådt ham, så, at han var blevet domfældt, fortrød han det og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag. Så kastede han sølvpengene ind i templet, gik bort derfra og gik hen og hængte sig. Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: Det går ikke an at lægge dem i tempelkisten, for det er blodpenge. Giv min Jesus mig tilbage! Se, hvor den fortabte søn kaster morderlønnen ned hen for jeres fødder! Så tog de den beslutning at købe Pottemagermarken for dem til gravplads for de fremmede. Derfor kaldes den mark den dag i dag Blodmarken. Da gik det i opfyldelse, son er talt ved profeten Jeremias, der siger: Og de tog de tredive sølvpenge af Israels børn det var den pris, man vurderede den højt vurderede til og de gav dem for Pottemagermarken, således som Herren pålagde mig. Jesus blev nu stillet for landshøvdingen, og landshøvdingen spurgte ham og sagde: Er du jødernes konge? Jesus svarede: Du siger det selv. Og da ypperstepræsterne

16 von den Hohenpriestern und Ältesten, antwortete er nichts. Da sprach Pilatus zu ihm: Hörest du nicht, wie hart sie dich verklagen? Und er antwortete ihm nicht auf ein Wort, also, dass sich auch der Landpfleger sehr verwunderte. 44. Koral. Kor I og II: Melodi: Hans Leo Hassler Befiehl du deine Wege und was dein Herze kränkt der allertreusten Pflege des, der den Himmel lenkt; der Wolken, Luft und Winden gibt Wege, Lauf und Bahn, der wird auch Wege finden, da dein Fuß gehen kann. (Paul Gerhardt.) 45 a. Evangelist, Pilatus, Pilatus hustru, Kor I og II: Auf das Fest aber hatte der Landpfleger Gewohnheit, dem Volk einen Gefangenen loszugeben, welchen sie wollten. Er hatte aber zu der Zeit einen Gefangenen, einen sonderlichen vor andern, der hieß Barrabas. Und da sie versammlet waren, sprach Pilatus zu ihnen. Welchen wollet ihr, dass ich euch losgebe? Barrabam oder Jesum, von dem gesaget wird, er sei Christus? Denn er wusste wohl, dass sie ihn aus Neid überantwortet hatten. Und da er auf dem Richtstuhl saß, schickete sein Weib zu ihm und ließ ihm sagen: Habe du nichts zu schaffen mit diesem Gerechten; ich habe heute viel erlitten im Traum von seinetwegen. Aber die Hohenpriester und die Ältesten überredeten das Volk, dass sie um Barrabas bitten sollten und Jesum umbrächten. Da antwortete nun der Landpfleger og de ældste kom frem med deres anklager imod ham, svarede han intet. Da siger Pilatus til ham: Hører du ikke alt det, de vidner imod dig? Men han svarede ham end ikke på et eneste spørgsmål, så landshøvdingen undrede sig meget. Befal du dine veje og al din hjertesorg til hans trofaste pleje, som bor i Himlens borg! Han, som kan stormen binde, hvem bølgen lyde må, han kan og vejen finde, hvorpå din fod kan gå. (Den Danske Salmebog 2003 nr. 36.) Ved højtiden plejede landshøvdingen at give mængden en fange fri, hvem de ønskede. Og man havde dengang en berygtet fange, der hed Barabbas. Da de nu var samlede, spurgte Pilatus dem: Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus.? Han vidste jo, at det var af misundelse, de havde bragt ham for retten. Og mens han sad på dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: Hold dig fra denne retfærdige mand; thi jeg har i nat lidt meget i en drøm for hans skyld. Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at forlange Barabbas løsladt, men Jesus henrettet. Og da landshøvdingen tog til orde

17 und sprach zu ihnen: Welchen wollt ihr unter diesen zweien,, den ich euch soll losgeben? Sie sprachen: Barrabam! Pilatus sprach zu ihnen: Was soll ich denn machen mit Jesu, von dem gesagt wird, er sei Christus? Sie sprachen alle: 45 b. Kor I og II: Lass ihn kreuzigen! 46. Koral. Kor I og II: Melodi: Johann Crüger Wie wunderbarlich ist doch diese Strafe! Der gute Hirte leidet für die Schafe, die Schuld bezahlt der Herre, der Gerechte für seine Knechte. (Johann Hermann.) 47. Evangelist og Pilatus: Der Landpfleger sagte: Was hat er denn Übels getan? 48. Recitativ. Sopran: Er hat uns allen wohlgetan, den Blinden gab er das Gesicht, die Lahmen macht er gehend; er sagt uns seines Vaters Wort, er trieb die Teufel fort; Betrübte hat er aufgericht ; er nahm die Sünder auf und an. Sonst hat mein Jesus nichts getan. 49. Arie. Sopran: Aus Liebe will mein Heiland sterben, von einer Sünde weiß er nichts, dass das ewige Verderben und die Strafe des Gerichts nicht auf meiner Seele bliebe. 50 a. Evangelist: Sie schrieen aber noch mehr und sprachen: 50 b. Kor I og II: Lass ihn kreuzigen! og spurgte: Hvem af de to ønsker I, at jeg skal løslade jer? svarede de: Barabbas. Pilatus spørger dem så: Hvad skal jeg da gøre med Jesus, der kaldes Kristus? De svarede alle: Lad ham blive korsfæstet! Hvor underlig er denne straffes byrde, for sine får aflives sjælens hyrde, al skyld må den retvise Gud betale i sted for alle. (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 406.) Han spurgte: Hvad ondt har han da gjort? Han gjorde mod os alle vel. De blinde gav han syn igen, den lammes krop blev rørig, han sagde os sin Faders ord, og han drev Djævlen bort. Bedrøvede, dem trøsted han, og syndere, dem tilgav han. Min Jesus har kun dette gjort. Min frelser dør i kærligheden og han ved ej af nogen synd at fortabelsen for evigt og den hårde straffedom ikke på min sjæl skal tynge. Men de skreg endnu højere: Lad ham blive korsfæstet!

18 50 c. Evangelist og Pilatus: Da aber Pilatus sahe, dass er nichts schaffete, sondern dass ein viel größer Getümmel war, nahm er Wasser und wusch die Hände vor dem Volk und sprach: Ich bin unschuldig an dem Blut dieses Gerechten. Sehet ihr zu! Da antwortete das ganze Volk und sprach: 50 d. Kor I og II: Sein Blut komme über uns und unsre Kinder! 50 e. Evangelist: Da gab er ihnen Barrabam los; aber Jesum ließ er geißeln und überantwortete ihn, dass er gekreuziget würde. 51. Recitativ. Alt: Erbarm es Gott! Hier steht der Heiland angebunden. O Geißelung, o Schläg, o Wunden! Ihr Henker, haltet ein! Erweichet euch der Seelen Schmerz, der Anblick solches Jammers nicht? Ach ja, ihr habt ein Herz, das muss der Martersäule gleich und noch viel härter sein. Erbarmt euch, haltet ein! 52. Arie. Alt: Können Tränen meiner Wangen nichts erlangen, o, so nehmt mein Herz hinein! Aber lasst es bei den Fluten, wenn die Wunden milde bluten, auch die Opferschale sein! 53 a. Evangelist: Da nahmen die Kriegsknechte des Landpflegers Jesum zu sich in das Richthaus und sammleten über ihn die ganze Schar und zogen ihn aus und legeten ihm einen Purpurmantel an und flochten eine dornene Krone und satzten sie auf sein Haupt und ein Rohr in seine rechte Hand; und beugeten die Knie vor ihm und spotteten ihn und sprachen: 53 b. Kor I og II: Gegrüßet seist du, Judenkönig! Da Pilatus så, at han intet kunne udrette, men at der blot blev mere larm, tog han vand, og i mængdens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: Jeg er uskyldig i dennes blod; det bliver jeres sag! Men hele folket svarede og sagde: Hans blod komme over os og vore børn! Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han piske og overgav ham til at korsfæstes. Forbarm dig, Gud! Her står vor frelser, han er bundet. Ak, piskeslag, ak, sår, ak, vunder! I bødler, stands det dog! Formildes dog af sjælens ve og synet af en sådan kval! Ak, jeres hjerte er så hårdt som marterpælens træ, ja, hårdere endnu. Forbarm jer, stands det dog! Kan mit ansigts hede tårer intet opnå, ak, såtag mit hjerte med! Lad det rumme blodets strømme fra de sår, som stille bløder lad det være offerskål. Så tog landshøvdingens soldater Jesus med sig ind i paladset og samlede hele vagtmandskabet omkring ham. Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød kappe om ham. Og de flettede en krone af torne og satte den på hans hoved og gav ham et rør i højre hånd; og de faldt på knæ for ham, drev spot med ham og sagde: Hil dig, jødekonge!

19 53 c. Evangelist: Und speieten ihn an und nahmen das Rohr und schlugen damit sein Haupt. 54. Koral. Kor I og II: Melodi: Hans Leo Hassler ) O Haupt voll Blut und Wunden, voll Schmerz und voller Hohn, o Haupt, zu Spott gebunden mit einer Dornenkron, o Haupt, sonst schön gezieret mit höchster Ehr und Zier, jetzt aber hoch schimpfieret: Gegrüßet seist du mir! 2) Du edles Angesichte, dafür sonst schrickt und scheut, das große Weltgewichte, wie bist du so bespeit, wie bist du so erbleichet! Wer hat dein Augenlicht, dem sonst kein Licht nicht gleichet, so schändig zugericht? (Paul Gerhardt 1653.) 55. Evangelist: Und da sie ihn verspottet hatten, zogen sie ihm den Mantel aus und zogen ihm seine Kleider an und führeten ihn hin, dass sie ihn kreuzigten. Und indem sie hinausgingen, funden sie einen Menschen von Kyrene mit Namen Simon; den zwungen sie, dass er ihm sein Kreuz trug. 56. Recitativ. Bas: Ja freilich will in uns zum Kreuz gezwungen sein; je mehr es unsrer Seele gut, je herber geht es ein. 57. Arie. Bas: Komm, süßes Kreuz, so will ich sagen, mein Jesu, gib es immer her! Wird mir mein Leiden einst zu schwer, so hilfst du mir es selber tragen. Så spyttede de på ham og tog røret og slog ham i hovedet med det. 1) O hoved højt forhånet med blodig sår og ve! O hoved tornekronet til smerte, spot og spe! O hoved, som har været tilbedet idelig, men nu så højt vanæret, vær hilset hjertelig! (Den Danske Salmebog 2003 nr. 193.) 2) Hvo turde så bespytte det ædle ansigts pragt, for hvilket sig må flytte med frygt al verdens magt? Hvo har de blege kinder, de øjnes dejlighed, hvis lige ingen finder, så skammelig tilredt? (Den Nye Psalme-Bog 1779 nr. 420.) Og da de havde drevet spot med ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på og førte ham af sted for at korsfæste ham. På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, ved navn Simon; ham tvang de til at gå med og bære hans kors. Ja, sandelig, for os hans kød og blod til korset tvinges hen; den sjæl, som har det alt for godt, bli r ofte barsk og kold. Kom, søde kors det vil jeg sige min Jesus, giv det kun til mig! Og bli r min lidelse for stor, så hjælper du mig den at bære.

20 58 a. Evangelist: Und da sie an die Stätte kamen mit Namen Golgatha, das ist verdeutschet Schädelstätt, gaben sie ihm Essig zu trinken mit Gallen vermischet; und da ers schmeckete, wollte ers nicht trinken. Da sie ihn aber gekreuziget hatten, teilten sie seine Kleider und wurfen das Los darum, auf das erfüllet würde, das gesagt ist durch den Propheten: Sie haben meine Kleider unter sich geteilet, und über mein Gewand haben sie das Los geworfen. Und sie saßen allda und hüteten sein. Und oben zu seinen Häupten hefteten sie die Ursach seines Todes beschrieben, nämlich: Dies ist Jesus, der Juden König. Und da wurden zween Mörder mit ihm gekreuziget, einer zur Rechten und einer zur Linken. Die aber vorübergingen, lästerten ihn und schüttelten ihre Köpfe und sprachen: 58 b. Kor I og II: Der du den Tempel Gottes zerbrichst und bauest ihn in dreien Tagen, hilf dir selber! Bist du Gottes Sohn, so steig herab vom Kreuz! 58 c. Evangelist: Desgleichen auch die Hohenpriester spotteten sein samt den Schriftgelehrten und Ältesten und sprachen: 58 d. Kor I og II: Andern hat er geholfen und kann ihm selber nicht helfen! Ist er der König Israel, so steige er nun vom Kreuz, so wollen wir ihm glauben. Er hat Gott vertrauet, der erlöse ihn nun, lüstets ihn, denn er hat gesagt: Ich bin Gottes Sohn. Og da de var kommet til det sted, der kaldes Golgata, (det betyder Hovedskalsted ), gav de ham vin blandet med malurt at drikke; men da han havde smagt derpå, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved lodkastning, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse, som siger: De delte mine klæder imellem sig og kastede lod om mit klædebon. Så satte de sig der og holdt vagt over ham. Og oven over hans hoved havde de anbragt en indskrift med beskyldningerne mod ham; der stod: Dette er Jesus, jødernes konge. Sammen med ham korsfæstedes så to røvere, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham, de rystede på hovedet og sagde: Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage, frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn, og stig ned af korset! Sådan spottede også ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de ældste og sagde: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge! Lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham. Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu udfri ham, hvis han har velbehag i ham; han har jo sagt: Jeg er Guds Søn.

21 58 e. Evangelist: Desgleichen schmäheten ihn auch die Mörder, die mit ihm gekreuziget waren. 59. Recitativ. Alt: Ach Golgatha, unselges Golgatha! Der Herr der Herrlichkeit muss schimpflich hier verderben, der Segen und das Heil der Welt wird als ein Fluch ans Kreuz gestellt. Der Schöpfer Himmels und der Erden soll Erd und Luft entzogen werden. Die Unschuld muss hier schuldig sterben, das gehet meiner Seele nah; ach Golgatha, unselges Golgatha! 60. Arie. Alt, Kor II: Sehet, Jesus hat die Hand, uns zu fassen, ausgespannt; kommt! (Chor) Wohin? In Jesu Armen sucht Erlösung, nehmt Erbarmen, suchet! (Chor) Wo? In Jesu Armen. Lebet, sterbet, ruhet hier, ihr verlassnen Küchlein ihr, bleibet! (Chor) Wo? In Jesu Armen. 61 a. Evangelist og Jesus: Und von der sechsten Stunde an war eine Finsternis über das ganze Land bis zu der neunten Stunde. Und um die neunte Stunde schriee Jesus laut und sprach: Eli, Eli, lama, lama asabthani? Das ist: Mein Gott, mein Gott, warum hast du mich verlassen? Etliche aber, die da stunden, da sie das höreten, sprachen sie: 61 b. Kor I: Der rufet den Elias. 61 c. Evangelist: Und bald lief einer unter ihnen, nahm einen Schwamm und füllete ihn mit Essig und steckete ihn auf ein Rohr und tränkete ihn. Die andern aber sprachen: På samme måde blev han også hånet af røverne, som var korsfæstet sammen med ham. Ak Golgata, usalig Golgata! Her må vor Herre selv så usselt gå til grunde; velsignelsen og verdens trøst forbandes, bli r på korset hængt! Og himmelens og jordens skaber skal nu unddrages jorden, luften. Uskyldigheden dør som skyldig, det rører mig dybt i min sjæl; ak Golgata, usalig Golgata! Se, vor Jesus har sin hånd udstrakt for at frelse os; kom! (Kor) Hvorhen? I Jesu arme er forløsning, tag imod den! Søg den! (kor) Hvor? I Jesu arme. Lev her, dø her, hvil blot her, I forladte, arme små, bliv her! (Kor) Hvor? I Jesu arme. Men fra den sjette time blev der mørke over hele landet indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: Eli! Eli! Lema sabaktani? det betyder: Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Nogle af dem, der stod der sagde, da de hørte det: Han kalder på Elias. Og straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike og stak den på et rør og lod ham drikke. Men de andre sagde:

22 61 d. Kor II: Halt! lass sehen, ob Elias komme und ihm helfe? 61 e. Evangelist: Aber Jesus schriee abermal laut, und verschied. 62. Koral. Kor I og II: Melodi: Hans Leo Hassler Wenn ich einmal soll scheiden, so scheide nicht von mir, wenn ich den Tod soll leiden, so tritt du dann herfür! Wenn mir am allerbängsten wird um das Herze sein, so reiß mich aus den Ängsten kraft deiner Angst und Pein! (Paul Gerhardt.) 63 a. Evangelist: Und siehe da, der Vorhang im Tempel zerriss in zwei Stück von obenan bis untenaus. Und die Erde erbebete, und die Felsen zerrissen, und die Gräber täten sich auf, und stunden auf viel Leiber der Heiligen, die da schliefen, und gingen aus den Gräbern nach seiner Auferstehung und kamen in die heilige Stadt und erschienen vielen. Aber der Hauptmann und die bei ihm waren und bewahreten Jesum, da sie sahen das Erdbeben und was da geschah, erschraken sie sehr und sprachen: 63 b. Kor I og II: Wahrlich, dieser ist Gottes Sohn gewesen. 63 c. Evangelist: Und es waren viel Weiber da, die von ferne zusahen, die da waren nachgefolget aus Galiläa und hatten ihm gedienet, unter welchen war Maria Magdalena, und Maria, die Mutter Jacobi und Joses Bi lidt! Lad os se, om Elias kommer for at frelse ham. Da råbte Jesus igen med høj røst og opgav ånden. Når herfra jeg skal vige, da vig du ej fra mig! Og når jeg ned skal stige i graven, vis mig dig! Træd frem, så snart mit hjerte er stedt i dødens nød, forkort min angst og smerte for din den hårde død! (Den Danske Salmebog 2003 nr. 193.) Og se, forhænget i templet flængedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden skjalv, og klipperne revnede, og gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod, og de gik ud af gravene og kom efter hans opstandelse ind i den hellige stad og viste sig for mange. Men da høvedsmanden og de, der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der ellers skete, blev de rædselsslagne og sagde: Sandelig, han var Guds Søn. Der var dér mange kvinder, som så til på afstand; det var dem, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Iblandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs moder,

23 und die Mutter der Kinder Zebedäi. Am Abend aber kam ein reicher Mann von Arimathia, der hieß Joseph, welcher auch ein Jünger Jesu war, der ging zu Pilato und bat ihn um den Leichnam Jesu. Da befahl Pilatus, man sollte ihm ihn geben. 64. Recitativ. Bas: Am Abend, da es kühle war, ward Adams Fallen offenbar; am Abend drücket ihn der Heiland nieder. Am Abend kam die Taube wieder und trug ein Ölblatt in dem Munde. O schöne Zeit! O Abendstunde! Der Friedensschluss ist nun mit Gott gemacht, denn Jesus hat sein Kreuz vollbracht. Sein Leichnam kömmt zur Ruh, ach, liebe Seele, bitte du, geh, lasse dir den toten Jesum schenken, o heilsames, o köstlichs Angedenken! 65. Arie. Bas: Mache dich, mein Herze, rein, ich will Jesum selbst begraben. Denn er soll nunmehr in mir für und für seine süße Ruhe haben. Welt, geh aus, lass Jesum ein! 66 a. Evangelist: Und Joseph nahm den Leib und wickelte ihn in ein rein Leinwand und legte ihn in sein eigen neu Grab, welches er hatte lassen in einen Fels hauen, und wälzete einen großen Stein vor die Tür des Grabes und ging davon. Es war aber allda Maria Magdalena und die andere Maria, die satzten sich gegen das Grab. Des andern Tages, der da folget nach dem Rüsttage, kamen die Hohenpriester und Pharisäer sämtlich zu Pilato und sprachen: samt Zebedæus sønners moder. Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, ved navn Josef, som selv var blevet discipel af Jesus. Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. Ved aften, da det køligt var, blev Adams fald gjort åbenbart. Ved aften sejrer over ham vor frelser, ved aften så man atter duen, som bar et oliblad i munden. O skønne stund! O aftenskumring! En fredens pagt nu sluttet er med Gud; thi Jesus har sit kors fuldbragt, hans legeme får ro. Ak, kære sjæl, gå du blot hen og lad dig Jesu døde legem skænke; o lindrende, o kostelige minde! Gør dig nu, mit hjerte, klar, jeg vil Jesus selv begrave; thi han skal evindelig her hos mig finde ro og salig hvile. Verden, bort! Luk Jesus ind! Og Josef tog hans legeme og svøbte det i et rent liglagen og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Så væltede han en stor sten for indgangen til graven og gik bort. Maria Magdalene og den anden Maria var til stede og sad lige over for graven. Den næste dag, dagen efter beredelsesdagen, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus og sagde: