Prædiken til langfredag, de 7 korsord. 1. tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Langfredag d. 3. april 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til langfredag, de 7 korsord. 1. tekstrække Salmer DDS 193: O hoved, højt forhånet DDS 191: Gak under Jesu kors at stå DDS 192: Hil dig, frelser og forsoner DDS 217: Min Jesus, lad mit hjerte få Tekstlæsninger GT-læsning: Es 52,13-53,10 Prædiketekst: De 7 korsord

2 2 De 7 korsord som PRÆDIKETEKST (uddelt som folder) Luk 23, Pilatus lod ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket kalde sammen 14 og sagde til dem:»i har ført denne mand til mig og påstået, at han vildleder folket. Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det, I anklager ham for; 15 og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; altså har han ikke gjort noget, som der er dødsstraf for. 16 Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.«17 For han var nødt til at løslade en for dem under festen. 18 Da råbte hele mængden:»bort med ham! Løslad os Barabbas!«19 Det var en mand, som var blevet fængslet for et oprør, der havde været i byen, og for drab. 20 Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus. 21 Men de råbte tilbage:»korsfæst ham, korsfæst ham!«22 For tredje gang spurgte han dem:»hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade

3 3 ham, når jeg har givet ham en revselse.«23 Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfæstes, og deres råb sejrede. 24 Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; 25 han løslod ham, de krævede, ham der var kastet i fængsel for oprør og drab. Men Jesus udleverede han, så de fik deres vilje. 26 Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. 27 En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. 28 Jesus vendte sig om mod dem og sagde:»jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! 29 For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. 30 Da skal man sige til bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os! 31 For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?«32 Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. 33 Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. 34 Men Jesus sagde:»fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. DDS 191: Gak under Jesu kors at stå, v. 1-3 Joh 19, Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød:»jesus fra Nazaret, jødernes konge.«20 Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. 21 Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus:»Skriv ikke: Jødernes konge, men: Han sagde: Jeg er jødernes konge.«

4 4 22 Pilatus svarede:»hvad jeg skrev, det skrev jeg.«23 Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; 24 derfor sagde de til hinanden:»lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.«for sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning. Det gjorde soldaterne altså. 25 Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. 26 Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor:»kvinde, dér er din søn.«27 Derpå sagde han til disciplen:»dér er din mor.«fra den time tog disciplen hende hjem til sig. DDS 191: Gak under Jesu kors at stå, v. 4-6 Luk 23,35-43 Og folket stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde:»andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.«36 Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike 37 og sagde:»hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.«38 Der var nemlig sat en indskrift over ham:»han er jødernes konge«. 39 Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde:»er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!«40 Men den anden satte ham i rette og sagde:»frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? 41 Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.«42 Og han sagde:»jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.«43 Og Jesus sagde til ham:»sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«

5 5 DDS 191: Gak under Jesu kors at stå, v. 7-8 Matt 27, Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. 46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«47 Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde:»han kalder på Elias.«DDS 191: Gak under Jesu kors at stå, v Joh 19, Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han:»jeg tørster.«29 Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. DDS 191: Gak under Jesu kors at stå, v. 11 Joh 19,30 30 Da Jesus havde fået eddiken, sagde han:»det er fuldbragt.«dds 191: Gak under Jesu kors at stå, v Luk 23, Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, 45 fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. 46 Og Jesus råbte med høj røst:»fader, i dine hænder betror jeg min ånd.«da han havde sagt det, udåndede han.

6 6 DDS 191: Gak under Jesu kors at stå, v Kære Jesus. Tak for den dag, som vi kalder Langfredag. Tak for det, vi nu har hørt, og vi beder om, at du vil åbne vores ører og hjerter for evangeliet om, hvad det betyder for os. PRÆDIKEN Ordene, vi har hørt, er talt af en døende mand. De fleste af os lytter til en døende mand eller kvinde. Hvad han eller hun sagde til allersidst, står mejslet ind i vores bevidsthed. Vi vil gerne have et godt og stærkt ord til sidst men det går ikke altid sådan. Jeg vover at referere Johannes Møllehave, der i sin bog det ender godt skriver om afskeden med sin kone. Det skete om natten, hvor han ville støtte hende op af sengen, men kom til at skubbe til hende, og hun udbryder: Dit store klods, og så skriver han: Det blev hendes sidste ord til mig. Andre har sagt ting, der er gået over i historien, og man kan finde lister med famous last words berømte sidste ord på Internettet og andre steder. Jesu ord fra korset er fra en døende mand, og ham gør vi klogt i at lytte til. Der siges meget i disse 7 ord, som er samlet fra forskellige steder i evangelierne. Ingen af evangelisterne har alle 7 ord med, men samlet set har vi altså overleveret 7 ord fra de 9 hjerteskærende timer, hvor Jesus hang på korset. Vi kender ikke rækkefølgen af alle ordene, men nogle af dem indikerer en kronologi.

7 7 Det første ord kommer allerede, mens Jesus bliver hængt op på korset. Det er en bøn, ligesom to andre af ordene er. 1. "Fader, tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør" (Lukasevangeliet 23,34). I går ved Skærtorsdag aftengudstjenesten fokuserede vi på det, at Jesus i den nat, da han blev forrådt, gav disciplene nadverens gave. Det er noget tilsvarende her: Mens Jesus bliver naglet fast til korset, beder han Gud om tilgivelse for dem. Bødlerne var bestilt til det beskidte arbejde at korsfæste en uskyldig, og mon ikke Jesu ord har ringet i hovedet på dem resten af deres liv?! Paulus kommenterer dette ord i 1 Kor 2, når han siger, at ingen af denne verdens herskere kendte Guds visdom, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. Hvor mange af vores svigt og synder ligger der ikke gemt som et evangelium i Jesu bøn til sin Fader fra korset: Herre, tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør. Er det ikke netop syndens væsen og syndens bedrag, helt fra Edens Have, da Adam og Eva spiste af det træ, Gud havde forbudt dem at spise af? De kunne ikke overskue konsekvenserne af deres synd, og vi kender ikke konsekvenserne af vores synd alligevel gør vi synd. Jesus beder for os hos Gud. Det andet: 2. "Kvinde, der er din søn" - og til disciplen - "Dér er din mor" (Johannesevangeliet 19,27). Dette ord beskriver Jesu omsorg og kærlighed til disciple. Selv i den yderste pine har Jesus omsorg til at tænke på de menneskelige konsekvenser af det, der skete. Han knyttede Maria og Johannes sammen i familie. Det er i øvrigt afbildet i Grindsted Kirke på alterudsmykningen, da det er Maria og Johannes, som dér afbildes stående ved Jesu kors.

8 8 Det tredje ord er fra samtalen på de tre kors, som blev rejst Langfredag. Igen er det afbildet i kunsten, og i Kirkehistorisk Museum i Grindsted har vi den gamle prædikestol fra Grindsted Kirke, som netop har dette motiv på sig. Der hænger tre mennesker på disse kors. Jesus i midten er uskyldig, men de to andre hænger der som forskyldt. Alligevel står der kun over den ene Refver, altså Røver, men over den anden står der ikke noget. Hvorfor? Han havde gjort lige så slemme ting som den anden røver?! Ja, men han var blevet tilgivet. Jesus havde sagt til ham: 3. "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis" (Lukasevangeliet 23,43). På en eneste måde kan en røver bliver til et saligt menneske, der går ind i Paradis: Ved tilgivelse fra Jesus! Så kommer det fjerde ord, som igen viser en helt ny side af korset. Jesus havde oplevet svigt fra alle omkring sig. Ypperstepræsterne og de jødiske ledere, romerne, Pilatus, Herodes, Judas og til sidst også discipelflokken, som alle vendte sig fra ham. Markus har i sit evangelium en underfundig beskrivelse af en mand, som havde et lagen over sig, som soldaterne griber fat i for at trække ham med sig. Han slap lagenet og flygtede nøgen. Nogle mener, at det sandsynligvis er en selvbiografisk notits om Markus selv. Jesus stod dermed alene men i hele sit liv har han været i tæt kontakt med sin himmelske Fader. Vi hører om, at Jesus beder, nogle gange en hel nat, han henvender sig tillidsfuldt til Gud og virker i hans kraft.

9 9 Det slutter på korset. Alle andre har forladt Jesus, og nu forlader Gud ham også! Jesus følte ikke bare, at Gud var væk, som vi kan føle det fra tid til anden. Gud var væk! Jesus var i Helvede! Ingen af os har været der, og lad os bede til, at vi aldrig kommer der. 4. "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig" (Mattæusevangeliet 27,46, Markusevangeliet 15,34). Som vi sang: 9. Det fjerde ord var frygteligt, og aldrig hørte Himlen sligt:»min Gud, min Gud, hvorfor har du i denne nød forladt mig nu?«10. For min skyld blev du så forladt og af Guds vrede taget fat, at aldrig jeg forlades skal i dødens grumme, dybe dal. Kingo har fat i det, der skete Langfredag med ordene: af Guds vrede taget fat. Hvad skete der på korset? Jo, der skete netop det, som Paulus udtrykker sådan i 2 Kor: Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Jesus blev gjort til synd. Han blev udsat for hele Guds vrede, ufortyndet. I Romerbrevet skriver Paulus noget lignende: Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer. Hvis man kender noget til israelitternes ofringer dag ud og dag ind, vil vi vide, hvad det betyder. Jesus blev det offer, som samlede alle ofrene til alle tider i ét og bar den skyld, som hænger ved os.

10 10 Det femte ord: 5. "Jeg tørster" (Johannesevangeliet 19,29). Et lille ord, som dog også tilføjer et aspekt ved korset. Her ser vi Jesus som et menneske. Jesu menneskelighed var ikke et overstået kapitel på korset. Jo, vel var Jesus Gud på korset, så det var Gud, der lod sig korsfæste, men Jesus var også fuldt ud et menneske med menneskelige behov, og han følte tørst. Der står endda, at han sagde det, for at Skriften skulle opfyldes, og det er et aspekt af korset, som vi ellers ikke kommer ind på i dag, og det vil komme stærkere frem 2. påskedag. Men i al korthed: Fra ende til anden af Jesu liv er en opfyldelse af Skrifterne, og det kommer også til udtryk her på korset. To korsord er der tilbage. Det sjette er et vidunderligt ord midt i det, som for mennesker ser ud som det dybeste nederlag. Så siger Jesus: 6. "Det er fuldbragt" (Johannesevangeliet 19,30). De tre ord er en oversættelse af ét ord på grundteksten græsk: tetelestai. Det ord skrev man dengang på en regning, når den var betalt, ligesom når vi skriver: Betalt. Tetelestai nu er fakturaen fuldbragt, for nu er der betalt for den gæld, der ellers var. Og det harmonerer med det, Jesus gjorde på korset: Nu er regningen betalt! Al vor synd og ulydighed er sonet, og der er betalt en ufattelig pris, nemlig Guds søn død for os. Det sidste ord stråler af tillid til Gud igen. 7. "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd" (Lukasevangeliet 23,46). Gud havde forladt Jesus, men han havde ingen andre steder at betro sig end netop i Guds hænder.

11 11 Den lutherske kirkes fader, Martin Luther, nævnte netop disse ord som sine sidste. Efter at have skrevet på en lap papir: Vi er tiggere, det er sandt, sagde han noget i retning af: Jesus, i dine hænder betror jeg min ånd. Det er famous last words jeg håber, at det også bliver mine sidste ord. Amen! Lad os bede: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Herre Jesus Kristus, du hellige og uskyldige Guds lam, som bar verdens synd. Jeg takker dig af hjertet for din lidelse og død. Al verdens sorg, frygt og rædsel faldt på dig. Du smagte i sandhed døden for os alle og følte alle menneskers dødsangst, da du blev gjort til ét med hele verdens synd. Hvem kan udgrunde og tale ret om den lidelse, du led i din sjæl og ånd! Jeg takker dig for din ydmyge bøn i Getsemane, da du helt og fuldt hengav dig til din himmelske Faders vilje. Tak, fordi du lod dig binde for min skyld, så du kunne befri mig fra den evige døds bånd. Jeg takker dig for de slag, som du led for min skyld, og fordi du lod dig dømme til døden på korset, så du kunne frikende mig fra den yderste dom. Jeg takker dig for din tornekrone, som du bar, så du kunne erhverve mig livets krone. Jeg takker dig, fordi du frivilligt lod dig nagle til korset og blev gjort til en forbandelse, så du kunne forløse mig fra den evige forbandelse. Gud, hvor er din vrede mod synden dog stor, og Kristus, hvor er din kærlighed til os mennesker dog stor. Jeg takker dig for din forbøn for dem, som korsfæstede dig. Min Herre og Gud, jeg har korsfæstet dig med mine synder, og du har bedt for mig! Jeg takker

12 12 dig også af hjertet for din store sjælenød, da du råbte: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Herre, forlad mig ikke i min sidste nød, men lad mig erfare, at du er min Gud, selv i min største nød. Og tak for de trøstende ord: Det er fuldbragt. Med de ord er alt, hvad der hører til vores salighed, opfyldt. Herre Jesus, dette er den fuldkomne betaling for min synd. Hvordan kunne en synd være så stor, at den ikke skulle være betalt til overmål ved en så høj persons lidelse og død? Hvordan kunne synderne være så mange, at de ikke skulle være betalt ved denne store løsesum? Denne fuldkomne betaling har du antaget for min synd og vil ikke afkræve mig nogen betaling. Din retfærdighed er fuldkommen opfyldt, så din barmhjertighed kan komme over mig. Du er fuldkommen forsonet og vil aldrig i evighed forkaste mig. Dig være lov og tak i evighed. Hør os, når vi sammen beder i Jesu navn: Vor fader, du som er i Himlene... AMEN!