HELDET Expeditionary 19. december 2005 INDHOLD

Transkript

1 INDHOLD DETCO CORNER s. 1 Motornissen s. 2 Så er der gaver s. 3-4 Hvor er han henne s. 4 Vi laver ikke noget s. 5 Dagens task s. 6-8 Små guldkorn s. 8 I want one s. 9 Side 9 manden s. 9 Pias jul s. 10 HELDET Expeditionary 19. december 2005 Forside billede En besætning på vej tilbage fra mission. Foto PIO 0 Ansvarshavende redaktør PL L. Bank-Nielsen /PIO HELDET/IRAK

2 DETCO CORNER Af oberstløjtnant Steen Ulrich/DETCO En uge med operationer er gået, og er gået godt. Vi havde en meget rolig valgdag, og selv om vi var i luften stort set hele dagen, var der kun ganske få problemer at rapportere om. Derudover deltager vi dagligt i forskellige operationer med DANBN med henblik på at fange terrorister og andre voldelige elementer i området, og dette foregår som i vores første periode med ganske god succes. Det nye materiel vi har fået i perioden, hvor vi var hjemme, har gjort os endnu bedre til at hjælpe DANBN med deres opgaver. Selv om der ikke i denne del af verden fejres jul, i hvert fald ikke i det omfang vi er vant til, lider vi ingen nød. Pia er en utrættelig initiativtager til utroligt mange happenings, som er med til at holde humøret højt. I flæng kan der nævnes et pyntet juletræ, små julegaver, æbleskiver og ikke mindst vores efterhånden berømte nissehuer, som hun selv har syet. Vores humør og sammenhold har gennem hele udsendelsen været fantastisk, men disse initiativer er med til at gøre det endnu bedre. Der er således sørget godt for os, og vi håber, at I derhjemme i samme grad, og på hver jeres måde, også kan finde måder at kompensere for det afsavn alle føler. Det er trods alt en begrænset periode, der er tale om, men den ligger ikke i den bedste periode, for de fleste familier. Jeg vil gerne ønske alle udsendte og ikke mindst alle jer derhjemme en rigtig god og sikker jul. RUL På valgdagen opholdte RUL sig på den fremskudte kommandostation 1

3 Motornissen MJ Henrik I den så søde juletid med levende lys og brunkager har smedene haft frygtelig travlt. Ikke med juleklip og klejnedej, men med slanger til sandfiltre og motorskift. Der er banket og reageret til de sene timer i det store spidstelt til flyveapparaterne. Der har nu været hygget en del trods jaget, og LINE Ole har suppleret godt, endog meget godt, med sine CD samling med Brødrene Gebis, samt Smokie; Who the fuck is Alice. Må faktisk konstatere, at det er svært at få smedene til at holde fingrene af flyveapparaterne, og lade være med at vippe lidt med foden i takt til musikken! Én har dog gjort sig særligt bemærket ved at snige sig ind bag ryggen af de arbejdende personager. Den lille motornisse, med sin daglige gang i det elektriske felt har, som mange andre, vist sig eminent til at brede sig over faggrænser og hjælpe til, hvor der lige kunne være en opgave at løse. Altid iført camouflerende nissehue afslører han dog sin snigende tilstedeværelse. Jo, der er skam spænding overalt her i Irak. Eneste store svaghed ved motornissen, der går ved navnet Martin, er når han vil pille i sit el-fekomdek. Uanset hvor på flyveapparatet han vil rode, så skal han godølma altid pille nederste siderude og pedaler af i en ruf der, og kravle ind, så man kun ser hans støvler. Hvad der er så interessant derinde, er mig en gåde! Det har nu været en endog stor fornøjelse at være en del af dette team, der har ydet en kæmpe indsats for at holde helikopterne i top trimmet stand. Jeg vil til sidst sige, at det har været en stor oplevelse og privilegium at være udsendt med sådan en flok af humoristiske og engagerede medarbejdere. En eneste ting kan gøre mig ophidset; når de slår mig i bordfodbold især motornissen! 2

4 SÅ ER DER GAVER Dagens briefing er godt i gang, kommandobefalingsmanden har briefet og efterretningsmanden har tegnet billedet af, hvad der forgår ude i området. Nu er det NK der tager over. Alle har fået sig en nissehue, men hvilken én. Den matcher 100% vores uniformer. Indtil nu ligner dagens briefing de øvrige. Men pludselig løber NK fra os alle med ordene Klokken er 17:10, det er gavetid! De sidste dage har der nemlig hængt en lang række pakker, som først måtte åbnes nu. Mange har gættet på hvem der er kommet med dem, men ingen har set nogen irakiske nisser få adgang via vagten, så mistanken gik på én af os selv. Der havde været mange gæt på hvad indholdet var, de fleste gættede på nye ørkenfarvede sokker til alle, der var nok nogen der havde været ved at mærke på pakkerne, som var bløde pakker. Mens LUL, der nøjagtigt viste hvor hans pakken hang, flår papiret op, kommer flere og flere til. Efterhånden breder der sig en masse latter. Efter at RUL har afprøvet sin egen får hele detachementet besked på, at huen fra nu af og til den 24DEC er officiel hovedbeklædning for os. Derefter går turen til aftensspisningen hvor en del soldater fra de øvrige lande var tæt på at få maden galt i halsen, da de så os. Vi er i øvrigt blevet omdøbt til The Crazy Danes. De få danskere der er her ud over os, er ret misundelige over, at de ikke har fået en hue. Hvem nissen var? Vores alle sammen jule-hygge-forsyner Pia! 3

5 ENG kunne trods ihærdig modstand ikke undgå at komme i julehumør efter han havde fået sin nye hovedbeklædning. HVOR ER HAN HENNE? Selvom vi hygger os og har det godt, glemmer vi ikke på noget tidspunkt, at vi rent faktisk er i et konfliktfyldt område. Det betyder også, at vi holder lidt mere øje med hvor folk opholder sig, end man gør derhjemme. Til det formål har Claude, vores administrationsmand, lavet en ganske simpel tavle, hvor vi hele tiden opdaterer hvor vi befinder os. På den måde kan han hurtigt få overblik over hvor alle opholder sig, ved en alarmering eller en brand. Her flytter Martin sin nål, før han cykler op i teltlejren. 4

6 VI LAVER IKKE NOGET! PL Bo, leder CIS Vi i CIS har det rigtigt godt! Vi sidder bare og surfer på internettet hele dagen. Nå ja, det er godt nok os der har lavet det, så vi kan være på nettet, men det er jo en smal sag. Det eneste det kræver, er en satellitforbindelse til Flyvestation Karup og at vi oprettede et komplet lokalt netværk i HELTDET operationsområde. Det var en smal sag at få på plads. Ellers bruger vi tiden på at ringe hjem til vores familier og fortælle hvor godt det går her. Det gør vi via et lokalt telefonnummer på Flyvestation Karup. Det er for resten også noget vi har lavet, men det var let nok. Vi skulle bare bruge en satellitforbindelse til Flyvestation Karup og en opkobling til Flyvestation Karups telefoncentral, men det kan enhver jo få på plads på ingen tid. For at vi kan kommunikere med dem på kontorerne derhjemme og se om vi har fået nogle gode løntillæg, og følge med i hvad de render og laver på arbejdet derhjemme, er det nødvendigt for os, at være på forsvarets interne netværk (FIIN). Det er faktisk også en af de småting vi ordner. Igen er der ikke de store ben i den opgave. Vi fiksede bare den satellitforbindelse til Flyvestation Karup, dernæst det krypterede udstyr til serveren og en Exchange server. Resten af vores tid ser vi bare fjernsyn via parabol, ja altså den parabol som vi har fået lavet. Men ikke nok med det. De sidste par dage har vi haft lidt vrøvl med strømmen her i HELDET. Strømmen, som bliver leveret fra en stor generator container, er på mystisk vis gået flere gange. Det er ikke noget vi i CIS normalt laver, eller har forstand på! Men det fikser vi da også lige. Men ellers, så laver vi ikke noget Og de er kun tre! 5

7 DAGENS TASK Af PIO Var det noget for dig at komme med ud at flyve i dag? for de fleste ansatte ved helikopterdetachementet, er svaret klokkeklart: Jo, tak! Selvom vi har det godt her på Basra, og der er nok at se til, kan det godt blive ensformigt kun at gå rundt indenfor hegnet, for os der ikke er en del af besætningerne. Men det er ikke bare for fornøjelsens skyld, at tilbuddet kommer. Bataljonen har tasket HELDET til at lave en række luftfotos af nogle forskellige steder i ansvarsområdet. Det er så mit held, at jeg har rendt så meget rundt med mit kamera, at det er mig der får tilbuddet om turen. Jeg spiser frokost med besætningen, det er DOR og ASK jeg skal ud at flyve med. Mens de gør deres flyveudrustning klar, får jeg alt mit grej til digitalkameraet på plads. Ekstra hukommelseskort, batterier, endda et ekstra kamera, som vi låner af briterne. Det har en zoomlinse så man kan tage et nærbillede af en iraker fra 2000 fods højde! Jeg bliver briefet ud på alle de forhold der kan være i forbindelse med flyvningen. Nødprocedurer, hvordan forholder vi os, hvis vi bliver beskudt, hvis vejret ændrer sig markant osv. Vi aftaler også hvordan jeg skal løse fotoopgaven fra bagsædet i helikopteren. Det bliver til at ASK spænder mig fast i en sele, der giver mig bevægelsesfrihed til at rykke rundt på hele bagsædet, som jeg har for mig selv i dag. Klokken 1300 er vi klar, alt mit grej bliver fastspændt. Kamerataske, udrustning og våben er på plads. Besætningen går i gang med deres checklister. Det tager ikke så lang tid, men jeg når at blive helt utålmodig, for jeg glæder mig. DOR har fortalt, at vi den første del af vejen, hvor vi flyver relativt tæt på vores begrænsning i forhold til den iranske grænse, vil flyve lavt. Det glæder jeg mig til, uden at jeg dog helt har gjort mig klar hvad han mener med lavt! Vi løfter af fra Basra, og DOR svinger hurtigt helikopteren mod øst. Jeg begynder at forstå hvad han mener med lavt. Eller også er dadelpalmerne bare højere end jeg troede. Mit kamera er på overarbejde, for selvom der er flere minutter til vi er ved det første sted jeg skal fotografere, så knipser jeg løs. Det giver også oplevelsen et ekstra kick, for DOR skifter ofte retning, hvilket overrasker mig de første par gange. Jeg tænker et kort øjeblik på hvor det lige var at ASK sagde poserne lå, hvis nu min frokost begynder at gøre oprør! 6

8 Vi flyver ud af de beboede områder og landskabet bliver helt øde. Jo tættere vi kommer den iranske grænse, jo flere gamle kampstillinger fra Iran-Irak krigen ser vi i det trøstesløse landskab. Jeg tænker på hvordan det har været for de tusindvis af soldater der har kæmpet i dette terræn i en krig som ingen af parterne kunne vinde. Der er kampstillinger, kampvognsspor og her og der dele af efterladt materiel. Turen fortsætter nordpå. Ind imellem har vi langt til næste punkt, så jeg får chancen for at se og fotografere landskabet. Jo længere nordpå vi kommer jo mere grønt bliver der, indtil det bliver til regulære vådområder. Der begynder igen at være liv på jorden der farer forbi under helikopteren, som DOR stadigvæk flyver i lav højde. Vi passerer adskillige marskarabere der bliver forstyrret i deres stille hverdag og fiskeri, når vi blæser hen over hovederne på dem. De vinker alle venligt op til os og jeg forsøger at gengælde deres hilsner, mens jeg fotograferer. Vi kommer frem til det første punkt vi skal fotografere og DOR løfter helikopteren lidt højere op. Det fungerer fint med at fotografere fra bagsædet ud af den store åbning hvor døren ellers plejer at være monteret, hvis det ikke var fordi vi flyver i Irak. Han laver en fuldkurve med stor krængning og jeg får nogen perfekte skud. Idet jeg over intercom en siger, at jeg har de billeder vi skal bruge, svinger DOR helikopteren rundt! Min verden er begrænset til hvad jeg kan se igennem objektivet på mit kamera, så manøvren kommer som noget af en overraskelse, der sender mig midt ind i helikopteren! DOR og ASK griner smørret og lover at næste gang siger de til, før de laver sådan noget mens jeg fotograferer. 7 Et af de næste punkter vi skal forbi, er en stor bro. Vi er kommet ind over bebygget område igen og derfor øger DOR flyvehøjden igen. Det gør også, at mine muligheder for at prøve den store zoom bliver bedre. Jeg overvejer lidt om der kan blive råd til sådan én når jeg engang kommer hjem, for det er lækkert grej. Vi flyver nu rundt i 2000 fods højde og det kan mærkes. Temperaturen i den åbne helikopter falder drastisk. ASK og

9 jeg snakker sammen om det næste fotopunkt og jeg joker med, om de ikke kan tænde lidt for varmen. Jeg tager et par billeder ud gennem cockpittet til drengene. CD så bataljonen kan få det, de har brug for. Det bliver sent før jeg kryber ned under dynen. Jeg fik ikke engang set håndboldkampen. De 3 intensive timers redigering gør, at da jeg lukker øjnene, farer der billeder af hjulspor, broer og marskarabere rundt i hovedet på mig. Det stopper heldigvis hurtigt. Og alt for hurtigt bliver jeg vækket af alarmen på mit ur. Godmorgen igen Basra. Vi får snart overstået de sidste punkter vi skal fotografere. Turen går tilbage mod Basra. Vi flyver igen i lav højde over området. På det sidste stykke passerer vi nogle faldefærdige huse, hvor det er tydeligt at der rent faktisk bor mennesker. Vi snakker om hvad de dog lever af? Jeg tænker på hvor godt vi egentlig har det. Det har sneet i nat derhjemme. Jeg fik et fint billede af huset og haven før vi fløj. Det står i voldsom kontrast til området her. Det bliver ikke nødvendigt med poserne. Turen er ved at være slut for mit vedkommende. Efter to timers flyvning er vi igen tilbage på Basra. Efter jeg er kommet ud af helikopteren og har fået afladt mine våben kan jeg mærke, at jeg er helt høj af oplevelsen. DOR og ASK er klar til dagens næste opgave. Jeg er også klar, men skal nu til min del af arbejdet, der ikke er helt så spændende. Der er ca. 250 billeder der skal redigeres, sorteres og på en SMÅ GULDKORN En af vores observatører er sjældent god til at finde nye måder at beskrive landet vi opholder os i. Der er ingen tvivl om, at alle hernede sukker lidt efter at se en lyngklædt hede, gå tur i en skov, eller bare slippe for støvet! Men i dag tog blæsten så meget til, at en regulær sandstorm har sendt Iraks støv ind alle steder. I ører, øjne, skabe, computere, kaffe osv. Det afstedkom RØM s seneste guldkommentar; Jeg gider altså ikke være i den her kattebakke længere!. 8

10 I WANT ONE Mørket har for længst lagt sig over basen. Og de fleste har rullet ærmerne ned igen, nu solen er væk. Ved adgangskontrollen står der en ung soldat i britisk uniform, med korslagte arme over sit våben. Soldaten kigger uinteresseret på endnu et ID kort, som de der passerer fremviser, før de bliver lukket ind. Så kommer der en dansker. Den danske soldat fremviser også sit ID kort og fortsætter ind i området med kurs direkte mod cafeteriaet. I tankerne er han allerede ved at vælge mellem ris, pasta, kylling eller lammesteg. I det øjeblik lyder der er brøl fra vagten, der kan få enhver soldat til at frygte det værste! Hey stop! I want one! Mens pulsen igen langsomt finder et sundt leje hos den danske soldat, vender han sig grinende om og vinker tilbage til vagten. Nej, der er ikke nogen der får vores nissehuer! I et område hvor briterne har regler for hvor lange ens bakkenbarter må være (midt på øret for alle, dog til ørets underkant hvis man er NAVY), giver det en del genlyd, med et indslag som vores huer. SIDE 9 MANDEN Om morgenen på valgdagen, hvor tågen lå tungt over basen var der mange der havde travlt med at fotografere. Men Ole Opfinder gør lidt mere ud af det end de fleste. Han gør endda så stor en indsats, at han ligefrem poserer for de andre fotografer. Derfor er han dette nummers side 9 mand. Nyd det 9

11 PIAS JUL Så kom eftermiddagen mens alle var på plads, hvis nu der skete noget på valgdagen. Den fik hun også gjort rigtig hyggelig, med ris ala mande og varm kirsebærsauce til alle mand. Og på denne søndag eftermiddag, står vores alle sammens jule-mor Pia og gør klar til at forsyne os med æbleskiver og glögg. Hvis der er én hernede der fortjener at få alle sine ønsker til jul opfyldt, så må det være Pia. Tak Pia og glædelig jul! Her er der ingen tvivl om hvem der har æren af, at der i den danske lejr er en god julestemning. Der er én person, der på vegne af den samlede nissestand i Danmark har pålagt sig selv opgaven, at bringe julen til Basra. Først var der juletræet, og den medbragte julepynt, der lagde grunden til at alle begyndte at smånynne med på diverse julesange. Dernæst var der alle pakkerne, der pludselig hang her en morgen, som alle kiggede spændt på, indtil vi fik pakket nissehuerne op og fik dem på hovedet. Vi fik både en adventskras og et kalenderlys til at sprede hygge i opholdsområdet, der også er blevet pyntet på alle tænkelige måder. Her ses skydehold 2 10

12 ENG, WEB og JOR gør det faktisk ret godt som husorkester. Og de hygger sig med det! TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL LET. LUL OVERVEJER VIST OM DET VAR ÆGTE TÅRER 11