AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, januar 2017

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, januar 2017 JANUAR 2017

2 Aktuel Ældrepolitik, januar 2017 Side 2 af 5 Tilsyn på plejehjem Den 1. juli 2016 trådte en ny tilsynsordning i kraft. Det betyder, at de uanmeldte tilsyn på landets plejehjem er blevet erstattet af såkaldte risikobaserede og reaktive tilsyn. Argumentet for dette er, at ressourcerne så anvendes der, hvor risikoen for patientsikkerheden ud fra en løbende helhedsbetragtning er størst, og at der derved skabes størst mulig sikkerhed for patienterne. Siden ændringen er der sket et markant fald i antallet af tilsyn fra 628 tilsyn i 2015 til 14 tilsyn i de første fire måneder af den nye models levetid, viser en aktindsigt foretaget af Danmarks Radio. Da mange beboere på plejehjem har demens, er de ofte fysisk og psykisk svækkede og har et højt medicinforbrug. Så fejl kan have alvorlige konsekvenser. Beboere på plejehjem er dybt afhængige af andres hjælp og kan ikke selv sige fra, hvis der er fejl i deres medicin eller journal. Derfor er der behov for en uvildig instans, der kan finde og rette op på fejl. Tidligere rapporter fra embedslægerne har vist flere eksempler på alvorlige fejl i både journalføring og medicinhåndtering. Tilsynet giver mulighed for at finde problemerne og løse dem. Faldet i antallet af tilsyn viser, at der er et tomrum, der skal fyldes. Ældre Sagen har længe arbejdet for, at alle plejehjem får fast tilknyttede læger. De faste læger er en god garant for beboernes sundhed. De giver tryghed og kontinuitet for beboerne, der både kan undgå indlæggelser og få mindre medicin. I maj 2016 indgik kommunerne, regionerne og de praktiserende læger en aftale om faste læger på plejehjem. Men det er bekymrende, at ordningen ikke er fuldt indfaset, før de nye tilsynsregler er trådt i kraft. I mellemtiden er beboerne nemlig afhængige af, at deres pårørende eller pressen gør myndighederne opmærksomme på fejl. Emnet har haft stor mediemæssig bevågenhed, og Ældre Sagen gennemfører i den kommende tid møder med sundheds- og ældreordførere samt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor dette emne vil blive taget op. Som det fremgår af punktet nedenfor, har Ældre Sagen desuden som en del af en 10-punkts-plan foreslået, at der etableres en plejeombudsmand, der kan gribe ind i tilfælde af omsorgssvigt og manglende værdighed i plejen. Dette kan medvirke til at rette op på problemerne, hvis det er gået galt.

3 Aktuel Ældrepolitik, januar 2017 Side 3 af 5 10-punkts-plan for et godt og værdigt liv på plejehjem Alle skal kunne leve et godt og værdigt liv hele livet. Det gælder også beboerne på landets plejehjem. På baggrund af utallige sager om uværdig pleje på danske plejehjem, har Ældre Sagen udarbejdet 10 punkter for en god og værdig ældrepleje. Planen blev præsenteret for ældreminister Thyra Frank på et møde i december I den kommende tid vil der endvidere blive afholdt møder med partiernes ældreordførere bl.a. med henblik på at præsentere, uddybe og drøfte 10-punkts-planen. Punkterne i Ældre Sagens 10-punkts-plan er følgende: Opnormering Bedre normeringer, så medarbejderne har tid til at udføre arbejdet på en måde, der understøtter beboernes sociale liv, sundhed og værdighed. Der bør især være flere medarbejdere i aften- og nattetimerne samt i weekender og ferier. Men også flest muligt fastansatte medarbejdere for at sikre kontinuitet og trygge relationer. Kompetenceløft hos plejepersonalet Hovedparten af beboerne på landets plejehjem er stærkt fysisk og/eller psykisk svækkede, de fleste har en demenssygdom og et komplekst sygdomsbillede. Derfor bør kompetencer styrkes sygeplejefagligt indenfor demens, palliation og kost/ernæring. Også de relationelle kompetencer bør styrkes. Kvalitetsløft i ledelserne God ledelse er alfa og omega. Ledelsen skal gå forrest og vise det gode eksempel, sikre et godt arbejdsmiljø, en god organisering samt trivsel både for medarbejdere og beboere. Indflydelse på eget liv Det skal sikres, at den enkelte beboer får sine grundlæggende behov dækket som fx at komme i bad, når man har brug for det og mulighed for at komme ud i den friske luft. Individuelt tilpasset pleje og omsorg understøtter et værdigt liv, når man er blevet afhængig af hjælp fra andre. Fortsat fokus på demens Det skal sikres, at de gode tiltag i Demenshandlingsplanen bliver ført ud i livet i kommunerne. Alle kommuner skal blive demensvenlige, og alle plejeboliger demensindrettes og demenssikres. Udbred projektet med et demensrejsehold og brug de gode erfaringer. Frisklavet mad for livskvalitet, mod underernæring - Maden på plejehjem skal være frisklavet, velsmagende og tilpasset den enkeltes behov. Det skaber livskvalitet, sundhed og trivsel samt forebygger og bekæmper underernæring, som er et udbredt problem på plejehjem. En værdig afslutning på livet - Den døende skal tilbydes lindrende behandlinger og støtte og rammer, som kan tilgodese et værdigt terminalforløb. Udbred ordningen med plejehjemslæger Det skal sikres, at alle plejehjem har en fast tilknyttet plejehjemslæge, som rådgiver personalet og skaber kontinuitet og kvalitet i plejen. Processen med at udbrede ordningen er i gang, men bør gå langt hurtigere.

4 Aktuel Ældrepolitik, januar 2017 Side 4 af 5 Plejeombudsmand der kan gribe ind over for omsorgssvigt og manglende værdighed. Værdighedspolitik - Det skal sikres, at midler fra værdighedsmilliarden reelt er en ekstra tilførsel af midler, der sikrer en værdig ældrepleje og ikke anvendes til at lukke huller i de kommunale budgetter. Samt at midler bruges til at virkeliggøre den værdighedspolitik, kommunen har formuleret. Klippekort til hjemmehjælpsmodtagere Det vækker bekymring i Ældre Sagen, at mindst 20 af landets 98 kommuner ifølge en DR rundspørge dropper eller overvejer at droppe den særlige klippekortordning for hjemmehjælpsmodtagere efter nytår. Klippekortordningen blev vedtaget af Folketinget med virkning fra midten af 2015 for at give større selvbestemmelse til hjemmehjælpsmodtagere. Ordningen giver hjemmehjælpsmodtagere mulighed for at få hjælp til ekstra rengøring, en tur ud i den friske luft eller andre ekstra aktiviteter. Klippekortet kan desuden ses som et plaster på såret for de mere end fem millioner hjemmehjælpstimer, der er skåret væk siden En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at mere end hver tredje af hjemmehjælpsmodtagerne over 65 år siger, at de aldrig har indflydelse på den måde, hjemmehjælpen gives på. Klippekortet giver valgmuligheder og indflydelse. Fra 2017 skal de midler, der finansierer klippekortordningen ifølge aftalen sendes ud i kommunerne via bloktilskuddet. Dvs. at de ikke længere vil være øremærkede. Ældre Sagen ønsker, at pengene til klippekortordningen fortsat forvaltes i en pulje, for så er der bedre hånd i hanke med, hvordan midlerne anvendes. Vi har nemlig tidligere set eksempler på, at penge, som er tildelt ældreområdet, bruges til andre formål end de tilsigtede. Endelig er der netop på finansloven for 2017 afsat midler til en klippekortordning for plejehjemsbeboere. Så virker det ulogisk, at klippekortordningen for hjemmehjælpsmodtagere samtidig droppes i mange kommuner. Kørekort Ældre Sagen arbejder for at afskaffe aldersbaseret helbredsscreening, når man skal have fornyet sit kørekort. Der er flere forhold, der taler for det: Der er ikke evidens for, at man opnår bedre trafiksikkerhed ved helbredsscreeninger; andre EU-lande som Tyskland og Sverige har ikke strikte lovkrav om lægeattest fra 75+ år for at forny

5 Aktuel Ældrepolitik, januar 2017 Side 5 af 5 kørekort; de fleste ældre er i forvejen i kontakt med egen læge; ældre bilister har som gruppe set en høj grad af selvregulering og er ikke farligere end andre i trafikken. Ifølge Danmarks Statistik over personskader i trafikken i 2015, hvor en personbil er involveret, er ældre over 65 år ikke højere repræsenteret end andre aldersgrupper. Der har d. 5. december 2016 været afholdt møde med transportminister Ole Birk Olesen om dette, og vi er løbende i dialog med transportordførere fra forskellige politiske partier, og flere bakker op om enten at hæve eller helt at fjerne kravet om lægeerklæring. Der ventes lovudspil i februar/marts. I pressen har bl.a. Lægeforeningen og Kørelærerforeningen udtrykt betænkelighed ved at afskaffe den aldersbaserede helbredsscreening. På Ældre Sagens Facebook-side har en del medlemmer ligeledes udtrykt bekymring, bl.a. på basis af egne oplevelser med familiemedlemmer, som de mener ikke har villet slippe kørekortet i tide. Sådanne bekymringer skal naturligvis tages alvorligt, og vi har derfor brug for at oplyse om, dels at den nuværende ordning ikke løser disse problemer, dels de fakta om ældre bilisters trafiksikkerhed, som er nævnt ovenfor.