Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914"

Transkript

1 Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914 af Emil Kruuse 1

2 Den 23. januar 1722 blev der skrevet kontrakt med murermester Lauritz Eriksen om at opføre to rytterskoler landsbyerne Herstedøster og Herstedvester. Det beløb sig til 550 rigsdaler pr. skole. Rytterskolen i Herstedvester er stadig bevaret og anvendes nu som sognegård, mens rytterskolen i Herstedøster blev revet ned efter I det følgende gøres der rede for følgende emner: Baggrunden for oprettelse af rytterskoler, rytterskolernes indretning, de ældste regler for undervisningen, Herstedøster Rytterskoles skolebygning og skoleholdere/skolelærere ved Herstedøster Rytterskole. 1 Rytterskoler I 1709 til 1720 førtes Den store nordiske Krig, for at generobre Skåne, Halland og Blekinge. For at effektivisere det danske rytteri, samlede Frederik IV mellem 1715 og 1720 krongodset i 12 rytterdistrikter, der blev fordelt strategisk over hele landet. I 1719 fremsendte en præst i Nordsjælland en ansøgning til Det kongelige danske Kancelli om at få oprettet en skole i sit sogn. Denne skrivelse inspirerede nogle af embedsmændene til at foreslå kongen, at der blev oprettet skoler i alle rytterdistrikterne. Kongen, gik med på idéen. Historikeren Tøger Jensen mente, at ægte kristelighed og menneskelig kærlighed til almuen var drivfjederen i kongens iver for skolevæsenet. 1 Kongen var pragmatiker, og da ny militærtaktik krævede, at soldaterne kunne læse og tælle, besluttede han at sætte penge i bygning af skoler. Det blev der råd til efter afslutningen af Den store nordiske Krig. Så kunne landsbydrengene fremover få de nødvendige boglige kundskaber til at kunne blive gode krigere. 2 Det betød, at der fra 1722 til 1727 blev opført 241 rytterskoler fordelt på landets 12 rytterdistrikter. 1.1 Københavns rytterdistrikt Herstedøster og Herstedvester rytterskoler lå i Københavns rytterdistrikt, der omfattede 19 rytterskoler, hvis placeringer vises i tabel 1. Hvidovre* Farum * Herstedøster Valby* Lille Værløse Herstedvester* Brønshøj* Slagslunde* Hvissinge Gladsaxe Ganløse Brøndbyøster Gentofte Målev* Brøndbyvester* Hvidovre* Lyngby Ballerup* Ledøje* Tabel 1: Oversigt over rytterskoler i Københavns Rytterdistrikt. De med * angivet skolebygninger findes stadig. Ingen af dem bruges længere til skolebygninger, og de er alle ombygget i mere eller mindre grad. 1 Jensen (1921) 2 Broby Johansen (1974) 2

3 1.2 Herstedøster Rytterskoles skolebygning Det vides ikke, hvornår rytterskolen i Herstedøster var færdig til at blive taget i brug. Formentlig skete det i Rytterskolerne var ens. De var bygget af gulrøde Flensborgsten i to stens tykkelse og taget havde høj rejsning. Bygningerne målte udvendig 13,8 m x 7,53 m og var 2,82 m høje. De havde 8 egetræsvinduer, der kunne lukkes med udvendige skodder. Desuden var der tre døre. Hoveddøren var rundbuet. Over døren var der indmuret en sten med en inskription på latin. Oversat står der: Denne skole og 240 som denne lod jeg opføre i de distrikter, jeg har indrettet til at underholde 12 ryttereskadroner. Desuden stod der følgende tekst, der dels takkede gud, dels skulle give kongen et evigt eftermæle: Halvtredsindstyve Aar, GUD, har Du mig opholdet, At Sygdom, Kriig, og Pest mig intet ondt har voldet; Thi yder jeg min Tack og breeder ud DIT Navn Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn. GUD, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende, Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende, Lad altid paa min Stool én findes af min Æt, Som mener DIG, MIN GUD og DISSE SKOLER rætt. Huset bestod af en lærerbolig omfattende en forstue, en stue, et soveværelse, et køkken med ovn og ildsted samt et spisekammer. Skolestuen var på godt 30 m 2. I skolestuen var der to til tre faste borde med tilhørende bænke, et kateder og et ildsted. Gulvene var af mursten. Væggene var pudsede hvide, og der var bræddeloft. I den ene gavl var der en lille stald med plads til et par køer og 6 får. Inde i skolebygningen var der over skolens dør skrevet følgende opbyggelige vers til børnene: Forsøm ej Skolegang i dine Ungdoms Dage, Tænk paa den Levetid, du har endnu tilbage, Hav ingenting saa kær, som Herrens sande Frygt, Tak dog din Konge, som har disse skoler bygt. Over dørene i rummene i skoleholderens lejlighed var der skrevet vers på bjælkerne, der viser noget om tiden og lærerægteparrenes tilværelse. Over sengekammerdøren stod der: Sødt og roligt kan vi sove Dagens Møje glemmes her. Gud og Kongen maa vi love, Nattero det bedste er. Over køkkendøren stod der: Brygge, bage, to og tvætte, Maden koge og anrette, Vores Køkkenarbejd er. Balle, Strippe, Rist og Pande, Potte, Gryde, Spand og Kande Er vor Piges Haandgevær. 3 Endelig var der følgende indskrift over spisekammeret: 3 Nielsen (1973) 3

4 Lyster du Postey og Tærter, Udaf sligt vi intet har, Landsby-Rætter, Kaal og Ærter Staar udi hvert andet Kar. 4 Alle teksterne er forfattet af præsten Jørgen Friis, Helsinge. 5 I 1792 kom der en bestemmelse om, at alle rytterskoler skulle have et udhus på 8 fag. Dette var endnu ikke blevet bygget til Herstedøster Rytterskole i I 1812 blev der opført et udhus til rytterskolen. 6 I 1817 kom der en standardtegning til et udhus, der bestod af plads til tørv og brænde, et lokum, staldplads til 6 får og to køer samt en lo og en lade. 7 Rytterskolen blev forbedret i 1820 erne. Senere blev den udvidet. I slutningen af 1800 tallet var skolebygningen blevet forlænget mod øst og vest. Stalden i skolebygningen blev nedlagt og brugt som klasseværelse. Der blev oprettet kamre på loftet, og der blev lavet et pigeværelse. Tegltaget blev udskiftet med et stråtag. Der var en vindebrønd med karm, tov og spand på gaden ud for skolen. Syd for skolen var der et lille stakit om en plads, der tilhørte skolen. Bag ved skolen lå en lille have op til Herstedøster Kirkes kirkegårdsmur. I 1914 blev skolen flyttet til en nyopført skole ved Harrestrupvej, og den gamle rytterskole blev revet ned. Stenen over døren overførtes til den nye Herstedøster Skole. Da Roholmskolen blev bygget, blev den originale indskriftsten fra Rytterskolen indmuret i den nye skole. Foran var der fastgjort en solid glasplade. Nogle år senere var der indbrud på skolen. Glaspladen blev fjernet, og den gamle mindesten blev udsat for alvorligt hærværk. Den blev derefter taget ned og indmuret i Herstedøster Kirkes sydligste kirkegårdsmur ud for det sted, hvor rytterskolen lå i sin tid. 2 Skoleholdere ved Herstedøster Rytterskole Fra 1721 til 1786 var der ansat 14 skoleholdere ved Herstedøster Rytterskole. Halvdelen var ansat maksimalt 2 år. De to længste ansættelser var på henholdsvis 18 og 19 år. Alt i alt må perioden betegnes som en tid med stort gennemtræk af lærere. Næsten alle skoleholderne var studenter og flere havde studeret teologi. Det var svært at indføre den lovpligtige skolegang, fordi mange forældre lod hånt om at sende deres børn i skole. Fraværet var så stort, at det må have været umuligt at få gennemført en kontinuerlig undervisning, og børnenes vankundighed var stor. En af skoleholderne forsvandt uden varsel og tog nøglerne og diverse naturalier med. En anden søgte væk, fordi han var blevet gjort til grin for sit engagement i en spøgelseshistorie. 2.1 Johannes Castanus Weisser eller 1723 Den første skoleholder ved Herstedøster Rytterskole hed Johannes Castanus Weisser. Han var født i Efter studentereksamen i 1718 studerede han teologi, men fuldførte ikke sit studium. 8 Forordningen om rytterskoler kom i 1721 (bilag 1), og det tog tid med at få tegnet rytterskolerne og få dem anlagt, så selvom rytterskolen i Herstedøster var blandt landets første rytterskoler, var den næppe færdig før tidligst i Da Weisser blev ansat i 1721 antager Møller (1949), at han lejede et undervisningslokale og en bolig, til skolen var færdig. Weisser blev kun i kort tid som 4 Møller (1949) 5 Nielsen (1973) 6 Herstedøster og Herstedvester skolekommission ( ) 7 Møller (1949) 8 Friis Petersen. Forordningen om rytterskoler kom i 1721 (bilag 1), 4

5 skoleholder ved rytterskolen formodentlig til 1722 eller 1723, hvorefter han blev degn på Frederiksberg. Her døde han i Axel Steenberg 1722 eller Den næste skoleholder i Herstedøster hed Axel Steenberg. Han var student, men havde ikke læst på universitetet. Han rejste allerede i april Joseph Pedersen Beck Derefter fulgte Joseph Pedersen Beck. 9 Han var skrædder og oplyste inden sin ansættelse, at han havde været inden for militæret. Stillingen havde stået ledig i godt en måned, og der var ingen studenter blandt ansøgerne. Der var ingen større chancer for at få en velkvalificeret ansøger. Derfor anbefalede provsten hans ansættelse, selvom han skønnede at skrædderens kundskaber i børnelærdommen kun var nogenlunde, og han læste, regnede og skrev ikke videre godt. I 1729 klagede nogle forældre over Joseph Beck. De anførte, at skolehuset var så snavset og stank så meget, at man skulle tro, det blev brugt som stald, selvom skoleholderen ikke ejede husdyr. De drog i tvivl, at han havde været inden for militæret. Derfor havde de ikke tillid til hans troværdighed. Endelig beklagede de sig over, at deres børn ikke lærte noget. Præsten svarede amtmanden, at det var rigtigt, at skolebygningen ikke blev holdt ordentlig ren. Det var især slemt om vinteren, når børnene kom i skole med tildyndede træsko. Præsten havde hverken kunnet bekræfte eller afkræfte, om skoleholderen havde løjet om sin militærtjeneste. 10 I 1726 og i 1729 var der visitatser, og provsten og biskoppen lagde ansvaret for de unges ringe kundskaber over på ungdommen og fritog læreren. Præsten bevidnede, at Joseph Beck var flittig. Han sparede ikke på at informere skolebørnene og betjente skolen ansvarligt. Han levede et stille og ædrueligt liv og var uansvarlig for børnenes ringe kundskaber. Da han var fattig, anbefalede præsten, at Joseph Beck fik et mere vellønnet embede, hvilket ikke skete Indberetning om undervisningspligtens overholdelse. I 1736 indførtes der konfirmation i Danmark. De unge skulle kunne deres børnelærdom, ellers kunne de ikke blive konfirmerede, og hvis de ikke var konfirmerede, kunne de ikke udskrives af skolen, så de kunne få et arbejde. Dette stillede øgede krav til lærerne og deres undervisning. Joseph Beck sendte i slutningen af 1738 en indberetning til amtmanden om skolebørnene og deres fremmøde. 11 Det fremgår, at der var 30 undervisningspligtige børn fra Herstedøster og 4 fra Harrestrup. Af disse havde 6 fra Herstedøster og en fra Harrestrup slet ikke søgt den kongelige skole, dvs. næsten 1/5. Det var helt galt med fremmødet i november, hvor kun 13 af de 27 børn var mødt mellem 1 og 7 skoledage, og een var slet ikke kommet i skole. Fem var mødt fra en til to uger, og 8 var i skole mellem to og tre uger. Et barn havde gået i skole i tre uger i september, tre dage i oktober, og derefter viste barnet sig ikke i skolen. Et andet barn havde været i skole tre dage i september, slet ikke i oktober, to dage i november og to uger i december. Det ses, at mange forældre lod hånt om kongens krav om skolepligt fra 1721 og undervisningspligt fra (Bilag 2). Børnenes ustabile skolegang bevirkede, at det var svært at gennemføre en kontinuerlig undervisning. 9 Københavns Amt (1724) 10 Københavns Amt ( ) 11 Københavns Amt (1739) 5

6 2.3.2 Skoleforordning fra Kristian den V var pietistisk sindet. Derfor ønskede han, at der kom flere kvalificerede lærere, og han håbede, at indførelse af undervisningspligt ville sætte en stopper for de mange ulovlige forsømmelser, så børnene kunne blive fromme mennesker. Derfor kom der en ny skoleforordning i (Se bilag 2) Det næste bispebesøg kom i Biskop Hersleb konkluderede for begge rytterskolerne: Det var en smuk ungdom. I tallet 198. Temmelig øvede. 2 skoleholdere Jens Holm Efter Joseph Petersen Becks død i 1742 afløstes han af Jens Holm. Han var student og havde attester på skikkelighed i levned og brugelighed i skoleembeder. Efter eget ønske blev han hurtigt forflyttet til Herstedvester Rytterskole Jens Lundsgaard Efter ham kom Jens Lundsgaard, der var 29 år gammel. Han var student. Han havde tidligere været skoleholder ved Herstedvester Rytterskole og byttede i 1743 stilling med Jens Holm. Da han blev ansat, fik han skudsmålet: dygtig. Jens Lundsgaard døde allerede i 1746 af en epidemi, da en hidsig sprinkel- eller pletfeber grasserede byen. Han efterlod sig en enke og tre små børn. Boet blev opgjort til 28 rigsdaler 2 mark 6 skilling. Familien havde hverken haft råd til at købe får eller køer. Hans efterladte garderobe var spartansk. Den bestod af en sort kjole, en vest og et par bukser af plys, en gammel brun klædning, en forslidt kasseking (slåbrok), et par gamle skindbukser, en sort klædes kasket, et par støvler og en oppudset vest. Han efterlod sig følgende bøger: Løskers Katekismus, Franckes 2 prædikesamlinger. 5 små bøger. En defekt salmebog, 1 Missions Bibel, 1 Systema Schertzen og 1 Index Torsani Hans Jonassen Hans Jonassen blev ansat i Han havde studeret teologi i 8 år og blev kun i stillingen i et års tid Lorentz Pedersen Holst Lorentz Pedersen Holst var student fra Tronheim Skole. I 1747 blev han skoleholder ved Herstedøster Rytterskole. Ved biskop Harboes visitats i 1750 skrev denne følgende: Nogle af de unge havde ikke lært den lille katekismus akkurat. Ellers god læsning i bog. 16 Efter 4 års virke i Herstedøster blev Lorentz Pedersen i april 1751 degn i Brønshøj Larsen (2003) 13 Københavns Amt ( ); Møller (1949) 14 Møller (1949). Ud fra denne bogsamling er det nærliggende at antage, at Jens Lundsgård var påvirket af pietismen. Der var dengang politiske og religiøse forbindelser mellem det danske hof og pietistiske kredse i Tyskland. Professor August Hermann Francke ( ) fra Halle var et fremtrædende navn indenfor pietismen. Desuden kan det nævnes, at Frederik IV i 1706 udsendt 2 tyske missionærer til Indien heriblandt Bartholomæus Ziegenbalg. De kom begge fra De franckske Stiftelser i Halle, der var et af de vigtigste uddannelsessteder for pietistiske missionærer. Den nævnte Missions Bibelen, som Lundsgaard ejede, kan have stammet herfra. 15 Københavns Amt, ( ) 16 Møller (1949) 17 Petersen (1899) 6

7 2.8 Niels Michelsen Harder Niels Michelsen Harder var skoleholder i Herstedøster fra september 1751 til Han blev født i 1720 og blev student fra Fredensborg i Efter 4 års teologiske studier tog han attestats, hvilket vil sige teologisk embedseksamen. I sin ansøgning skrev han: Jeg har søgt i nogle år om brød, men ikke erholdt det, derfor bønfalder jeg Deres høj- og velbårenhed om nådig bønfaldelse til stillingen som skoleholder i Herstedøster. Ved sin ansættelse blev han betegnet som dygtig. Pastor Schaltz gav ham den 11. november 1754 følgende vidnesbyrd: Studiosus Niels Harder, der nu i 4 år har tjent i Herstedøster Sogn og By, har begæret min attest om sine forhold i den tid, jeg har kendt ham. Da kan jeg med al samvittighed give ham det vidnesbyrd, at han har ført et stille kristeligt og uforargeligt levned. Især kan jeg som hans foresatte sognepræst vidne om, at han med vindskibelig troskab og flittighed har undervist de ham anbetroedes skolegang, og hans arbejde har båret kendelige frugter. Han har og ladet sig høre fra prædikestolen til opbyggelse, så han både til kirken og til skolen har gode naturlige gaver. Derfor kan jeg med sandhed ikke sige noget dårligt om hans almene lærdom, som kunne hindre ham i hans tjeneste. Jeg ville derfor og glæde mig, siden han har været tro, at Guds forsyn højgunsteligt ville sætte ham over mere, og at dertil disse mine underdanige ringe linier måtte nytte og tjene ham så vist, at jeg håber, at han på ingen måde skal være uværdig til en sådan nåde og bevægelighed. 18 Efter sin ansættelse i Herstedøster blev han degn i Brøndbyøster og Brøndbyvester. Han døde i Jochum Pedersen Holsbjerg Jochum Pedersen Holsbjerg var student og blev ansat i Herstedøster i Han søgte en stilling som degn i Vallensbæk i Han skrev følgende i sin ansøgning: Jeg kan ikke substituere ved dette knappe levebrød, thi hvor indskrænket min levemåde er, så knap dog mine indtægter kan strække til endog at bestride det aller nødvendigste til livets ophold med øl og brød, lidet sul, mindre til klæder Christian Karsten Busch I Holsbjergs sted ansattes Christian Karsten Busch. Han var født i 1728 og havde læst teologi. Provsten betegnede ham som dygtig, og han tiltrådte sit embede i Herstedøster i september Møller (1949) omtaler en retssag, som Christian Busch var involveret i Baggrunden var et rygte om spøgeri på en af gårdene i Herstedøster, hvor tøjet blev revet i stykker, øltønden blev åbnet, så øllet fossede ud, og der blev smidt rundt med melet. Et forældreløst plejebarn hævdede, at hun kunne se den onde sidde rundt om i stuerne. Hverken præsten, provsten eller skoleholder Busch kunne finde noget påfaldende, da de besøgte gården. Sagen var så alvorlig, at den gik til 18 Sjællands Bispearkiv ( ) 19 Friis Petersen (1899) 20 Møller (1949) 7

8 retten, der afgjorde, at spøgelseshistorien havde en naturlig forklaring, eftersom det var familiens plejedatter, der havde forårsaget postyret i huset, og hendes historie om, at hun have set djævelen, var løgn. Bagefter må Busch have udtalt sig uheldigt om sagen, for der blev lavet en skillingsvise, hvori Busch blev gjort til grin. Denne vise har ikke kunnet opspores. Busch tog dog affæren meget nært. Derfor skrev provsten til biskoppen og beklagede den flittige og uskyldige skoleholder, der var blevet angrebet så meget på sit gode navn og rygte, at han græmmede sig og var blevet syg. Måske søgte han af samme grund et andet embede i Han fik det ikke. I 1779 blev han imidlertid kordegn i Køge, hvor han døde i Ib Carsten Broe Ib Christian Broe var født i 1757 og blev student i Samme år blev han ansat i Herstedøster, hvor han var i knap et år, for snart efter at flytte til Vallensbæk, hvor han blev degn. Broe døde i Vallensbæk i Thomas Ejnarson Den islandske student Thomas Ejnarson blev kun i Herstedøster i et år. I efteråret 1779 var der nogle af bønderne, der ikke kunne betale skoleholderen i halm, hø eller tørv. Han oplyste, at hans forgængere havde været lemfældige med at indkræve restancerne og bad nu regimentsskriveren betale det, der manglede, fordi han var meget fattig, og han ikke mente, at han burde lide under forgængernes fejl. Han fik imidlertid afslag under henvisning til, at betalingen skulle ske som under forgængerne. 23 I 1780 var skoleelevernes ulovlige forsømmelser så alvorlige, at pastor Schaltz indberettede dem til amtmanden.: Hverken ord eller formaninger kan formå noget hos mange uvillige forældre i forhold til at lade deres børn gå i skole. Heraf følger stor vankundighed og andre laster, når de unge vokser op og intet kan læse i bog. Altså nødes jeg til at bede Deres excellence om at tvinge de uvillige gamle til at lade deres børn søge betimeligt skole. Han opfordrede amtmanden til at give de involverede forældre mulkter (bøder). 24 Året efter ansættelsen indberettede sognepræsten Ejnarson til amtmanden, fordi han havde forladt sit embede og havde medbragt skolens nøgler. 25 Rygtet gik, at Thomas Ejnarson lå syg på et værelse i København. Desuden havde han lånt penge af en af bønderne i Herstedøster. Præsten havde i den anledning villet besøge ham i København, men han var ikke hjemme, og præsten hørte, at flere havde set Ejnarson i rask tilstand 21 Friis Petersen (1899) 22 Ibid. 23 Københavns Amt (1780) 24 Københavns Amt ( ) 25 Ibid. 8

9 ude i byen. Præsten havde derpå skrevet til ham og forlangt nøglerne udleveret. Der blev lagt op til en afskedigelse, og i den anledning skrev præsten til amtmanden, at Ejnarson havde medtaget skolens indkomster i naturalier; da han rejste. Men Ejnarson kom afskedigelsen i forkøbet ved at returnere nøglerne og meddele, at han ønskede at fratræde med øjeblikkelig varsel, fordi han ikke ønskede at fortsætte i en stilling, hvori han havde pådraget sig præstens vrede. Der blev indgivet politianmeldelse, men da han var rejst til et andet amt, blev den ikke fulgt op Christian Jensen Christian Jensen blev født i 1754 i Nakskov, hvorfra han tog studentereksamen. Han læste en tid teologi, men opgav sit studium og blev ansat som skoleholder i Herstedvester i I 1781 blev han skoleholder i Herstedøster. 26 Efter sin tiltræden klagede Christian Jensen over, at hans forgænger i embedet havde fjernet brændselet. Der blev som nævnt rejst sag mod Thomas Ejnarson, men sagen blev opgivet. I 1785 blev Christian Jensen kaldet til degn i Ørsted i Ramsø Herred, hvor han muligvis var til Han døde i Th. Ejnarson Th. Einarson blev ansat som skoleholder i Herstedøster i Meget tyder på, at han er identisk med den skoleholder Thomas Ejnarson, der ulovligt forlod sin stilling i Herstedøster i Man kan undre sig over, at myndighederne har genansat Ejnarsson i betragtning af den fortid, han havde i Herstedøster. Muligvis skyldes det, at det var meget svært at få besat skoleholderstillingen. I forbindelse med udskiftningen af jordene i Herstedøster forekommer Th. Ejnarson som skoleholder i Herstedøster. I et brev til pastor Bendtsen i november 1785 skrev han, at han var ugift og meget fattig. Han havde ikke råd til at købe husdyr. Derfor kunne han ikke udnytte sin græsningsret for to køer og 6 får på fælleden. Han havde derfor ikke gavn af den del af skoleholderlønnen, der bestod af fri græsningsret. Da hans indkomster i Herstedøster var meget små, bad han præsten om at tale sin sag ved det forestående åstedsmøde. 28 Th. Einarson var kun skoleholder i Herstedøster i kort tid, idet stillingen var vakant i marts Den 12. marts 1786 brændte Søren Olsens gård i Herstedøster, og han og hans familie blev husvilde, hvorfor præsten gav dem midlertidig bolig i den ubenyttede skolebygning, fordi den ledige skoleholderstilling endnu ikke var blevet besat. Den 27. marts samme år skrev pastor Bendtsen til amtmanden og søgte om, at familien Olsen kunne få lov til at blive boende i skolen, til deres gård var blevet genopført, og han tilbød at den nye lærer kunne logere og holde skole på præstegården, til skolen blev ledig. 29 Det er ukendt om dette forslag blev godkendt af amtmanden Reflektioner Herstederne ligger tæt på universitetsbyen København. Det har sikkert gjort det nemmere at få en student som skoleholder i Herstederne end i en landsby langt fra hovedstaden. Der var da også hele 12 af de 14 skoleholdere I Herstedøster fra 1721 til 1786, som havde studeret teologi. En havde endda fået teologisk embedseksamen. Man kan undre sig over, at ret mange teologiske studerende afbrød deres studier for at blive skoleholdere. Det kan tænkes, at nogle ikke havde råd til at gøre deres studium færdigt. Andre anså det måske for formålsløst, fordi det dengang var svært at få et præsteembede. Desuden krævedes det, at en nyansat præst kunne skaffe en kapital på godt 500 rigsdaler for at kunne overtage en præstegård, og det kunne være svært at skaffe for de fattigste af studenterne. Det kunne dog undgås, 26 Friis Petersen (1899) 27 Petersen (1899) 28 Landvæsenskommissionen ( ) 29 Københavns Amt ( ) 9

10 hvis den nye præst giftede sig med en evt. præsteenke, men det var vel ikke altid attraktivt. Endelig kan der være nogle, der ikke egnede sig til at gennemføre et studium. Der kan være flere grunde til det store gennemtræk af skoleholdere i Herstedøster. En af lærerne skriver direkte, at lønnen i Herstedøster var så dårlig, at han ikke kunne leve af den, og flere har formentlig haft samme grund til at søge bedre aflønnede stillinger. En degnestilling gav højere løn end en skoleholderstilling, men en ansættelse som degn forudsatte, at ansøgeren havde været skoleholder i nogle år. Det var derfor oplagt at bruge en skoleholderstilling som springbræt til en degnestilling. En degn var præstens medhjælper. Han skulle bede indgangs- og udgangsbøn, synge for i kirken, sørge for at alt det praktiske i kirken var i orden før og efter en gudstjeneste, samt undervise bondeungdommen i den lutherske børnelærdom. Efter indførelse af rytterskoler og landsbyskoler skulle degnene ikke længere undervise børn. I Herstederne skulle degnen betjene både Herstedøster og Herstedvester Kirke. Arbejdet var så omfattende, at stillingen dengang var en fuldtidsstilling. I Herstedøster Rytterskoles første 75 års eksistens var der 14 skoleholdere, og hver gang, der skulle skiftes lærer, var der en kortere eller længere vakanceperiode. Det var dengang svært eller umuligt at få betjent en ledig stilling med en vikar i Herstederne. Og degnene og præsterne synes ikke at have trådt til som vikarer. Resultatet var, at undervisningen blev aflyst, når der ikke var nogen lærer. I forvejen havde de fleste elever mange ulovlige forsømmelser, så hyppige skoleholderskift har yderligere bevirket, at det er gået ud over børnenes kundskabstilegnelse. Meget tyder på, at myndighederne dengang så mere på at få besat den ledige stilling, end at få den betjent, mens man nu til dags både sørger for at en ledig stilling bliver betjent, og at den bliver besat. 3 Johan Christopher Simonsen Johan Christopher Simonsen levede fra 1761 til Han havde ingen studentereksamen, men var alligevel blevet skoleholder i Herlev, hvor han var et års tid. 30 Stillingen som skoleholder i Herstedøster havde stået vakant i længere tid, indtil Johan Simonsen søgte den, og han blev ansat som skoleholder i Herstedøster d. 24. maj Skoleholder Simonsen er en meget farverig person. Der er af mange grunde en del bevidnelser om hans virke og person. Dette afsnit omhandler én lærers virke og eftermæle på godt og ondt. Materialet omkring Simonsen giver både indsigt i en særegen persons liv og den tids skolevirke på landet. Simonsen blev gift 2 gange. Han blev skilt fra sin første kone, med hvem han fik fire børn. I 1809 blev han gift anden gang 31 og fik fire børn i dette ægteskab. Børnene boede hjemme, til de blev konfirmerede. I 1788 nedlagdes degneembedet efter den tidligere degns død, og i stedet oprettedes en kirkesangerstilling ved Herstedøster Kirke. Den stilling fik Johan Simonsen. Ved samme lejlighed fik han tillagt en del af den ledigblevne degns jordlod. I 1796 købte han ca. 25 tønder land fra en nedlagt gård, og samme år fik han lov til at bygge et hus på grunden. 3.1 Johan Simonsens ægteskabelige forhold Da Johan Simonsen tiltrådte sin stilling som skoleholder i Herstederne var han gift med Ane Kirstine Satler, der var 8 år ældre end sin mand. 30 Københavns Amt ( ). 31 Københavns Amt, Forligskommissionen ( ) 10

11 D. 16. august 1802 søgte de sammen om separation. Forligskommissionen prøvede forgæves at formå disse ægtefæller til fremdeles at leve i et kærligt ægteskab til sammen ; men de fastholdt at de ville separeres. Ane Kirstine Satlers bisidder meddelte på hendes vegne, at en separation var det bedste middel til at afværge forargelse. Af disse grunde fik de bevilget separation d. 21. august Der var dengang to ukonfirmerede børn, der flyttede med moderen. Som det fremgår, er der ingen angivelse af grunden til separation, og det uddybes ikke, hvorfor separation i dette tilfælde kunne afværge forargelse. I begyndelsen af 1800-tallet var de almindeligste årsager til skilsmisser utroskab, drikfældighed, vold i forbindelse med fuldskab og at ægtefællerne ikke kunne holde hinanden ud. I forligskommissionens protokol omtales en sag, der måske kan kaste lys over grunden til separationen. 1. september 1802 behandlede forligskommissionen en sag, der var rejst af skolelærer Simonsen mod sognefoged Jens Larsen i Herstedøster, fordi sognefogeden havde mishandlet sin kone, Margarethe Jørgensdatter tre gange på én dag, nemlig d. 14. august 1802, dvs. to dage inden familien Simonsens separationssag. Det angives, at rygterne meldte, at skoleholder Simonsen var skyld i, at sognefogeden havde været voldelig over for sin kone. Da sognefogeden ikke var mødt, blev sagen aflyst. Det er nærliggende at antage, at Simonsen kendte sognekonen godt, siden han anmeldte volden. Spørgsmålet er, om disse oplysninger kan tjene som tilstrækkelig vægtige indicier for, at grunden til sognefogedens mishandling af sin kone og familien Simonsens ønske om separation skyldtes utroskab. Forholdet mellem sognefogeden og skoleholderen var fjendtligt. Det ses af, at Simonsen anmeldte sognefoged Jens Larsen for overfald og skændsord. Sagen sluttede i forligskommissionen d. 5. januar 1803 med, at de to mænd lovede, at de ikke for eftertiden på nogen måde ville overfalde hinanden. Heller ikke i dette tilfælde kan vi med sikkerhed vide, hvorfor sognefogeden overfaldt skoleholderen. Skyldes det, at han har været utro med sognefogedens kone? Eller er der helt andre grunde? Efter tre års separation blev Johannes Simonsen og Ane Kirstine Satler skilt i 1805 ved bevilling fra Det kongelige Danske Kancelli, og de fik begge tilladelse til at gifte sig igen. Hustrubidraget blev bestemt til 20 rigsdaler om året. Ane Kirstine Satler bosatte sig i Herstedøster. Hun blev ikke gift igen. Johan Simonsen blev d gift med Kirsten Christiansdatter, datter af husmand med jord Chr. Enevoldsen i Herstedøster. Johannes Simonsen var da 48 år og Kirsten Christiansdatter var 26 år. Kirsten Christiansdatter og hendes søskende havde gået i skole hos Johan Simonsen, og hun var tre år ældre end Johan Simonsens ældste søn. Deres første barn døde 1½ år gammel. D. 14. oktober 1816 rejste Johan Simonsens fraskilte kone sag mod ham, fordi han havde nægtet at betale de 20 rigsdaler årligt i hustrubidrag, som han skulle i flg. skilsmissebestemmelserne. Sagen blev forliget i Københavns Amts forligskommission. Johan Simonsens holdning til fortsat at skulle betale hustrubidrag kan skyldes nedgang i årsindkomst, fordi han var blevet pensioneret i juni Skolens og lærerens vilkår Lærerlønnen dengang var ikke nogen guldgrube. I 1789 oplyste lærer Simonsen, at hans indtægter var på 116 rigsdaler 4 mark 15 skilling. Herfra fragik følgende faste udgifter: bidrag til enkekassen, 11

12 øl og brændevin til bønderne, når de kom med tiende eller brændsel, forsikringer mm. Herved blev restbeløbet 96 rigsdaler 4 mark 14 skilling om året Undervisningsbudgettet Der var ikke noget stort undervisningsbudget. Som eksempel vises skolekasseregnskabet fra 1802: 33 Indtægter: 1. Overført fra foregående år 3 rdl. 5 mark 4½ skilling 2. Fastelavnspenge 0 rdl. 3 mark 4 skilling 3. Midsommer søndags penge rdl. 1 mark 5 skilling 4. Vielser, barnedåb, kirkegang og begravelser 5 rdl. 5 mark 3 skilling I alt. 10 rdl. 3 mark 5½ skilling Udgifter: køb af 10 læsebøger.. Beholdning 2 rdl. 0 mark 8 skilling 8 rdl. 2 mark 13½ skilling Indførelse af nye krav Den 1. januar 1800 indførtes skrivning som obligatorisk fag på Herstedøster Skole. Simonsen var ikke glad for at skulle undervise i skrivning, fordi han havde en dårlig håndskrift. Han skrev i skoleprotokollen: Vor gode præst vil give papir, hvis forældrene ikke vil anskaffe det. Du, som har forlenet mig viljen til at gavne, forlen mig med evnen til virkelig at kunne dette. 34 I 1803 kom der en forordning, der påbød, at der skulle afholdes 2 halvårlige eksamener. Pastor Bendtsen meddelte menigheden denne nyordning fra prædikestolen og forklarede nytten af disse prøver Skoleskema Der er bevaret et skoleskema fra Herstedøster Rytterskole fra Der var dengang 3 forskellige skemaer om året. Det første løb fra forårets pløjetid til høsten. Der var 2 klasser, der hver omfattede flere årgange. Børnene i 1. klasse gik i skole 4 dage om ugen: mandag, onsdag, torsdag og lørdag. 2. klasse gik i skole om tirsdagen og om fredagen. I sommerperioden gik kun 1. klasse i skole, hvor der gennemførtes sommerskole. Børnene blev undervist i to grupper, benævnt afdelinger, hvor de fordeltes efter kundskaber. Det tredje skema var gældende fra efterårspløjningen til forårspløjningen. Der byttedes om på mødedagene for 1. og 2. klasse, så 1. klasse mødte tirsdag og fredag, mens 2. klasse gik i skole mandag, onsdag, torsdag og lørdag. I figur 2 vises en afskrift fra skoleprotokollen af det skoleskema, som var gældende fra forårs- til efterårspløjningen. 36 Af skemaet skal fremdrages følgende: Der var undervisning fra klokken 8 til klokken 16. Nogle lektioner var på 3 kvarter, andre på en halv time. Der var hverken afsat tid til frikvarterer eller spisning på skemaet. I en del timer var klassen delt i to grupper benævnt afdelinger. I disse timer arbejdede den ene gruppe for sig selv, mens læreren tog sig af den anden gruppe. I en enkelt time hjalp eleverne hinanden. 32 Møller (1949) 33 Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) 34 Ibid. 35 Ibid. 36 Ibid. 12

13 Klokken Mandag Små børn 8 8¾ Bøn. 1. afd. indenadslæsning 2. afd. høres i religion 8¾ 9¼ 1.afd. hovedregning 2. afd. høres i bibelshistorie 9 ¼ 9½ Hele kl. går ud og øver sig 9½ 10¼ Hele klassen: bogstavlæsning og grammatik 10 ¼ afd. skriver tal / bogstaver 2. afd. får ny lektie for i religion 11 11¾ Hele kl. smuk skrivning 11¾ 2½ Hele kl. hovedregning 2½ 2¾ 2¾ 3½ Hele kl. går ud og øver sig Hele kl. vejl. om at skrive stil / retskriving Tirsdag Store børn Bøn. 1 afd. indenadslæsning 2. afd. læse bibelhistorie og høres 1.afd. bogstavlæsning 2. afd. høres i bibelshistorie Som mandag Som mandag 1.afd. Skrivetal / bogstaver 2. afd. læsning i bibelhistorie Ny lektie gennemgås Som mandag 1.afd. hovedregning 2. afd. øver skriftlæsning Som mandag 1.afd. bogstavlæsning med børn fra 2. afd. 2.afd. skriftlæsning Onsdag Små børn Bøn. Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Hoved regning med hele klassen Hele kl. hovedregni ng Vejledning i tavle regning 3½ 4 Forstandsøvelser Forstandsøvelser Forstandsø velser Torsdag Små børn Bøn. Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Fredag Store børn Bøn. Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Lørdag Små børn Bøn. Som tirsdag 1. afd. læse i læsebog for at fortælle om indholdet 2. afd. Som tirsdag Som mandag 1. afd. øve i at fortælle indholdet i lærebog 2. afd. lære multiplikationstabel eller skrive smukke talrader Som tirsdag Som tirsdag Som mandag Som mandag Som onsdag Syngeøvelser Figur 2: Klokkeslæt er gengivet som i det originale skema. Fagene omfattede religion, bibelhistorie, læsning, regning, skrivning, en enkelt sangtime og forstandsøvelser. Religionsundervisningen omfattede dogmatik, mens bibelhistorie drejede sig om fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente. I skriftlæsning skulle børnene lære at læse og forstå håndskrifter. Faget forstandsøvelser skulle lære børnene at adskille og sammenligne sanselige og senere oversanselige ting, lette og senere svære moralske begreber, at finde årsager og virkninger, 13

14 hensigter og midler samt at kunne kende forskel på skin og virkelighed. I det følgende gengives nogle vers, som blev brugt som udgangspunkt for forstandsøvelser: For øren to, men mund kun én, vi have Gud at takke Thi meget skal der høres, men kun lidet derom snakkes. To øjne og én mund. Hvordan! Det kan dig ej fornøje? Thi meget må du se, men kan du mangt et taus fordøje? To hænder har du og én mund. Det Herrens kløgt dig vise. De to til arbejd ere. Kun den ene til at spise Opgørelse over undervisningsmaterialer I betragtning af, at skolen havde omkring 100 elever, var der ikke ret mange undervisningsmaterialer til rådighed. I 1813 havde Herstedøster Rytterskole følgende undervisningsmaterialer: 1. En sort tavle. 2. Til kristendomsundervisning: 1 dansk bibel, 11 stk. Det ny Testamente, 11 stk. bibelhistorie, 3 stk. Balles katekismus, 11 stk. Anvisninger til katekismusundervisningen, 20 stk. morgenog aftenbønner samt 8 salmebøger. 3. Læsning: 19 stk. Rasmussens ABC, 1 læsetavle, 14 læsebøger, 20 stk. Børnevennen (til brug for landsbyskolernes ældste elever), 11 læsebøger for borgerskolen og 4 andre læsebøger. 4. Skrivning: 12 skrivetavler. 5. Regning. Ingen bøger. 6. Naturhistorie: 2 stk. naturhistorie, 10 stk. dyrenes natur og beteende. 7. Geografi: 2 stk. Munthes geografi, 20 stk. jordbeskrivelse. 1 stort landkort, 2 kort af Danmark, 1 kort af Norge, 1 kort af polerne, 2 kort af Europa, 2 kort af Amerika og 2 kort af Afrika. 8. Historie: 8 stk. af storværdige begivenheder. 9. Forstandsøvelser: 13 stk. Stals visdomsbøger. 10. Andet: 3 stk. om børns opdragelse, og 7 andre bøger. 38 Det ses, at der ikke var nogen regnebøger. Det må antages, at læreren selv lavede regnestykkerne og skrev dem på den store tavle. Der var ca. 100 elever, men kun 12 skrivetavler, hvorfor tavlerne må være gået på omgang. Så hvert enkelt barn har ikke kunnet øve sig ret længe på at skrive. Der var 19 ABC-bøger og 49 læsebøger. Det må derfor formodes, at børnene måtte se sammen i læsebogen, når de skulle læse. Der var ikke mange bøger til brug for børnene i fagene naturhistorie, geografi og historie. I disse fag må det formodes, at en stor del af undervisningen foregik mundtligt Ulovlige skoleforsømmelser Ulovlige skoleforsømmelser var et stort problem under hele skoleholder Simonsens ansættelse. Det ses også at forældrenes respekt for de indførte eksamener var ringe: I 1803 oplyste Simonsen, at der var udeblevet 20 børn fra 1. klasse og 17 børn fra 2. klasse fra den halvårlige eksamen, og deres navne blev nedskrevet i skoleprotokollen. Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) H. Wergeland: Samlede Skrifter Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ). 14

15 Der var ingen sommerferier dengang, men fremmødet på skolen i juni var minimalt. Pastor Bendtsen skrev følgende i skolens embedsbog den 22. juni 1804: Der var kun mødt 2 store piger på ugens første to dage. Derefter blev de også hjemme, og der kom ingen om lørdagen. Præsten gav forældrene en alvorlig opsang fra prædikestolen den følgende søndag, men det resulterede kun i, at 10 børn foruden lærerens søn kom i skole. I 1808 søgte skolekommissionen amtsskoledirektionen om tilladelse til at udvide de ældre elevers frihed om efteråret fra to til tre uger, fordi to uger var for kort tid til at efterårsarbejdet på markerne kunne klares, og erfaringerne var, at forældrene holdt de store børn hjemme fra skole i 8 til 14 dage mere end tilladt. 40 I 1809 var der 100 elever indskrevet på Herstedøster Skole. I uge 2 blev 10 elevers forældre idømtes mulkt fra 2 til 6 skilling, og i uge 3 skulle 19 elevers forældre betale mellem 2 og 10 skilling i mulkt. To fattige forældre fik alvorlige irettesættelser, fordi deres børn havde haft tre ugers ulovlige forsømmelser, og de havde tidligere betalt mulkter flere gange. Skolekommissionen pålagde Simonsen at skrive i skoleprotokollen, hvis et barns forsømmelse skyldtes dårligt vejr eller dårligt føre. I 1809 tilbagebetaltes en mulkt, der var indbetalt af nogle forældre, der havde glemt at meddele, at deres barn havde været fraværende på grund af sygdom. I 1810 var der indskrevet 100 børn på Herstedøster Rytterskole fordelt på to klasser. I perioder var de ulovlige forsømmelser betydelige. Som eksempel kan nævnes, at der kun var få børn til stede, da den ny præst, pastor Svitzer, besøgte skolen den 4. april. De fleste havde forladt skolen. 41 Da han kom igen på skolen den 18. maj var der kun to elever mødt. Den 30. juli var der 30 børn i skole. I marts 1814 var der mange ulovlige forsømmelser, fordi der var faldet så meget sne, at vejene gennem nogen tid havde været ufremkommelige. Derfor blev der ikke idømt mulkt Visitatser Mens Johan Simonsen var skoleholder, kom biskoppen flere gange på visitats (tilsynsbesøg). Desuden var der provstevisitatser, og sognepræsten aflagde jævnligt besøg på skolen for at overvære undervisningen. Resultater af disse besøg blev indskrevet i biskoppens visitatsbøger og i skoleprotokollen. Ved de to bispevisitatser i 1788 og 1800 var biskop Balle tilfreds med lærer Simonsens indsats: I 1788 skrev han efter sit besøg: Lærer Simonsen er duelig, nidkær og flittig. Børnene læste nok så fermt. De kunne gøre rede for meningen. De kendte noget til bibelshistorie og havde øvet sig bravt på læsning. 43 I 1800 kom biskop Balle igen på visitats. I sin visitatsbog skrev han: Skolelærer Simonsen underviste med flid. Der skulle have været 56 børn til stede, men 4 var udeblevet. De fleste svarede meget godt og forstandigt. De havde færdigheder i katekismus. Deres kendskab til bibelhistorie var godt. De kunne læse godt. Desuden havde de lært salmer fra den nye salmebog og fattede meningen. 44 Herefter var de tilsynsførende hver gang meget utilfredse med lærer Simonsen, der fik flere irettesættelser. 39 Ibid. 40 Sjællands Bispearkiv (1808) 41 Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) 42 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission ( ) 43 Balle (2002) 44 Balle (1999) 15

16 Provst Hammond kom på visitats i Der mødte 36 skolebørn. De virkede ordentlige, stille og muntre. Det stod ilde til med børnenes skrivekundskaber, idet kun 4 var skrivende. Simonsen fik en opsang: Dette må ikke ske i fremtiden! Læreren fik pålagt at give alle børnene een daglig times skriveundervisning, og pastor Bendtsen lovede, at skolekassen nok skulle betale, så alle børnene kunne få skriveredskaber. Det stod heller ikke godt til med børnenes regnefærdigheder: Nogle børn afslørede, at de engang havde lært at regne, men resten anede ikke, hvordan de skulle bære sig ad med at regne. Simonsen fik også en irettesættelse for at have forsømt regneundervisningen, og han fik pålagt at regne én time hver dag med alle børnene både på tavlen og i hovedet. Provsten mente, at de allerfleste af børnene var tilbage i religion, fordi de havde passet deres skolegang i sommerperioden ustabilt. Måske har lærerens sorger og fortrædeligheder svækket læreren skrev provsten, der sluttede med at ønske, at denne skole igen må opleve den i øvrigt duelige skolelærer, så den tilkommende fuldkommenhed kan blive en følge deraf. 45 Måske refereres der til, at lærer Simonsen var blevet skilt. I 1806 var der igen bispevisitats på Herstedøster Rytterskole. Undervisningssituationen var ikke blevet bedre end ved provstevisitationen året forinden. Kun 6 elever var mødt trods tilsigelse. En var syg. De fleste børn havde passet skolen ustabilt både om vinteren og om sommeren. På grund af elevernes mange ulovlige forsømmelser var meget af katekismen gået i glemmebogen. Skrivningen var overmåde slet. Børnene havde nogen øvelse i hovedregning. De havde enten ikke øvet salmevers, eller også havde de glemt dem. Indenadslæsningen var ikke så nøjagtig som forventet. Børnene var bedst til at gøre rede for bibelhistorie. Biskoppen gav Simonsen en skriftlig irettesættelse: Skolelærer Simonsen vil ikke undlade fremdeles at benytte sig af sine gode kundskaber og sin megen duelighed til at fremvirke muligst tilvækst hos ungdommen i frugtbar oplysning, som har så megen indflydelse på gode sæder Præstebesøg I november 1808 aflagde pastor Pontoppidan, der var hjælpepræst for pastor Bendtsen, besøg på Herstedøster Skole. Han indberettede sine iagttagelser til Herstedernes skolekommission og skrev: Jeg har flere gange advaret Simonsen og bedt ham holde skolen ren og indføre en bedre orden i sin skole; men forgæves. Børnene kommer skidne i skole og er ikke vænnede til stilhed under læsetimerne. Deres skrivebøger er i højeste grad urene. Han kan og vil ikke ved blidhed og godhed gøre sig agtet og skattet af børnene, men lader sig forlede af sit vilde temperament - endog når en fra skolekommissionen er til stede- til vilde og hårde udbrud, og børnene agter ham dog ikke, når de lærer ham at kende. Kort: hans skole er i henseende til orden, renlighed, undervisning og omgangsmåde den uordentligste skole. Simonsen var på det tidspunkt endnu ikke blevet gift efter sin skilsmisse, så måske er det årsagen til den mangelfulde rengøring i skolen. Skolekommissionen har derfor tilsagt ham, at han efter loven skal vorde mulkteres, dersom vi ved næste besøg i skolen ikke finder mærkbare forbedringer i den henseende. 46 Irettesættelser og trusler om mulkt hjalp imidlertid ikke. Derfor sendte skolekommissionen 2 år senere - i maj en indberetning til Københavns Amts Skoledirektion om forholdene på Herstedøster Skole. Heri stod der om fagene, at børnene var meget tilbage i skrivning, men lærer Simonsen skrev ikke smukt. Skolekommissionen håbede, at kalligrafien kunne blive bedre, hvis læreren brugte klare forskrifter. Ortografien var mådelig og fuld af fejl, men det var der ikke noget at gøre ved, da læreren stavede dårligt. I regning var lærer Simonsen ikke nogen mester, og det var naturligvis årsag til, at børnene stod tilbage i dette fag. Lærer Simonsen var flere gange blevet advaret og bedt om at holde skolen renere og indføre en bedre orden; men forgæves. Børnene var 45 Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) 46 Skolekommissionsprotokol ( ). 16

17 ikke vant til stilhed i læsetimerne. Skolekommissionen havde derfor meddelt ham, at dersom der ikke kom til at ske mærkbare forbedringer, ville han blive idømt mulkt efter loven Provstevisitats i 1810 Lærer Simonsen tog sig tilsyneladende sammen, for ved næste provstevisitats var der fremgang i alle fag bortset fra i skrivning. I sang, indenadslæsning, hoved- og tavleregning samt religion og bibelhistorie var børnenes kundskaber temmelig gode, men skrivningen var slet. Provsten sluttede udtalelsen i skoleprotokollen med følgende bemærkninger: Skolen, som tidligere kun blev regnet for en af de temmelig gode skoler i amtet, fortjener i år næppe denne plads, og det er især på grund af den slette skrift. Lærer Simonsen vil igen efter de så ofte givne frugtesløse advarsler blive regnet alvorligt til ansvar, hvis han ikke bringer sine afskrivninger i gang i hele skolen. 48 Den nye sognepræst, pastor Svitzer, hjalp lærer Simonsen med at opnå bedre resultater med undervisningen. I tre uger hjalp han til med undervisningen i to dage om ugen, og da det ikke var nok, hjalp han Simonsen i to uger på halv tid Pastor Svitzers indberetning til skolekommissionen i november Provsten havde ikke omtalt børnenes retskrivning ved sin sidste visitats. For at råde bod på dette meddelte pastor Svitzer skolekommissionen, at han på grund af sine observationer havde konstateret, at det var vanskeligt for lærer Simonsen at rette elevernes stavefejl i retskrivning, fordi han havde svært ved at ortografere korrekt. Lærer Simonsen ville ikke påtage sig hele ansvaret for, at elevernes håndskrift vår dårlig. Derfor skrev han til skolekommissionen i 1811 og klagede over, at nogle af eleverne ikke var interesserede i at lære at skrive, og at de ikke accepterede, at skrivning var et undervisningsfag Bispevisitatsen i Mens biskoppen tidligere havde kritiseret lærer Simonsen for børnenes ringe kunnen omtalte bebrejdede han denne gang forældrene og udtrykte bedrøvelse over forældrenes letsindighed i form af at holde børnene ulovligt hjemme, så de kunne hjælpe til med markarbejde. Lærer og kirkesangen Simonsen fortjener derfor opmuntring, og han håbede, at ufortrøden flid vil overvinde de vanskeligheder, der står tilbage. Ved samme lejlighed skrev han: i embedsbogen: Gud styrke den dygtige og nidkære hr. Svitzer, som påskønnelse for dennes indsats for skolevæsenet Ansættelse af lærerassistent Formentlig som følge af biskoppens kritik samt børnenes ringe faglige niveau pressede pastor Svitzer skoleholder Simonsen til at ansætte en lærerassistent, hvis løn Simonsen i henhold til gældende regler selv skulle betale. Det betød en betydelig lønnedgang. Når man betragter, at lønnen i forvejen var lav, og at han atter var blevet gift og havde fået børn, var ansættelse af en lærerassistent både ydmygende og en alvorlig økonomisk lussing for lærer Simonsen, der næppe havde kunnet klare sig økonomisk, hvis han ikke havde haft sit lille landbrug og ekstra løn som kirkesanger. Når Simonsen accepterede denne ordning, skyldtes det formentlig, at alternativet ville blive en afskedigelsessag. I august 1812 ansattes seminarist Peder Larsen som skoleassistent. Han var uddannet fra Brøndbyvester Seminarium. Han blev imidlertid kun i stillingen i to måneder, fordi 47 Ibid. 48 Ibid. 49 Ibid. 17

18 han fik en stilling som skolelærer på Amager. Da der ikke kunne findes en kvalificeret efterfølger, blev der ikke ansat en ny lærerassistent. 50 I januar 1813 behandlede skolekommissionen en klage fra nogle forældre, fordi der ikke var skaffet vikar i de to måneder, hvor lærer Simonsens var syg og heller ikke i den efterfølgende tid, hvor han var for svag til at kunne undervise. Pastor Svitzer skrev i sin påtegning til klagen, at det havde været umuligt at skaffe en vikar. Da lærer Simonsen nu havde genoptaget sin undervisning, blev der ikke foretaget mere i sagen. Denne klage over Lærer Simonsen var den første, forældrene fremsendet. Skoleholder Simonsen må have taget sig meget sammen, for da provst Hammond kom på visitats i april 1813 skønnede han, at børnene var gået så meget frem, at Herstedøster Skole nu hører til de gode skoler. Og fremgangen kunne næppe alene skyldes, at der havde været lærerassistent i 2 måneder et halvt år tidligere. Den 30. maj 1815 kom provsten igen på visitats. Han udtalte, at han var tilfreds med børnenes kundskaber især i 2. klasse, og skriften var nu så god, som man kunne forlange både i 1. og 2. klasse Krigen 1807 Efter Napoleonskrigen forlangte englænderne i 1807 at få rådighed over den danske flåde. Da danskerne nægtede det, landsattes engelske tropper d. 16. august 1807 ved Vedbæk og d. 17. august ved Skovshoved. De engelske tropper drog mod København, der blev omringet. Der kom også engelske tropper til Herstederne, og skolen lukkede i den anledning i nogle dage. Pastor Bendtsen skrev følgende i Herstedøster kirkebog: D. 18. august 1807 flygtede de fleste af denne og flere byers indvånere fra deres gårde, huse og efterladte ejendom, til andre byer ½ til 1 mil længere borte mod vester; men efter en nat eller en til to dages forløb kom de tilbage igen. Præsten og hans familie var tilbage mellem d. 18. og 19. august, hvor 8 til 10 mennesker var ene i byen. D. 19. august 1807 kom et regiment husarer til Herstedøster, hvoraf 180 mand med heste under major Insingen, der indkvarterede sig her i byen. I præstegården førnævnte major, 6 officerer og 6 menige med 13 heste. De øvrige i de nærmeste gårde omkring præstegården, mens de øvrige drog til Glostrup under oberst Reden. I Herstedvester sogns 3 byer var nogle 1000 bjergskotter og englændere under general Wellesley indkvarteret i nogle dage og nætter, og dette sogns beboere blev mere medtaget end Herstedøster, hvor der ikke just blev egentligt plyndret. D. 29. august rykkede de alle op herfra til Glostrup. Officererne betalte noget lidet for deres kost her i præstegården, men de menige intet. Fourage blev lovet, men ingenting fik vi. D. 29. august blev den sidste danske modstand nedkæmpet nord for Køge, og d. 19. oktober bortførte englænderne den danske flåde som krigsbytte. Bendtsen skrev følgende i sin kirkebog: Endelig, da stilstandens 6 uger var udløbet d. 19. oktober, blev Sjælland ryddet fri fjender, men længe var en del skibe omkring og i Storebælt. Imidlertid kom vore krigere fra Holsten hertil. Gud ved, hvad foråret og fremtiden vil medføre! 3.5 Statsbankerotten i 1813 D. 5. marts 1813 gik Danmark statsbankerot. Der indførtes kurantdalere i stedet for rigsdalere, der kun var en tiendedel så meget værd som en gammel rigsdaler. I løbet af 1813 faldt kursen endnu mede. For at få penge i statskassen indførtes en ny ejendomsskat på 6 % af ejendomsværdien i sølv. 50 Skolekommissionsprotokol ( ) 51 Ibid. 18

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling.

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. En god ide I 1721 fik kong Frederik d. 4. en god ide. For at belønne de distrikter i landet, der var pligtige

Læs mere

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk: FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

juli august september

juli august september Skelager Kirke www.skelagerkirke.dk 2015 juli august september Indhold: Skelagerparken 2 25 års jubilæum 3 Kalender 4-5 Dåbsjubilæum 6 Familiegudstjenester 6 Babysalmesang 6 Ny biskop 7 Praktiske oplysninger

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Klager bestilte 14. december 2007 et bryllupsarrangement hos indklagede til afholdelse den 6. september 2008. Klager modtog den 17. december

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832)

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede.

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede. Den 29. februar 2012 blev der i sag 149-2011 KK mod Ejendomsmægler AA og Ejendomsmæglervirksomheden PP afsagt sålydende Kendelse Ved klage af 12. februar 2011 har KK indbragt ejendomsmægler AA og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Korup Rytterskole og dens første lærer Karin og Peter Ramskov Andersen

Korup Rytterskole og dens første lærer Karin og Peter Ramskov Andersen Korup Rytterskole og dens første lærer Karin og Peter Ramskov Andersen Rytterskolerne I forbindelse med Korup Skoles 50 års jubilæum i 2005 bragte Fyens Stiftstidende en artikel den 14. december. Overskriften

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere