Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914

Transkript

1 Herstedøster Rytterskole 1722 til 1914 af Emil Kruuse 1

2 Den 23. januar 1722 blev der skrevet kontrakt med murermester Lauritz Eriksen om at opføre to rytterskoler landsbyerne Herstedøster og Herstedvester. Det beløb sig til 550 rigsdaler pr. skole. Rytterskolen i Herstedvester er stadig bevaret og anvendes nu som sognegård, mens rytterskolen i Herstedøster blev revet ned efter I det følgende gøres der rede for følgende emner: Baggrunden for oprettelse af rytterskoler, rytterskolernes indretning, de ældste regler for undervisningen, Herstedøster Rytterskoles skolebygning og skoleholdere/skolelærere ved Herstedøster Rytterskole. 1 Rytterskoler I 1709 til 1720 førtes Den store nordiske Krig, for at generobre Skåne, Halland og Blekinge. For at effektivisere det danske rytteri, samlede Frederik IV mellem 1715 og 1720 krongodset i 12 rytterdistrikter, der blev fordelt strategisk over hele landet. I 1719 fremsendte en præst i Nordsjælland en ansøgning til Det kongelige danske Kancelli om at få oprettet en skole i sit sogn. Denne skrivelse inspirerede nogle af embedsmændene til at foreslå kongen, at der blev oprettet skoler i alle rytterdistrikterne. Kongen, gik med på idéen. Historikeren Tøger Jensen mente, at ægte kristelighed og menneskelig kærlighed til almuen var drivfjederen i kongens iver for skolevæsenet. 1 Kongen var pragmatiker, og da ny militærtaktik krævede, at soldaterne kunne læse og tælle, besluttede han at sætte penge i bygning af skoler. Det blev der råd til efter afslutningen af Den store nordiske Krig. Så kunne landsbydrengene fremover få de nødvendige boglige kundskaber til at kunne blive gode krigere. 2 Det betød, at der fra 1722 til 1727 blev opført 241 rytterskoler fordelt på landets 12 rytterdistrikter. 1.1 Københavns rytterdistrikt Herstedøster og Herstedvester rytterskoler lå i Københavns rytterdistrikt, der omfattede 19 rytterskoler, hvis placeringer vises i tabel 1. Hvidovre* Farum * Herstedøster Valby* Lille Værløse Herstedvester* Brønshøj* Slagslunde* Hvissinge Gladsaxe Ganløse Brøndbyøster Gentofte Målev* Brøndbyvester* Hvidovre* Lyngby Ballerup* Ledøje* Tabel 1: Oversigt over rytterskoler i Københavns Rytterdistrikt. De med * angivet skolebygninger findes stadig. Ingen af dem bruges længere til skolebygninger, og de er alle ombygget i mere eller mindre grad. 1 Jensen (1921) 2 Broby Johansen (1974) 2

3 1.2 Herstedøster Rytterskoles skolebygning Det vides ikke, hvornår rytterskolen i Herstedøster var færdig til at blive taget i brug. Formentlig skete det i Rytterskolerne var ens. De var bygget af gulrøde Flensborgsten i to stens tykkelse og taget havde høj rejsning. Bygningerne målte udvendig 13,8 m x 7,53 m og var 2,82 m høje. De havde 8 egetræsvinduer, der kunne lukkes med udvendige skodder. Desuden var der tre døre. Hoveddøren var rundbuet. Over døren var der indmuret en sten med en inskription på latin. Oversat står der: Denne skole og 240 som denne lod jeg opføre i de distrikter, jeg har indrettet til at underholde 12 ryttereskadroner. Desuden stod der følgende tekst, der dels takkede gud, dels skulle give kongen et evigt eftermæle: Halvtredsindstyve Aar, GUD, har Du mig opholdet, At Sygdom, Kriig, og Pest mig intet ondt har voldet; Thi yder jeg min Tack og breeder ud DIT Navn Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn. GUD, lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende, Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende, Lad altid paa min Stool én findes af min Æt, Som mener DIG, MIN GUD og DISSE SKOLER rætt. Huset bestod af en lærerbolig omfattende en forstue, en stue, et soveværelse, et køkken med ovn og ildsted samt et spisekammer. Skolestuen var på godt 30 m 2. I skolestuen var der to til tre faste borde med tilhørende bænke, et kateder og et ildsted. Gulvene var af mursten. Væggene var pudsede hvide, og der var bræddeloft. I den ene gavl var der en lille stald med plads til et par køer og 6 får. Inde i skolebygningen var der over skolens dør skrevet følgende opbyggelige vers til børnene: Forsøm ej Skolegang i dine Ungdoms Dage, Tænk paa den Levetid, du har endnu tilbage, Hav ingenting saa kær, som Herrens sande Frygt, Tak dog din Konge, som har disse skoler bygt. Over dørene i rummene i skoleholderens lejlighed var der skrevet vers på bjælkerne, der viser noget om tiden og lærerægteparrenes tilværelse. Over sengekammerdøren stod der: Sødt og roligt kan vi sove Dagens Møje glemmes her. Gud og Kongen maa vi love, Nattero det bedste er. Over køkkendøren stod der: Brygge, bage, to og tvætte, Maden koge og anrette, Vores Køkkenarbejd er. Balle, Strippe, Rist og Pande, Potte, Gryde, Spand og Kande Er vor Piges Haandgevær. 3 Endelig var der følgende indskrift over spisekammeret: 3 Nielsen (1973) 3

4 Lyster du Postey og Tærter, Udaf sligt vi intet har, Landsby-Rætter, Kaal og Ærter Staar udi hvert andet Kar. 4 Alle teksterne er forfattet af præsten Jørgen Friis, Helsinge. 5 I 1792 kom der en bestemmelse om, at alle rytterskoler skulle have et udhus på 8 fag. Dette var endnu ikke blevet bygget til Herstedøster Rytterskole i I 1812 blev der opført et udhus til rytterskolen. 6 I 1817 kom der en standardtegning til et udhus, der bestod af plads til tørv og brænde, et lokum, staldplads til 6 får og to køer samt en lo og en lade. 7 Rytterskolen blev forbedret i 1820 erne. Senere blev den udvidet. I slutningen af 1800 tallet var skolebygningen blevet forlænget mod øst og vest. Stalden i skolebygningen blev nedlagt og brugt som klasseværelse. Der blev oprettet kamre på loftet, og der blev lavet et pigeværelse. Tegltaget blev udskiftet med et stråtag. Der var en vindebrønd med karm, tov og spand på gaden ud for skolen. Syd for skolen var der et lille stakit om en plads, der tilhørte skolen. Bag ved skolen lå en lille have op til Herstedøster Kirkes kirkegårdsmur. I 1914 blev skolen flyttet til en nyopført skole ved Harrestrupvej, og den gamle rytterskole blev revet ned. Stenen over døren overførtes til den nye Herstedøster Skole. Da Roholmskolen blev bygget, blev den originale indskriftsten fra Rytterskolen indmuret i den nye skole. Foran var der fastgjort en solid glasplade. Nogle år senere var der indbrud på skolen. Glaspladen blev fjernet, og den gamle mindesten blev udsat for alvorligt hærværk. Den blev derefter taget ned og indmuret i Herstedøster Kirkes sydligste kirkegårdsmur ud for det sted, hvor rytterskolen lå i sin tid. 2 Skoleholdere ved Herstedøster Rytterskole Fra 1721 til 1786 var der ansat 14 skoleholdere ved Herstedøster Rytterskole. Halvdelen var ansat maksimalt 2 år. De to længste ansættelser var på henholdsvis 18 og 19 år. Alt i alt må perioden betegnes som en tid med stort gennemtræk af lærere. Næsten alle skoleholderne var studenter og flere havde studeret teologi. Det var svært at indføre den lovpligtige skolegang, fordi mange forældre lod hånt om at sende deres børn i skole. Fraværet var så stort, at det må have været umuligt at få gennemført en kontinuerlig undervisning, og børnenes vankundighed var stor. En af skoleholderne forsvandt uden varsel og tog nøglerne og diverse naturalier med. En anden søgte væk, fordi han var blevet gjort til grin for sit engagement i en spøgelseshistorie. 2.1 Johannes Castanus Weisser eller 1723 Den første skoleholder ved Herstedøster Rytterskole hed Johannes Castanus Weisser. Han var født i Efter studentereksamen i 1718 studerede han teologi, men fuldførte ikke sit studium. 8 Forordningen om rytterskoler kom i 1721 (bilag 1), og det tog tid med at få tegnet rytterskolerne og få dem anlagt, så selvom rytterskolen i Herstedøster var blandt landets første rytterskoler, var den næppe færdig før tidligst i Da Weisser blev ansat i 1721 antager Møller (1949), at han lejede et undervisningslokale og en bolig, til skolen var færdig. Weisser blev kun i kort tid som 4 Møller (1949) 5 Nielsen (1973) 6 Herstedøster og Herstedvester skolekommission ( ) 7 Møller (1949) 8 Friis Petersen. Forordningen om rytterskoler kom i 1721 (bilag 1), 4

5 skoleholder ved rytterskolen formodentlig til 1722 eller 1723, hvorefter han blev degn på Frederiksberg. Her døde han i Axel Steenberg 1722 eller Den næste skoleholder i Herstedøster hed Axel Steenberg. Han var student, men havde ikke læst på universitetet. Han rejste allerede i april Joseph Pedersen Beck Derefter fulgte Joseph Pedersen Beck. 9 Han var skrædder og oplyste inden sin ansættelse, at han havde været inden for militæret. Stillingen havde stået ledig i godt en måned, og der var ingen studenter blandt ansøgerne. Der var ingen større chancer for at få en velkvalificeret ansøger. Derfor anbefalede provsten hans ansættelse, selvom han skønnede at skrædderens kundskaber i børnelærdommen kun var nogenlunde, og han læste, regnede og skrev ikke videre godt. I 1729 klagede nogle forældre over Joseph Beck. De anførte, at skolehuset var så snavset og stank så meget, at man skulle tro, det blev brugt som stald, selvom skoleholderen ikke ejede husdyr. De drog i tvivl, at han havde været inden for militæret. Derfor havde de ikke tillid til hans troværdighed. Endelig beklagede de sig over, at deres børn ikke lærte noget. Præsten svarede amtmanden, at det var rigtigt, at skolebygningen ikke blev holdt ordentlig ren. Det var især slemt om vinteren, når børnene kom i skole med tildyndede træsko. Præsten havde hverken kunnet bekræfte eller afkræfte, om skoleholderen havde løjet om sin militærtjeneste. 10 I 1726 og i 1729 var der visitatser, og provsten og biskoppen lagde ansvaret for de unges ringe kundskaber over på ungdommen og fritog læreren. Præsten bevidnede, at Joseph Beck var flittig. Han sparede ikke på at informere skolebørnene og betjente skolen ansvarligt. Han levede et stille og ædrueligt liv og var uansvarlig for børnenes ringe kundskaber. Da han var fattig, anbefalede præsten, at Joseph Beck fik et mere vellønnet embede, hvilket ikke skete Indberetning om undervisningspligtens overholdelse. I 1736 indførtes der konfirmation i Danmark. De unge skulle kunne deres børnelærdom, ellers kunne de ikke blive konfirmerede, og hvis de ikke var konfirmerede, kunne de ikke udskrives af skolen, så de kunne få et arbejde. Dette stillede øgede krav til lærerne og deres undervisning. Joseph Beck sendte i slutningen af 1738 en indberetning til amtmanden om skolebørnene og deres fremmøde. 11 Det fremgår, at der var 30 undervisningspligtige børn fra Herstedøster og 4 fra Harrestrup. Af disse havde 6 fra Herstedøster og en fra Harrestrup slet ikke søgt den kongelige skole, dvs. næsten 1/5. Det var helt galt med fremmødet i november, hvor kun 13 af de 27 børn var mødt mellem 1 og 7 skoledage, og een var slet ikke kommet i skole. Fem var mødt fra en til to uger, og 8 var i skole mellem to og tre uger. Et barn havde gået i skole i tre uger i september, tre dage i oktober, og derefter viste barnet sig ikke i skolen. Et andet barn havde været i skole tre dage i september, slet ikke i oktober, to dage i november og to uger i december. Det ses, at mange forældre lod hånt om kongens krav om skolepligt fra 1721 og undervisningspligt fra (Bilag 2). Børnenes ustabile skolegang bevirkede, at det var svært at gennemføre en kontinuerlig undervisning. 9 Københavns Amt (1724) 10 Københavns Amt ( ) 11 Københavns Amt (1739) 5

6 2.3.2 Skoleforordning fra Kristian den V var pietistisk sindet. Derfor ønskede han, at der kom flere kvalificerede lærere, og han håbede, at indførelse af undervisningspligt ville sætte en stopper for de mange ulovlige forsømmelser, så børnene kunne blive fromme mennesker. Derfor kom der en ny skoleforordning i (Se bilag 2) Det næste bispebesøg kom i Biskop Hersleb konkluderede for begge rytterskolerne: Det var en smuk ungdom. I tallet 198. Temmelig øvede. 2 skoleholdere Jens Holm Efter Joseph Petersen Becks død i 1742 afløstes han af Jens Holm. Han var student og havde attester på skikkelighed i levned og brugelighed i skoleembeder. Efter eget ønske blev han hurtigt forflyttet til Herstedvester Rytterskole Jens Lundsgaard Efter ham kom Jens Lundsgaard, der var 29 år gammel. Han var student. Han havde tidligere været skoleholder ved Herstedvester Rytterskole og byttede i 1743 stilling med Jens Holm. Da han blev ansat, fik han skudsmålet: dygtig. Jens Lundsgaard døde allerede i 1746 af en epidemi, da en hidsig sprinkel- eller pletfeber grasserede byen. Han efterlod sig en enke og tre små børn. Boet blev opgjort til 28 rigsdaler 2 mark 6 skilling. Familien havde hverken haft råd til at købe får eller køer. Hans efterladte garderobe var spartansk. Den bestod af en sort kjole, en vest og et par bukser af plys, en gammel brun klædning, en forslidt kasseking (slåbrok), et par gamle skindbukser, en sort klædes kasket, et par støvler og en oppudset vest. Han efterlod sig følgende bøger: Løskers Katekismus, Franckes 2 prædikesamlinger. 5 små bøger. En defekt salmebog, 1 Missions Bibel, 1 Systema Schertzen og 1 Index Torsani Hans Jonassen Hans Jonassen blev ansat i Han havde studeret teologi i 8 år og blev kun i stillingen i et års tid Lorentz Pedersen Holst Lorentz Pedersen Holst var student fra Tronheim Skole. I 1747 blev han skoleholder ved Herstedøster Rytterskole. Ved biskop Harboes visitats i 1750 skrev denne følgende: Nogle af de unge havde ikke lært den lille katekismus akkurat. Ellers god læsning i bog. 16 Efter 4 års virke i Herstedøster blev Lorentz Pedersen i april 1751 degn i Brønshøj Larsen (2003) 13 Københavns Amt ( ); Møller (1949) 14 Møller (1949). Ud fra denne bogsamling er det nærliggende at antage, at Jens Lundsgård var påvirket af pietismen. Der var dengang politiske og religiøse forbindelser mellem det danske hof og pietistiske kredse i Tyskland. Professor August Hermann Francke ( ) fra Halle var et fremtrædende navn indenfor pietismen. Desuden kan det nævnes, at Frederik IV i 1706 udsendt 2 tyske missionærer til Indien heriblandt Bartholomæus Ziegenbalg. De kom begge fra De franckske Stiftelser i Halle, der var et af de vigtigste uddannelsessteder for pietistiske missionærer. Den nævnte Missions Bibelen, som Lundsgaard ejede, kan have stammet herfra. 15 Københavns Amt, ( ) 16 Møller (1949) 17 Petersen (1899) 6

7 2.8 Niels Michelsen Harder Niels Michelsen Harder var skoleholder i Herstedøster fra september 1751 til Han blev født i 1720 og blev student fra Fredensborg i Efter 4 års teologiske studier tog han attestats, hvilket vil sige teologisk embedseksamen. I sin ansøgning skrev han: Jeg har søgt i nogle år om brød, men ikke erholdt det, derfor bønfalder jeg Deres høj- og velbårenhed om nådig bønfaldelse til stillingen som skoleholder i Herstedøster. Ved sin ansættelse blev han betegnet som dygtig. Pastor Schaltz gav ham den 11. november 1754 følgende vidnesbyrd: Studiosus Niels Harder, der nu i 4 år har tjent i Herstedøster Sogn og By, har begæret min attest om sine forhold i den tid, jeg har kendt ham. Da kan jeg med al samvittighed give ham det vidnesbyrd, at han har ført et stille kristeligt og uforargeligt levned. Især kan jeg som hans foresatte sognepræst vidne om, at han med vindskibelig troskab og flittighed har undervist de ham anbetroedes skolegang, og hans arbejde har båret kendelige frugter. Han har og ladet sig høre fra prædikestolen til opbyggelse, så han både til kirken og til skolen har gode naturlige gaver. Derfor kan jeg med sandhed ikke sige noget dårligt om hans almene lærdom, som kunne hindre ham i hans tjeneste. Jeg ville derfor og glæde mig, siden han har været tro, at Guds forsyn højgunsteligt ville sætte ham over mere, og at dertil disse mine underdanige ringe linier måtte nytte og tjene ham så vist, at jeg håber, at han på ingen måde skal være uværdig til en sådan nåde og bevægelighed. 18 Efter sin ansættelse i Herstedøster blev han degn i Brøndbyøster og Brøndbyvester. Han døde i Jochum Pedersen Holsbjerg Jochum Pedersen Holsbjerg var student og blev ansat i Herstedøster i Han søgte en stilling som degn i Vallensbæk i Han skrev følgende i sin ansøgning: Jeg kan ikke substituere ved dette knappe levebrød, thi hvor indskrænket min levemåde er, så knap dog mine indtægter kan strække til endog at bestride det aller nødvendigste til livets ophold med øl og brød, lidet sul, mindre til klæder Christian Karsten Busch I Holsbjergs sted ansattes Christian Karsten Busch. Han var født i 1728 og havde læst teologi. Provsten betegnede ham som dygtig, og han tiltrådte sit embede i Herstedøster i september Møller (1949) omtaler en retssag, som Christian Busch var involveret i Baggrunden var et rygte om spøgeri på en af gårdene i Herstedøster, hvor tøjet blev revet i stykker, øltønden blev åbnet, så øllet fossede ud, og der blev smidt rundt med melet. Et forældreløst plejebarn hævdede, at hun kunne se den onde sidde rundt om i stuerne. Hverken præsten, provsten eller skoleholder Busch kunne finde noget påfaldende, da de besøgte gården. Sagen var så alvorlig, at den gik til 18 Sjællands Bispearkiv ( ) 19 Friis Petersen (1899) 20 Møller (1949) 7

8 retten, der afgjorde, at spøgelseshistorien havde en naturlig forklaring, eftersom det var familiens plejedatter, der havde forårsaget postyret i huset, og hendes historie om, at hun have set djævelen, var løgn. Bagefter må Busch have udtalt sig uheldigt om sagen, for der blev lavet en skillingsvise, hvori Busch blev gjort til grin. Denne vise har ikke kunnet opspores. Busch tog dog affæren meget nært. Derfor skrev provsten til biskoppen og beklagede den flittige og uskyldige skoleholder, der var blevet angrebet så meget på sit gode navn og rygte, at han græmmede sig og var blevet syg. Måske søgte han af samme grund et andet embede i Han fik det ikke. I 1779 blev han imidlertid kordegn i Køge, hvor han døde i Ib Carsten Broe Ib Christian Broe var født i 1757 og blev student i Samme år blev han ansat i Herstedøster, hvor han var i knap et år, for snart efter at flytte til Vallensbæk, hvor han blev degn. Broe døde i Vallensbæk i Thomas Ejnarson Den islandske student Thomas Ejnarson blev kun i Herstedøster i et år. I efteråret 1779 var der nogle af bønderne, der ikke kunne betale skoleholderen i halm, hø eller tørv. Han oplyste, at hans forgængere havde været lemfældige med at indkræve restancerne og bad nu regimentsskriveren betale det, der manglede, fordi han var meget fattig, og han ikke mente, at han burde lide under forgængernes fejl. Han fik imidlertid afslag under henvisning til, at betalingen skulle ske som under forgængerne. 23 I 1780 var skoleelevernes ulovlige forsømmelser så alvorlige, at pastor Schaltz indberettede dem til amtmanden.: Hverken ord eller formaninger kan formå noget hos mange uvillige forældre i forhold til at lade deres børn gå i skole. Heraf følger stor vankundighed og andre laster, når de unge vokser op og intet kan læse i bog. Altså nødes jeg til at bede Deres excellence om at tvinge de uvillige gamle til at lade deres børn søge betimeligt skole. Han opfordrede amtmanden til at give de involverede forældre mulkter (bøder). 24 Året efter ansættelsen indberettede sognepræsten Ejnarson til amtmanden, fordi han havde forladt sit embede og havde medbragt skolens nøgler. 25 Rygtet gik, at Thomas Ejnarson lå syg på et værelse i København. Desuden havde han lånt penge af en af bønderne i Herstedøster. Præsten havde i den anledning villet besøge ham i København, men han var ikke hjemme, og præsten hørte, at flere havde set Ejnarson i rask tilstand 21 Friis Petersen (1899) 22 Ibid. 23 Københavns Amt (1780) 24 Københavns Amt ( ) 25 Ibid. 8

9 ude i byen. Præsten havde derpå skrevet til ham og forlangt nøglerne udleveret. Der blev lagt op til en afskedigelse, og i den anledning skrev præsten til amtmanden, at Ejnarson havde medtaget skolens indkomster i naturalier; da han rejste. Men Ejnarson kom afskedigelsen i forkøbet ved at returnere nøglerne og meddele, at han ønskede at fratræde med øjeblikkelig varsel, fordi han ikke ønskede at fortsætte i en stilling, hvori han havde pådraget sig præstens vrede. Der blev indgivet politianmeldelse, men da han var rejst til et andet amt, blev den ikke fulgt op Christian Jensen Christian Jensen blev født i 1754 i Nakskov, hvorfra han tog studentereksamen. Han læste en tid teologi, men opgav sit studium og blev ansat som skoleholder i Herstedvester i I 1781 blev han skoleholder i Herstedøster. 26 Efter sin tiltræden klagede Christian Jensen over, at hans forgænger i embedet havde fjernet brændselet. Der blev som nævnt rejst sag mod Thomas Ejnarson, men sagen blev opgivet. I 1785 blev Christian Jensen kaldet til degn i Ørsted i Ramsø Herred, hvor han muligvis var til Han døde i Th. Ejnarson Th. Einarson blev ansat som skoleholder i Herstedøster i Meget tyder på, at han er identisk med den skoleholder Thomas Ejnarson, der ulovligt forlod sin stilling i Herstedøster i Man kan undre sig over, at myndighederne har genansat Ejnarsson i betragtning af den fortid, han havde i Herstedøster. Muligvis skyldes det, at det var meget svært at få besat skoleholderstillingen. I forbindelse med udskiftningen af jordene i Herstedøster forekommer Th. Ejnarson som skoleholder i Herstedøster. I et brev til pastor Bendtsen i november 1785 skrev han, at han var ugift og meget fattig. Han havde ikke råd til at købe husdyr. Derfor kunne han ikke udnytte sin græsningsret for to køer og 6 får på fælleden. Han havde derfor ikke gavn af den del af skoleholderlønnen, der bestod af fri græsningsret. Da hans indkomster i Herstedøster var meget små, bad han præsten om at tale sin sag ved det forestående åstedsmøde. 28 Th. Einarson var kun skoleholder i Herstedøster i kort tid, idet stillingen var vakant i marts Den 12. marts 1786 brændte Søren Olsens gård i Herstedøster, og han og hans familie blev husvilde, hvorfor præsten gav dem midlertidig bolig i den ubenyttede skolebygning, fordi den ledige skoleholderstilling endnu ikke var blevet besat. Den 27. marts samme år skrev pastor Bendtsen til amtmanden og søgte om, at familien Olsen kunne få lov til at blive boende i skolen, til deres gård var blevet genopført, og han tilbød at den nye lærer kunne logere og holde skole på præstegården, til skolen blev ledig. 29 Det er ukendt om dette forslag blev godkendt af amtmanden Reflektioner Herstederne ligger tæt på universitetsbyen København. Det har sikkert gjort det nemmere at få en student som skoleholder i Herstederne end i en landsby langt fra hovedstaden. Der var da også hele 12 af de 14 skoleholdere I Herstedøster fra 1721 til 1786, som havde studeret teologi. En havde endda fået teologisk embedseksamen. Man kan undre sig over, at ret mange teologiske studerende afbrød deres studier for at blive skoleholdere. Det kan tænkes, at nogle ikke havde råd til at gøre deres studium færdigt. Andre anså det måske for formålsløst, fordi det dengang var svært at få et præsteembede. Desuden krævedes det, at en nyansat præst kunne skaffe en kapital på godt 500 rigsdaler for at kunne overtage en præstegård, og det kunne være svært at skaffe for de fattigste af studenterne. Det kunne dog undgås, 26 Friis Petersen (1899) 27 Petersen (1899) 28 Landvæsenskommissionen ( ) 29 Københavns Amt ( ) 9

10 hvis den nye præst giftede sig med en evt. præsteenke, men det var vel ikke altid attraktivt. Endelig kan der være nogle, der ikke egnede sig til at gennemføre et studium. Der kan være flere grunde til det store gennemtræk af skoleholdere i Herstedøster. En af lærerne skriver direkte, at lønnen i Herstedøster var så dårlig, at han ikke kunne leve af den, og flere har formentlig haft samme grund til at søge bedre aflønnede stillinger. En degnestilling gav højere løn end en skoleholderstilling, men en ansættelse som degn forudsatte, at ansøgeren havde været skoleholder i nogle år. Det var derfor oplagt at bruge en skoleholderstilling som springbræt til en degnestilling. En degn var præstens medhjælper. Han skulle bede indgangs- og udgangsbøn, synge for i kirken, sørge for at alt det praktiske i kirken var i orden før og efter en gudstjeneste, samt undervise bondeungdommen i den lutherske børnelærdom. Efter indførelse af rytterskoler og landsbyskoler skulle degnene ikke længere undervise børn. I Herstederne skulle degnen betjene både Herstedøster og Herstedvester Kirke. Arbejdet var så omfattende, at stillingen dengang var en fuldtidsstilling. I Herstedøster Rytterskoles første 75 års eksistens var der 14 skoleholdere, og hver gang, der skulle skiftes lærer, var der en kortere eller længere vakanceperiode. Det var dengang svært eller umuligt at få betjent en ledig stilling med en vikar i Herstederne. Og degnene og præsterne synes ikke at have trådt til som vikarer. Resultatet var, at undervisningen blev aflyst, når der ikke var nogen lærer. I forvejen havde de fleste elever mange ulovlige forsømmelser, så hyppige skoleholderskift har yderligere bevirket, at det er gået ud over børnenes kundskabstilegnelse. Meget tyder på, at myndighederne dengang så mere på at få besat den ledige stilling, end at få den betjent, mens man nu til dags både sørger for at en ledig stilling bliver betjent, og at den bliver besat. 3 Johan Christopher Simonsen Johan Christopher Simonsen levede fra 1761 til Han havde ingen studentereksamen, men var alligevel blevet skoleholder i Herlev, hvor han var et års tid. 30 Stillingen som skoleholder i Herstedøster havde stået vakant i længere tid, indtil Johan Simonsen søgte den, og han blev ansat som skoleholder i Herstedøster d. 24. maj Skoleholder Simonsen er en meget farverig person. Der er af mange grunde en del bevidnelser om hans virke og person. Dette afsnit omhandler én lærers virke og eftermæle på godt og ondt. Materialet omkring Simonsen giver både indsigt i en særegen persons liv og den tids skolevirke på landet. Simonsen blev gift 2 gange. Han blev skilt fra sin første kone, med hvem han fik fire børn. I 1809 blev han gift anden gang 31 og fik fire børn i dette ægteskab. Børnene boede hjemme, til de blev konfirmerede. I 1788 nedlagdes degneembedet efter den tidligere degns død, og i stedet oprettedes en kirkesangerstilling ved Herstedøster Kirke. Den stilling fik Johan Simonsen. Ved samme lejlighed fik han tillagt en del af den ledigblevne degns jordlod. I 1796 købte han ca. 25 tønder land fra en nedlagt gård, og samme år fik han lov til at bygge et hus på grunden. 3.1 Johan Simonsens ægteskabelige forhold Da Johan Simonsen tiltrådte sin stilling som skoleholder i Herstederne var han gift med Ane Kirstine Satler, der var 8 år ældre end sin mand. 30 Københavns Amt ( ). 31 Københavns Amt, Forligskommissionen ( ) 10

11 D. 16. august 1802 søgte de sammen om separation. Forligskommissionen prøvede forgæves at formå disse ægtefæller til fremdeles at leve i et kærligt ægteskab til sammen ; men de fastholdt at de ville separeres. Ane Kirstine Satlers bisidder meddelte på hendes vegne, at en separation var det bedste middel til at afværge forargelse. Af disse grunde fik de bevilget separation d. 21. august Der var dengang to ukonfirmerede børn, der flyttede med moderen. Som det fremgår, er der ingen angivelse af grunden til separation, og det uddybes ikke, hvorfor separation i dette tilfælde kunne afværge forargelse. I begyndelsen af 1800-tallet var de almindeligste årsager til skilsmisser utroskab, drikfældighed, vold i forbindelse med fuldskab og at ægtefællerne ikke kunne holde hinanden ud. I forligskommissionens protokol omtales en sag, der måske kan kaste lys over grunden til separationen. 1. september 1802 behandlede forligskommissionen en sag, der var rejst af skolelærer Simonsen mod sognefoged Jens Larsen i Herstedøster, fordi sognefogeden havde mishandlet sin kone, Margarethe Jørgensdatter tre gange på én dag, nemlig d. 14. august 1802, dvs. to dage inden familien Simonsens separationssag. Det angives, at rygterne meldte, at skoleholder Simonsen var skyld i, at sognefogeden havde været voldelig over for sin kone. Da sognefogeden ikke var mødt, blev sagen aflyst. Det er nærliggende at antage, at Simonsen kendte sognekonen godt, siden han anmeldte volden. Spørgsmålet er, om disse oplysninger kan tjene som tilstrækkelig vægtige indicier for, at grunden til sognefogedens mishandling af sin kone og familien Simonsens ønske om separation skyldtes utroskab. Forholdet mellem sognefogeden og skoleholderen var fjendtligt. Det ses af, at Simonsen anmeldte sognefoged Jens Larsen for overfald og skændsord. Sagen sluttede i forligskommissionen d. 5. januar 1803 med, at de to mænd lovede, at de ikke for eftertiden på nogen måde ville overfalde hinanden. Heller ikke i dette tilfælde kan vi med sikkerhed vide, hvorfor sognefogeden overfaldt skoleholderen. Skyldes det, at han har været utro med sognefogedens kone? Eller er der helt andre grunde? Efter tre års separation blev Johannes Simonsen og Ane Kirstine Satler skilt i 1805 ved bevilling fra Det kongelige Danske Kancelli, og de fik begge tilladelse til at gifte sig igen. Hustrubidraget blev bestemt til 20 rigsdaler om året. Ane Kirstine Satler bosatte sig i Herstedøster. Hun blev ikke gift igen. Johan Simonsen blev d gift med Kirsten Christiansdatter, datter af husmand med jord Chr. Enevoldsen i Herstedøster. Johannes Simonsen var da 48 år og Kirsten Christiansdatter var 26 år. Kirsten Christiansdatter og hendes søskende havde gået i skole hos Johan Simonsen, og hun var tre år ældre end Johan Simonsens ældste søn. Deres første barn døde 1½ år gammel. D. 14. oktober 1816 rejste Johan Simonsens fraskilte kone sag mod ham, fordi han havde nægtet at betale de 20 rigsdaler årligt i hustrubidrag, som han skulle i flg. skilsmissebestemmelserne. Sagen blev forliget i Københavns Amts forligskommission. Johan Simonsens holdning til fortsat at skulle betale hustrubidrag kan skyldes nedgang i årsindkomst, fordi han var blevet pensioneret i juni Skolens og lærerens vilkår Lærerlønnen dengang var ikke nogen guldgrube. I 1789 oplyste lærer Simonsen, at hans indtægter var på 116 rigsdaler 4 mark 15 skilling. Herfra fragik følgende faste udgifter: bidrag til enkekassen, 11

12 øl og brændevin til bønderne, når de kom med tiende eller brændsel, forsikringer mm. Herved blev restbeløbet 96 rigsdaler 4 mark 14 skilling om året Undervisningsbudgettet Der var ikke noget stort undervisningsbudget. Som eksempel vises skolekasseregnskabet fra 1802: 33 Indtægter: 1. Overført fra foregående år 3 rdl. 5 mark 4½ skilling 2. Fastelavnspenge 0 rdl. 3 mark 4 skilling 3. Midsommer søndags penge rdl. 1 mark 5 skilling 4. Vielser, barnedåb, kirkegang og begravelser 5 rdl. 5 mark 3 skilling I alt. 10 rdl. 3 mark 5½ skilling Udgifter: køb af 10 læsebøger.. Beholdning 2 rdl. 0 mark 8 skilling 8 rdl. 2 mark 13½ skilling Indførelse af nye krav Den 1. januar 1800 indførtes skrivning som obligatorisk fag på Herstedøster Skole. Simonsen var ikke glad for at skulle undervise i skrivning, fordi han havde en dårlig håndskrift. Han skrev i skoleprotokollen: Vor gode præst vil give papir, hvis forældrene ikke vil anskaffe det. Du, som har forlenet mig viljen til at gavne, forlen mig med evnen til virkelig at kunne dette. 34 I 1803 kom der en forordning, der påbød, at der skulle afholdes 2 halvårlige eksamener. Pastor Bendtsen meddelte menigheden denne nyordning fra prædikestolen og forklarede nytten af disse prøver Skoleskema Der er bevaret et skoleskema fra Herstedøster Rytterskole fra Der var dengang 3 forskellige skemaer om året. Det første løb fra forårets pløjetid til høsten. Der var 2 klasser, der hver omfattede flere årgange. Børnene i 1. klasse gik i skole 4 dage om ugen: mandag, onsdag, torsdag og lørdag. 2. klasse gik i skole om tirsdagen og om fredagen. I sommerperioden gik kun 1. klasse i skole, hvor der gennemførtes sommerskole. Børnene blev undervist i to grupper, benævnt afdelinger, hvor de fordeltes efter kundskaber. Det tredje skema var gældende fra efterårspløjningen til forårspløjningen. Der byttedes om på mødedagene for 1. og 2. klasse, så 1. klasse mødte tirsdag og fredag, mens 2. klasse gik i skole mandag, onsdag, torsdag og lørdag. I figur 2 vises en afskrift fra skoleprotokollen af det skoleskema, som var gældende fra forårs- til efterårspløjningen. 36 Af skemaet skal fremdrages følgende: Der var undervisning fra klokken 8 til klokken 16. Nogle lektioner var på 3 kvarter, andre på en halv time. Der var hverken afsat tid til frikvarterer eller spisning på skemaet. I en del timer var klassen delt i to grupper benævnt afdelinger. I disse timer arbejdede den ene gruppe for sig selv, mens læreren tog sig af den anden gruppe. I en enkelt time hjalp eleverne hinanden. 32 Møller (1949) 33 Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) 34 Ibid. 35 Ibid. 36 Ibid. 12

13 Klokken Mandag Små børn 8 8¾ Bøn. 1. afd. indenadslæsning 2. afd. høres i religion 8¾ 9¼ 1.afd. hovedregning 2. afd. høres i bibelshistorie 9 ¼ 9½ Hele kl. går ud og øver sig 9½ 10¼ Hele klassen: bogstavlæsning og grammatik 10 ¼ afd. skriver tal / bogstaver 2. afd. får ny lektie for i religion 11 11¾ Hele kl. smuk skrivning 11¾ 2½ Hele kl. hovedregning 2½ 2¾ 2¾ 3½ Hele kl. går ud og øver sig Hele kl. vejl. om at skrive stil / retskriving Tirsdag Store børn Bøn. 1 afd. indenadslæsning 2. afd. læse bibelhistorie og høres 1.afd. bogstavlæsning 2. afd. høres i bibelshistorie Som mandag Som mandag 1.afd. Skrivetal / bogstaver 2. afd. læsning i bibelhistorie Ny lektie gennemgås Som mandag 1.afd. hovedregning 2. afd. øver skriftlæsning Som mandag 1.afd. bogstavlæsning med børn fra 2. afd. 2.afd. skriftlæsning Onsdag Små børn Bøn. Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Hoved regning med hele klassen Hele kl. hovedregni ng Vejledning i tavle regning 3½ 4 Forstandsøvelser Forstandsøvelser Forstandsø velser Torsdag Små børn Bøn. Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Som tirsdag Fredag Store børn Bøn. Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Som mandag Lørdag Små børn Bøn. Som tirsdag 1. afd. læse i læsebog for at fortælle om indholdet 2. afd. Som tirsdag Som mandag 1. afd. øve i at fortælle indholdet i lærebog 2. afd. lære multiplikationstabel eller skrive smukke talrader Som tirsdag Som tirsdag Som mandag Som mandag Som onsdag Syngeøvelser Figur 2: Klokkeslæt er gengivet som i det originale skema. Fagene omfattede religion, bibelhistorie, læsning, regning, skrivning, en enkelt sangtime og forstandsøvelser. Religionsundervisningen omfattede dogmatik, mens bibelhistorie drejede sig om fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente. I skriftlæsning skulle børnene lære at læse og forstå håndskrifter. Faget forstandsøvelser skulle lære børnene at adskille og sammenligne sanselige og senere oversanselige ting, lette og senere svære moralske begreber, at finde årsager og virkninger, 13

14 hensigter og midler samt at kunne kende forskel på skin og virkelighed. I det følgende gengives nogle vers, som blev brugt som udgangspunkt for forstandsøvelser: For øren to, men mund kun én, vi have Gud at takke Thi meget skal der høres, men kun lidet derom snakkes. To øjne og én mund. Hvordan! Det kan dig ej fornøje? Thi meget må du se, men kan du mangt et taus fordøje? To hænder har du og én mund. Det Herrens kløgt dig vise. De to til arbejd ere. Kun den ene til at spise Opgørelse over undervisningsmaterialer I betragtning af, at skolen havde omkring 100 elever, var der ikke ret mange undervisningsmaterialer til rådighed. I 1813 havde Herstedøster Rytterskole følgende undervisningsmaterialer: 1. En sort tavle. 2. Til kristendomsundervisning: 1 dansk bibel, 11 stk. Det ny Testamente, 11 stk. bibelhistorie, 3 stk. Balles katekismus, 11 stk. Anvisninger til katekismusundervisningen, 20 stk. morgenog aftenbønner samt 8 salmebøger. 3. Læsning: 19 stk. Rasmussens ABC, 1 læsetavle, 14 læsebøger, 20 stk. Børnevennen (til brug for landsbyskolernes ældste elever), 11 læsebøger for borgerskolen og 4 andre læsebøger. 4. Skrivning: 12 skrivetavler. 5. Regning. Ingen bøger. 6. Naturhistorie: 2 stk. naturhistorie, 10 stk. dyrenes natur og beteende. 7. Geografi: 2 stk. Munthes geografi, 20 stk. jordbeskrivelse. 1 stort landkort, 2 kort af Danmark, 1 kort af Norge, 1 kort af polerne, 2 kort af Europa, 2 kort af Amerika og 2 kort af Afrika. 8. Historie: 8 stk. af storværdige begivenheder. 9. Forstandsøvelser: 13 stk. Stals visdomsbøger. 10. Andet: 3 stk. om børns opdragelse, og 7 andre bøger. 38 Det ses, at der ikke var nogen regnebøger. Det må antages, at læreren selv lavede regnestykkerne og skrev dem på den store tavle. Der var ca. 100 elever, men kun 12 skrivetavler, hvorfor tavlerne må være gået på omgang. Så hvert enkelt barn har ikke kunnet øve sig ret længe på at skrive. Der var 19 ABC-bøger og 49 læsebøger. Det må derfor formodes, at børnene måtte se sammen i læsebogen, når de skulle læse. Der var ikke mange bøger til brug for børnene i fagene naturhistorie, geografi og historie. I disse fag må det formodes, at en stor del af undervisningen foregik mundtligt Ulovlige skoleforsømmelser Ulovlige skoleforsømmelser var et stort problem under hele skoleholder Simonsens ansættelse. Det ses også at forældrenes respekt for de indførte eksamener var ringe: I 1803 oplyste Simonsen, at der var udeblevet 20 børn fra 1. klasse og 17 børn fra 2. klasse fra den halvårlige eksamen, og deres navne blev nedskrevet i skoleprotokollen. Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) H. Wergeland: Samlede Skrifter Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ). 14

15 Der var ingen sommerferier dengang, men fremmødet på skolen i juni var minimalt. Pastor Bendtsen skrev følgende i skolens embedsbog den 22. juni 1804: Der var kun mødt 2 store piger på ugens første to dage. Derefter blev de også hjemme, og der kom ingen om lørdagen. Præsten gav forældrene en alvorlig opsang fra prædikestolen den følgende søndag, men det resulterede kun i, at 10 børn foruden lærerens søn kom i skole. I 1808 søgte skolekommissionen amtsskoledirektionen om tilladelse til at udvide de ældre elevers frihed om efteråret fra to til tre uger, fordi to uger var for kort tid til at efterårsarbejdet på markerne kunne klares, og erfaringerne var, at forældrene holdt de store børn hjemme fra skole i 8 til 14 dage mere end tilladt. 40 I 1809 var der 100 elever indskrevet på Herstedøster Skole. I uge 2 blev 10 elevers forældre idømtes mulkt fra 2 til 6 skilling, og i uge 3 skulle 19 elevers forældre betale mellem 2 og 10 skilling i mulkt. To fattige forældre fik alvorlige irettesættelser, fordi deres børn havde haft tre ugers ulovlige forsømmelser, og de havde tidligere betalt mulkter flere gange. Skolekommissionen pålagde Simonsen at skrive i skoleprotokollen, hvis et barns forsømmelse skyldtes dårligt vejr eller dårligt føre. I 1809 tilbagebetaltes en mulkt, der var indbetalt af nogle forældre, der havde glemt at meddele, at deres barn havde været fraværende på grund af sygdom. I 1810 var der indskrevet 100 børn på Herstedøster Rytterskole fordelt på to klasser. I perioder var de ulovlige forsømmelser betydelige. Som eksempel kan nævnes, at der kun var få børn til stede, da den ny præst, pastor Svitzer, besøgte skolen den 4. april. De fleste havde forladt skolen. 41 Da han kom igen på skolen den 18. maj var der kun to elever mødt. Den 30. juli var der 30 børn i skole. I marts 1814 var der mange ulovlige forsømmelser, fordi der var faldet så meget sne, at vejene gennem nogen tid havde været ufremkommelige. Derfor blev der ikke idømt mulkt Visitatser Mens Johan Simonsen var skoleholder, kom biskoppen flere gange på visitats (tilsynsbesøg). Desuden var der provstevisitatser, og sognepræsten aflagde jævnligt besøg på skolen for at overvære undervisningen. Resultater af disse besøg blev indskrevet i biskoppens visitatsbøger og i skoleprotokollen. Ved de to bispevisitatser i 1788 og 1800 var biskop Balle tilfreds med lærer Simonsens indsats: I 1788 skrev han efter sit besøg: Lærer Simonsen er duelig, nidkær og flittig. Børnene læste nok så fermt. De kunne gøre rede for meningen. De kendte noget til bibelshistorie og havde øvet sig bravt på læsning. 43 I 1800 kom biskop Balle igen på visitats. I sin visitatsbog skrev han: Skolelærer Simonsen underviste med flid. Der skulle have været 56 børn til stede, men 4 var udeblevet. De fleste svarede meget godt og forstandigt. De havde færdigheder i katekismus. Deres kendskab til bibelhistorie var godt. De kunne læse godt. Desuden havde de lært salmer fra den nye salmebog og fattede meningen. 44 Herefter var de tilsynsførende hver gang meget utilfredse med lærer Simonsen, der fik flere irettesættelser. 39 Ibid. 40 Sjællands Bispearkiv (1808) 41 Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) 42 Herstedøster og Herstedvester Skolekommission ( ) 43 Balle (2002) 44 Balle (1999) 15

16 Provst Hammond kom på visitats i Der mødte 36 skolebørn. De virkede ordentlige, stille og muntre. Det stod ilde til med børnenes skrivekundskaber, idet kun 4 var skrivende. Simonsen fik en opsang: Dette må ikke ske i fremtiden! Læreren fik pålagt at give alle børnene een daglig times skriveundervisning, og pastor Bendtsen lovede, at skolekassen nok skulle betale, så alle børnene kunne få skriveredskaber. Det stod heller ikke godt til med børnenes regnefærdigheder: Nogle børn afslørede, at de engang havde lært at regne, men resten anede ikke, hvordan de skulle bære sig ad med at regne. Simonsen fik også en irettesættelse for at have forsømt regneundervisningen, og han fik pålagt at regne én time hver dag med alle børnene både på tavlen og i hovedet. Provsten mente, at de allerfleste af børnene var tilbage i religion, fordi de havde passet deres skolegang i sommerperioden ustabilt. Måske har lærerens sorger og fortrædeligheder svækket læreren skrev provsten, der sluttede med at ønske, at denne skole igen må opleve den i øvrigt duelige skolelærer, så den tilkommende fuldkommenhed kan blive en følge deraf. 45 Måske refereres der til, at lærer Simonsen var blevet skilt. I 1806 var der igen bispevisitats på Herstedøster Rytterskole. Undervisningssituationen var ikke blevet bedre end ved provstevisitationen året forinden. Kun 6 elever var mødt trods tilsigelse. En var syg. De fleste børn havde passet skolen ustabilt både om vinteren og om sommeren. På grund af elevernes mange ulovlige forsømmelser var meget af katekismen gået i glemmebogen. Skrivningen var overmåde slet. Børnene havde nogen øvelse i hovedregning. De havde enten ikke øvet salmevers, eller også havde de glemt dem. Indenadslæsningen var ikke så nøjagtig som forventet. Børnene var bedst til at gøre rede for bibelhistorie. Biskoppen gav Simonsen en skriftlig irettesættelse: Skolelærer Simonsen vil ikke undlade fremdeles at benytte sig af sine gode kundskaber og sin megen duelighed til at fremvirke muligst tilvækst hos ungdommen i frugtbar oplysning, som har så megen indflydelse på gode sæder Præstebesøg I november 1808 aflagde pastor Pontoppidan, der var hjælpepræst for pastor Bendtsen, besøg på Herstedøster Skole. Han indberettede sine iagttagelser til Herstedernes skolekommission og skrev: Jeg har flere gange advaret Simonsen og bedt ham holde skolen ren og indføre en bedre orden i sin skole; men forgæves. Børnene kommer skidne i skole og er ikke vænnede til stilhed under læsetimerne. Deres skrivebøger er i højeste grad urene. Han kan og vil ikke ved blidhed og godhed gøre sig agtet og skattet af børnene, men lader sig forlede af sit vilde temperament - endog når en fra skolekommissionen er til stede- til vilde og hårde udbrud, og børnene agter ham dog ikke, når de lærer ham at kende. Kort: hans skole er i henseende til orden, renlighed, undervisning og omgangsmåde den uordentligste skole. Simonsen var på det tidspunkt endnu ikke blevet gift efter sin skilsmisse, så måske er det årsagen til den mangelfulde rengøring i skolen. Skolekommissionen har derfor tilsagt ham, at han efter loven skal vorde mulkteres, dersom vi ved næste besøg i skolen ikke finder mærkbare forbedringer i den henseende. 46 Irettesættelser og trusler om mulkt hjalp imidlertid ikke. Derfor sendte skolekommissionen 2 år senere - i maj en indberetning til Københavns Amts Skoledirektion om forholdene på Herstedøster Skole. Heri stod der om fagene, at børnene var meget tilbage i skrivning, men lærer Simonsen skrev ikke smukt. Skolekommissionen håbede, at kalligrafien kunne blive bedre, hvis læreren brugte klare forskrifter. Ortografien var mådelig og fuld af fejl, men det var der ikke noget at gøre ved, da læreren stavede dårligt. I regning var lærer Simonsen ikke nogen mester, og det var naturligvis årsag til, at børnene stod tilbage i dette fag. Lærer Simonsen var flere gange blevet advaret og bedt om at holde skolen renere og indføre en bedre orden; men forgæves. Børnene var 45 Herstedøster og Herstedvester Pastorater ( ) 46 Skolekommissionsprotokol ( ). 16

17 ikke vant til stilhed i læsetimerne. Skolekommissionen havde derfor meddelt ham, at dersom der ikke kom til at ske mærkbare forbedringer, ville han blive idømt mulkt efter loven Provstevisitats i 1810 Lærer Simonsen tog sig tilsyneladende sammen, for ved næste provstevisitats var der fremgang i alle fag bortset fra i skrivning. I sang, indenadslæsning, hoved- og tavleregning samt religion og bibelhistorie var børnenes kundskaber temmelig gode, men skrivningen var slet. Provsten sluttede udtalelsen i skoleprotokollen med følgende bemærkninger: Skolen, som tidligere kun blev regnet for en af de temmelig gode skoler i amtet, fortjener i år næppe denne plads, og det er især på grund af den slette skrift. Lærer Simonsen vil igen efter de så ofte givne frugtesløse advarsler blive regnet alvorligt til ansvar, hvis han ikke bringer sine afskrivninger i gang i hele skolen. 48 Den nye sognepræst, pastor Svitzer, hjalp lærer Simonsen med at opnå bedre resultater med undervisningen. I tre uger hjalp han til med undervisningen i to dage om ugen, og da det ikke var nok, hjalp han Simonsen i to uger på halv tid Pastor Svitzers indberetning til skolekommissionen i november Provsten havde ikke omtalt børnenes retskrivning ved sin sidste visitats. For at råde bod på dette meddelte pastor Svitzer skolekommissionen, at han på grund af sine observationer havde konstateret, at det var vanskeligt for lærer Simonsen at rette elevernes stavefejl i retskrivning, fordi han havde svært ved at ortografere korrekt. Lærer Simonsen ville ikke påtage sig hele ansvaret for, at elevernes håndskrift vår dårlig. Derfor skrev han til skolekommissionen i 1811 og klagede over, at nogle af eleverne ikke var interesserede i at lære at skrive, og at de ikke accepterede, at skrivning var et undervisningsfag Bispevisitatsen i Mens biskoppen tidligere havde kritiseret lærer Simonsen for børnenes ringe kunnen omtalte bebrejdede han denne gang forældrene og udtrykte bedrøvelse over forældrenes letsindighed i form af at holde børnene ulovligt hjemme, så de kunne hjælpe til med markarbejde. Lærer og kirkesangen Simonsen fortjener derfor opmuntring, og han håbede, at ufortrøden flid vil overvinde de vanskeligheder, der står tilbage. Ved samme lejlighed skrev han: i embedsbogen: Gud styrke den dygtige og nidkære hr. Svitzer, som påskønnelse for dennes indsats for skolevæsenet Ansættelse af lærerassistent Formentlig som følge af biskoppens kritik samt børnenes ringe faglige niveau pressede pastor Svitzer skoleholder Simonsen til at ansætte en lærerassistent, hvis løn Simonsen i henhold til gældende regler selv skulle betale. Det betød en betydelig lønnedgang. Når man betragter, at lønnen i forvejen var lav, og at han atter var blevet gift og havde fået børn, var ansættelse af en lærerassistent både ydmygende og en alvorlig økonomisk lussing for lærer Simonsen, der næppe havde kunnet klare sig økonomisk, hvis han ikke havde haft sit lille landbrug og ekstra løn som kirkesanger. Når Simonsen accepterede denne ordning, skyldtes det formentlig, at alternativet ville blive en afskedigelsessag. I august 1812 ansattes seminarist Peder Larsen som skoleassistent. Han var uddannet fra Brøndbyvester Seminarium. Han blev imidlertid kun i stillingen i to måneder, fordi 47 Ibid. 48 Ibid. 49 Ibid. 17

18 han fik en stilling som skolelærer på Amager. Da der ikke kunne findes en kvalificeret efterfølger, blev der ikke ansat en ny lærerassistent. 50 I januar 1813 behandlede skolekommissionen en klage fra nogle forældre, fordi der ikke var skaffet vikar i de to måneder, hvor lærer Simonsens var syg og heller ikke i den efterfølgende tid, hvor han var for svag til at kunne undervise. Pastor Svitzer skrev i sin påtegning til klagen, at det havde været umuligt at skaffe en vikar. Da lærer Simonsen nu havde genoptaget sin undervisning, blev der ikke foretaget mere i sagen. Denne klage over Lærer Simonsen var den første, forældrene fremsendet. Skoleholder Simonsen må have taget sig meget sammen, for da provst Hammond kom på visitats i april 1813 skønnede han, at børnene var gået så meget frem, at Herstedøster Skole nu hører til de gode skoler. Og fremgangen kunne næppe alene skyldes, at der havde været lærerassistent i 2 måneder et halvt år tidligere. Den 30. maj 1815 kom provsten igen på visitats. Han udtalte, at han var tilfreds med børnenes kundskaber især i 2. klasse, og skriften var nu så god, som man kunne forlange både i 1. og 2. klasse Krigen 1807 Efter Napoleonskrigen forlangte englænderne i 1807 at få rådighed over den danske flåde. Da danskerne nægtede det, landsattes engelske tropper d. 16. august 1807 ved Vedbæk og d. 17. august ved Skovshoved. De engelske tropper drog mod København, der blev omringet. Der kom også engelske tropper til Herstederne, og skolen lukkede i den anledning i nogle dage. Pastor Bendtsen skrev følgende i Herstedøster kirkebog: D. 18. august 1807 flygtede de fleste af denne og flere byers indvånere fra deres gårde, huse og efterladte ejendom, til andre byer ½ til 1 mil længere borte mod vester; men efter en nat eller en til to dages forløb kom de tilbage igen. Præsten og hans familie var tilbage mellem d. 18. og 19. august, hvor 8 til 10 mennesker var ene i byen. D. 19. august 1807 kom et regiment husarer til Herstedøster, hvoraf 180 mand med heste under major Insingen, der indkvarterede sig her i byen. I præstegården førnævnte major, 6 officerer og 6 menige med 13 heste. De øvrige i de nærmeste gårde omkring præstegården, mens de øvrige drog til Glostrup under oberst Reden. I Herstedvester sogns 3 byer var nogle 1000 bjergskotter og englændere under general Wellesley indkvarteret i nogle dage og nætter, og dette sogns beboere blev mere medtaget end Herstedøster, hvor der ikke just blev egentligt plyndret. D. 29. august rykkede de alle op herfra til Glostrup. Officererne betalte noget lidet for deres kost her i præstegården, men de menige intet. Fourage blev lovet, men ingenting fik vi. D. 29. august blev den sidste danske modstand nedkæmpet nord for Køge, og d. 19. oktober bortførte englænderne den danske flåde som krigsbytte. Bendtsen skrev følgende i sin kirkebog: Endelig, da stilstandens 6 uger var udløbet d. 19. oktober, blev Sjælland ryddet fri fjender, men længe var en del skibe omkring og i Storebælt. Imidlertid kom vore krigere fra Holsten hertil. Gud ved, hvad foråret og fremtiden vil medføre! 3.5 Statsbankerotten i 1813 D. 5. marts 1813 gik Danmark statsbankerot. Der indførtes kurantdalere i stedet for rigsdalere, der kun var en tiendedel så meget værd som en gammel rigsdaler. I løbet af 1813 faldt kursen endnu mede. For at få penge i statskassen indførtes en ny ejendomsskat på 6 % af ejendomsværdien i sølv. 50 Skolekommissionsprotokol ( ) 51 Ibid. 18