[- Nyt fra januar 2014]

Transkript

1 [- Nyt fra januar 2014] Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika Baiima [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden direkte til din mailboks. Du må meget gerne opfordre interesserede til at sende en mail til: Bo, I må ikke glemme os! Der lyder en mumlen på den bagerste række af de skolepulte, der er blevet stillet op i kirkens kor. Vores studerende er lige kommet tilbage fra pausen efter den prøve, der indleder januar undervisningen. Det er førstelæreren fra Joijoima, en større by i Baiima sogns fjerneste afkrog, der diskuterer ivrigt med sine sidemænd. Jeg udveksler spørgende blikke med Rev. Austin, som ser lige så blank ud som jeg selv, og endeligt vover førstelæreren sig frem med diskussionens årsag: Hvorfor står der for læg-læsere og kateketer på vores materialer? Lyder spørgsmålet. Jeg undrer mig over, at den detalje kunne skabe så meget foruren, men forklarer, at alle kateketer først skal igennem uddannelsen til læg-læser inden de kan blive videre uddannet til Dyb koncentration om undervisningen.

2 kateket. Jeg kan se, at manden ikke er helt tilfreds endnu; der er mere på færde. Tiøren falder først for Rev. Austin og han begynder at le: Det manden i virkeligheden gerne vil vide er: Hvordan kan man blive kateket? Nå, sådan! Jeg begynder at forklare. Læg-læser uddannelsen er åben for alle interesserede, så længe de opfylder adgangskravet om et brugbart engelsk og kan godkendes af den lokale menighed og præst, da de i Det nye undervisningsmateriale udleveres efter tur. fremtiden skal fungere som præstens stedfortrædere i menigheden; det er faktisk meget Luthersk at gudstjeneste-lederen kaldes direkte fra menigheden. Kandidaterne til kateket-træningen vil blive udtaget af Missionsafdelingen selv blandt de studerende, der klarer sig bedst i læg-læser undervisningen. De studerende skal bevise, at de mener træningen til læg-læser seriøst ved at dække nogle af udgifterne selv, men hvis de kommer videre til kateket træningen har de allerede bevist deres værd og Missionsafdelingen vil derfor dække alle udgifter til træningen, inklusiv transport, da denne træning kommer til at foregå samlet for hele stiftet. Der bliver altså ikke yderligere udgifter, som kunne være svære for deltagerne at dække. Så burde det være afklaret, men nej: Manden ser stadig både forvirret og temmelig bekymret ud! Hvad er det, jeg ikke fanger? Jeg skynder mig at forsikre: Dem, der ikke har lyst til at læse videre bliver selvfølgeligt ikke udtaget! I skal stadig ansøge herom. Hjalp det? Næh Rev. Austin kommer til hjælp: Han er bange for at Baiima sogn skal blive overset, når kandidaterne til kateket uddannelsen bliver udvalgt, forklarer han. Ohh! Baiima er det fjerneste sogn og kender derfor alt for godt til at blive overset. Førstelæreren, der rejste bekymringen, er fra den fjerneste menighed i det fjerneste sogn, så han må om nogen kende til at blive glemt; det er svært for sognepræsten at komme ud til hans menighed på grund af den lange afstand, så hvis man føler sig glemt af sin egen præst, hvor meget lettere ville det så ikke være at blive glemt af et kontor med base i Bo, en hel dagsrejse væk?

3 Vi udtager de bedste fra hele stiftet! forsikrer jeg. Men hvor mange? vil manden vide. Det kan jeg ikke svare på for det kommer fuldstændigt an på, hvor mange penge Mission Afrika kan samle sammen og min tøven får de bekymrede rynker i mandes pande til at blive dybere. Men vi glemmer jer ikke! Forsikrer jeg: Desuden har I generelt klaret jer rigtig fint i prøverne, så Baiima skal nok komme med! Nu har jeg pludselig mange skinnende øjne rettet mod mig: Har alle bestået? lyder det fra én. Hvad med kvinderne? Har alle kvinder bestået? Lyder det fra en af de to kvindelige deltagere. Det er svært ikke at le! Vores studerende er alle veluddannede voksne, mange er ansat som lærere Der er mørkt i kirken det meste af dagen. rundt om i sognet og alle har arbejdet for deres kirker i mange år og derfor vel inde i Bibelen, kirkens liv og gudstjenestens gang. Nu vil de altså gerne videre. De sluger undervisningen. De har dannet læsegrupper og øver sig sammen i materialet. De er i det hele taget meget seriøse mennesker og nu er de så altså bange for at blive glemt, når kateket-pladserne skal fordeles mellem de forskellige sogne, som bl.a. tæller storbyer som Bo og Kenema. Spørgsmålet blev ved med at spøge under hele undervisningen og på forskellig vis fortalte mange af de studerende diskeret og hver især, at de altså meget gerne ville udtages til den videre træning. Kailahun området, hvor Baiima ligger, var det ene af de to steder i landet, der blev angrebet først under krigen, da den spredte sig over grænsen fra Liberia. Da frontlinjen mellem soldater og rebeller blev skubbet tilbage i krigens afslutning blev Baiima ramt igen. Alt i alt var dette nok det område, der var hårdest ramt af krigen og da området er så afsidesliggende havde nødhjælpen svært ved at nå frem. Folk her er derfor vandt til at blive forbigået og skulle klare sig selv. Menigheden i Levuma, Baiima sogn, foran deres kirke.

4 Om søndagen var vi ude at fejre gudstjeneste hos to af vores studerende i landsbyen Levuma. Efter gudstjenesten gik vi en tur gennem byen for at besøge vores studerende i deres egne hjem. På vej gennem byen fik vi øje på en flot overdækket, men åben bygning brugt til markedsplads og møder i byen. Da vi komplimenterede den, blev den ene af vore studerende først stille et øjeblik. Så tog han mod til sig og svarede at stedet netop er blevet genopbygget sidste år. Trappen var gammel, bygningen ny. Den blev brændt af rebeller og først nu, 12 år efter krigens afslutning, var det lykkedes byen at samle nok penge sammen til at genopbygge deres samlingssted. Hele denne del af byen blev jævnet med jorden under krigen, forklarede han stille. Det var i den del af byen hans eget hus lå, tillige med hans medstuderendes hus. De fik på en diskret måde over et måltid begge fortalt os, at de gerne ville med på den videre uddannelse. De var derfor meget nervøse for hvad vi havde syntes om gudstjenesten; havde de gjort det godt nok til at kunne komme i betrækning? Nej, Baiima sogn vil ikke overses igen! Da de samtidig klarede sig bedre til prøverne end Kangahun, Moyamba og Bauya sogne tilsammen, er der ikke store chancer for at det vil ske! Tre læg-læsere (måske kommende kateketer?) på vej hjem på dele knallert. Baiima området er beboet af dybt sympatiske og hårdtarbejden de mennesker; ærlig talt tabte vi vores hjerter til stedet allerede ved første besøg i april sidste år, så de behøver virkeligt ikke at frygte at blive glemt af os! Guds fred Alex og Mette

5 Hvis ikke du ønsker modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes ved henvendelse til