Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen

Transkript

1 Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen Dispensation til at regulere Hesselbækken, oprense grøfter og foretage naturpleje i Farum Enghave, matr. nr. 3 l, 6 ø, 8 h, 8 q, 11 q, 11 r, 11 y, 12 h og 12 m Stavnsholt By, Farum. Furesø Kommune har på foranledning af et forslag fra DN Furesø besluttet at regulere afvandingsforholdene i Enghaven for at sikre mulighederne for afgræsning af engområderne samt for at afhjælpe afvandingsproblemer på Enghavestien samt i nærliggende haver. Furesø Kommune ejer en del af Enghaven, og derudover er der to private lodsejere indenfor projektområdet. Furesø Kommunes Natur og Miljøafdeling har den 28. juni 2012 besigtiget området. Store dele af Enghaven er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som mose og eng. Det betyder, at områdets tilstand ikke må ændres uden kommunens dispensation. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra loven. Hesselbækken er ikke udpeget som 3-beskyttet vandløb, men vandløbet løber gennem de beskyttede mose- og engområder. 29. august 2012 Sags id: Center for By, Miljø og Erhverv Stiager Værløse Tlf.: Fax: Sagsbehandler: mbla mbla@furesoe.dk Dir. tlf.: Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl

2 Enghaven er en del af Stavnsholtkilefredningen. Fredningskendelsen af 29. januar 2010 indeholder en beskrivelse af naturgenopretningsprojektet, som er i overensstemmelse med det fremlagte regulerings- og naturplejeprojekt. Fredningsnævnet er med brev af 15. august orienteret om planerne for projektets gennemførelse. Sagsfremstilling Projektbeskrivelse Enghaven har oprindeligt været udnyttet til græsning og høproduktion, og ophøret af græsningen har ledt til, at vegetationen har udviklet sig i retning mod et artsfattigt højstaudesamfund. Der er i mange år ikke sket oprensning af afvandingsgrøfterne i området, hvilket på dele af arealet umuliggør græsning. Der er store bestande af kæmpe-bjørneklo på de våde dele af arealet, som kun vanskeligt kan bekæmpes pga. vandstandsforholdene. Projektforslaget omfatter oprensning i det åbne forløb af Hesselbækken fra ca. 25 m opstrøms Furesøstien samt retablering af grøfter, hvor der på gamle kort har været afvandingsgrøfter (vist med hvid, rød og gul signatur på oversigtskortet), så afvandingen forbedres. Selve Hesselbækken (blå) får etableret et nyt forløb gennem området og ledes herefter ud til Furesøen via en eksisterende overløbsgrøft (sort). Oprenset materiale oplægges i et ikke over 5 cm tykt lag langs med grøfterne, dog ikke på engen syd for Enghavestien. Indløbet til den rørlagte del af vandløbet (grøn) afskæres. Hvor vandløbet krydser Enghavestien, etableres en simpel bræddebro uden gelænder. I selve engen etableres kreatur- og køreovergange. En udførlig beskrivelse af reguleringsprojektet kan hentes på Besigtigelse og nuværende forhold Ved besigtigelsen fremgik det, at manglende vedligeholdelse af grøfterne i området har ført til en forsumpning af store dele af engområderne, som nu er tilgroet i store bestande af kærstar. De græssende dyr færdes ikke i de vådeste dele af området, der derfor bærer præg af mangel på pleje. I sumpskovsområdet syd for Furesøstien vokser en stor bestand af kæmpe-bjørneklo, som på grund af de vanskelige adgangsforhold ikke kan bekæmpes effektivt. Projektområdet kan på baggrund af naturforholdene inddeles i tre områder: 1. Areal nord for Furesøstien. Området er en meget våd eng, der gennemskæres af den nord-sydgående hovedgrøft (hvid). Grøften er visse steder vanskelig at erkende i terrænet, og vegetationen er primært højstaude med tætte bestande af kærstar og lysesiv. 2. Sumpskov syd for Furesøstien. Området er primært en fugtig ellesump med tæt underskov af pil, hyld, birk, ask, ær og meget bjørneklo i de Side 2 af 8

3 vådeste partier. Der er en del mindre åbne vandhuller og gamle tørvegrave, og der sås mange padder ved besigtigelsen. Vandløbet mister et egentligt forløb ved indløbet til området, så vandet finder vej over en større flade for til sidst at samles i en øst-vestgående grøft langs med Enghavestien. Herfra løber vandet ind i den rørlagte del af vandløbet. Ved høj vandstand oversvømmes hele Enghavestien og den åbne eng syd for stien. Afvandingen af området fungerer ikke tilfredsstillende, så der tilledes jævnligt store mængder overfladevand fra Hesselbækken både til sumpskovsarealet og til engen. 3. Åben eng syd for Enghavestien. Størsteparten af engen er tæt bevokset med kærstar med kun få andre arter ind imellem. Kun et lille hjørne i den nordøstlige del af engen kan betegnes som et rigkær med tuet profil og arter som vinget perikon, gul fladbælg, hunde-hvene, knoldet brunrod og kærpadderok. Afgørelse Furesø Kommune giver dispensation til det ansøgte. Afgørelsen er truffet af forvaltningen efter naturbeskyttelseslovens 65, jf. 3. Etablering af bedre afvanding i Enghaven vil bidrage til, at det bliver muligt at afgræsse eller slå hø på arealerne i Enghaven. Afgræsning eller høslet vil over tid ændre floraen fra et artsfattigt højstaudesamfund til en flora, der er typisk for rigkær. Desuden vil invasive arter kunne bekæmpes. I fredningen af Stavnsholtkilen er dette specifikt beskrevet som ønskeligt. Det er derfor Furesø Kommunes vurdering, at der kan gives dispensation til projektet. Dispensationen gives på følgende vilkår: Af hensyn til plante- og dyrelivet i området skal arbejdet foretages indenfor perioden 15. august - 1. marts Det opgravede materiale må ikke give anledning til terrænreguleringer over ½ meter, med mindre tilladelse hertil er givet af kommunen Der må ikke plantes træer eller buske langs med vandløbet Der må ikke foretages udsåning af græsser eller andre frøblandinger på brinkerne Der skal bruges rent, ubehandlet træ eller galvaniseret metal til etablering af gang- og kreaturbroer. Bemærkninger Kommunen gør opmærksom på, at plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, vil kunne ske uden dispensation. Det vil f.eks. gælde efterfølgende fjernelse af selvsået opvækst af træer og buske i begrænset omfang samt regelmæssig vedligeholdelse af afvandingsgrøfter. Side 3 af 8

4 Internationale naturbeskyttelsesområder Dele af projektområdet ligger indenfor Natura 2000-område N139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Reguleringsprojektet vil medføre ændringer i naturtilstanden i det beskyttede område, både indenfor og udenfor Natura 2000-området. Der er kortlagt følgende habitatnaturtyper i projektområdet: 91E0 Elle- og askeskov. Den statslige Natura 2000-plan for N139 har som målsætning at sikre en godhøj naturtilstand i alle skov- og lysåbne naturtyper. Konkret skal alle kortlagte naturtyper have en gunstig bevaringsstatus, og arealet af naturtypen rigkær skal søges udvidet med op til 50 %, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Planen forudsætter også, at invasive arter bekæmpes. Handleplanen for N139 (i høring indtil 17. august 2012) udpeger et areal indenfor projektområdet som potentielt udvidelsesområde for naturtypen rigkær. Den ændrede afvanding vil muliggøre en forbedret plejeindsats indenfor den del af projektområdet, der ligger indenfor N139. En forbedret plejeindsats vil bidrage til at bekæmpe den invasive planteart kæmpe-bjørneklo samt gøre afgræsning og/eller høslet muligt på engområdet. Afgræsning eller høslet vil muliggøre, at området kan udvikle sig til naturtypen rigkær og dermed bidrage til at opfylde målsætningen for Natura 2000-området. Afvandingen vil dog ikke resultere i så stor en sænkning af vandstanden i området, at det vil kunne påvirke naturtypen Elle- og askeskov negativt, da afvandingen kun vil resultere i en meget beskeden sænkning af det sekundære grundvandsmagasin i et ca. 10 m bredt bælte langs med grøfterne. Det er Furesø Kommunes vurdering, at reguleringsprojektet ikke vil medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de særligt beskyttede naturforhold i det internationale naturbeskyttelsesområde, men derimod bidrage væsentligt til at opnå målsætningen for området. Strengt beskyttede arter (Artikel 12 og 13) I EF-habitatdirektivets bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder og rastesteder. I EF-habitatdirektivets bilag IVb er listet en række arter af vilde planter, som ikke må ødelægges. Alle livsstadier af plantearterne er omfattet af beskyttelsen. Side 4 af 8

5 Levestederne og voksestederne skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder eller andre beskyttede områder. Furesø Kommune har kendskab til, at der forekommer flagermus i området. Projektet indebærer dog kun en begrænset fældning af træer, og kommunen vurderer derfor, at projektet ikke vil medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de beskyttede flagermusarter. Kommunen har ikke kendskab til, at der forekommer andre bilag IVa- eller bilag IVb-arter på ejendommen. Afvandingsmæssige forhold i projektområdet Oprensning af Hesselbækken og hovedgrøften vil kun have en meget beskeden effekt ved sænkning af det sekundære grundvandsmagasin i et ca. 10 m bredt bælte omkring grøfterne. I perioder med meget stor afstrømning vil grøfterne dog lede til en hurtigere afdræning af vand på terræn og dermed reducere varigheden af egentlige oversvømmelser i området, hvilket i et vist omfang vil forbedre græsningsmulighederne. Etablering af et nyt vandløbsprofil langs Enghavestien vil desuden meget væsentligt forbedre afvandingen af stien og væsentligt øge fremkommeligheden. Afskæring af vand fra Hesselbækken til den rørlagte del nedstrøms Enghaven vil give bedre afdræningsmuligheder fra haverne til den rørlagte del af Hesselbækken. Den manglende tilførsel af vand til det rørlagte forløb af Hesselbækken vil ikke påvirke det åbne forløb ved Damgaardens Bådebrolaug, idet vandstanden i kanalen afspejler vandstanden i Furesøen, og kanalen altid er vandførende. Fortidsminder Hvis vi støder på spor af fortidsminder eller oldsager i forbindelse med projektets gennemførelse, skal arbejdet standses med det samme, jf. museumslovens 27. Fundet skal meddeles til det lokale arkæologiske museum Hørsholm Egns Museum, Sdr. Jagtvej 2-4, 2970 Hørsholm, tlf Museet beslutter, hvornår arbejdet kan genoptages. Offentliggørelse og klagevejledning Dispensationen bliver offentliggjort i Furesø Avis samt på kommunens hjemmeside onsdag den 29. august Side 5 af 8

6 Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Klagen skal sendes til kommunen. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Du skal være opmærksom på, at andre også kan klage over afgørelsen. De, der kan klage efter naturbeskyttelsesloven, er: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis vi modtager klager, må dispensationen i så fald ikke udnyttes, før klagesagen er afsluttet. En evt. klage skal være skriftlig og sendes til Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur inden klagefristens udløb. Furesø Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med evt. bemærkninger. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra Furesø Kommune. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis Side 6 af 8

7 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har set et afgørelsesudkast i partshøring. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. naturbeskyttelseslovens 66. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen. Med venlig hilsen Mette Bjerre Larsen Biolog Susanna Kjær Nielsen Natur- og Miljøchef Kopi til orientering: Naturstyrelsen, nst@nst.dk Dansk Botanisk Forening, naturbeskyttelsesudvalget, nbu@snm.ku.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk / furesoe@dof.dk Friluftsrådet v/ Gunnar Brüsch, gb@brusch.dk Hørsholm Egns Museum, post@hoersholmmuseum.dk Jac Nellemann, Enghavevej 45, 3460 Birkerød, jac@nellemann.dk Aase Ruth Jørgensen, Enghavevej 6, 3460 Birkerød Side 7 af 8

8 Liste over de generelt beskyttede arter på EF-habitatdirektivets bilag IVa og b, der for tiden antages at yngle, raste eller vokse indenfor Furesø Kommune (2008): Dyr: Flagermus: Vandflagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Brunflagermus Langøret flagermus Dværgflagermus Troldflagermus Krybdyr: Markfirben Padder: Stor vandsalamander Spidssnudet frø Biller: Lys skivevandkalv Guldsmede: Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Planter: Ingen planter på habitatdirektivets bilag IVb antages at vokse indenfor Furesø Kommunes grænser. Side 8 af 8