Sogndal-manifestet: En aktuel kommentar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sogndal-manifestet: En aktuel kommentar"

Transkript

1 33. årgang - nr Nordisk folkemøde/folkriksdag 2005 afholdtes i København i Det færøske Hus - og si lighed med tidligere år vil en del af indlæggene blive bragt i dette blad - flere ligger på hjemmesiden - og endnu flere vil forhåbentlig kunne trykkes i det kommende nummer. Når de mere end 50 deltagere fik tre så givtige dage, muliggjordes det ved økonomisk støtte fra Fondet til norsk-dansk Samarbejde, Fritt Ord Norge, EU-modstandernes Lytter- og Seerforbund og Nordisk Kulturfond, som vi alle bringer vores varmeste tak. LÆS I BLADET Sogndal-manifestet: En aktuel kommentar Af Leif Kajberg...side 1 Medlemsnyt...s. 2 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Af Inger V. Johansen...s. 4 EU militariseras: För fred eller världherrevälde? Af Gerd Söderholm...s. 6 Island, fiskeri og selvstændighed Av Hjörtur Gudmundsson..s. 10 Fiskeri og selvstændighed Af Bent Rulle...s. 12 Nordiske noter...s. 14 Årsmøde i Frit Norden...s. 16 Sogndal-manifestet: En aktuel kommentar Af Leif Kajberg Sogndal-manifestet med undertitlen Ja till ett fritt och grönt Norden, Nej till EG-integrationen er en lille af ydre uanselig pjece i gult omslag. Manifestet beskriver den nordiske vision, som blev præsenteret i den økologiske kommune Sogndal i Norge i var året, da den anden nordiske folkerigsdag fandt sted. Dette visions- og inspirationspapir har siden fungeret som det idémæssige grundlag for folkerigsdagene, der har været afholdt på skiftende lokaliteter i de nordiske lande. Sogndal-manifestet sætter en række klare mål op for et grønt og bæredygtigt Norden, et foregangsområde, som ikke er en union, men som består af frie og selvstændige lande i tæt samarbejde. Landene står uden for det EU, som kendetegnes af ufolkelig centralisme, stormagtsambitioner, utøjlede kapitalinteresser og fixering på marked og økonomisk vækst. EU er dermed i negativ forstand modpolen til det folkelige, økologiske, internationalt solidariske og socialt retfærdige Norden, som af manifestets ophavsmænd og kvinder holdes frem som idealet, der målbevidst og beslutsomt bør arbejdes henimod. Specielt i kritikpunkterne på s. 6-7 gøres det klart, hvorfor de nordiske lande må holde sig fri af EU eller frigøre sig fra EU. Kritikken af EU holder stadig vand, det går fortsat den forkerte vej på de fleste områder, selv om der er skruet lidt ned for unionsudviklingsprocessen lige for tiden efter det franske og hollandske nej. Så på det punkt er manifestet stadig meget aktuelt og relevant. Men fjendebilledeskildringen er meget bastant, og det er vel et spørgsmål, om ikke EU på nogle punkter er en kolos på lerfødder (den fælles valuta og med hensyn til fælles udenrigspolitik fx). Brudfladerne og spændingerne internt i unionen bliver stadig tydeligere, og nogle af de ambitiøse målsætninger, fx på forskningsområdet, er ved at kuldsejle. Alvoren i pjecens beskrivelse af den forkerte retning udviklingen har taget inden for miljø, energi, ressourcefordeling globalt set, militarisering og konflikter mellem lande og magtinteresser er ikke til at tage fejl af. Verden anno 1991 kunne nok give en græsrod og aktivist med internationalt udsyn rynker i panden. Men det er sandelig ikke blevet bedre i dag, 14 år efter folkemødet i Sogndal. Verdens tilstand i dag er vel nærmest blevet kraftigt forværret. Medierne flyder over med aktuelle eksempler, lige fra indlandsisens øgede afsmeltningstempo til ødelæggende vejr i den sydlige del af USA fx For slet ikke at tale om krige (Irak), terrorismen, som har invaderet alle samfund, fremmedfrygt og fremmedhad og stormagtsarrogancen i præsident Bush skikkelse. Det synes med andre ord som om, at kursen er støt og sikkert lagt mod afgrunden. Men man skal ikke lade sig erobre af sortsynet, der skal helt klart være plads til håbet. Giv altid håbet den længste frist, som Lars Lilholt engang sang. Derfor holder vi folkerigsdage, derfor holder vi diskussioner og visionsmageri i gang. Og tager politiske og medievendte initiativer. Den helt store udfordring for nordisk folkerigsdag og dem, som planlægger disse nordiske

2 2 græsrodstræf, er vel nok problemet med at nå ud over rampen med vores budskaber. Hvordan bliver vi taget alvorligt, af både beslutningstagere og fx også af store dele af den velbjærgede middelklasse, der i Danmark bruger så megen energi på det gode individuelle liv og anskaffelsen af materielle goder? Hvordan inspirerer vi velfærdstrygge middelklassemennesker til at tage et globalt engagement og indstille sig på at forsage, geare ned, forbruge mindre, skrotte den benzinslugende firehjulstrækker, være idealistiske og tænke mindre på sig selv? Og hvordan når vi den festglade ungdom med et kedeligt budskab om at give afkald og engagere sig forpligtende inden for grænseoverskridende mærkesager? Hvordan får vi sænket gennemsnitsalderen på folkerigsdagene, således at 50+ ernes andel mindskes? Der er sandelig nok at tage stilling til og konfrontere sig med for dem, som også i de kommende år tager initiativer i tråd med Sogndal-manifestets anbefalinger og visioner. Sogndal-manifestet er tilgængeligt på Frit Nordens hjemmeside: Frit NORDEN Redaktion: Leif Kajberg (ansvarshavende) Klirevænget 31, 2880 Bagsværd Tlf Jesper Morville Jakob Buhl Fritt Norden, Norge: John Dale Fritt Norden, Sverige: Jörgen Bengtson Abonnement: Dkr. 90,- Tryk: Toptryk, Gråsten Møde for medlemmer af styrelserne i FRIT NORDEN, DANMARK, NORGE og SVERIGE Mødet fandt sted om aftenen, i Færøhuset, på Nordisk Folkerigsdags 1. dag, fredag d. 22 juli Medlemmer af styrelserne for Frit Norden-foreningerne i Danmark, Norge og Sverige deltog. Desuden var Gerd Söderholm fra Finland til stede. Samarbejde Der blev indledt med en diskussion af samarbejdet mellem de tre foreninger, modeller, indhold og struktur. Det blev foreslået, at der udarbejdes et diskussionsgrundlag for Frit Norden-foreningerne i de nordiske lande, og at der skabes rum for også at diskutere de mere overordnede nordiske emner, som der måske ikke er fuld enighed om. Hvad der som et minimum er fuld enighed om, er, at vi arbejder for et frit Norden uden for EU. Det blev vedtaget at udpege tre tovholdere, der er ansvarlige for at komme med udspil til det fælles grundlag. Ditte Staun (DK) accepterede at være tovholderen fra dansk side og at være den, som sætter kommunikationsprocessen i gang. Tovholder i Norge er Torbjørn Dahl og i Sverige Jörgen Bengtson. Denne udveksling af informationer og synspunkter foreningerne imellem vil blive indledt internt i tovholdergruppen. Derefter vil styrelserne blive orienteret og involveret og få mulighed for at udtale sig. Gerd Söderholm (F) redegjorde for behovet for et samarbejde af denne art specielt i relation til situationen i Finland. Hun gjorde det imidlertid klart, at der p.t. ikke er mulighed for en organisatorisk forankring af en afdeling af Frit Norden i Finland, men der bør fra finsk side arbejdes for en eller anden tilknytning til foreningerne Frit Norden. Bladet: Frit Norden Der var enighed om at satse på at udgive ét blad Frit Norden i foreløbig tre lande, Danmark, Norge og Sverige. Der var enighed om, at man skal undersøge mulighederne for at tiltrække økonomisk støtte til den fortsatte udgivelse af det fælles blad (i trykt version, på papir). Jesper Morville (DK) vil tage til Nordisk Ministerråd og tage en snak med embedsmænd i Ministerrådet for at vi kan få dannet et billede af mulighederne for bladtilskud til et fælles Frit Norden-blad. Roland von Malmborg (S) nævnte muligheden af evt. at indlægge Frit Norden i det svenske Miljömagasinet, som udkommer i et par tusind eksemplarer, dvs. som indstik. Det kunne blive en gensidig fordel. Der var tilslutning til at etableres en nordisk redaktionsgruppe for bladet Frit Norden. Dansk redaktør af Frit Nordens er indtil videre Leif Kajberg (DK), medens norsk Frit Nordens medlem af redaktionen er John Dale. Jörgen Bengtson (S) lovede at gå videre med spørgsålet om, hvem der skal være svensk redaktør af bladet. Der bør, blev det fremhævet, skabes kontakt mellem bladets nordiske redaktionsmedarbejdere, fx i form af telefonmøder. Nordisk Folkriksdag/ Folkemøde 2006 Det blev vedtaget at arrangere Nordisk Folkerigsdag i Torbjørn Dahl (N) indsender ansøgning om økonomisk støtte til at sende 9 styrelsesmedlemmer tre fra hver af de tre eksisterende foreninger til Reykjavik til oktober til overværelse af Nordisk Råds session i Reykjavik i Dvs. støtte til dækning af deltagerudgifter, rejse & ophold for 12 personer. Der tages kontakt til Heimssýn fra Island i denne sammenhænge. Heimssýn har efterfølgende erklæret sig villige til at stå for organiseringen af Nordisk Folkerigsdag/ folkemøde 2006 på Island. Tidspunktet for afholdelsen af Nordisk Folkerigsdag i 2006 bliver sandsynligvis week-enden juli eller i week-enden august. Leif Kajberg

3 3 Pressemeddelelse fra Nordisk Folkemøde 2005 Læg EUforfatningen død! Nej til diskrimination af grønlandske borgere i Rigsfællesskabet Efter folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene, som sagde nej til EU-forfatningen, må regeringerne i de nordiske EU-lande straks standse ratificerings-processerne af forfatningsforslaget. Det mener den tolvte nordiske folkerigsdag/folkemøde, som juli har været afholdt i København. På mødet var der indledninger fra en række fremragende nordiske eksperter, som gik hårdt ud mod forfatningen for en EU-forbundsstat. Blandt dem var professor Niels I. Meyer og advokat Bjørn Elmquist, Danmark, økonomiprofessor og tidligere EU-parlamentariker Sören Wibe, Sverige, og tidligere stor-tingsmedlem John Dale, Norge. Krisen for den centralistiske, bureaukratiske og detailstyrende EUmodel viste sig også ved Danmarks og Sveriges nej til den økonomiske og monetære union ved folkeafstemningerne i 2000 og Situationen i EU gør det også endnu mindre attraktivt for Norge og Island at søge om medlemskab. På Nordisk Folkerigsdag var der bred enighed om at det er uheldigt at grundlovsfæste en nyliberalistisk økonomisk politik og endnu mere overnational flertalsstyring. Efter deltagernes mening er der nu brug for et tættere nordisk samarbej-de for at fremme - en videreudvikling af de nordiske folkestyretraditioner, - en videreudvikling af den nordiske samfunds- og velfærdsmodel, der er bygget på lige rettigheder og er solidarisk finansieret, - en fælles nordisk optræden på europæisk og internationalt plan, - et udvidet og mere dybtgående nordisk samarbejde uden for EU. Af Leif Kajberg Frit Norden udsendte kort tid efter folkemødet i Færøhuset en pressemeddelelse se - i hvilken vi som forening tog stærkt afstand fra et dansk folketingsflertals ønske om at tage kontanthjælpen fra grønlændere i Danmark, som ikke mestrer dansk. Vi understregede, at det er forkasteligt og stærkt problematisk, at medlemmer af det danske folketing ud fra kortsigtede arbejdsmarkedshensyn vil underminere forsørgelsesgrundlaget for herboende grønlændere og borgere i rigsfællesskabet. Vi henviste til udtalelser af Birthe Rønn Hornbech (V), som fastslog, at danskere, færinger og grønlændere naturligvis ligestillede i Rigsfællesskabet. Det, vi var vidne til, var et gennemført inhumant forslag. De folketingsmedlemmer, som i medierne gav udtryk for, at kontanthjælpen til grønlænderne skulle væk, var Anne-Marie Meldgaard (S), Tom Behnke (K) og Jens Vibjerg (V). Disse danske MF ere afslører med deres udtalelser i aviserne en deprimerende historieløshed og uvidenhed om Grønland og særligt grønlandske forhold. Truslen om at fjerne kontanthjælpen virker som et forsøg på at dæmonisere en lille gruppe af nødstedte medborgere, som i forvejen er stærkt marginaliserede og som for en stor dels vedkommende slås med store personlige problemer. Der er samtidig risiko for, at forslaget vil kunne belaste forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi påpegede, at Danmark i 2005 har formandskabet for det nordiske regeringssamarbejde, og et af de temaer, der fokuseres på i denne forbindelse, er Vestnorden: Færøerne, Island og Grønland. Set i dette større perspektiv virker forslaget kluntet, misforstået og direkte signalforvirrende. I øvrigt har grønlandsk og færøsk som sprog ingen rettigheder i Danmark, mens det omvendt betragtes som en given sag, at man som dansker kan begå sig på dansk i alle dele af Rigsfællesskabet. Heldigvis blev forslaget hurtigt skudt ned i pressen, andre folketingspolitikere tog til orde og tingene blev sat på plads. Men det er foruroligende at iagttage, hvor hurtigt visse politikere hopper på den populistiske vogn i forsøget på at score stemmer og opbakning fra de kredse, som ikke har kendskab til Grønland og Færøerne, Grundloven og historien. Beskæmmende for de pågældende opportunistiske politikere. Et frit og selvstændigt Norden vil bedst kunne bidrage til en mere demo-kratisk og fredelig udvikling og en retfærdig fordeling af ressourcerne, nationalt og globalt. En koncentration på Nordisk Folkriksdag/Folkemøde 2005

4 4 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Af Inger V. Johansen Baseret på oplæg holdt på Nordisk Folkriksdag i København den 22. juli Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg som medlem af kvindegruppen RAV-Kvinder mod Unionen, der igennem mange år har bekæmpet EU, fordi vi mener, at EU-udviklingen underminerer kvinders muligheder for ligestilling og frigørelse. RAV er også med i et europæisk EU-kritisk kvindenetværk Kvinder for et Andet Europa ( Women Towards a Different Europe ), det blev oprettet i Det tog som noget nyt spørgsmålet op om de negative følger for kvinder af tilpasningspolitikken til den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) med nedskæringer og privatiseringer på velfærdsområdet. For de sydeuropæiske kvinder i netværket havde denne politik med nedskæringer i deres sparsomme velfærd, haft langt dybere konsekvenser end for os i Norden. De sydeuropæiske kvinder havde set frem til og forventet, at EU ville søge at fremme den nordiske velfædsmodel, og at de sydeuropæiske kvinder havde gjort flere fremskridt på ligestillingsområdet ligesom de nordiske. De var blevet dybt skuffede. Til gengæld var de blevet inspireret af de nordiske kvinders kamp mod EU og Maastricht-traktaten. Vi måtte desværre fortælle dem, at også i Norden oplevede kvinder tilbageslag på grund af nedskæringspoilitikken. Erfaringerne og diskussionerne i disse kvindenetværk er udgangspunktet for mit oplæg. Der er ingen tvivl om, at den sociale velfærd har været under pres i alle EU-lande som følge af EUudviklingen men også fordi EUlandendes regeringer ønsker eller accepterer at føre en sådan politik, uanset om de er borgerligre eller socialdemokratiske. Også den nordiske vælfærdsmodel har været og er under pres og er ikke længere, hvad den tidligere var. Den er blevet som det hedder tilpasset EU og globaliseringen. En tilpasning der har betydet store forringelser, som vi i Danmark f.eks. konkret har oplevet i sundhedssektoren. Denne tilpasning er ikke kun sket i EU-lande som Sverige, Finland og Danmark men også i Norge, selvom Norge ikke er fuldt medlem af EU - men af EØS. Når man taler om europæisering i sammenhæng med den nordiske velfærdsmodel, forstår jeg det som EU-udviklingens pres for et mere liberaliseret velfærdssystem. Jeg ser den økonomiske politik, som fremmes af EU-udviklingen, som en del af globaliseringen, hvor man internationalt såvel som nationalt og lokalt tilpasser samfundene og økonomien til markedets og ikke menneskenes behov. Denne politik omtales også som nyliberalisme. Så når såkaldt progressive EUtilhængere taler om, at EU er et gode vi kan bruge til at styre markedskræfterne på europæisk plan og begrænse den vilde kapitalisme er det en sandhed med så store modifikationer, at jeg vil mene, at det modsatte som oftest er tilfældet. EU lovgiver og lægger rammerne for den økonomiske og anden politik men i høj grad til gavn for og under hensyntagen til de store kapitalkoncerner og deres interesser. Selv om EU-forfatningen nu ligger i ruiner, er det god grund til at se på dens indhold, som er formuleret på grundlag af de hidtidige EU-traktater. Der står meget smukt, at EU stræber efter en social markedsøkonomi. Men det er svært at finde det sociale i forfatningens indhold, der snarere handler om penge, høj konkurrenceevne, og økonomisk vækst. Dette er en forfatning med et klart perspektiv om stadig mere liberalisering en nyliberalistisk politik. En forfatning der vil udstikke ikke blot et politisk og økonomisk men også ideologisk grundlag for EU-landenes politik. Med dybe konsekvenser for befolkningerne i EU-landene, som i konsekvens af en eventuel vedtagelse af en sådan forfatning ikke længere ville kunne stemme sig til og vælge en anden regering og politik, end den der er skitseret i EU-forfatningen. Dette er ikke kun udemokratisk det indebærer også en ensretning af samfundene. Inden for EU forfatningens rammer er der hvis den gennemføres - ikke plads til den nordiske velfærdsmodel. Alternativt kan man så vælge, om man ville sætte sin lid til det nationale kompromis, som blev indgået mellem Ja-partierne i det danske Folketing, der lover at sikre imod, at der ikke automatisk indføres flertalsafgørelser på socialog arbejdsmarkedsområdet. For os i RAV Kvinder mod Unionen har det været et problem, at der er alt for mange i Danmark, som ikke er klar over, hvad nyliberalisme er og hvad en nyliberalistisk politik har af konsekvenser for kvinder og almindelige mennesker i det hele taget. Måske også fordi de fleste i Danmark ikke for alvor mærker de negative følger af denne politik, bl.a. fordi velfærden som udgangspunkt har været langt mere udbygget end i mange andre EU-lande. Derfor var det var rigtigt heldigt for os og mange andre, at det for de franske vælgere i høj grad var dette deres Nej til forfatningen handlede om. De så konsekvent det nyliberalistiske indhold i EU-forfatningen i forlængelse af nedskæringerne på

5 5 Inger V. Johansen er aktiv i RAV Kvinder mod Unionen. Desuden tilknyttet netværket Women Towards a Different Europe. Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. velfærdsområdet og liberaliseringerne på arbejdsmarkedet, som de allerede havde oplevet og protesteret mod igennem mange år. De franske vælgere havde en vigtig pointe: I virkeligheden har EUudviklingen længe fulgt den politiskøkonomiske og ideologiske retning, som man finder i EU-forfatningen. I virkeligheden har dette været retningen lige siden indførelsen af det indre marked i 1987, der skal fremme fri bevægelighed af personer (læs: arbejdskraft), varer, tjenesteydelser og kapital. Dette er et liberaliseringsprojekt inden for rammerne af EU, som også er et helt centralt omdrejningspunkt i EUforfatningen. Derfor har EUudviklingen naturligt nok haft dybe konsekvenser for den offentlige velfærd. Dette handler ikke kun om, at der sker en tilnærmelse eller harmonisering af EU-landenes velfærdssystemer, som der ofte har været påpeget, men om at der er en slags liberaliserings- tvang i forhold til den offentlige velfærd, der dels følger af nedskæringerne, dels sker fordi der er et ønske i EU om, at den offentlige velfærd skal konkurrere mere med den private. Dermed kommer den offentlige sektor også til at fungere mere som den private. Der er groft sagt 3 modeller på velfærdsområdet indenfor EU: Den i princippet solidariske model, hvor velfærden er for alle, som vi har i de nordiske lande. Der er den central europæiske model, der i højere grad er baseret på tilknytningen til arbejdsmarkedet og forsikringsordninger. Og så er der den mere liberalistiske anglikanske model som man ser f.eks. i England og Irland, hvor endnu større dele af velfærdsområdet er liberaliseret, og der er ringe social sikkerhed. Dvs. et system der ligger meget tættere på det amerikanske. Den foretrukne model i EU synes med EU-forfatningen at gå i retning af den anglikanske. Vi har aldrig tidligere set en sådan samlet EU-kritisk mobilisering i EUlandene, som den der har fundet sted i forbindelse med kampagnen mod EU-forfatningen. Det gælder i særlig grad mobiliseringen på venstrefløjen og af kvinderne, som har spillet en væsentlig rolle for Nej erne i Frankrig og i Holland. Kvindeorganisationer og kvindebevægelser har været meget opmærksomme på netop følgerne for kvinder af den ekstreme liberalisme, som EU-forfatningen vil fremme, samt af afdemokratiseringen og af militariseringen af EU. Et hovedproblem for kvinder er, at så længe de er hovedansvarlige for børnepasning og anden omsorg, vil de være dybt afhængige af, at der eksisterer en god offentlig sektor, hvis de skal kunne tage et lønarbejde og opnå økonomisk uafhængighed. Mange kvinder har decideret tolket EU-forfatningens konsekvenser som et forsøg på at få kvinder til at blive hjemme som husmødre. Når nordiske kvinder endnu ikke har mærket følgerne af nyliberalismen på samme måde som kvinder andre steder i EU, hænger det utvivlsomt meget sammen med, at nordiske kvinder har nydt godt af de fremskridt, der har fulgt med opbygningen af velfærdsstaten i 1960 erne og 70 erne, der dengang gjorde det muligt for er stort flertal af kvinderne at få et lønarbejde og blive økonomisk uafhængige. Mange kvinder fik arbejde inden for den offentlige sektor. Denne udvikling har kvinder i andre EU-lande ikke oplevet. Den dag i dag er det sådan, at ca % af kvinderne i de skandinaviske lande er på arbejdsmarkedet, mens gennemsnittet i EU som helhed er på ca. 54%. I mange EU-lande er det langt under halvdelen af kvinderne, der har et lønarbejde, mange steder arbejder de fleste på deltid. Forklaringen er enkel: I de andre lande mangler et udbygget velfærdssystem, der sikrer billig og god pasning af børn og andre sociale goder. Det betyder, at overordentlig mange kvinder i EUlandene stadig er økonomisk afhængige af deres mænd, fædre eller sønner for at kunne overleve. Mange EU-tilhængere blandt kvindelige politikere fremhæver EU s ligestillingspolitik, når de skal omtale EU for noget godt. Det er rigtigt, at EF i 1970 erne sikrede ligeløns- og ligestillingslovgivning. Men de taler meget lidt om, hvor lidt der er opnået med denne lovgivning især når man ser på det helt centrale spørgsmål som f.eks. ligeløn. Selv i de skandinaviske lande er fremskridtene små, og på mange områder på arbejdsmarkedet er der snarere tale om, at lønforskellene er vokset. Disse manglende fremskidt hvad ligeløn angår kan når man tager alle andre forklaringer i betragtning såsom det kønsopdelte arbejdsmarked bedst forklares med den øgede privatisering og den stigende konkurrence på arbejdsmarkedet. Lønforskellene er markant større i den private sektor end i den offentlige. I Danmark drejer det sig om forskelle på næsten 10% mellem de to sektorer. På den måde kommer det også til at få store konsekvenser for kvinder, at den offentlige sektor hvor særligt mange kvinder er ansat er under pres for at skære ned og privatisere. Og dette drejer sig om negative konsekvenser både mht. ligeløn og arbejdsmiljø.

6 6 Også i EU-forfatningen er der en målsætning om ligestilling mellem kvinder og mænd. Men det øvrige indhold i forfatningen, især den økonomiske politik, vil i realiteten undergrave mulighederne for ligestilling. EF/EU-domstolen skal på den ene side forsvare ligestilling, på den anden er dens primære opgave at forsvare EU s politikker såsom ØMU en, det indre marked og EUintegrationen. Tilpasningen til markedet på velfærdsområdet i de nordiske lande har også betydet indførelse af mere forsikringsbaseret velfærd. Den danske Fogh Ramussen-regering taler om mere frit valg. Men det er dem der har flest forsikringsordninger og er længst i arbejde, der har de frieste valg. Det er ikke kvinderne, som er dem der oftest tager orlov, f.eks. barselsorlov, oftest har deltidsarbejde, og er mere arbejdsløse. En af følgerne er, at det også er kvinderne som vil få mindst ud af deres pensionsordninger. Med et mere liberaliseret samfund står kvinder til i endnu højere grad at blive andenrangs arbejdskraft og andenrangs borgere. En fastholdelse men også en udbygning af det nordiske solidariske velfærdssystem er en vigtig forudsætning for at sikre kvinder bedre vilkår og muligheder. Jeg vil desuden pege på, at en udvidelse af demokratiet på alle niveauer vil give bedre muligheder for mere indflydelse og mere lighed. Umiddelbart nærer jeg ikke den store optimisme mht. de konkrete muligheder for at sikre den solidariske velfærd. Den kan meget let ende som en tom skal tømt for sit tidligere indhold. I Danmark har såvel den socialdemokratisk-radikale koalitionsregering i 1990 erne som den borgerlige regering siden 2001 ført en politik, der underminerede det nordiske velfærdssystem. Jeg tvivler meget på, at den nuværende socialdemokratiske ledelse ville føre en fundamentalt anden økonomisk politik end den borgerlige regering under Fogh Rasmussen, selv om socialdemokraterne ikke som f.eks. Fogh har en ideologisk baggrund for dette. Desuden satser de nordiske regeringer ikke på Norden og Nordisk Råd som et fora, der kunne gå foran også i EU på velfærdsområdet. Højst som et supplement. De nordiske lande står sjældent sammen i EU. Selv om de nordiske lande utvivlsomt kunne styrke en bevarelse af den nordiske velfærdsstat gennem en fælles indsats. Personligt ville jeg gerne se Norden som et regionalt fora i et mellemstatsligt samarbejdende Europa, hvor de nordiske lande kunne være inspirator på velfærdsområdet for resten af Europa og verden. Man hører ofte mantraet om, at velfærdssystemerne er nødt til at tilpasse sig globaliseringen for at landene kan konkurrere og velfærden overleve. Eller at f.eks. den såkaldte ældrebyrde gør det nødvendigt med nedskæringer og omlægninger. Det sidste er en undskyldning. Desværre synes Socialdemokraterne at ligge under for den opfattelse, at tilpasning betyder at reducere den offentlige velfærd og omforme velfærdssystemet så det passer til markedet. Men globaliseringen er ikke en naturkraft den er menneskeskabt. Og der er absolut ikke enighed om heller ikke blandt såkaldte eksperter at en mere liberaliseret velfærdsmodel med ringe social sikkerhed, som f.eks. den anglikanske, er svaret, hvis landene skal kunne klare sig bedre i den globale konkurrence. Faktisk mener mange eksperter, at de skandinaviske lande med deres relativt høje sociale sikkerhed og med det de kalder en mere fleksibel arbejdskraft (læs: lettere at fyre) som i Danmark vil klare sig bedre i globaliseringen end de lande, der har valgt at lade markedet bestemme omfanget og kvaliteten af velfærden. Gerd Söderholm er økonom, oversætter og freelance-journalist. Medlem af VEU, det finske Alternativ til EU. Aktiv i den finske kampagne mod atomkraft. Af Gerd Söderholm Baseret på oplæg holdt på Nordisk Folkriksdag i København den 22. juli 2005 Enligt EU: ledarnas retorik är Europeiska unionen ett fredsprojekt. Praktiken visar att EU militariseras, fram till 2010 till en materialkostnad av 300 mrd. Är det för fredens eller världsherraväldets skull? Kan en stat som aktivt eftersträvar världsherravälde vara en fredsaktör. Dylika frågor har jag ägnat mig åt att undersöka för att öka förståelsen av militariseringsaspekten och dess konsekventa införande i konstitutionen för Europa (EUgrundlagen). I den här betraktelsen behandlar jag främst tre frågor inom ramen för EU:s militarisering: 1)Varför militariseras en stormakt såsom av nödtvång? Jag utgår från den globala arbetsfördelningen när det gäller produktionen av varor och tjänster samt från konkurrensen om resurserna. 2) Min andra fråga gäller globaliseringen som till innehållet och gagnet är liknar den tidigare kolonialismen. 3) Slutligen frågar jag mig varför finländska soldater i framtiden skall strida i Afrika i en EU-armé? Åtlydnad av reglerna för världsmarknaden kräver att någon har ett världsherravälde och detta leder till världskrig. Det är tesen hos min

7 7 EU militariseras: För fred eller världherravälde? huvudsakliga källa, österrikaren Gerald Oberansmayr i boken Auf dem Weg zur Supermacht die Militarisierung der Europäischen Union. Jag har utgått från den finska översättningen av boken (Gerald Oberansmayr: Supervalta EU Euroopan unionin militarisoimisesta). 1)Varför militariseras en stormakt? De mänskliga relationerna när det gäller arbetsfördelningen karakteriseras av konkurrens. I konkurrenssituationen sållas deltagarna ut i vinnare och förlorare, i ägare och egendomslösa. Konkurrensen skapar hierarkier också mellan ägarna så att en del ägare växer och blir allt mäktigare medan andra blir ensamma och småföretagare. Staten har monopol på de generella bestämmelserna i samhället, men är inte överordnad rålinjerna. Också för statens agerande gäller den gyllene regeln: Den som äger guldet dikterar reglerna. Den kapitalistiska staten tryggar den samhälleliga harmonin och freden och upprätthåller rålinjerna inom landet med mer eller mindre repressiva medel. Kapitalgruppernas kamp om världsmarknadsandelarna leder till att också staterna konkurrerar sinsemellan. Det kan finnas flera konkurrenter om samma andelar, men i kampen underlyder de samma bestämmelser. Mer än ett slags ordning är oordning. Den gyllene regeln gäller också omvänt: Den som dikterar reglerna har förtur till guldet. Den kapitalistiska globaliseringen leder till nationell chauvinism. Kampen om världsmarknaderna och världsherraväldet ökar trycket mot världskrig i vilket de största maktgrupperna kämpar om första platsen på den globala pyramiden. Den skärpta konkurrensen tvingar jordklotet obönhörligt tillbaka till den gamla ordningen mellan herre och dräng och mellan vän och fiende. Den som har stormaktsambitioner måste bli ledande på vissa områden. Det krävs av stormakten - att den politiska viljan koncentreras och att hela området omfattande många länder talar med en röst kulturell hegemoni för minimering av kostnaderna för maktutövningen överlägsen ekonomisk produktivitet och ett teknologiförsprång - att den globala infrastrukturen kontrolleras, dvs. trafik, energi, kommunikationer, logistik osv. en världsvaluta, att den egna nationella valutan fungerar som internationell placerings-, reserv- och växelvaluta vilket ger försprång i jakten på de globala rikedomarna att makten producerar och kontrollerar handeln med strategiska råvaror - sist men inte minst krävs ett överlägset militärt våldsmaskineri, en armé, rustningar och massförstörelsevapen, käppen som tillåter ett globalt handlande. Det finns i dag en stormakt USA och en makt som eftersträvar att bli en stormakt EU USA har klarat sig trots sitt handelsunderskott på grund av att dess valuta fungerar som betalningsmedel på världsmarknaden. Dollarns värde och placerarnas förtroende garanteras av USA:s militära styrka. Dollarns hegemoni är tryggad om de strategiska råvarorna, främst oljan, kontrolleras av USA. Det har varit brukligt att fakturera den internationella oljehandeln i dollar. Målet för USA:s krig mot Afghanistan och Irak var kontrollen av oljeområdena i Mellanöstern och Centralasien, dels för att täcka det egna behovet, dock bara till 25 %, men dels för att säkerställa faktureringsvalutan vid oljehandeln över lag. Kontrollen av det svarta guldet garanterar att dollarn förblir världsvaluta. USA:s ekonomi är i obalans genom handelsunderskott, men uppbalanseras av att landet exporterar ökade mängder värdepapper och våld. Dollarns hegemoni förutsätter ett krigsmaskineri och finansieringen av den amerikanska rustningsbudgeten förutsätter dollarhegemoni. EU:s båda storprojekt, euron ( ) och euroarmén tär på de stöttepelare som USA:s världsherravälde grundar sig på, dollarmonopolet och våldsmonopolet. Euron är ett de facto hot mot dollarn. Några exempel: Irak fakturerade efter år 2000 sina oljeleveranser i euro. Iran fakturerar sin olja i euro till stora delar. Nord-Korea har bytt ut hela sin valutareserv till euro. I och med att det grundas en euroarmé är inte bara vautamonopolet hotat utan också USA:s våldsexportmonopol är hotat. Men ännu släpar EU efter USA på sin väg mot världsherravälde. Det är svårt att få 25 stater att fungera som en enda röst på demokratisk väg med folkomröstningar som sätter käppar i hjulet för EU-ledningen som försöker centralisera beslutsfattningen och åstadkomma full beredskap för ett globalt militärt inflytande. Militariseringen är viktig både för USA och EU. Supermakten USA är ekonomiskt svag och politiskt impopulär, men den kompenserar sin ekonomiska och politiska nedförsbacke genom att skynda från krig till krig och demonstrera ett övertag inom vapenteknologin. EU strävar å sin sida efter att stärka sitt ekonomiska uppsving, sin valuta och sin ännu instabila politiska enhet genom att utveckla beredskapen att föra krig i eget intresse och för egen räkning. Oenigheten inom Nato i fråga om anfallet på Irak var inte dikterat av fredsvilja från Tysklands och

8 8 Frankrikes sida. Tyskland och Frankrike hade egna redan överenskomna affärsintressen i Irak. Ryska och franska koncerner hade löften om att få exploatera irakisk olja. Icke desto mindre drog Tyskland och Frankrike nytta av USA:s krig mot Irak. Det främjade deras EUprojekt för stark militär närvaro på Balkan, i Afghanistan och i Afrika. EU upprustar som aldrig förr. Upprustningspolitiken finns inskriven i Fördraget om upprättande av en konstitution för Europa. 2) Globalisering, nyord för kolonialism? En finländare har skäl att veta varför finländska soldater i framtiden skall strida för EU i Afrika. Förståelsen ökar om jag vet vad kolonialmakterna gjorde i Afrika förr i tiden. Jag avser fyrahundratjugofemårsperioden mellan 1445 och 1870 innan kolonialmakterna delade Afrika mellan sig i kolonier cirka 1885 till 1960, den relativt korta kolonialtiden. Jag har större förtroende för vad en afrikan, i det här fallet en afrikaättling har att berätta än t.ex. en fransman eller amerikan, för har vi inte alltför länge redan itutats uppfattningen om det fattiga Afrika och om hur Afrika behöver vår hjälp. Tror jag alltså på om en EU-armé skall hjälpa Afrika när den dyker upp med finska deltagare? Jag har utgått från pocketupplagan av Walter Rodneys berömda bok How Europe Underdeveloped Afrika från Underutveckling och utveckling är inte separata fenomen. Västeuropa och Afrika stod i sådana förbindelser med varandra att överföringen av tillgångar från Afrika till Europa garanterades. Överföringen blev möjlig när handeln blivit internationell i slutet av 1400-talet. Sedan dess har Afrika under 450 år hjälpt Europa att utvecklas. Västeuropa har hjälpt Afrika att underutvecklas i motsvarande proportion. Det som kallades internationell handel var i själva verket de europeiska intressenas utvidgning till utlandet. Europeerna vann kontrollen över världshaven, kusterna och hamnarna tack vare överlägsna fartyg och kanoner. Genom att behärska haven tog Europa de första stegen mot att förvandla delar av Afrika och Asien till ekonomiska satelliter. Portugisernas skepp t.ex. koncentrerades på guldletning och Guldkusten attraherade den största uppmärksamheten från europeernas sida på och 1600-talen. Det stora antalet fort talade för att så var fallet. Europeerna ville hitta guld i Afrika eftersom guldmynt var högt eftertraktade inom den växande kapitalistiska penningekonomin. Europerna förstod då att det fanns guld bara på vissa ställen i Afrika och den viktigaste exportprodukten var därför slavar. Europa tilldelade Afrika rollen av leverantör av mänskliga fångar att användas som slavar i olika delar av världen. När europeerna nådde Amerika och upptäckte den enorma potentialen av guld och silver och tropiska produkter inledde de slavhandeln med afrikaner som var vana vid hetta och ett ordnat jordbruk och en disiplinerad arbetskraft på många områden. Den europeiska kapitalistklassen kontrollerade den internationella handeln och Afrika specialiserades som exportören av fångar. Efter att slavhandeln hade kommit i gång i en viss del av Afrika var det snart omöjligt för en enskild afrikansk stat att ändra på situationen. Dahomey försökte motsätta sig slavhandeln men det lyckades bara en viss tid. En enskild afrikansk stat kunde på den tiden inte lösgöra sig från europeisk kontroll. De afrikanska staterna var alltför små och politiskt splittrade, Europa kunde därför diktera världsdelens roll i världsproduktionen och handeln. Europa var centrum för slavhandeln, den europeiska kapitalismen införde slaveriet och slavhandeln över Atlanten. Under talen var exploateringen av Afrika och afrikansk arbetskraft en källa till kapitalackumulation som återinvesterades i Västeuropa. Amerikas ekonomiska utveckling fram till mitten av 1800-talet var helt och hållet baserad på utrikeshandeln i vilken slaveriet var medelpunkten. På 1830-talet stod bomull som slavarna odlat för 50 % av USA:s hela exportvärde. Slaveriets roll för att främja rasism är väldokumenterad. Utan reservation kan det konstateras att vit rasism som har genomträngt världen var en integrerad del av det kapitalistiska sättet att producera. Det är dock inte av rasistiska orsaker som europeerna förslavade afrikanerna. Europeiska plantageägare och gruvägare förslavade afrikanerna av ekonomiska orsaker så att deras arbetskraft kunde exploateras. Det hade varit omöjligt att öppna Nya Världen och utnyttja den som en konstant källa till rikedomar om den afrikanska arbetskraften inte hade funnits. En diskussion om handeln mellan afrikaner och europeer under de fyrahundra år som föregick kolonialtiden handlar praktiskt taget om en sak, slavhandeln. 3) Var står Finland i detta sammanhang? Skall finländska soldater i framtiden strida i Afrika i en EU-armé? Jag har för jämförelsens skull slagit upp i Larousse en definition på kolonialism. Fritt översatt från franskan är definitionen följande: En doktrin som avser att legitimera ockupation av ett område eller en stat, politiskt herravälde över området/staten och ekonomisk exploatering av området/staten som genomförs med stöd av doktrinen. Globaliseringen av Irak svarar bra mot den här definitionen. Misstanken är alltså att EU-trupperna med tillhörande finländare går in i Afrika för att försvara andras investeringar än afrikanernas och att de är oönskade precis som de europeiska kolonisatörerna var det under slavjaktskrigen och kolonialtiden. Det förs en debatt i saken, med rätta eftersom Finland är ett militärt ickeallierat land officiellt enligt Statsrådets redogörelse SRR 6/2004 som behandlar Finlands säkerhetsoch försvarspolitik. Att vara ickeallierad har stöd hos majoriteten av finländarna. Mellan 70 och 80 procent av befolkningen anser att Finland inte skall gå med i Nato. Finland anser sig också officiellt vara ett självständigt land enligt ovan nämnda skrift. (citat: Finlands säkerhets- och försvarspolitiska handlingslinje tar sikte på att trygga landets självständighet ). Finland har inte varit hågat att avskaffa sin värnplikts-arme och inrätta en legoarmé i samma takt som vissa andra EU-länder och anser att försvaret av hela landet endast kan verkställas med den allmänna

9 9 Læs også fredsforskeren Jan Øbergs rapport Fremmer EU freden? (august 2005) I denne rapport analyserer den dansk-svenske fredsforsker EUs politik, herunder forfatningsforslaget, når det gælder forsvar, sikkerhed, udenrigspolitik, konflikthåndtering og fred. Rapporten (52 s.) kan rekvireres gratis hos NyAgendas sekretær, Mette Sølvtoft, tlf Eller hentes som PDF på NyAgendas hjemmeside: värnplikten som grundval. Den allmänna värnplikten anses ha fördelar. Förpliktelsen att försvara riket fördelar sig jämlikt över hela samhället. Den är grundvalen för finländarnas starka försvarsvilja och den garanterar transparensen i fråga om försvarsmaktens verksamhet i hela samhället. Finland har på grund av sitt geografiska läge och sina historiska erfarenheter ett dilemma, rädslan för att lämnas ensamt. Officiellt arbetar landets ledning för att förstärka unionens gemensamma utrikes och säkerhetspolitik och gemensamma säkerhets- och försvarspolitik och delta i full utsträckning i att utveckla och förverkliga den gemensamma säkerhets- och försvarspolitiken. Dessutom är det Finlands ambition att ha bättre kapacitet och beredskap att delta i EU:s civila krishantering och militära krishanteringsoperationer, inbegripet de planerade snabbinsatsstyrkorna. Det pågår oroväckande tendenser inom försvaret. Samtidigt som truppförband läggs ner och rationaliseringsåtärder vidtas satsas det på kostsamma projekt som har direkt samband med EU:s stridsgrupper och EU:s upprustningsprojekt. Bland ledande och andra politiker från höger till vänster har det beklagats att fransmännen och holländarna röstade mot konstitutionen. Det finns dock undantag. Esko Seppänen är en av de få finländarna, men han är en desto starkare stöttepelare för den finländska oppositionen och dessutom exceptionellt flitig. Han har oförtröttligt kritiserat konstitutionen, särskilt dess militaristiska artiklar, såsom III-309. Fredsbevarande insatser är bra, fredsskapande åtgärder är illa. Fredsskapande åtgärder kan enligt Seppänen aldrig vara försvarsoperationer. De företas alltid utanför EU-ländernas gränser. På grund av detta är de offensiva operationer och aggressionshandlingar som utförs av snabba insatsstyrkor och stridande trupper. Det finländska deltagandet i de multinationella Nato-ledda stridskrafterna är en stor fråga i Finland. De opererar i de mest krävande uppdragen och några deltagare kan komma hem i zinkkistor. På grund av detta har den finska arméns officersförening sagt att våra officerare inte kan kommenderas att strida utomlands. De har svurit att försvara sitt hemland och ett löfte att försvara sitt eget land inkluderar inte anfall på andra länder. För att summera var EU:konstitutionen handlar om: Att driva nedrustningsfrågor skulle i själva verket bli grundlagsstridig verksamhet. (Oberansmayr s. 106). Oberansmayr anser inte att EU enligt konstitutionen upplöser staterna, utan EU inordnar dem i en hierarki i ett nytt herre-drängförhållande. Källor: Fördrag om upprättande av en konstitution för Europa Gerald Oberansmayr: Supervalta EU Euroopan unionin militarisoimisesta. Like, Helsinki Suomi ja Nato Eurooppalaisia näkökulmia sitilasliitosta. Like, Helsinki Walter Rodney: How Europe Underdevoloped Africa, Tanzania Publishin House, Dar es Salaam Finlands säkerhets- och försvarspolitik 2004, SRR 6/2004. Publikationsserie 17/2004, Helsingfors. Referat af diskussionerne Fredag den 22/ NORDEN og EU-GRUNDLOVEN Oplæg af Bjørn Elmquist (DK), Heming Olausson (N) og Gerd Söderholm (SF) Den efterfølgende debat kredsede i starten om den såkaldte gummiparagraf i unionstraktatforslaget, som muliggør overførsel af kompetence fra medlemslandene til EU. En tilsvarende gummiparagraf findes i den gamle Rom-traktat (artikel 235), og et beslægtet aktuelt instrument er de såkaldte passerelle-bestemmelser i artikel IV-444 ( passerelle er fransk/ italiensk, betyder egentlig gangbro ), der giver EU (Det Europæiske Råd) mulighed for at ophæve vetoretten, det vil sige at ændre reglerne fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Det er derigennem muligt at sikre EU mere magt på flere områder, uden godkendelse i de enkelte lande. Unionstraktatforslaget måtte derefter en tur i vridemaskinen. Det er en vildfarelse, fremhævede Bjørn Elmquist, at forfatningstraktaten repræsenterer en logisk og konsekvent løsning. Nej, den officielle argumentation for forfatningen synger det velkendte omkvæd: Vi skal blot tage endnu et skridt på vejen, så bliver alting meget bedre. Med andre ord, en flugt fremad, en såkaldt sneplovstankegang. Flere hæftede sig ved de demokratiske mangler i unionsforfatningen, og forestillingen om at man meningsfyldt kan diskutere demokratisering i en EUsammenhæng blev problematiseret. Det er en vildledende diskussion. Vi må gå ind i denne demokratiserings-debat og påpege de fejl og mangler, som findes. En mangelvare er eksempelvis en fælles europæisk offentlighed og et fælles værdigrundlag. Anderledes stiller det sig i Norden: Her har vi offentlighed og værdigrundlag til fælles, og vi har massemedier, der er åbne for debatter i nordiske sammenhænge. Bjørn Elmquist var enig i denne betragtning: Den fælles folkelige basis mangler simpelt hen i EU, og fælles partistrukturer eksisterer heller ikke. Forudsætningerne for et fælles demokrati i Europa er dermed ikke rigtig til stede. Nejet i Frankrig og Holland blev

10 10 også bragt ind i debatten plus den dekreterede tænkepause. Der blev givet et par bud på, hvad der kan ske med unionstraktatforslaget. Et nyt konvent, en bestræbelse på at starte forfra med et skær af demokratisk fernis og folkelig medinddragelse, er ikke nødvendigvis påkrævet eller forventeligt. Nej, det er en mulighed, at man vil lurepasse, vil prøve at få varen solgt igen efter tysk valg til forbundsdagen og efter at en ny fransk præsident er på plads. Også EU-grundlovens og de nationale grundloves sameksistens og samspil eller måske snarere indbyrdes modstrid var oppe at vende. Gerd Söderholm tog tråden op fra sit oplæg vedrørende militariseringen af EU og tilpasningen af Finlands forsvar til nye opgaver. Hun henviste i denne forbindelse til en bog, der omhandler EU s intentioner om supermagtsstatus og glidning mod øget militarisering. Den er skrevet af Gerald Oberansmayr og hedder på finsk: Supervalta EU Euroopan unionin militarisoimisesta. A-våben er således indeholdt i EU s militære dimension selv om man forsøger at nedtone dette perspektiv. A-våben er en del af EU s militære ambitioner. I Finland har man gang i en omstrukturering af landets militære ressourcer, som skal forberede forsvarets kapacitet til de såkaldte out of area-operationer, og der anes samtidig en glideflugt mod medlemskab af NATO. Finland skal acceptere atom-paraplyen, og samtidig satses der på udbygning og fornyelse af atomkraften lige som i Frankrig, hvor en ny generation af atomkraftværker er på planlægningsstadiet. I Norge ses en tendens i retning af omlægning fra værnepligt til professionel hær. Samme ikke overraskende tendens kan iagttages i flere andre lande. Gerd Söderholm ville anbefale, at man går til sin forsvarsminister for at konfrontere vedkommende med spørgsmål, der kan belyse baggrunden for og politikken bag disse tendenser! Henning Olausson fremholdt, at den øgede vægt på et professionaliseret forsvar er blevet behandlet i det norske storting og må ses som en del af den igangværende politiske kamp i Norge. Olausson var i øvrigt indstillet på med reference til grundlovsdebatten i Norge og et grundlovsforslag fra partiet Høyre at gå videre med et forslag om, at organisationen Nei til EU sikres en plads i Stortinget. Ref.: Leif Kajberg Island, fiskeri og selvstændighed Af Hjörtur J. Gudmundsson Baseret på engelsk oplæg holdt på Nordisk Folkriksdag i København den 23. juli Bearbejdelse til dansk ved Jesper Morville. Er Island på vej ind i EU? Jeg vil gerne begynde med at fastslå, at Island ikke på nogen måde er på vej ind i EU. EU-tilhængerne hævder selvfølgelig noget andet. Men der er i realiteten intet, der tyder på, at Island nogensinde vil tilslutte sig EU, og det er mere usandsynligt i dag end nogensinde tidligere - og ikke kun på grund af den krise, EU for tiden befinder sig i. Hverken i den islandske regering, i Altinget eller i befolkningen er der opbakning til medlemskab. Kun et politisk parti, Den socialdemokratiske Alliance, er tilhænger af EU; men det har ikke emnet på sin dagsorden. Og det har kun ca. 1/3 af vælgerne bag sig og kan derfor aldrig komme til at danne regering alene. Og øvrige partier er mere eller mindre modstasndere af at tilslutte sig Unionen - også det liberale Fremskridtspartiet (ikke at forveksle med det danske parti af samme navn, red.), der for tiden danner regering sammen med Uafhængighedspartiet. Lederen af Fremskridtspartiet, nuværende statsminister Halldor Asgrimson, er nok EU-tilhænger, men det er hverken partiets næstformand eller det store flertal af dets vælgere. Så ethvert forsøg på at få islandsk EUmedlemskab på partiets dagsorden er mislykkedes. På Island er vi rimeligt tilfredse med vores nuværende samarbejde med EU. Vi er med i EØS-aftalen, der nok er omdiskuteret, men i hvert fald skaffer os fuld adgang til EUs marked. Og nok skal vi overtage en del EU-lovgivning vedrørende det fælles marked. Men det er, iflg. en EFTA-rapport, kun 6,5% af EUs samlede lovgivning. Og så er vi ikke deltagere i hverken EUs fælles fiskerieller landbrugspolitik. Fiskeriet Men hvorfor har Island aldrig så meget som forhandlet om medlemskab af EU? Det er en almindelig antagelse, at fiskeriet er vores eneste grund til at holde os udenfor. Men det er ikke hele sandheden. Som et af de vigtigste erhverv på Island har det selvfølgelig vejet tungt i diskussionerne - og ville i sig selv være en tilstrækkelig årsag til at holde sig udenfor. I september 2004 kom der en rapport udarbejdet af hhv. fiskeri- og udenrigsministeriet samt fiskeriets organisationer, der konkluderede, at det ikke ville være i det islandske fiskeris interesse at tilslutte sig Unionen. (Det har længe været almindelig kendt.) Grundlaget for den islandske fiskeripolitik har altid været, at landet selv må forvalte sine fiskeri- og øvrige naturressourcer. Der stod direkte, at: Visse dele af EUs fiskeripolitik er i direkte modstrid med det islandske folks rettigheder og interesser.... Holdningen blandt det islandske folk er, at vi ikke kan blive medlemmer af EU med mindre vores specielle interesser indenfor fiskeri og fiskeressourcerne i de islandske farvande bliver respekterede og sikrede gennem en permanent ordning. Det islandske folk vil ikke, hverken nu eller i fremtiden, overlade myndigheden over Islands naturressourcer og livsgrundlag til andre. Og vi mener ikke, at EUs fælles fiskeripolitik, der er skabt af andre nationer med henblik på deres vilkår, vil passe også for Island. Man kan roligt sige, at dette er den almindelige holdning på Island. Selv fremtrædende EU-tilhængere har ofte og højlydt forsikret, at EU-medlemskab ikke kan komme på tale med mindre vi bevarer fuld suverænitet over vores farvande. Men det vil EU

11 11 Hjörtur J. Guðmundsson studerer politisk historie ved Islands Universitet og er med i ledelsen af den tværpolitiske islandske EU-modstanderorganisation Heimssýn. Redaktør af selvfølgelig aldrig gå med til, fordi det i praksis ville betyde enden på hele den fælles fiskeripolitik, som den engelske minister Ben Bradshaw, udtalte det under et besøg på Island sidste sommer. Hans argument var, at hvis Island opnåede en sådan særbehandling, ville andre EU-lande, der også har egne interesser at varetage vedrørende fiskeriet, selvfølgelig forlange det samme. Mr. Bradshaw tilføjede, at han havde stor forståelse for, at Island derfor havde besluttet at forblive udenfor EU. Økonomi og uafhængighed Men, som jeg allerede har nævnt, er fiskeriet nok et tungtvejende emne, men langtfra det eneste argument imod EU-medlemskab. Bl.a. er vi islændinge meget glade for vores uafhængighed, og vi anser uafhængigheden for at være en hovedfaktor i Islands udvikling fra at være et af Europas fattigste lande i begyndelsen af det 20.århundrede til i dag at være blandt verdens rigeste lande. Myndigheden over egne farvande er selvfølgelig en vigtig side ved uafhængigheden. Men heller ikke på andre områder, f.eks. økonomien, ønsker vi at overføre vores magt til Bruxelles. Centralisering og bureaukrati - to af EUs kendetegn - er ikke populære begreber på Island. Og økonomisk klarer vi os fint udenfor Unionen. Island har haft en imponerende økonomisk vækst siden 1995 (bortset fra i år 2002). Sidste års vækst i BNP var på 5%, og dette års vækst spås at ville blive mindst lige så høj. Arbejdsløsheden er kun på 2,1%, og Island er som regel med på top 10 listen over de lande i verden, der klarer sig bedst. Opinionsundersøgelser viser også, at islændingene ikke ønsker at bytte vores islandske krone ud med Euroen; ikke mindst fordi vores økonomi på mange punkter adskiller sig væsent-ligt fra EU-landenes. Vores økonomiske udsving hænger ikke sammen med EUs; de skyldes først og fremmest udsving i priserne på fiskeprodukter. Og så er det ikke smart at ens valutas kurs fastsættes hensyn, der intet har med islandske forhold at gøre. Vi ønsker heller ikke at opgive retten til at indgå selvstændige handelsaftaler, frihandelsaftaler og aftaler vedrørende fælles fiskeriområder. I dag har Island mange favorable frihandelsaftaler med andre lande, flere af dem indgået gennem frihandelsorganisationen EFTA. Og flere er ved at blive forhandlede, f.eks. en aftale med Kina og sandsynligvis også Indien. hvis vi var medlemmer af EU kunne vi selvfølgelig ikke selvstændigt indgå den slags aftaler. Det kan vi kun, fordi vi er en uafhængig stat. Skulle Island blive medlem af EU, ville vi ikke få meget at skulle have sagt. I EU bliver medlemsstaternes indflydelse i stigende grad afhængig af deres størrelse. Og vi er kun godt indbyggere. Det handler selvfølgelig om demokrati. Men vi kan nok enes om, at EU ikke hører til blandt verdens mest demokratiske institutioner. Det islandske folk har meget større indflydelse - på omverdenen og på vores egne skæbner - i dag, end vi ville have som EU-medlemmer. Og selv de islandske EU-tilhængere medgiver, at den foreslåede EU-grundlov ikke gør EU mere demokratisk. Propagandaen for islandsk EU-medlemskab Hvilke argumenter kan EU-tilhængerne så bruge for at overbevise befolkningen om, at vi bør melde os ind? Det har ændret sig i de seneste år. I 1990-erne var deres hovedargument, at vi ville komme for sent til det lykkelige tog til det forjættede land. Nogle år senere tog turen til Paradis sig knapt så paradisisk ud. Nu hed det sig, at vi under alle omstændigheder, før eller senere, ville blive nødt til at tilslutte os Unionen, hvad enten vi kunne lide det eller ej. Og det er jo rent nonsens. I dag forsøger man stadigvæk at fremstille det som om et EU-medlemskab er det eneste valg, Island har. Ellers vil vi blive totalt isolerede. Og vi er for små til at holde os udenfor. Med jævne mellemrum hører vi også, at Norge er på vej ind i EU. Det har de hævdet i årtier nu - og Norge holder sig fortsat udenfor Unionen. Men vi ved, at de norske EU-tilhængere omvendt ofte påstår, at Island er på vej ind. Det har de også påstået i årevis. Og det er stadigvæk usandt. EU-tilhængerne tilføjer, at hvis Norge bliver medlem af EU, vil EØS-aftalen ikke kunne overleve. Til det kan man sige, at EØS-aftalen blev udformet på et tidspunkt, hvor alle i hvert fald i Bruxelles troede, at Norge var på vej ind i Unionen. Og velfungerende aftaler vil kunne justeres. Endelig hævder nogle EU-tilhængere, at vi da kan indlede medlemsforhandlinger og se, hvor favorable aftaler, vi kan opnå. Hvis vi ikke er tilfredse, kan vi jo bare lade være med at melde os ind alligevel. Dette blev totalt gennemhuller sidste år af den engelske europaminister Denis MacShane. Han fastslog, at forhandlinger var udelukkede med mindre det var sikkert, at der var en udbredt vilje i befolkningen til at tilslutte sig. Og selvfølgelig vil EU ikke bruge ressourcer på skinforhandlinger. Konklusion Der er altså intet, der tyder på, at Island er på vej ind i EU, i hvert fald ikke i en overskuelig fremtid. Som jeg har sagt, er der hverken ønsker om eller vægtige grunde til at vi skulle gøre det. Både hjemlige og internationale rapporter har tydeliggjort, at vi klarer os meget bedre uden for Unionen end de fleste EU-lande gør inden for den - ja på nogle områder klarer vi os endda bedre end samtlige EUlande. Mere om emnet: Island og den europæiske integration: iceland-and-european integration.html Udenfor EU: eksemplet Island: outside-eu-case-of-iceland.html

12 12 Fiskeri og selvstændighed Bent Rulle er aktiv fisker, forhenværende formand for Danmarks Fiskeriforening, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Færgeselskabet Læsø. Af Bent Rulle Baseret på oplæg holdt på Nordisk Folkriksdag i København den 23. juli 2005 Jeg skal i dag sige lidt om fiskeri og selvstændighed. Hvis vi ser tilbage, har fiskeri og selvstændighed været eet. Jeg vil sige, at det vel mere end nogen som helst andre erhverv har været det opbyggende faktum i alle kystbyer og landingspladser i Danmark og de Nordiske lande. I Danmark delte man fangsten efter en nøje plan, afhængig af hvor mange redskaber den enkelte fisker ombord ejede, og hvem der ejede båden. Det gjorde, at alle mand var selvstændige og ivrige efter at vedligeholde deres grej. Det gav en stolthed og en værdighed, der forplantede sig til familierne og til de omliggende samfund på en måde, som skabte såvel egne som fælles værdier. Det var en kultur, vi kan være stolte af, og indtil de politiske indgreb startede i begyndelsen af 1970 erne fandtes der ikke mere hæderlige og retsbevidste mennesker end fiskerne. Fiskerne stolede på myndigheder og politikere og troede, at retfærdighed og logik var en naturlig del af samfundsordenen; derfor varede det længe inden den politiske utroskab og den kendsgerning, at de fleste solgte deres holdninger og løfter for politisk profit eller økonomiske vindinger, gik op for fiskerne. Selv i dag er det svært for mange fiskere at forstå, hvor råddent det politiske system er, når det drejer sig om fiskeri. Hvis vi går tilbage til begyndelsen af 1970 erne, var der næsten ingen byrokrati omkring fiskeriet, nogle forskere og lidt fiskerikontrol, det var alt. Til gengæld var der utroligt mange beskæftiget med forædling, distribution og transport af fisken, altså et sundt erhverv uden nassere og uden indblanding fra ukyndige og uvidende. Dette skulle få en katastrofal ændring, som startede med Danmarks indtræden i EF i 1972 og nogle embedsmænds voldsomme lyst til at lægge fiskeriet i rammer og styre et fiskeri, der var vidt forskelligt i de lande, der var medlemmer af EF. Desværre vidste de ikke, hvad de havde med at gøre. De troede de kunne opbygge modeller, som fiskeriet kunne tilpasses, og de lavede en kæmpe fejl som aldrig har kunnet rettes: De fik vedtaget en fordelingsnøgle til fordeling mellem landene i 1983, som gik på fiskemængder i ton, og troede at denne fordelingsnøgle kunne bruges til at styre fiskeriet med. Nogle år senere i 1988 gik det op for embedsmændene, at det ikke gik, idet nogle lande opbyggede kæmpe fiskeflåder i ly af en fejlagtig biologisk rådgivning, og man lavede F.U.P. 1 programmer til sideløbende at styre fiskerflådens kapacitet. Havde man nu holdt tingene sammen, altså koblet fordelingsnøglen og kapacitetsnøglen sammen, var det måske ikke gået så galt, men det var umuligt politisk og hvert fjerde år, når F.U.P. programmerne udløb, skulle Holland, Frankrig, Belgien og Storbritannien have tilgivelse for at de havde overskredet deres kapacitetsmål, og ministerrådet flyttede tallene. De pågældende lande måtte fange færre og færre legale fisk på grund af nedsatte kvoter men med en større og større flåde af nye effektive fartøjer. Dette gjorde, at biologerne begyndte at indregne illegale fangster i deres rådgivning, så de mængder, der måtte fanges legalt, blev mindre og mindre. Tyveri blev også accepteret. De der blev overvåget som Danmark, måtte altså fange mindre på grund af andres overfiskeri. Hverken Danmark eller EU har nogensinde formået at få bragt tingene i balance, men har forsøgt masser af byrokratiske tiltag som havdage, lukkede områder, tilmelding af fangst m.m. Ingenting af dette bringer tingene i balance, men gør livet surt og knækker fiskerens retsbevidsthed, idet der ingen logik og retfærdighed er i påfundene, og de gør fiskeren ulovlig inden han forlader havnen. Hvad har så alt dette med selvstændighed at gøre? Den fuldstændig fejlslagne EUfiskeripolitik har sat de enkelte landes reguleringspolitik på en hård prøve. I Danmark holdt man fast i et fælles system med rationer efter skibenes størrelse, et system der trods mange svagheder er det mest retfærdige, idet det anerkender lige ret til alle fiskere til at fiske på en fælles ressource. Problemet er naturligvis, at der er for lidt fisk afsat på grund af de tidligere nævnte årsager. Der kommer så et nyt spøgelse ind, idet I.O.K. 2 individuelle omsættelige kvoter bringes stærkere på bane. Det er især banker og finansfolk, der ser nogle økonomiske muligheder. At systemet vil sparke den selvstændige fisker ud og vil ødelægge fiskersamfund og servicefag er noget økonomiske

13 13 Referat af diskussionerne lørdag den 23/7-2005, Nordisk Folkemøde FISKERI, KULTUR OG SELVSTÆNDIGHED Oplæg af Hjörtur Gudmundsson (Is), Bente Aasjord (N) og Bent Rulle (DK) bagmænd ikke tager højde for. Den dygtige, selvstændige, stolte og hæderlige fisker er blevet misbrugt og mishandlet i et politisk økonomisk spil, der ikke levner plads til de mennesker, der har skabt de værdier der nu skal spilles om. Der er kun plads til rå spekulation og hurtige arbejdsfri indkomster. Jeg kan nævne, at i Norge handles der pr. år for 140 milliarder kr. fiskekvoter, medens der fiskes for 11 milliarder, og i Danmark, hvor IOK på sild blev indført i 2002, er hovedparten af ejerskabet nu på 3 hænder. Den fælles ejendom et land ejer i havets fisk, som fiskeren gennem generationer har vundet hævd på at fange kan den gives væk? kan den sælges før den er fanget? Mit svar er nej, og den islandske højesteret er enig med mig, men de islandske politikere underkendte deres egen højesteret. Selvstændighed og fiskeri vil om føje år være en saga blot. Noter: 1 Flerårige Udviklings Programmer 2 Individuelle Omsættelige Kvoteandele Der var i forsamlingen en betydelig interesse i at få mere at vide om Islands position i forhold til EU. Fiskeriet er klart nok et hovedargument fra islandsk side for at holde sig ude af EU. Men er der andre afgørende grunde til, at skepsisen over for islandsk medlemskab af EU fortsat er udbredt på Sagaøen. Dem blev den islandske oplægsholder Hjörtur Gudmundsson bedt om kort at udrede. Han gjorde klart, at modstanden mod optagelsen i EU i Island væsentligst markeres af centrum-højre-partierne. Den helt afgørende grund til at være imod EU set fra et islandsk perspektiv er truslen mod suveræniteten. Fastholdelsen af den er simpelt hen et nøgleelement. Samtidig er der en rodfæstet skepsis over for hele EU-integrationsprocessen og EU-centraliseringen. På Island vil vi selv vælge, hvem vi vil samarbejde med. Bente Aasjord uddybede begrebet omsættelige kvoter og baggrunden for disse. Her er det markedet, der har lagt sin klamme hånd på fiskeressourcerne, og Bente Aasjord henviste til en bog med titlen The Privatization of the Oceans. Der er tale om et helt andet tankesæt, en anden måde at fordele rettigheder på. Det er den egoistiske nyttemaksimering, centraliseringen og koncentrationen på stadig færre hænder inden for fiskeriet, der er omdrejningspunktet her. Men det er en udvikling, der ikke alene foregår inden for EU s område. Den er er også en realitet i fx Island og Norge. Bent Rulle knyttede an til debatten i Danmark og problematiserede den rolle, som EU s rådgivere på fiskeriområdet spiller. Han kritiserede ressourcespildet inden for fiskeriets stordrift og de mekaniserede fangstformer, dvs. fisk som smides ud fx. Han hyldede princippet om, at kun penge, som er tjent ved fiskeri, må investeres i fiskeri, et princip han i øvrigt meget gerne så lovfæstet. Men det er det modsatte, vi har været vid- ne til. Økonomificeringen af fiskeriet er taget til, og det er økonomien, der styrer fiskerne. Mere af samme skuffe må forventes i fremtiden. Advarselslampen blev også tændt i forbindelse med hollandske trawleres indtrængen i danske fiskevande. Man køber sig ind via stråmænd; de ejer stort set hele den danske bundtrawlsflåde og udgør derved en magtfaktor. Regler omgås, legalt, og derved undermineres formålet med bestemmelserne. Rusland, Norge og USA fisker i rørt vande, hvorved Havretskommissionen bliver sat ud af spillet. Flere blandt de tilstedeværende delte den skepsis, som bl.a. Rulle havde markeret. Den uholdbare udvikling blev sammenfattet i spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? De store kapitalinteressers fiskerflåder dominerer markant og sættes under Bahama-flag med lavtlønnede filippinsk arbejdskraft om bord. Er det udviklingsperspektivet? Det er uhyggeligt med de kvoter, der kan omsættes. Men oprøret skal komme nedefra! Også oliestormagtsinteresserne og de miljømæssige konsekvenser af bl.a. olieudslip olieudslippenes indvirkning på fiskeriet blev strejfet. En anden problemstilling var (over)udnyttelsen af havressourcerne i den euroarktiske Barentsregion og de indbyrdes modstridende interesser mellem energiudvinding og miljøhensyn og fiskeri. Men fra de stores side handler det om at kontrollere ressourcer, og der er vidnesbyrd om sammenstød af stormagtsinteresser. Bente Aasjord opfordrede kraftigt Frit Norden til at sende deltager(e) til en kommende nordatlantisk fiskerikonference i Bergen. Referent: Leif Kajberg

14 14 Nordiske noter Ved Jakob Buhl og Leif Kajberg Norden i bevægelse Det nordiske samarbejde har en folkelig opbakning og bygger på folkelig deltagelse i beslutningsprocesserne. På en konference fredag 21. oktober 2005 på Frederiks Bastion, Refshalevej 80, København K bliver der fokus på de frivillige foreningers vilkår i dag, specielt vilkårene for at arbejde nordisk. Hvad er muligheder og fordele, hvad er problemer og hindringer? Connie Hedegaard, minister for nordisk samarbejde vil indlede med at tale om de frivillige organisationers rolle som brobyggere i Norden. Per Unckel, generalsekretær for Nordisk Ministerråd, vil se på hvordan samarbejdet mellem Nordisk Ministerråd og frivilligsektoren er i dag, og præsentere visioner for hvorledes samarbejdet kan udvikle sig. Fredrik Engelstad, institutleder ved Institut for samfunds-forskning, Oslo Universitet og medlem af Nordisk Ministerråds Demokratiudvalg vil tale om demokrati og engagement. Karen Bue, generalsekretær for Foreningerne Nordens Forbund vil opsamle dagens indlæg. Kilde: Nordiske nyheter news.asp?id=5353 Nordisk - baltisk udenrigsministermøde Bornholm midt i Østersøen bliver august 2005 mødestedet, når de nordiske og baltiske udenrigsministre samles til det årlige sommermøde, der har været holdt siden Den danske udenrigsminister Per Stig Møller er vært, fordi Danmark i år, samtidigt med formandskabet for det nordiske samarbejde, har rollen som koordinator af det nordisk-baltiske samarbejde. På dagsordenen er Kosovo, EU s naboskabspolitik samt en række aktuelle FN-spørgsmål. Der vil blive afholdt et særskilt møde mellem de nordiske udenrigsministre for at drøfte styrkelse af det nordiske samarbejde om konsulær krisehåndtering. Udenrigsminister Per Stig Møller udtaler: -Jeg har inviteret FNgeneralsekretærens særlige repræsentant for Kosovo, Søren Jessen-Petersen, til at deltage i mødet for at han kan give os en opdateret redegørelse for den aktuelle situation i Kosovo. Kosovo står overfor afgørende beslutninger i det kommende år. Vi skal også drøfte EU s naboskabspolitik, idet vi ikke alene vil fokusere på relationerne til Hviderusland, Ukraine, Moldova og Kaukasus, men tillige på en række aktuelle spørgsmål i relation til Middelhavs-regionen. Det er vigtigt at sikre den rigtige balance mellem naboskabspolitikkens nordlige og sydlige dimension. Kilde: Nordiske nyheter news.asp?id=5404 Ministerrådet betalar sökmotorutveckling Nu skall nordiska forskare gemensamt konstruera en tvärspråklig sökmotor speciellt för webbplatser som innehåller information på alla de nordiska språken. Det är forskare från Stockholms universitet och KTH samt universiteten i Oslo, Bergen, Köpenhamn, Helsingfors och Island som fått 2,5 miljoner kronor från Nordiska Ministerrådet. TvärSökprojektet kommer att baseras på den svenska sökmotorn SiteSeeker från Euroling AB. Syftet med projektet är att göra det enklare för nordbor att finna information på grannländernas språk. Många nordbor har en passiv förståelse av grannspråken. De kan ofta läsa information, men har stora svårigheter att hitta den information de vill ha eftersom de inte känner till orden på grannspråken. Det finns omfattande ordlistor för de olika nordiska språken, och dessa ska nu sättas ihop till ett samlat och allmänt tillgängligt lexikon på Internet, TvärSlå. Det lexikonet kommer i sin tur att användas av TvärSök för att hitta information på enskilda nordiska webbplatser på de olika språken. SiteSeeker används idag redan på över 80 svenska offentliga webbplatser och intranät. SiteSeekersökmotorn har inbyggt stavningsstöd och språkstöd för svenska, danska, norska och engelska i form av ordböjning - allt utvecklat i Sverige och resultatet av grundforskning inom språkteknologi på KTH. Svenska partner i projektet är institutionerna för Data- och systemvetenskap (DSV) och Nada - båda gemensamma för Stockholms universitet och KTH. Kilde: Nordiske nyheter news.asp?id=5401 Nordens sprog - med rødder og fødder Har alle folk i Norden engang kunnet forstå hinanden uden videre? Hvornår og hvordan forandrede det urnordiske sprog sig til de moderne sprog islandsk, færøsk, norsk, svensk og dansk? Og hvorfor regnes Þnsk, samisk og grønlandsk ikke med til de nordiske sprog selv om de er sprog i Norden?

15 15 Svarene kan du få i denne bog. Nordens sprog med rødder og fødder er en saglig og levende præsentation af sprog med en lang historie i Norden: de skandinaviske sprog, ø-sprogene islandsk og færøsk samt samisk, grønlandsk og Þnsk. Bogen fortæller hvordan sprogene er opbygget, om deres historiske udvikling og de indbyrdes slægtskabsforhold. Til bogen knytter sig et omfattende undervisningsmateriale bestående af korte og lettilgængelige tekster om sproghistoriske og sprogpolitiske emner. Se (under udarbejdelse). Angivna priser är i danska kronor (DKK) utan moms och är rekommenderade priser. Priset kan därför variera mellan våra försäljningsagenter i de olika länderna. Læs publikationen på Klik videre til Publikationer >Uddannelse og se under 2004 Nord 2004:010 og en demo-cd fra gruppen Sleipner, som bl.a. spiller jazz-variationer og i øvrigt tilbyder sig i nordiske sammenhænge. Nordens historie Redaktionen har derudover tidligere arbejdet med en anmeldelse af historikeren Lars Hovbakke Sørensens Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år (København 2004). Vi håber senere at kunne bringe anmeldelsen, evt. på vor hjemmeside. Glimt fra Nordisk Folkriksdag/Folkemøde 2005 i Færøhuset, København ISBN Sider: 128 Sprog: Dansk Pris (ekskl. Moms): DKK: 150 Redaktionen har modtaget: Folkriksdags-veteraner: Åke Almskaug, Jesper Morville og Luise Phil Martin Fjelstein, Færøhusets leder, og Folkriksdagens gode samarbejdspartner Unionen vi gick miste om ( Unionen som glapp ) er en debatantologi i anledning af 100-året for opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige (og Norges selvstændighed). Den er redigeret af Ragnar Aamodt, er på 184 sider, koster SEK 198 og er udgivet på Ortiz Forlag Blandt de 12 spændende bidrag, genkendes navne som Johan Lindblad, Jan Erik Vold og Kåre Willoch. Der er flere forskellige perspektiver og vinkler fremme. Men da redaktionen blot foreløbig har skimmet bogen, er det indtil videre blot faldet den i øjnene, at mindst to af forfatterne har ytret ønske om et nært norsk-svensk samarbejde (evt. videre nordisk) i samband med at træde ud af EU. Sleipner Live 2005 Vi har modtaget både venlige hilsener En velgørende pause i den smukke gård bag Færøhuset

16 Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse Frit Norden co. Lerstrup J. P. E. Hartmanns Allé 2-B 2500 Valby Post kunde nr Lørdag den 1. oktober 2005 Årsmøde i FRIT NORDEN i Valby Medborgerhus lige ved Toftegårds Plads og få minutters gang fra Valby station. Valgårdsvej 4, 2500 Valby med temaerne: Grønland - og Synliggørelsen af det nordiske samarbejde Program: Ankomst Mulighed for at købe frokost i medborgerhuset Årsmøde Beretninger, valg m.m. i følge vedtægterne Kaffe/te Oplæg ved Mininnguaq Kleist: Arbejdet i den nordatlantiske folketingsgruppe Oplæg ved journalist Sissel Klingenberg: Formidlingen af nordisk information og synliggørelsen af arbejdet i Nordisk Råd Spisning Dagens ret koster 45 kr Medborgerhuset lukker Tilmelding senest d. 26. september til Hanne Kock, tlf e-post: eller Jesper Morville, tlf e-post: Pris: kr.100 (incl. kaffe - excl. mad) Mininnguaq Kleist er medlemssekretær i sekretariatet for Den nordatlantiske Gruppe i Folketinget. Sissel Klingenberg flyttede til Danmark i 1996, da hun fik job i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds sekretariat.hun har arbejdet i sekretariaternes fælles informationsafdeling dels som informationsrådgiver, dels som journalist og redaktionssekretær på tidsskriftet Politik i Norden, der udkom frem til Hun er medlem i Foreningen Norden i Lyngby-Taarbæk, bor i Bagsværd og er dansk gift. På gensyn! STØT FRIT NORDEN i arbejdet for dansk folkestyre og et frit internationalt samarbejde med udgangspunkt i nordisk menneskesyn og fællesskab. Foreningen er tværpolitisk og uafhængig af andre organisationer. Bliv medlem eller abonnent. Nærmere oplysninger hos landssekretær Leif Kajberg Klirevænget 31, 2880 Bagsværd tlf mail: Eller hos foreningens formand Jesper Morville Christianshvilevej 3, 1. sal 2920 Charlottenlund tlf mail: Eller besøg vores hjemmeside: Prisopgave om de nordiske nabosprog Det Letterstedtske Selskab, har udskrevet en priskonkurrence, med en præmiesum på kr. Præmien gives for en belysning af følgende to spørgsmål: 1. Hvordan kan man i det 21. århundrede begrunde og opmuntre til undervisning i de nordiske nabosprog i den danske skole? 2. Hvordan kan og bør man tilrettelægge et undervisningsforløb i nordiske nabosprog på klassetrin i et samarbejde mellem dansk og andre fag og med inddragelse af nye medier? Omfang i alt: A4-sider og afleveringsfristen er 1. oktober. Læs nærmere på: nyheder_forside/2005/jul_aug_sep/ pris.php

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER i:\maj-2000\euro-hh.doc Af Henrik Hofman 29.maj 2000 RESUMÈ EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER Dansk Folkeparti siger i deres ØMU-materiale, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde?

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Alltingsrepresentant Kolbrún Halldórsdóttir: Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Den debat som vi nå ser foran os stiller påtrængende spørgsmål

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007

Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Aktivitetskalender for DSU Århus, efterår 2007 Kære medlem. Hermed bestyrelsens foreløbige bud på en aktivitetskalender for efteråret 2007. Som det fremgår, vil vi som udgangspunkt videreføre det velkendte

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE

UDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE UDENRIGSMINISTERIET E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE Fra: Helskov, Niels Modtaget: 20-03-2003 10: 15:57 Til: UM - Komcenter Cc: danishembassy@pronet.hu, Official Mailbox, Dublin Embassy,

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere