Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
|
|
- Benjamin Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr, leger, laver eller lærere. De påstår, at det hele lyder ens! De siger også, at danskerne taler alt for hurtigt, at man ikke kan skelne ordene fra hinanden, og at danskerne altid sluger størstedelen af ordene. Er løsningen så, at vi i stedet bruger engelsk? Det mener jeg ikke. Det kan lade sig gøre at bruge de nordiske sprog. Men det kræver en ekstra indsats af alle: Både den, der taler, og den, der lytter. Denne artikel vil handle om, hvad der gør dansk svært, og hvad danskerne kan gøre for at afhjælpe problemet. For danskerne er nødt til at gøre noget, hvis man skal undgå at bruge engelsk i alt nordisk samarbejde! I det officielle nordiske samarbejde under Nordisk Ministerråd taler man oftest skandinavisk, dvs. dansk, norsk eller svensk i diverse variationer. Der er dog også arrangementer, hvor der tolkes til finsk og islandsk. Inden for erhvervslivet og i universitetsverdenen er det officielle sprog oftest engelsk. Og jeg ved, at der også i det officielle nordiske samarbejde bruges mere engelsk end tidligere. Det er danskernes skyld Mange gange har jeg hørt danskere påstå, at det er finnernes skyld, at der tales mere og mere engelsk, fordi de ikke vil eller kan forstå talt dansk: Selvom de jo har lært svensk i skolen, som der siges. Mit svar er, at der er et stort spring fra at have lært 2 BUDSTIKKEN
2 svensk som et fremmedsprog (i forhold til det finske sprog) og så til via dette at skulle forstå moderne talt dansk. Det er næsten som at forvente, at danskere, der har lært tysk, også burde forstå hollandsk! Jeg vender ofte påstanden om og siger, at det er danskernes skyld, at der tales mere og mere engelsk i nordisk samarbejde. Fordi danskerne ikke gør sig de store sproglige anstrengelser for at blive bedre forstået. At læse dansk er let På grund af min arbejdsmæssige erfaring vil jeg tage udgangspunkt i den del af nordisk kommunikation, som foregår mellem danskere og finner. Der er sikkert egenskaber ved denne kommunikation, som kan overføres til anden nordisk kommunikation. Finnernes baggrund for at forstå de skandinaviske sprog er, at de i løbet af deres uddannelsesforløb har modtaget undervisning i landets andet officielle sprog, som er svensk. Det varierer, hvor mange års undervisning finnerne har modtaget. Men denne undervisning i svensk betyder, at de fleste finner kan lære at læse danske tekster uden de store problemer især hvis de får hjælp af en dansk-svensk ordliste, hvoraf de vigtigste forskelle i ordforrådet fremgår: At fælles betyder gemensam, at forskel er det samme som skillnad osv. Svære ord for svensktalende Dansk bevidst blød evne forskel huske kunne lide sjov skuffet trussel uge Svensk medveten mjuk förmåga skillnad minnas tycka om skojig, rolig besviken hot vecka Ofte kan vi vælge ord, som er lettere for andre nordboer at forstå. Her er nogle få eksempler: Helst ikke forbavset hyppigere kun nem tit trænge til værelse hellere overrasket, forundret oftere bare let ofte behøve rum Et uddrag fra listen i brochuren Tal tydeligt det nytter udgivet af Nifin, BUDSTIKKEN
3 Frustrerede finner Men selvom man har lært mange af de danske ord, som ikke er de samme som på svensk, så er det ikke til så stor hjælp, når man skal forstå talt dansk. Der er ikke megen lighed mellem dansk og svensk udtale. Man kan sige, at det er to helt forskellige koder eller nøgler, der skal bruges, når man går fra skriftsprog til talesprog i dansk og svensk. Jeg møder mange frustrerede finner, som har brugt umådelige resurser (tid, penge og hjerneaktivitet) på at forstå deres danske kolleger. Mange af dem er ved at opgive, fordi de danske kolleger tilsyneladende ikke vil gøre sig forståelige. Til det svarer jeg, at der for mange danskere ikke er tale om, at de ikke vil, men at de ikke kan bruge deres modersmål på en måde, så f.eks. finnerne kan forstå dem. Det kræver både kundskaber og træning at tale såkaldt tydeligt dansk. F.eks. udtaler de fleste af os danskere ordene lægerne og lærerne på samme måde. I en nordisk sammenhæng er det en god idé at udtale lægerne med et tydeligt j for g et og med tryk på alle tre stavelser. Tilsvarende er det en god idé at udtale lærerne med tydeligt r og med tryk på alle tre stavelser. To niveauer i dansk udtale Der er to niveauer i dansk udtale. Det overordnede niveau består af større helheder af talt dansk, altså flere sætninger, hvor de såkaldt prosodiske træk er i fokus. Det vil sige tempo, tryk, pauser, stød, melodi osv. På det underordnede niveau er det enkeltlydene, der er i fokus. Det vil sige, at man ser på, hvordan f.eks. d et udtales i mad, at a et i mad ikke udtales som a et i kaffe, at g et helt er forsvundet i uge og pige, at røg udtales som /roi/ osv. At kræve, at danskere skal ændre på udtalen af enkeltlyde, er for mig at se urealistisk. Udtalen af ordet meget er /maiød/ eller /maiøð/ og ikke /m e g e t/! Det er så de andre nordboers opgave at stifte bekendtskab med den del af dansk udtale. Men at ændre på det prosodiske er absolut muligt og det bør danskerne gøre i nordisk sammenhæng. Danskerne skal tale langsommere. Det vil sige, at de skal holde længere pauser mellem sætningerne, men også pauser mellem ordene, uden at det bliver alt for unaturligt. Hvis man taler i staccato, er det heller ikke let at forstå. Det er jo typisk for dansk udtale (som for fransk også), at mange ord trækkes sammen, så de lyder som ét ord. F.eks. et spørgsmål som Skal vi ikke gå videre?, hvor de tre første ord typisk vil blive udtalt som ét ord: skvik. Her må man koncentrere sig om at udtale ordene hver for sig, så den lyttende nordbo kan skelne dem 4 BUDSTIKKEN
4 fra hinanden. Det vigtigste er at lægge tryk på flere stavelser. Igen er det typisk for dansk talesprog, at der er rigtig mange stavelser, som ikke har tryk. Det er det, de andre nordboer mener, når de siger, at danskerne sluger ordene, især endelserne. Hvis vi ser på enkeltord, så har danske ord typisk tryk på den første stavelse, mens der er et lille eller slet intet tryk på de efterfølgende stavelser. Et eksempel kunne være ordet spændende, som på svensk er spännande og på norsk spennende. Både på norsk og svensk er der tryk på alle tre stavelser, hvilket betyder, at man tydeligt hører dem. På dansk er der tryk på den første stavelse spæn, hvorimod resten af ordet stort set ikke udtales. Derfor er det ikke så sært, at det er svært for de andre nordboer. Prøv bare at regne på, hvor mange stavelser, der forsvinder i en dansk ordstrøm på flere minutter! En solstrålehistorie At denne udtale er et reelt sprogligt problem, kan anskueliggøres vha. en lille selvoplevet hændelse: En finsk kursist kom engang til mig og klagede over, at det snart var nødvendigt at gå over til at tale engelsk med hendes danske overordnede. Hun havde mange gange bedt sin danske kollega Sådan hjælper du dine nordiske tilhørere: Begynd blødt. Lad dine samtalepartnere vænne deres øre til dit danske. Sig gerne det samme på flere måder. Hold pauser, så dine samtalepartnere får tid til at forstå. Tal langsomt. Tal tydeligt. Slug ikke endelserne: Læg tryk på mange stavelser. Brug ord og vendinger, som også findes på nabosprogene. Brug de nordiske talord seksti og syvti i stedet for tres og halvfjerds. Et uddrag fra listen i brochuren Tal tydeligt det nytter udgivet af Nifin / Finlændere Finlændere er alle, der bor i Finland. Finner er finlændere med finsk som modersmål (91,5 %). Finlandssvenskere er finlændere med svensk som modersmål (5,6 %). BUDSTIKKEN
5 om at tale langsomt og tydeligt. Men det hjalp ikke. Hun ville nødig gå over til engelsk, fordi det bl.a. ville betyde, at der skulle bruges en masse energi på at finde engelske ord for termer, som er ens på de nordiske sprog. Hun bad mig om et godt råd. Jeg sagde til hende, at hun var nødt til helt konkret at forklare og vise sin danske kollega, hvad hun mente med at tale langsomt og tydeligt. Efter et par uger kom kursisten glædestrålende til kurset og fortalte, at det nu gik i den rigtige retning. Den danske kollega havde tidligere bare ikke forstået, hvad det var, der skulle til. Skal danskerne så tale skandinavisk? For at kunne svare på det spørgsmål er man nødt til at vide, hvad skandinavisk er for noget. Og det ved jeg faktisk ikke. Jeg er aldrig stødt på en tilfredsstillende definition. Derimod er der uendeligt mange opfattelser af, hvordan man taler skandinavisk. Den mangfoldighed kommer frem i en anden betegnelse for skandinavisk, nemlig blandinavisk. Det vil sige, at man blander dansk, norsk og svensk. Men på hvilken måde? Når de andre nordboer forventer, at danskere taler skandinavisk, forventer de måske, at danskere erstatter de svære danske ord med svenske (norske) ord, eller at der tales dansk med en svensk eller norsk udtale. Ofte bliver de andre nordboer skuffede, for der er ikke mange danskere, der formår dette, og typisk kun dem, der har mange års erfaring med praktisk nordisk samarbejde. Det kræver nemlig et ret omfattende kendskab til nabosprogenes ordforråd og udtale. Min erfaring siger mig, at det bedste er at tale sit modersmål langsomt og tydeligt (se det ovenstående om dansk udtale) evt. suppleret med, at man i en slags parentes siger et ord på svensk (norsk), hvis man ved, at det danske ord kan volde forståelsesproblemer. Eksempler: Det er en forkert ( fel ) løsning. Jeg kan godt lide ( jag gillar ) dit forslag. Det er uden tvivl den største trussel ( det största hotet ) mod projektet. Men måske er det så skandinavisk? Karin Guldbæk-Ahvo (f. 1954), uddannet folkeskolelærer 1978, cand.mag. i nordiske sprog fra Helsingfors Universitet 2001, bosat i Helsingfors Har arbejdet med tolkning og oversættelse samt undervisning og har i over tyve år været beskæftiget med at få finsksprogede finner til (bedre) at forstå talt dansk. Underviser nu også danskere i finsk. 6 BUDSTIKKEN
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereEn fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46
Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDILEMMAKORT FORÆLDRE
DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBILLAG 2: Storyboard, Level 1
BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs mereElevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration
Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereVi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.
Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. maj 2013 (J.nr. 2012-0032589) Revisor ikke
Læs mereTal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen
Sammentrækninger En af fordelene ved at arbejde med trykgrupper og hele sætninger frem for med enkeltord/lyd er, at fænomener som endelses e, der kommer og går ikke skal trænes som regler. Man skal bare
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereSofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?
Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereSkolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)
Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereHK Områdeklubben på Københavns Universitet
Referat af Årsmøde d. 26. marts 2014 i HK Områdeklubben på KU: Ad 1 Valg af dirigent Stig Raff og Lars Hein begge faglige konsulenter i HK Stat Hovedstaden blev valgt. Stig Raff valgte ved samme lejlighed
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDet gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier
Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier I forbindelse med projektet Det gode samarbejde mellem skole og klub har CUR været med på sidelinjen, når der blev afprøvet forskellige former
Læs mereDiktat 1 Lørdag morgen
Diktat 1 Lørdag morgen Det begyndte som en helt n l e. Til morgenmad fik vi o u med k f. Og som altid drak vi u. T e var at vi skulle se en film måske den der handler om en k r e. Eller også en s. Men
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs merePraktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted
Praktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted Jeg er i praktik på et plejehjem der hedder Luakon lähipalvelutalo. Det er et kommunalt plejehjem med beliggenhed i byen Jyväskylä.
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereAsger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå
»Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Læs mereBIT-evaluering efteråret 2013
BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereDiktat 1. . Og så er den med at gå tur. Vi går lange ture langs. Navn: Klasse: Dato:
Diktat 1 Hjemme hos mig har vi fået en u e va. Min søster og jeg jæ e med at passe den. Den er stærk som en lille b ø. Og så har den helt hvide n r. D er skarpe som et s æ. Når den er sulten, ab den med
Læs mere2. rejsebrev fra London
2012 2. rejsebrev fra London Malene Dyhrman Flou Nielsen Hopes & Dreams Montessori Nursery School 04-06-2012 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Malene Dyhrman Flou Nielsen
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereVedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)
Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mereErfarne bilisters gode vaner
Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereE K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.
1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereSeniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev
28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.
Læs mereHvor er min is? Et bud på fremtiden
Et bud på fremtiden Et bud på fremtiden, skal vi sige år 2050, eller kommer de store klimaforandringer før? Det er op til os, og det er lige nu vi skal bestemme hvilken retning udviklingen skal tage. Den
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereLEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud)
Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Ledelses-Camino er et unikt tilbud til ledere, der ønsker at: Etablere et velfunderet ståsted i forhold til sig selv og deres lederskab Skabe tid
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereIværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007
Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen
Læs mereMARTE MEO - VED EGEN KRAFT -
MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - Kære forældre / dagplejer I er blevet tilbudt et Marte Meo forløb, denne lille folder vil informere jer om, hvad det går ud på. Lidt historie Marte Meo er en næsten 25 år
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mere