Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
|
|
|
- Thomas Bertelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplandsberegninger
2 Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
3 Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige metoder Andre metoder Eksempel på AEM model
4 Analytiske metoder - Introduktion Analytisk tilgang metoder vi allerede benytter Beregning af BNBO Vandløbs- og naturpåvirkning (STRUCTURA / BEST) Håndtegnede oplande
5 AEM modeller Hvad er det? Stationære strømningsforhold. Strømning i to dimensioner. Horisontal strømning (Dupuit- Forcheimer, 1863) Metoden er begrænset til ét lag, men flere lagsmodeller er under udvikling. Stykvis konstante aquiferforhold. Den hydrauliske konduktivitet og magasinering er konstant inden for de elementerne
6 Analytiske Element Metode Den analytiske elementmetode (AEM) er en relativ ny videnskabelig metode, som bygger på to koncepter: Analytiske løsninger Superposition
7 Komparative oplande Udarbejdet 4 forskellige modeller i MODFLOW Udtaget pejleobservationer fra MODFLOW til AEM Opstillet samme område i AEM og kalibreret disse mod MODFLOW data Lavet samme scenarier i MODFLOW og AEM og beregnet oplande
8 Scenarietyper Indvinding i forskellig dybder, såfremt den hydrostratigrafiske model tillader dette. Indvindingen sættes til hhv m 3 /år og m 3 /år for hver boring. Indvindingen placeres forskellige steder for at se effekten af oplandsberegningen på baggrund af hydrostratigrafiske inhomogeniteter og påvirkning fra vandløb. Kildepladsscenarium m. 3 boringer. Indvindingen på m 3 /år pr. boring.
9 Geologiske typemodeller Hedeslette Begravet dal Randmoræne geologi Kalkmagasin
10 Komparative oplande - Hedesletten MODFLOW model 4 beregningslag Begrænset zonering Noflow rande Scenarier fra alle 4 beregningslag
11 Komparative oplande - Hedesletten AEM model Noflow / vandløbsrande T zonering Kalibrering
12 Komparative oplande - Hedesletten Boring A Identiske oplande Boring B Stor forskel, - påvirkning fra vandløb Indvinding fra nedre lag (opland under vandløbet)
13 Komparative oplande Begravet dal MODFLOW model 6 beregnings-lag Ens zonering i alle lag Scenarier fra 4 aquiferlag
14 Komparative oplande Begravet dal AEM model Rande som MODFLOW model Zonering for begravet dal og lavtrans
15 Komparative oplande Begravet dal Indvinding i begravet dal Indvindingsoplandene har ens form og bredde
16 Komparative oplande Begravet dal Indvinding over begravet dal Dalen skal ikke med i beskrivelsen Indvindingsoplande ne har næsten samme form og bredde Indvindingsboringer Vandløb & kyst (rand) Begravet dal Opland - AEM Opland - mf2k Opland AEM model med dal
17 Komparative oplande Kalkmagasin MODFLOW model Heterogen model 3 beregningslag Begrænset zonering Scenarier kun lag 3 Danienkalk Bryozokalk Skrivekridt Kvartært sand Moræneler Palæocent ler
18 Komparative oplande Kalkmagasin AEM Heterogene zoner Vandløb Forskellig grundvandsdannelse 40 Observeret tryk [m] Beregnet tryk [m]
19 Komparative oplande Kalkmagasin Oplande D A: Bredde og retning ok. Ikke sammenfald. Langt opland B: Retning ikke ens. Opland i kalken B A C: Retning ikke ens. Opland i kvartæret D: Opland og retning ok. Mindst heterogene opland Indvindingsboringer Vandløb og kyst Opland - mf2k Opland - AEM C 0 2,000 4,000 meters
20 Opsamling på AEM modeller Oplande fra tre modeller viser: Hedesletten giver identisk opland for boring uden påvirkning fra vandløb, hvorimod boring tæt på vandløb giver AEM problemer (men vandløbspåvirkning er en usikker faktor) Oplande i den begravede dal kan godt beregnes. Man skal dog have en hydrogeologisk forståelse for området AEM modellerne kan ikke håndtere den komplicerede tredimensionale strømning i kalkmagasinmodellen med sekundære magasiner. A C B
21 Andre metoder KT3D-H2O Kriging af potentiale inkl. drifttermer (vandløb og indvinding) Afgrænsning af oplande med partikelbaner MapGis Miljø Tonkin, Matthew J., and Larson, Steven P., "Kriging Water Levels with a Regional-linear and Point-logarithmic Drift". Ground Water, March/April 2002.
22 Karup 4 metoder A 0 2,000 4,000 meters B
23 Bovlstrup Modflow KT3D-H2O AEM Håndtegnet analytisk
24 Eksempel på AEM model - Nordvestværket Nordvestværket Indvinding Størrelse Kvartær (25-50 mut). Vandløb Medianminimum Grundvandsdannelse: 276 mm/år (DK model)
25 Eksempel på AEM model - Nordvestværket Hydrostratigrafisk model ~20 m kvartært sand Begravede dale ~80 m Figuren viser mægtigheden af kvartært sand Zonering på basis af hydrostratigrafi og transmissivitet
26 Eksempel på AEM model - Nordvestværket AEM modellen opstilles og kalibreres inverst 50 Observeret tryk [m] Beregnet tryk [m] Tmagasin ~ m 2 /s Tdal ~ 0.02 m 2 /s
27 Eksempel på AEM model - Nordvestværket Opland med partikelbaner 25 år
28 Eksempel på AEM model - Nordvestværket Begravet dal beskrives af en tolagsmodel Partikelbaner beregnes i lag Lag 1 Lag 2
29 Konklusion: Valg af værktøj AEM modeller kan godt give realistiske oplande Kan anbefales hvor der ikke er hydrostratigrafisk model til strømningsmodel og i en tidlig fase i kortlægningen til udpegning af områder, hvor supplerende undersøgelser kan foretages i områder med relativ simpel hydrostratigrafi i kommunalt regi indsatsplanlægning, indvindingstilladelser, naturpåvirkning m.v. Kan ikke anbefales - i områder med kompliceret strømning. (eks. 3D, begrænset vandløbspåvirkning) - i detailkortlægning Usikkerhed Simpel Beskyttelseszone 300 m zone BNBO (WHPA) Analytiske oplande (håndtegnede) Kompleksitet / Tid / Økonomi Simple modeller AEM modeller Beslutningsgrundlag Vandløbspåvirkning Hydrogeologisk kompleksitet Indvindingspåvirkning Naturområder Andre kompleksiteter 3D strømningsmodeller
30 TAK
31 Bonus slide - Lækage
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande
Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D
3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D Claus Holst Iversen Favrskov Kommune Lonnie Frøjk I-GIS Disposition Baggrund Data/GV-model 3D-Visualisering af IO og GO 3D-Visualisering
BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER
EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Geolog Merete Olsen Køge Kommune Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Thue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO
Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen [email protected] Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at
Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).
Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes
FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE
STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND
FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse
NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca
Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Marianne Jakobsen, Herning Kommune Disposition Vandindvinding og påvirkning af vandløb
Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Udfordringer for vandkvaliteten i kalkmagasinerne
Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde
Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel
Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder
BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning
BETYDNINGEN AF DEN GEOLOGISKE MODEL FOR EN GRUNDVANDSMODELS RESULTATER
BETYDNINGEN AF DEN GEOLOGISKE MODEL FOR EN GRUNDVANDSMODELS RESULTATER Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum Geolog, ph.d. Henrik Olsen COWI A/S Civilingeniør, ph.d. Michael J. Lønborg DHI Vand Miljø Sundhed
Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Udfordringer med nye indvindingstilladelser brug af BEST værktøjet. Jacob Birk Jensen NIRAS A/S. Bæredygtig vandindvinding ATV møde 29.
brug af BEST værktøjet Jacob Birk Jensen NIRAS A/S ATV møde 29. januar 2013 Hvad afgør om en vandindvinding er bæredygtig? og hvem interessere sig for det? Staten Basisanalyser Vandplaner Overvågning ommuner
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi
Invitation og program til kursus i geologi og hydrogeologi Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi fra Onsdag den 20. maj 2015 kl. 10:30 til fredag den
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
THW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
VandCenter Syds indsats overfor pesticider
VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk
SÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
