SÅRBARHED HVAD ER DET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅRBARHED HVAD ER DET?"

Transkript

1 SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2011

2 RESUMÉ Artiklen diskuterer behovet for en udvidelse af sårbarhedsbegrebet således, at det også kan anvendes mere generelt til vurdering af grundvandbeskyttelsestiltag. Sårbarhedsbegrebet skal kunne bruges i forhold til nitrat og pesticider samt andre miljøfremmede stoffer. Det foreslås, at sårbarhedsvurderingen opdeles i en stofafhængig sårbarhed og en stofuafhængig sårbarhed. Den stofuafhængige sårbarhed udpeges ud fra en hydrologisk sårbarhedsvurdering, hvor strømningsretninger og grundvanddannelse fx vurderes på baggrund af potentialeforhold og hydrografanalyser. Den stofafhængige sårbarhed vurderes stofspecifikt ud fra reduktions-/nedbrydningspotenialet for det givne stof. Et magasins samlede sårbarhed er en kombination af hydrologisk, geologisk og grundvandskemisk sårbarhed. Fokus i denne artikel ligger på beskrivelse af den hydrologiske sårbarhed, idet vi mener, at geologisk og grundvandskemisk sårbarhed er velbeskrevet andetsteds. Der præsenteres en række analyser, som vi finder nyttige til vurdering af hydrologisk sårbarhed. Her er opbygningen af en hydrologisk forståelsesmodel omdrejningspunktet. Det anbefales slutteligt, at der igangsættes et udredningsarbejde, der belyser, om sårbarheden kan splittes op i en stofafhængig- og en stofuafhængig sårbarhed, og i givet fald hvilket analyser der er nødvendige for at kunne belyse disse to størrelser. BAGGRUND Grundvandsbeskyttelse er forbundet med store økonomiske omkostninger, og vi er alle forpligtiget til at udføre denne opgave så omkostningseffektivt som overhovedet muligt. Det er nødvendigt, at der skal foretages en prioritering af indsatsen, så man plukker de lavest hængende frugter først. Grundvandsmagasinernes sårbarhed er en helt central størrelse i forhold til at kunne prioritere indsatsen og sikre omkostningseffektivitet, idet værdien af en beskyttelsesindsats er produktet af effekten af beskyttelsen (direkte relateret til sårbarhed) og værdien af grundvandsforekomsten, der beskyttes. Det er naturligvis ikke omkostningseffektivt at anvende midler på at beskytte mindre (eller måske endda) ikke - sårbare arealer. Målet må være at udpege reelt sårbare arealer og koncentrere indsatsen omkring disse. I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning bestemmes grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. Inden for de nitratsårbare områder udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat, hvor der er behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Den konkrete indsats beskrives i forbindelse med kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner. Der bliver ikke vurderet sårbarhed i forhold pesticider og andre miljøfremmede stoffer, idet sårbarheden er stofspecifik, og idet det nuværende datagrundlag - jf. Zoneringsvejledningen /ref. 1/ - ikke er tilstrækkeligt. Den manglende sårbarhedskortlægning over for andre stoffer end nitrat resulterer i, at nitratsårbarheden visse steder benyttes generelt til vurdering af områders sårbarhed. Nitratsårbarheds-vurderingen benyttes således også i forhold til pesticider og det på trods af, at undersøgelser har vist, at områder med lille nitratsårbarhed ikke nødvendigvis er robuste over for pesticider. En anden tilgang til håndtering af grundvandsbeskyttelsen i forhold til pesticider og andre miljøfremmede stoffer er via mere eller mindre administrative zoner, inden for hvilke

3 indsatsten foretages. Kildepladszoner, BoringsNære Beskyttelses Områder (BNBO) og indvindingsoplande (IO) er eksempler på sådanne zoner. Effekten af grundvandsbeskyttelse inden for disse zoner er i meget høj grad afhængig af geologi, geo-kemi og hydrologi på lokal skala. En grundvandsbeskyttelse inden for et BNBO af et terrænnært magasin uden lerdække vil være betydelig mere effektiv end en tilsvarende beskyttelse af et dybtliggende magasin overlejret af ler i stor mægtighed. En prioritering af indsatsen mellem disse to yderligheder er ikke svær, men der er i midlertidig en række grænsetilfælde, hvor prioriteringen ikke er helt så ligetil / ukompliceret. I den kommunale indsatsplanlægning er det vores erfaring, at der ud over den nuværende nitratsårbarhedskortlægning er behov for at: differentiere indsatsen inden for de nitratfølsomme områder vurdere sårbarhed i forhold til andre stoffer. En god sårbarhedsforståelse er endvidere særdeles nyttig i forhold til risikovurderinger af fx byudvikling og udlægning af erhvervsarealer inden for OSD områder. FORMÅL Med dette oplæg vil vi gerne diskutere muligheden for at udvide sårbarhedsbegrebet og sætte fokus på den del af sårbarhedsvurderingen, der ikke er stofafhængig og derfor gælder alle stoffer. Vi håber med dette oplæg at kunne indlede en diskussion af, hvorledes vi kan prioritere grundvandsbeskyttelsesindsatsen og strukturere processen med udpegning af grundvandsmagasiners sårbarhed yderligere. BESKRIVELSE I vurdering af enhver sårbarhed skal følgende elementer tages i betragtning: Hydrologisk sårbarhed Geologisk sårbarhed Grundvandskemisk sårbarhed Hydrologisk sårbarhed Den hydrologiske sårbarhed vedrører strømningsveje og vandmængder. Hvorvidt et areal er hydrologisk sårbart omhandler således, om det infiltrerende vand når grundvandsmagasinet, hvorfra der indvindes, og hvilke mængder de enkelte arealer bidrager med. Den hydrologiske sårbarhed omhandler ALLE stoffer, der transporteres opløst i vand. Er et areal derfor - med stor sikkerhed - udpeget som hydrologisk ikke-sårbart, er dette tilstrækkeligt til at vurdere arealet som ikke-sårbart. Hydrologisk sårbarhed er således ikke stofspecifik. Geologisk sårbarhed Den geologiske sårbarhed er knyttet til den hydrologiske sårbarhed, idet dæklagsforhold er bestemmende for grundvandsdannelsen til de enkelte magasiner. Den geologiske sårbarhed er endvidere knyttet til strømningshastigheder og dermed til de reaktioner, der kan omsætte evt. uønskede stoffer på deres vej. For konservative stoffer er geologisk sårbarhed et spørgsmål om, hvornår en overfladeforurening slår igennem i magasinet. For konservative stoffer kan man således ikke udpege arealer, som værende ikke-sårbare ud fra geologi alene. Dette skyldes, at geologisk sårbarhed knytter sig til reduktionspotentialet i de enkelte aflejringer, hvilket også er hele omdrejningspunktet i forhold til udpegning af nitratfølsomme

4 områder. Den geologiske sårbarhed er stofafhængig og meget tæt knyttet til den grundvandskemiske sårbarhed. Grundvandskemisk sårbarhed Den grundvandskemiske sårbarhed knytter sig til stoffernes skæbne på deres vej mod magasinet, samt i selve magasinet og er igen relateret til, hvorvidt der er omsætningspotentiale for de enkelte stoffer. Den grundvandskemiske sårbarhed er som den geologiske sårbarhed stofafhængig. Ud fra ovenstående beskrivelse kan følgende generelle retningslinier for sårbarhedsudpegning opsættes som vist i figur 1. Figur 1 - Flowdiagram til bestemmelse af sårbare og ikke-sårbare arealer Det virker umiddelbart logisk at opdele sårbarhedsvurderingen i en stofuafhængig og en stofafhængig vurdering, idet den stofuafhængige vurdering kan anvendes helt generelt inden for de forskellige administrative zoner til prioritering af indsatser. Den stofafhængige sårbarhed kan naturligvis også anvendes, hvis det fornødne vidensgrundlag er til stede. I den statslige grundvandskortlægning bliver der kun vurderet sårbarhed i forhold til nitrat, men det hindrer jo ikke kommunerne i at foretage en yderligere vurdering i forhold til at målrette grundvandsbeskyttelsesindsatsen. Vi mener, at der er klare retningslinier i Zoneringsvejledningen /ref. 1/ og i Geo-Vejledning 5 /ref. 2/ i forhold til udpegning af sårbare arealer på baggrund af geologi og geo-kemi, mens vurdering af sårbarhed på baggrund af hydrologi er mere løst formuleret. Den resterende del af denne artikel omhandler derfor, hvorledes vi kan udbygge vurderingen af hydrologisk sårbarhed og beskriver en række simple analysetrin, som kan bidrage med nødvendig hydrologisk forståelse af området.

5 ANALYSER TIL VURDERING AF HYDROLOGISK SÅRBARHED En god hydrologisk model kan i princippet anvendes i vurderingen af den hydrologiske sårbarhed, idet den beskriver strømningsveje fra terræn til grundvandsmagasinet og videre. Med en hydrologisk model kan de grundvandsdannende oplande beregnes. Man skal dog være opmærksom på, at udpegningen kan være forbundet med stor usikkerhed. Hydrologisk forståelsesmodel Vi har i flere sammenhænge haft rigtig god erfaring med opstilling af en hydrologisk forståelsesmodel for et indvindingsopland eller for et helt OSD. En hydrologisk forståelsesmodel bygger på analyser af: Udstrømningsområder Gradientforhold mellem magasiner Hydrografanalyser Vurdering af udstrømningsområder og gradientforhold Helt central i forbindelse med vurderingen af hydrologisk sårbarhed er vurderinger af grundvandets vertikale bevægelse. Her kan man skelne mellem områder med artesiske forhold dvs. områder hvor trykniveauet i det betragtede magasin ligger over terræn og områder med opadrettet strømning til øvreliggende magasiner - se figur 2. Begge analyser kan kun foretages ud fra målte potentialer og veltolkede potentialekort. Da datagrundlaget ikke altid er tilstrækkeligt, anbefaler vi altid, at der foretages et eftersyn af potentialekortet/kortene forud for disse analyser. Dette eftersyn kan indeholde: Vurdering af datatæthed (pejlinger og støttepunkter) Vurdering af kvalitet af pejleboringer og de tilhørende pejlinger Evt. jf. Geovejledning 4 potentialekort /ref 2/. Tildeling af magasin eller magasinbjergart til de pejlede filtre Vurdering af hvorvidt pejlinger understøtter områdets potentialekort Områder med artesiske forhold udpeges ved at trække et terrænkort fra potentialekortet for det pågældende magasin. Disse områder er sikre udstrømningsområder (såfremt datagrundlaget er egnet til analysen) se figur 2. Hvis man ønsker at udpege områder med opadrettet strømning til øvre magasiner ud over de artesiske områder, kræves et potentialekort for det øvreliggende magasin. Vi anbefaler her, at der kun udpeges hydrologiske ikke-sårbare områder på denne baggrund, hvor der er signifikante opadrettede gradienter. De nævnte områder findes ved at trække potentialekortet for det øvre magasin fra potentialekortet for det primære magasin. se figur 2.

6 Grundvanddannelseszone Udstrømningszone (primært magasin) Artesisk zone Terrænnært magasin Primært magasin Lerlag Strømningsretning Potentiale i terrænnært magasin Potentiale i primært magasin Figur 2 definition af grundvandsdannelseszone, udstrømningszone og den artesiske zone. Analyse af vandløbsafstrømning Vandløbsafstrømningsdata indeholder særdeles nyttig indirekte viden om et områdes hydrologi og hydrogeologi. Vi har ofte haft stor glæde af beregning af baseflowindex (forholdet mellem baseflow og total flow) og sammenholde dette med estimater af medianminimumsvandføringer og specifikke middelafstrømninger. Et lavt baseflowindex indikerer hurtig afstrømning, og sammen med en høj middelafstrømning signalerer det lille grundvandsdannelse i oplandet. Et højt baseflowindex indikerer stor grundvandsdannelse i oplandet også tæt på vandløbet. En lav medianminimumsvandføring indikerer ringe kontakt til dybereliggende magasiner, hvilket kan skyldes geologiske forhold eller lavt tryk i det primære magasin. En positiv tilvækst i MMVF indikerer god kontakt mellem grundvand og overfladevand med opadrettet strømning på delstrækningen. En negativ tilvækst i MMVF indikerer god kontakt mellem grundvand og overfladevand med nedadrettet strømning på delstrækningen. En uændret MMVF kan betyde ringe kontakt mellem grundvand og overfladevand. De beskrevne analyser, som beskriver henholdsvis vandløbsafstrømning, udstrømningsområder og gradientforhold, afdækker en række indikatorer, som kan anvendes som støtte i vurderingen af hydrologisk sårbarhed. Analyserne og de indikatorer de afslører omkring et

7 områdes hydrogeologi, er tænkt som et idéoplæg og er på ingen måde fyldestgørende. Vi opfordrer derfor til, at der nedsættes en arbejdsgruppe til granskning af dette område. RESULTATER På figur 1 ses et sammenkog af de resultater, som ovenstående analyser kunne resultere i. Eksemplet her skal kun ses som et diskussionsoplæg til, hvilke konklusioner der kan uddrages af nævnte analyser. Figur 3 data og kort til opbygning af en hydrologisk forståelsesmodel. Det orange og grønne område udgør det hydrologiske ikke-sårbare område og det røde udgør det potentielle hydrologiske sårbare område. Inden for den artesiske zone og udstrømningszonen er det primære magasin ikkesårbart og effekten af en aktiv grundvandsbeskyttelse i forhold til ALLE stoffer har derfor ingen effekt. Øverste vandføringsstation: Det lave baseflowindex sammenholdt med en høj middelvandføring indikerer, at der her er et sekundært øvreliggende magasin, hvor størstedelen af nettonedbøren afstrømmer til vandløbet, og derfor er grundvandsdannelsen til det nedreliggende magasin lille. Arealet kunne være ikkesårbart/mindre sårbart, men det skal verificeres via den geologiske og geokemiske sårbarhedsvurdering. Den midterste vandføringsstation viser en lav medianminimumsvandføring, hvilket kan betyde dårlig kontakt mellem det primære magasin og vandløbet og dermed god geologisk beskyttelse.

8 Den nederste vandføringsstation har et højt baseflowindex og en stor medianminimumsvandføring, hvilket viser god hydraulisk kontakt mellem grundvand og overfladevand og, at området opstrøms har en stabil grundvandstilførelse, hvilket underbygger en konstant opadrettet strømning. OPSAMLING OG DISKUSSION Der er et helt aktuelt behov for at vurdere sårbarhed over for forskellige stoffer. Den nuværende sårbarhedsudpegning dækker kun over nitrat, men trusler fra fx pesticider udgør en mindst lige så stor risiko for drikkevandsforsyningen i mange områder. I mangel af bedre bliver nitratsårbarheden visse steder anvendt som en general sårbarhed, hvilket kan være farligt. Diverse administrative zoner som fx BNBO bliver også anvendt som den arealmæssige afgrænsning af en grundvandsbeskyttelse, og her er der en tendens til at sårbarheden slet ikke indgår. Vi argumenterer for, at sårbarheden opdeles i en stofafhængig sårbarhed og en stofuafhængig sårbarhed og, at fokus skal rettes mod den hydrologiske sårbarhed, idet denne udpegning gælder for alle stoffer. Kan man således udpege et område som værende hydrologisk ikke-sårbart, er det tilstrækkeligt til at definere området som værende ikkesårbart over for alle stoffer. Vi har skitseret nogle analyser, der kan støtte vurderingerne af hydrologisk sårbarhed og ønsker med denne artikel at starte en diskussion af sårbarhedsbegrebet. Vi vil opfordre til, at der iværksættes et udredningsarbejde omkring sårbarhed og, hvordan vi kan vurdere sårbarhed i forhold til andre stoffer end nitrat. REFERENCER /1/ MST, 2000: Zonering, Vejledning Nr. 3, Miljøstyrelsen /2/ Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed, Geo-Vejledning 5, 2009 /3/ Potentialekortlægning, Geo-Vejledning 4, GEUS 2009

Sårbarhed hvad er det? Jacob Birk Jensen og Signe Krogh NIRAS A/S

Sårbarhed hvad er det? Jacob Birk Jensen og Signe Krogh NIRAS A/S Sårbarhed hvad er det? Jacob Birk Jensen og Signe Krogh NIRAS A/S Disposition Formål Grundvandsbeskyttelse og sårbarhed Stofafhængig sårbarhed versus stofuafhængig sårbarhed Sårbarhed og nuværende planlægning

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune PLAN, BYG OG ERHVERV Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune - omhandlende den ny Højby hal BAGGRUND FOR TILLÆGGET Arealet vest for plejecenteret Solvognen, matr. nr. 24b

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte

Læs mere

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger. Referat Dato: 19-07-2012 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2012-201182 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT Projektkoordinator, cand.scient. Susie Mielby Geolog, cand.scient Gert Laursen Fyns Amt

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

»Prioritering og proportionalitet i indsatser »Prioritering og proportionalitet i indsatser ATV Jord og Grundvand: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer 18 juni 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Prioritering og proportionalitet

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Zonering Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Indholdsfortegnelse FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND 7 1.2 FORMÅL MED VEJLEDNINGEN

Læs mere

Dansk Vand Konference

Dansk Vand Konference Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Carsten Christiansen Køge Kommune. Køge Kommune Kommunale målsætninger Kommunale målsætninger - Behov for målsætninger og visioner - En proces

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Lovgrundlag...4 1.2 Indholdsmæssige krav...5 1.3. Opbygning...5

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kærby Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere