plan- og agenda 21 strategi juli

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "plan- og agenda 21 strategi 2012 10. juli"

Transkript

1 plan- og agenda 21 strategi juli

2 indhold lovens krav invitation til dialog side 3 bæredygtighed og livskvalitet side 4 regionale perspektiver side 6 byer og lokalområder side 10 klima og energi side 14 rammer for velfærd side 18 erhverv side 22 hidtidig planlægning side 26 processen videre frem bagside Lovens krav til kommuneplanstrategien Kommuneplanstrategien skal indeholde: Byrådets vurdering af udviklingen Byrådets strategi for udviklingen oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste kommuneplan beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres i sin helhed eller kun hvad angår særlige emner Strategien skal i offentlig høring i mindst otte uger. Lovens krav til Agenda 21-strategien Agenda 21-strategien skal indeholde Byrådets politiske målsætninger for arbejdet med at: mindske miljøbelastning fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse fremme biologisk mangfoldighed inddrage borgere og erhvervsliv fremme samspil mellem beslutninger om miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Strategien skal indeholde oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet.

3 Furesø Kommunes plan- og agenda 21- strategi udstikker de overordnede mål for den fysiske udvikling af kommunen Strategien skal udmøntes i kommuneplan 2013 og i den øvrige planlægning plan- og agenda 21-strategi 2012 På Furesø Byråds vegne er jeg glad for at kunne præsentere kommunens udviklingsstrategi Plan- og Agenda- 21 strategi Plan- og Agenda 21-strategien ligger i forlængelse af visionen for Furesø Kommune, som Byrådet vedtog i juni Med Plan- og Agenda 21-strategien sætter Byrådet bæredygtighed og livskvalitet i centrum for den fysiske udvikling af kommunen. Furesø Kommune er en ressourcestærk kommune, der ligger som en grøn oase midt i Hovedstadsområdet. Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø. Vi ser Furesø Kommune for os som en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder. En kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig. En kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt. Vi ser også Furesø som en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt. En kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv hele livet. Plan og Agenda 21-strategien ligger tilgrund for udarbejdelsen af kommuneplan 2013 og for den lokale Agenda 21-indsats i de kommende år. Strategien er også udgangspunktet for, at Furesø kommune kan præge regionens udvikling og samarbejde om fælles løsninger. Hovedlinjerne i Plan- og Agenda 21-strategien er samlet i 6 temamaer: Bæredygtighed og livskvalitet, regionale perspektiver, byer og lokalområder, klima og energi, rammer for velfærd og erhverv. Borgere i kommunen har bidraget med engagerede og kreative visioner, idéer og oplæg, og dermed givet inspiration til udarbejdelsen af Plan- og Agenda 21-strategien. Tak for de mange bidrag og god læselyst! Ole Bondo Christensen Borgmester Furesø Kommune

4 bæredygtighed og livskvalitet bæredygtighed og livskvalitet Bæredygtighed indgår i den generelle kvalitetsudvikling på alle niveauer Plan- og Agenda 21-strategien er den samlende og tværgående strategi for kommunens fysiske udvikling og kommunens arbejde med en bæredygtig udvikling. Plan- og Agenda 21-strategien udmøntes dels i den kommende kommuneplan 2013, dels i andre planer. Byrådet ønsker, at bæredygtighed og livskvalitet skal være de bærende kvaliteter i strategien for udviklingen de kommende år. Disse kvaliteter er derfor omdrejningspunkt for indeholdet af de fem temaer, som Byrådet finder aktuelle og har valgt at fokusere på i forbindelse med den forestående revision af kommuneplanen. Strategiens fem temaer er: Regionale perspektiver, Byer og lokalområder, Klima og energi, Rammer for velfærd og Erhverv. For hvert tema opstiller Byrådet nye mål i forhold til Furesø Kommuneplan Bæredygtighed Byrådet ønsker, at den fremtidige udvikling af kommunen skal være bæredygtig. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed indebærer, at vi afvejer alle relevante aspekter, når der træffes beslutninger, og at vi tænker langsigtet. Bæredygtighed er et bredt begreb, der omfatter både miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighed betyder blandt andet en hensigtsmæssig lokalisering af byfunktioner i forhold til den eksisterende infrastruktur, fortætning af byer og lokalområder samt lavere energiforbrug i bygninger og til transport. Bygninger skal kunne holde længe og være lette at reparere. Livsbetingelserne for planter og dyr skal gøres bedre, og de øgede mængder af regnvand skal anvendes rekreativt og gøre nytte, hvor det er muligt. Livskvalitet Byrådet vil skabe rammer for at borgerne kan opleve livskvalitet. Det er blandt andet sundhed, trivsel og tryghed. Livskvalitet omfatter også at være en del af et fællesskab. Furesø Kommune er kendetegnet ved mange stærke og engagerede borgere, som deltager i netværk og fæl- 4 # Furesø Kommune

5 regionale perspektiver Vision /overordnede Mål rammer for velfærd klima og energi byer og lokalområder erhverv Bæredygtighed og livskvalitet er tværgående fællesemner i udviklingen af Furesø Kommune bæredygtighed livskvalitet Befolkningsudvikling Antal indbyggere siden 2007 samt prognose Inklusiv 430 boliger på flyvestationen Kilde: Demografix, 2011 lesskaber. Det er en ressource, der skal udvikles og understøttes. Furesø Kommune ønsker et aktivt medborgerskab med stærke og forpligtende fællesskaber, hvor borgerne deltager i udviklingen af kommunen. Kommunens forvaltninger skal indgå i frugtbar dialog med de lokale netværk, frivillige organisationer, interesseorganisationer og lokale fællesskaber. En bæredygtig udvikling tager netop udgangspunkt i borgernes aktive deltagelse. Status og vurdering af udvikling Flere boliger og borgere Indbyggertallet forventes at vokse med mere end personer til over indbyggere over de næste 11 år. Stigningen i befolkningstallet vil ske på baggrund af den forventede realisering af planerne for Laanshøj og Farum Nordby, udvikling af Flyvestation Værløse samt ved fortætning af bl.a Bybækgrunden. Den samlede, planlagte boligtilvækst i perioden forventes at være ca boliger. Stavnsholt Flere ældre I hele prognoseperioden vil der være en stigende andel ældre. Denne tendens er den samme som på landsplan. Samtidig er antallet af erhvervsaktive borgere det vil sige borgere mellem år næsten konstant. Den ændrede befolkningssammensætning med flere ældre stiller ændrede krav til boligerne og boligernes beliggenhed i kommunen. Det får større betydning, at boligerne ligger tæt på indkøbsmuligheder, byliv og offentlig transport. Det får også større betydning, at boligerne har den rigtige størrelse og en overkommelig have eller god altan. Livskvalitet er også at være del af et fællesskab plan- og agenda 21-strategi 2012 # 5

6 regionale perspektiver Regionale perspektiver HIllerød motorvejen Farum Station Status og vurdering af udviklingen Det forventes, at der vil være lav byggeaktivitet i hovedstadsområdet i de kommende år. Der vil være fokus på at skabe mere kvalitet i de eksisterende byer og byområder. Samtidig vil etablering af en letbane på Ring 3 understøtte en betydelig byudvikling i Ring 3-kommunerne. Det kan på længere sigt give vækst i regionen og i Furesø Kommune. Byudviklingen i forstæderne langs Ring 3 vil udfordre Furesø Kommunes rolle i regionen En tydelig profil og et godt samarbejde med nabokommunerne vil ruste os til udfordringen Attraktiv hovedstad København er efter en mangeårig byfornyelsesindsats omdannet og udbygget til en attraktiv storby. Tidligere flyttede unge ud af byen, når de fik børn. Nu vil de bo i storbyen. København er udbygget med blandt andet Ørestaden og Øresundsbroen, og en ny bydel på Nordhavnen er på vej. Behovet for en fornyelse og byomdannelse af forstæderne fra efterkrigstiden trænger sig på. Persontransport en daglig udfordring Mange pendler fra forstæder ind til centralt beliggende arbejdspladser i hovedstadsområdet. En stigende bilkørsel betyder, at der er trængsel på vejene. Transportforholdene er blevet en barriere og en flaskehals og dermed et centralt tema for udvikling i og af hoved- 6 # Furesø Kommune

7 HILLERØD HIL LL ØD HILLERØD L D Ø H D L ERØ REDERIK ED SS UND ERIKSSU E D E FREDERIKSSUND EDER D R ED ER S FURESØ FURESØ F RESØ UR SØ ØBEN HAVN KØBENHAVN KØBENH E V KØBENHAVN ENH VN K Ø Landskab ved flyvestationen ROSKILDE OSKILDE ROSKILDE SKI LD DE O E R SK O Ring 5 i transportkorridor Letbane KØGE ØG K G Ø KØGE ØGE KØGE GE E K G Ø stadsområdet. En eventuel trængselsring omkring Kø- mer, som regionen står overfor i fremtiden. Byrådet benhavn vil også få konsekvenser for pendlere fra for- har derfor opfordret trafikministeriet til at arbejde med stæderne. alternative scenarier, hvor der lægges større vægt på at I Furesø Kommune er transportmulighederne især mod sammen. Etablering af Ring 5 vil medføre yderligere nord en barriere i forhold til udvikling. Kommunen lig- byspredning samt interkontinental trafik gennem ger i den korte S-togsfinger med endestation i Farum, Nordsjællands naturområder. binde Nordsjælland og resten af hovedstadsområdet og dækningen med kollektiv transport nordpå er svag, da der i dag ikke findes tog eller en direkte buslinje fra Loop City en ny vision med letbane på Ring 3 Farum til Hillerød. Det er særligt en barriere for unge, Staten, regionen og kommunerne langs Ring 3 har fast- der vil benytte uddannelsesinstitutioner i Hillerød og Al- lagt finansieringen af en letbane samt placering af sta- lerød. Behovet for en kollektiv trafikbetjening mod nord tioner. Etableringen af letbanen vil sætte gang i forny- vil øges med etableringen af et nyt hospital i Hillerød. else og byomdannelse af ældre erhvervsarealer til nye byområder med boliger og erhverv. Perspektiverne i Ring 5 korridoren Fingerplan 2007 indeholder en transportkorridor til Byomdannelsen er visualiseret i visionen Loop City. etablering af en Ring 5 i hovedstadsområdet. I udviklin- Loop City er et nyt bybånd på ca. 30 km fra Lyngby til gen af Ring 5 er der særligt fokus på den overordnede Avedøre Holme med letbane langs Ring 3 som rygrad. regionale og internationale tilgængelighed for gods- Bybåndet går igennem de ældre forstæder og forbin- og persontrafik på veje og med jernbane. Der er endnu der byfingrene i fingerplanen og Sjælland med Sverige ikke truffet beslutning om etableringen af Ring 5, og til en ringby i Øresundsregionen. Udviklingen af Loop om det bliver en vej- eller en jernbaneforbindelse. City vil både skærpe konkurrencen om investeringer Det er byrådets opfattelse, at transportkorridoren med og give nye muligheder for de tilgrænsende kommu- en Ring 5-forbindelse ikke er løsningen på de proble- ner. plan- og agenda 21-strategi 2012 # 7 loop city er en vision for bedre tilgængelighed i hovedstadsområdet

8 regionale perspektiver Styrkelse og tydeliggørelse af kommunens regionale rolle som en af de bedste bosætningskommuner i hovedstadsområdet. Udvikling af levende byer med handel og kultur. Udarbejdelse af en målrettet boligpolitik med udgangspunkt i ønsker, som borgerne har udtrykt i borgerpanelundersøgelsen Etablering af bedre og mere sammenhængende kollektive trafikforbindelser mod nord samt til og fra Flyvestation Værløse. Udvikling af en skarpere erhvervsprofil med Furesø som attraktiv erhvervskommune. Udvikling af natur og landskab med henblik på både beskyttelse og benyttelse. Understøttelse af udviklingen af Flyvestation Værløse til et regionalt udflugtsmål i dialog med nabokommuner, Region Hovedstaden m. fl. Etablering af mere sammenhæng mellem naturområder, så planter og dyr kan sprede sig. Nyt i kommuneplanen Redegørelsesafsnit om Hovedstruktur og regional rolle. Retningsliner om kollektiv trafik mod nord samt til og fra Flyvestation Værløse. En attraktiv kommune for væksterhverv i Nordsjælland Mål Furesø Kommune vil være en attraktiv kommune for væksterhverv i Nordsjælland. Værløse Bycenter furesø kommune skal have kvalitet hele vejen rundt for bosætning mål og strategi Attraktiv bosætningskommune Mål Furesø Kommune vil være en af de bedste bosætningskommuner i Hovedstadsområdet. Strategi Furesø Kommune vil skabe kvalitet hele vejen rundt. Det vil sige: Have levende byer med handel og kultur, et varieret boligudbud, der kan tiltrække nye borgere og fastholde de borgere, der bor i kommunen i dag, tilbyde moderne institutioner, et erhvervsliv i vækst med gode arbejdspladser, god kollektiv transport og let adgang til natur og rekreative landskaber. Strategi Furesø Kommune vil være katalysator for og medvirke til, at de forskellige erhvervsparter i regionen og i kommunen samarbejder. Furesø Kommune vil også yde en effektiv erhvervsservice og være en attraktiv lokalitet for nye virksomheder, der skal etablere sig, og for virksomheder, der satser på udvikling og dynamik. Furesø Kommune vil tiltrække grønne erhverv det vil sige virksomheder, som bidrager til at løse klima-, miljø- og naturudfordringer. Bæredygtig infrastruktur Mål Transportformer skal være bæredygtige både klimamæssigt, naturmæssigt og miljømæssigt, og de skal understøtte den fremtidige vækst i regionen. Strategi Byrådet ønsker at fremme bæredygtige transportformer. En styrket kollektiv trafik og gode cykelstier er blandt kommunens helt centrale indsats områder. Muligheden for at forlænge S-togsnettet fra Farum mod nord og en ny placering af S-togsstationen ved Fa- 8 # Furesø Kommune

9 Furesøen rum Bytorv bør undersøges. Samtidig vil kommunen medvirke til at fremme en mere grøn bilisme, hvor for eksempel elbiler og delebiler erstatter en større del af bilparken. Der skal etableres bedre kollektiv trafikbetjening mod Hillerød og Allerød. Der skal bygges en tværgående kollektiv trafikforbindelse mellem fingrene uden for Ring 3, der kan udgøre alternative trafikløsninger til Ring 5. Den interkontinentale trafik bør føres gennem Sverige og forbindes til Danmark via Øresundsbroen. Naturområder Mål Naturområderne skal hænge sammen, og de skal være gode levesteder for de naturligt forekommende vilde dyr og planter. Strategi Byrådet vil styrke naturen og øge de rekreative værdier. De store og smukke naturområder med søer og skove er et af kommunens allerstørste aktiver som bosætningskommune. Borgerne har rige muligheder for friluftsliv og naturoplevelser, og med nærheden til storbyen er kommunen også et regionalt udflugtsmål. Kommunen vil sammen med nabokommuner arbejde for at skabe øget sammenhæng mellem naturområderne i regionen og arbejde for at bevare et rigt plante- og dyreliv. Flyvestation Værløse Mål Flyvestation Værløse skal være et yndet udflugtsmål for i hovedstadsområdet. Strategi Natur og landskab på Flyvestation Værløse er af enestående karakter. området har væsentlig regional betydning med sin beliggenhed tæt på hovedstaden og med sit store rekreative potentiale. Desuden kan området udvikles til formål, som ikke findes andre steder i regionen. Formålene kan omfatte kreative erhverv og nye klimaløsninger samt kultur- og fritidsformål. Realiseringen af flyvestationens potentialer vil forudsætte et offentligt og/ eller almennyttigt engagement i udviklingen. Derudover vil det være nødvendigt med bedre trafikale forbindelser til området. Klima og miljø Mål Byrådet vil arbejde for at understøtte en udvikling af regionen i en mere bæredygtig retning. Strategi Kommunen ønsker at styrke det tværkommunale samarbejde om rent grundvand, rene søer, afledning af regnvand, reduktion af trafikstøj og bæredygtig transport. furesø kommunes unikke naturværdier har en regional tiltrækningskraft plan- og agenda 21-strategi 2012 # 9

10 byer og lokalområder Byer og Lokalområder Farum Midtby projekt farum i udvikling skal skabe nye kvaliteter i farum bymidte Status og vurdering af udvikling Furesø Kommune har siden Kommuneplan 2009 arbejdet på at udvikle kvalitetsfulde byområder, fortætte eksisterende byområder samt videreudvikle de allerede udlagte nye bydele. Mere byliv og bedre sammenhænge Kommunen udskrev arkitektkonkurrencen Farum i udvikling i Formålet med projektet var at skabe mere byliv og bedre sammenhænge i midtbyen og få forslag til nye byfunktioner på Bybækgrunden og i midtbyen. Projektet skulle desuden styrke Farum Midtpunkt ved forbedring af uderum og af tryghed. Konkurrencen indgik i en kampagne med 6 andre arkitektkonkurrencer Fremtidens forstæder, som Realdania har taget initiativ til. Konkurrenceopgaven blev formuleret i dialog med borgere og erhvervsliv. I Farum er de nordlige parkeringsarealer ved Farum Bytorv udbudt til salg med henblik på udvidelse af butikscenteret med nye butikker og erhverv. Et større udbud af forskellige butikker vil styrke handelen på bytorvet. Der er iværksat en analyse af detailhandelen i Værløse Bymidte. Perspektivet er, at den skal danne udgangspunkt for et projekt til byudvikling af Værløse Bymidte. Der skal skabes bedre sammenhænge mellem Værløse station og forretningsstrøgene, galaksen og biograftorvet. Byfortætningen i Værløse realiseres ved blandt andet planlægning for boliger på Skovlinien. Byfortætningen i Farum udmøntes ved planlægning for boliger på Sejlgården, en ny boligbebyggelse på Solhøjgårds jorde i Stavnsholt og et nyt plejehjem i den sydlige ende af Farum Midtpunkt. Dertil kommer muligt byggeri på Bybækgrunden. mål og strategi Udvikling af Farum Nordby og lokalområder I Farum Nordby er nye boligområder på kaserneområdet ved at blive færdigplanlagt og realiseret. Et begrænset antal almene boliger i området vil medvirke til at sikre et varieret udbud af boliger i bydelen. En ny dagligvarebutik på hjørnet af Slangerupvej og Regimentsvej vil tilføre bydelen lokal indkøbsmulighed. I lokalområdet Hareskovby vil en planlagt ny dagligvarebutik på rideskolens areal understøtte den lokale butiksforsyning. 10 # Furesø Kommune

11 Der skal skabes bedre sammenhænge, overgange og byrum Byudvikling, fortætning og grønne arealer skal give mere bæredygtige og oplevelsesrige byer Illustrationer fra Arkitektkonkurrence 2011 om Farum Midtby Mål Byerne Farum og Værløse skal styrkes og blive mere levende, sammenhængende og identitetsfulde byer. Strategi Kommunen vil i de kommende år fortsat fortætte og udvikle de centrale dele af Farum og Værløse ved blandt andet at styrke handels- og kulturlivet. De allerede udlagte nye bydele skal videreudvikles. Der planlægges ikke nye områder til byudvikling. Inden for de eksisterende rammer skal boligudbuddet være tilstrækkeligt og bestå af et varieret udbud af boliger, der er egnede for ældre og borgere med funktionsnedsættelse. omfatte både pladser og torve, arealerne bag og mellem bygninger og anlæg, vejene og stierne, parkeringspladserne og tunnelerne i byen. Byrummene skal gøres mere oplevelsesrige med blandt andet bynær natur og vandelementer, og byrummene skal danne rammer for kollektive begivenheder og for mødet mellem forskellige mennesker og kulturer. Byrummene skal være forskellige, og de skal omfatte rum til en mangfoldighed af aktiviteter på forskellige tider af både året og døgnet. Eksempler på aktiviteter i byrum kan være skater-rulleskøjte-/ klatremiljøer og urbane orienteringsløb. Bedre og smukkere byrum Mål Byer og byrum skal udvikles og blive bedre og smukkere. Borgerne skal deltage aktivt i at skabe attraktive byrum med mere liv. Strategi Der skal skabes bedre overgange, der kan binde spredte byfunktioner, bydele og byrum sammen til en oplevelsesrig helhed på en måde, der indbyder til bevægelse og kombinerer transport med motion. Byrum skal udvikles med mulighed for udendørs motion for både ældre og unge. Byrummene skal afspejle, at mobilitet er en vigtig del af livet, og byrummene skal Tætte byer og korte afstande Mål Byerne skal være tætte og med korte afstande. Strategi Fortætning skal resultere i bedre byrum. Fortætning skal understøtte større bæredygtighed ressource- og miljømæssigt, medføre større tiltrækningskraft over for tilflyttere og investorer og øge bymiljøernes attraktivitet. Fortætning skal også understøtte et dagligliv, hvor der findes byfunktioner som skole, institutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter m. m. inden for gå- eller cykelafstand. fortætning kan skabe nye muligheder for byliv plan- og agenda 21-strategi 2012 # 11

12 Byrådets fokus i planperioden Sikring af et varieret udbud af boliger i kommunen, herunder til ældre og borgere med særlige behov. fortætning af byrummene og bevaring af deres grønne præg. anvendelse af regnvand som rekreativt element. udvikling af sammenhænge, overgange og forskellige byrum til mødesteder. udvikling af supplerende lokaliseringsprincipper for dagliglivets byfunktioner, der reducerer behovet for biltransport og giver mulighed for bæredygtighed. kortlægning af den lokale kulturarv og udarbejdelse af gennem en arkitekturpolitik. styrkelse af lokalområderne gennem blandt andet kortlægning af kulturhistorien og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer og beskyttelse af kulturarven. undersøgelse af muligheden for at udvide bymidten i Farum til også at omfatte dele af Farum erhvervsområde. nyt i kommuneplanen Retningslinjer og rammer for bebyggelse og byrum i centerområderne med fortætning. Implementering af visioner og forslag fra arkitektkonkurrencen Farum i udvikling. Mulighed for planlægning for én stor udvalgsvarebutik på over m 2. Udpegning af kulturarv i byer og lokalsamfund, bl.a. kulturarv i velfærdsforstaden. Udlæg af arealer til regnvand ved store regnskyl. Øget fokus på sammenhæng i naturen. Fortætning skal fortrinsvis ske i bymidterne, omkring stationerne, og hvor en fortætning kan danne synergi med større byfunktioner. De større institutioner, arbejdspladser og udadvendte byfunktioner skal placeres i de centrale og stationsnære dele af Farum og Værløse. Fortætning skal ske med arkitektonisk kvalitet på byernes egne præmisser, og den skal styrke den lokale identitet. Fortætning omfatter både fysisk og funktionel fortætning og vil indebære bebyggelse af ubebyggede grunde, højere bebyggelsesprocenter, flere mennesker, flere arbejdspladser og mere trafik inden for samme område. Planlov og store udvalgsvarebutikker I forbindelse med ændring af planlovens bestemmelser af den 10. maj 2011 om planlægning for store udvalgsvarebutikker, bliver det muligt at planlægge for kun én stor udvalgsvarebutik på over m 2 i de respektive kommuner uden for hovedstadsområdet, hvis dette er nævnt i planstrategien. Såfremt et nyt landsplandirektiv skulle muliggøre dette også i hovedstadsområdet, vil Furesø Kommune udnytte denne mulighed og planlægge for én større udvalgsvarebutik på over m 2 på enten Farum Bytorv eller i Værløse Bymidte. Ny bymidteafgrænsning Byrådet vil undersøge muligheden for at udvide bymidteafgrænsningen i Farum. I forbindelse med udvikling af Farum erhvervsområde til en moderne og attraktiv bydel er der behov for at kunne placere store udvalgsvarebutikker langs de inderste dele af Paltholmvej og Frederiksborgvej. Med store udvalgsbutikker menes udvalgsvarebutikker med et areal på minimum m². Det er de såkaldte boxbutikker, som forhandler hårde hvidevare, tæpnaturværdierne omfatter også byernes natur Blå og grøn bynatur Mål Byer og byrum skal blive mere blå og grønne med mere natur. Strategi grønne byrum, haver, grøfter og vejrabatter og byrum med småsøer og regnvandsbassiner har stor betydning for både natur og mennesker. Der er behov for at fremme naturen i byerne, så vi får en god hverdagsnatur, der rummer mere vand, levesteder for planter og dyr, og som gør byerne oplevelsesrige og rare at opholde sig i. 12 # Furesø Kommune

13 byer og lokalområder Kirke Værløse per, køkkener, byggemarkeder samt den eksisterende sengetøjsbutik Jysk. Det er butikker, der typisk har så stort et arealbehov, at de ikke egner sig til en placering i de eksisterende centerområder som Farum Bytorv og Farum Hovedgade. Lokalområderne Mål De mindre lokalsamfund skal være levende og aktive. Strategi I de mindre lokalområder skal lokal detailhandelsforsyning og lokale byfunktioner så vidt muligt bevares, understøttes og udvikles. Lokal detailhandel kan medvirke til, at der er liv i lokalområderne. Dagliglivets byfunktioner skal placeres, hvor der er god tilgængelighed, og placeringen skal understøtte en cykel- og gangkultur og brug af offentlig trafik. Lokalsamfundene skal udvikles med udgangspunkt i de enkelte områders potentialer og udfordringer. Her skal de lokale kvaliteter og værdier bevares og sikres. Der skal fortsat arbejdes med at udvikle attraktive byog boligområder på Farum Kaserne, på Laanshøj og på Flyvestation Værløse. Kulturarv i byerne og lokalområder Mål Den lokale kulturarv skal bevares, og byarkitektur skal fremmes. Strategi Kulturhistorie og bygningsbevaring er i de senere år kommet højt op på dagsordenen for det byggede miljø. Kulturhistorien ses i stigende grad som en del af den lokale identitet. Et middel til at fremme og sikre den gode kulturarv i kommunen er en arkitekturog byrumspolitik. En arkitektur- og byrumspolitik skal kortlægge de kulturhistoriske bevaringsværdier og indeholde vigtige fortællinger om velfærdssamfundets udvikling. Arkitekturpolitikken skal medvirke til at skabe arkitektonisk kvalitet: Skønhed, anvendelighed, holdbarhed og bæredygtighed. Arbejdet med arkitekturpolitikken skal benytte sig af viden fra Kulturministeriet og Realdanias projekt Bygningskultur Arbejdet skal desuden foregå i samarbejde med borgere, foreningen Furesø By og Land og Miljørådet. Flere lokalsamfund lægger stor vægt på bygningsbevaring og kulturhistorie. lokalt samarbejde om arkitekturpolitik og kulturarv i de enkelte byområder plan- og agenda 21-strategi 2012 # 13

14 klima og energi Klima og energi Regnvandsbassin Jonstrup Transport og rejser 25% 4,8 ton 8% 1,6 ton Shopping Bolig 26% 5,0 ton 8% 1,5 ton Serviceydelser Solceller Hareskov Bibliotek Kilde: Klimastrategi for Hovedstadsregionen, 2011; Region Hovedstaden og NIRAS 22% 4,2 ton 11% 2,2 ton Det offentlige Fødevarer 14 # Furesø Kommune

15 Byrådets langsigtede mål er at basere kommunen på 100 % vedvarende energi Furesø Kommune arbejder for et fleksibelt energiforsyningssystem og for at reducere energiforbruget Furesø Kommune vil øge fokus på hånd teringen af de stigende mængder regnvand og kraftige regnskyl Byrådet vil arbejde for, at borgere og virksomheder medvirker aktivt i bestræbelserne på at reducere energiforbruget og øge andelen af vedvarende energi Status og vurdering af udvikling En borger i Hovedstadsregionen udleder omkring 5 % mere CO 2 end en gennemsnitlig dansker. Det skyldes et højere indkomstniveau, og at vi shopper og rejser mere. Trefjerdedele af vores CO 2 -udledning stammer fra boliger, madforbrug og transport og rejser. En CO 2 -neutral kommune i 2050 forudsætter et aktivt medspil fra borgere og erhvervsliv. Det er blandt andet afgørende, at en meget stor del af naturgasbrugerne skifter til fjernvarme, der baseres på vedvarende energikilder. Strategiske samarbejder Strategiske samarbejder med nabokommuner, andre myndigheder og forsyningsselskaber i regionen er essentielle i den fremtidige energiforsyning. Kommunen samarbejder med forsyningsselskaberne om anvendelse af vedvarende energi, omlægning af naturgasområder til fjernvarme samt oplysning og incitamenter over for boligejere, boligselskaber og virksomheder. Strategisk planlægning Byrådet har vedtaget en klimaplan, en strategisk energiplan og fastsat mål for CO 2 -reduktioner. Kommunen arbejder aktivt med den strategiske energiplanlægning ved at omlægge varmeforsyningen til miljørigtige opvarmningsformer, både kollektivt og individuelt. Klimaændringer Byrådet har vedtaget en regnvandsstrategi, der skal gøre kommunen klar til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne. Kommunen og spildevandsselskabet har i fællesskab kortlagt, hvor regnvand samler sig ved skybrud, og det er undersøgt hvilke områder, der er egnede til nedsivning af regnvand. Undersøgelserne viser, at der er gode vilkår for at håndtere regnvand, der hvor det falder. Oversvømmelser kan næppe undgås ved store regnskyl, men det er muligt at håndtere regnvandet bedre. mål og Strategi Mål Energiforsyningen skal være baseret på 100 % vedvarende energi, og hele kommunen skal være CO 2 -neutral senest i Energiforbruget skal reduceres inden for alle forbrugskategorier. furesø kommune satser på at være co 2 neutral i 2050 plan- og agenda 21-strategi 2012 # 15

16 klima og energi Miljødag Værløse Bymidte adfærdsændringer er et vigtigt led i en stærk energiindsats Strategi Furesø Kommunen arbejder både på, at den energi, der bruges, er så miljøvenlig som muligt og på, at energiforbruget reduceres i hele kommunen. Kommunens egen virksomhed Kommunen vil gå forrest med energireduktioner i egne bygninger og egen transport og samtidig inspirere borgerne og virksomhederne til at tage ansvar og deltage i udviklingen. Kommunen arbejder systematisk på at reducere energiforbruget i egne bygninger, til vejbelysning og transport. Indsatsen er rettet mod energirenovering, vedvarende energianlæg på kommunale bygninger og fokus på adfærdsændringer hos medarbejdere og brugerne af kommunens bygninger. Vedvarende energi Kommunen vil inspirere til en øget produktion af lokal vedvarende energi, blandt andet ved at opfordre forsyningsselskaber og borgere til at udnytte solenergi, vindenergi, geotermisk energi og jordvarme, både i kollektive forsyningssystemer og ved forsyning af enkelte bygninger. 16 # Furesø Kommune Bæredygtig energiforsyning Byrådet vil arbejde for at fremme kollektive energiforsyningssystemer i samarbejde med forsyningsselskaberne, så fjernvarmenettet kommer til at dække flere områder. Byrådet vil også arbejde for, at fjernvarmeforsyningen bliver mere fleksibel, så der bliver bedre mulighed for at udnytte de mest bæredygtige og omkostningseffektive energikilder. Byer og bygninger Mål Energiforbrug og biltransport skal reduceres. Strategi Kommunen vil fortætte og omdanne byerne for at skabe korte afstande mellem byfunktionerne og derved reducere både transportbehovet og energiforbruget til opvarmning af bygninger. Kommunen vil overveje at nedrive bygninger med et uforholdsmæssigt stort energibehov. Kommunen vil formidle viden om bæredygtig renovering og nybyggeri. Boligejere og bygherrer skal have vejledning tidligt i sagsforløbet, og kommunen vil medvirke til at fremme samarbejdet mellem bygherrer, håndværkere og finansieringsselskaber om energibesparelser og bæredygtig renovering.

17 Byrådets fokus i planperioden Etablering af rammer, der fremmer vedvarende energi og innovative initiativer til energioptimering. Formidling af viden om vareforbrugets klimabelastende virkning. Udbredelse af princippet om, at nye byområder bliver planlagt og opført, så de er bæredygtige i opførelses-, brugs-, nedrivnings- og bortskaffelsesfaserne. Mulighederne for at udpege områder med krav om specifikke typer af lavenergibyggeri. Forøgelse af mulighederne for nedsivning af regnvand. Etablering af fleksible transportløsninger blandt andet via gode muligheder for at kombinere cykeltrafik og kollektiv trafik. Undersøgelse af behovet for at udpege områder, der kan anvendes til energiproduktions- og energiforsyningsanlæg. Nyt i kommuneplanen Retningslinjer og rammer for oversvømmelsesarealer ved store regnskyl. Retningslinjer for byudvikling og byomdannelse, der sikrer fokus på at udnytte vedvarende energi og på energireduktion, herunder fokus på at reducere transportbehovet. Retningslinjer for anvendelse af byggematerialer, der bidrager til bæredygtig arkitektur i byudvikling og byomdannelse. Vareforbrug Kommunen vil formidle viden om, at vareforbrug er en væsentlig klimabelastning, og dette perspektiv vil indgå i klimaarbejdet. Fleksibel transport Transporten skal være mere bæredygtig og mere effektiv, både energi- og tidsmæssigt. Byrådet arbejder for bedre vilkår for cykeltrafikken og for at styrke den kollektive trafik. Kommunen satser på at styrke sammenhængen mellem forskellige transportformer. Eksempelvis vil kommunen forbedre parkeringsforholdene for cykler og biler ved stationerne og de større busholdepladser. Regnvand Mål De øgede regnmængder skal give færre problemer. Strategi Kommunen og grundejerne skal udnytte mulighederne for bæredygtig håndtering af regnvand. Regnvandsstrategien, der bl.a. fokuserer på problemer med oversvømmelser ved store regnskyld, bliver indarbejdet i kommunens spildevandsplan. Regnvand skal så vidt muligt anvendes eller nedsives lokalt for at undgå oversvømmelser og overbelastning af kloakker, vandløb og søer. Regnvand skal tænkes med fra start i bygge- og anlægsprojekter, eksempelvis ved at etablere grønne tage og ved at lade regnvand indgå som rekreative elementer. Kommunen vil bruge permeable belægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, og lede regnvandet via grøfter og bassiner, så det bliver forsinket, inden det når til kloak, vandløb eller sø. Kommunen vil desuden ruste sig mod klimaforandringerne ved at udvikle løsninger, hvor vandet fra store regnskyl bliver ledt til arealer og pladser, der kan oversvømmes uden skadevirkninger. plan- og agenda 21-strategi 2012 # 17

18 rammer for velfærd rammer for velfærd der skal gøres en særlig indsats overfor de yngste og de ældste borgere Status og vurdering af udvikling Mens antallet af børn, unge og borgere i den erhvervsaktive alder forventes at være stort set konstant i Furesø Kommune, vil antallet af borgere over 65 år vokse markant. Børn og unge Der vil være lokale udsving i børnetallet frem til Der ventes flere børn i udbygningsområderne Laanshøj, Flyvestationen og kaserneområdet i Farum, mens der ventes færre børn i andre områder. Der forventes derfor størst behov for daginstitutioner i udbygningsområderne. Andre steder skal overflødiggjorte bygninger anvendes til nye formål. Elevtallet på Søndersøskolen og Lyngholmskolen vil stige, mens der ventes færre elever på de øvrige skoler. Ældre og borgere med særlige behov Frem til 2022 ventes antallet af borgere over 65 år at stige med 23 % i forhold til gruppen af borgere over 80 år ventes at stige med 72 % i samme periode. Det stiller krav til den kommunale planlægning, til de kommunale serviceydelser og til udformningen af de fysiske rammer. Byrådet har besluttet at etablere nye plejeboliger i Farum Midtpunkt, der kan tages i brug inden for få år. Yderligere plejeboliger overvejes etableret på lidt længere sigt. Endvidere arbejder kommunen med muligheder for etablering af boliger til voksne med funktionsnedsættelse, udvidelse af genoptræningskapaciteten og etablering af flere ældreboliger. Kulturtilbud I Furesø Kommune er der en mangfoldighed af tilbud til borgerne både på kulturområdet og på idræts- og fritidsområdet. De fleste sports- og idrætstilbud er dog præget af de traditionelle rammer omkring sport og idræt med haller, baner, klubber og stadion. Kommunen har derudover et rigt foreningsliv, hvor borgerne selv skaber tilbud for sine medborgere. mål og Strategi Muligheder for udvikling, læring og kulturel udfoldelse. Mål Byrådet vil skabe offentlige og fleksible rum for alle borgeres udvikling, læring og kulturelle udfoldelse. Byrådet har særlig fokus på kvalitet og udvikling af de 18 # Furesø Kommune

19 I Furesø Kommune skal sports-, skoleog kulturfaciliteter udnyttes bedre Der skal skabes mere sammenhæng, kvalitet og rum for alle borgeres udvikling, læring og kulturelle udfoldelse Furesø Kommune vil integrere sport og idræt i byens rum og kombinere indendørs skoleundervisning med udendørs læringsmiljøer offentlige tilbud til børn og unge. Moderne institutionstilbud skal understøtte, at kommunen opleves som en attraktiv bosætningskommune. Strategi For både dagtilbud, skoler og fritidsordninger skal der være en drøftelse af de pædagogiske udfordringer, strukturer, organisering og størrelse. Drøftelserne skal have fokus på kvalitet og udvikling og på, at de fysiske rammer skal understøtte nye læringsprincipper. Nye læringsprincipper skal munde ud i disponering af arealer til skoler, daginstitutioner og andre kommunale bygninger, der bruges af børn og unge. Brug af arealerne skal giver mere liv og læring. Det kan for eksem- pel være urbane aktivitetsanlæg til idræt, leg og socialt samvær, småbiotoper til naturfagsundervisning og eksperimenter. Der skal skabes et større samspil mellem formel og uformel læring, så synergieffekter kan opnås. Udvikling, læring og kulturelle tilbud skal være der, hvor borgerne færdes i dagligdagen. Der skal udvikles nye tilbud, som kan supplere de eksisterende, og som kan integreres i byrummene. Varieret boligtilbud Mål Furesø Kommune vil have et varieret boligudbud, der kan tiltrække nye borgere og fastholde de borgere, der bor her i dag. Der skal være boliger og byrum med god tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser. plan- og agenda 21-strategi 2012 # 19

20 Byrådets fokus i planperioden Etablering af flere ældreboliger, med en by- og stationsnær placering. Lokalplanlægning for en ny institution for 0-6 årige i Farum Nord. Planlægning for udvidelse af plejehjem og genoptræningskapaciteten på Plejecenter Lillevang. Planlægning for et nyt plejecenter med plejeboliger, bofællesskaber og genoptræningscenter i den sydlige del af Farum Midtpunkt. Planlægning for by- og stationsnære botilbud til voksne med behov for døgntilbud. Udarbejdelse af en strategi for fleksible senior- og ældreboliger. At de fysiske rammer på skoler og i dagtilbud er tidssvarende og stemmer overens med nye undervisningsformer og krav til nye lærings- og udviklingstilbud. Udvikling af innovative miljøer til børn og unge i udsatte positioner. Oprettelse af uddannelseskvalificerende tilbud til de unge, der har behov for det. Nyt i kommuneplanen Retningslinjer og rammer for placering af plejecentre og ældreboliger. Rammer for et plejecenter med plejeboliger, bofællesskaber og genoptræningcenter i den sydlige del af Farum Midtpunkt. Arealudlæg til og rammer for udvidelse af Plejecenter Lillevang. Retningslinjer og rammer for placering af boliger til 14 voksne med behov for døgntilbud. Retningslinier og rammer for eventuelle arealudlæg som konsekvens af de kommende drøftelser på skole-, fritids- og dagtilbudsområderne. Fleksible institutioner i nærmiljøet Rammerne skal være tidssvarende og understøtte nye undervisningsformer på skolerne og nye krav til lærings- og udviklingstilbud i børneinstitutionerne. Inklusionstanken er grundlæggende i arbejdet med børn og unge i Furesø Kommune. Dagtilbud, skoler, fritids- og ungetilbud skal understøtte, at sårbare og udsatte børn og unge får relevante tilbud i lokalområdet, så de har mulighed for at blive i deres nærmiljø. De fysiske rammer skal være fleksible, så de kan tilpasses aktuelle og fremtidige behov. Kommunen vil tilpasse skolestruktur og institutionsdækning til de hennye boliger kan blandt andet skabes gennem fortætning i de nuværende byområder Boligudbuddet skal omfatte en bred vifte af velegnede boliger for eksempel til familier, hvor et eller flere medlemmer har særligt nedsatte funktioner, og til borgere, der har psykiske og sociale problemer, som stiller krav til placering og boform. Strategi Furesø Kommune vil planlægge nye boliger herunder til ældre ved fortætning af de centrale byområder. Der bliver behov for flere plejehjemspladser, også selvom mange ældre klarer sig i egen bolig. Både institutioner, skoler og boliger til ældre skal placeres centralt, så de giver mulighed for at benytte bæredygtige transportformer som offentlig transport, cykel eller gang. 20 # Furesø Kommune

21 rammer for velfærd Farum Bycenter Lyngholmskolen holdsvis stigende og faldende elevtal ved at genbruge overflødiggjorte bygninger til andre formål og ved at bygge nye børneinstitutioner. Aktiv i eget liv og god tilgængelighed Det er vigtigt for alle også for ældre og borgere med funktionsnedsættelser at man kan klare sig selv og være så uafhængig som muligt. Nem adgang til byens sociale rum, faciliteter og kulturelle liv er en vigtig del af rammerne for et aktivt liv for alle ældre og borgere med funktionsnedsættelser. Tilgængelighed i boligen er en anden vigtig forudsætning for inklusion af borgere med funktionsnedsættelser. Mål Byrådet vil styrke og udbrede tilbud til unge og selvorganiserede brugere. Der skal være differentierede tilbud til forskellige grupper af unge. fremover. Det gælder blandt andet for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Ungdomskultur Det er et mål at se og bruge de unge som en ressource, og at give de unge rum og mødesteder af interesse for dem. Der skal ske en styrkelse og udbredelse af tilbud til unge og selvorganiserede brugere. Det vil være centralt for udviklingen af det offentlige rum som et kulturelt levende og spændende, fælles mødested. Biblioteksområdet har i flere år arbejdet på at gøre bibliotekerne til det tredje sted mødestedet mellem det private rum i familien og arbejdspladsen. Det er for en stor del lykkedes, men er i stadig udvikling. Strategi Samarbejde med frivillige kræfter. Den faglige udvikling og de kommende års økonomiske udfordringer lægger op til et tættere, gensidigt givende samarbejde med de mange frivillige i kommunen. Furesø Kommune værdsætter i høj grad de frivilliges arbejde og er bevidst om, at samarbejdet med frivillige kræfter kan få afgørende betydning på en lang række områder Centralt på kulturområdet vil være at tænke i og skabe rammer for frivillighed og deltagelse blandt borgerne hvor borgeren ikke blot får serveret et færdigtænkt tilbud fra kommunens side, men hvor borgeren selv er med til at udvikle og tage initiativ til kulturtilbuddene i kommunen. Kulturtilbuddene skal være borgernes! kulturtilbuddene skal være borgernes plan- og agenda 21-strategi 2012 # 21

22 Furesø Kommune vil være en attraktiv erhvervskommune, der understøtter etablering af nye virksomheder, og som fastholder og understøtter udvikling af de eksisterende virksomheder. Kommunen vil styrke og forbedre samarbejdet med de private virksomheder og erhvervsforeningerne Erhverv Status Furesø Kommune har fire etablerede erhvervsområder samt en lang række virksomheder, der er etableret uden for de rene erhvervsområder. De fire etablerede erhvervsområder er Farum erhvervsområde, erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej, erhvervsområdet ved Lejrvej og erhvervsområdet ved Walgerholm i Jonstrup. Hertil kommer et udlagt område til erhvervsformål på Flyvestation Værløse. Virksomhederne i kommunen udgør en alsidig blanding af nye, kreative og udviklingsorienterede virksomheder og mere traditionelle produktionserhverv og værksteder. Hovedparten af virksomhederne er små el- ler mellemstore. To tredjedele har under fem ansatte, og kun 1 % af virksomhederne har over 100 ansatte. Kommunens samlede erhvervsareal er i dag mindre end tidligere, fordi hele Farum Kaserne og en del af Flyvestation Værløse (Laanshøj) er omdannet til boligområder. Pendling ud af kommunen Mange af Furesø Kommunes beskæftigede arbejder uden for kommunen. Hver dag pendler godt indbyggere ud af kommunen, mens knapt pendler ind. Furesø Kommune mangler ca arbejdspladser i at have boligarbejdspladsbalance. 22 # Furesø Kommune

23 erhverv Workshop NetDesign Vurdering af udvikling I løbet af de sidste 10 år har Furesø Kommune tabt arbejdspladser, mens antallet er steget i både regionen og i hele landet. Antallet af virksomheder i kommunen er steget, men ikke i så høj grad som i resten af regionen. Faldet i antal arbejdspladser er størst inden for den offentlige sektor på grund af lukningen af Flyvestation Værløse. Inden for den private sektor kan et mindre fald tilskrives flytning af produktion til udlandet, de seneste års økonomiske krise samt virksomhedernes mere generelle rammebetingelser. Udbredelsen af bredbånd og IT har gennem de senere år skabt basis for udviklingen af nye typer af virksomheder. De er kendetegnet ved at have et højt specialiseret vidensniveau, et globalt marked og ansatte, som arbejder spredt over et større geografisk område. God beliggenhed Furesø Kommunes beliggenhed på kanten af storbyen, med en god placering i forhold til det overordnede vejnet og S-banen, omgivet af søer, skove og åbne landområder og med god adgang til kvalificeret og varieret arbejdskraft udgør et klart potentiale både med hensyn til at tiltrække virksomheder, at starte nye virksomheder og at udvikle eksisterende. Gode rammer for iværksættere Flere af kommunens etablerede erhvervsområder især området ved Kirke Værløsevej og Farum erhvervsområde rummer i kraft af deres mindre ejendomme, ældre bebyggelse og blandede karakter gode rammer for iværksættere. En udfordring Der er en udfordring i, at kommunens største sammenhængende erhvervsområde i Farum fremstår nedslidt, med små grunde og for dyre ejendomme, så investeringslysten i området er lav. Furesø Kommune er i skarp konkurrence med attraktive erhvervsområder i nabokommunerne og regionen. mål og Strategi Mål Furesø Kommune skal være en attraktiv lokalitet for nye virksomheder, der skal etablere sig, og for virksomheder, der satser på udvikling og dynamik personer pendler dagligt ud af furesø kommune for at arbejde plan- og agenda 21-strategi 2012 # 23

24 Byrådets fokus i planperioden Markedsføre Furesø Kommune som erhvervskommune og arbejde på at tiltrække nye virksomheder indenfor videnserhverv, håndværk, småindustri og iværksættere. Innovativ udvikling af nye uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Udarbejdelse af nye lokalplaner for erhvervsområdet i Farum og for erhvervsområdet på Flyvestation Værløse. Udvikling af Farum Hovedgade som et område for mindre, videnstunge kontorvirksomheder Styrkelse af samarbejdet med kommunens erhvervsliv og understøttelse af eksisterende og nye netværk. Forbedring af den basale erhvervsservice i form af vejledning i forbindelse med myndighedsbehandling. Styrkelse og synliggørelse af tilbud om vejledning med hensyn til etablering og udvikling af egen virksomhed. Kortlægning af udbredelsen af og behovet for bredbånd. Undersøge muligheden for at udvikle og inddrage lokale, ikke konventionelle landbrug og produktioner. Undersøge mulighed for at udvikle turisme. Nyt i kommuneplanen Nye rammer for lokalplanlægningen for Farum erhvervsområde, der skal rumme både traditionelle erhverv og kontor- og liberale erhverv og lignende og skal udvikle sig med fortætning, forskønnelse og lav miljøbelastning. Nye rammer, der udmønter vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen Farum i udvikling i bebyggelsesregulerende bestemmelser. Strategi Gennem en aktiv erhvervspolitik vil Furesø Kommune styrke de eksisterende virksomheders muligheder for vækst og støtte nye iværksættere. NetDesign, Farum Furesø Kommune vil udvikle dynamiske erhvervsmiljøer for videnserhverv, håndværk, småindustri og iværksættere. Det lokale erhvervsliv, erhvervsforeningerne, byrådet og kommunens forvaltning etablerer og fastholder et godt samarbejde og en tæt dialog. furesø kommune har god tilgængelighed til sine arbejdspladser Furesø Kommune skal være et godt sted at drive virksomhed og byde på de bedste vilkår for fremtidens innovation i eksisterende og kommende virksomheder. Furesø Kommune vil tiltrække grønne erhverv det vil sige virksomheder, som bidrager til at løse klima-, miljø- og naturudfordringer. Furesø Kommune skal være et godt sted at arbejde. Kommunen skal have flere arbejdspladser, så mange har mulighed for at arbejde tæt på deres bopæl, og kommunen skal have flere uddannelses- og beskæftigelsestilbud, så ledige kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Furesø Kommune synliggør og formidler offentlige tilbud om erhvervsservice til virksomhederne. Der skal en aktiv indsats til for at understøtte iværksættere og virksomheder med etablering og udvikling, og virksomheder udefra skal tiltrækkes gennem en forbedret lokal erhvervsservice. Den service, der tilbydes fra kommunen og eksterne serviceleverandører, skal forbedres, og virksomhedernes muligheder for at få støtte og vejledning skal gøres mere synlige og kendte. Der skal skabes plads til nye virksomheder og arbejdspladser ved at modernisere og fortætte de eksisterende erhvervsområder og de stationsnære dele af byerne. 24 # Furesø Kommune

25 erhverv Virksomhed på Flyvestationen Kommunen vil yde en aktiv indsats for at øge antallet af arbejdspladser i kommunen. Samtidig vil kommunen arbejde innovativt med udviklingen af uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Farum Hovedgade Farum Hovedgade hører til de stationsnære dele af Farum. Hovedgaden har potentiale med hensyn til at tiltrække mindre, videnstunge virksomheder. Farum Hovedgade kan på grund af sit attraktive miljø og stærke identitet udvikles til at rumme mindre kontorvirksomheder, for hvem synlighed og nem kundeadgang er vigtige lokaliseringsparametre. Farum erhvervsområde Nye lokalplaner for Farum erhvervsområde skal understøtte en udvikling mod en mere moderne og attraktiv bydel for virksomheder med begrænset miljøpåvirkning. omdannelsen skal ske med vægt på kvalitet i byrum og bygninger, og der skal ske en forbedring af de trafikale forhold. Flyvestation Værløse På Flyvestation Værløse skal der genskabes et mindre erhvervsområde med virksomheder inden for blandt andet film, teater, tv, computerspil og reklame. Det skal undersøges, om der kan eksperimenteres med nye miljøteknologier og klimaløsninger. Desuden skal mulighederne for at etablere nye uddannelser og beskæftigelsestilbud i sammenhæng med disse virksomheder undersøges. Det skal også undersøges, om mulighederne med fordel kan omfatte nye offentlige og private samt mellemkommunale samarbejdsformer. Iværksættere Et vigtigt element i at udvikle erhvervslivet er at understøtte borgere i kommunen, der ønsker at starte egen virksomhed. Vejledning om start og udvikling af egen virksomhed skal styrkes og synliggøres. Digital infrastruktur Moderne virksomheder stiller store krav til den digitale infrastruktur. Visse typer af virksomheder, som er højt specialiserede og globale, stiller krav om hurtige internetforbindelser. Den digitale infrastruktur skal leve op til disse krav for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. flyvestation værløse er en ny ramme for kreative væksterhverv plan- og agenda 21-strategi 2012 # 25

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere