Bygnings- og Arkitekturpolitik
|
|
- Frederikke Emma Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune
2 Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet med politikkerne er at sætte rammerne for en realisering af Byrådets vision Sammen bygger vi broer til fremtiden. Politikkerne bliver styrende for opgavevaretagelsen på det pågældende område, og for hvilke indsatser og handlinger, der iværksættes. Politikken er en del af Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende fra vision over strategi til mål og rammer for den kommunale virksomhed og for Middelfart Kommunes fremtid. Dermed er grundlaget skabt for en helhedsorienteret udvikling. Byrådet har besluttet, at tilblivelse af samtlige delelementer i Middelfartplanen skal følge planlovens bestemmelser. 2
3 Læsevejledning I politikken er der for hvert fokusområde angivet en politik og nogle politiske målsætninger. Der er desuden formuleret nogle målbare mål og indsatsområder, samt en beskrivelse af hvordan vi vil evaluere. Vi har i politikken beskrevet, hvad Middelfart kommune vil gøre for at realisere visionerne. Vi vil også gerne tydeliggøre, hvilke succeskriterier vi stiller op for indsatsen. Derfor beskriver vi, hvad vi konkret forventer der kommer ud af vores målsætninger. På denne måde kan vi selv og andre vurdere, om vi har opnået de ønskede resultater og effekter af vores initiativer. Det gør vi for at lære og blive klogere på, om vores indsats virker i forhold til de mål vi søger at nå. Derfor beskriver vi også hvordan og hvornår vi vil evaluere målene. 3
4 Bygnings- og Arkitekturpolitikkens opbygning: 1. Indledning 2. Vision for bygninger og arkitektur 3. Fokusområder 3.1. Arkitektonisk kvalitet 3.2. Kulturarv og bevaringsarbejde 3.3. Arkitektur, klima og energi 3.4. Borgerinddragelse 4
5 1. Indledning Bygnings- og arkitekturpolitikken berører alle borgere og virksomheder i kommunen, erhvervs-, handels- og turistforening, arkitekter, ingeniører og andre parter i byggeprocessen. Vi har et fælles ansvar for den arkitektur vi skaber for os selv og for fremtiden, og med denne politik ønsker vi at sikre, at de arkitektoniske værdier tænkes ind i alle beslutninger vedrørende det fysiske miljø. Den fysiske planlægning er et vigtigt styringsredskab for kommunens udvikling. Bygnings- og arkitekturpolitikken forholder sig til det fysiske miljø i hele Middelfart Kommune, og spænder således over en bred vifte af udfordringer inden for arkitekturen. Såvel parcelhuskvarterer som bevaringsværdige byhuse, landsbyer og erhvervsområder, åbne landskaber og byens parker er eksempler på elementer der er omfattet af Middelfart Kommunes Bygnings- og Arkitekturpolitik. Det gør politikken vedkommende for alle, såvel borgere som erhvervsliv, og stiller også krav til synliggørelse over for en bred kreds. I Middelfart kommune lever vi op til lovgivningens krav til byggeri og planlægning, men som grøn vækstkommune ønsker vi at gå længere end det. Bygnings- og Arkitekturpolitikken er Byrådets målsætning for en smukkere, mere bæredygtig og mere konkurrencedygtig kommune. 5
6 2. Vision for bygninger og arkitektur. God arkitektur er når vi trives med vores fysiske omgivelser. Når rammerne for vores daglige gøremål er velfungerende, og på én gang giver os tryghed og stimulerer os med smukke eller overraskende oplevelser. God arkitektur er andet og mere end smukt eller grimt. God arkitektur opstår, når helhed og detaljer fremstår velovervejede, sammenhængende og gennemarbejdede. Når fx byrummet åbner sig op mod den smukke udsigt over bæltet, eller når trappen både fungerer som praktisk forbindelse og som indbydende opholdsareal og mødested. Når samspillet mellem æstetik, funktion og kvalitet skaber en naturlig helhed steder vi oplever som noget særligt i vor daglige færden. God arkitektur skaber merværdi, både for den enkelte borger og for erhvervslivet, fordi attraktive fysiske rammer giver mulighed for udvikling og vækst. Bygnings- og Arkitekturpolitikken er ikke en facitliste som giver svar på hvad der er rigtigt og forkert i forhold til bygninger og arkitektur. Politikken er et værktøj, som skal skabe fokus på de aspekter vi må tage stilling til, når vi udformer vores omgivelser, og derved medvirke til at øge kvaliteten af det fysiske miljø. Middelfart kommune vil skabe de fysiske rammer for det gode og sunde liv. Kvaliteten af de fysiske rammer er altafgørende for, hvor mennesker ønsker at leve og færdes, at opleve og lære. Vores omgivelser skal ikke kun fungere, men også give gode visuelle oplevelser både i vores hjem, arbejdsliv og fritid. Udformningen af vores kommune skal give mulighed for rekreativt ophold og fysisk udfoldelse, for møder mellem mennesker og oplevelser i fællesskab. 6
7 Middelfart kommune vil skabe udvikling gennem vækst. Gennem den fysiske planlægning vil vi skabe en kommune som er attraktiv for bosætning, handel og erhvervsliv. Vi vil indtænke infrastruktur, tilgængelighed og rekreative områder, kulturarv, naturværdier og bæredygtighed i planlægningen af vores kommune. Ved at skabe smukke, velfungerende og bæredygtige fysiske miljøer, både når vi bygger nyt og når vi fornyer det gamle, opnår vi det bedste grundlag for at tiltrække og fastholde borgere og turister, handel og erhverv i Middelfart Kommune.. 7
8 3. Fokusområder Politikken er bygget op omkring fire fokusområder, som vi vil arbejde med for at opfylde visionen. - Arkitektonisk kvalitet - Kulturarv og bevaringsarbejde - Arkitektur, klima & energi - Borgerinddragelse For hvert fokusområde er beskrevet politiske mål, målbare indsatsområder og evaluering. 8
9 3.1 - Arkitektonisk kvalitet Arkitektonisk kvalitet opstår når form, funktion og kvalitet forenes i en helhed. Når fx et bygningsværk eller et parkrum både er en æstetisk oplevelse, opfylder sit funktionelle formål på bedste vis og er udført i høj kvalitet både håndværks- og materialemæssigt. Arkitektonisk kvalitet betaler sig og er bæredygtigt. Middelfart kommune vil fremme den arkitektoniske kvalitet i planlægningen og i såvel offentligt som privat byggeri. Vi vil stille krav til byggeriet og tage stilling til udformning af de fysiske omgivelser, både i byen og på landet. Vi vil bevare kvaliteterne i kommunens smukke landskaber og i vores levende bymiljøer. Vi vil videreudvikle Middelfart kommune til et endnu smukkere og mere attraktivt sted, at besøge og bosætte sig. 9
10 Politiske målsætninger For at realisere visionerne om arkitektonisk kvalitet vil vi: - Som kommunal bygherre skabe gode eksempler på arkitektonisk kvalitet. - Rådgive og være i dialog med borgere og erhvervsliv om aktuelle bygge- og anlægsprojekter, herunder tilbyde arkitekthjælp på udvalgte områder. - Skabe de nødvendige redskaber for at realisere Bygnings- og arkitekturpolitikken, ved løbende at udarbejde handlingsplaner og vejledninger for de områder politikken omfatter. - Arbejde for at afholde offentlige arkitektkonkurrencer, som behandler aktuelle udviklingsplaner i kommunen. - Arbejde for at sikre at der tages stilling til arkitektonisk kvalitet i alle aspekter og skalaer af det fysiske miljø i såvel privat som offentligt byggeri, herunder: o o o o Rumligheder fx. offentlige pladser og gaderum. Bygningerne fx proportionering og facader. Det grønne fx. haver, parker og vandelementer. Detaljerne fx. materialer, byinventar og farver. Indsatsområder: For at leve op til målsætningerne om arkitektonisk kvalitet vil vi de følgende år: - Udarbejde en handlingsplan for byggeri og arkitektur i bolig- og erhvervsområder i perioden Udarbejde en handlingsplan for byggeri og arkitektur i landsbyer og landskab i perioden Udarbejde en handlingsplan for byggeri og arkitektur i centrale bydele i perioden
11 - Indstifte en arkitekturpris, som uddeles hvert år på arkitekturens dag 1. Oktober, første gang i Der nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af politikere og fagpersoner. Evaluering Vi vil vurdere, om vi har opnået de ønskede mål på følgende måde og tidspunkt: - I hver byrådsperiode afholdes mindst et temamøde for Byrådet hvor Bygnings- og Arkitekturpolitikken evalueres. Som grundlag for temamødet udarbejdes en rapport for arbejdet med Bygnings- og Arkitekturpolitikken. Rapporten opsummerer bl.a. hvilke handlingsplaner og vejledninger der er udarbejdet og evaluerer de kommunale byggeprojekter, rådgivningsordninger mv. med fokus på om den arkitektoniske kvalitet er hævet. 11
12 3.2 Kulturarv og bevaringsarbejde. Middelfart kommune rummer en værdifuld kulturarv, som vi skal værne om. Vi er beriget med unikke kystnære landskaber, herregårdslandskaber og landsbymiljøer, samt en gammel købstad med en middelalderlig struktur og mange bevaringsværdige bygninger. Bevaringsarbejdet vil fortsat videreudvikles med udgangspunkt i den eksisterende kulturarv og byggeskik, så vi også fremover skaber harmoniske omgivelser med balance mellem nyt og gammelt. Vi vil fortsat prioritere bevaringsarbejdet i Middelfarts bymiljøer, samtidig med at vi vil udbrede arbejdet med at registrere og bevare værdifulde bygninger og kulturmiljøer i hele Middelfart kommune.. 12
13 Politiske mål: For at realisere visionerne om kulturarv og bevaringsarbejde vil vi: - Sikre at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer registreres og kortlægges i hele Middelfart kommune. - Aktivt deltage i bevaringsarbejdet gennem råd og vejledning til bygningsejere ved tilbygning til - og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, blandt andet ved at tilbyde arkitekthjælp. - Bevare og udvikle vores fysiske kulturarv gennem planlægning, så kulturarvens potentiale udnyttes i kommunens udvikling både nu og i fremtiden. - Skabe opmærksomhed om at undgå forfald af uudnyttede bygninger, særligt i landområder. 13
14 Indsatsområder: For at leve op til målsætningen om kulturarv og bevaringsarbejde vil vi: - Gennemgå eksisterende bevarende lokalplaner, for at vurdere behovet for eventuelle ændringer. - Udarbejde et samlet kommuneatlas for hele Middelfart Kommune inden Rådgive om bevaring, bl.a. ved istandsættelse og tilbygning til bevaringsværdige bygninger. - Sikre fokus på bevaringsproblematikker i lokalplaner og byggesagsbehandling. - Oplyse og vejlede om mulighederne for at genanvende eller nedrive overflødiggjorte boliger og landbrugsbygninger. Evaluering Vi vil vurdere, om vi har opnået de ønskede mål på følgende måde og tidspunkt: - I hver byrådsperiode afholdes mindst et temamøde for Byrådet hvor Bygnings- og Arkitekturpolitikken evalueres. Som grundlag for temamødet udarbejdes en rapport for arbejdet med Bygnings- og Arkitekturpolitikken.Rapporten redegør for arbejdet med kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, ligesom arbejdet med de bevaringsværdige bygninger i lokalplanlægning og byggesagsbehandling evalueres. 14
15 3.3 Arkitektur, Klima og Energi Energi- og klimapolitik er højaktuelle emner, specielt inden for bygningsområdet. Middelfart Kommune vil, ved at sætte fokus på energiforbrug i egne bygninger og deltage i udviklingsarbejde om energirenovering af ældre bygninger, give sit bidrag til at mindske de globale klimaproblemer. Som grøn vækstkommune vil vi skabe eksempler på at bevaringsarbejde og energisparetiltag kan forenes. Samtidig vil vi sætte fokus på, at den arkitektur vi skaber nu er fremtidens kulturarv. Ved at stille krav om kvalitet i vores planlægning og i nyt byggeri, skaber vi bæredygtige løsninger, også på lang sigt. 15
16 Politiske mål: For at realisere visionerne om arkitektur og energi vil vi: - I samspil med arkitekturen sikre den bedste energiløsning og tilpasning til ændrede klimaforhold i alle kommunale bygninger. - Aktivt deltage i arbejdet med energirenovering af boliger. - Fortsat være i front med nye tiltag i forhold til energirigtige og klimatilpassede løsninger, herunder vedvarende energi og lokal håndtering af regnvand. - Vejlede om energirenovering af bevaringsværdige bygninger. - Rådgive borgerne om, hvordan vedvarende energi- og klimatilpasningsløsninger bedst indpasses i bygninger og omgivelser. Indsatsområder: For at opfylde målsætningerne inden for arkitektur og energi vil vi: - Vejlede borgere og erhvervsliv om energirenovering af bevaringsværdige bygninger, uden at kulturarven mistes. - Vejlede om energirenovering af bygninger og indpasning af anlæg til vedvarende energi og lokal håndtering af regnvand i eksisterende byggeri og det omgivende miljø. - Vejlede om energirigtige og klimatilpassede helhedsløsninger i nybyggeri og fortsat stille krav til bygningers energiforbrug og afvanding i lokalplaner og byggesagsbehandling. - Fortsat være i front med nye tiltag i forhold til energirigtige løsninger, herunder vedvarende energi. 16
17 - Skabe gode og inspirerende eksempelprojekter I samarbejde med private og erhvervsliv. Evaluering Vi vil vurdere, om vi har opnået de ønskede mål på følgende måde og tidspunkt: - I hver byrådsperiode afholdes mindst et temamøde for Byrådet hvor Bygnings- og Arkitekturpolitikken evalueres. Som grundlag for temamødet udarbejdes en rapport for arbejdet med Bygnings- og Arkitekturpolitikken. Rapporten evaluerer indsatsen for energirigtigt byggeri og energirenovering af eksisterende bebyggelse. 17
18 3.4 Borgerinddragelse Middelfart Kommune vil aktivt inddrage borgerne i bygningsog arkitekturpolitikken. Vi ønsker at skabe en attraktiv kommune, hvor det fysiske miljø danner rammen om et sundt og godt liv. Vi ønsker at samarbejde med borgerne om at bevare og udvikle vores arkitektur og kulturarv, så vi skaber fysiske miljøer som borgerne trives i og er glade for både nu og i fremtiden. Derfor vil vi også inddrage borgerne i planlægningen af kommunens fremtidige udvikling. Konkrete handlinger på området skal planlægges og udføres i dialog med borgerne, virksomheder og foreninger. Politiske mål: For at realisere visionerne om borgerinddragelse vil vi: - Indgå i dialog med borgerne ved større nye anlæg indenfor Bygnings- og arkitekturpolitikkens område. - Arbejde for at formidle kendskab til vores fælles arkitektur og bygningskultur samt arkitektonisk kvalitet til en bredere offentlighed. Indsatsområder/målbare mål: For at opfylde målene om borgerinddragelse vil vi: Fortsat inddrage borgere og erhvervsliv gennem offentlige høringer og borgermøder ved større projekter indenfor Bygnings- og Arkitekturpolitikkens område. Hvert år markere arkitekturens dag, ved at sætte fokus på aktuelle temaer indenfor arkitekturen og kommunens udvikling, fx i form af temaaftener eller byvandringer. 18
19 Hvert år inddrage borgerne i forbindelse med uddelingen af Arkitekturprisen på arkitekturens dag. Oprette et debatforum om bygninger og arkitektur på kommunens hjemmeside, hvor større projekter indenfor Bygnings- og Arkitekturpolitikken område præsenteres, diskuteres og evalueres. Evaluering Vi vil vurdere, om vi har opnået de ønskede mål på følgende måde og tidspunkt: - I hver byrådsperiode afholdes mindst et temamøde for Byrådet hvor Bygnings- og Arkitekturpolitikken evalueres. Som grundlag for temamødet udarbejdes en rapport for arbejdet med Bygnings- og Arkitekturpolitikken. Rapporten evaluerer afholdte offentlige arrangementer og borgermøder samt trafikken på debatforummet på kommunens hjemmeside. 19
Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereArkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune
Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009
Læs mereArkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs merePOLITIK FOR BYGGERI OG ANLÆG UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BYGGERI OG ANLÆG indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereAt bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs merePlan09 og plankulturen til debat!
Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalget Arkitektur i Gentofte
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalget Arkitektur i Gentofte Mødetidspunkt 25-10-2017 17:00 Mødeafholdelse Jægersborghaves festsal, Jægersborg Allé 150 Protokollen blev læst og mødet hævet kl.:
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereRENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereBorgermøde. Præstø under LUP
Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereStephen Willacy, Stadsarkitekt:
Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereLokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.
Lokal Udviklingsplan for XXXX XXX-området består af. Lokalområdets vision. Beskriv forhold, aktiviteter og ting der betyder noget for byen/lokalområdet. Disse punkter er et afsæt for at lokalområdet kan
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereByudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014
Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs merePlanstrategi 2011 og Kommuneplan 2013
Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereStrategi for landdistrikter og byer. Lemvig Kommune
Strategi for landdistrikter og byer Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereNy lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013
Ny lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013 Hvad er en lokalplan? Lokal lov for anvendelse og indretning af et afgrænset, geografisk område. Omfatter redegørelse
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereVANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
Læs mereUdviklingsplan 2011-2013
Udviklingsplan 2011-2013 Teknik og Miljøforvaltningen Indhold Forord... 2 Indsatsområder Udviklingsplan 2011-2013... 3 1. Klima og energi... 3 2. Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt... 4 3. Trafiksikkerhed...
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereBilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet
Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning
Læs mereBæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens
Læs mereBÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs merePå denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.
Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereBesøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder
Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereBæredygtighed i Billund Kommune
Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereBÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereByudvikling gennem Klimatilpasning
Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereFormidlingsstrategi for kulturmiljøerne
Formidlingsstrategi for kulturmiljøerne DDER OMMUNE -det er da ret OK Formidlingsstrategi for kulturmiljøerne 1 Udarbejdet af Teknik & Miljø, Team Plan Juli 2016 - revideret april 2017 2 Formidlingsstrategi
Læs mere