Dyrt på Sild. - Der skal investeringer til, siger han. Fokus besøger denne gang Skoleforeningens nordligste skole. Mere side 8

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO: THOMAS J. WILTRUP Dyrt på Sild Skoleinspektøren i Vesterland- Kejtum Danske Skole på Sild ser med bekymring på fremtiden - både for mindretallet og den oprindelige befolkning. - Der skal investeringer til, siger han. Fokus besøger denne gang Skoleforeningens nordligste skole. Mere side 8 FOTO: TEISK AFDELING Næsten færdig Ud af de 35 projekter Skoleforeningen satte i vandet i forbindelse med Konjunkturpakke II, mangler nu kun to at blive helt færdige. Det betyder, at mange skoler nu har fået installeret fyringsanlæg og nye vinduer, og at nogle børnehaver har fået mere plads at boltre sig på. Mere side 4 Skoleforeningen ikke med i næste års budget ARKIVFOTO AFSLUTNING Færdig med eksamen Onsdag den 1. juni fejrede 74 A. P. Møller-elever og 137 Duborg-elever, at de endelig kunne sætte studenterhuen på hovedet efter endt studentereksamen. Senere kunne 9. og 10. årgang rundt om i Sydslesvig ligeledes fejre, at de var færdige med eksamen. Mere side 6 MINISTERBESØG Undervisningsministeren i Sydslesvig I forbindelse med Sydslesvig-udvalgets besigtigelsesrejse forleden var den danske undervisningsminister Troels Lund Poulsen også på lynvisit i Sydslesvig. I Bomsted mødtes han med medlemmerne af Det sydslesvigske Samråd og Sydslesvig-udvalget Mere side 3 MUSIK SKURK sluttede sæsonen af i Tivoli Som afslutning på dette års sæson spillede Skoleforeningens Underholdningsorkester i Tivoli i København, hvor publikum fik en smagsprøve på orkestretes repertoire. Mere side 7 AFSKED Sidste sommerfest på CP I onsdags afholdt Christian Paulsen- Skolen i Flensborg for sidste gang sommerfest. Skolen er nu historie, hvilket også fremgik af skoleinspektørens tale. Mere side 4 De 3,5 millioner euro som Skoleforeningen i år modtager fra Forbundsdagen, kan gå hen at blive de sidste. TILSKUD Skoleforeningen er ikke med i forbundsregeringens budgetforslag for Det betyder, at det langt fra er sikkert, at det danske skolevæsen i 2012 vil kunne få dækket det økonomiske hul, Kiel-regeringens nedskæringer har resulteret i. BERLIN. Selv om Skoleforeningen i år har modtaget 3,5 millioner euro fra forbundsregeringen i kompensation for Kiel-regeringens ensidige nedskæringer over for de danske skoler, er det ikke ensbetydende med, at det også vil ske i Det kom frem, da repræsentanter for mindretallet i onsdags deltog ved et ekstarordinært møde i Forbundsdagens kontaktudvalg i Berlin. Bør leve op til sine forpligtelser Mødet, som var blevet indkaldt på opfordring fra SSW, havde som eneste dagsordenspunkt et forbundstilskud til Skoleforeningen i Forbundsdagen har et overordnet ansvar for mindretalspolitikken og bør derfor sørge for, at delstaten Slesvig-Holsten lever op til sine forpligtelser, sagde SSWs formand Flemming Meyer i sit oplæg og gjorde opmærksom på, at Europarådets ekspertkomite har opfordret forbundsregeringen til at sikre det danske skolevæsens aktivitetsniveau. - Her og nu drejer det sig om, at få tilsagn til de 3,5 millioner euro, idet man med sikkerhed ved, at Dansk Skoleforening i 2012 også kun får 85 procent pr. elev fra delstaten, sagde Flemming Meyer. Men dette tilsagn kunne Indenrigsministeriets repræsentanter ikke give. Afvist af finansministeriet Indenrigsministeriets repræsentanter kunne fortælle, at Indenrigsministeriet havde havde taget de 3,5 millioner euro til Skoleforeningen med i budgetforslaget for 2012, men at dette var blevet afvist af finansministeriet. Det betyder, at tilskuddet til Skoleforeningen ikke vil være med i regeringens budgetforslag. Repræsentanterne fra indenrigsministeriet mente derfor, at Åbne styrelsesmøder OFFENTLIGHED I fremtiden vil alle interesserede medlemmer af Skoleforeningen kunne følge Styrelsens møder. den eneste mulighed vil være at påvirke processen ad politisk vej. Yderligere skolelukninger og uro - Hvis Skoleforeningen ikke får de 3,5 millioner euro i 2012 fra forbundsregeringen, vil det føre til yderligere skolelukninger og uro i grænselandet, sagde Skoleforeningens formand, Per Gildberg, som understregede, at den manglende planlægningssikkerhed er uholdbar for Skoleforeningen, da det næste skoleår, som er planlagt og starter i 2011, rækker langt ind i Jeg betragter det som ydmygende for mindretallet igen at skulle gå tiggergang for at få opfyldt de naturlige rettigheder, sagde Per Gildberg. FLENSBORG. Fra og med næste skoleår kan alle interesserede medlemmer af Skoleforeningen være med som tilhørere, når Styrelsen holder møde. Det blev besluttet på det seneste styrelsesmøde, der blev afholdt i torsdags. Akut mangel må ikke blive glemmes Olaf Runz fra Skoleforeningen gjorde opmærksom på, at diskussionen om forbunds- og delstatsansvar ikke må føre til, at Skoleforeningens akutte mangel på 15 procent af elevtilskuddet bliver glemt og at Skoleforeningen som følge heraf bliver nødt til at lukke flere institutioner. Han henviste til at den den årlige besparelse, som Skoleforeningen opnår ved lukningen af Christian Paulsen-Skolen i Flensborg stort set svarer til en månedsrate af Berlins kompensationsydelser. - Vi har ikke mange af den slags skoler, så hvis ikke vi får løst det akutte problem, vil det snart ikke mere være nødvendigt at drøfte generelle ordninger, og man må spørge de ansvarlige politikere, om det er deres hensigt at lukke mindretallets skolevæsen, sagde Olaf Runz. En langsigtet løsning Dr. Bergner fra Indenrigsministeriet konkluderede, at tilskuddet i 2011 er blevet givet på baggrund af det gode forhold mellem Tyskland og Danmark, og at Skoleforeningen har det problem, at den er udsat for nedskæringer fra delstatens side både i 2011 og Derfor burde der være en tillidsgaranti for, at Forbundsdagen også vil yde kompensation i 2012, sagde Dr. Bergner. Han mener, at kontaktudvalget derfor bør give det politiske signal til forbundsdagmedlemmerne, at Forbundsdagen også i 2012 skal yde et tilsvarende tilskud til Dansk Skoleforening, sagde Dr. Bergner, som samtidig mener, at der bør findes en langsigtet løsning sammen med delstatsregeringen i Kiel. K. Nielsen Tiden er moden Beslutningen betyder desuden, at samtlige dagsordner og referater i fremtiden vil være offentligt tilgængelige på Skoleforeningens hjemmeside og at styrelsesmøderne i fremtiden vil blive afholdt i salen i Tivoli-bygningen ved Christian Paulsen-Skolen. - Gennem de ni nye fællesskoleregioner vil der ved skoleårets begyndelse ske en udskiftning og en tilgang i Skoleforeningens styrelse. Vi har derfor valgt at gøre styrelsesmøderne offentlige, fordi vi mener, at tiden er moden til at gå et skridt videre i informationsspolitikken, siger formand Per Gildberg. Mere i lederen på side 2

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli FOTO: SØNDER BRARUP BØRNEHAVE FOTO: KLAUS NIELSEN LEDER Nok engang om åbenhed Skoleforeningens informationspolitik overfor foreningens medlemmer og overfor den større offentlighed er ikke statisk. Meget er de seneste år gjort, med Skoleforeningens Fokus, intranettet IDA og de regionale møder indimellem fællesrådsmøderne, for at højne informationsniveauet og sprede informationer, så alle bedre kan deltage i og følge beslutningsprocessen. Den intensiverede informationspolitik har givet positive erfaringer. Specielt føler styrelsesmedlemmerne, at de regionale møder har skabt en god og givtig dialog med mange medlemmer - en dialog, som de store fællesrådsmøder med de mange dagsordenspunkter ikke kan hamle op med. Informationspolitik har også ved de regionale møder gentagne gange været diskussionstema. Styrelsen har alligevel indtil nu været skeptisk med hensyn til at åbne styrelsesmøderne. Styrelsesarbejdet ved Skoleforeningen er præget af tillid, fortrolighed og effektivitet. Man har været bange for at miste disse kendetegn, fordi der altid vil være forskel på, hvordan og hvorfor ting siges, om der er offentlighed på eller ej. På den anden side arbejder Styrelsen, som rekrutteres fra Fællesrådet, selvfølgelig altid på - gennem et højt informationsniveau - at signalere og bekræfte redelighed og seriøsitet. Gennem de ni nye fællesskoleregioner vil der ved skoleårets begyndelse ske en udskiftning og en tilvækst til 12 personer i Skoleforeningens styrelse. PER GILDBERG, formand Vi mener derfor, at tiden er moden til at gå et skridt videre i informationspolitikken og vil derfor fra skoleåret åbne styrelsesmøderne for Foreningens medlemmer og andre interesserede - inklusive pressen. Styrelsens dagsorden vil på forhånd offentliggøres i avisen og protokollerne lægges ud på Skoleforeningens hjemmeside. Styrelsen håber, at Skoleforeningens medlemmer vil tage godt imod tilbuddet, og at signalet vil forstås derhen, at vi alle ønsker den størst mulige deltagelse i Skoleforeningens medlemspolitiske liv. Vi er alle forventningsfulde på reaktionen i foreningen. God sommer til alle børn, medlemmer og ansatte i Skoleforeningen! Vera Dröse. Torge Petersen. To nye børnehaveledere FLENSBORG. Den 1. august får Oksevejens Skole i Sporskifte ny skoleinspektør. Det bliver 56-årige Susanne Ipsen, der dermed afløser Anne-Margrete Jessen, der går på pension efter sommerferien. Efter afsluttet læreruddannelse 1978 ved seminariet i Kolding blev Susanne Ipsen SØNDER BRARUP/DRAGE. Pr. 1. august får Sønder Brarup Børnehave ny leder. Det er Vera Bjerre Dröse, der har været ansat i børnehaven som pædagog og stedfortræder siden Vera Dröse er 57 år og bor i Maasbüll. Hun har været konstitueret leder i børnehaven siden august sidste år, da den tidligere leder Renate Löhrs gik på pension. Ny inspektør på Oksevejen Kasper Stavnsbo. PRIVATFOTO ansat ved Hiort Lorenzen- Skolen i Slesvig. I 1991 blev hun forflyttet til Gottorp- Skolen, og siden 1998 har Susanne Ipsen arbejdet ved Gustav Johannsen-Skolen. Siden 1987 har hun desuden arbejdet som skolekonsulent for faget dansk. Susanne Ipsen er gift og har tre døtre. RENDSBORG. Fra 1. august får Ejderskolen i Rendsborg ny viceskoleinspektør. Det er 33-årige Kasper Stavnsbo. Kasper Stavnsbo afsluttede i 2003 sin læreruddannelse ved seminariet i Haderslev og blev i august samme år ansat som lærer ved Husum Fra Drage til Rendsborg Også børnehaven i Rendsborg får ny leder. Det er den nuværende leder af børnehaven i Drage, Torge Petersen, der pr. 1. august flytter arbejdsplads. Torge Petersen er 38 år, gift og har tre børn. Han blev ansat ved Skoleforeningen i 2001 og har i længere perioder været konstitueret som leder i børnehaverne i Bredsted, Risum og senest i Drage. Susanne Ipsen. FOTO: LARS SALOMONSEN Ny viceinspektør i Rendsborg Mindretals-konference i Flensborg Danske Skole. I 2008 blev han efter ansøgning forflyttet til den nyoprettede A. P. Møller Skolen i Slesvig, hvor han har arbejdet indtil nu. Kasper Stavnsbo bor i Slesvig. Han er gift og har en lille søn. FLENSBORG. Tirsdag den 30. august inviterer UCSyd, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig konference om «Gymnasiepædagogik, skolen og mindretalsdannelse«. Konferencen foregår i Duborg-Skolens festsal og vil blandt andet komme til at bestå af en række workshops, hvor temaerne»potentialer og udfordringer«,»ambassadørprojektet«,»overgangen fra overbygningen til gymnasiet«samt en paneldiskussion ved være på dagsordnen. Konferencen, som begynder kl. 14 og slutter kl. 18, er åben for alle. Mere info om konferencen på Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: kn@fla.de Thomas Wiltrup Tlf.: tw@fla.de Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: eller Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»støttefonden«

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli Her er den nye styrelse UDVIDELSE Når Skoleforeningens styrelse mødes efter sommerferien er den blevet udvidet fra ni til tolv medlemmer. FLENSBORG. I løbet af den seneste måneds tid har der været valg til Skoleforeningens styrelse. Fællesrådet i foråret vedtog en ændring af valgområderne, så de i fremtiden svarer til de ni skoledistrikter. Det betyder, at der denne gang har skullet vælges ét styrelsesmedlem i hvert af de ni nye valgområder. Samtidig øges antallet af styrelsesmedlemmer, idet der i de enkelte valgområder vælges et ekstra medlem, hvis skolerne og børnehaverne i et et valgområde tilsammen har mere end 1000 børn. Dette er i øjeblikket tilfældet i Duborg-Skolens og A. P. Møller Skolens valgdistrikter, som derfor i den kommende styrelse hver vil have to repræsentanter i Styrelsen. Med det frisiske styrelsesmedlem, som Friisk Foriining udpeger, betyder det, at den fremtidige styrelse kommer til at tælle 12 medlemmer. Fire nye ansigter Af disse 12 repræsentanter er fire helt nye i styrelses-sammenhæng. Det drejer sig om Andreas André Pastorff, som repræsenterer Jens Jessen-Skolens valgkreds, Niels Ole Krogh, som er valgt i Duborg-Skolens valgkreds, Åse Jørgensen, som repræsenterer Cornelius Hansen-Skolens valgkreds og endelig Michael Otten, som er repræsentant for A. P. Møller Skolens valgkreds. Derudover er Thede Boysen tilbage i Styrelsen. Han har tidligere været Friisk Foriinings repræsentant i Styrelsen, men er nu valgt i Gustav Johannsen-Skolens valgkreds. Andreas André Pastorff er 38 år og bor i Lyksborg. Han er gift og har to børn, der går i børnehave og i skole i Lyksborg. Andreas André Pastorff arbejder som selvstændig juridisk oversætter og konsulent, og har desuden i det seneste halvandet år været medlem af Fællesrådet. Niels Ole Krogh er 53 år og bor i Sporskifte. Han er gift og har to børn, der begge går på Duborg-Skolen. Niels Ole Krogh er uddannet journalist fra Dansk Journalisthøjskole og master i»professionel kommunikation«fra Roskilde Universitet. Han har i ni år været samarbejdsrådsmedlem på Oksevejens Skole og i lige så mange år medlem af Fællesrådet. Niels Ole Krogh arbejder som erhvervsjournalist på JydskeVestkysten. Åse Jørgensen er 42 år og bor i Kobbermølle. Hun er gift og har tre børn, der går på henholdsvis Cornelius Hansen-Skolen og Kobbermølle Skole. Åse Jørgensen arbejder som indkøber. Michael Otten er 43 år og bor i Fockbek. Han er tysk født, dansk gift og har to piger på fire og syv år. Familien flyttede i sommeren 2010 tilbage til Sydslesvig efter et 3-årigt ophold i København. Michael Otten har læst»business and Administration«, og arbejder til daglig som som vice-afdelingsleder i en bank i Hamborg, hvor han er ansvarlig for genoprettelse af tabsgivende nationale og internationale virksomheder med operationelle og finansielle udfordringer. Første møde i august Den nye styrelse mødes for første gang i slutningen af august, og ved det første fællesrådsmøde i den nye valgperiode vælges Skoleforeningens formand og næstformand. Indtil da opretholder formanden og næstformanden - i følge vedtægterne - deres funktioner, indtil en ny formand og næstformand er blevet valgt. Formand og næstformand må i overgangsperioden kun træffe afgørelser, der er nødvendige for videreførelse af den daglige drift. En valgperiode i Styrelsen er på tre år. Det betyder, at næste valg til Styrelsen vil finde sted medio Styrelsen for valgperioden (Skolen i parantes er valgkredsen): Andreas André Pastorff (Jens Jessen-Skolen) Niels Ole Krogh (Duborg-Skolen) Åse Jørgensen (Cornelius Hansen-Skolen) Michael Otten (A. P. Møller Skolen) Thede Boysen (Gustav Johannsen-Skolen) Udo Jessen (Husum Danske Skole) Birgit Jürgensen-Schumacher (Jes Kruse-Skolen) Niko Möller (Læk Danske Skole) Michael Martensen (Sønder Brarup Danske Skole) Dorthe Larsen (A. P. Møller Skolen) Per Gildberg (Duborg-Skolen) Dunja Kirchner (Friisk Foriining) Minister besøgte mindretallet FOTO: KLAUS NIELSEN Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (forrest) sammen med medlemmerne af Samrådet og Sydslesvigudvalget. BOMSTED. Tirsdag den 20. juni besøgte den danske undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) Sydslesvig. Det skete for at mødes med medlemmerne af Sydslesvigske Samråd. Mødet fandt sted i landsbyen Bomsted mellem H`Bredsted og Husum, hvor Folketingets Sydslesvig-udvalget boede under sin tre dages besigtigelsestur i Sydslesvig. Ministeren skulle egentlig have været i Sydslesvig i forbindelse med årsmøderne, men måtte aflyse. Derfor fik Sydslesvig-udvalget mødet i Bomsted arrangeret med kort varsel. Halvårlige kontakter Som forholdsvis ny i embedet ønskede Troels Lund Poulsen at få en orientering om Kiel-regeringens nedskæringer i tilskuddene til de danske skoler. Skoleforeningens formand, Per Gildberg, orienterede om konsekvenserne af de omfattende og ensidige nedskæringer, og fremhævede, at Skoleforeningen er uden nogen form for planlægningssikkerhed i regnskabsåret Troels Lund Poulsen forsikrede i lighed med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K), at den danske regering også fortsat vil sætte fokus på det danske mindretals ligestilling, og han gav udtryk for et ønske om halvårlige kontakter fremover mellem ministeriet og mindretallet.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli Sidste sommerfest på CP AFSKED I onsdags afholdt Christian Paulsen-Skolen sin definitiv sidste sommerfest. Skolen blev i går lukket. FLENSBORG.»Så er sommerfesten slut for i år. En sommerfest, som vi her på CP har fejret den i mange, mange år. Men det er samtidig den sidste sommerfest i skolens historie, for i dag lukker vi alle i fællesskab Christian Paulsen-Skolen.«Sådan begyndte skoleinspektør Jens Erik Salomonsen sin tale, da han, sammen med nuværende og tidligere elever, forældre og andre interesserede havde deltaget ved skolens sommerfest. Forinden havde festdeltagerne fyldt skolegården, som i dagens anledning mest mindede om en mindre forlystelsespark med skydetelt, pølse- og kageboder, hoppepude og meget mere, og hvor snakken gik lystigt. Alligevel var der en vis alvor at spore, da alle sidst på eftermiddagen samledes i skolens hall for at høre skoleinspektørens tale. Tre korte og et langt Efter i grove træk at have ridset Christian Paulsen-Skolens lange historie op, sluttede skoleinspektøren af med at takke alle lærere, pedellen og hans rengøringsdamer og kontorpersonalet for en super indsats det sidste halve år med at få skolen pakket i kasser. Elever og forældre var mødt op til CPs sidste sommerfest i skolegården. Christian Paulsen-Skolens hall var fyldt, da skoleinspektør holdt sin sidste sommerfesttale. - Det har været en drøj omgang at være lærer på CP i det her skoleår, som nu rinder ud. En million tak til jer alle, sagde Jens Erik Salomonsen, som efterfølgende opfordrede de mange gæster til at sige tak til Christian Paulsen-Skolen med et kæmpe hurra. - Vi har været glade for dig og vi vil komme til at savne dig, sagde skoleinspektøren efterfulgt af ikke et»længe leve CP«men i stedet et»tusind tak CP«samt tre korte og et langt»hurra«. Og på den måde fik de mange deltagere ved sommerfesten sagt pænt farvel. På pension efter 36 år Efter sommerferien bliver skolens elever fordelt på Jørgensby- og Gustav Johannsen-Skolen. FOTOS: MARTINA METZGER Af de 24 lærere fortsætter 16 på Jørgensby-Skolen, seks flytter til Gustav Johannsen-Skolen, en til Jens Jessen-Skolen og en til Cornelius Hansen-Skolen. Det betyder, at alle kan fortsætte deres lærergerning i Flensborg. Skoleinspektøren selv vil være ansat i Skoleforeningen indtil den 1. november, hvorefter han, efter 36 års ansættelse - og det på den samme skole - går på pension. Inden da skal han være med til at pakke de sidste rester af skolen ned. - Det er selvfølgelig trist at skulle lukke skolen, men det trøster mig, at lærernes og elevernes fremtid er på plads, siger Jens Erik Salomonsen, som glæder sig over, at Skoleforeningen har valgt at bruge bygningen i fremtiden. - Det betyder, at skolen ikke bliver revet ned og det glæder mig meget, siger han. Nok at give sig til Når der blevet fundet et sted til de sidste ting fra skolen, kan skoleinspektøren nyde sit otium. Det betyder dog ikke, at han har tænkt sig at ligge på den lade side. Som sekretær i FDF Frederikshøjlejren, næstformand i Sprogforeningen i Aabenraa, sekretær i FDFs støttekreds og sekretær i Sprogforeningen i Sydslesvig skulle der være udsigt til nok at give sig til. - Og så har jeg også en kone og en hund, der skal passes, siger Jens Erik Salomonsen med det velkendte glimt i øjet. Jens Erik Salomonsen går på pension efter 36 år på samme skole. Sidste hånd på værket KONJUNKTURPAKKE II Ud af de 35 projekter Skoleforeningens tekniske afdeling satte i søen i forbindelse med konjunkturpakke II, mangler nu kun to at blive helt færdige. FLENSBORG. - Næsten alt er færdigt, siger leder af Skoleforeningens tekniske afdeling, Dirk Clausen, og hentyder til arbejdet med de energibesparende forbedringer i forbindelse med konjunkturpakke II. I alt fik Skoleforeningen grønt lys til 35 projekter fordelt i hele Sydslesvig. Heraf er de 33 nu færdige. 51 procent energiforbedringer På skoleområdet har udbetalingen af penge fra konjunkturpakke II været betinget af, at videlser. Det har betydet, at børnene i Gottorp-Skolens Børnehave i Slesvig og Kappel Børnehave nu har fået mere plads at boltre sig på. To tilbage Den sidste børnehave, der mangler at blive helt færdig, er Mårkær Børnehave. Den har fået den helt store indvendige tur med nyt el, nyt badeværelse og ny gulvbelægning. - Faktisk er det kun et par småting såsom et gelænder, der mangler, før børnehaven er helt færdig, siger Dirk Clausen. Det sidste skoleprojekt, der mangler at blive færdiggjort er skolen i Lyksborg. Her er sidste opgave en saneringen af facaden, som ventes færdig til det nye skoleår i midten af august. FOTOS: TEISK AFDELING Under sit arbejde med at lægge gulv i Mårkær Børnehave fik gulvlæggeren vist børnene, hvordan fliser også kan bruges til at lave billeder. Badeværelset i Mårkær Børnehave inden renoveringen procent af projektpengene skulle gå til energibesparende forbedringer. Det har betydet, at mange skoler nu har fået installeret nye fyringsanlæg og nye vinduer. - På de skoler, der har fået nyt fyringsanlæg, har det betydet en energibesparelse på omkring 20 procent. Oveni kommer så de besparelser, som blandt andet nye vinduer har resulteret i, fortæller Dirk Clausen. Ni ud af ni Hvor det på skoleområdet har været amterne, der har udvalgt de projekter, der har fået økonomisk støtte, har det på børnehaveområdet været de enkelte kommuners afgørelse. Skoleforeningen søgte på børnehaveområdet om penge til ni projekter, som alle blev godkendt. - Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige over for de kommuner, der har sagt ja, siger Dirk Clausen. På børnehaveområdet har pengene også hovedsagligt skullet gå til energibesparende forbedringer, men til forskel fra skolerne, har der også været mulighed for at foretage ud-...og det færdige resultat: Et splinternyt og tidssvarende badeværelse.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli Pigen fra Sild FOTOS: THOMAS J. WILTRUP OMSTILLING Hvordan er det at flytte hjemmefra i en meget ung alder? 14-årige Melanie fra Vesterland er nødt til det. For hun går i dansk skole på Sild. Og efter 8. klasse skal hun derfor på kollegium i Flensborg. I en artikelserie følger vi Melanie fra Vesterland til Flensborg. I dette første afsnit besøger vi hende, mens hun endnu bor trygt og godt hjemme i Stadum Straße. VESTERLAND. Der er langt til Duborg. Frygtelig langt, synes Melanies mor, Angelika. Dejligt langt, synes Melanie. For Melanie Klint går i 8. klasse på Vesterland-Kejtum Danske Skole, og i går, fredag, ringede skoleklokken ud for sidste gang for Melanie og hendes klassekammerater på Sild. Efter sommerferien begynder et nyt livsafsnit. Ikke kun, fordi 14-årige Melanie og samtlige hendes 17 klassekammerater starter på Duborg-Skolen i Flensborg. Men også, fordi det for de 18 børn reelt betyder et flyt hjemmefra. - Vi skal alle sammen flytte ind på Ungdomskollegiet i Flensborg i slutningen af sommerferien, og det bliver noget af en omvæltning, siger Melanie. Og på mor Angelika og stedfar Stefan kan man se, at de giver hende ganske ret. Kender mange i Flensborg - Jeg kommer til at savne familien, men jeg kommer omvendt til at bruge meget tid på det at gå i skole og lave lektier, forventer Melanie, der på spørgsmålet om, hvorvidt det bliver svært at omstille sig, svarer: - Det tror jeg ikke. Jeg har hørt fra andre, at det går hurtigt. Melanie og hendes klassekammerater kender allerede mange, der bor på Ungdomskollegiet. For de, der gik ud af skolen i Vesterland, bor jo alle nu i Flensborg, og derfor bliver det som at blive genforenet med gamle skolekammerater. - Og vi kan følges ad i bussen og toget hjem i weekenderne. For i weekender og ferier er det ud af kollegieværelserne. Hjem til Sild. Eller til venner eller familie på fastlandet. Bliver ensomt For Angelika og Stefan bliver hverdagen også meget anderledes. Melanie er enebarn, og derfor bliver der meget stille i huset. I indkørslen holder en lille, rød bil, der med sit velkendte logo på siden vidner om, at Angelika er sygeplejerske i Dansk Sundhedstjeneste. Hun har Sild som sit arbejdsdistrikt og har derfor sin gang både på den danske skole i Kejtum, hvor Melanie gik fra 1. til 4. klasse - og på skolen i Vesterland, hvor hun gik i 5. til 8. klasse. Dertil kommer Vesterland-List Børnehave samt arbejdet med de øvrige medlemmer af det danske mindretal. Familien bor i et særpræget hus på en villavej i Vesterland, og eftermiddagskaffen smager særdeles godt i lysthuset bagest i den store have, hvor Melanie nyder at sidde og kigge på guldfiskene i havebassinet. - Huset er et gammelt lagerhus fra tøj- og elektronikfirmaet H. B. Jensen, fortæller Angelika. Melanies mormor bor også i huset. Melanies oldemor flyttede til Sild som ung. Hun var fra Aabenraa, men forelskede sig i en flot fyr fra øen, fortæller Angelika. - Hans familie stammer her fra så langt, man kan regne tilbage, siger hun. Meget langt væk - Vi har jo tænkt over det, at Melanie skal flytte allerede som 14-årig, i nogle år, siger mor Angelika. - Der er nogle familier, der vælger tyske skoler, fordi de så ikke skal flytte, men kan fortsætte i gymnasiet i Vesterland, siger hun. Melanie har også længe tænkt over det at flytte til Flensborg: - Det var meget langt væk for mig, indtil nuværende 9. klasse flyttede. Da blev vi jo de ældste på skolen - og de næste, der skal flytte. Jeg var bange for, om jeg nu kan falde til i Flensborg. - Og om de vil kunne lide mig, siger Melanie. Hun er også bekymret for et par af sine klassekammerater, som hun mener, kan få svært ved omstillingen. Og som kommer til at føle sig meget alene. - Men vi tager hånd om hinanden, nikker Melanie med et smil. Melanies mor, Angelika, flyttede allerede efter 6. klasse fra Vesterland. Men dog sammen med sine forældre. - Vi flyttede til Slesvig, fordi min far, der var i militæret, blev udsendt der til, fortæller hun. Familien boede da i Kropp, og Angelika gik på Hiort Lorenzen-Skolen. Efter 10. klasse tog hun et»socialt år«på et plejehjem, og så var vejen banet til en uddannelse som sygeplejerske. Første badetur i år Inden turen går til Flensborg, har Melanie meget, der skal nås: Da Fokus besøgte hende på Sild, var hun godt igang med de sidste skriftlige prøver, før skoleåret sluttede. Og i sommerferien skal hun en tur til nogle venner i Stuttgart. Hun skal selv have besøg hjemme i Vesterland. Hun skal på en udflugt til kollegiet for at forberede sig mentalt. - Men jeg er ikke bange for det nye liv. Der vil altid være en lærer at tale med, og der er jo vennerne, siger hun Og så kommer mor jo på et månedligt besøg på Sundhedstjenestens kontor i Skovgade, lige ved kollegiet. - Men vi er enige om at mødes ude i byen, ikke på kollegiet. Det af hensyn til de andre, der ikke får så meget besøg, smiler Melanie, mens hun blinker til sin mor. Og så er det ind og hente badehåndklæderne frem. For om lidt går turen til stranden ved Kampen. Familien Klint skal udnytte det gode vejr, mens Melanie stadig er»i stalden«. - Faktisk er det vores første badetur i år, siger Angelika. For det er som så mange andre steder: Det, turisterne tørster efter, konsulterer den oprindelige lokalbefolkning kun sjældent. Thomas J. Wiltrup Dette er første artikel i en serie på tre om Melanies flytning fra Vesterland til Flensborg. Næste afsnit handler om at flytte ind i Flensborg. I tredie og sidste afsnit hører vi, hvordan det går, når Melanie har boet på Ungdomskollegiet et stykke tid. Melanie og hendes klasse har den sidste terminsprøve på Sild. Efter ferien bor de alle i Flensborg. Melanie nyder sin have i Vesterland. Fremover kommer hun kun hjem i weekender og ferier. Stor interesse for de danske skoler JOBANSØGNINGER Igen i år melder skolechefen om stor interesse for lærerstillinger ved de danske skoler i Sydslesvig. FLENSBORG. Det er stadigvæk attraktivt at være lærer i Sydslesvig. Det vurderer skolechef Uwe Prühs ud fra det antal ansøgninger, Skoleforeningen har modtaget i forbindelse med de stillinger, der har været opslået til det kommende skoleår. I år går 16 lærere og fire ledere på pension, og langt de fleste af dem havde sidste skoledag i går. Det har resulteret i, at der har været opslået ti faste stillinger og 18 årsvikariater hvoraf fem er med fuld timetal. God kvalitet - Til disse i alt 28 stillinger har vi modtaget 68 ansøgninger fra læreruddannede, hvoraf de fleste har været mellem 25 og 40 år, fortæller Uwe Prühs, som vurderer, at der en gennemgående god kvalitet i ansøgningerne. - Denne kvalitet dækker langt hen ad vejen skolernes behov, og det har betydet, at skolelederne, som vælger de kommende medarbejdere, har haft et bredt udvalg at vælge ud fra, siger Uwe Prühs. De nyansatte lærere og deres kollegaer begynder undervisningen på de danske skoler i Sydslesvig mandag den 15. august - på øerne dog en uge før.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli Studenter 2011 De første studenter fra A. P. Møller Skolen SLESVIG. Onsdag den 1. juni blev en historisk dag på A. P. Møller Skolen. Det var dagen, da skolens første studenter fik hue på. Alle 74 elever fordelt på fem profilklasser - en sproglig linje, naturfaglig, sport, æstetisk profil samt en samfundsfaglig linje - bestod og fik huen sat på hovedet af rektor Jørgen Kühl i skolens aula. Herefter fejrede studenterne dagen med et optog gennem Slesvig. De første studenter nogensinde fra A. P. Møller Skolen er: Ole Agersnap, Sønder Brarup. Jonas Backsen, Flækkeby. Ann-Kristin Barz, Slesvig. Lisa Kristin Becker, Gettorf. Torben Beckmann, Jübek. Gore Lukas Bluhm, Rügge. Christopher Bock, Husum. Anna Karoline Brodersen, Kropp. Ilka Bruhn, Schwabstedt. Fiete Marius Brunk, Langenhorn. Mikael Benneballe Bunge, Slesvig. Ida Christensen, Fahrdorf. Carryn Dorotea Dirkheim, Gammelby. Lasse Drechsler, Hattstedtfeld. Lea Drews, Egernførde. Charlotte Driessen, Westerrönfeld. Luc Talisien Eisenbrückner, Seeth. Sidsel Blichfeldt Fogh, Slesvig. Flemming Gottschalk, Slesvig. Ina Gösch, Koldenbüttel. Kristina Hansen, Slesvig. Ronja Heidke, Gettorf. Miriam Antonia Charlotte Helbig, Brekendorf. Joschka Heuer, Kappeln. Maira Hoffmann, Holzbunge. Leonie Shana Hornburg, Rieseby. Christin Hornischer, Borgstedt. Levke Valena Höche, Slesvig. Franziska Haar, Kappeln. Helene Bruun Jensen, Nübel. Thorsten Kaminski, Slesvig. Max Yanez Koch, Füsing. Juliane Koll, Elsdorf. Katharina Koll, Elsdorf. Johann Kollath-Bönig, Slesvig. Stine Kristensen, Rendsburg. Anne-Sissel Kuhnt, Slesvig. Rektor Jørgen Kühl satte huen på hovedet af de allerførste studenter fra A. P. Møller Skolen. Sarah Elisabeth Leichnitz, Owschlag. Rebecca Magdalena Lork, Lürschau. Raffael Lütt, Slesvig. Christopher Madsen, Kating. Vanessa Masermann, Westerrönfeld. Lars Bo Meixner, Owschlag. Rebecca Meixner, Owschlag. Stefan Mertens, Kosel. Pia Mielke, Egernførde. Morlin Möller, Tønning. Kevin Alexander Nguyen, Hohn. Maike Nielsen, Slesvig. Ann-Britt Egholm Nissen, Neuberend. Sabrina Nissen, Norderbrarup. Svenja Obermüller, Slesvig. Mia-Sarah Ollech, Slesvig. Joël Potocnik, Rade. Lena Nancy Prenzler, FLækeby. Gesine Ramm, Slesvig. Nora Rottscholl, Altenholz. Jan-Eric Raab, Damp. Valeska Sager, Slesvig. Jonas Stamm, Slesvig. Ann-Kathrin Stein, Husum. Jakob Bo Storjohann, Slesvig. Keno Bjørn Strupp, Osterby. Per Lennart Supplieth, Sønder Brarup. Ragna Tessin, Stoltebüll. Lasse Thiering, Egernførde. Mia Thomas, Wittbek. Katrin Thomsen, Oersberg. Jonas Heinrich Vienhues, Lindhöft. Onno Vollers, Egernførde. Christoph Weiser, Schobüll. Stefan Weishaar, Husum. Leon FOTO: KLAUS PLØEN Jakob Wrede, Brekendorf og Sara Zirkel, Slesvig. 137 studenter fra Duborg-Skolen FLENSBORG. Ligesom i Slesvig var den 1. juni dagen, da de nye studenter fra Duborg- Skolen kunne sætte huen på hovedet. Efter at rektor Ebbe Rasmussen havde hilst på studenterne hver især og givet dem hue på, gik turen traditionen tro til det danske generalkonsulat, hvor generalkonsul Henrik Becker-Christensen hilste på studenterne. Herefter begav de nyudsprungne studenter sig til Neptun-springvandet på Nørretorv til den obligatoriske dukkert. Årets 137 studenter fra Duborg-Skolen er: FOTO: KLAUS NIELSEN Efter besøget hos generalkonsulen begav Duborg-studenterne sig til Nørretorv for at tage en dukkert i Neptun-brønden. Alexandra Joana Alexandrova, Flensborg. Mia Ambrosius, Flensborg. Synje Andersen, Hörnum. Marieke Andreas, Wenningstedt. Bente Karen Asmussen, Flensborg Weiche. Lennart Beeck, Flensborg. Annette Behnert, Odense. Lars Flemming Boldt, Husum. Lisa Borchardt, Großenwiehe. Jaqueline Madeleine Boysen, Großenwiehe. Max Steffen Brink, Lyksborg. Matthias Christian Brix, Harreslev. Marie Josefine Bukop, Lyksborg. Patrick Carstensen, Harreslev. Rasmus Christiansen, Harreslev. Lena Clausen, Husby. Anja Clausen, Flensborg. Hendrik Dahmke, Skovlund. Thies Danckert, Neukirchen. Tanja Domeyer, Flensborg. Karina Kirk Driller, Harreslev. Tjark Hendrik Duncker, List. Magnus Simon Dunker, Flensborg. Arne Eitzen Von, Stangheck. Pia Falkenham, Flensborg. Janine Fließ, List. Lisa Marie Frederiksen, Flensborg. Phillip Führer, Flensborg. Moana Fürst, Langenhorn. Hanna Goldberg, Hanved. Jovana Gonnsen, Medelby. Nils Grimm, Harreslev. Birk Gröning, Weesby. Patrick Hagen, Freienwill. Hauke Hamann, Flensborg. Sarah Hamdouchi, Struxdorf. Stefan Rasmus Hansen, Flensborg. Johanna Lea Hansen, Læk. Philip Hansen, Flensborg. Zoe Hansen, Harreslev. Sune Hansen, Eggebek. Julia Ida Marie Hartmann, Flensborg. Sünje Held, Havetoft. Lars Ove Himstedt, Harreslev. Sandra Michaela Ingermann, Stadum. Ann-Christin Jacobsen, Risum-Lindholm. Christin Jauch, Westerland. Julian Ruben Johannsen, Flensborg. Sahra Lena Jürgensen, Flensborg. Laura Patricia Kaplan, List. Jon Egeris Karstoft, Flensborg. Jasmin Khodja, Harreslev. Jenna Katharina Sophie Klingsporn, Flensborg. Kim Elena Klose, Oeversee. Alexander Kompa, Osterby. Dhana Koppe, Skovlund. Flemming Kriza, Flensborg. Kim Philipp Krohn, Flensborg. Torben Jesper Köhler, Süderhackstedt. Christian Daniel Lander, Klixbüll. Anne Lemo, Flensborg. Karina Leszka, Flensborg. Vincent Niklaas Lies, Husum. Marscha Lorenzen, Hörup. Bosse Lorenzen, Flensborg. Christopher James Loveridge, Struxdorf. Nils Lucassen, Harreslev. Jennifer Luth, Sørup. Imke Löffler, Sørup. Fynn Makoschey, Flensborg. Marejke Matthiesen, Flensborg. Maj-Britt Muerköster, Unaften. Simona Jasmin Henriette Müller, Flensborg. Oliver Neuffer, Tarp. Stephanie Nissen, Munkbrarup. Marvin Ochsenfarth, Flensborg. Gyde Liane Ohlsen, Stangheck. Joey Oldenbürger, Jörl. Malte Olsen, Harreslev. Aljoscha Peters, Ahrenviölfeld. Julia Sarah Lena Petersen, Flensborg. Lis Petersen, Havetoft. Martin Petersen, Harreslev. Anne Petersen, Flensborg. Levke Petersen, Flensborg. Steven William Petersen, Læk. Hannes-Frederik Plath, Maasholm. Stephanie Praschl, Flensborg. Laura-Eileen Preil, Flensborg. Anne-Mette Puschke, Harreslev. Niels Rasmussen, Sylt-Ost. Christopher Bernhard Rathgen, Flensborg. Melissa Reichardt, Mühlenbrück. Johannes Renkhoff, Stoltebüll. Niklas Maximilian Richter, Flensborg. Luzie Rück, Tinnum. Ann-Kathrin Scheppach, Großenwiehe. Dana Schlünzen, Flensborg. Jannik Schlüter, Flensborg. Ann Kathrin Scholtyßek, Sankelmark. Björn-Frederik Scholz, Westerholz. Oskar Schroeder, Humptrup. Inga Daniela Schulte, Dollerup. Jan Flemming Schulz, Eggebek. Kaja Jill Schäfer, Harreslev. Malin Sophie Schön, Kiel. Lara Francesca Schöneborn, Flensborg. Jan Thore Sieck, Nibøl. Momme Siegfried, Humptrup. Merle Singer-Lippert, Harreslev. Torbjørn Balle Sjøstrøm, Havetoft. Cosima Isabel Sommer, Flensborg. Michael Stange, Wees. Mariel Johanna Starkgraff, Tønning. Marcel Steiner, Hanved. Lea Nikola Suhr, Flensborg. Vera Susat, Flensborg. Lena Sönnichsen, Großenwiehe. Lene Thue Sörensen, Satrup. Jana Thomsen, Tastrup. Jakob Thomsen, Sankelmark. Marco Thomsen, Læk. Kristina Tooming, Flensborg. Stephanie Traulsen, Harreslev. Malte Joost Truelsen, Flensborg. Signe Tschiersch, Harreslev. Berit Jørgensen Uth, Flensborg. Niklas Walter, Flensborg. Monique Chantal Grau Warmbier, Harreslev. Julia Warnke, Harreslev. Paul Philipp Weidner, Hanved. Maja Wietz, Satrup. Frederike Winks, Flensborg. Matthis Witt, Læk. Severin Wogensen, Braderup. Mathias Zambach, Harreslev og Alkis Levan Zimermann, Flensborg. Udover de 211 studenter har 177 elever på 9. årgang og 217 elever på 10. årgang i år taget en afsluttende eksamen. Et stort tillykke til alle!

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli Slut på første sæson ORKESTRALT Skoleforeningens Underholdningsorkester, SKURK, sluttede forleden sæsonen af med en koncert i intet mindre end Tivolis koncertsal i København. KØBENHAVN. Weekenden den juni kunne de mennesker, der havde valgt at tilbringe dagen i Tivoli, få ikke blot én men mange musikalske oplevelser. Denne weekend havde»musik & Ungdom«, som er en paraplyorganisation for de danske musikskoler lagt beslag på samtlige scener i den gamle forlystelseshave. Det betød, at hvor end man vendte sig, var der musik af den ene eller anden slags. 40 minutter For Skoleforeningens Underholdningorkester, som er medlem af»musik & Ungdom«var det muligheden for at give en sidste koncert inden sommerferien. Derfor havde to busser med musikere, forældre og pårørende søndag morgen sat kurs fra Sydslesvig mod København. Orkestret havde fået tildelt 40 minutter i Tivolis koncertsal, og de blev brugt på at præsentere et bredt udvalg af kompositioner fra repertoiret. God stemning Få dage inden koncerten i Tivoli havde SKURK spillet for mere end 200 begejstrede Bente Stenger i spidsen for det 37 mands store orkester i Tivolis koncertsal. FOTOS: FRANK HOLM tilhørere på A. P. Møller Skolen ved orkestrets første offentlige koncert. Så mange mennesker var der ikke i koncertsalen i Tivoli, men alligevel var der en god stemning i salen. Præst i Frederiksstad, Victor Greve, stod for præsentationen af de enkelte numre, som tilsammen dannede en flot, bred vifte af forskellige genrer - fra filmusikmusik, over en orkesterudgave Michael Jacksons»Thriller«til sange fra mucialerne»snedronningen«og»peter Pan«, som begge har været opført i Skoleforeningens regi. Stort og fortjent bifald Efter 40 minutters koncert kunne orkestret modtage et stort og fortjent bifald. SKURKs sidste koncert i denne sæson havde været en succes. Orkestermedlemmerne kunne herefter nyde en solbeskinnet dag i Tivoli, inden turen sidst på eftermiddag gik tilbage til grænselandet. Medlemmerne af Skoleforeningens Underholdningsorkester kan nu lægge instrumenterne indtil september, hvor den nye sæson starter. SKURK søger nye medlemmer til sæsonen Der vil blive mulighed for at søge optagelse i SKURK i begyndelsen af september måned. Du skal være fyldt 12 år og være øvet på dit instrument. SKURK søger primært strygere, træblæsere, dybe messingblæsere samt en pianist - men vi vil være glade for at se alle interesserede unge instrumentalister! Opslag vedrørende dato og optagelseskrav kommer ud til skoler og biblioteker umiddelbart efter sommerferien, men du kan dog allerede nu begynde at forberede dig. Ved prøven spilles et selvvalgt stykke samt en skala efter eget valg. Man bliver desuden hørt i dur/mol akkordhøring, rytmeimitation og bladspil. Voksenundervisningen klarede skærene STATUS Den frygtede store tilbagegang er udblevet hos Voksenundervisningen, som i denne sæson har haft en lile tilbagegang på fem procent. SØNDER BRARUP. Ved årets sæsonafslutning hos Voksenundervisningen forleden gjorde sekretær Anne Winkelströter status for sæsonen en sæson, der ifølge sekretæren har været lidt anderledes end de foregående år. - Mindretallets arbejde er præget af besparelser og nedskæringer - en stemning der ikke kun hersker blandt initiativog beslutningstagere, men også blandt kursisterne, sagde Anne Winkelströter. På den baggrund oplevede Voksenundervisningen en lille tilbagegang i antallet af kursister og derved også en lille tilbagegang i det samlede antal undervisningstimer. - Alligevel udeblev den frygtede store tilbagegang, som man året inden havde gisnet om, sagde sekretæren. Glæder sig over behovet I kalenderåret 2009 oplevede Voksenundervisningen en voldsom tilbagegang på næsten 20 procent. I 2010 har tilbagegangen været på fem procent. I indeværende sæson har der været 407 kurser mod 400 sidste år. Med et fald i antallet af kursister fra sidste års 4410 til 4217 i denne sæson, betyder det et gennemsnit på ti deltagere pr. kursus. - Dette tal måtte selvfølgelig gerne ligge lidt højere, men vi glæder os over, at der fortsat er så stort et behov for vore kurser rundt om i Syslesvig, sagde Anne Winkelströter. Danskkurser topper listen Af denne sæsons 417 kurser har 276 været danskkurser på forskellige niveauer. Dermed udgør de 67 procent af det samlede kursusudbud. Det er en lille nedgang i forhold til sidste år, men danskundervisningen topper stadig listen over de mest populære kurser. Også kurser inden for motion og bevægelse samt kurser inden for kreative og praktiske emner som fotokurser, syning, musik og madlavning har igen i denne sæson været populære. - Kun EDB-kurserne vil - ligesom sidste år - ikke rigtigt komme i gang, sagde sekretæren. En tak til Signe Sæson har været Anne Winkelströters første sæson som sekretær for Voksenundervisning. Sidste år overtog hun jobbet efter Signe Andersen, der havde varetaget opgaven som sekretær i 18 år. Den nye sekretær sluttede derfor sin beretning af med en særlig tak til sin forgænger. - Selvom hun ikke er her i aften skal der lyde en særlig tak til Signe Andersen, som har hjulpet mig så meget, og som tålmodigt har besvaret alle de mange spørgsmål, jeg har haft, sagde Anne Winkelströter. Årets sæsonafslutning blev afholdt på Sønder Brarup Danske Skole, som sekretæren takkede for rundvisningen på skolen og det flotte traktement. Skoleforeningen ønsker alle en GOD SOMMER

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. juli En slidt skole på en luksus-ø SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Vesterland-Kejtum Danske Skole hedder den officielt. Eller rettere: De. For der er tale om to skoler med en fælles ledelse. Den velfungerende afdeling i Vesterland, Sild, har 58 elever, og de og deres familier holder fast i danskheden. Det har man ikke gjort altid på Sild. VESTERLAND. Turistguiden - thi en sådan er det relevant at købe, når man alligevel skal sidde 45 minutter i biltoget - fortæller, at danskerne tidligere ikke har været særlig populære på Sild. For før 1864 ønskede man det danske overherredømme hen, hvor peberet gror.»der skulle gå forholdsvis mange år, før bølgerne af afstemningen (om Genforeningen i 1920, red.) nåede Vesterland. Dette skyldes sikkert, at øen aldrig havde haft samme kulturelle tilknytning til Danmark, som den østlige del af landsdelen. Friserne og deres kultur havde i århundreder haft det kulturelle overtag«. Således skrev Otto Høgel i sit festskrift ved Vesterland Danske Skoles 25-års jubilæum i Og det er Hans Meng-Skolen i Vesterland, Fokus denne gang besøger. Idag taler man ganske vist om Vesterland-Kejtum Danske Skole. For skolerne i Vesterland og Kejtum har siden 1994 haft fælles ledelse og fungerer administrativt som én skole, men de er fysisk adskilt af nøjagtig fire kilometer i luftlinie. Og da de har forskellig historie, fortjener de også hver deres artikel. Skolen i Kejtum portrætteres i sensommeren. Arbejdsløshed gav vind i sejlene - Men havde der ikke været gang i det danske mindretal før, så kom der det efter 1920, kan skoleleder Walter Johannsen fortælle her på falderebet. Falderebet, for når dette Fokus udkommer, er det netop første dag, Walter kan kalde sig pensionist efter at have været lærer i Vesterland siden 1969 og skoleleder siden Netop abejdsløsheden i Tyskland gjorde, at en del mindretalsfolk fra Flensborg blev anvist arbejde på Sild, og derved opstod her det mindretal, der ikke var her i forvejen, fortæller Walter Johannsen. Og i Otto Høgels skrift kan man læse, at det SSF, der blev oprettet på øen i 1945, efter få år havde over tusind medlemmer. Dermed var der lagt i kakkelovnen til at få oprettet danske skoler, og Friserforeningen stod bag arbejdet. I 1947 startede man så med 68 elever i en krostue i Haus Braunschweig, men snart stod det klart, at skulle det danske arbejde overleve, skulle man have en egentlig skole, og på initiativ af blandt andre Hans Meng åbnedes Vesterland Danske Skole i en barakbygning i På rekordtid havde man 200 elever i seks klasser, og det var nødvendigt at få bygget en rigtig skole. Grundstenen til den nuværende skole lagdes i 1951, og Hans Meng-Skolen blev taget i brug i Der skal investeres i fremtiden Siden åbningen har elevtallet taget nogle gevaldige rejehop. I 1949 var det på 80. Fire år efter var man oppe på 260, der er det højeste tal nogensinde. I 1961 var man nede på 85, og det ligger det også på nu, inklusiv de 26, der går i klasse i bygningerne i Kejtum. I en periode har det dog været oppe på 120. Med den kurve er det relevant at spørge den afgående inspektør, hvordan han ser fremtiden for Vesterland-Kejtum Danske Skole. - Elevtallet her ovre vil ikke nå de store højder, svarer Walter Johannsen. Den danske skole i Vesterland, Sild, har 58 elever i 4. til 8. klasse. De yngre elever går i skole i Kejtum. Skolerne er under fælles ledelse. Bygningerne er slidte, men skolen er et aktivt centrum for mindretallet. - Men det skyldes den generelle tilbagegang af fastboende familier med børn på Sild, for vi går en tid i møde, hvor unge familier flytter grundet huspriserne. Så Sild bliver for rige pensionister. Og et kig i et ejendomsmæglervindue taler sit tydelige præg: Et halvt dobbelthus koster typisk en million euro, og en grund på 450 kvadratmeter med en en nedrivningsværdig ruin kan fås for euro. - Men vi har stadig 10 procent af eleverne på øen, så mindretallet har sin relevans, vurderer Walter. Men der skal investeres i fremtiden, advarer skolelederen: Netop huspriserne gør, at det bliver endog meget svært at få nye lærere til skolen. Derfor må Skoleforeningen opføre lærerboliger. Ellers bliver folk højest halvandet år. Og årsvikaren Milena, der ikke har fuldt skema, giver ham ret. Hun bor i en 28 kvadratmeter lejlighed og betaler 750 euro månedligt. - Det er næsten hele min løn, siger hun. Nødtørftigt vedligeholdt Og det er da, når man færdes rundt om på skolen i Vesterland, tydeligt, at den har tres år på bagen, og at der i en del år ikke er foretaget de store investeringer. Skolen er slidt og interiøret er kun nødtørftigt holdt ved lige. - De sidste tre år har vi fået»nul«til vedligeholdelse, beklager skolelederen. At eleverne efter 8. klasse skal sendes helt til Flensborg, bekymrer også: - En del forældre er klar over, at børnene efter 8. klasse faktisk flytter hjemmefra, og derfor har vi eksempler på børn, der meldes over i tysk skole, fortæller lærer Nina Godsk-Sørensen. For børn i de tyske skoler er der et gymnasium på Sild. - En del af det frisiske mindretal vælger dog den danske skole, også fordi eleverne har undervisning i frisisk et par timer, kan lærer Maike Hauschildt tilføje. Netop hun er frisisklærer. Disse to timer er bevilget og betalt af Skoleforeningen. - Sproget er ved at uddø, og vi kan ikke frelse det, men vi kan gøre det tilgængeligt, mener Maike, der advarer imod, at man nedlægger faget, for så falder en del elever fra. Sund madpolitik Og så ringer klokken, og det er slut med terminsprøver for 8. klasse. Papirerne skal samles ind, og eleverne skal om ti minutter stille ved skolebussen, der kører dem til Kejtum, hvor den forholdsvis nye idrætshal står klar til et par idrætstimer. Og Maylis og Gina, der sad ude på gangen med en opgave om rimord, smutter ind i klasseværelset for at aflevere opgaven til Milena og for at tage deres madpakker frem. - Vi har sund-mad-politik på skolen, kan Milena fortælle. - Det vil sige: Ingen slik og cola, og helst rugbrød, grøntsager og frugt. Maylis bor i List og fortæller, at hun, efter at List Danske Skole blev nedlagt i 2009, skal med bussen klokken 6.43 for at nå i skole. For List blev nedlagt. Og Hørnum blev nedlagt. - Og nu bør der investeres i Vesterland. For rent økonomisk er alt blevet skåret ned. Også rengøringshjælpen og pedellerne. Vi skal løbe, men vi halter bagefter. Sådan advarer den afgående skoleinspektør, der ellers har glædet sig over en velfungerende skole, hvor alle klasser kommer på lejrskole en gang om året. Og som er centrum i det danske mindretal på Sild. Thomas J. Wiltrup Rime-ord. Gina (t.v.) og Maylis går i 5. klasse i Vesterland. 8. klasse har terminsprøve. Efter ferien venter Duborg-Skolen. Sund madpolitik. Der er ikke hvidt brød og slik i madpakkerne. Afgående skoleinspektør Walter Johannsen med elevstatistikken.