KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis

Transkript

1 KEMIKALIER Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis

2 Udgiver: Seahealth Ansvarlig redaktør: Connie S. Gehrt Tekst: Anne Ries Fotos: Henrik Klock &film Carsten Gydahl-Jensen Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Grafisk design: martinsonnedesign Tryk: Grefta Tryk A/S Seahealth 2012, København Alle rettigheder forbeholdes. Alle varemærker respekteres. Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt. ISBN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KEMIKALIER Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Hvordan kommer du i gang? 6 3. Hvem har ansvaret? 8 4. Hvilke risici findes der? Kort- og langtidsvirkning Arbejdsbetingede lidelser Arbejdsmedicinsk undersøgelse Hvordan optages kemikalierne? Hud Luftveje Hvornår er noget farligt? Hvor får du viden om det enkelte kemikalie? Faremærkning på etiket Sikkerhedsdatablade Arbejdspladsbrugsanvisning Kodenumre Grænseværdier Eksponeringsscenarie Få styr på kemikalierne om bord Hvordan forebygger du, at skaderne sker? Generelt Substitution Tekniske foranstaltninger Organisering af arbejdet Individuel forebyggelse Hygiejne Personlige værnemidler Handsker Åndedrætsværn - filtrerende og luftforsynet Øjenværn ansigtsskærm og sikkerhedsbriller Andre personlige værnemidler Maling Olier og kemikalier i maskinen Rengøringsmidler Hvordan opbevarer du dine kemikalier? Kildehenvisninger Stikordsregister 84

4 KEMIKALIER FORORD 1. Forord Dette undervisningshæfte er tænkt som et supplement til filmen KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis. Det er et opslagsværk til de arbejdsledere, der skal planlægge arbejdet. Planlægning af arbejde, hvori kemikalier indgår, kræver stor viden for at kunne forebygge skader - og dette hæfte kan hjælpe dig med at finde denne viden. Kravet i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel II A regel 6.3 og kapitel II B regel 5.5 om en uddannelse, når der arbejdes med farlige kemikalier om bord, skyldes, at mange ulykker og sygdomme kan føres tilbage til udsættelse for kemikalier i arbejdsmiljøet. Kemikalier er skyld i både uheld, hvor man fx får noget ætsende i øjet eller på huden og langtidsvirkninger som fx allergi, kræft, hjerneskade eller nedsat evne til at få sunde børn. På land (i Danmark) er der i Arbejdsmiljøloven krav om et 2 dages epoxykursus, når man arbejder med epoxy eller isocyanatholdige produkter. Dette er for søfart erstattet med dette undervisningsmateriale (film og undervisningshæfte). Dette undervisningshæfte fortæller dig, hvor du kan finde den nødvendige viden om det kemikalie, du skal arbejde med, og hvordan du bruger denne viden til at planlægge og udføre arbejdet, så du ikke kommer til skade - hverken på kort eller lang sigt. Filmen er lovpligtig. Det vil sige, at alle der arbejder med farlige kemikalier om bord skal have set filmen og den skal findes om bord. Det er vigtigt, at alle, der arbejder med kemikalier, både er opmærksomme på sundhedsrisikoen og kender de foranstaltninger, der skal benyttes på arbejdsstedet for at forebygge sundhedsskadelige påvirkninger. Undervisningshæftet er lovpligtigt for arbejdslederen. 4

5 FORORD KEMIKALIER Du vil bl.a. få svar på spørgsmålene: Hvorfor og på hvilken måde er det kemikalie, du står med i hånden, farligt? Og hvordan beskytter du dig bedst? Undervisningshæftet er tænkt som en hjælp til dig, så du kan søge og finde relevant information om de sundhedsskader, der kan være ved et bestemt kemikalie, og hvilke foranstaltninger der skal tages om bord, når dette kemikalie anvendes. Kapitel 1-9 samt 13 og 14 handler om de generelle ting, du skal vide for at kunne arbejde med kemikalier. Kapitel handler om eksempler på kemikalier, der anvendes på skibe - henholdsvis maling, olier og rengøringsmidler. Hvis du skal arbejde med kemikalier indeholdende epoxy eller isocyanat (polyuretan), skal du nærlæse beskrivelsen under maling i kapitel 10 også hvis det ikke handler om maling, men om lime, fugemasser eller lign. Der gives i undervisningshæftet løbende eksempler fra arbejdet med kemikalier om bord. Der henvises også til filmen Svejsning om bord og filmen Det er vel ikke alvorligt, der handler om at arbejde med kræftfremkaldende stoffer. Begge film er lovpligtige at se, såfremt der foregår arbejdsopgaver om bord, der indebærer den type arbejde. Undervisningsmaterialet har været til høring i Søfartsstyrelsen, og er godkendt til at opfylde uddannelseskravet i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel II A regel 6.3 og kapitel II B regel

6 KEMIKALIER HVORDAN KOMMER DU I GANG? 2. Hvordan kommer du i gang? Hvordan gør du, når du skal udføre og instruere besætningen om arbejdet med kemikalier? Det gode svar til dette spørgsmål er: Gå aldrig i gang med at udføre arbejde med kemikalier, med mindre: 1. du har læst risikovurderingen for arbejdet 2. du har læst arbejdspladsbrugsanvisningen og ved, hvilke sundhedsskader kemikaliet kan give på både kort og lang sigt 3. du ved, hvordan du skal beskytte dig. Når man skal beskytte sig mod kemikalier, er det vigtigt at tænke på, hvordan de kommer ind i kroppen og skader helbredet. Før man begynder at bruge et kemikalie, skal man indsamle viden om det. De fire væsentligste kilder til viden er: (kodenumrene er et særligt dansk krav, der formentlig vil udgå i løbet af en årrække). Sikkerhedsdatabladet skal findes om bord og oplysningerne deri skal anvendes ved planlægningen af arbejdet, til risikovurderingen samt indretning af arbejdspladsen. Det er også vigtigt, at man kan få fat i sikkerhedsdatabladet, hvis der opstår spørgsmål, spild, uheld eller lign. og således, at man kan tage det med til lægen, hvis der opstår gener i forbindelse med arbejdet. 6

7 HVORDAN KOMMER DU I GANG? KEMIKALIER Sikkerhedsdatablade er ikke letlæselige og kan derfor ikke bruges som en anvisning for, hvordan man skal arbejde på den enkelte arbejdsplads. Derfor er der krav om, at man har en arbejdspladsbrugsanvisning og det er denne, der skal være tilgængelig for den, der skal foretage arbejdet. Du kan læse mere om, hvordan du får viden om det enkelte kemikalie i kapitel 7. RESUME 7

8 KEMIKALIER HVEM HAR ANSVARET? 3. Hvem har ansvaret? Rederen, eller i hans sted skibsføreren, har altid det overordnede ansvar for planlægningen af arbejdet, og at der udarbejdes risikovurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for brug af kemikalier om bord. Når der arbejdes med et farligt kemikalie, skal der altid forefindes en risikovurdering for arbejdet, da arbejdet er risikobetonet og vil udgøre en særlig fare. I risikovurderingen skal indgå følgende: 8

9 HVEM HAR ANSVARET? KEMIKALIER Det vil ofte være dig som arbejdsleder i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten, der i praksis står for dette arbejde. Du har ansvaret for instruktionen om sundhedsfarer og hvordan I kan arbejde forsvarligt med kemikalierne. Hvordan du som arbejdsleder finder disse oplysninger, kan dette hæfte hjælpe dig med. Den, der udfører arbejdet, har pligt til at følge instruktionen og skal have set filmen KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis og have gennemgået de relevante afsnit i undervisningshæftet, inden arbejdet med farlige kemikalier påbegyndes. Skibsføreren eller arbejdslederen er ansvarlig for, at dette finder sted, og det skal kunne dokumenteres. Det er sikkerhedsorganisationens opgave at kontrollere, at kemikalier kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der er effektivt sikret mod ulykker og sygdomme. Endvidere skal sikkerhedsorganisationen deltage i udarbejdelsen af risikovurderingerne. 9

10 KEMIKALIER HVEM HAR ANSVARET? Når du skal planlægge arbejdet og give instruktion, skal du først skaffe dig viden om, hvilken risiko der er ved at bruge et kemikalie og og derefter planlægge, hvordan man kan imødegå den risiko. Medtag hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at imødegå farer ved arbejdet, fx ventilation og udsugning, værktøjer, personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og afspærring. Sørg for, at de personer, der skal udføre arbejdet, er godt instrueret og kender fareetiketter og eventuelle kodenumre. Gennemgå arbejdspladsbrugsanvisningerne for de kemikalier, der skal anvendes og risikovurderingen for selve arbejdet for at sikre, at arbejdet bliver udført, så det er sikkert og sundt på både kort og lang sigt. 10

11 HVEM HAR ANSVARET? KEMIKALIER De, der udfører arbejdet, skal være godt kendt med både sundhedsfarerne, de tekniske foranstaltninger mod disse, brug af personlige værnemidler, og hvad man skal gøre i tilfælde af uheld. RESUME i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten 11

12 KEMIKALIER HVILKE RISICI FINDES DER? 4. Hvilke risici findes der? 4.1 Kort- og langtidsvirkning Forskellige kemikalier har forskellige skadelige virkninger. Skaderne kan være øjeblikkelige (kortidsvirkninger), eller de kan komme efter lang tid eller gentagen brug (langtidsvirkninger). Korttidsvirkninger kan være: Korttidsvirkninger kan føre til arbejdsulykker. Eksempler på arbejdsulykker med kemikalier kan være, at man får et ætsende rengøringsmiddel i øjnene. Øjnene ætses og man kan ikke arbejde, før man er behandlet og hornhinden er helet op igen. Man kan få forringet sit syn eller i værste fald miste synet helt. Forgiftning ved indånding af et giftigt kemikalie kan føre til bevidstløshed og i værste fald død. Langtidsvirkninger kan være: 12

13 HVILKE RISICI FINDES DER? KEMIKALIER Langtidsvirkninger kan føre til arbejdsbetingede lidelser. Eksempler på langtidsvirkninger ved kontakt med huden: allergisk eksem eller irritativ eksem, og ved indånding: erhvervsbetinget astma eller akut bronkitis. Det er derfor vigtigt både at forebygge mulige ulykker og sundhedsskader på langt sigt. 4.2 Arbejdsbetingede lidelser Allergi eller overfølsomhed kan være arveligt og medfødt, men kan også fås i forbindelse med udsættelse for kemikalier på arbejdspladsen. Eksempler på stoffer, hvor man ved, at der er en øget risiko for allergiske lidelser, er følgende: Hvis man først har udviklet allergi over for et stof, kan der opstå eksem, når man senere kommer i berøring med stoffet. Overfølsomheden holder hele livet. Overfølsomhedseksem er en hudsygdom, der giver rødme, skældannelse og evt. revner i huden. Eksem kan give kraftig kløe. 13

14 KEMIKALIER HVILKE RISICI FINDES DER? Eksem Eksem behøver ikke at være allergisk betinget. Det kan også være et irritativt eksem, der skyldes, at kontakt med stoffet irriterer huden. Irritativt kontakteksem ses ofte i forbindelse med rengøringsarbejde, da det våde arbejde med rengøringsmidler opløser hudens øverste beskyttende fedtlag. Hudbarrieren kan ikke nå at reparere sig selv, før huden belastes igen. Irritativt kontakteksem starter ofte, hvor huden er tyndest fx mellem fingrene eller på håndryggen Erhvervsastma Erhvervsastma viser sig ved anfaldsvis pibende, besværet vejrtrækning - fx kan indånding af især isocyanater medføre astma. I nogle tilfælde er en vedvarende tør hoste dog eneste symptom. Det er karakteristisk, at luftrørene ved astma er meget følsomme, således at selv en beskeden udefra kommende irritation fremkalder en forsnævring, der opleves som åndenød. Diagnosen kan være vanskelig at stille, da symptomerne er varierende, således at der kan være perioder, hvor patienten føler sig rask. Erhvervsastma mærkes typisk, når man arbejder med de stoffer, man er blevet overfølsom overfor, men kan også optræde efter, at man er holdt op med arbejdet fx om natten, når man har lagt sig til at sove Akut og kronisk bronkitis Akut bronkitis kan forårsages af indånding af irriterende støv, gasser og dampe - fx dampe fra opløsningsmidler. Kronisk bronkitis viser sig ofte som den akutte bronkitis ved hoste og opspyt af slim. Kraftig og langvarig udsættelse for støv og røg i arbejdsmiljøet kan bidrage til udvikling af kronisk bronkitis. Svejsning er et eksempel på en arbejdsproces, der kan forårsage akut bronkitis og føre til kronisk bronkitis Kræft En af de alvorligste arbejdsbetingede lidelser, der kan skyldes udsættelse for kemikalier, er kræft (herunder lungekræft). Kemisk betinget kræft er en indviklet proces i mange trin, der normalt tager mindst en halv snes år, fra man udsættes for et kræftfremkaldende stof og frem til, at kræftsvulsten (tumor) dannes. Denne forsinkelse (latenstid) har også betydet, at mange kræftfremkaldende stoffer er blevet anvendt i årevis uden at man har kendt til de skadelige virkninger. Jo mindre mængde af et kræftfremkaldende stof man udsættes for, desto mindre bliver risikoen for at få kræft, men man er ikke sikker på, at der, som for andre virkninger af kemiske stoffer, er en nedre grænse (tærskelværdi) for virkningen. 14

15 HVILKE RISICI FINDES DER? KEMIKALIER Det er derfor, der er særligt skærpede regler (lukkede systemer) til håndtering af kræftfremkaldende stoffer. Det tager lang tid, som regel årevis eller flere årtier, fra et menneske begynder at udsættes for kræftfremkaldende stoffer, til kræftsygdommen viser sig Evnen til at få sunde børn Nogle kemiske stoffer anses for at kunne medføre reproduktionsskader, dvs. de nedsætter evnen til at få sunde børn. Det kan skyldes, at: ægudvikling eller kvinder. Dette kan medføre aborter, misdannelser eller sygdomme hos barnet eller endog hos barnebarnet, da ægcellerne hos et pigefoster dannes, mens det ligger inde i sin mors mave og det er disse ægceller, der skal blive til et kommende barn under graviditeten Hjerneskader Der findes også stoffer, der kan skade nervesystemet; herunder nerverne i hjernen (hjerneskader). Det er primært organiske opløsningsmidler, der bl.a. findes i maling og fortynder, der giver disse arbejdsbetingede lidelser. Symptomerne på en hjerneskade er bl.a. hukommelses- og koncentrationsbesvær og personlighedsog følelsesmæssige ændringer. Får man en hjerneskade, kan det sammenlignes med demens og er selvfølgelig en meget ubehagelig sygdom, der i svære tilfælde kan betyde, at man ikke er i stand til at arbejde. I flere tilfælde har kemiske stoffer med langtidseffekter flere af ovenstående virkninger. Lidelser, der formodes at være arbejdsbetingede, skal anmeldes af ens egen læge og evt. udredes ved en arbejdsmedicinsk undersøgelse. 15

16 KEMIKALIER HVILKE RISICI FINDES DER? 4.3 Arbejdsmedicinsk undersøgelse Formålet med arbejdsmedicinske undersøgelser er at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser. Søfartsstyrelsen kan bestemme, om der skal foretages eller tilbydes arbejdsmedicinske undersøgelser. Arbejdsmedicinske undersøgelser foretages af arbejdsmedicinske klinikker eller lignende sagkyndige. Resultatet af en arbejdsmedicinsk undersøgelse skal sendes til Søfartsstyrelsen og må ikke udleveres til rederen. Hvis det vurderes, at man kan være udsat for risiko for påvirkning fra kræftfremkaldende stoffer, skal man - før ansættelsen og herefter mindst én gang hvert 3. år - have adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Det vil bl.a. være aktuelt, hvis man arbejder med kræftfremkaldende stoffer, der transporteres på kemikalie- eller produkttankskibe. Arbejdsmedicinske undersøgelser er altså ikke det samme som helbredsundersøgelserne, der foretages hvert andet år hos en søfartslæge. Man kan blive henvist af sin søfartslæge eller egen læge til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Du kan læse mere om arbejdsmedicinske undersøgelser i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel IX A. 16

17 HVILKE RISICI FINDES DER? KEMIKALIER RESUME reproduktionsskader og hjerneskader 17

18 KEMIKALIER HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE? 5. Hvordan optages kemikalierne? 5.1 Hud Hudens hornlag (hudbarrieren) beskytter mod kemikalier. I hvert fald når den er hel og velplejet. Huden kan reparere sig selv og det tager ca. 4 uger at gendanne huden. Det yderste beskyttende lag består af hornstof og forskellige fedtstoffer. Den absorberede mængde af kemikaliet afhænger af: i maskinrummet skiftes så hurtigt som muligt Jo større vandindholdet i hornlaget er, og jo højere temperaturen er, jo større er hudoptagelsen. Derfor er en af de vigtigste årsager til irritative eksemer vådt arbejde med sæbe, rengøringsmidler, organiske opløsningsmidler eller ekstreme ph-påvirkninger fra sure eller basiske kemikalier. Nogle stoffer kan optages igennem hel og sund hud. Du kan se hvilke stoffer, det er, i Grænseværdilisten fra Arbejdstilsynet. Her er de mærket med et H. En ødelagt og beskadiget hud udgør en risiko for, at stoffer, der normalt ikke er hudoptagelige, bliver let optagelige. Hudoptagelse øges ligeledes, når der findes åbne sår eller andre skader på huden. Derfor er det også vigtigt at beskytte huden ved arbejde i kulde og varme samt ved arbejde, der kan medføre slitage, stik eller rivning. Organiske opløsningsmidler opløser hornlagets fedt og optages gennem huden. Forebyggelse af arbejdsbetinget håndeksem er meget vigtig. Håndeksem kan være 18

19 HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE? KEMIKALIER 19

20 KEMIKALIER HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE? irritativ eller allergisk kontakteksem og konsekvensen kan blive lange sygdomsperioder og i værste fald uarbejdsdygtighed. Det vil ikke kun få betydning for den enkelte, men også for arbejdsgiveren og det kan komme til at koste samfundet dyrt. Det er specielt følgende arbejdsopgaver om bord, der giver den største risiko for hudlidelser: over længere tid der giver allergi 5.2 Luftveje Under vejrtrækningen passerer luften gennem næse eller mund, ned gennem svælg og strube, helt ned i lungerne. Lungerne består af bronkier, som ender i lungesækkene. Lungesækkene udveksler ilt og kuldioxid med blodet. Der er her også mulighed for at udveksle forureninger i luften således, at de går over i blodet og føres rundt til de forskellige organer - fx hjernen (ved organiske opløsningsmidler). Foldede man lungesækkene ud, ville de fylde ca. 75 m 2 og udgør således en enorm og sårbar kontaktflade til det omgivne miljø. Til sammenligning udgør hudens overflade ca. 1,5-2 m 2. Vi ventilerer lungerne med ca liter luft pr. minut i hvile og op til 100 liter ved hårdt fysisk arbejde. Det er derfor særligt vigtigt at beskytte sig selv mod indånding af kemikalier. Ren luft er absolut nødvendig for dit nuværende og fremtidige gode helbred. Jo mere du ved om de luftforureninger, som kan være til fare for dine lunger og dit åndedrætssystem, jo bedre kan du beskytte dig. Bare fordi luften ser ren ud, betyder det ikke, at der ikke er nogen fare. Mange luftforureninger er usynlige og det er ikke altid, at kroppens naturlige forsvarsmekanismer kan klare det niveau og de former for luftforureninger, der kan forekomme. 20

21 HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE? KEMIKALIER RESUME 21

22 KEMIKALIER HVORNÅR ER NOGET FARLIGT? 6. Hvornår er noget farligt? De farlige kemiske stoffer og materialer kan optræde i arbejdsmiljøet ad 3 veje: 1. Man køber dem til brug på skibet - fx rengøringsmidler, olier, vandbehandlingskemikalier og malinger og de mere eksotiske som svejseelektroder og gasser i trykflasker 2. Man transporterer dem i lasten og udsættes ved lastning og losning samt tankrensning og ventilering 3. Stofferne udvikles under arbejdsprocessen - fx svejsning, udstødningsgasser, aerosoler fra afprøvning af brændstofventiler eller brug af højtryksrensere. Kemikalier (stoffer og blandinger) anses for at være farlige, når: sætning (Miljøministeriets regler) af de stoffer, der refereres til umiddelbart herover, og som er klassificeret efter Miljøministeriets regler inkl. procentgrænser for blandinger stof, der er optaget på Arbejdstilsynets Grænseværdiliste eller bilagene hertil. Herunder stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, opløsningsmidler samt epoxy og isocyanater 22

23 HVORNÅR ER NOGET FARLIGT? KEMIKALIER toksikologiske egenskaber og måden, hvorpå disse anvendes eller forekommer om bord på skibet - kan udgøre en risiko for påvirkning af sikkerhed eller sundhed. Sprøjtning og højtryksspuling giver kraftig belastning med aerosoler (små dråber) og damp. Aerosolerne har en meget stor fordampningsflade med heraf følgende høj dampbelastning. Derudover kan de små dråber indåndes direkte ned i lungerne pga. deres begrænsede størrelse. RESUME 23

24 KEMIKALIER HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? 7. Hvor får du viden om det enkelte kemikalie? Kemikalier er mange ting - fx malinger, rensemidler, rengøringsmidler, affedtningsmidler, olier og tilsætningsstoffer. For dem alle gælder, at der skal være skriftlige oplysninger om dem om bord: Sikkerhedsdatablade, etiketter og arbejdspladsbrugsanvisninger. Maling og rensemidler til malerarbejde skal desuden være forsynet med kodenumre. De skriftlige oplysninger fortæller om skadelige virkninger, og hvordan man kan beskytte sig mod de skadelige virkninger. Når man skal beskytte sig mod kemikalier, er det vigtigt at tænke på, hvordan de kommer ind i kroppen og skader helbredet. Når du arbejder med kemikalier, kan du komme i berøring med dem på forskellige måder: berøring eller ved, at dit tøj er forurenet med kemikaliet Du skal tage højde for alle ovenstående risici, når du vælger, hvordan arbejdspladsen skal indrettes, hvilke metoder der vælges eller hvordan I skal beskytte jer med værnemidler. Før man begynder at bruge et kemikalie, skal man indsamle viden om det. 24

25 HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? KEMIKALIER De fire væsentligste kilder til viden er: Oplysninger om hvilke produkter, der anvendes om bord, skal gemmes i 10 år. 7.1 Faremærkning på etiket Du kan finde faresymbolerne på etiketten som orange farefirkanter, eller du kan finde farepiktogrammer, der ligner dem, du måske kender fra farligt gods, der transporteres: En diamant i hvid med en rød kant og et piktogram. Her er et par eksempler på faremærkningen på etiketten: mum mærkes lokalirriterende med risikosætningen R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden eller udråbstegn og ordet advarsel samt sætningen H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion. mærkes Sundhedsskadeligt og have risikosætningen R42 Kan give overfølsomhed ved indånding eller kronisk sundhedsfare og ordet farlig samt sætningen H334 Kan forårsage allergi eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding. > > > > > 25

26 KEMIKALIER HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? 7.2 Sikkerhedsdatablade Der skal medfølge et sikkerhedsdatablad til alle farlige kemikalier, som man indkøber til brug på skibet. Sikkerhedsdatabladet skal bestå af 16 punkter, som bl.a. beskriver farligheden af kemikaliet, fx om det er farligt at indånde eller få på huden, samt sikkerhedsforanstaltningerne ved brug af produktet. Man skal være opmærksom på, at der i de fleste tilfælde både findes sikkerhedsdatablade og produktdatablade til et produkt. Produktdatablade indeholder kun oplysninger om de tekniske data for produktet, såsom blandingsforhold, tid for hærdning (udhærdningstid) for 2-komponentprodukter osv. sikkerhedsdatablad. Jeres indkøbsafdeling bør sikre, at leverandørerne giver jer sikkerhedsdatablade for alle kemiske produkter om bord - også dem, der ikke kaldes direkte farlige, for de kan også give gener og skader i det lange løb. De fleste leverandører har sikkerhedsdatablade for alle deres produkter. Her kort om udvalgte punkter i sikkerhedsdatabladet: dan indholdsstofferne er klassificeret og mærket, om de har en grænseværdi og deres farlige egenskaber i øvrigt. 26

27 HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? KEMIKALIER fx skal være lokaludsugning, og hvilke personlige værnemidler du skal anvende. virkninger. og mærket, om der er anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse mv. 27

28 KEMIKALIER HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? Sikkerhedsdatabladet skal findes om bord og oplysningerne deri skal anvendes ved planlægningen af arbejdet, til risikovurderingen samt indretning af arbejdspladsen. Det er også vigtigt, at man kan få fat i sikkerhedsdatabladet, hvis der opstår spørgsmål, spild, uheld eller lign. og således, at man kan tage det med til lægen, hvis der opstår gener i forbindelse med arbejdet. Sikkerhedsdatablade er ikke letlæselige og kan ikke bruges som en anvisning for, hvordan man skal arbejde på den enkelte arbejdsplads om bord. Derfor er der krav om, at man har en arbejdspladsbrugsanvisning. Et sikkerhedsdatablad for fx dieselolie oplyser ikke om, hvilke forholdsregler du skal tage for at undgå at få symptomer eller blive syg ved afrensningsarbejde i maskinrummet, men det skal stå i arbejdspladsbrugsanvisningen. 7.3 Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisningen, som skal udarbejdes af skibsledelsen eller dig som arbejdsleder, oplyser om, hvilke konkrete forholdsregler man skal tage for at arbejde forsvarligt med kemikaliet netop på dit skib. Arbejdspladsbrugsanvisningen udarbejdes ud fra de relevante oplysninger i sikkerhedsdatabladet og er et tillæg til sikkerhedsdatabladet. En korrekt udfyldt arbejdspladsbrugsanvisning indeholder informationer om, hvilke forholdsregler og værnemidler, der skal anvendes i forbindelse med brug af et farligt kemikalie dvs. forholdsregler og værnemidler, som er tilpasset til skibets brug af kemikaliet. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være på dansk, og såfremt der anvendes et andet sprog som arbejdssprog, også på dette. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være letforståelig for arbejdstagerne De vigtigste punkter i arbejdspladsbrugsanvisningen For den som håndterer det pågældende kemikalie, er de vigtigste punkter i arbejdspladsbrugsanvisningen: 28

29 HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? KEMIKALIER Hvilke sundhedsskadelige egenskaber har produktet? Disse vigtige oplysninger er placeret i starten af arbejdspladsbrugsanvisningen, så man motiveres til at bruge både de tekniske foranstaltninger på arbejdspladsen og evt. nødvendige personlige værnemidler. Du får bl.a. oplyst, om kemikaliet indeholder organiske opløsningsmidler eller kræftfremkaldende stoffer, som ikke nødvendigvis fremgår af sikkerhedsdatabladet. tekniske foranstaltninger og personlige værnemidler fremgår af punkterne Håndtering og opbevaring samt Eksponeringskontrol og personlige værnemidler, som du finder i slutningen af arbejdspladsbrugsanvisningen. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal anvendes som skriftlig instruktion, inden du anvender kemikaliet. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være let tilgængelig for den, der skal arbejde med kemikaliet. Dette betyder, at arbejdspladsbrugsanvisningen enten skal udskrives og/eller være tilgængelig elektronisk for alle, der skal bruge kemikaliet. 7.4 Kodenumre Malinger, lime, fugemasser, rensemidler og lignende, der bruges i forbindelse med malerarbejde, skal være forsynet med et kodenummer. Med kodenummersystemet kan man på en let og overskuelige måde se, hvor farligt et kemikalie er at indånde eller få på huden. Vær opmærksom på, at reglerne om kodenumre er danske regler, som ikke er kendt internationalt. Hvis man køber en maling i udlandet, er det altså ikke sikkert, man kan få oplysninger om produktets kodenummer, men reglerne gælder dog stadig. Kodenummeret angiver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger I skal træffe, når I bruger produktet i forskellige arbejdssituationer herunder tekniske foranstaltninger som fx ventilation og hvilke personlige værnemidler der skal anvendes. Kodenummeret består af to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå indånding af dampe. 29

30 KEMIKALIER HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? 30

31 HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? KEMIKALIER Tallet går fra 00 til 5, hvor 5 er det farligste 00- og 0- vil typisk være vandbaserede produkter 1- kan fx være lugtfri petroleum 2- eller 3- vil typisk være terpentinbaserede produkter 4- xylen-baserede produkter til udendørs maling 5- koncentreret saltsyre, epoxyprodukter eller klorerede opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå kontakt med hud og øjne samt eventuel indtagelse, fx ved rygning og spisning uden forudgående håndvask. Sikkerhedsforanstaltningerne skal, hvis malingen sprøjtes på, også beskytte mod den direkte kontakt med sprøjtetåger både for hud, øjne og lunger. Tallet efter bindestregen går fra 1 til 6, hvor 6 er det farligste 1 er vandbaserede produkter 2 er lokalirriterende produkter 3 og 4 er ætsende 5 er allergifremkaldende produkter, fx epoxyog isocyanatholdige 6 er giftige eller kræftfremkaldende produkter. Hvorfor står der 1993 efter kodenummeret? Kodenummeret skal ifølge lovgivningen være forsynet med et årstal. Kodenummeret bliver nemlig udregnet efter en bekendtgørelse, og årstallet viser, hvilket år denne bekendtgørelse er fra. Den sidste bekendtgørelse blev udgivet i året Søfartsstyrelsen har i 1997 udarbejdet et kodenummerskema, som vejleder i reglerne om kodenummererede produkter. Skemaet er beregnet til at blive hængt op i malershoppen. Ved indendørs malerarbejde skal man anvende produktvalgsskemaet på kodenummerskemaet, der bl.a. fortæller, at ved almindelige påvirkninger og funktionskrav skal der anvendes vandbaserede malinger. Ved indendørs malearbejde skal der etableres ventilation, hvis det fremgår af skemaet. Skemaet på side 2 angiver de personlige værnemidler og det særlige arbejdstøj, der skal anvendes ved malerarbejde med forskellige typer maling og ved forskellige arbejdssituationer. Reglerne 31

32 KEMIKALIER HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? findes i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel II B. Hvis man har foretaget tekniske tiltag, der gør det muligt at anvende mindre personlig beskyttelse eller måske helt undvære, er dette selvfølgelig bedre og det lokaludsugning i malershoppen, der gør åndedrætsværn unødvendigt i forbindelse med arbejde med blanding og afrensning af værktøj. For kodenummererede produkter gælder selvfølgelig også kravet om, at disse skal erstattes med et mindre farligt produkt, når dette er muligt. Her er det dog nemmere at se, hvilke der er mest farlige og du skal altid vælge det produkt med det laveste kodenummer - hvis der ikke er tekniske eller økonomiske årsager til at vælge et andet. Det siger lovgivningen. Drejer det sig om 2-komponent produkter, skal du tage udgangspunkt i kodenummeret for det færdigblandede produkt. 7.5 Grænseværdier Arbejdstilsynet har fastsat grænseværdier (støv/aerosoler og gasser/dampe) for de mest almindelige forureninger. Disse grænseværdier har Søfartsstyrelsen i Meddelelser A, kapitel IA om arbejdets udførelse bestemt, også gælder på dansk flagede skibe. Grænseværdierne er fastsat under hensyntagen til både de sundhedsmæssige forhold og økonomiske/tekniske muligheder. Man vil derfor se, at en del grænseværdier over årene sættes ned. Udover kravet om at overholde grænseværdierne er der også krav om, at unødig påvirkning af forurening skal undgås og at koncentrationerne af luftforureningen skal være så lave som muligt. Grænseværdien er fastsat som den maksimale gennemsnitskoncentration, der må være over en 8 timers arbejdsdag. Hvis arbejdet fx kun foregår i kort tid, gælder for stoffer, der ikke har en fastsat loftværdi (L), at man i en periode på maksimalt 15 minutter må udsættes for to gange grænseværdien. Der er fastsat grænseværdier for dampe i ppm (parts per million) og for støv i mg/m3. 32

33 HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? KEMIKALIER Stofferne i grænseværdilisten kan foruden L (loftværdi) være forsynet med et H, som indikerer, at stoffet kan optages gennem huden, og K for stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Grænseværdierne er fastsat for stoffer enkeltvis, men det er sjældent, at man kun er udsat for ét stof. Derfor skal forureningen vurderes ved, at der som minimum regnes med en sammenlagt (additiv) virkning af stofferne i forureningen. Du kan finde grænseværdierne i programmet Health and Safety at Sea under Yderligere information/kemikalier. 7.6 Eksponeringsscenarie Producenten/leverandøren skal foruden et sikkerhedsdatablad også i visse tilfælde forsyne kemikaliet med et eller flere eksponeringsscenarier. Om man skal have et eksponeringsscenarie, afhænger af, hvor store mængder producenten producerer og hvor farlige indholdsstofferne er. Det er vigtigt at se, om den anvendelse af kemikaliet, producenten foreskriver, også passer med den anvendelse, du har anført for kemikaliet. Hvis den ikke gør det, har du pligt til at fortælle producenten/leverandøren dette, således at du kan få et nyt eksponeringsscenarie, der dækker jeres brug. 7.7 Få styr på kemikalierne om bord It-programmet Health and Safety at Sea giver jer et værktøj til at lette registreringen af kemiske produkter og udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger om bord. Samtidig indgår det i rederiets overblik og styring af arbejdet med kemikalier om bord. Den rigtige måde at få styr på kemikalierne om bord og i rederiet begynder med, at du får overblik over, hvilke produkter du har om bord, og hvor de står. Ryd op i dem og destruer evt. produkter, der ikke længere anvendes, eller hvor emballagen og/eller teksten er beskadiget. 33

34 KEMIKALIER HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? Alle produkter registreres af rederiet, og rederiet opretter en positivliste over alle de produkter, man fortsat må anvende på rederiets skibe. Lovgivningen kræver, at skibet har en opdateret liste, hvor det fremgår, hvilke kemikalier der anvendes. Denne liste giver it-programmet efter registrering. Alle danske rederier har mulighed for at indmelde til Søfartens Arbejdsmiljøråd, hvilke kemikalier de anvender om bord på deres skibe. Rederiets positivliste er altså en oversigt over de kemikalier, rederiet har godkendt til brug om bord. Det er også muligt at registrere andre kemikalier, der findes i kemikaliedatabasen, og som er indsendt af andre rederier, såvel som det er muligt selv at registrere kemikalier. Processen ved registrering samt opdatering af kemikalier på listen - kort beskrevet: vedhæftet sikkerhedsdatablad fra leverandøren til kemiportalen på Søfartens Arbejdsmiljøråds hjemmeside. og lægger produktet i kemikaliedatabasen, hvis det opfylder dansk lovgivning. sikringen hos Søfartens Arbejdsmiljøråd. produkter via kemikalieportalen på hjemmesiden REDERI/ ADMINISTRATOR OPDATERET INFO OPDATING PRODUCENT/ LEVERANDØR ADM. AF POSITIVLISTEN REDERI/ ADMINISTRATOR NYE PRODUKTER NYE DATA CD.ZIP NYE PRODUKTER DATA TJEK KEMIKALIE DATABASE OPDATERING SKIB SØGE SKIB 34

35 HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? KEMIKALIER Leverandørerne kan indsende opdaterede sikkerhedsdatablade for allerede eksisterende produkter til kvalitetssikring Arbejdspladsbrugsanvisning Det er i modulet Arbejdsområde i programmet Health and Safety at Sea, du skal udfylde de skibsspecifikke oplysninger til arbejdspladsbrugsanvisningen. Oplysningerne vil så fremgå af det enkelte kemikalies arbejdspladsbrugsanvisning. Der er mulighed for at tilføje de skibsspecifikke bemærkninger på skibsniveau, på områdeniveau eller blot for det enkelte kemikalie. Der er i dette program lagt mere vægt på de tekniske foranstaltninger, fx brug at udsugning frem for åndedrætsværn. Programmet genererer en arbejdspladsbrugsanvisning på baggrund af skibsog produktdata. Arbejdspladsbrugsanvisningen indeholder vigtige informationer, som de ansatte til hver en tid skal kunne få fat i. Hvis alle, der anvender produkterne, har adgang til it-programmet, er det ok, men hvis det ikke er alle, der er familiære med programmet, så er det nødvendigt at printe det ud og placere det tæt på det sted, hvor kemikalierne anvendes Selvoprettede produkter Du skal bl.a. bruge produktets faresymboler, hvis produktet er faremærket, når du opretter kemikalier, der ikke findes i kemikaliedatabasen. Faremærkningen ser du på etiketten på emballagen. Hvis du ikke har produktets emballage i hånden, er fareetiketten gengivet i sikkerhedsdatabladets pkt. 15 eller pkt. 2 for de nye farepiktogrammer. Når du selv skal oprette et produkt om bord, bliver du bedt om først at sørge for at se, om kemikaliet allerede findes i kemikaliedatabasen. Vi har udarbejdet en guide, der fører dig igennem oprettelsesprocessen. Guiden sikrer dog ikke altid, at kemikaliet oprettes rigtigt, at der tilknyttes et sikkerhedsdatablad samt at kemikaliet er lovligt at bruge. Derfor er det vigtigt, at du sender produktet videre til rederiet for optagelse i kemikaliedatabasen, hvis det skal anvendes mere end en gang. De selvoprettede produkter får fortløbende numre fra Værnemidler Et værnemiddelskema er en nem og enkel måde at orientere sig om eventuelle værnemidler, som skal anvendes i forbindelse med brugen af produktet. Health 35

36 KEMIKALIER HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? and Safety at Sea sammensætter et værnemiddelskema, men i nogle tilfælde kan det være en fordel at tilføje flere eller forbedrede værnemidler. Det kan fx være, at man arbejder under lokaludsugning og derfor ikke behøver det anviste åndedrætsværn. De værnemidler, man tilføjer i værnemiddelskemaet, overføres til arbejdspladsbrugsanvisningen. Man kan udskrive et værnemiddelskema for alle kemikalierne i et opbevaringssted og hænge det op der Erstatning Kriterierne for, at et produkt kan medtages i kemikaliedatabasen er, at det er indmeldt af et rederi, samt at det opfylder gældende dansk lovgivning. Men det er ikke nødvendigvis de mest arbejdsmiljøvenlige produkter, der er medtaget i databasen. For at komme i gang med at erstatte de farligste kemikalier har vi udpeget disse (substitution). Vi er startet med at markere alle kemikalier, der indeholder kræft- I it-programmet er de mærket med en advarselstrekant. Hvor det har været muligt inden for samme producent/leverandør at angive et mindre farligt erstatningsprodukt, er nummeret på dette angivet. I kemikaliedatabasen gemmes oplysninger (sikkerhedsdatablade) om kemikalierne i minimum 10 år, så hvis man anvender kemikalier, der er registreret i kemikaliedatabasen, vil Søfartens Arbejdsmiljøråd kunne finde disse oplysninger tilbage i tiden, hvis der fx i forbindelse med en arbejdsbetinget sygdom skal gives dokumentation. 36

37 HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? KEMIKALIER RESUME Health and Safety at Sea fra Søfartens Arbejdsmiljøråd. 37

38 KEMIKALIER HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? 8. Hvordan forebygger du, at skaderne sker? 8.1 Generelt Man skal starte med en grundig planlægning af arbejdet, og skibets sikkerhedsorganisation skal inddrages i valg af kemikalier og udarbejdelse af risikovurderinger. Den første overvejelse er, om man i det hele taget skal anvende det farlige kemikalie. Kan det erstattes med et mindre farligt eller ufarligt? Kan man bruge en mindre mængde, færre kemikalier eller en bedre arbejdsmetode? En bedre arbejdsmetode kan fx være en, hvor man undgår opvarmning af kemikaliet eller spredning af forureningen som aerosoler ved højt tryk eller af støv ved fejning. Ved planlægningen er det vigtigt at indtænke alle led i arbejdsprocessen herunder også eftersyn og rengøring, modtagelse af kemikalierne, intern transport, omhældning mv., bortskaffelse af affald og forholdsregler ved spild eller uheld i øvrigt. Det skal på forhånd afklares, hvordan arbejdet skal udføres, hvilke hjælpemidler der skal anvendes, hvor det skal udføres og hvem der skal udføre det. Alt dette kommer du igennem ved at udføre en risikovurdering eller ved at gennemgå den risikovurdering, der er udarbejdet for opgaven og se om det hele passer Forebyggelsesprincipperne Forebyggelsesprincipperne går ud på, at man anvender elimination eller substitution fremfor helt eller delvist lukkede systemer. Dvs. man ved valg af forebyggelsesmetode anvender rækkefølgen i skemaet her på siderne. Det er endvidere vigtigt, at man ved valg af arbejdsmetoder og værktøj minimerer risikoen for kontakt med kemikalierne De kollektive forebyggelsesmetoder Se de forskellige forebyggelsesmetoder og gode eksempler i de efterfølgende afsnit. Substitution, tekniske og organisatoriske foranstaltninger kaldes også de kollektive 38

39 PERSONLIGE VÆRNEMIDLER KEMIKALIER Metode Fare Eksempler ELIMINATION (FJERNELSE) (ERSTATNING) bruge et afrensemiddel. Man bruger en vandbaseret maling indendørs i stedet for LUKKEDE SYSTEMER Dosering af kemikalier ved hjælp af pumper og rør i stedet for omhældning. Affedtning i ultralyd-kar, der kan lukkes under affedtningen. Dunke, der er forsynet med håndpumper, som sikrer korrekt dosering, modvirker spild og gør omhældning fra tunge, uhåndterlige dunke overflødig. Automatisk dosering af vaskemidler til større vaskemaskiner og opvaskemaskiner, så man ikke skal påfylde hver gang. pasta i patroner, man sætter i doseringssystemet. Dunke skal være fastgjort, så de ikke vælter. LOKALUDSUGNING forureninger af dampe, støv, røg eller væsketåger. LOKALUDSUGNING det mindre udsugningsluft at fjerne forureningen. åndedrætsværn, beskyttelsesdragt osv. 39

40 KEMIKALIER HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? forebyggelsesmetoder, da de ikke kun beskytter den, som arbejder med kemikaliet, men også andre der arbejder i nærheden eller efterfølgende skal ind i arbejdsområdet Individuel forebyggelse Forebyggelse ved anvendelse af personlige værnemidler kaldes individuel forebyggelse, da det kun beskytter den, der arbejder direkte med kemikaliet. Endvidere kan personlige værnemidler være ubehagelige at anvende i længere tid. 8.2 Substitution Den bedste forebyggelse er altså at undgå skadelige kemikalier. Man skal kun bruge det højst nødvendige, og man skal så vidt muligt bruge de mindst skadelige kemikalier. Man skal i vurderingen selvfølgelig se på arbejdsprocessen som en helhed og ikke kun på kemikaliets farlighed. Det vil sige, at mængder, eventuel opvarmning, arbejdsmetode og holdbarhed skal medtages i vurderingen. Når arbejdsmetoden vurderes, skal man se på den risiko, som er forbundet med brugen af kemikaliet; dvs. den sandsynlighed der vil være, for at anvendelse af eller kontakt med kemikaliet vil føre til de skadelige effekter (sandsynlighed og konsekvens). Risikoen er således en funktion af såvel kemikaliets farlige egenskaber som de eksponeringsforhold, der er til stede ved brugen af kemikaliet. Kan man foretage substitution ude om bord eller er det i rederiet, man centralt bestemmer, hvilke kemikalier der anvendes? Hvordan er det hos jer? I mange tilfælde er det et krav fra rederiet, at man anvender et bestemt kemikalie fx maling, for at der er garanti på vedligeholdelsen. Det er faktisk et lovkrav i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A Kapitel XI regel og regel 4.13, at sikkerhedsorganisationen om bord skal tages med på råd, når der indkøbes kemikalier. 40

41 HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? KEMIKALIER - ryd løbende op og når der købes nyt så bortskaf det gamle. Det giver bedre overblik med få kemikalier og det letter arbejdet med registrering og vedligeholdelse af oplysninger. 41

42 KEMIKALIER HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? Oprydning og erstatning af kemikalier Indledende oprydning og erstatning JA Kendes anvendelsen af produktet? NEJ JA Anvendes produktet stadig om bord? NEJ Bortskaf produktet JA NEJ Er produktet farligt? JA Findes der et sikkerhedsdatablad for produktet? NEJ Kan der skaffes et sikkerhedsdatablad? JA JA JA Endelig oprydning og erstatning Tag et opbevaringssted ad gangen Bortskaf de mest farlige produkter For eksempel produkter der indeholder kræftfremkaldende stoffer Registrer de produkter, der skal på positivlisten 42

43 HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? KEMIKALIER Man bør mindst én gang om året gennemgå kemikalierne om bord for på den måde at reducere antallet af produkter og bortskaffe de produkter, der ikke er nødvendige eller ikke anvendes mere. Hvor det er muligt, skal man undgå anvendelse af klorerede opløsningsmidler (anvendes til afrensning af snavsede maskindele) samt produkter med højt indhold af aromatiske kulbrinter (xylen, toluen i udendørs maling). Man bør anvende produkter med et så højt kogepunkt og flammepunkt som muligt. Derved vælger man produkter, der fordamper langsommere. Det er også en god regel at erstatte kemikalier med en lavere faremærkning. Sundhedsfaren angives ved symbolerne Giftig - Ætsende - Sundhedsskadelig - Lokalirriterende; i faldende fare-orden. Inden for rengøringsmidler er det også muligt at arbejde med de mindst farlige. Gå i første omgang efter produkter, der ikke har faresymboler. Fx kan svanemærkede produkter være en god løsning, hvis du køber rengøringsmidler i Skandinavien, fordi svanemærkningen bl.a. betyder, at produkterne ikke indeholder stoffer, der er på EU s liste over hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende parfumer eller konserveringsmidler. I it-programmet Health and Safety at Sea findes et værktøj, der kan hjælpe dig i gang med at erstatte de farligste kemikalier med mindre farlige, se afsnit 7.7. Hvis to produkter har samme kodenummer, skal du inddrage øvrige oplysninger for at finde ud af, hvilket der er mindst skadeligt. Det vil sige, Risikosætninger (R-sætninger) eller Hazardsætninger (H-sætninger) og oplysninger om de stoffer, som produktet indeholder. Se afsnit 2.1 om faremærkning på etiket. 8.3 Tekniske foranstaltninger Tekniske foranstaltninger omfatter fx automatisering, lukkede anlæg, ventilation, lokaludsugning og indkapsling. Når der arbejdes med kemikalier, der afgiver dampe eller som støver (herunder aerosoler), skal der altid på faste arbejdssteder som minimum være lokaludsugning. Lokaludsugning virker bedst, når det rum der suges fra, begrænses så meget som muligt ved indkapsling. Hvis arbejdsprocessen indebærer opvarmning, påsprøjtning eller lignende, vil lokaludsugningen ofte også være nødvendig. 43

44 KEMIKALIER HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? På ikke faste arbejdssteder kan man anvende en transportabel udsugning. Lokaludsugning bør i de fleste tilfælde suppleres med almen ventilation af rummet, så der tilføres tilstrækkelig erstatningsluft og fjernes den forurening, som ikke fjernes af lokaludsugningen direkte. Vedrørende lokaludsugning henvises til Søfartens Arbejdsmiljøråds branchevejledning om lokaludsugning. Ventilationsanlæg skal være forsynet med driftsindikering, dvs. man skal kunne se, at anlægget er i funktion. Derudover er det vigtigt at vedligeholde ventilationsanlægget jævnligt ved kontrol og rengøring herunder skift af eventuelle filtre. For arbejde med kemikalier, der indeholder stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, er reglerne skærpede. Her gælder det som udgangspunkt, at man skal arbejde med disse i lukkede systemer, hvis det er teknisk muligt. Også valget af arbejdsmetoder og værktøj har stor betydning for, hvor meget man er udsat for. Det kan være opvarmning eller anvendelse af højtryk, der gør udsættelsen meget større eller det kan være brug af redskaber, fx en god moppe til rengøring, der mindsker udsættelsen for direkte kontakt med kemikaliet. 44

45 HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? KEMIKALIER 8.4 Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet kan fx omfatte, at der: at genoprette forholdene fx i forbindelse med et spild må være konstant for den enkelte medarbejder fx tidsbegrænsning af arbejdet. 45

46 KEMIKALIER HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? 8.5 Individuel forebyggelse Personlige værnemidler er en nødløsning, men det kan være nødvendigt at bruge værnemidler ved arbejdsfunktioner, der ikke foregår på et fast arbejdssted - fx malearbejde og fjernelse af løberust. Men når man affedter med opløsningsmidler eller dieselolie, bør udsugningen være så effektiv, at åndedrætsværn ikke er nødvendigt. Handsker beskytter huden og vil ofte være nødvendige at bruge, når man anvender kemikalier. Det samme gælder for ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller, da det har store konsekvenser at få et kemikalie i øjet. Du kan læse meget mere om funktioner, brug samt skift eller vedligeholdelse af personlige værnemidler i næste afsnit. 8.6 Hygiejne Undlad at spise eller ryge med kemikalier på fingrene eller i forurenet luft. Undgå hudkontakt med kemikalier. Brug arbejdsmetoder (fx. malerrulle på langt skaft, påføring med børste i stedet for klud, begræns brugen af spray fx rengøringsmidler), der begrænser hudkontakten og anvend altid handsker. Vask hænderne ofte og altid både før og efter toiletbesøg for ikke at få kemikalier på de ædlere dele, der har mere følsom hud. Forskellen på hudens tykkelse på hænderne og på mandens pung er ca. 1 til 100. Der skal udleveres særligt arbejdstøj, hvis der er risiko for, at arbejdstøjet udsættes for kemikalier. Bliver det særlige arbejdstøj vædet med kemikalier, skal det straks skiftes. Gå aldrig med forurenede klude, tvist el.lign. i lommen. Tag bad eller vask dig grundigt ved arbejdstids ophør eller hvis du har fået kemikalier på dig fx på ubeskyttet hud eller på handsker, der ikke kan beskytte dig i den tid, det tager at færdiggøre arbejdet. Rens hænderne rigtigt. Hvis du arbejder med stoffer, der ikke kan opløses i vand, kan det være nødvendigt at rense hænderne, før du vasker dem med vand og sæbe. Brug et håndrensemiddel uden opløsningsmidler og slibemidler. Spiseolier som fx vindruekerneolie eller sojaolie er et mildt og effektivt rensemiddel. Huden 46

47 HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? KEMIKALIER bliver tilmed blød, smidig og mindre modtagelig for snavs. Brug en mild sæbe til håndvask og derefter en god fed creme til hudpleje. Husk at cremen skal være uden parfume, konserveringsmidler og parabener (hormonforstyrrende stoffer). RESUME keligt effektive og sørg for god hygiejne. 47

48 KEMIKALIER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER 9. Personlige værnemidler Hvilke personlige værnemidler, du skal anvende i forbindelse med arbejdet med kemikalier, kan du læse mere om i det følgende. 9.1 Handsker Handsker skal beskytte hænderne mod påvirkninger fra kemikalier, kulde, varme eller slitage. Hvis man ikke bruger de rigtige handsker, kan konsekvensen være, at man får eksem. Både irritativt og allergisk kontakteksem er en betændelseslignende tilstand i hudens hornlag, som viser sig ved rødme, hårdhed, blæredannelse samt evt. kløe. Det er vigtigt, at du kender handskens gennemtrængningsbrugstid over for det kemikalie, der anvendes, således at du skifter og kasserer hanskerne, senest når den angivne tid er gået, efter at der kan være kommet kemikalie på handsken Valg af handsker Når man skal vælge handsker, skal man undersøge en række spørgsmål, før man kan bestemme, hvilken type handske der skal bruges: kemikalier, kulde, varme eller slitage? Handsker kan groft deles op i to grupper: arbejdshandsker og kemikaliehandsker. Kemikaliehandsker findes i mange materialer. De mest almindelige er: latex-gummi, nitril-gummi og PVC. Desuden findes dyrere handsker i butyl-gummi, viton og 48