Holbæk Kommunes praksis for terrænregulering

Transkript

1 HOLBÆK KOMMUNE Notat Dato: 9. september 2016 Holbæk Kommunes praksis for terrænregulering Sammendrag Af sager om terrænregulering i 2015 og 2016 er det i 11 ud af 14 sager samme transportfirma (SCT Transport A/S), der skal afsætte jord til landmændene. Sagerne kan være udtryk for et behov for at deponere jord, udover hensynet til at forbedre landbrugsjorden. Holbæk Kommune er med sin praksis for terrænregulering blevet kritiseret for ikke at ville medvirke til bæredygtige løsninger. Det er højst i 3 tilfælde, hvor hensynet til bæredygtige løsninger for håndtering af jord lokalt kan have været et element, da jorden i de øvrige sager kommer fra hele Sjælland. Det er ønskeligt med bæredygtige løsninger. Samtidig er formålet med terrænregulering på marker, at det skal tjene et landbrugsmæssigt formål og forbedre landbrugsdriften Sager om lokale anlægsprojekter, der har overskudsjord, som ønskes anvendt lokalt til terrænregulering, vil i stort omfang kunne lade sig gøre med den nuværende praksis, men det vil stille krav til, at det i god tid nærmere er undersøgt hvilke arealer, der har behov for terrænregulering samt i hvilket omfang. Der er endvidere et potentiale i også at anvende overskudsjord til andre projekter end terrænregulering på marker, f.eks. ved at indtænke overskudsjord til brug i rekreative projekter. For at sikre lokal jordhåndtering, arbejder Holbæk Kommune derfor også på at finde alternative placeringer til overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter, herunder til rekreative formål, kystsikring og eventuelt ved opfyldning på havnearealer. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes en praksis, hvorefter Holbæk Kommune altid skal give tilladelse til terrænregulering med jord i det omfang, som vognmænd eller aktører for jordprojekter har behov for at komme af med jord. Dette vil føre til en vilkårlig praksis med jordmængder, hvis omfang ikke kendes. Det vil endvidere ikke være i overensstemmelse med de hensyn, som Holbæk Kommune skal varetage ved administration af terrænregulering i landzone. Baggrund Byrådet vedtog den 21. oktober 2015 at skærpe praksis for, hvornår der gives landzonetilladelse til terrænregulering på landbrugsjord. Formålet med praksisændringen var et ønske om alene at give landzonetilladelse til jordpåfyldning/terrænregulering i et omfang, som er nødvendigt for at forbedre jordens dyrkningsmæssige værdi og landbrugsdriften. Side 1 af 5

2 Praksisændringen blev vedtaget efter en periode, hvor Holbæk Kommune havde oplevet, at en række vognmænds ønske om at kunne afsætte jord, havde ført til et stigende antal ansøgninger om terrænregulering med betydelige mængder jord. Enkelte vognmænd, landmænd og Fors A/S har offentligt udtalt deres kritik af Holbæk Kommunes praksis. Der ønskes på denne baggrund en vurdering af kommunens praksis for terrænregulering, herunder om den er blevet for restriktiv. Hvornår terrænregulering af landbrugsjorder kræver landzonetilladelse Terrænregulering af eksisterende landbrugsjorder kræver landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, hvis aktiviteten er at sidestille med ændret anvendelse af arealerne. Efter nævnspraksis kræver det ikke landzonetilladelse at foretage mindre opfyldning, planering eller fjernelse af jord på landbrugsarealer (terrænregulering), hvis formålet er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører, at arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Omvendt kan en terrænregulering efter omstændighederne udgøre en ændret anvendelse, hvis aktiviteten er at sidestille med f.eks. jorddeponi, jordhotel og lignende. Hvorvidt terrænreguleringen er at betragte som jordforbedrende eller deponering, beror på en konkret vurdering, hvor der efter klagenævnspraksis bl.a. bliver lagt vægt på terrænreguleringens omfang, tidshorisont og hovedformål. Den overordnede betingelse for, om en terrænregulering kræver landzonetilladelse, er således, om reguleringen går ud over, hvad der er nødvendigt for at forbedre den jordbrugsmæssige udnyttelse af arealerne. Holbæk Kommunes praksis for at meddele landzonetilladelse ved terrænregulering Holbæk Kommunes praksis for terrænregulering er i overordnede træk beskrevet i bilag 1 til byrådets beslutningspunkt 206. Det vil dog fortsat altid bero på en konkret vurdering fra sag til sag, hvorvidt terrænreguleringen kræver landzonetilladelse og i så fald, om tilladelse kan meddeles. Administrationsgrundlaget er alene udtryk for de overordnede rammer for praksis. Af administrationsgrundlag for landzoneområdet om jordpåfyldning og terrænreguleringer (bilag 1) fremgår, at kortvarige jorddeponeringer og varige terrænreguleringer med mindre mængder jord, som udgangspunkt ikke kræver landzonetilladelse. Det vurderes således, at det som udgangspunkt ikke kræver landzonetilladelse at foretage varig terrænregulering på landbrugsarealer i en mindre mængde og i et jævnt lag på op til 50 cm ud over et mindre areal, såfremt der ikke sker en ændret anvendelse af arealet og arbejdet afsluttes indenfor 6 uger. Der er herudover fastsat en overordnet ramme for tilfælde, hvor der som udgangspunkt meddeles tilladelse. Det gælder: En varig terrænregulering ud over +/- ½ meter på landbrugsarealer i de områder i kommuneplanen, hvortil der ikke knytter sig vægtige landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske interesser og planmæssige interesser og hvor arbejdets udførelse strækker sig over en længere periode end 6 uger. En tilladelse er afhængig af, at terrænreguleringen har til formål at forbedre landbrugsjordens dyrkningsmæssige værdi, at vægtige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes og at der ikke er risiko for miljøkonflikter. Herudover gives der tilladelse til at opfylde kunstigt skabte fordybninger i terrænet. En tilladelse er afhængig af: at terrænreguleringen har til formål at forbedre landbrugsjordens dyrkningsmæssige værdi, at vægtige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes, at der Side 2 af 5

3 ikke er risiko for miljøkonflikter og at arbejdets udførelse strækker sig over en kort periode. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at overskudsjord ikke transporteres over større afstande. Endvidere er det fastsat i administrationsgrundlaget, at der som udgangspunkt meddeles afslag til en varig terrænregulering i et omfang omfattet af 35, stk. 1, på landbrugsarealer inden for de områder i kommuneplanen, hvortil der knytter sig særlige landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og planmæssige interesser. Det angives også, at der dog kan meddeles tilladelse til mindre terrænreguleringer, hvis reguleringen udelukkende sker for at forbedre landbrugsdriften og hvis vægtige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes, og der ikke er risiko for miljøkonflikter. Endvidere gives der som udgangspunkt afslag på at lave kunstige bakker i det åbne land og udjævne naturlige landskabsformer. Ansøgninger om terrænregulering der er modtaget efter ny praksis På følgende ejendomme er der modtaget ansøgning om terrænregulering i 2015 og 2016: Eriksholmvej 32 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord. Ejer har fået afslag på tilkørsel af jord (udover hvad de kan uden tilladelse). Afslaget er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet) Gl. Skovvej 64 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Severinsmindevej 6 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Borupvej 14 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Tømmerupvej 40 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Kagerupvej 1B (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Tømmerupvej 44 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Tømmerupvej 48 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Holbækvej 999 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Omfartsvejen 14 (SCT Transport A/S ønsker at afsætte jord) Sasserupvej 22 (SCT Transport AS ønsker at afsætte jord. SCT Transport A/S fik afslag på tilkørsel af jord (udover hvad de kan uden tilladelse). Afslaget er ikke påklaget. Lundemarken 4 (Olaf Jensen A/S har fået afslag på tilkørsel af jord (udover hvad de kan uden tilladelse). Er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet) Orø (Brøndevej 38 og Nørrestængevej 16), Fors A/S ønsker at afsætte jord Adgangsvej til Sportsbyen det var alene en telefonisk forespørgsel I 11 ud af 14 sager fremgår det, at det er samme transportfirma (SCT Transport A/S), der skal afsætte jord til landmændene. I 7 af sagerne er det endvidere SCT Transport A/S, der ansøger om terrænregulering på vegne af landmanden. Efter den praksis, der er i Holbæk Kommune på nuværende tidspunkt, er/vil sagerne blive behandlet, således at der kan meddeles terrænregulering i det omfang, det vurderes at forbedre den landbrugsmæssige drift under hensyntagen til landskabelige interesser mv., jf. ovenfor. I et vidst omfang er terrænregulering endvidere muligt uden landzonetilladelse, da det ikke er omfattet af planlovens 35, stk. 1. Ovenstående ansøgninger kan være udtryk for et behov for at deponere jord, udover hensynet til at forbedre landbrugsjorden. I de sager der er behandlet, har de faglige vurderinger i landzoneteamet indtil videre peget på, at der er ansøgt om at modtage større mængder jord, end der er godtgjort et behov for af hensyn til at forbedre den landbrugsmæssige drift. Bæredygtige løsninger mulighed for tilladelse til nyttiggørelse af jord til andre formål Holbæk Kommune er med sin praksis for terrænregulering blevet kritiseret for ikke at ville medvirke til bæredygtige løsninger. Det skal indledningsvist præciseres, at den største mængde af jord, som der Side 3 af 5

4 er givet afslag på terrænregulering med på marker, ikke forventedes at komme fra lokale projekter, men derimod lange transporter fra store projekter i hovedstaden og det øvrige Sjælland. SCT Transport A/S har oplyst, at jorden kommer fra bygge- og anlægsarbejder på Sjælland. Af ovenævnte 13 ansøgninger, som Holbæk Kommune har modtaget, er det således højst 2 (og 3 med henvendelsen vedrørende adgangsvej til Sportsbyen), hvor hensynet til bæredygtige løsninger for håndtering af jord lokalt kan have været et element. Det er korrekt, at praksis også har haft indflydelse på terrænreguleringer med jord fra nærområdet. På Orø ønskede Fors A/S at komme af med overskudjord fra en kloakering, hvorfor de tog kontakt til ejere af marker og ansøgte om at anbringe jorden på markerne. Holbæk Kommune er ikke uenig i, at det er ønskeligt med bæredygtige løsninger. Samtidig er formålet med terrænregulering på marker, at det skal tjene et landbrugsmæssigt formål og forbedre landbrugsdriften. Det var ikke hovedformålet i den angivne sag og det blev vurderet, at der kun var et behov for terrænregulering på 2200 m 3 på et areal på m 2, mod et ønske i ansøgningen på m 3 på et areal på ca m 2. I en sag som denne, hvor eneste mulige løsning udover at transportere jorden over store afstande er, at terrænregulere på marker, vil der med nuværende praksis være behov for at inddrage et større areal/flere marker, hvor der er et behov for terrænregulering for forbedring af marken. Der har ligeledes været kritik af, at overskudsjord i forbindelse med anlæggelse af adgangsvejen til Sportsbyen skulle køres væk og ikke anvendes til terrænregulering på nærliggende marker. Den konkrete sag er ikke egentlig sagsbehandlet, men Vækst og Bæredygtighed modtog en telefonisk henvendelse fra entreprenøren ultimo juli. Med de foreløbige oplysninger og uden at have vurderet modtagearealet for jordpåfyldning, kunne det ikke telefonisk uden videre bekræftes, at der kunne meddeles tilladelse. Sagen drejede sig om ca tons jord, svarende til ca m 3. Med den nuværende praksis ses der ikke noget til hinder for, at der efter omstændighederne vil kunne meddeles en landzonetilladelse til at terrænregulere med jord i denne størrelsesorden. Der gives således også tilladelse til terrænregulering med disse mængder i dag. Dog vil det altid bero på størrelsen af arealet, der skal aftage jorden, arealets beskaffenhed og hvordan det udlægges. Det kan generelt anbefales, at aktører med anlægsprojekter i højere omfang tænker jordhåndtering ind på et tidligere stadie af projektet, og ikke kun tænker på at håndtere jorden i en afsluttende fase på marker. Der er således et potentiale for at håndtere jord lokalt til f.eks. rekreative projekter. En sådan jordhåndtering kræver dog, at det indtænkes tidligt i projektfasen, da det efter omstændighederne også kan kræve lokalplanlægning. Som eksempel på jordhåndtering på Orø kan det nævnes, at Fors A/S også er i dialog om at anvende overskudsjord til en kælkebakke i Bybjerg. Kælkebakken er en del af et større projekt med et kultur- og aktivitetscenter. I det konkrete tilfælde kunne de frivillige til projektet med kælkebakke ikke nå at være klar til at håndtere jorden på det givne tidspunkt. Af de oplysninger Holbæk Kommune er i besiddelse af, forventer de frivillige at kunne aftage jord til kælkebakke ved fremtidige jordarbejder på Orø. Overvejelser over ny praksis Det kan ikke forventes, at mængden af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter alene kan løses ved at anvende overskudsjorden til rekreative projekter eller ved terrænregulering på marker. Af samme grund arbejdes der også på at vurdere mulighederne for opfyldning af jord på havnearealer og at anvende jord til kystsikring samt anden nyttiggørelse (f.eks. støjvolde). Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes en praksis, hvorefter Holbæk Kommune altid skal give tilladelse til terrænregulering med jord i det omfang, som vognmænd eller aktører for jordprojekter har behov for at komme af med jord. Dette vil føre til en vilkårlig praksis med jordmængder, hvis omfang ikke kendes. Det vil endvidere ikke være i overensstemmelse med de hensyn, som Holbæk Kommune skal varetage ved administration af terrænregulering i landzone. Side 4 af 5

5 Den nuværende praksis skulle gerne sikre, at landmænd, der kan godtgøre et behov for terrænregulering af landbrugsjorden, bliver givet mulighed for det - med eller uden landzonetilladelse. Sager om lokale anlægsprojekter, der har overskudsjord, som ønskes anvendt lokalt til terrænregulering, vil også i stort omfang kunne lade sig gøre med den nuværende praksis, men det vil stille krav til, at det i god tid nærmere er undersøgt hvilke arealer, der har behov for terrænregulering samt i hvilket omfang. Baggrunden for at projekter med lokal jordhåndtering og projekter med jordhåndtering fra det øvrige Sjælland er behandlet ens er, at Holbæk Kommune som offentlig myndighed efter lighedsgrundsætningen skal behandle alle sager sagligt og ens. Side 5 af 5