SCREENING FOR MILJØVURDERING

Transkript

1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Spildevandsplan for Kerteminde Kommune er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen skal derfor vurdere, om planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Er dette tilfældet, skal der gennemføres en miljøvurdering, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. I Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) er der i bilag 2 fastlagt kriterier, der skal anvendes ved vurdering af, om en plan eller program kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Proceduren er yderligere uddybet i vejledningen til loven (Vejledning nr af 18. juni 2006 Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer). I screeningen er anvendt et skema med de miljøtemaer, en miljøvurdering jf. lovens 1, stk. 2, skal omfatte. Kriterierne er egnet til at gennemgå i skemaform. Vurderingen tager udgangspunkt i spildevandsplanens tiltag, som vurderes i forhold til 0-alternativ, som beskriver et scenarie, hvor spildevandsplanens tiltag ikke gennemføres. Dette er ikke nødvendigvis det samme som bibeholdelse af status quo, men betyder en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan. FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/2010) udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Kerteminde Kommune. Spildevandsplanen fastlægger overordnede rammer for, hvordan Kerteminde Kommune og Kerteminde Forsyning - Spildevand A/S skal håndtere spildevand i kommunen. Kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til Spildevandsplan , som ifølge lovgivningen skal screenes for eventuelle miljøpåvirkninger. Forslaget til Spildevandsplan erstatter de tidligere spildevandsplaner med tilhørende tillæg fra Kerteminde, Langeskov og Munkebo Kommuner. I forslaget til spildevandsplanen gøres rede for status og planer på spildevandsområdet, hvor status beskriver tilstanden ved udgangen af 2013, og planerne dækker årene Spildevandsplanen omfatter alle offentlige og private spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg, og beskriver overordnet ændringer og udvidelser af spildevandsanlæg. I planen foretages en vurdering af renseanlægsstruktur, og efterfølgende afløbsstrategi, der prioriterer tiltag for kloaksystemet. Der er på baggrund af afløbssystemets dimensioner, alder og tidligere renoveringer udarbejdet en overordnet investeringsplan for kloakrenovering i planperioden. Den endelige placering af ledningsanlæg etc. fastlægges først, når de enkelte planområder detailprojekteres. 1/20

2 Spildevandsplanens fokusområder er: forsyningssikkerhed, miljøhensyn og klimatilpasning. I de efterfølgende afsnit beskrives kort spildevandsplanens anlægsmæssige hovedemner indenfor: Kloakerede områder Regnbetingede udløb Det åbne land Renseanlæg Spildevandsslam Kloakerede områder De kloakerede oplande i Kerteminde Kommune indeholder både fælleskloakerede, separatkloakerede og spildevandskloakerede områder. Kloakfornyelse gennemføres for at sikre tilstanden og dermed funktionen af kloaksystemet samt borgernes sikkerhed og sundhed. Kloaksystemet har i sin levetid behov for løbende opmærksomhed i form af tilsyn, vedligehold, reparation og renovering. Mange af disse arbejder kan udføres uden opgravning med teknologier, der er udviklet gennem de sidste 20 år. Fremtidige kloakeringer foretages efter separatprincippet, og i områder hvor dette er muligt, skal overfladevand nedsives. For at undgå, at kloaksystemer bliver overbelastet, er der fastsat grænser for befæstelsesgraden af forskellige typer af arealer i henhold til kommune- og lokalplaner. Regnbetingede udløb Udløb fra kloaksystemet til recipienten sker ved udløb af regnvand fra separatkloakerede områder og ved overløb af regnvand blandet med spildevand fra fælleskloakerede områder. Ved væsentlige overløb fra fællessystemer etableres tiltag, der reducerer overløbsfrekvens og varighed. Muligheden for lokal håndtering af regnvand udnyttes, herunder lokal nedsivning og etablering af forsinkelsesbassiner, hvor det er muligt. Det åbne land Kloakering af enkeltejendomme i det åbne land samt mindre landsbyer vil alene blive foretaget som en spildevandskloakering. Mindre samlede bebyggelser spildevandskloakeres med et tryksat system eller tilsvarende afledning til fællesrensning på centralrenseanlæg. Overfladvand afledes lokalt på de enkelte ejendomme. 2/20

3 For ejendomme, hvor spildevandsrensning skal forbedres, stilles krav om etablering af lokal rensning af spildevandet. Rensegraden skal som minimum svare til SO, og for ejendomme i oplande til søer, moser og fjorde skal rensning forbedres svarende til SOP. Renseanlæg Der ændres ikke på den eksisterende renseanlægsstruktur i planperioden. Næsten alt spildevandet fra den gamle Langeskov Kommune afledes til Nyborg Centralrenseanlæg, jf. aftale mellem de to kommuner indgået i Den gamle Munkebo Kommune har i fællesskab med den gamle Kerteminde Kommune etableret et fælles centralrenseanlæg i Slam Overskudsslam fra Kerteminde og Munkebo Centralrenseanlæg afhændes til jordbrugsformål efter afvanding og gældende regler. INDFLYDELSE PÅ ANDRE PLANER Spildevandsplanen udarbejdes i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 32 og anden gældende lovgivning på spildevandsområdet. Planen forholder sig til Kommuneplan for Kerteminde Kommune, de kommende statslige vandplaner (Hovedopland 1.13 Odense Fjord og Hovedopland 1.14 Storebælt) og Kerteminde Kommunes kommende klimatilpasningsplan. Ved fremtidig detailplanlægning af f.eks. nye bolig- og erhvervsområder, udarbejdes lokalplaner. Ved planlægning af nye områder, som ikke er omfattet af spildevandsplanen, udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. INDFLYDELSE PÅ ANDEN LOVGIVNING Indflydelse på anden lovgivning eksempelvis naturbeskyttelsesloven, habitatdirektivet, jordforureningsloven er vurderet i screeningsskemaet under relevante emner. 0-ALTERNATIV Som 0-alternativ til spildevandsplanen vil de nuværende kloaksystemer bibeholdes, og der vil ikke ske separatkloakering af de udvalgte områder, hvilket kan betyde, at hændelser med udledning af opblandet spildevand og regnvand via overløb til recipienter kan forværres som følge af klimaændringer. 0-alternativet vil ligeledes indebære, at kloakfornyelse kun sker i det omfang, at der sker brud på eksisterende ledninger, og der vil kun blive etableret bassiner ved nye kloakeringer, hvor der ikke kan nedsives. Der vil således ikke ske en forbedret rensning af regnbetinget udledning fra eksisterende kloakoplande. 3/20

4 0-alternativet vil ligeledes betyde, at der ikke sker rensning af spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land. KONKLUSION Screeningen for miljøvurdering, med vurdering af spildevandsplanens miljøpåvirkninger inklusive begrundelser og bemærkninger fremgår af nedenstående skema. Planforslaget vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og er derfor jf. 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer ikke omfattet af krav om miljøvurdering af planer. På baggrund af screeningen vurderer Kerteminde Kommune, at realiseringen af spildevandsplanen vil have en gavnlig effekt på vandmiljøet, og at der ikke vil forekomme væsentlige miljømæssige påvirkninger. Der ændres ikke på den overordnede renseanlægsstruktur i kommunen hvilket vil sige, at der ikke nedlægges renseanlæg eller etableres nye, der ændrer på hovedstrukturen af kloakoplandene. Forureningen af de vandløbsrecipienter, der er omfattet af planen, reduceres, da der fremover vil ske færre overløbshændelser fra fælleskloakker. Regnbetingede udløb fra separatkloakerede områder mindskes ved lokal afledning af regnvand, hvor det er muligt og ved etablering af regnvandsbassiner. Dette vil imødese fremtidige større regnhændelser som følge af klimaændringer, og mindske udledningen af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. De fem Natura 2000-områder, der potentielt kan blive påvirket af ændringer i spildevandshåndteringen er vurderet, ikke at blive påvirket væsentligt i planperioden OFFENTLIGGØRELSE AF AFGØRELSE OM IKKE AT MILJØVURDERE PLA- NEN Eftersom det samlet er vurderet, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2. Afgørelsen skal i henhold til 4, stk. 4. i lov om miljøvurdering af planer og programmer offentliggøres med begrundelse og klagevejledning. I henhold til miljøvurderingslovens 16, stk. 2, kan afgørelser efter loven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål, hvis planen eller programmet ikke er udarbejdet i henhold til lov eller den pågældende lov ikke giver mulighed for at klage. 4/20

5 Befolkning & sundhed Indendørs støjpåvirkning Indendørs støjgener vil primært kunne opleves ved anlægs- og renoveringsarbejder i tættere bebyggede områder. Støjgener fra lastbiler, gravemaskiner mv. er forbeholdt anlægsfasen for planlagte projekter, og er derfor af midlertidig karakter. Støjgener søges minimeret gennem bl.a. vilkår i evt. tilladelse fra kommunen til det pågældende arbejde, herunder bl.a. at kørsel og gravearbejde foregår indenfor almindelig arbejdstid. Sundhedstilstand -Separatkloakeringsstrategien vil medføre at færre borgere risikerer at blive udsat for kontakt med spildevand som følge af eksempelvis kælderoversvømmelser. -Separatkloakeringsstrategien vil løbende reducere udledningen af spildevand fra overløbsbygværker og dermed reducere belastningen med bakterier mv. til eksempelvis badevand. -Separatkloakeringsstrategien vil reducere den æstetiske forurening omkring udløb fra overløbsbygværker. -Spildevandskloakering i mindre samlede bebyggelser i det åbne land og etablering af lokal rensning af spildevandet for enkeltejendomme i 5/20

6 Svage grupper (F.eks. handicappede, tilgængelighed for alle) Friluftsliv/rekreative interesser det åbne land, vil reducere forekomsten af sygdomsfremkaldende bakterier i de modtagne recipienter og forbedre de hygiejniske og æstetiske forhold omkring udløbene. -Kloakering og vedligehold af kloaksystemer vil begrænse udbredelsen af rotter i kloaksystemerne. Ingen påvirkning. -Eventuel etablering af forsinkelsesbassiner i grønne områder kan tilføre områderne en rekreativ værdi, såfremt bassinerne tilpasses og udformes efter omgivelserne. -Fremføring af spildevand i lukkede ledninger kan forbedre rekreative muligheder lokalt. Begrænsninger og gener over for befolkningen Materielle goder Ingen påvirkning. Der henvises til det efterfølgende punkt om begrænsninger og gener, hvad angår planens konsekvenser for brugernes økonomi. I anlægsperioder vil der være tale om midlertidige gener for befolkningen i form af gravearbejde og øget trafik samt evt. omkørsel. Dette er vurderet nærmere under trafikale forhold. Der er forbundet en udgift for grundejerne i forbindelse med, at kloaknettet ændres både i forbindelse med ændring fra fælles- til separat- 6/20

7 kloak, i forbindelse med spildevandskloakering i mindre samlede bebyggelser og i forbindelse med etablering af lokal rensning. Tilbud om, at Kerteminde Forsyning kan etablere og drive anlæg til lokal rensning, hvor dette er påkrævet, mod betaling af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, vil reducere grundejerens samlede udgifter. Kerteminde Forsyning er brugerfinansieret ved takster, hvilket betyder, at projekter og tiltag betales via vandaflednings- og tilslutningsbidrag. Natur & landskab Natura 2000 områder Den centrale renseanlægsstruktur ændres ikke i Relevante Natura planperioden ( ). Dvs. at planen ikke områder er: omfatter en fysisk ændring af de eksisterende hovedoplande, og at der ikke sker ændringer i -Natura 2000-område nr. slutrecipienten for de enkelte kloakoplande. 109 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Ramsø, I perioden separatkloakeres i kloa- herunder: EF-habitatområde koplande, der afleder spildevand til Kerteminde nr. 93 og EF-fuglebeskyttel- og Munkebo Centralrenseanlæg. Det rensede sesområde nr. 77 Romsø spildevand fra Kerteminde og Munkebo Central- og sydkysten af Hindsholm. renseanlæg udledes til Romsøsund mellem Natura 2000 område nr. 109 (Havet mellem -Natura 2000-område nr. Romsø og Hindsholm samt Romsø) og Natura 116 Centrale Storebælt og 2000-område nr. 116 (Centrale Storebælt og Vresen, herunder EF- Vresen). De planlagte tiltag med separering af 7/20

8 habitatområde nr. 110 samt spildevand og nedsivning af overfladevand, klo- EF-fuglebeskyttelsesområde akering af spredt bebyggelse, etablering af lokal nr. 98 Sprogø og Halskov spildevandsrensning samt renovering af eksiste- Rev og EF-fuglebeskyttel- rende kloaksystemer vurderes ikke at have en sesområde nr. 73 Vresen væsentlig betydning i planperioden for Natura og havet mellem Fyn og 2000-områdernes tilstand og bevaringsstatus, Langeland. men kan have en positiv betydning på længere sigt som følge af reduceret udledning af næ- -Natura 2000-område nr. ringsstoffer. 110 Odense Fjord, herunder: EF-habitatområde nr. 94 Fra 2017 separatkloakeres yderligere i kloakop- og EF-fuglebeskyttelses- lande, der afleder spildevand til Kerteminde og område nr. 75. Munkebo Centralrenseanlæg, og derudover separatkloakeres også i kloakoplande, der afle- -Natura 2000-område nr. der spildevand til Nyborg Centralrenseanlæg. 107 Fyns Hoved, Lillegrund Det rensede spildevand fra Nyborg Centralren- og Lillestrand, herunder EF- seanlæg udledes til Natura 2000-område nr. 116 habitatområde nr. 91. (Centrale Storebælt og Vresen). De planlagte tiltag med separering af spildevand og nedsiv- -Natura 2000-område nr. ning af overfladevand, kloakering af spredt be- 113 Urup Dam, Birkende byggelse, etablering af lokal spildevandsrens- Mose og Illemose, herunder ning samt renovering af eksisterende kloaksy- EF-habitatområde nr. 97. stemer vurderes ikke at have en væsentlig betydning i planperioden og perspektivperioden for Natura 2000-områdets naturtilstand og bevaringsstatus, men kan have en positiv betydning på længere sigt som følge af reduceret udled- 8/20

9 ning af næringsstoffer. De planlagte ændringer af kloakeringsprincipperne i områder, der på nuværende tidspunkt har direkte afledning til vandløbssystemet der afvander til Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 vil ikke have en væsentlig betydning for områdets naturtilstand og bevaringsstatus, men kan have en positiv betydning på længere sigt, som følge af reduceret udledning af næringsstoffer, der via vandløbene transporteres til Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 107 (Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand) påvirkes ikke af de planlagte tiltag i planperioden, da der ikke sker ændringer i udledninger fra hverken vandløb eller renseanlæg som følge af kloakeringstiltag i oplandet. På nuværende tidspunkt er der overløb fra fælleskloakerede områder ved Birkende til Moserenden, og der er udledning af regnvand fra Langeskov til Geels Å, der begge er omfattet af Natura 2000-område nr. 113 (Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose). De planlagte separatkloakeringer i de to kloakop- 9/20

10 lande Birkende og Langeskov, vurderes at have en neutral påvirkning af vandløbene, da der i detailplanlægningen håndteres eventuelle større hydrauliske belastninger, således at den fysiskke tilstand af vandløbene ikke påvirkes. Den samlede udledning af næringsstoffer vil mindskes og påvirkningen af naturtilstanden og bevaringsstatus af Natura 2000-området er vurderet at være neutral/positiv og ikke væsentlig. Spildevandsplanen indeholder ikke rammer for anlæg eller initiativer, der vil påvirke de Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura områder) væsentligt. Den samlede påvirkning af Natura områderne, der ligger i eller i tilknytning til Kerteminde Kommune vurderes at være neutral i planperioden. På længere sigt kan der være en positiv effekt i forhold til Natura områdernes naturtilstand og bevaringsstatus. Beskyttet natur, 3 naturom- Skal undersøges og vurderes i detailplanlæg- råder ning ved etablering af eksempelvis nye transportledninger og forsinkelsesbassiner. -Etablering af nye transportledninger kan eventuelt medføre at 3 vandløb skal krydses. -Nye forsinkelsesbassiner kan blive til 3 - afhængigt af anlægstypen (åbne bassiner kontra 10/20

11 Flora og fauna, herunder sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper lukkede underjordiske bassiner) Beskyttelse af arter sker eksempelvis gennem naturbeskyttelsesloven, gennem EU direktiver eller internationale konventioner. Skal undersøges og vurderes i detailplanlægning ved etablering af nye anlæg som ovenfor beskyttet natur, 3 naturområder, hvor der skal vurderes på tilstedeværelsen af beskyttede arter og evt. deres levesteder. Arter, der er afhængige af god vandkvalitet, eksempelvis odder, stor vandsalamander og andre paddearter kan påvirkes negativt i anlægsfasen, men positivt i driftsfasen, hvor eksempelvis reduktion af årlige udløb fra overløbsbygværker medfører reduktion i spildevandsudløb til vandområder. Spredningskorridorer Skal undersøges og vurderes i detailplanlægningen ved etablering af nye anlæg: Eksempelvis kan forsinkelsesbassiner indgå som en del af en spredningskorridor og have en positiv virkning. Etablering af nye anlæg som eksempelvis transportledninger kan kortvarigt have en negativ påvirkning i anlægsfasen. Bygge- og beskyttelseslinjer Skal håndteres i detailplanlægning/projekteringsfase ved etablering af eventuelle nye bygningsværker. Fredninger Skal håndteres i detailplanlæg- 11/20

12 Skovrejsning/skovnedlæggelse Landskabelig værdi samt overordnede landskabsstrukturer Geologisk værdifulde områder Kulturarv kulturmiljøer ning/projekteringsfase ved etablering af nye anlæg/ledninger. Skal håndteres i detailplanlægning/projekteringsfase ved etablering af nye anlæg/ledninger. Skal håndteres i planlægnings/projekteringsfase ved etablering af nye anlæg. Eksempelvis kan etablering af forsinkelsesbassiner medføre en ændring af landskabet, der kan være både positiv og negativ, afhængigt af udformning og indpasning i den eksisterende landskabsstruktur. Etablering af eventuelle nye pumpestationer kan have en negativ effekt på landskabsstrukturen - den negative effekt kan eventuelt afbødes med etablering af beplantning. Skal håndteres i projekteringsfasen ved etablering af nye anlæg/ledninger. Fortidsminder Skal håndteres i detailplanlægning/projekteringsfase. Nye transportanlæg kan krydse/berøre fortidsminder, hvilket kræver dispensation. Kirker og deres omgivelser Der indgår ikke etablering af nye renseanlæg. Fredede og/eller bevaringsværdige bygnin- Etablering af øvrige anlæg vil ikke påvirke kirkeindsigtslinjer eller kirkeomgivelser. Vurderes, ikke at være relevant, men håndteres ved eksempelvis større gravearbejder tæt på 12/20

13 ger/arkitektoniske værdier eventuelle fredede/bevaringsværdige bygninger. Arkæologiske værdier Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Værdifulde kulturmiljøer Håndteres i detailplanlægning/projekteringsfase. Jord Eventuelle påvirkninger vil antagelig begrænses til anlægsfasen og være kortvarige. Jordforurening Inden for spildevandsplanens oplande er der V1 og V2 kortlagte samt områdeklassificerede områder. Skal håndteres i detailplanlægning/projekteringsfase. Flytning af jord fra kortlagte områder er anmeldelsespligtigt. Kerteminde Kommune er myndighed i forhold til tilladelse til gravearbejde eller ændret anvendelse på kortlagte matrikler. Risiko for ny jordforurening Spildevandsplanen fastsætter ingen rammer for Vand aktiviteter, der kan medføre ny jordforurening. Spildevandsledninger, som ikke længere er i brug, fjernes eller afblændes. Det samme gør sig gældende for eksempelvis sandfang som nedlægges. 13/20

14 Overfladevand hydraulisk Separering af kloaksystemerne vil medføre, at belastning regnvand udledes separat til vandløb i kloakop- ( af hav, vandløb, landet eller nedsives lokalt i stedet for at tilledes søer/vådområder) til renseanlæggene sammen med spildevandet. Separering af kloaksystemerne kan øge den hydrauliske belastning og erosionsrisiko i vandløbene på grund af de store vandmængder, der tilføres under regn. Dette skærpes yderligere med klimaændringerne, der giver mere intensive regnhændelser. Den hydrauliske effekt hænger direkte sammen med etablering af forsinkelsesbassiner, der vil reducere den hydrauliske belastning på recipienterne. Behovet for etablering af forsinkelsesbassiner og den endelige størrelse heraf fastsættes i detailplanlægning/projekteringsfase. Med etablering af forsinkelsesbassiner og lokal nedsivning af regnvand i det åbne land, hvor det er muligt, er det vurderet, at den hydrauliske belastning af vandløb ikke ændres væsentligt. Overfladevand - stofmæng- Ved kloakering (herunder separering af kloaksy- der (COD, N og P) stemer), lokal rensning og kloakrenovering vil ( af hav, vandløb, mængden af spildevand, der udledes direkte til søer/vådområder) recipienter reduceres, og dette kan resultere i en forbedring af miljøtilstanden i recipienterne. Overfladevand - miljøfrem- Ved separatkloakering er der en risiko for at øge mede stoffer belastningen af vandløb, søer, grundvand og 14/20

15 ( af hav, vandløb, søer/vådområder) fjernrecipienter med miljøfremmede stoffer fra regnvandet, eksempelvis tungmetaller og PAH forbindelser fra vejvand. Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i separat regnvand og overløbsvand fra fælles kloakker er ikke væsentligt forskellige, men de lokalt udledte regnmængder er væsentligt større ved separatkloakering end mængden af overløbsvand, der udledes ved fælleskloakering. En potentiel større udledning af miljøfremmede stoffer imødegås delvist ved etablering af regnvandsbassiner, der vil bunfælde en del af de miljøfremmede stoffer. Derudover er det muligt at indrette regnvandsbassiner med tekniske tiltag til fjernelse af tungmetaller. Ved nedsivning af regnvand i lokalområdet (udenfor følsomme grundvandsområder) opnås en delvis nedbrydning af miljøfremmede stoffer. Håndteres i detailplanlægning/projekteringsfase. Lavbundsområder Håndteres i detailplanlægning/projekteringsfase Grundvandsforhold og drikkevandsinteresser og vil være relevant i forbindelse med placering af anlæg som eksempelvis forsinkelsesbassiner og nedsivningsanlæg. Der ændres ikke på den eksisterende overordnede vandbalance, da der ikke sker nedlæggelse af eller etablering af nye renseanlæg. Der kan potentielt være en konflikt mellem øn- 15/20

16 Luft ske om nedsivning af regnvand og beskyttelse af grundvand. Dette håndteres i projekteringsfasen, hvor det bl.a. sikres, at afstandskrav til boringer og vandforsyningsanlæg overholdes. Renovering af kloaksystemer vil medføre, at udsivning af spildevand til grundvand minimeres. Støv Der kan forekomme støvgener i forbindelse med anlægs- og renoveringsarbejder i forbindelse med udførelse af spildevandsplanens projekter, f.eks. nedbrydning, gravning samt kørsel på ubefæstede veje. Vilkår til imødekommelse af støvgener stilles af Kerteminde Kommune i forbindelse med tilladelser til udførelse af projekterne. Lugt I spildevandsplanen indgår en række renoverings- og anlægsprojekter, som kan medføre lokale lugtgener. Denne type lugtgener vil være af midlertidig karakter og imødekommes af vilkår i tilladelser til de pågældende projekter Kerteminde Kommune er myndighed. Etablering af transportledninger (trykledninger) kan give problemer med svovlbrinte og deraf lugtproblemer ved oppumpningsbrøndene. Der iværksættes løbende tiltag til at forhindre dannelse af svovlbrinte i trykledningerne - kemi- 16/20

17 kalie- og lufttilsætning samt rensning af trykledninger. en forventes ikke at være væsentlig. Andre emissioner Der ændres ikke på renseanlægsstrukturen og Støj Støj og vibrationer (anlægsfase) Støj og vibrationer (driftsfase) Trafik og infrastruktur Trafikale konsekvenser (anlægsfase) nedlægges/etableres ikke renseanlæg. I forbindelse med anlægs- og renoveringsarbejde i henhold til spildevandsplanen, vil der forekomme støj- og vibrationspåvirkninger fra lastbiler, gravemaskiner mv. Støjgenerne er forbeholdt anlægsfasen og vil kunne opleves lokalt. Støjgener søges minimeret gennem bl.a. vilkår i tilladelser fra kommunen til det pågældende arbejde, herunder bl.a. at kørsel og gravning foregår indenfor almindelig arbejdstid. Driften af projekter indeholdt i spildevandsplanen forventes ikke at medføre gener i form af støj og vibrationer. I forbindelse med anlægs- og renoveringsarbejder indeholdt i spildevandsplanen vil der forekomme påvirkninger af den trafikale tilgængelighed og fremkommelighed, ligesom trafikbelastningen vil øges. erne er af en begrænset varighed og søges minimeret gennem bl.a. vilkår i tilladelse til det pågældende arbejde. 17/20

18 Trafikale konsekvenser (driftsfase) Trafiksikkerhed (anlægsfase) Trafiksikkerhed (driftsfase) Klimatiske forhold Energiforbrug og CO 2 udledning Kerteminde Kommune er myndighed. Driften af projekter indeholdt i spildevandsplanen forventes ikke at påvirke trafikken væsentligt. Anlægs- og renoveringsarbejder indeholdt i spildevandsplanen kan påvirke trafiksikkerheden, særligt pga. den øgede trafikbelastning med tunge køretøjer. en er af begrænset varighed, og søges minimeret bl.a. gennem vilkår i tilladelse til det pågældende arbejde. Kerteminde Kommune er myndighed. Driften af projekter indeholdt i spildevandsplanen forventes ikke at påvirke sikkerheden. Det primære energiforbrug er tilknyttet driften af renseanlæg og drift og opvarmning af pumpestationer. Der ændres ikke på renseanlægsstrukturen og pumpestationer i planperioden. Energiforbrug samt udledning af CO 2 i forbindelse med anlægs- og renoveringsarbejder kendes ikke men vurderes at være på niveau med anlægsarbejder i almindelighed. Klimatilpasning Spildevandsplanen omfatter initiativer til forbedring af afledningsevnen, hvor der indarbejdes sikkerhedstillæg i dimensioneringen, etableres forsinkelsesbassiner, som vil reducere forekomsten af oversvømmelser af terræn herunder 18/20

19 Ressourcer & affald også, at i områder, hvor det er muligt, skal overfladevand nedsives. For at undgå, at kloaksystemer bliver overbelastet, er der fastsat grænser for, hvor meget de forskellige typer af arealer må befæstes. Befæstelsesgraden er et udtryk for, hvor meget overfladevand der må afledes fra en givet matrikel til kloaksystemet. Overskridelser af værdierne i skemaet betyder, at overfladevand fra den del, der befæstes, udover det tilladte, skal nedsives på egen grund eller forsinkes før afledning til kloaksystemet. Kerteminde Kommune er myndighed. Arealforbrug Planen medfører ingen væsentlige ændringer i Råstoffer, materialer og produkter arealforbruget, idet nye kloakrør nedgraves. Der etableres ikke større byggerier. Der kan forventes et mindre arealforbrug i forbindelse med etablering af forsinkelsesbassiner. Til anlægs- og renoveringsarbejder anvendes bl.a. sand og grus samt diesel til maskiner. Til vedligeholdelse af rør anvendes vand og en række hjælpestoffer. Spildevandsplanen medfører ingen væsentlige ændringer i forbrug af råstoffer, hjælpestoffer og kemiske produkter. Affald Implementering af planen medfører ingen væsentlige ændringer i produktionen af affald. Af- 19/20

20 Tekniske anlæg faldsproduktionen omfatter hovedsageligt slam fra Kerteminde Centralrenseanlæg samt jord fra kloakarbejder. Slammet afhændes til jordbrugsformål efter gældende regler. Jord genanvendes så vidt muligt i anlægsarbejdet. Jord, som ikke kan genanvendes, køres til fyldplads eller deponi. Affald fra optagning af veje, brønde, ror mv. kan genbruges. Ledninger Forud for det enkelte gravearbejde indhentes oplysninger fra LER om evt. eksisterende ledninger i området (el, fiber, vand- og kloak samt øvrige forsyningsledninger), og detailprojekteringen foretages under hensyn hertil. Andre anlæg I forbindelse med detailprojektering og tilladelse Sammenfatning Behov for miljøvurdering NEJ JA til udførelse af et givet kloakering- eller renoveringsarbejde sikres hensyn til eventuelle øvrige tekniske anlæg i området. 20/20