Veni creator spiritus.

Transkript

1 Veni creator spiritus. Digitaliseret og kommenteret af lektor Poul E. Jørgensen, Aalborg 33(at)gvdnet.dk Nedenstående latinske version stammer fra Johanne Nielsdatters Tidebog fra ca. 1480, udgivet i Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. I, København 1946, s. 21. I apparatet refererer Karl Martin Nielsen til Karen Billes Tidebog (Kalmar Läroverks Bibl.) ved forkortelsen KB; denne tidebog er if. Karl Martin Nielsens indledning s. XXXVIII fuldstændigere end Johanne Nielsdatters, som desuden vrimler med fejl i det latinske. Jeg medtager dog kun væsentlige afvigelser. Oversættelse ved Poul E. Jørgensen. Ueni creator spiritus 1, mentes tuorum visita, imple superna gracia que tu creasti pectora. Qui paraclitus 2 diceris donum dei altissimi, fons viuus 3, ignis 4, caritas 5 et spiritalis vnccio 6. Tu septiformis munere 7, dextre dei tu digitus, tu rite promisso patris sermone ditans guttura. Accende lumen sensibus, infunde amorem cordibus infirma nostri corporis virtute firmans perpetim. Hostem 8 repellas longius, pacemque dones 9 protinus ductore sic te preuio vitemus omne noxium. Per te sciamus da patrem, noscamus atque filium, Kom skaberånd, besøg dine (troendes) sjæle, opfyld med højeste nåde de hjerter 11 som du har skabt. Du som kaldes trøsteren, den højeste Guds gave, levende kilde, ild, kærlighed og åndelig salvelse. Du med de syv gaver, du finger på Guds højre hånd, du der efter hellig skik, med Faderens lovede talegaver, beriger struberne. Tænd lyset i sindene, indplant kærligheden i hjerterne, i det du stadig styrker det svage i vores krop ved din kraft. Driv fjenden længere bort og giv os straks (din) fred, med dig foran os som leder vil vi undgå alt skadeligt! Lad os gennem dig forstå Faderen og lad os også erkende Sønnen,

2 Te vtriusque spiritum credamus omni tempore. Sit laus patri cum filio, sancto simul paraclito, nobisque mittat filius carisma 10 sancti spiritus. Amen. og lad os tro på dig, Ånd fra dem begge, til evig tid. Ære være Faderen og Sønnen og ligeledes Helligånden, og måtte Sønnen sende os Helligåndens nådegave. Gammeldanske oversættelser. I håndskriftet GkS 1615, 4, en bønnebog der vel må være nedskrevet i begyndelsen af 1500-tallet, findes to hele og fire delvise afskrifter på dansk af Veni creator spiritus. Herunder bringes to af de længere afskrifter. Kilde: Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. IV, København Da der ud over enkelte virgulae (/) ikke er tegnsætning, har jeg for læselighedens skyld indsatte enkelte punktummer. Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. IV, S Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. IV, S Veni crea 12 O tw den helliand ther kalles en skawer man kom och søgh tynæ traa menniskes hwgh och opfølth meth thine høgesthe nadhe thi brysthe ther tw haffwer skaffth. O tw then helliand ther syes 13 at være en hoffzwaler mand alsom høgesthe gwtz gaffwe/ en lewyndhe keldhe/ yll/ kerlighet/ oc en ondeligh smørelse 14. Tw then helliand syes at være sywfoldh i thyne gaffwe. tw æst gwtz høgre handz fingher. synnelig gør vore ord meth thyn fadhers foriætthe talæ. Indhen 15 tend 16 lyws i vore syndhe 17. yndhen giød thin kyerlighet i vore hiartther/ och sterck giør ewyndeligh vor legoms skrøfflehed meth thin dyød. O tw then helliand borth kasth lancth vore fyndhe 18 och giff oss skødeligh 19 fred. blywer tw vor O tw den helliand ther kalles en skawerman kom och søgh thyne tro menniskes hiartther och opfyoll meth thyn høgesthe kerlighet the bristhe ther thu haffwer skaffth. O tw then helliand ther syes at wære en hoffzwoler man althsomhøgesthe gwtz gaffwe en lewyndhe keldhe ildh kerlighet och en andelig smørels. Thu then helligand syes at wære sywffold i thine gaffwe. thw est gwtz høgre hanss fyngher. synelig giør wore ordh meth thin fadhers forieth talæ. Indhen tend lywss i wore syndhe. yndhen giød thin kerlighet i wore hiarther och sterckgiør ewyndeligh wor legoms skrøffwelighet meth thyn døyth. O thw then helliand bort kasth lancth wore fyendhe/ och gyff oss skødelig fred. bliffwer tw wore

3 ligzaghermand 20 tha skwlle wy vedhersye 21 all skedelig 22 tingh. O tw then helliand gyff oss thet vy mowe kendhe gud fadher och søn ved tegh. vy traa ald tydh teg at wære gud 23 fadhers oc søns 24 en helliand. Loff være teg fadher meth sønnen och then hellie hoffswoler man. vy bedhe at sønnen skall sendhe os then helliandz velsegnedhe gaffue. amen. ledsagher man tha skwlle wy wedher sye all skadhelig tyngh. O thu then helliand gyff oss thet at wy mowe kendhe 25 gwdhfadher och søn ved tegh. vy traa altyd tegh at wære gwdh fadher oc søns en helliandh. Loff wære tegh fadher meth sønnen och then hellighe huffswaler man/ wy bedhe at sønnen skall sendhe oss then helligantz velsignedhe gaffwe. Amen. Christiern Pedersens kommenterende prosaversion af Veni creator spiritus. Teksten stammer Christiern Pedersen Tidebog (1514), se: Christiern Pedersens Danske Skrifter, udgivne af C. J. Brandt og K. Th. Fenger, bd. II, København 1851, s Det eneste sætningsadskillelsestegn der forekommer, er punktum; dog har jeg indsat et par enkelte yderligere punktummer for at lette læsningen. Herudover ses en art asterisk foran de latinske indledningsord til de enkelte strofer. ympnus 26. Ueni creator spiritus. O Du verdigste gud den helliandh som altingh skapte meth gudh fader kom till oss arme syndige menniske dine fattige tienere oc opliuss vore sind och vnderstondelser 27 opfuld och 28 alle vore siele meth din naade som du skapte effter det hellig trefoldighed. * Qui paraclitus. Dw som kallis menniskens husualere Och den alsommectiste gud faderss helligste gaffue liffsens kilde Oc en ild som optender alle menniskes hierter til dig oc en kerlighed til at elske deriss gud och ieffn cristen 29 met du kalliss vor aandelige dop. * Tu septi formis. Dw giffuer syu 30 den helliandz gaffuer som er gud faderss miskundhed 31 veyuisere til 32 syndige mennniske du est och den som opfullede alle profeterne met den hemelske visdom som gud fader loffuede dem tilforn. * Accende lumen. O du verdige helliand optend dit liuss i vore herter oc vnderstondelser och indgyd gudz kerlighed i vore hierter. styrke 33 oss met din hellige naade ath wii arme skrøbelige menniske mue bliffue stercke til ath stonde fast mod onde fristelser. * Hostem repellas. O dw skinnende helliand driff borth fra oss dieffuelen vor fiendhe och giff oss snarlighe din fred och rolighed ath wii formedelsth din hielp fly kunde alth deth som oss skade kan baade till liff och siel. * Per te sciamus. O dw erefulde helliand wnd oss at wii formedelst din naade kende mue gud fader Oc vnderstonde ihesum gudz søn. wii tro stadelige at du est den helliand som gonger aff dem baade 34. * Sit laus patri. Loff heder och ære vere gud

4 fader søn och den helliand * Jhesus cristus vor frelsere sende oss den helliandz naade. Amen. Hans Christensen Sthens versificerede gendigtning af Veni creator spiritus. Ca. trekvart århundrede efter Christiern Pedersens version kommer Hans Christensen Sthens versificerede gendigtning: Kom Gud Skaber og Helligånd. Den sammenholdes med den latinske version fra Johanne Nielsdatters Tidebog (se ovenfor). Da den ikke helt følger de enkelte vers i den latinske version, har jeg foranstaltet denne således at Sthens tekst direkte kan sammenlignes med den. Den latinske version er derfor forsynet med strofetælling, som svarer til rækkefølgen af strofer hos Johanne Nielsdatter. Kilde: Hans Christensen Sthens Skrifter I. København 1994, s Se: Digtet stammer fra En liden vandrebog, der synes udkommet 1591 eller før. Hans Christensen Sthen: Kom Gud Skaber og Helligånd. KOm Gud Skaber oc hellig Aand, Besøg vor Hierte met din Miskund, Met din Naade forny vor Sind, At wi kunde kiende Skabning din. Du som kaldis vor Trøstermand, Den Høyeste nogen tid være kand, Met Aandelige Salve, salve oss met, At wi met dine Gaffuer bliffuer besæt. Optænd i oss din Guddoms Ild, Oc ødeleg vor egen vild, Giff oss et Hierte reent oc purt, Oc styrck i oss det du haffuer giort. Du est siufold i Gaffuer skøn, Du est Guds Finger paa den rætte Haand, Gud Faders Ord giffuer du vel fart, Offuer alle Lande at prædickis snart. Driff fra oss nu Dieffuelens List, Den latinske version fra Johanne Nielsdatters Tidebog. Ueni creator spiritus, mentes tuorum visita, imple superna gracia que tu creasti pectora. Qui paraclitus diceris donum dei altissimi, fons viuus, ignis, caritas et spiritalis vnccio. Tu septiformis munere, dextre dei tu digitus, tu rite promisso patris sermone ditans guttura. Accende lumen sensibus, infunde amorem cordibus infirma nostri corporis virtute firmans perpetim. Hostem repellas longius,

5 Lær oss at kiende ræt IEsum Christ, Oc tage Kaarsset aff hans milde Haand, Huilcket hand atskillig giffuer alle Mand. Lær oss Faderen at kiende vel, Som oss Forsørger baade Liff oc Siel, Sin Søn for oss i døden gaff, At wi skulde icke faa euig Straff. Gud Fader være Loff oc hans kiere Søn, Som oss forhuerffuede 35 den euige Løn, Der til vor Trøster den hellig Aand, Loff, Prijß oc ære i alle Land. pacemque dones protinus ductore sic te preuio vitemus omne noxium. Per te sciamus da patrem, noscamus atque filium, Te vtriusque spiritum credamus omni tempore. Sit laus patri cum filio, sancto simul paraclito, nobisque mittat filius carisma sancti spiritus. Amen. 1 creator spiritus: i str. 2 viser ordet paraclitus, at denne skaberånd er Helligånden. 2 paraclitus: fra græsk parákletos. En betegnelse for Helligånden. Ordet bruges i det græske Ny Testamente kun i Johannes-Evangeliet, kap , hvorfra det overtages i den latinske Vulgata og derfra videre i kristelige, latinske skrifter. Vulgata Johs. 14,26 skriver f. eks.: Paraclitus autem, Spiritus Sanctus, quem mittet Pater in nomine meo = Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn (1992-oversættelsen). I hele senmiddelalderen og nyere tid oversattes paraclitus med trøsteren. Det græske parákletos betyder ordret den hidkaldte, hvorfor det i dag snarere oversættes med talsmand eller fortaler. 3 viuus: håndskriftet har fejlagtigt viuos. KB har det korrekte. fons vivus refererer bl. a. til Davids Salme 36,10: Quoniam apud te est fons vitae = Thi hos dig er livets kilde, eller Johs. 4,10: Respondit Iesus et dixit ei: Si scires donum Dei, et quis est, qui dicit tibi: Da mihi bibere, tu forsitan petisses ab eo, et dedisset tibi aquam vivam. = Jesus svarede hende: Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand. 4 ignis: refererer til Matth. 3,11, hvor Johannes Døberen siger om Kristus: ipse vos baptizabit in Spiritu Sancto et igni. = Han skal døbe jer med Helligånden og ild. 5 caritas: se Romerbrevet 5,5: quia caritas Dei diffusa est in cordibus nostris per Spiritum Sanctum = for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden. 6 vnccio: på klassisk latin unctio. 7 septiformis munere: der tænkes på Helligåndens syv gaver, som er et væsentligt træk i middelalderens beskrivelse af Helligånden. Se 8 hostem = den store fjende, Satan. 9 dones: KB har donas. dones er den korrekte form. donas er præs. indik. = du giver, mens dones er præsens konjunktiv, som udtrykker et ønske: måtte du give, giv!. 10 carisma: nåde; ordet er intetkøn og staves ofte charisma. Ordet, der er græsk, betyder egl. gave, derefter nådegave, nåde. 11 hjerter: på latin pectora, som egl betyder bryster (sgl. pectus), men her er ment brystet som hjertets eller sjælens sæde. 12 sic! 13 syes: siges. 14 ondeligh smørelse: åndelig salvelse (latin: spiritalis unctio). 15 Indhen: i det indre. If. Karl Martin Nielsen udgave, fodnote s. 287 mangler initial i håndskriftet. Karl Martin Nielsen skriver Indhen. 16 tend: mangler i håndskriftet. Sml. versionen i Bønnebøger IV s Karl Martin Nielsen skriver thend. 17 syndhe: sind.

6 18 fyndhe: fjender (læses finde). Om formen finde, se Aage Hansen: Den lydlige udvikling i dansk. Fra ca til nutiden. Bd. I, Vokalismen. (København 1962), s skødeligh: snart, hurtigt (sml. latin protinus). 20 ligzaghermand: usikker skriveform for lidzaghermand (ledsager). Skriveren har muligvis udtalt det lisagermand. 21 vedhersye: frasige sig. 22 skedelig: i Karl Martin Nielsens edition anført som *skedelig, idet håndskriftet har skedeling; udgiveren har ellers ingen kommentarer til stedet. Betydningen er utvivlsomt skadelig, jf. parallelversionen til højre. Johs. Brøndum- Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. I, Vokalisme, 160 kender fra Harpestreng skathælæk, en form der ikke er nævnt i Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog ( ), bd. 1-4, København Brøndum-Nielsen synes ikke at kende en omlydt form skedelig eller lignende. Kalkar har i bd. III, s. 776 skedelig = rimelig, mådeholden, der anføres som låneord fra middelnedertysk. If. Karl Schiller & August Lübben: Mittelniederdeutsches Wörterbuch, bd. IV (Bremen 1878), s. 58 findes der på middelnedertysk to ord der skriver schedelik: 1) (adj. til verbet scheden: forsone) med betydningen versöhnlich, 2) med betydningen schädlich, Schaden bringend. Kalkars skedelig må svare til Schiller-Lübbens versöhnlich. Så formen skedelig i det danske håndskrift GkS 1615, 4 kan enten være påvirket fra nedertysk schedelik = skadelig eller er en banal skrivefejl. 23 de kursivt satte ord mangler i denne version af Veni creator spiritus. De er indsat fra samme håndskrift GkS 1615, 4, i Karl Martin Nielsens udgave s. 289, lin Karl Martin Nielsen hævder i en fodnote på s. 287 at han har indsat ordene fra samme tekst, men hans indsatte ord svarer ikke til hans egen udgave s gud fadhers oc søns: Karl Martin Nielsen har i versionen Bd. IV, s. 289, lin : gudfadher och søns; i versionen s. 291, lin. 17: gwdh fadher och søn; i versionen s. 293, lin : gwdh fadher och søn. 25 kendhe: mangler i håndskriftet. 26 ympnus: hyppig middelalderlig staveform for hymnus. 27 vnderstondelse: forstand, forståelse. 28 och: også 29 ieffn cristen: medkristen (læses jævnkristen). 30 syu: syv. 31 miskundhed: er genitiv. 32 til: for. 33 styrke: bydeform. 34 aff dem baade: af dem begge (af Gud og Jesus). 35 forhuerffuede: erhvervede (læses forhvervede).