Vejledning til boliger. Ældre og Handicapforvaltningen

Transkript

1 Vejledning til boliger Ældre og Handicapforvaltningen

2 Indhold 1.0 Forord 2.0 Overordnede krav 2.1 Bebyggelsen 2.2 Velfærdsteknologi 2.3 Miljøhensyn og energibesparelser 3.0 Arealer 3.1 Plejeboliger og fælles boligarealer 3.2 Fælleshusarealer 3.3 Serviceareal 3.4 Andre kommunale arealer 3.5 Arealberegning 4.0 Udearealer 4.1 Kørende adgangt 4.2 Parkering og cykler 4.3 Fodgængerarealer 4.4 Adgang til bygningen 4.5 Udendørs opholdsarealer 4.6 Terrasse/altan ved hver bolig 4.7 Skure m.v. 4.8 Afskærmning af grunden 5.0 Adgangsforhold 5.1 Adgang og vindfang 5.2 Gangarealer 5.3 Elevator 5.4 Trapper 6.0 Plejeboligen 6.1 Generelle krav 6.2 Pladskrav 6.3 Forstue del af stue 6.4 Opholdsstue 6.5 Soverum 6.6 Badeværelse 6.7 Garderobe og opbevaringsplads 6.8 Beboerdepot 7.0 Fælles boligarealer 7.1 Fælles køkken med spiseplads 7.2 Fælles opholdsstue 7.3 Bryggers/depot 7.4 Opbevaring og vicevært 8.0 Fælleshusarealer 8.1 Fælles vaskeri 8.2 Fællessal med birum 8.3 Handicaptolet 8.4 Wellnesrum 9.0 Servicearealer og andre kommunale arealer 9.1 Personalegarderobe/toiletter/bad 9.2 Rengøringsrum / depot 9.3 Spiseplads/ møderum 9.4 Dokumentationsrum 9.5 Lederkontor 10.0 Generelt 10.1 Døre og vinduer 10.2 Altaner 10.3 Materialer 10.4 Markering og skiltning 10.5 Postkasse 10.6 Affaldshåntering 11.0 Installationer 11.1 Teknikrum og installationskerner 11.2 Kaldeanlæg 11.3 Personsikringsanlæg 11.4 Brandmæssige forhold 11.5 Røgalarmer 11.6 Telefonanlæg og IT 11.7 Antenneanlæg 11.8 Ringeanlæg 11.9 Forsyningsmålere Elinstallationer Varmeanlæg Brugsvandsanlæg Ventilation 12.0 Litteratur 13.0 Bilag 2

3 1.0 FORORD Denne vejledning beskriver hvilke krav og anbefalinger Ældre- og Handicapforvaltningen stiller til projekter med boliger for ældre og handicappede. Det forudsættes, at relevante publikationer og anden litteratur om byggeri for ældre og handicappede er kendt og at anvisninger og retningslinjer i videst muligt omfang overholdes. Ældre og demente Udviklingshæmmede Ældre og demente Udviklingshæmmede Erhvervet Hjern Ældre og demente Ældre og demente Udviklingshæ Ældre og demente Vejledningen henvender sig især til de rådgivere, teknikere og projekgrupper, der knyttes til byggerierne.. Udgangspunkt for vejledningen er krav til plejeboliger. Definitionen af en plejebolig er, at der til boligerne er knyttet fælles boligarealer og servicearealer til personalet. Målgruppe, aldersgruppe, specielle indretningskrav og væsentlige afvigelser fra vejledningen fastlægges i overordnet byggeprogram. Som supplement til Vejledningen er udarbejdet checklister for de enkelte målgrupper:. demente, sindslidende eller andre grupper med handicap, således at der laves løsninger, der er specielt velegnet for brugergruppen. I litteraturlisten sidst i Vejledningen er nævnt de væsentligste krav og anvisninger. Vedrørende tilgængelighed anbefales SBIs checklister vedr. tilgængelighed. Lundbyesgade Astrupparken Attruphøj Lundbyesgade Astrupparken Lundbyesgade Astruppar Socialpsykiatrien Særlige tilbud Autisme og ADA Til vejledningen er også knyttet bilag, der beskriver procedurer i byggesager for Ældre- og Erhvervet hjerneskade Socialpsykiatrien Ældre og demente Udviklingshæmmede Erhvervet Hjerneskade Særlige til Handicapforvaltningen. Det er en gennemgang Ældre og demente Udviklingshæmmede Erhvervet Ældre og demente Hjerneskade Udviklingshæmmede Erhvervet Hje af hvem Ældre der og demente skal sørge for hvad igennem hele Ældre og demente byggesagen. Relevante bilag udleveres i forbindelse med de enkelte byggesager. Ældre- og Handicapforvaltningen Ryesgade Løvdal (Engbo) Kastanjebo mede Lundbyesgade Astrupparken Attruphøj Ældre- og Handicapforvaltningen Attruphøj Ryesgade Ryesgade Løvdal (Engbo) mede Socialpsykiatrien Lundbyesgade Særlige Astrupparken tilbud Autisme Lundbyesgade Attruphøj og ADHD Astrupparken Attruphøj Socialpsykiatrien Særlige tilbud Autisme Særlige tilbud Socialpsykiatrien og og ADHD ADHD Særlige tilbud Autisme og A November 2013 Aalborg Kommune Ældre- og Ældre- og Handicapforvaltningen Ryesgade Løvdal (Engbo) Kastanjebo Bygningsgruppen mede Danmarksgade Ældre- og Handicapforvaltningen 17 Ældre- og Handicapforvaltningen Ryesgade Løvdal (Engbo) Ryesgade Kastanjebo 9000 Aalborg. Kastanjebo Kastanjebo Løvdal (Engbo) mede mede 3

4 2.0 OVERORDNEDE KRAV Aalborg Kommune tilstræber at tilbyde de forskellige målgrupper en tilværelse, der opfylder ønsket om selvstændighed, og samtidig gennem en så vidtstrakt pleje og omsorg som muligt kan tilgodese behovet for tryghed. Det søger vi først og fremmest at løse i den ældres/handicappedes bolig. En bolig egnet for ældre og handicappede er ikke en særlig boligtype, men blot en god, praktisk og tilgængelig bolig med en hensigtsmæssig placering og indretning. Det er værd at huske, at ældre/handicappede generelt er mere hjemme end erhvervsaktive. Samtidig har de ofte pga. helbredet en lille aktionsradius. Sammenfattende kan vi stille fem overordnede krav til den ældres/handicappedes bolig: Der skal tages hensyn til personalets arbejdsmæssige funktioner ved udformningen af boligen. Der skal tages hensyn til miljøet og energiforbruget ved valg af materialer, installationer mv. Ny teknologi, der letter hverdagen for beboere og personale og fremmer hygiegne, selvhjulpethed og værdighed skal indarbejdes i størst muligt omfang. Bebyggelsen skal indpasses efter stedets omgivelser og udformes sådan, at den fremstår som et samlet og harmonisk bygningsanlæg egnet for ældre og handicappede. Boligen og andre opholdsarealer skal have gode dagslysforhold. Det bør tilstræbes, at ingen boliger og opholdsrum er nordvendte. Boligen skal have godt indeklima, fri for træk og overophedning. Den skal være isoleret mod både trafik- og nabostøj. Der skal findes tilfredsstillende sociale kvaliteter i forbindelse med boligen. Kontaktmuligheder til andre mennesker, butikker, offentlige transportmidler, aktivitetsmuligheder m.v. Borgeren skal kunne komme til og fra boligen. Særlige krav til adgangsforhold, elevator og terrænforhold mv. Borgeren skal kunne bevæge sig rundt og fungere i boligen. Krav til rum-størrelse, dørbredde, indretningsmuligheder, farvevalg etc. 4

5 2.2 Velfærdsteknologi I hvert projekt overvejes behov og muligheder for forberedelse af eller installering af ny teknologi, der fremmer beboernes selvhjulpethed og / eller er arbejdsbesparende for personalet. Nogle tiltag er meget omkostningstunge og kan kun forventes installeret, hvis der kan skaffes midler fra fonde eller lignende. Der kan f.eks. være tale om: Multimedieanlæg til fællesområder Internt TV. Toiletter med hæve/sænke, vaske/tørre funktion Intelligente gulve, faldsensorer. Intelligente senge Intelligent styring af lys Intelligent styring af evt. andre installationer. Fjernbetjening for handicappede f.eks. lys, døre, vinduer, solafskærmning. Automatiske døråbnere, f.eks. tale eller fingertryk Elektronisk låsesystem. Opladestation til støvsugerrobotter. Teleslyngeanlæg- tilkobles tæt ved TV. Højtaleranlæg til tale og musik Trivselsskærme. Interaktiv tablet PC med forskellige funktioner Tovejs infotavler Atmosfæredesign. Som styring af lys og lyde. GPS på mennesker og personlige effekter IABIS. Individualiseret adgang og bevægelsesstimulerende informationsservices Stemmestyrings installation Se mere om velfærdsteknologi på Miljøhensyn og energibesparelser Ældre- og Handicapforvaltningen tilstræber at alt byggeri udføres miljørigtigt og med et minimalt energiforbrug, således at driftsomkostninger til el-, vand og varme reduceres mest muligt. Plejeboligbyggeri er driftsmæssigt meget energikrævende men med omtanke kan det reduceres væsentlig ved gammelkendte løsninger og velfærdsteknologi. Enghuset - et passivhus i Gistrup Som eksempler på indsatsområder kan nævnes: Bygningens varmeisolering Dagslys i stedet elektrisk lys Naturlig ventilation i stedet for ventilationsanlæg Varmegenvinding og optimal drift af ventilations- og belysningsanlæg Vandbesparelse opsamling og genbrug af regnvand til havevanding etc. Som minimum skal byggerier for Aalborg Kommune overholde gældende krav stillet af Støttet Byggeri, Teknisk Forvaltning vedr. ressource- og energibesparelser, valg af materialer m.v. Der henvises endvidere til krav i den gældende Bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune. 5

6 3.0 AREALER Arealerne opdeles efter funktion som følger: 3.1 Plejeboliger og fælles boligareal Plejeboliger opføres som 1-2 rums boliger med eget bad og tekøkken, samt fælles boligarealer - fælles opholdsstue, spiserum, køkken, vaskeri og bryggers i én boenhed. Boenhedernes størrelse fastlægges i overordnet byggeprogram for hvert projekt, og der skal ved valg af boligantal sikres, at der opføres enheder med socialt varierede muligheder for beboerne og driftsmæssigt rentable enheder. Der kan evt. afftales ægtepar boliger, såfremt forvaltningen skønner, der er behov herfor 3.2 Fælleshusarealer I de enkelte byggesager vurderes om nogle arealer kan høre under kategorien Fælleshusarealer, som er arealer der primært betjener beboerne. Et fælleshus kan f.eks. indrettes med fællessal med tilhørende køkken og toiletter, fælles vaskeri, værksteds- og aktivitetsrum, depotrum m.v. 3.3 Servicearealer Der opføres servicearealer til det personale, der betjener boligerne. Omfanget af servicearealer fastlægges i overordnet byggeprogram. Servicearealer indeholder eksempelvis personalefaciliteter som garderobe, toilet, kontor, mødelokale, rengøringsrum, depot mv.. Servicelokalernes størrelse og antal afhænger af antallet af boliger og antal personale. 3.4 Andre kommunale arealer Andre kommunale arealer er arealer der både bruges af udefrakommende og beboere. Det kan være dagcenter, aktivitetslokaler, sundhedslokaler, større sal der betjener andre end beboerne og lignende. 3.5 Arealberegning Arkitekt foretager en bruttoarealbergning af projektets arealer iht. gældende regler for beregning af BBR arealer og opdelt efter arealtyper. Fælles adgangsarealer fordeles ift. arealtyper. Beregningen bruges blandt andet til fordeling af forbrugsmålere til el, varme og koldt og varmt vand.. Arealberegningen berigtiges af en Landinspektør. 6

7 4.0 UDEAREALER Bebyggelsens udearealer skal indpasses efter stedets omgivelser og udformes sådan, at de fremstår som et samlet og harmonisk anlæg egnet for ældre og handicappede. Alle grønne arealer og belægninger skal være nemme at vedligeholde. Udearealer bør etableres med så enkel og logisk en planløsning som muligt. Orienteringselementer medtages i forhold til beboernes handicap. Der overvejes forhold vedr. skiltning, belysning, belægningsfarver- og skift, ledelinjer og opmærksomhedsfelter. 4.1 Kørende adgang Kørende adgang skal føre helt frem til overdækket indgangsparti. Herved sikres optimal adgang for dårligt gående, kørestolsbrugere, ambulancer, taxa, madbil, renovationskørsel etc. Frihøjde på adgangsveje, afsætningspladser og handicapparkeringspladser skal være minimum 260 cm af hensyn til minibusser og kassebiler. 4.2 Parkering og cykler Nærmest hovedindgangen skal der som minimum udføres 2 handicappladser, den ene udføres som handicap p-plads til minibus i en bredde på 450 cm og 800 cm lang, den anden udføres i en bredde af 350 x 500 cm. Der skal sikres niveaufri adgang fra handicapparkering til gangarealer og indgangsdøre, evt. via rampe. Handicapparkeringspladser skal afmærkes og belægninger skal være faste, vandrette og jævne egnede for kørestols- og stokkebrugere. Græsarmeringssten og brosten er ikke egnede til handicapparkeringspladser. Øvrige parkeringspladser skal være 250 cm brede og 500 cm lange. I øvrigt henvises der til Aalborg Kommunes parkeringsnorm. Der skal være cykelstativer med overdækning for personale. Til beboere fastlægges evt. behov for overdækket parkering af cykler, elektriske knallerter og elektriske kørestole. 4.3 Fodgængerarealer Fortove, stier og fodgængerarealer mv. udføres med henblik på dårligt gående, synshandicappede og kørestolsbrugere. Dvs. med tilstrækkelig bredde på 150 cm med jævn og fast belægning uden niveauspring - max. stigning på ramper 1:20 svarende til max. 5 cm pr. m. Ramper og trapper skal så vidt muligt undgås. Eventuelle terræntrapper skal udføres iht. gældende tilgængelighedskrav med håndlister på 2 sider, markering af trinforkanter og belægningsskift ovenfor trappe. Fodgænger areal Der skal etableres vigepladser i 180 cm bredde med passende mellemrum. I forbindelse med vigepladser bør der være hvilemuligheder. Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil (aflæseligt for blinde) adskillelse til andre trafikformer. Der skal være naturlige ledelinjer eller ledelinjer i belægningen og markering af trappeforkanter m.v af hensyn til synshandicappede. Belægninger skal være med let ru overflade og med velfungerende afvanding for at sikre mod skridfare. 7

8 Adgang til huset Belægninger med store ujævnheder, f. eks. brosten, græsarmeringssten og chaussesten, skal undgås i køre- og gangarealer. De kan evt. anvendes som ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Arealerne skal være velbelyste. Terrænbelysning skal give god og retningsgivende lys på færdselsarealerne, hvor trapper, ramper og hovedindgang er belyst stærkest. Eventuelle stier kan være mindre belyst end primære gangarealer. 4.4 Adgang til bygningen illustration Ved alle yderdøre må der maximalt være 15 mm trin-højde. Foran alle yderdøre (også flugtvejsdøre i stueetage, samt have-, altan-, og terrassedøre) skal der være et frit vandret areal med minimum dybde 170 cm x bredde 170 cm og med 10 o/oo fald bort fra indgangen. Heraf skal en vigeplads ved døres åbningsside - gælder alle døre - være mindst 50 cm bred og helst 70 cm. Ved yderdøre skal arealet markeres taktilt eller med anden farve end den omkringliggende belægning. etableres skraberist hvor huller på den smalleste led max. må være 9 mm. Ved andre døre etableres skraberiste i hele dørhullets bredde samt kørestolsareal modsat hængselsside (30 eller 50 cm). Se endvidere under Bygninger generelle krav. Ved udadgående døre skal man være påpasselig med at døre ikke skraber mod belægningen uden at slække på niveaufri adgangs krav. Der kan være krav om at der skal etableres dørstoppere eller automatik for døråbning i belægningen fri af bygningen. Hvor belægning eller terræn er i plan med sokkel, skal den afsluttes på en måde der forhindrer fugt i at trænge ind i bygningen, uden at der slækkes på handicapkravene. Hvis der udføres voldgrav, skal der ud for hele belægningen 8

9 4.5 Udendørs opholdsarealer illustration På udendørs opholdspladser skal der være bænke, haveanlæg/ gårdhave, eventuelt med dyrkningslodder på arealet. Haveanlægget skal indeholde forskellige planter, således at der bliver variation i forhold til årstidernes skiften, dufte, farver, blomster, bær, frugt mm. og der skal også tages hensyn til rimelige udgifter til vedligeholdelse og renholdelse. Enkelte bede skal være hævet ca. 75 cm over terræn af hensyn til kørestolsbrugere. Udendørs ophold - hævet bed Plantekassens bredde skal max. Være 150 cm, og sokkelhøjden skal være 30 cm og være trukket mindst 30 cm tilbage. Havearealet indretning af skal stimulere beboerne til fysisk og sanselig aktivitet/oplevelse. Ved byggeri for handicappede kan der være behov for opsætning af legeredskaber i fælles udearealer. Legeredskaber skal opfylde sikkerhedskrav ift. BR. Ved fælles boligarealer etableres en solvendt terrasse i terrænniveau eller en altan, hvor der skal være niveaufri adgang fra opholdsrummet og/eller fælleskøkken. Terrassens/altanens størrelse ved fælles boligarealerne skal afpasses boenhedens størrelse og antallet af kørestolsbrugere. Ved hovedingangen etableres en opholdsplads til modtagelse og afsked med pårørende. Opholdspladser vurderes i forhold til vind og sol. 4.6 Terrasse/altan ved hver bolig I etplansbyggeri udføres en terrasse ved hver bolig på minimum 3,6 m (langs facaden) x 3 m, eller et fælles gårdhaveanlæg med niveaufri, plan og jævn belægning til hver dør. Der skal være niveaufri adgang til terrassen, det vil sige maksimalt 15 mm højdeforskel på ude og inde. Det anbefales at anvende et forsænket bundstykke. Boligterrasser skal være placeret med døradgang fra boligen ved enden af terrassen med åbning mod terrassearealet, således at pladsen udnyttes bedst muligt. Så vidt muligt skal terrasserne laves som en gennemgående terrasse foran alle boligerne i hele facadelængden. Terrasserne skal være nemme at holde rene og fri for ukrudt, f.eks. store skarpkantede fliser (uden slået kant). 9

10 Hvis der er adskillelse mellem terrasser skal det være blomster, buske, hække eller hegn, der er lette at vedligeholde og er med til at understrege den arkitektoniske helhed i bebyggelsen. Ingen beplantning under evt. udhæng. Krav om terrasse ved hver bolig kan fraviges, hvis der er en større fælles terrasse/altan tæt på boligen. Ved udformning af terrasser og altaner skal der tages hensyn til sol, læ og skyggemulighed. Efter behov etableres belysning af terasser 4.7 Skure og andre bygninger på grunden Omfanget af skure og lignende på grunden fastlægges ift. det konkrete projekt. Der kan være tale om beboerdepoter, depoter til fælles inventar, depot til vicevært. Cykelskur til personale, skur til beboernes cykler (f. eks. trehjulede), scootere, opladning og vask af elektriske kørestole mm., garage til handicapbus med vand og afløb. Skure til affald, skure til viceværts maskiner. 4.8 Afskærmning af grund Det skal tilstræbes at byggeriet udformes og fysisk afskærmes, således at uhensigtsmæssig bortgang fra grunden forebygges. Byggeriet skal disponeres med så få udgange som muligt. Den ideelle bebyggelsesform vil være en lukket bebyggelse med et indvendigt gårdrum, hvor der kun er sekundære udgange til gårdrummet (terrassedøre). Så vidt muligt skal byggeriet udformes som én bygning. Hvis en opdeling er nødvendig skal bygningens størrelse afpasses i forhold til personaleforbruget - eller der skal være lukkede gange imellem bygningerne. Hvis der ikke kan undgås sekundære døre ud til grunden, skal hele grunden, eksklusiv adgangsvej, hovedindgang og p-plads, afskærmes fysisk med beplantning og/eller hegn, således at der bliver et helt lukket haverum. Der etableres låger efter Brandmyndighedens evt. krav. Afskærmning af byggeri til handicappede aftales ift. beboernes behov i den enkelte byggesag. Skure og andre bygninger på grunden skal ligge rationelt ift. de faciliteter de betjener og tæt på indgange. Der skal være god belysning fra indgange til skure og i skure. Der skal være nødvendige øvrige installationer ift. brugen, f.eks. elstik og vand. 10

11 5.0 ADGANGSFORHOLD Arealet foran hovedøren skal være overdækket(halvtag) Ved alle yderdøre må der maximalt være 15 mm trin-højde Foran alle yderdøre skal der være et frit vandret, fast og plant areal med minimum dybde 170 cm x bredde 170 cm og med 10 o/oo fald bort fra indgangen - Heraf skal en vigeplads ved døres åbningsside - gælder alle døre - være mindst 50 cm bred og helst 70 cm. Ved yderdøre skal arealet markeres taktilt eller med anden farve end den omkringliggende belægning. Dørtelefon placeres 90 cm over terræn og min. 50 cm fra indvendige hjørner. Dørtelefonanlæg tilsluttes kaldeanlæg og betjenes via personalets Dect- telelefoner. Følgende særlige forhold skal iagttages: Kister og bårer skal kunne transporteres vandret ud og ind af boligerne. Særligt plejekrævende personer skal kunne transporteres til det fri i deres senge, såfremt de ikke er i stand til at kunne redde sig ud ved egen hjælp. 5.1 Adgang og vindfang Hvor belægning eller terræn er i plan med sokkel, skal den afsluttes på en måde der forhindrer fugt i at trænge ind i bygningen, uden at der slækkes på handicapkravene. Hvis der udføres voldgrav, skal der ud for hele belægningen etableres skraberist hvor huller på den smalleste led max. må være 9 mm. Ved andre døre etableres skraberiste i hele dørhullets bredde samt kørestolsareal modsat hængelsside på min. 50 cm. Ved hoveddøre etableres vindfang. Skydedøre med automatisk døråbner med føler og min. 107 cm fri bredde (passage for seng), både ud- og indvendigt. Der skal normalt være en vendediameter på 200 cm i vindfanget (fri af døråbninger, hvis der vælges sidehængte døre.) Nedfældet måtte egnet for kørestolsbrugere og stokkebrugere i vindfang anbefales. Bløde måtter og kokosmåtter skal undgås -flade vaskerimåtter kan anvendes. Lige indenfor vindfang bør der være en venteplads. 5.2 Gangarealer Alle gangarealer skal udføres sådan, at bårer og kister kan transporteres til og fra den enkelte bolig til det fri. Bårer skal også kunne transporteres fra boliger til fælles opholdsrum. Senge skal kunne transporteres på højkant (kippet om på langsiden). Sengestørrelse 100 x 220 cm. Plads for vandret sengetransport, kun iht. eventuelle brandkrav. Lange mørke gange bør undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der så vidt muligt etableres dagslys som sidelys eller ovenlys med passende intervaller. Der skal tilstræbes etablering af opholdsnicher med oplevelses- og hvile-/hygge- muligheder Arealerne skal kunne godkendes til møblering af Brandmyndighederne. Før fastlæggelse af gangbredder kontaktes brandmyndigheder for en forhåndsdialog om minimumskrav til det pågældende byggeri. Fælles adgangsveje skal have en fri bredde på 180 cm for nem passage af to kørestolsbrugere, og for at en brandmand og en båre skal kunne passere hinanden i flugtveje. Hvis der er brandkrav om at 2 senge skal kunne passere hinanden i flugtveje skal fri gangbredde være 240 cm. 11

12 Af hensyn til god plads for manøvrering foran døre med bårer, kister og mobillift skal areal foran boligdøre og fælles opholdsrum være min. 200 cm fri bredde og længde. Hvis senge skal kunne dreje ud af døre skal der være en fri bredde på 220 cm og længde på 240 cm ved fri døråbning på 107 cm. Hvis beboerne er fysisk selvhjulpne (f. eks. Sindslidende), og brandmyndigheder tillader det, kan der evt. aftales smallere gangbredde, men altid minimum 150 cm fri gangbredde og med vigepladser ved døre på 180 cm fri bredde. Ganges fri bredde er excl. evt. håndlister. Hvis brandmyndigheder eller der er krav i det konkrete projektet, skal alle gangarealer forsynes med håndlister som rundstokke med en diameter på 4-5 cm på begge sider og i 90 cm s højde. Fastgørelsesbeslag o.l. må ikke genere. Hånden skal kunne glide uhindret. Evt. altangange skal udføres, så to kørestole kan passere hinanden (180 cm). Altangangen kan udføres smallere, hvis der etableres vigepladser i 180 cm bredde med passende mellemrum. 12

13 5.3 Elevator Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Elevatorer placeres centralt. Alle boliger over terrænniveau samt en evt. kælderetage, skal have adgang via elevator. elevatorstol Stolstørrelse skal være 150 cm bred x 225 cm lang, dog min. 125 cm bred ved gennemgangselevator. Elevatoren skal udstyres med automatiske døre med fri åbning på min. 107 cm og være beregnet for båre-/kistetransport, personlift, samt evt. seng. Reposernes størrelse skal afpasses efter elevator- og dørtype og med manøvreplads for båre/kiste og kørestol, personlift, samt evt. seng Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være min. 200 cm. I særlige tilfælde kan en mindre elevatorstørrelse godkendes, dog min. med plads for selvhjulpen kørestolsbruger - stolstørrelse 150/125 x 170 cm. Elevatorstol skal forsynes med håndlister 90 cm over gulv. Knappanelet skal sidde vandret min. 50 cm fra indvendig hjørne og max. 110 cm til overkant. Udformning af knappanelet skal være egnet for synshandicappede med hævet taktilskrift. Ved aktivering skal elevatoren markere etageangivelse med lys, lyd og tale. Tilkaldeknap skal have taktil skrift og lys. Klapsæde monteres i elevator i huse med mere end fire etager. Elevator, der går til det fri, skal have god udendørs vendeplads med god belysning og halvtag udenfor. I det fri ud for elevatordør skal der være belægningsskift, som ved øvrige yderdøre. 5.4 Trapper i adgangsveje Hovedtrappe placeres let tilgængelig fra hovedindgang og ved siden af elevator. Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde efter brugen. Trapper skal have en fri bredde mellem håndlister på minimum 100 cm. Hovedtrappe anbefales med en fri bredde mellem håndlister på 130 cm. Der skal være håndliste i begge sider hvis den fri bredde er over 110 cm. Håndlister udføres med cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på mm i diameter. Trapper udføres med stødtrin og trinforkanter skal markeres. Det anbefales at der ovenfor trapper i fælles adgangsveje udføres et areal med belægningsskift, der starter min. 90 cm foran trappens begyndelse. Trapper og værn udføres i øvrigt efter gældende regler i BR.. Evt. behov for hvilepladser på trappereposer i fælles adgangsveje afklares ift. det enkelte projekt 13

14 6.0 PLEJEBOLIGER Plejeboliger skal normalt indrettes med forstue med tekøkken sammenhængende med opholdsstue, separat soverum, toilet med bad samt fælles boligareal med køkken, opholdsstue, bryggers og vaskeri for hver boenhed. Desuden skal der være beboerdepoter ud- eller indvendigt. Gangarealer skal søges minimeret og gerne integreres i det fælles boligareal opmærksomheden henledes på gældende brandbestemmelser, hvis gange og opholdspladser ikke er adskilte. Se afsnit vedr. brand. Boligerne skal generelt søges indrettet, så der opnås størst muligt nettostueareal. 6.1 Generelle krav til indretning Boligers størrelse fastlægges i det overordnede byggeprogram ud fra den enkelte målgruppes konkrete behov. Boligerne indrettes normalt som 2-rums boliger med forstue med tekøkken og stue som 1 rum med adgang til soverum med direkte adgang til bad. Vendediameter i alle rum skal være 200 cm Boliger til bevægelseshæmmede og ægtepar er typisk på m2 brutto. Det bemærkes, at der gives boligstøtte/boligydelse til følgende arealer: 65 m2 for én person men for hver yderligere person tillægges 20 m2 (ægtefælle/samlever). Hvis der i husstanden er en stærkt bevægelseshæmmet person, forøges det tilskudsberettigede areal med 10 m2 til henholdsvis 75 m2 for enlige og 95 m2 for par. Boliger kan aftales større med forvaltningen, især ved ombygning og ved særlige boliger for yngre handicappede. Rumdækkende loftslift monteres i forbindelse med sengen og i baderum gerne integreret skjult i loftet. Der skal være opladeplads for kørestole hensigtsmæssigt og diskret placeret i forhold til møbleringsmuligheder. Plads ved indvendige døre Boliger til én ikke bevægelseshæmmet person er ofte m2 brutto inkl. fælles boligarealer - svarende til ca. 45 m2 netto pr. bolig. 14

15 vinduer 6.2 Plads til at færdes i boligen I hvert af boligens rum skal der være et frit gulvareal med en vendediameter på 200 cm, svarende til nødvendig vendeplads for en kørestol og mobillift. I byggerier for mobile beboere, kan der i særlige tilfælde aftales en vendediameter på minimum 150 cm. Boligerne skal indrettes således, at der med sædvanligt møblement er god plads til, at en kørestol kan manøvrere rundt i og mellem de enkelte rum - og med alternative møbleringsmuligheder. plads ved døre Døre bør være skydedøre med en fri åbning på min. 87 cm. Evt. dør mellem soverum og stue bør evt. være større for udsyn til stue fra seng. Hvis der skal tilgodeses evt. behov for bredere kørestole, bør fri dørbredde i hele boligen være 107 cm. Dør mellem bad og soveværelse skal være skydedør gerne indbyget i væggen, så møbleringsmuligherne optimeres. Skydedøre forsynes med bøjlegreb eller lignende (ikke fingerskåle). Indvendige døre udføres uden dørtrin, evt. skinner under dør skal være i plan med gulv uden kanter. Plads for kørestolsbrugere ved siden af døre i håndtagssiden, 50 cm ved indadgående dør og 30 cm ved udadgående dør. 15

16 6.3 Forstue indrettes med Tekøkken med minimum 80 cm gerne 120 cm bordplade med underskabe/skuffer og lille køkkenvask kan evt. placeres på tværs-, køleskab samt overskabe. Der medtages lille køleskab med frostboks placeret i højskab og hævet 40 cm over gulv. Således at kørestolsbrugere kan nå håndtag og hylder. Der udføres ikke fast kogeinstallation, men der medtages 2 elstik for elkedel og/eller kaffemaskine eller løse kogeplader. Der skal være fast belysning ved tekøkken. Overflader som i stuen. Der skal være afvaskeligt felt på væg over køkkenbordplade. Der skal opsættes værdiboks med beboernøgle. Det kan være en aflåselig skuffe i tekøkken. I byggerier for handicappede vil der være behov for et større køkken, hvor beboeren selv kan lave mad. Her indrettes køkkenet specifikt til målgruppen. 6.4 Opholdsstue På minimum ca. 20 m2 netto inkl. forstue/ entre og thekøkken. Så meget plads som muligt afsættes til møblerbart stueareal. Opholdsrummet indrettes med plads for opholdsmøbelgruppe, tv, reol, og lille plads for spisebord og en kørestol. fælles opholdsstue Dør til terrasse eller altan placeres bedst muligt ift. møbleringsmuligheder. Hvis der ikke er altan i etagebyggeri, bør ovevejes en karnap for bedre udsyn fra boligen. Radiatorplacering gennemtænkes ift. møbleringsmuligheder og plads til at kørestolsbruger kan betjene greb til terassedør og evt. oplukkeligt vindue. Se i øvrigt generelt punkt vedr. vinduer. Overflader Normalt lægges parketgulv - i specielle tilfælde kan det være nødvendigt med anden gulvbelægning. Vægge malet på, glasvæv/filt eller puds/vandskuring. Gerne vandfast vinduesplade til blomster. Normalt opsættes plane gipslofter. Der bør overvejes opsætning af akustikloft især hvis der er risiko for beboere der larmer. 6.5 Soverum Normalt indrettes soverum til en plejekrævende person. I overordnet byggeprogram fastlægges om enkelte boliger skal indrettes til ægteparboliger Der opfordres til kreative løsninger vedr. den visuelle og fysiske forbindelse mellem soverum og stue og manøvreplads ved plejeseng med svært plejekrævende person. Her tænkes udnyttelse af plads i døråbninger og muligheder for flytning af skabe, loftslifte og velfærds-teknologi, der frigør plads til andre formål. Der kan godkendes andre planløsninger end nedennævnte, hvis pladskrav kan opfyldes senere uden større fysiske ændringer. Krav i henhold til Boligministeriets vejledning om indretning af ældreboliger og AT-cirkulære nr. 3, 1997, skal kunne overholdes. Se endvidere 16

17 AT instruks nr. 21, hvor der er beskrevet forskellige pladskrav ved forflytninger. Pladsbehov i soverum - Én plejekrævende person Soverum skal disponeres således, at forskellige sengeopstillinger er mulige jf. illustration. Der regnes med en sengestørrelse på 100 x 220 cm. Plads mellem seng og væg/fast møbel ud mod bad min. 200 cm (vendediameter 200 cm) giver plads for to kørestole ved siden af hinanden eller lift eller badestol med to hjælpere. Plads mellem fritstående seng og vinduesvæg 75 cm excl. evt. radiator. Plads for passage ved sengens fodende - 90 cm hvis kørestol skal passere. Passage for hjælper 50 cm.skal overholdes hvis der er fast væg mellem stue og soveværelse. Pladsen kan aftales mindre hvis væg kan nedtages, når beboeren bliver meget plejekrævende. Der opsættes skinner til loftlift fra seng til badeværelse. Hvis der er nedhængt loft indbygges skinner i loft. Loftet eller vægge skal dimensioneres, således at loftslift kan monteres. Af hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med svært plejekrævende opsættes fast arbejdsbelysningsarmatur i loftet med separat tænding. Vær opmærksom på at armatur ikke kolliderer med loftlift skinne. Overflader som i stue. 17

18 6.6 Badeværelse Ilustration Badeværelse skal disponeres, så der er mulighed for plads til kørestolsbruger og plejekrævende beboer og to hjælpere. Afstandskrav jf. illustration skal overholdes af hensyn til prsonalets arbejdsmiljø - kan evt. lempes som følge af ny velfærdstenologi, loftslifte m.v. Der opfordres til kreative løsninger så der frigøres plads til opholdsareal. F.eks. udnyttelse af døråbning ved særlig bred dør, evt. svingbar vask eller håndvask der kan flyttes sidelæns på skinne, flytbare skabe, eller velfærdsteknologiske løsninger. Rummet skal have et hjemligt præg og inventar skal være af god kvalitet Indkig til badeværelse fra gangsti, vej m.v. skal undgås. Generelt vedr. bad Velfærdsteknologiske løsninger omkring toilet, håndvask og brus bør overvejes nøje i de enkelte sager i forhold til den aktuelle målgruppes selvhjulpethed, krav til hygiejne og værdig behandling i meget intime situationer og sidst men ikke mindst personalets arbejdsmiljø og tidsforbrug. Efterfølgende krav er baseret på traditionelle løsninger der i mange tilfælde vil kunne reduceres ved anvendelse af nye teknologiske løsninger og loftslifte. Rummet bør indrettes så beboernes selvhjulpethed fremmes. Der bør f.eks. opsættes støttehåndtag, så gangbesværede beboere kan komme rundt i hele rummet uden hjælp. Adgang til toilet/bad skal ske fra soverum. Dør skal være skydedør gerne indbygget i væg med dørlås og min. 87 cm fri åbning. Hvis der opsættes skinner til loftlift i soveværelse og bad skal der kunne etableres koblingsskinne over døren. Løsning udføres iht. liftproducents anvisninger. Det bemærkes at dørhul skal være højere end normalt og at skydedør skal have skæv ophængning. Dørlåse skal kunne åbnes udefra med specialnøgle/skruetrækker. På toilet/baderum skal der være et frit gulvareal med en diameter på 200 cm, primært af hensyn til manøvrering af badestol. Sædvanligt sanitets udstyr som kroge, spejl, spejlholder, hylde, samt personalets udstyr -sæbedispenser, spritdispenser, papirholder, affaldskurv og plads til handsker - monteres i hvid eller rustfri udførelse. Det er vigtigt, at alle dele indtænkes i designet, og at de kommende brugere tages med på råd i forhold til antal og placering. Der monteres elstik til shaver og hårtørrer, så de kan anvendes ved spejl. badeværelse i plejebolig 18

19 Der skal være dæmpbar belysning, bl. a. natbelysning. Der skal være lampe ved spejl og lampe i loft. De skal kunne tændes uafhængigt af hinanden. Det er ønskeligt med belysning af toilet om natten, så beboeren selv kan finde toilettet, dette medfører også at det prioriteres højt at toilet kan ses fra sengen. Lampe i loft skal kunne gå fri af loftskinne. Der monteres belysning over spejl og i loft. Der skal være gulvvarme. Der skal sikres god opbevaringsplads til bl.a. personalets hygiejneartikler og aflåseligt medicinskab. Beboerne skal have et smalt vægskab ved vasken og en hylde eventuelt bag vasken. Placering m.v. drøftes i projektgruppen. - Skabene kan evt. kombineres som 2 separate enheder placeret under loft, og trækkes ned efter behov. Der skal forberedes for installationer til vaskemaskine og tørretumbler helst i niche, så tilslutning kan ske uden bygningsændringer. El skal være ført frem til blænddæksel. Placeringen må ikke gå ud over pladskrav. I hver enkelt sag vurderes om der skal medtages vaskemaskine og tørretumbler i projektet. Vaskesøjle opsættes så vidt muligt på fast sokkel af hensyn til rengøring. Der skal desuden indtænkes løsning for placering af vasketøj. Evt. som gennemrækningsskab fra soveværelse. Der kan godkendes andre planløsninger, hvis pladskrav kan opfyldes senere uden større fysiske ændringer. Der opsættes normalt skinner til loftlift i badeværelse. Hvis der er nedhængt loft indbygges skinner i loft. Loftet eller vægge skal dimensioneres, således at loftslift kan monteres. Toilet Toilet placeres helst modsat dør. Der skal være 80 cm fra bagvæg til forkant af toilet. Fri plads på den ene side af toilet væk fra håndvask, min. 90 cm til selvhjulpen kørestolsbruger. Fri plads på den anden side af toilet mod håndvask minimum 75 cm til hjælper. Minimum 50 cm fri plads mellem toilet og håndvask til passage for hjælper, helst 60 cm. Toilet udstyres minimum med almindeligt gulvstående kloset med anatomisk korrekt udført sæde med låg af god kvalitet. Ved valg af toilet skal det sikres at toiletkummen er min. 36 cm. i indvendigt længdemål. Desuden skal toilettypen være egnet for evt. senere montering af vaskesæde. Der anbefales en toilethøjde på 42 cm inkl. låg af hensyn til badestol og bækkenstol. I hvert projekt overvejes alternative toilettyper ift. beboernes behov og projektets økonomi. Der overvejes at etablere væghængt toilet på cisternekasse, der skal være fritstående for at opfylde kravet om 80 cm fra væg til forkant toilet. Cisternekasse skal være med mulighed for manuel højdejustering af toilet ift. den enkelte beboer. I særlige tilfælde overvejes elektrisk hæve-sænkbar cisternekasse, med eller uden toiletkip. Der skal altid forberedes for evt. installering af vaskesæde. Der skal overvejes forberedelse af vasketoilet og evt. hæve/sænkemulighed af toilet. Der skal være to stik ved siden af toilet modsat brusepladsen, et til vasksæde/-toilet og et til hæve/sænke mulighed. Der skal forberedes for varmt vand til vaskesæde/-vasketoilet. Placering af toiletfaldstamme er forskellig ved gulvstående og væghængt toilet. Derfor skal valg af toilettype og forberedelse for evt. senere ændringer nøje overvejes. Vægbeslag for armstøtter monteres (armstøtter med mere end tre indstillingshøjder) med 60 cm mellem armstøtterne. Højde over gulv er 80 cm. I nogle boliger kan der være krav om at medtage toiletstøtter. NB. Det bemærkes, at ikke alle typer toiletkummer til vaskesæde og vasketoiletter overholder forvaltningens krav til robusthed og størrelse. Bygningsgruppen og evt. hjælpemiddeldepotet skal tages med på råd om valg af fabrikat og type. 19

20 Bruseplads Bruseplads med gulvafløb indrettes med bruser med lang slange (200 cm) på robust glidestang, så bruseren kan nå til toilettet. Det anbefales normalt at der opsættes lodret støttegreb med holder for bruser, for at støtte beboerens selvhjulpethed. Termostat blandingsbatteri med skoldningssikring (max C) med holder for parkering af brusehoved, placeres mellem toilettet og brusepladsen i 90 cm højde. Åbning og regulering af temperatur skal være handicapegnet. Regulering af bruser bør kunne foretages siddende på brusesæde/brusebænk. Brusepladsen udføres med plads for en kipbar badestol (ca. 65x162 cm (175 cm i kippet position) og en hjælper på hver side og foran (75 cm til en hjælper ved siden af badestol og foran). Gulvafløb placeres normalt ved siden af toilet. Der opsættes et langsgående gribehåndtag på minimum 40 cm til at beboeren kan støtte sig op af/holde i. Det placeres 110 cm over gulv. Det anbefales, at der opsættes et større robust støttegreb, gerne vinkelgreb eller T-greb, som samtidig kan fungere som bruseholder, da det kan støtte beboerens selvhjulpethed. Der skal monteres kurv eller hylde med kant på/ved brusestang til sæbe mm. Blandingsbatteri og bruser sidder normalt på væg ved siden af toilet når der ikke bruses og bruser trækkes over på anden væg når der bruses. Stang med bruseholder placeres på væg ved brusested. Det bemærkes at placering af stang med bruser skal overholde sikkerhedsafstand fra el i og ved toilet der skal minimum være 120 cm i vandret mål til brusehoved fra elstik/elinstallationer i evt. vaskesæde/vasketoilet. Hvis der skal være bruseleje skal brusepladsen være større. Plads vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der bør monteres tørremuligheder til finvask. Vandret del af støttestang vil evt. være nok. Alternativt skal monteres træk-ud tørresnor på tværs af rummet i bruseniche. En enkelt snor er nok. Håndvask Håndvask af porcelæn skal være udformet handicapegnet, normalt med lige forkant. Det aftales ift. beboernes behov om der skal være en handicapvask med indadbuet kant. Spejl monteres over håndvasken (90 x 60 cm, på højkant), højde over gulv 90 cm. Beslaget for håndvasken sættes op, så håndvasken kan indstilles i højden efter brugeren Håndvasken ophænges så stabilt, at den kan benyttes som støtte. Håndvasken placeres 60cm ud fra væg og 80 cm over gulvet. På begge sider af vasken skal der være fri plads til hjælper på 75 cm. Rørføringer under håndvasken skal monteres tilbagetrukket tæt til væggen og uden vandlås af hensyn til siddende brugere. Blandingsbatteriet skal være betjeningsvenligt for svage hænder. Grebet monteres med/ forberedes til montering af handicapvenlige greb efter områdets ønske. I hvert projekt overvejes evt. alternative håndvasketyper ift. beboernes behov, pladshensyn og projektets økonomi. Der overvejes behov for sideværts flytning af håndvask, elektrisk hæve-sænkemulighed, og evt. sær- 20

21 lig støtte. Der findes forskellige løsninger der understøtter forskellige behov. F.eks.svingbar vask med dockin station der sparer plads og støtter selvhjulpethed, og vask der er udformet med henblik på støtte og størst mulig selvhjulpethed. Se ovenfor under generelt vedr. udstyr/inventar ved håndvask. Overflader i bad Hele gulvet udføres med fald mod gulvafløbet, så vandansamlinger ikke kan forekomme. Der må ikke være spring i gulvbelægningen. Skridhæmmende gulvbelægning vinyl eller klinker svarende til R10. Belægningen skal være rengøringsvenlig. Der skal være gulvvarme. Fliser på alle vægge i bad min. til dørhøjde dog kan fliser undlades på væg mod soveværelse. Der skal anvendes vådrumsmaling, hvor der ikke er fliser. Der skal være farveforskel på sanitet og vægog gulvfarve. 6.7 Garderobe/opbevaringsplads Der skal være minimum 2 stk. 60 cm garderobeskabe (1 skab med udtræksskuffer, 1 med bøjlestang) og 1 stk. 40 cm. hyldeskab. alternativt 2 stk. 80 cm garderobeskabe (1 skab med udtræksskuffer og 1 med bøjlestang). I byggerier for handicappede kan der være behov for yderligere opbevaringsplads. Der skal desuden være opbevaringsplads i badeværelse se under bad. I evt. ægteparboliger skal der være et ekstra skab på min. 60 cm. Placering af skabe i forstue og eller soverum aftales i det enkelte projekt. Det aftales om nogle af skabene skal være flytbare. Flytbare skabe skal væltesikres. Der skal være en diskret plads til parkering og elstik for opladning af kørestol. F. eks.i niche, eller i beboerdepot, hvis der er adgang fra boligen. 6.8 Beboerdepot Der skal være et beboerdepot på 2-3 m2 pr. bolig normalt med placering i kælder eller på terræn. Depoterne skal være vind- og vandtætte, men opføres uopvarmede og uisolerede. Der monteres lys i depotrum og elstik for evt. opladning af elkørestole. Aflåsningen skal ske med en hængelås lagt i system. Der skal være adgang for kørestolsbruger (niveaufri, udadgående dør med 87 cm fri bredde). Depoterne kan evt. etableres i tilknytning til den enkelte bolig med adgang fra boligen og med plads til opladning af kørestole - eller som et fællesdepot pr. boenhed.. 21

22 7.0 FÆLLES BOLIGAREALER Er de arealer, der ligger udenfor den enkelte bolig og som beboerne har brugsretten til, og derfor i forbindelse med almene boliger skal betale husleje af. Der sondres i det efterfølgende mellem: Fælles boligarealer i og ved boenheder er fælles arealer for de enkelte boenheder, typisk omfattende fælles køkken, fælles opholdsstue, bryggers/depot og del af gangarealer. Fælleshusarealer er fælles arealer for hele bebyggelsen, typisk omfattende vaskeri, evt. festsal med tilhørende køkken, garderobe og toiletter, evt. wellnesrum, sanserum etc., hvis de primært bruges af beboerne. Omfanget af fællesarealer for beboerne og fordeling mellem fælles boligarealer og fælleshusarealer aftales ved hvert projekt i det overordnede program. Fælles boligareal Fælles boligarealer placeres centralt i boenheden, for at så mange boliger som muligt har direkte adgang til fællesarealet. Boenheden udformes, så der så vidt muligt er tæt kontakt fra boligen til fælles opholdsarealer. Gangarealer skal søges minimeret. Lukkede, overdækkede, opvarmede gange mellem de enkelte boenheder skal minimeres. Der skal udarbejdes møbleringsplan for køkken og spiseområde med forskellige bordopstillinger og for opholdsrummene med flere møbleringsmuligheder inkl. placering af TV. Ved indretning af fælles boligarealer skal det forudsættes at samtlige beboere kan være kørestolsbrugere. En kørestol er p.t. omkring cm. bred (udvendig mål). Projektgruppen beslutter hvad der skal dimensioneres efter i det konkrete projekt. 7.1 Fælleskøkken med spiseplads Størrelsen afhænger af antal beboere i boenheden. Flere personer skal kunne arbejde samtidigt. Generelt Alle fælleskøkkener i boenheder skal godkendes af fødevaremyndighederne. Køkkenet kan indrettes sammenhængende med den fælles opholdsstue. Køkkenet placeres centralt i boenheden. Udover køkkenets arbejdspladser skal der være et frit gulvareal, med vendediameter på 150 cm.- evt. 200 cm hvis beboerne hjælper til. Fri adgang til et oplukkeligt vindue med stormkrog (ingen fast inventar foran). Af hensyn til støj, bør der etableres et seperat rum til opvaskeaktivitet. Spiseplads Spisepladsen indrettes som del af eller tæt ved køkkenet. Der skal være siddepladser for alle boenhedens beboere + 1 personale. I byggerier for handicappede kan der i særlige tilfælde være krav om fuld madproduktion og/ eller at beboerne hjælper med til tilberedning. Her kan der være større krav til arbejdspladsen og hvidevarer end nedenstående. 22

23 Arbejdsplads Arbejdsplads mellem bordkomfur og vask skal minimum være cm. Normalt skal en del af køkkenets arbejdsplads være med hæve-sænkebordplade, hvor beboere i kørestole kan hjælpe med tilberedning. Omfang aftales ift. den konkrete brug. Der afsættes plads til affaldsstativ (sæk på vogn med låg) på et let tilgængeligt sted med en diskret placering i forhold til indblik og fødevareproduktion, gerne under bordplade. Desuden overvejes plads til glas, plastik og pap/papiraffald evt. i bryggers/depot. Vask Der skal være mindst to vaske, hvoraf den ene er en porcelænsvask i umiddelbar nærhed af tilberedningsområdet, og den anden er en opvaskevask i forbindelse med opvaskemaskinen. Køkkenvasken skal normalt være en dobbeltvask og anvendes til opvaskevask og vask af fødevarer. Enkeltvask, dobbeltvask eller evt. to enkelte vaske aftales ift. boenhedens størrelse og køkkenets brug. Ved porcelænsvasken til håndvask skal der være handskestativ, sæbedispenser, spritdispenser, papirhåndklæder og affaldsstativ. I eksisterende køkkener kan en dobbeltkøkkenvask måske godkendes som alle vaske efter en konkret vurdering. Der skal varmeisoleres under vask hvis der er åbent under vask. Vandarmaturer monteres med handicapvenlige greb. Opvaskemaskine Der installeres en lille industriopvaskemaskine uanset antallet af beboere. Maskinen placeres ved køkkenvask og skal hæves 40 cm over gulvniveau og være udstyret med temperaturindikator. Slutskylletemperatur skal være min. 80 grader. Opvaskemaskine skal være med varm- og koldtvandstilslutning. Skabe, bordplader og andre bygningsdele skal sikres mod damp fra opvaskemaskine. Komfur og ovn Kogeplads med min. fire induktionskogeplader. Der skal være en fastliggende varmefast plade ved kogepladen og ved siden af ovn, nedfældet i bordet. Over kogepladsen monteres en let betjenelig emhætte med mekanisk udsugning. Ovn/ovne skal om muligt være med sidehængt låge. Hvis ovnen har sidehængt låge skal der være frasætningsplads i form af udtræksplade under ovnen. Har ovnen ikke sidehængt låge skal der være afsætningsplads ved siden af ovnen. Den varmefaste plade må ikke ligge løst. Ovn/ovne indbygges i skab med underside i en højde, svarende til normal højde på bordpladen. Under forudsætning af at kartofler og sovs tilberedes på komfur, er én ovn tilstrækkelig til at dække behovet for opvarmning til 12 personer. Ovnen skal være rummelig med dybe plader med mål på ca. 42x43 cm. Der laves plads og elstik til mikrobølgeovn i skab. Skabe Der skal være skuffer eller skab med udtræk i stedet for hylder i underskabe. Under overskabe monteres belysning som er afskærmet for siddende. Låger og skuffer skal være monteret med rummelige bøjlegreb og en ikke for stram lukkemekanisme. Køle- og fryseskabe Køle- og fryseskabe skal være som industrimodel på hjul placeret på gulvet og med væltesikring. De to forreste hjul skal være med lås evt. med løs sokkel som afskærmning. Alle køleskabe og frysere skal på fronten være forsynet med synlig temperaturindikator. Til opbevaring af beboernes kølemad skal der være et køleskab der konstant kan holdes på 23

24 5 grader C. Køleskabe til kølemad skal kun have hylder. I et andet køleskab skal der være plads til dagligvarer. Dette køleskab skal kun indeholde ting der kan tåle at køleskabet bliver åbnet og lukket jævnligt. Til en boenhed på 12 personer anbefales to køleskabe i fuld højde samt et fryseskab. Det kan i de enkelte sager vurderes, om det ene køleskab skal være et kombineret køle-svaleskab. Ved andre boenheds størrelser, skal der afsættes ca. 25 l. pr. person til kølemaden i det køleskab der skal holdes konstant på 5 grader. Egenkontrol. Ved ovn, køl, frys og opvaskemaskine overvejes elektronisk måling af temperatur indbygget i hvidevarerne, eller montering af trådløse sensorer. Alternativt indkøbes trådløs håndkontrol til kontrol af varer ved modtagelse og manuel opvarmning Om muligt med data-overførel til PCér. Overflader Gulvbelægningen skal være vaskbar og rengøringsvenlig. Trægulve kan ikke godkendes da de ikke er fugtbestandige. Der skal være fliser eller tilsvarende rengøringsvenlige fugttålende overflader på væg bag ved komfur, vaske og lignende (opvaskemaskine). Det kan også være stål eller laminat. Glasvæv er ikke holdbart nok. Lofter over tilberedningsområde skal udføres som hygiejnelofter i vaskbart materiale. 7.2 Fælles opholdsstue Størrelsen af opholdsstuen fastlægges ift. boenhedens størrelse. Opholdsrummet indrettes med plads for møbelgruppe for antallet af beboere i boenheden, tv og reoler m.v. Ved større boenheder overvejes mulighed for to opholdsgrupper. Opholdsrummet skal have adgang til terrasse/altan gennem sidehængte aflåselige døre med fri bredde på min. 87 cm. Der monteres udvendige greb, og døren skal kunne være åben i fastlåst stilling. Se generelt punkt vedr. terrassedøre. Der skal desuden være et oplukkeligt vindue med stormkrog. Vægge males på glasvæv, filt, vandskuring og puds. Rengøringsvenlig, slidstærk og hjemlig gulvbelægning. Vinduesplade til blomster. Der skal være akustiklofter og evt. yderligere akustikdæmpning på vægge Ved store glaspartier skal der sikres mod overophedning iht. generelt punkt vedr. vinduer. 7.3 Bryggers/depot Normalt indrettes der et bryggers/depot tæt på fælleskøkkenet. Bryggers/depot skal være aflåseligt Her kan nogle af køle/fryseskabene stå. Endvidere skal der være plads til opbevaring. Omfang af opbevaringsplads aftales ift. det enkelte projekt. Der skal være et passende antal skabe og/eller åbne reoler. Efter behov kan der aftales bordplads med vask. Rummet skal godkendes af fødevaremyndighederne samtidig med godkendelse af fælleskøkken. Efter behov skal rummet kunne have en lavere temperatur end køkkenet. Der må kun placeres evt. installationer efter aftale med projektgruppen, og evt. installationer må ikke gå ud over den aftalte opbevaringsplads. 7.4 Opbevaring og vicevært Der etableres i hver boenhed plads til placering og opladning af min. en el-kørestol eller efter aftale. I større bebyggelser kan der være krav om et viceværtkontor med særskilte velfærdsforanstaltninger. Behov afklares med bygherrer i den enkelte byggesag. Der skal altid være et rum til redskaber se under udearealer. 24

25 8.0 FÆLLESHUSAREALER Evt. fælleshus og omfanget heraf aftales i de enkelte projekter. Fællehuset er i almennyttige byggerier beboernes arealer og de betaler husleje for brugsretten. Det skal derfor nøje overvejes, om eksempelvis et mødelokale skal være fælleshusareal eller serviceareal sidstnævnte kan benyttes til møder for personale og udefra kommende, det kan fælleshusarealer som udgangspunkt ikke. 8.1 Fælles vaskeri Vaskeriet bør så vidt muligt være fælleshusareal (det må ikke være sammen med bryggers). Der kan indrettes fælles vaskeri for hele bebyggelsen, alternativt i den enkelte boenhed eller et for hver to boenheder. Projektgruppen kan også vælge at hver bolig skal have vaskemaskine/tørretumbler, kombineret med et mindre fælles vaskeri. Hvis der vælges vaskemulighed i boliger- se krav under bad i boliger- skal der desuden være centralt vaskeri med større professionelle maskiner, hvor vask af dyner og lign større emner og vask fra servicearealer kan foregå. Det anbefales at der indrettes et mindre fællesvaskeri på hver etage med en VM og en TT i hver. Det skal placeres centralt ved boenheder/på etagen for at spare transport, gerne tæt på elevator. Vaskeritype fastlægges i det overordnede program. Der må ikke placeres køl og frys i vaskeriet. Maskiner må ikke placeres op mod beboelsesrum pga. støjgener. Ventilation skal udføres så der ikke kommer evt. varme- og lugt problemer i tilstødende brugslokaler Antal maskiner og omfang af bordplade og opbevaringsplads bestemmes ud fra hvor mange boliger vaskeriet skal betjene. Fælles vaskeri for en boenhed forsynes normalt med en vaskemaskine og en tørretumbler (industrimodeller) på 40 cm høj fast sokkel. Minimum en vaskemaskine i byggeriet skal kunne vaske dyner. Der skal være 60 cm fri plads bag sokkel til synlige installationer. Der skal være et frit gulvareal på minimum 150 cm i diameter foran maskiner og bordplade. Rummet udstyres med bordplade med køkkenvask, opsat på knægte, hvis der ikke er angivet andet i programmet. Længde min. 120 cm. Ingen underskabe. Der skal være plads for vaskekurve på hjul under bord. Over bordplade opsættes minimum 2 hylder i bordpladens længde. Der kan være krav om yderligere opbevaringsplads. Der kan være krav om udslagsvask. Køkkenvask kan anvendes som håndvask til personalet. Der opsættes normalt hygiejneudstyr til personalet. Gulvbelægning: Skridhæmmende vinyl eller fliser. Vægge: Fliser eller malet glasvæv, som skal være afvaskelig. Der skal være oplukkeligt vindue til det fri med stormkrog. 8.2 Fællessal med birum Hvis der etableres fællessal skal den indrettes iht. gældende BR inkl. tilgængelighedsregler. I tilknytning til fællessal skal etableres et anretterkøkken og garderobe og toiletter ift. antal personer der kan benytte salen. Et af toiletterne skal indrettes som offentlig tilgængeligt handicaptoilet.. Krav til fællessal: God akustik Generel belysning og evt. pendler. Mulighed for styring af lys. Teleslyngeanlæg Evt. installationer til AV udstyr, multimedieudstyr, PC udstyr, tavle mm. Selve udstyret finansieres normalt af budget til inventar. Evt. automatik for mørklægning, åbning af vinduer, solafskærmning. Der kan være andre krav afhængigt af det konkrete projekt. F. eks krav til særlig gulvbelægning. 25

26 8.3 Handicaptoilet Handicaptoilet indrettes iht. SBI checkliste. Alle krav i checklisten SKAL overholdes både vedr. pladskrav og udstyr. 8.4 Fælles baderum/wellness I plejehjemsbyggeri og byggeri til handicappede, skal der etableres et fælles baderum Rummet skal fungere og indrettes som Wellness rum for beboerne, med varm atmosfære. Spa stemning ved valg af materialer, farver og indretning er vigtig. Der bør være udsigt til det fri fra badekar. Ved placering i stueetage overvejes glastype i vinduer for afskærmning. Handicapkrav ift. plejekrævende beboere med 2 hjælpere skal overholdes. Der skal være 200x200 cm frit arbejdsområde ved bade- og toiletfaciliteter. Der skal være 75 cm arbejdsplads for hjælpere ved kar, massagebriks, brus og evt. badekabine. Der skal være 90 cm passageplads for kørestole nødvendige steder. Plads ved toilet, håndvask og bruser skal minimum overholde krav til badeværelse i boliger. Der skal være plads til parkering af kipbadestol og kørestol. Der skal være rumdækkende loftlift. Rummet opdeles i flere områder: Hvis der opdeles med flybare skærme eller gardiner kan der spares plads ift.deling af arbejdsområder. Opdelingen kan afhænge af hvor mange funktioner der skal være og arealbegrænsninger. Toilet skal være adskilt fra baderummet. I det konkrete projekt aftales om der skal være fast vægafskærmning, afskærmning med flytbar skærme eller med gardiner. Toilet kan være et selvstændigt rum med adgang både fra gang og fra wellness, så toilettet også kan anvendes som generelt handicaptoilet for beboerne. Det kan være nødvendigt at anvende svingbar eller sideværts flytbar vask for at krav til begge typer toiletter opfyldes. Toilet skal indrettes med toilet, håndvask med spejl og bruseplads og normalt sanitetsudstyr som i boliger. Badeområde Der skal være et handicapegnet hævesænke boblebad med dyser der dækker hele karret, med tilhørende liggebadeindsats og låg. Type badekar aftales i det enkelte projekt- der er forskellige størrelser. Bygningsgruppen og evt. Hjælpemiddeldepotet kontaktes for anbefalede produkter. Der skal være 200 cm vendediameter på den ene side af kar og 75 cm fri plads på den anden side af kar. For enden af kar skal der være 90 cm fri plads. I særlige tilfælde afsættes desuden plads til og forberedes for vaskerobot / vaskekabine Det bemærkes at der her skal være minimum 200 cm vendediameter for enden af maskinen og minimum 75 cm fri plads på den ene side og 90 cm fri plads på den anden side. Hvis toilettet er i et selvstændigt rum, skal der i baderummet opsættes en porcelænsvask til personalet med normalt sanitetsudstyr. Gerne vask i møbel med underskab. Massageområde Der skal være plads til mobil massagebriks ca. 100x210 cm. Elektrisk højdeindstillelig. 75 cm plads til hjælper på begge sider. Omklædningsområde Der skal minimum være en mindre bænk til at lægge tøj på/fralægningsplads. Det anbefales desuden at der er plads til to stole og et cafebord. 26

27 9.0 SERVICEAREALER Omfanget af servicearealer og evt. andre kommunale arealer skal aftales med forvaltningen for hvert projekt. Servicearealer er rum for personale der primært betjener boligerne i henhold til Lov om Almene Boliger. Andre kommunale arealer er arealer som dagcenter, aktivitetslokaler, personalerum for udegruppe og lignende, der primært anvendes af udefrakommende brugere og/eller personale. Servicearealer og andre kommunale arealer placeres med adgang fra fælles adgangsveje og så vidt muligt tæt ved fælles hovedindgang. Ved plejeboliger skal servicearealet indeholde: Personalefaciliteter iht. Arbejdstilsynets anvisninger. Toiletter, bad og omklædningsrum, spiserum samt evt. andre faciliteter afhængig af arbejdets art. Minimum et toilet, bad og omklædningsrum skal indrettes for handicappede. Evt. et offentligt tilgængeligt handicaptoilet Rengøringsrum/depot til materialer/forbrugsting. Et mindre rum til ad hoc opgaver, dokumentation m.v., der placeres tæt ved fælles boligarealer i boenheder. Det skal opfylde krav til arbejdsrum. Lederkontor med plads til mødefaciliteter. Evt. andre kontorrum iht. overordnet program. Et kopirum/depot ved kontorer. Evt. særskilte mødefaciliteter iht. overordnet program Der kan være andre rum, der aftales i det enkelte projekt mellem forvaltningen og området. Alle arbejdsrum skal opfylde Arbejdstilsynets anvisninger for faste arbejdssteder. 9.1 Personalegarderobe og toiletter m.v. Antallet af personaletoiletter afhænger af bygningens omfang og organisering. Følgende personalefaciliteter skal indrettes: Toiletter, bad og omklædning med garderobeskabe. Der indrettes adskilte omklædningsrum for mænd og kvinder, eller de kan benytte samme aflåselige rum hver for sig. Der skal medtages aflåselige garderobeskabe svarende til det antal personer der maksimalt er på arbejde ad gangen. De indvendige mål i garderobeskabene skal være min. 30x50x170 cm. Der skal normalt afsættes plads til opbevaring af minimum to rene arbejdsdragter pr. ansat, samt plads til håndtering af brugte arbejdsdragter. Medarbejdere uden fri tjenestedragt skal minimum have et aflåseligt taskeskab (minimum 25x30x50 cm) og 20 cm stanggarderobeplads. I byggesagen aftales antallet af skabe med områdechefen. Der skal være mødefaciliteter til personalet, evt. sammen med kontor. Der skal være spiseplads til personalet. Normalt indrettet i særskilt rum (over 3 ansatte på samme tid, eller at der ikke foretages omklædning før spisning ved arbejde der er tilsmudsende). Spiseplads kan indrettes i egnede arbejdsrum som mødelokale, kontor eller lignende. Placering vurderes ift. byggeriets størrelse og indretning Der skal være tekøkken med vask, mulighed for at varme mad, lave kaffe og køl til madpakker tæt ved spiseplads. Der skal være en håndvask i nærheden af spiseafdelingen. I projekter for handicappede kan der være krav om soveplads til nattevagt. Soveplads kan indrettes i et passende rum der kan aflåses. I passende nærhed skal der være toilet med håndvask. Omfanget aftales for hvert enkelt projekt iht. Arbejdstilsynets anvisninger. Håndvaske i arbejdsrum I alle rum hvor der kan forekomme tilsmudsende arbejde skal der være mulighed for at personalet kan vaske hænder. Eks. fælles baderum for beboerne, aktivitetsrum, fælles køkkener, beboerbadeværelser, vaskeri. Der kan være en køkkenvask i rummet der kan benyttes (f. eks. vaskeri). I beboerbadeværelser må håndvasken benyttes. Hvis der ikke er en vask der kan benyttes iht. Arbejdstilsynets regler skal der opsættes porcelænsvask. 27

28 I alle rumme skal der opsættes normalt sanitetsudstyr til personalet som sæbedispenser, spritdispenser, holder til handsker, papirhåndklædeholder og affaldsstativ. Sæbedispensere skal være egnede til uparfumeret sæbe. I hver boenhed indrettes normalt et personaletoilet: Rummet udstyres med kloset med anatomisk korrekt udført sæde med låg af god kvalitet. (normalt 42 cm højt inkl. sæde, når det ikke er handicaptoilet. I handicaptoiletter er der krav om 48 cm højt toilet inkl. sæde) Håndvask. Vandarmatur med et greb der kan betjenes med lukket hånd. Sædvanligt sanitetsudstyr- sæbedispenser, dispenser til sprit, holder til papirhåndklæder, affaldsstativ, toiletrulleholder, evt. madameholder. Dispensere skal være af type til uparfumeret sæbe. Gulvbelægning, skridhæmmende vinyl eller fliser. Fliser eller malet glasvæv på vægge. 9.2 Rengøringsrum/depot Antal rengøringsrum/depoter aftales for hvert projekt. I hver boenhed indrettes et rengøringsrum/ depot. Normalt er der også behov for et rengøringsrum/depot i forbindelse med servicearealer og andre kommunale arealer. Rummet udstyres med: Plads for rengøringsvogn. Udslagsvask med egnet vandarmatur. Hylder/reol for rengøringsartikler og diverse materialer/forbrugsting. Sæbe-, spritdispenser, holder til papirhåndklæder, affaldsstativ og handskebeholder på væg ved udslagsvask (personalehygiejne udstyr som i badeværelser i boliger) Plads for dockin station for robotstøvsuger til fællesrum/gange (stik) Plads til opsamling af fælles vasketøj der skal til fællesvaskeri. (viskestykker, karklude mm, evt. beboerdyner) plads svarende til affaldsstativ med sæk og låg. Plads til affaldsstativ med sæk og låg eller lignende til opsamling af pap og papir (meget emballage/papkasser fra hjælpemidler i boliger). Der kan også være brug for opsamling af beboeraffald i lukket beholder. Malet glasvæv / fliser på vægge. Gulvbelægning, skridhæmmende vinyl eller fliser. Gulvafløb afpasset større vandmængderminimum et rengøringsrum i bebyggelsen skal desuden have plads til en gulvvaskemaskine. Der skal være et ekstra stort gulvafløb og vandarmatur der er egnet til påfyldning af gulvvaskemaskine (vandslange). Ved etagebyggeri skal der på alle etager være en plads til en gulvvaskemaskine. Der overvejes forberedelse for sæbedoseringsanlæg til gulvvaskemaskine. Da der kan være midlertidig opbevaring af affald og beskidt tøj, skal rummet ventileres i forhold til brugen. 9.3 Spise/møderum Dimentioneres efter antallet af samtidigtgt fremmødte og udstyres med thekøkken med køleskab og Mikrobølgeovn. Evt. særskilt møderum udstyres med: God akustik Mulighed for styring af lys. Evt. teleslynge Evt. installationer til AV udstyr, multimedieudstyr, PC udstyr, tavle mm. Selve udstyret finansieres normalt af budget til inventar. Evt. automatik for mørklægning, åbning af vinduer, solafskærmning. 28

29 10.0 Generelt 10.1 Døre Ud- og indvendige døre, hvor der er brandkrav om vandret sengetransport, skal have en fri åbning på min. 107 cm eller dør med fri åbning på min. 87 cm med sideparti. Ud- og indvendige døre, hvor der er krav om adgang for kørestole skal alle have en fri åbning på min. 87 cm. Hvis der skal tilgodeses behov for bredere kørestole bør alle døråbninger i boligen og til fællesrum være med fribredde på 107 cm. Det skal sikres, at døre er let oplukkelige og evt. døråbnere lette at betjene. Det nødvendige tryk på døre som skal betjenes af beboere må højest være 2,5 kg, og døren skal monteres med 1-punkts lås, så døren kan åbnes med én hånd. Døre skal forsynes med handicapvenlige greb og låse max 110 cm over gulv. Hvor der bygges til kørestolsbrugere, skal dørene være forsynet med rustfri sparkeplader og karme med hjørnebeskyttere. Døre eller dørkarme skal være i afvigende farve ift. vægfarve og gulvfarve. Ved byggerier for fysisk handicappede eller plejeboliger kan der være krav om ekstra brede døre og automatiske døråbnere fra hovedindgang til bolig og fællesarealer. Døre til servicearealer, hvor der ikke er adgang for beboere, kan efter aftale eventuelt udføres med en fri bredde på 77 cm. Ved alle døre skal der ved siden af dørhåndtag i åbningssiden være 50 cm fri plads ved indadgående side og 30 cm fri plads ved udadgående side. OBS ift. radiatorers placering. Anvendes dørautomatik med kontakt, skal kontakter anbringes min. 1 m fri af døropslaget. Berøringsfri føler anbefales. Der henvises endvidere til SBI tilgængelighedschecklister. Adgangsdør til boliger og fællesarealer Fri bredde min. 107 cm - gerne dør med fri åbning på min. 87 cm med sideparti (passage for seng) Dørenn til boliger skal være velbelyst og være let at åbne og lukke. Det nødvendige tryk på hoveddør må højest være 2,5 kg, og døren skal monteres med 1-punkts lås, så døren kan åbnes med én hånd. Indvendige døre til fællesarealer skal normalt være som dørene til boligerne med fri bredde på 107 cm. Dog kan aftales fri bredde ned til 87 cm. Døre i gange og evt. døre til opholdsrum monteres med magnetholdere eller automatiske døråbnere. Dørtrin indvendigt bør helt undgås der anbefales i stedet en 4 cm bred, let buet metalskinne eller nedfældet plan skinne alt efter brandkrav. Hvor dørtrin ikke kan undgås, må trinnet maks. være 15 mm høje. 29

30 Terrasse- og altandøre Terrassedøre bør være udadgående, og skal forsynes med beslag for fastholdelse i ventilationsstilling. (Sikkerhedskolver). Der skal desuden monteres stormkrog. Det skal aftales om der også skal monteres udvendig dørstop. Terrassedøre fra boliger bør kun placeres ud for lukkede gårdrum eller på anden måde lukkede rum. Terrassedøre fra fælles opholdsrum skal være sidehængte og aflåselige. Der monteres udvendige greb, og døren skal kunne være åben i fastlåst stilling. Fri bredde min. 87 cm af hensyn til elektriske kørestole. Hvis der er krav om sengetransport (flugtvej) skal dørens fri åbningsbredde være 107 cm eller dør med sideparti, så en seng kan komme igennem. Hæve- sænkedøre kan ikke anvendes. Dørtrin max. 15 mm og handicapvenligt dørhåndtag max. 110 cm over gulv. Vinduer Ved placering og udformning af vinduer skal overophedning undgås overalt i bygningen. Større vinduespartier mod syd skal så vidt muligt undgås. Boliger skal helst orienteres mod øst eller vest. Ved risiko for overophedning skal der etableres fysisk afskærmning -udhæng, særligt glas, udvendig solafskærmning el. lign. I alle stuer i boliger og soveværelser i boliger og fælles opholdsrum og gange skal der være minimum 1 oplukkeligt vindue placeret således, at der kan foretages kortvarig gennemtræk for udluftning. På terrassedøre og større vinduer skal der monteres en stormkrog for udluftning, uanset at der er bremse indbygget i vinduet. Der skal minimum være et vindue med stormkrog i hver bolig. Vinduer konstrueres og anbringes så et godt udsyn sikres, både for kørestolsbrugere og gående. Max. brystningshøjde 60 cm i opholdsrum og soverum og fællesrum. I fælleskøkken skal brystning være så lav at en siddende person kan se ud. I boliger og hvor beboerne færdes skal vinduer kunne åbnes af kørestolsbrugere greb placeres 90 cm over gulv. OBS på placering af radiatorer. Vinduerne skal være tyverisikret. (ikke børnesikringsbeslag og lign., idet redningsåbninger let og uhindret skal kunne åbnes) Der monteres friskluftventil i alle vinduer.. Sikkerhedsmarkering af vinduespartier og glasdøre Glaspartier i vægge f.eks. gangarealer, glasdøre og glaspartier ved døre skal afmærkes af hensyn til personer med synshandicap iht. bygningsreglementets krav. Glasdøre i glasfacade skal af hensyn til svagtseende markeres, så døren tydeligt adskiller sig fra glasfacaden i øvrigt. Ud over ovenstående markering, kan døren f.eks. være med ramme Altaner I etagebyggeri udføres en altan ved hver bolig. Altanens udformning skal give adgang for kørestolsbrugere og med niveaufri adgang. Min. dybde skal være 170 cm x 300cm fri af åbentstående døre for at kunne rumme bord, et par stole og en kørestol. Kørestolen skal have et frit vendeareal på mindst 1,5 x 1,5 m. Krav om altan/terrasse ved hver bolig kan fraviges, hvis der er en større fælles terrasse/altan tæt på boligen.- se punkt under udearealer. Værn med lodrette balustre, glas eller perforerede plader anbefales. Vandrette balustre anvendes ikke på grund af utilstrækkelig sikkerhed og tryghed Materialer og akustik 30

31 Af hensyn til indeklimaet opføres bygninger i gode sunde allergivenlige traditionelle materialer, som samtidig er så vedligeholdelsesfrie som muligt. I øvrigt iht. gældende BR krav og krav til almene boliger fra Støttet Byggeri, Teknisk Forvaltning. Materialer må ikke ved afsmitning, afdrysning eller afgasning tilføre indeklimaet giftige, allergener eller på anden måde skadelige stoffer som f.eks. fenol, formaldehyd, mineraluldsstøv mv. Så vidt muligt bør der anvendes produkter, der er mærket i henhold til Dansk Indeklima Mærkning. Ved bygningernes planlægning bør der tages vidtgående hensyn til disse forhold. I forbindelse med godkendelse af hovedprojektet skal entreprenøren fremkomme med en samlet oversigt over materialer/produkter. Indvendige vægge skal have en sådan styrke, at bogreoler, mindre installationsgenstande, beslag for armstøtter og andet sædvanligt inventar og bohave frit kan ophænges uden deformation af væggene og uden ekstraordinære foranstaltninger. Ved valg af materialer skal der tages hensyn til akustiske forhold. Akustik Generelt skal minimum Bygningsreglementets lydkrav overholdes. Der skal være gode akustiske forhold vurderet ift. beboernes handicap I fælles opholdsrum, møderum, wellness, evt. aktivitetslokaler og lign. skal efterklangstiden være max. 0,6 sekunder og gerne under 0,5. Der bør overvejes akustisk regulering i boligers stue og soverum (akustiklofter). Især for demente, sindslidende og andre handicapgrupper skal der være gode lyd- og akustiske forhold. Dette forhold tages op under de enkelte projekter Markering og skiltning Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning, således at personer med synshandicap og orienteringsvanskeligheder nemmere kan orientere sig. Gulve skal være i farvekontrast til vægge. Døre, elkontakter, betjeningspaneler og skilte skal være i farvekontrast til vægge. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, f.eks. trinforkanter. Belysning skal være retningsorienteret og særligt kraftigt i overordnede adgangsveje samt ved elevatorer, trapper og retningsændringer. Sikkerhedsmarkering af glaspartier og glasdøre i fælles adgangsveje udføres iht. gældende regler. Ledelinjer i større åbne rum bør overvejes. Skiltning Omfang af skiltning aftales i det konkrete projekt. Normalt skal der være et større skilt ved adgangsvejen, orienteringsskilt ved hovedindgang, skilte ved døre til udvalgte rum som wcrum og handicaptoiletter og servicerum. Der skal være skilte ved døre til boliger. Skilte udformes med god kontrast mellem skilt og baggrund, samt tekst og baggrundsfarve. God belysning på skilte og anden information. Relativt store skrifttyper og brug af genkendelige symboler. Skilte og information placeres i passende højde for siddende og gående. Der kan være krav om følbar tekst på udvalgte skilte og håndlister. I det enkelte projekt kan der være krav om elektronisk orientering i form af f. eks. interaktive skærme. 31

32 Kontakter og greb Af hensyn til svagtseende skal kontakter og greb være med anden farve end baggrunden. Alle kontakter udføres som tangentafbrydere. Der er følgende krav til greb og kontakter i boliger og i fælles boligarealer, samt øvrige arealer hvor beboerne færdes: Greb og kontakter, såsom vinduesgreb, varmeregulator og telefonstik udformes og anbringes i bekvem højde for kørestolsbruger. Kontakter og telefonstik mm. må ikke anbringes højere end 120 cm og ikke lavere end 40 cm over gulvet. Kontakter anbringes 50 cm fra indadgående hjørner. Kontakter ved seng anbringes i en højde på 120 cm over gulvet - fri af sengegavl 10.4 Postkasser I projektgruppen fastlægges ønsker til placeringen af postkasserne. Hovedreglen er at postkasserne placeres samlet ved hovedindgangen så de kan betjenes af kørestolsbrugere. De skal være overdækkede, hvis de placeres udenfor. Ønskes postkasserne placeret ude ved den enkelte boenhed eller ved den enkelte bolig, søger teknikerne dispensation via Post Danmark. Der henvises til Post Danmarks reglement Affaldshåndtering I hver byggesag vurderes hvordan affaldshåndteringen løses på bedste vis for beboerne, personalet og ejendomsfunktionæren. På plejehjem kan affaldsmængden være stor og tung bl.a. på grund af bleer. Opbevaring og transport af affald bør gennemtænkes og gøres effektiv for at spare ressourcer til transport, bedre arbejdsmiljøet og sikre lugtfri opbevaring. Det bør være et opmærksomhedspunkt under projekteringen. Især transport og opbevaring indenfor boenheden og transport fra boenhed til opsamlingssted. Opsamlingssted. Nedgravning af Molokker let tilgængelig i forhold til ud- og indgange er en ofte anvendt metode. Molokker skal i de fleste tilfælde kunne anvendes af kørestolsbrugere. I ganske særlige tilfælde kan affaldssug være en løsning. Ved etagebyggeri skal der overvejes centralt placerede affaldsskakte med rimelig afstand til fælleskøkkener. Hvis det i det konkrete projekt vurderes at der er for lang afstand til udvendige affaldsløsninger, skal der for en rationel bortskaffelse af affald etableres aflukket plads til midlertidig opbevaring af affald tæt ved boenheder, enten opbevaret i affaldsstativ på hjul med låg eller mindre affaldscontainer med låg. Dette gælder især affald fra boliger. Normalt vil der kunne accepteres midlertidig opbevaring i rengøringsrum eller anden form for depot, hvis der etableres tilstrækkelig ventilation. Rum hvor der opbevares madvarer kan ikke anvendes. Affald fra boenhedskøkkener bør opbevares i køkkenet indtil afhentning, i lukket beholder for at undgå lugtgener. Der er en hygiejneudfordring ift. containere eller lignende der kører både inde og ude, der bør findes løsning hvor affald opsamles inde og herfra kan hentes udefra. Det skal i hvert projekt drøftes hvordan øvrigt affald som glas, plastik og pap/papir opbevares indtil det kan komme i molok/container. Evt. i køkken eller bryggers/depot. 32

33 11.0 INSTALLATIONER M.M. Afsnit 11 beskriver primært ingeniørarbejder, men det er ikke udtømmende og det anbefales, at de projekterende orienterer sig i øvrige afsnit. Specielt henvises til andre afsnit vedr., konstruktioner/materialer, akustik, belysning, vand og sanitetsudstyr mm. Vedrørende ingeniørarbejder skal minimum gældende tilgængelighedskrav i bygningsreglementet overholdes. Kvalitetsniveau A-C vælges ud fra beboernes handicap. Der henvises til SBI tilgængeligheds checklister. Ud over krav til fysisk handicappede, skal krav til syns- og hørehandicap overholdes. I denne vejledning er kun nævnt de væsentligste krav Teknikrum og installationskerner Placering og størrelse på teknikrum og installationskerner skal koordineres med arkitekt tidligt i projekteringsprocessen. Det accepteres ikke at placering af tekniske installationer går ud over møbleringsmuligheder og handicapkrav Kaldeanlæg Der udføres tomrørsinstallation for kaldeanlæg i alle plejehjemsboliger. Det aftales for hvert enkelt projekt, om kaldeanlæg udføres som fast eller trådløs installation. Det skal aftales for hvert enkelt projekt, om der skal etableres trådløse kald, intelligente gulve m.v.. Faste installationer i plejehjemsboliger kan udføres som følger: Dåse i bad placeres på væg under loft ved toilet trækkontakt (afbryderdåse). Dåse placeres ca. 160 cm over gulv i stue (ved indgangsdør evt. central placering pga. bedre talemulighed talemodul (stikkontaktdåse). Dåse placeres i stue under loftet røgdetektor (loftdåse). (udføres ikke i bygninger med ABA-anlæg) Dåse placeres i fælles opholdstue/fælles køkken ca. 160 cm over gulv talemodul (stikkontaktdåse) Dåse placeret ved hovedindgang ca. 120 cm over terræn vandtæt tale- og kameramodul med opkald til personalet og skærm placeret efter aftale. Evt. dåser i servicearealer aftales nærmere. Kaldeanlæg SKAL installeres over byggesagen ved plejeboligbyggeri. Kaldeanlæg skal kobles sammen med ABA-anlæg og i tilfælde af brand skal alarmer fra ABA-anlæg vises i alle aktive DECT telefoner med særlig advarselstone og vibration. Alarm skal vises med tekst, der angiver hvor og hvilken detektor/tryk, der er udløst som lejlighed 12 soveværelse røgdetektor Kaldeanlægget skal være afprøvet inden indflytning. Bygningsgruppen fastlægger generelle krav, og Ældreområdet eller Handicapområdet fastlægger specifikke krav til det enkelte anlæg. Kaldeanlæg udbydes blandt leverandører udvalgt af forvaltningen Personsikringsanlæg Plejehjemsbyggerier skal forberedes for installering af alarm- og pejlesystemer, og det skal aftales for hvert enkelt projekt, om det skal installeres. Ved andre byggerier skal behovet vurderes og fremsendes til godkendelse sammen med dispositionsforslag. I byggerier til særlige handicapgrupper skal aftales om der er behov for sikring/beskyttelse af personalet. Alle døre med adgang til det fri skal være dækket af personsikringsanlægget. Dækning af døre kan udføres med antenner ved døre eller ved nedgravning af ledningssløjfer i terræn, uden for døre. Ved boliger med terrasser placeres sløjfer uden for terrasser. Personsikringsanlægget skal tilsluttes kaldeanlægget. 33

34 Installation skal udføres af ældreområdet så snart der opstår et behov. Hvis der er godkendt andre ikke fysisk sikrede døre jf. punktet om afskærmning af grund, skal disse døre sikres af Ældreområdet med alarm eller pejlesystem så snart der opstår et behov Brandmæssige forhold Generelt skal Bygningsreglementet vedr. brandforhold overholdes. Byggerier for ældre og handicappede skal normalt opfylde krav i kategori 6. Ved opstart af nye projekter skal der afholdes indledende møde med Beredskabscenter Aalborg hvor indretning, adgangsforhold og omfang af brandtekniske installationer afklares. Udformning af lukning af branddøre i gange og branddøre til fællesrum aftales nærmere med projektgruppen ift. om de normalt skal stå åbne eller være lukkede. ABA-læg skal være digitalt og fuldt adresserbart, hver detektor har egen adresse i anlægget. Alle detektorer skal være interaktiv, intelligent, med mønster genkendelse. Ved valg af detektorer og anlægstype skal der gøres særligt opmærksomt på, at det er et krav, at anlægges SKAL fungere uden at give problemer med blinde alarmer. (Ved blinde alarmer, forstås alarmer forsaget af fx tobaksrygning, os fra madlavning, damp fra madlavning og badning, os fra stearinlys mm.) Alle beboerværelser, gange, kontorer, teknikrum og fællesområder sikres med røgdetektorer med variabel følsomhed. Alle badeværelser og lignende rum sikres med termodifferentialdetektorer. Anlægget udføres med klasse 1 sløjfeinstallation, så anlægget kan alarmere i fuldt omfang ved såvel kabelbrud som ved kortslutning på kabelsløjfen og ved eventuelt manglende detektorer. ABA-anlæg skal ved brand afgive alarm til kaldeanlæg, og alarm skal vises med tekst, der angiver hvor og hvilken detektor/tryk, der er udløst som lejlighed 12 soveværelse røgdetektor ABA-og AVS-anlæg skal være afprøvet og godkendt inden indflytningen. Der skal huskes krav til slangevindere, nød- og panikbelysning, etageplaner og nøglebokse Røgalarmer I byggerier uden ABA-anlæg skal der installeres røgalarmer i alle rum. Røgalarmer skal afgive alarm ved lyd og lys. Røgalarmer skal tilsluttes kaldeanlæg til internt eller eksternt personale Telefonanlæg og IT Boliger Der skal etableres telefondåse med tilhørende stik i boligerne, så direkte tilslutning vil være mulig i opholdsstue og soverum og fælles boligarealer. Ved etageboliger udføres installationen som stikledningstilslutning. Der skal skabes mulighed for at komme på internettet fra såvel fælles boligarealerne samt den enkelte bolig via trådløst netværk. Servicearealer og andre kommunale arealer Der udføres PDS installationer for IT og telefoni til kontorer og andre servicearealer efter nærmere aftale med Ældre og Handicapforvaltningens IT-afsnit. Ved 2 eller flere IT installationer etableres et krydsfelt i separat aflukket rum med føringsveje herfra til installationerne. Det undersøges om der skal etableres en AAK fiber eller ADSL forbindelse. Omfang aftales fra sag til sag. Installationerne udbydes af Aalborg Kommune. I plejebyggerier skal der installeres kablet netværk for tele- og datainstallationer. Installationer afsluttes med stik ved arbejdspladser og lignende samt i krydsfelt. Omfang af stik til arbejdspladser og lignende skal aftales for det enkelte projekt. Telefon og datanetværk skal tilsluttes Aalborg 34

35 Kommunes netværk med lyslederforbindelse. Foreslået tekst fra ing Antenneanlæg Der udføres fællesantenneanlæg med tilslutningsmulighed til alle kanaler. Stik placeres i soverum, opholdsstue og fælles opholdsstue. Antennestik til den enkelte bolig, fælles ophold m. v. skal etableres som stjerne forbindelse, så det er muligt at vælge forskellige kanalpakker Ringeanlæg Ringeanlæg etableres for hver bolig og tilsluttes lysnettet. Der udføres porttelefonanlæg med automatisk åbning af hoveddøren fra hver enkelt lejlighed i etageboliger, plejehjemsboliger og servicearealer efter nærmere aftale. I plejehjemsboliger skal porttelefonanlæg normalt tilsluttes kaldeanlæg Forsyningsmålere Hver bolig forsynes i henhold til gældende myndighedskrav med måler til afregning af el og varme samt varmt og koldt vand. Service- og fællesarealer skal forsynes med særskilte målere. Præcis fordeling af målere aftales for hver enkelt projekt, da fællesarealers måling evt. skal deles forskelligt afhængigt af rummenes brug. Det aftales hvordan målere for tekniske installationer skal afregnes. F.eks. solceller. Målere skal markeres iht. gældende regler Elinstallationer El-installationer skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser og regulativer, normer og standarder. Der skal fremføres el til loftlifte i boligers bad, soverum og stue, samt forberedes for el til VM og TT i boliger. Der skal paceres el til opladestationer til støvsugerrobotter i rengøringsrum og evt. andre rum. Der skal forberedes el for vasketoiletter i bad i boliger og evt. andre toiletter. Stikkontakter placeres så de kan betjenes fra kørestol. Stikkontakt ved elevationsseng placeres således, at den ikke kolliderer med hæve/ sænkefunktionen. Til hvert enkelt projekt skal det vurderes, om der skal forberedes for eller etableres trådløs fjernbetjening af eks. lys, vinduesoplukke, gardiner m.v. Desuden skal der vurderes behov for tomrørsinstallationer til velfærdsteknologi, som intelligente gulve. Se afsnit om ny teknologi. Se endvidere krav til elinstallationer og belysning under øvrige punkter Varmeanlæg Varmeanlæg skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle-, kommunale- og forsyningsselskabers bekendtgørelser og regulativer, normer og standarder. Varmeanlæg skal afleveres indreguleret. Opvarmningsanlæg skal projekteres og udføres således, at der ved en udetemperatur på -12 C kan opretholdes en rumtemperatur på mindst 25 C i alle bygningens opvarmede rum. Differenstrykket i varmeanlægget skal reguleres af en eller flere differenstrykregulatorer, således at der kan opnås en korrekt indregulering og styring af varmeanlægget og de enkelte varmeafgivere. Varmeanlægget skal dimensioneres og udføres således, at der opnås bedst mulig driftsøkonomi, samt at der ikke forekommer nævneværdig støj herfra, maksimalt 30 db(a). Forslag til placering af radiatorer i boliger skal fremlægges for projektgruppen ved skitseprojekt.. Ved fjernevarmeanlæg med afregning efter vandmængde (m3 afregning) skal det ved dimensionering af varmeanlægget tilstræbes, at 35

36 afkøling af fjervarmevandet bliver så stor som mulig. Alle radiatorer forsynes med en afspærringsanordning i frem og returledning. En af disse skal samtidig fungere som justerbar flowmængdebegrænser og bruges til indregulering af varmeanlægget, medmindre flowmængdebegrænserfunktionen er integreret i de enkelte termostatventiler. Radiatorer skal bestykkes med termostatventiler til regulering af rumtemperaturen, udluftninger og aftapninger. I boliger skal radiatorventiler normalt placeres så de kan betjenes af kørestolsbrugere. Af rengøringsmæssige årsager skal radiatorer/ konvektorer fortrinsvis tilsluttes via rørforbindelser i vægge frem for i gulve. Afregningsmålere for varmeforbrug placeres efter aftale. Rumtermostater til regulering af rumtemperaturen i de enkelte rum, skal kunne holde rumtemperaturen konstant på den indstillede temperatur +/- 2 C. Ventilationsvarmeflader skal ved udendørstemperatur på -12 C kunne opvarme indblæsningsluften i de pågældende ventilationsanlæg til 25 C, +/- 2 C. De enkelte ventilationsvarmeflader skal forsynes med et blandeanlæg, der kan regulere fremløbstemperaturen efter ventilationsanlæggets automatiksystem. Ved anvendelse af cirkulationspumper skal der anvendes frekvensregulerede lavenergipumper. Alle vandbårne rør og komponenter i varmeanlægget skal kunne klare et tryk på 10 bar ved en fremløbstemperatur på 95 C. Varmeanlægget skal udformes således, at dette kan udluftes i hele sin udstrækning. I forbindelse med anvendelse af Pex - rør i rør system skal den laveste ende af tomrøret forefindes ved fordelerrøret, således at evt. udsivende vand i tomrøret kan lokaliseres ved fordelerrøret. Pex-rør skal endvidere være forsynet med iltbarriere. For simpel overvågning af varmeanlægget skal der som minimum monteres letlæselige skivetermometre på fjernvarmestik, på primær og sekundær side af blandeanlæg for ventilationsvarmeflader og gulvvarmeanlæg, samt på fremog returløb ved montering af afregningsmålere og på frem- og returløb for varmtvandsproduktion. Afspærringshaner skal placeres således, at der kan pågå reparationsarbejde på dele af varmeinstallationen, uden at dette medfører nævneværdige gener for beboerne i form af manglende varme. Der skal som minimum monteres afspærringshaner på forsyninger til de enkelte boliger, service- og fællesarealer samt på forsyning til varmtvandsproduktion og ventilationsvarmeflader. For at nyttiggøre varmetabet fra varmerør skal disse, når disse fremføres i terrændæk, generelt fremføres på den varme side af isoleringen. Isoleringsafslutning på synlige varmeinstallationer er rengøringsvenlige lysegrå plastkapper Brugsvandsanlæg Brugsvandsanlæg skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle-, kommunale- og forsyningsselskabers bekendtgørelser og regulativer, normer og standarder. Brugsvandsanlæg skal afleveres indreguleret. Varmtvandsanlæg skal dimensioneres for en varmtvandstemperatur på 55 C, en fremløbstemperatur på maks. 60 C samt for størst mulig vandafkøling på varmesiden. Brugsvandsanlæg skal dimensioneres og udføres således, at der opnås bedst mulig driftsøkonomi, samt at der ikke forekommer nævneværdig støj herfra, maksimalt 30 db(a). 36

37 Afregningsmålere for vandforbrug placeres efter aftale. Ved anvendelse af cirkulationspumper skal der anvendes frekvensregulerede lavenergipumper. Alle vandbårne komponenter i vandinstallationen skal kunne klare et tryk på 10 bar ved en fremløbstemperatur på 70 C. Vandinstallationen skal udformes således, at der ikke forekommer luftansamlinger heri. I forbindelse med anvendelse af Pex - rør i rør system skal den laveste ende af tomrøret forefindes ved fordelerrøret, således at evt. udsivende vand i tomrøret kan lokaliseres ved fordelerrøret. For simpel overvågning af varmtvandsinstallationen skal der som minimum monteres letlæselige skivetermometre på varmtvandsafgangen fra det/de varmtvandsproducerende anlæg samt på returledning for evt. cirkulationssystemer af det varme brugsvand. Afspærringshaner skal placeres således, at der kan pågå reparationsarbejde på dele af vandinstallationen, uden at dette medfører nævneværdige gener for beboerne i form af manglende vand. Der skal som minimum monteres afspærringshaner på forsyninger til de enkelte boliger, service- og fællesarealer samt på koldtvandsforsyning til det/de varmtvandsproducerende anlæg og på varmtvandsafgange fra det/ de varmtvandsproducerende anlæg. For at nyttiggøre varmetab fra varmtvandsrør og evt. cirkulationsrør for varmt brugsvand skal disse generelt fremføres på den varme side af isoleringen. For at sikre så koldt brugsvand, som muligt, skal koldtvandsrør fortrinsvist, når disse fremføres i terrændæk, fremføres på den kolde side af terrændæk, dog i frostfrit område. Ved fremføring af koldtvandsrør i bygning skal disse fremføres og isoleres, således at disse ikke opvarmes unødigt. Vandinstallationer skal udføres af materialer, der sikrer lang levetid. Ved anvendelse af varmtvands- /bufferbeholdere skal disse være rustfrie eller emaljerede. Isoleringsafslutning på synlige vandinstallationer er rengøringsvenlige lysegrå plastkapper Vandinstallationer Tappesteder skal forsynes med vandbesparende armatur. Foran hvert tappested monteres der en afspærringsventil. Der skal placeres et antal tapsteder i udearealer efter vurdering af behov. Se endvidere øvrige punkter vedr. vandinstallationer og sanitet Ventilation Ventilationsanlæg skal udføres, så de til en hver tid opfylder gældende bestemmelser efter dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser og regulativer, normer og standarder. Som udgangspunkt må beboerne kun kunne ryge i deres egen bolig. I meget specielle situationer kan der søges dispensation til rygereglerne. I sådanne tilfælde skal adskillelse eller øget ventilation indarbejdes i projektet. Ventilationen skal tilpasses brugergruppen og rummenes brug. Ventilationsanlæg skal afleveres i indreguleret stand. Ventilationsanlæg må kun opstilles i egnede rum, hvor det er muligt, at servicere anlæggene på forsvarlig vis. Der skal være friholdt plads foran anlæggene, således at låger kan åbnes helt, ligesom adgangsforholdene skal være i orden. Der skal tilstræbes, at servicering af anlæg kan ske i oprejst stilling. Adgangsvejen til venti- 37

38 lationsanlæg må ikke være spærret af rørsystemer af nogen art. Der skal etableres gangbro til ventilationsteknikrum, der er placeret i tagrum. Hvor evt. ventilationskanaler passerer henover gangbroer, skal der etableres trappe/platform, således at ventilationskanalerne kan passeres uden at ødelægge evt. isolering på ventilationskanalerne. Hvor indreguleringsspjæld eller spjældmotorer monteres på ventilationskanaler i tagrumsisolering, skal der etableres gangbro til disse, ligesom de enkelte indreguleringsspjæld og spjældmotorers placeringer, fysisk skal markeres i tagrummet. I teknikrum for ventilationsanlæg skal der forefindes trædefast gulv. Ventilationsanlæg skal dimensioneres således, der opnås bedst mulig driftsøkonomi, samt at der ikke forekommer nævneværdig støj herfra, maksimalt 30 db(a). Nedennævnte retningslinjer følges: I kopi-, rengørings-, teknikrum og bryggers skal der etableres udsugning. I rengøringsrum skal der tages højde for midlertidig opbevaring af beskidt tøj og affald i lukket beholder og være i stand til at fjerne lugtgener. Varmeafgivelse fra teknikrum må ikke påvirke tilstødende brugsrum. Toiletter og bad. På alle beboertoiletter, personaletoiletter og baderum skal der etableres udsugning. Udsugning skal kunne fjerne overskydende varme og fugt i forbindelse med bad og ellers være i stand til at fjerne lugtgener samt forhindre, at disse spredes til de øvrige lokaler. Der skal, via ventilationsanlæg med høj varmegenvinding, etableres erstatningsluft for udsugningssteder. Fælleslokaler, wellnessrum, mødelokaler, kontorer og vaskeri. Der skal, via ventilationsanlæg med høj varmegenvinding, etableres mekanisk ventilation af disse rum med både indblæsning og udsugning. I forbindelse med etablering af ventilationsanlæg med høj varmegenvinding, skal disse forsynes med vandbåren eftervarmeflade til sikring af, at der ved udetemperatur på -12 C kan indblæses 25 C frisk luft. Ventilationsanlæg skal etableres således, at disse ikke medfører unødige træk- eller lydgener. I forbindelse med at der projekteres med ventilering via ventilationsanlæg, skal det tillige sikres, at der kan skabes naturlig ventilation af boliger samt i øvrige opholdsrum. Luftskiftet i bygningen skal afklares med bygningsmyndigheden, inden projektmaterialet udbydes. I alle køkkener og tekøkkener med fast kogeinstallation skal etableres emhætte med tilstrækkelig udsugningskapacitet. I tekøkken uden fast kogeinstallation skal der ikke etableres udsugning. Ventilationskanaler skal generelt fremføres på den varme side af isoleringen. Isoleringsafslutning på synlige ventilationskanaler er rengøringsvenlige lysegrå plastkapper. For simpel overvågning af ventilationsanlæg skal der som minimum monteres letlæselige skivetermometre på frisklufttilførsels- og afkastkanaler fra ventilationsanlæg samt på indblæsnings- og udsugningskanaler fra bygning. 38

39 12.0 LITTERATUR Som nævnt i indledning forudsættes gældende love, cirkulærer, reglementer, normer og andre bestemmelser overholdt. Her nævnes alene publikationer om ældre- og handicapegnet byggeri som skal være kendt. Krav skal overholdes. Anvisninger og retningslinjer heri skal i videst muligt omfang overholdes. Gældende bygningsreglement. Gældende SBI anvisning om bygningsreglement Gældende SBI tilgængeligheds checklister til bygningsreglementet. Boligministeriet m.fl. vejledning af 1997: Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. AT cirkulæreskrivelse nr. 3/1997: Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende. Findes på internetadressen: DS Tilgængelighed for alle. DS-håndbog 105:2012. Udearealer for alle. Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle Køkkenindretning. Vejledning om indretning m.v. af køkkener i leve- og bo-miljøer. Fødevarestyrelsen 1. august SBI anvisning 222. Tilgængelige boliger. Bygningsreglement og SBI anvisningen hertil indeholder minimum tilgængelighedskrav for alt byggeri for Ældre- og Handicapforvaltningen. 39

40 13.0 BILAG Boliger til særlige målgrupper: 1. Ældre, demente og geronto 2. Udviklingshæmmede 3. Erhvervet Hjerneskade 4. Socialpsykiatrien 5. Særlige tilbud 6. Autisme og ADHD Øvrige bilag 7. Administrative procedurer i byggesager for Ældre- og Handicapforvaltningen 8. Kaldeanlæg: Checkliste og udbudsmateriale. 9. Løst inventar i fælles boligarealer, servicearealer og andre kommunale arealer. En checkliste. Illustrationer er fra Ældre- og Handicapforvaltningen og fra SBI-anvisning 195, Boligers tilgængelighed. Fremtidens Plejehjem 40

41 Bilag 1 - Ældre, demente - og gerontopsykiatriske Demens- og gerontopsykiatriske boliger Mennesker med sygdommen demens har generelt behov for, at omgivelserne er overskuelige, lyse og trygge. Der skal være gode indrammede udendørsarealer tilknyttet den enkelte boenhed. De hyppigste symptomer ved demens er svækket hukommelse, nedsat evne til at formulere sig, tab af tidligere indlærte komplekse handlinger, manglende genkendelse af sig selv og andre samt omgivelserne, manglende rumoplevelse og initiativ. Mennesker med en gerontopsykiatrisk sygdom er ofte præget af svær demenssygdom i udvikling, hvor adfærds og kognitionsforstyrrelser er udprægede det at vurdere, tolke, forstå, erhverve eller anvende viden og erfaring samt hukommelse og problemløsning. Der er fem sygdomme der dominerer i gerontopsykiatrien: demens, delir, depression, tidligere misbrug og medicinbivirkninger. Mobilitet: Langt ind i sygdomsforløbet hos mennesker med demens er der høj fysisk aktivitet. Boligen Demenspladser: Der bør max. være 10 boliger pr. boenhed. Gerontopsykiatriske pladser: der bør være 7-8 boliger pr. boenhed. Alle boliger bør være lydisolerede. Lejligheder til mennesker med demens kan med fordel være et-rums. Ingen kogeplader i boligen. Skabe forsynes med låse. Der skal være rumdækkende loftlift i hele lejligheden. Badeværelser: Skydedør til badeværelser bør skydes i hulrummet mellem væggene. Spejle skal være lette at afmontere. Der skal være flugtveje fra badeværelset. Det vil være en fordel med fritstående toiletter, så der kan være hjælper rundt om toilettet. Vinduer i boligen forsynes med mulighed for dæmpning i ruderne, alternativt udvendige persienner. Altandøre skal være forsynet med lås, som skal låses op med nøgle. Lejlighederne skal gerne føre direkte ud til en fælles opholdstue. Der skal være opholdsstue til hver gruppe af boliger med direkte udgang til lukket gårdhavemiljø. Boenhedernes køkkenarealer skal kunne lukkes og låses (1/2 døre). Gerne små nicher, også i gangarealer, så borgerne uhindret kan passere hinanden. Der bør etableres snoozelrum til stimulering, aktivering og træning. Tilstrækkelig fælles vaske- og tørremulighed i boenhederne. Specielt for Gerontopsykiatriske pladser: Der bør etableres 2 boliger til beskyttet nærvær til borgere som evt. bliver delirøse og som i forvejen har en fast bolig i gerontoenheden men som har brug for beskyttelse fra alle andre stimuli i en kortere periode. Dette ville evt. kunne forhindre indlæggelse på gerontopsykiatrisk sygehus. Udearealet skal være indhegnet og beplantet også med store buske og træer. Stisystemer skal føre tilbage til udgangspunktet. Udearealet skal være så stort, at den enkelte ikke føler sig overvåget eller forfulgt. Alle udgangsdøre bør være forsynede med forsinkende døråbnere. Der skal være indbygget sendere til kald og alarmsystemer i hele huset samt det indrammede udendørsareal. Personalet Personalerum til bl.a. dokumentation og faglig refleksion. Toiletter og taskeskabe i boenheden. Personalet bærer uniform så der er behov for omklædning og badefaciliteter 41

42 Bilag 2 - Udviklingshæmmede, AK-Dagtilbud og Døve Fagcenter for Udviklingshæmmede, AK-Dagtilbud og Døve Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fagcenter-for-udviklingshaemmede-ak-dagtilbud-og-doeve/Sider/Fagcenter-udviklingshaemmede-ak-dagtilbud-doeve.aspx Lejlighederne skal udformes fleksibelt med flytbare vægge/skabe og med klargøring til loftlift. Der skal tages højde for, at det på sigt kan blive nødvendigt med eksempelvis badebåre, hvorfor der skal være forberedt til afløb - ligeledes at der på sigt kan blive brug for en plejeseng, hvor der skal kunne ydes hjælp fra begge sider af sengen. Boligen skal have gode adgangsforhold, dagslysforhold og kunstig belysning uden reflekterende gener. Personalet Bærer ikke uniform, så der er ikke behov for fælles omklædning og bad, men decentrale toiletter og garderober tæt på brugerne. Der er brug for et enkelt brusebad. Taskeskabene skal have en sådan størrelse, at der reelt kan opbevares en taske i disse. Målgruppen Mennesker med udviklingshæmning har generelt behov for et byggeri, som signalerer tryghed og genkendelighed. Byggeriet skal ligeledes have aktiviteter som fælles- og aktivitetsrum, placeret så tæt ved lejlighederne som muligt. Byggeriet skal invitere til socialt samvær, da mange borgere ikke af sig selv opsøger det sociale fællesskab, med mindre de er midt i det. Boligen Det samlede antal boliger bør være boliger opdelt i boenheder med 6-12 beboere i hver gruppe og gerne store sociale fællesrum i direkte tilknytning til lejlighederne. Ved at placere lejlighederne i direkte tilknytning til fællesarealerne, kan den enkelte borger i højere grad vælge til og fra i forhold til fællesskabet og dermed øges selvbestemmelsen. Generelt skal der undgås trange og begrænsede arealer, hvor man skal tæt forbi hinanden, mørke kroge, snurrende ventilatorer. Selvhjulpethed Borgerne kan både være mobile men kan også være kørestolsbrugere. Der bør være så få faste installationer som muligt, så der både er plads til kørestolsbrugere, den blinde med stort hjælpebehov, den selvhjulpne borger mv. Astrupparken, 30 boliger til udviklingshæmmede Depot Hvor meget depotplads der skal prioriteres vil bero på en vurdering af den målgruppe, som skal flytte ind. Er der mange hjælpemidler skal der tages højde for dette. Generelt Generelt skal byggeriet være funktionelt indrettet. Dokumentationsrummene bør placeres i tilknytning til den enkelte boenhed. Der skal være automatisk åben /luk på dørene. 42

43 Bilag 3 - Erhvervet Hjerneskade og Fysisk Handicap Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/fagcenter-for-erhvervet-hjerneskade-og-fysisk-handicap/ Sider/Om-fagcentret.aspx Målgruppe: Erhvervet Hjerneskade Indenfor denne målgruppe er der stor spredning lige fra let til moderat hjerneskade til meget svær hjerneskade med enten vegetativ tilstand, moderat til svære fysiske funktionsnedsættelser eller udadreagerende adfærd. Boligen På grund af ovenstående er der også forskellige krav til boliger. Nogle børe have loftslifte og andre bør have flugtveje. Skal der bygges nyt bør det være i størrelsesforholdet boliger og i mindre boenheder: 4 6. Der må gerne være store fællesrum. Boligen skal have gode dagslysforhold og kunstig belysning uden reflekterende gener. Personalet Bærer ikke uniform, så der er ikke behov for fælles omklædning og bad, men decentrale toiletter og garderober tæt på brugerne. Målgruppe: Fysisk Handicap Denne målgruppe omhandler mennesker, der enten har en medfødt hjerneskade eller en fødselsskade. Gruppen der har behov for døgntilbud er oftes svært fysisk skadet og har tillige ofte kommunikative vanskeligheder. Boligen Denne gruppe borgere har brug for store boliger p.g.a. store el-kørestole, badestole, loftslifte m.v. Velfærdsteknologi kan her i stort omfang tænkes ind. Det gælder også kommunikative hjælpemidler. Denne gruppe kan profittere af at bo, hvor almindelige borgere bor. Derfor kunne man godt tænke sig et mindre parcelhuskvarter med boliger til både almindelige borgere og til borgere fra denne målgruppe Personalet Bærer ikke uniform, så der er ikke behov for fælles omklædning og bad, men decentrale toiletter og garderober tæt på brugerne Attrruphøj, 28 boliger til senhjerneskadede Selvhjulpethed Nogle af beboerne er mobile, hvorimod andre har lettere eller sværere fysiske handicap. Velfærdsteknologi vil være en stor hjælp til de borgere med fysiske handicap, hvorimod teknologi af kommunikativ art kan være svært at anvende. 43

44 Bilag 4: Socialpsykriatien - Fagcenter for Socialpsykiatri Psykosocial rehabilitering udgør det faglige grundlag i Fagcenter for Socialpsykiatri. Derfor arbejdes der i samtlige tilbud målrettet med at fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Dette indebærer, at der arbejdes med at gøre den enkelte i stand til på sigt at klare sig med en mindre indgribende støtteindsats. Der ses samtidig en tendens til at flere borgere fravælger botilbud og i stedet for bliver boende i egen bolig med en relativ høj bostøtteindsats. I løbet af de sidste to år, er der sket en væsentlig forbedring af de bygningsmæssige forhold i botilbuddene i Fagcenter for Socialpsykiatri, hvor bl.a. Det Skæve Hus og Enghuset er flyttet i nye lokaler, og Botilbuddet Ryesgade er etableret i en nyopført bygning. I den kommende tid vil botilbuddene Sandtuen og Restrup Kærvej desuden flytte sammen på Støberiet På baggrund af udviklingstendenserne på området og de forbedrede bygningsmæssige forhold vurderes behovet for opførelsen af nye botilbud i Fagcenter for Socialpsykiatri at være begrænset i den kommende periode. Ved opførelsen af nye bygninger bør der tages højde for de efterfølgende forhold. Boligen Det samlede antal boliger i et botilbud bør være boliger, eventuelt opdelt i mindre boenheder. Boligen skal have gode daglysforhold og kunstig belysning uden reflekterende gener. Der skal være ekstra høj grad af lydisolering og akustisk regulering. Generelt skal der undgås trange og begrænsede arealer, hvor man skal gå tæt forbi hinanden, mørke kroge, snurrende ventilatorer, radiatorer og udsugning samt støj fra omgivelserne. Fællesarealer skal give mulighed for skærmede områder, hvor man kan sidde ugeneret. Selvhjulpenhed Beboerne er mobile. Der er ikke nødvendigvis motoriske handicaps, der knytter sig direkte til sindslidelsen. Enghuset, 36 boliger til sindslidende Personalet Ekstra udgang eller som minimum obs på at man altid kan komme ud af et rum, uden at skule passere hinanden i en smal dør eller gang - at man ikke kan blive glemt op i et hjørne. Der bør være rimelig nem adgang mellem etagerne, så vi ikke skal ud og igennem for mange døre - det gør det sværere at støtte hinanden i tilspidsede situationer og minimere konflikter. Personalet og andre ikke nødvendigvis skal igennem fælleslejligheden for at komme til servicearealerne. Personalets soverum - hvor der er sovende nattevagt opholder sig, ikke placeres ved elevatoren. Medarbejderne bærer ikke uniform, og der er derfor ikke behov for fælles omklædning og bad, men decentrale toiletter og garderober tæt på borgerne. Målgruppen Målgruppen borgere med sindslidelse har generelt behov for at omgivelserne er genkendelige og trygge. 44

45 Bilag 5 - Autisme og ADHD Fagcenter for Autisme og ADHD for%20autisme%20og%20adhd.aspx Målgruppen Mennesker med autisme har generelt behov for at omgivelserne er genkendelige og trygge. Autismeforstyrrelse viser sig bl.a. ved svære sociale udfordringer angst for ukendte personer og aktiviteter samt kommunikative vanskeligheder tænker og opfatter uhyre konkret. Med baggrund i angst, skal boligerne helst være så skærmede som muligt skærmet fra lyde, dufte, visuelle forstyrrelser o.s.v. Det er i boligen man 0-stiller. Der skal være ekstra høj grad af lydisolering og akustisk regulering. Generelt skal der undgås trange og begrænsede arealer, hvor man skal tæt forbi hinanden, mørke kroge, snurrende ventilatorer, radiatorer og udsugninger samt støj fra omgivelserne. Selvhjulpethed Beboerne er som oftest mobile. Der er ikke nødvendigvis motoriske handicaps, der knytter sig direkte til autismen. Personalet Bærer ikke uniform, så der er ikke behov for fælles omklædning og bad, men decentrale toiletter og garderober tæt på brugerne. Boligen Det samlede antal boliger bør være boliger opdelt i mindre boender med 4 beboere i hver gruppe og uden de store sociale fællesrum. Boligen skal have gode dagslysforhold og kunstig belysning uden reflekterende gener. Kastanjebo i Hammer Bakker 45

46 Bilag 6 - Center for Særlige Tilbud Handicap/fagcentre-i-handicapafdelingen/Fagcenter-for-saerlige-tilbud/Sider/Fagcenter-for-saerlige-tilbud.aspx I Center for Særlige Tilbud er det ikke muligt at lave en generel beskrivelse af målgruppen, idet der i fagcentret er stor diversitet og udvikling i målgruppen. Ved nybyggeri skal der hver gang laves en særlig målgruppebeskrivelse og formålsbeskrivelse med byggeriet. Der skal udarbejdes individuelle løsninger i.f.t. beboernes behov med hensyn til materialevalg og boligindretning. Løvdal, Hammer Bakker 46