Færøsk Kunst i Næstved. Åbningstale den 2. juli 2016 af Tórur Johannesen. For at bidrage til den færøsk stemning her i lokalet, vil jeg male med ord.

Transkript

1 Færøsk Kunst i Næstved Åbningstale den 2. juli 2016 af Tórur Johannesen Vi er her i dag for at åbne Næstved Kunstforenings udstilling om færøsk kunst. Når man maler billeder kan man male med lærred og farver. Man kan også male musikbilleder. For at bidrage til den færøsk stemning her i lokalet, vil jeg male med ord. Jeg vil beskrive bygden Dalur, som er min hjembygd, som den så ud da jeg voksede op der som barn, først i tresserne. Jeg er født i Hvis vi slører blikket lidt, og tænker os at vi kommer roende i en lille båd langs Sandøs østside. Vi ror ind i en lille bugt. Og mens vi ror, synger vi i takt med åretagene: Som den gyldne sol frembryder Gennem den kulsorte sky Og sin strålekrans udskyder, Så at mørk og mulm må fly, Så min Jesus af sin grav Og det dybe dødens hav Opstod ærefuld af døde Imod påske-morgenrøde.

2 Den første bygning vi får øje på i venstre side i billedet, er kirken. Den står for sig selv og lyser op hvidmalet med grønt tag. Over hoveddøren er et skilt, hvor der står Kirkegården, rundt om kirken er lavet af rullesten, som er hentede nede fra stranden. Vi kan se, at der ikke er sandstrand men rullesten i massevis som ligger som en vold og beskytter bygden mod havet. Når vi kommer længere ind i bugten, ser vi hele bygden der ligger der så fredfuldt omgivet af fjelde, kun åbent ud mod havet. Tågen ligger som et tæppe hen over fjeldtoppene. Og oppe fra fjeldet og ud af tågen kommer åen, som løber ned gennem dalen og ud i havet. Her bygger børnene dæmninger og sejler med hjemmelavede både. Nord for åen ligger selve bygden i en klynge med sine 20 huse, i forskellige farver, hvide, sorte brune og gule. Der ryger fra skorstenene. Og vi kan næsten mærke den stærkt krydrede duft af tørverøg. Tæt ved åen ligger der et rødt hus med græs på taget. Det er mit barndomshjem. Kunne vi se ind i huset, ville vi nok se mor stå

3 henne ved det store sorte komfur og bage brød, oven på komfuret. Far står og spinder på den store rok, der hænger på væggen, og farfar sidder på tørvekassen ved siden af det varme komfur og karter. Lidt nord for mit barndomshjem ligger skolen, hvidmalet med grønne vinduer og sort tag og med et skilt over døren, hvor der står De fem børn der går i skolen løber udenfor, og leger fangeleg. Gadelygtepælene står så rene og friske og vidner om, at bygden for nylig har fået elektrisk lys. Op til højre i billedet kan vi se, at der er gravet og sprængt vej, ind i fjeldsiden. Den er ikke særlig bred og der er intet autoværn. Det må være ret uhyggeligt at køre deroppe. Da vejen kom, og forbandt bygden med omverdenen, blev livet i bygden anderledes og billedet forandredes hurtigt. De billeder der hænger her på væggene er de samme, som dengang de blev malede, og de forandrer sig ikke. Med disse ord er udstillingen åben.

4 NÆSTVED KUNSTFORENING Færøsk kunst i Næstved 2. juli 7. august Einki er sum summarkvøld við strendur. Hvítar lýsa gjar- og flidnarendur. Standa menn á nesjum og á tongum. Bátur rør við áratøkum longum. 2. Veksur flóð og neyvan tú tað grunar. Eiðasørt á nøkrum flúri runar. Syftast fagrir fiskar fram við strendur, meðan dagur leggur saman hendur. 3. Hýkur dimmið mjúkt um hellulandið. Kámast agnið, her eg sjálvur standi. Áraknarr og syftan millum flesja. Hómast valla land ímillum nesja. 4. Fram við landi eftir taragrunni hava blankar beitur støðugt runnið. Sleiskast alt hjá monnunum á tanga. Ein og ein teir heim til húsa ganga. Hans Jacob Højgaard /Christian Matras

5 1. Dýrd á vík og vág. Rúmdin føgur blá. Snjóhvítt summardáalak um eingir. Grasið leiftrar frítt. Lotið kennist lýtt. Mýrisnípan spennir sínar veingir. 2. Rodna rók og røð. Búnast blómubløð. Smálomb spæla sær á grønum slætta. Ornar urðargrót. Haran fim og fljót spelar sum eitt fok á reyni bratta. 3. Unglingar og sprund virka nú við skund: Hann við líggja, hon við síni rívu. Hennar brá og bros hansar skemt og tos ber bert boð um tvey, ið líka lívið. 4. Fagra fjálga stund! Silvitni um sund. Fróir flúgva fuglar millum fjalla. Teirra káta mál berst um vall og vál. Gævi dagur aldri fór at halla. Gunnar Mikkelsen /Jens Dam Jacobsen