2. Det foregår fx via analyse af hvordan ord sammenføjes til sætninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Det foregår fx via analyse af hvordan ord sammenføjes til sætninger."

Transkript

1 Værktøjskasse til sproglig analyse Indhold: 1. Denotativ og konnotativ analyse 2. Ordklasser. Gennemgang af substantiver, verber, adjektiver, pronominer, adverbier 3. Syntaks. Fordeling af hovedsætninger og ledsætninger i en tekst. 1. Denotativ analyse og konnotativ analyse Denotativ tilgang til en tekst er når man genfortæller hvad en tekst handler om, når man laver et kort resumé af tekstens bogstavelige betydning med ordforklaringer og overblik over en fortællings hovedafsnit. Den denotative tilgang er aldrig tilstrækkelig. Konnotativ tilgang til en tekst er når man finder de dybere betydningslag i en tekst det der populært sagt står mellem linjerne det symbolske lag eller de skjulte kritiske eller ironiske eller den overførte betydning. Det kræver en analytisk tilgang: en pillen teksten i stumper og stykker for at man i tolkningen kan samle teksten sammen i en dybere forstået udgave. 1. Det foregår fx via analyse af medbetydninger af ord mønstre af ord. Man smager på ordene og lader dem afgive medbetydninger der giver mening inden for tekstens logik. Fx skaber gentagelser af ord i forskellige sammenhænge medbetydninger. Fx skaber modsætninger mellem ord medbetydninger. 2. Det foregår fx via analyse af hvordan ord sammenføjes til sætninger. 3. Det foregår fx via overvejelser over genre: storgenrer: sagprosa eller skønlitteratur? Og inden for de skønlitterære genrer: drama, lyrik og epik/prosa; også disse genrer imellem ses blandformer ( fx Hertz: Skriftemålet). I sagprosa handler teksten om personer og hændelser der hhv. eksisterer og er sket i virkeligheden, dvs. at sagprosaen er forankret i virkelige hændelser, fakta. I skønlitteratur er personer og hændelser fiktive. De to storgenrer har hver deres karakteristiske skrivemåder og læserkontrakter. Der skabes forskellige forventninger hos læseren. Endelig findes der også overløbertekster (fx Malinovskis lille digt fra 1965: man får inte vissla i almänna sparbanken (digtet er ikke længere). Denne tekst er en sagprosatekst (en skiltetekst) klædt ud som digt. Ready made. Også avisreportagen er en overløbertekst med træk fra såvel sagprosa som skønlitteratur. Mange klummer, kronikker, avisartikler om aktuelle og fx politisk-saglige emner og small talk-artikler benytter som I ved, skønlitterære fif: stilistiske virkemidler, replikker, kunstfærdig komposition mm. Der findes også digte der er klædt ud som annoncer. Når der er tale om genresammenblandinger, er det vigtigt at få fastlagt hvad teksten mest er, og hvad det den mindst er, betyder for analysen og tolkningen. I den sproglige værktøjskasse får I redskaber til punkt 1 og 2. Til punkt 3 findes den litterære værktøjskasse i modul 1 og stilistikken.

2 En sproglig analyse ser på sprogets enkeltdele: ordene og sætningerne. Hvordan er teksten karakteristisk? Her gennemgår vi først nogle eksempler på hvad ordklasseanalyser kan tilføre den konnotative analyse. 2. Ordklasser (se Sprogets veje side 70-80) Her gennemgås kun ordklasserne substantiver, verber, pronominer, adjektiver og adverbier kort. Se også Rod i Sproget. Substantiver: Ordklassen substantiver kan undersøges ud fra følgende: 1. Er der mange eller få substantiver i et karakteristisk tekstafsnit? 2. Er der blandt disse mange eller få abstrakter eller konkreter? 3. Er der overvægt at substantiver i bestemt eller ubestemt form? 4. Er der sammensatte substantiver nydannelser af betydning for stillejet? 5. Er der substantiveringer? Alt sammen vurderes ud fra hvordan ordvalget får betydning for tekstens konnotative udsagn. Eksempler: - er der fx overvægt af konkreter eller af abstrakter? I Benny Andersens digt Udsigt i kikkert er der overvægt af observerede konkreter: sø, båd, måge, olding, låge, bus, rose, barn, bord, dug, høne osv osv osv. Abstrakter er der kun i den afsluttende tænksomme 6. strofe: de adskilte dele, et hele! - er substantiverne i bestemt form eller ubestemt form? Ubestemt form er der fx mange eksempler på i Benny Andesens digt Udsigt i kiggert: en sø, en båd, en måge, en olding, en låge, en dreng, en høne, en rose, en drage osv. der er flest ubestemte substantiver => giver et tilfældigt præg, men den overvældende mængde giver i dette digt et billede af mangfoldighed (diversitet), nemlig den jeget håber på aldrig går under. I Broby-Johansens Natlig Plads fra 1922 er der ligeledes flest ubestemte substantiver. Her bruges de til at beskrive og skabe en anonym og rå markedsplads for sex og vold. I Aarestrups digt Gunløde er der også masser af konkreter: og de er imidlertid i bestemt form: den hvide.. Gunløde, bordet, rosen, ruden, lampen, de søvnløse nætter, de bløde..rollinger, fruen, stuen, huen, staven, kjolen, urnen, graven bestemt form af substantivet angiver bekendthed, fortrolighed, indforståethed det er en manipulerende form, for læseren tvinges her ind i et velkendt univers af ægteskabelige roller og rammer som der tilsyneladende ikke kan sættes spørgsmålstegn ved. Også H.C. Andersen bruger ofte dette trick: substantiver i bestemt form som markør for noget velkendt og fortroligt, fx i titler på hans eventyr: Fyrtøjet, Skyggen, Tepotten, fx i indledningen til Den lille Idas Blomster lyder det: Mine stakkels blomster ere ganske døde! sagde den lille Ida. De vare saa smukke i aftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor gjøre de det? spurgte hun Studenten der sad i Sophaen; Læseren kender ikke Ida, alligevel kaldes hun den lille Ida. Læseren kender ikke studenten han er ikke blevet præsenteret, men omtales som om vi kender ham, studenten I ved nok. Vi ved ikke at personerne befinder sig i en stue, altså inden døre med sofamøblement.

3 Studenten bliver bare uden videre sat i sofaen som om det er noget alle og enhver ved: at han befinder sig der. Det er via valget af substantiver i bestemt form at H.C. Andersen med ét sætter scenen og maser læseren derind uden forudgående præsentationer. In medias res-teknik. Det kan aflæses i en sproglig analyse. Sammensatte ord er ofte substantiver. De giver kompakt information, og de er ofte digteriske nydannelser og ofte metaforer. Ses fx hos Kingo (menneskelegemet benævnes ormesæk, øjet benævnes grædebæk ), hos Grundtvig ( stjernetæpper - solskinsklæder - døden har istaphånd ), Broby-Johansen ( mørke-kranie, lys-fråde ), Tom Kristensen ( drukkenskabsguder ). Substantiveringer findes især i fagsprog. I syntetisk sprog bruges substantiveringer (det er verber der gøres til substantiver: fx der var en asen og en masen) i stor stil. De er udtryk for abstraktion (af verbet at abstrahere) og komprimering (af verbet at komprimere) af betydning (af verbet at betyde) effektivisering (af verbet at effektivisere), men på bekostning af letlæselighed (af at læse og at være læselig)! I de sidste fire linjer er der således 4-5 eksempler. Verber: angiver handlinger eller tilstande eller overgange, og de bøjes i tid. 1. Er der mange eller få handleverber? 2. Er der mange eller få tilstands- eller overgangs-verber? Handleverber giver aktivitet, dynamik, tempo i handlingsgangen i en tekst er der mange tilstandsverber, giver det stilstand, dvælen, lavt tempo i tekstens handlingsforløb. 3. Hvad betyder tidsbøjningen? Verber bøjes i tid (nutid og datid m.fl.) og verber kan derudover optræde i den almene infinitiv-form: fx at være eller ikke at være det er spørgsmålet (Shakespeare); fx at vandre det gode, det sande, det rette i møde (Nazim Hikmet); fx at rejse er at leve (H.C. Andersen). Nutid giver nærvær, aktualitet, fornemmelsen af selv at kunne være til stede som læser giver større mulighed for appel, læserinvolvering, identifikation. Datid giver kronologisk afstand, mindre læserinvolvering måske, mulighed for at reflektere eller bytte om på rækkefølger. Dette er ofte vigtigt for en kompositionsanalyse at kunne danne sig overblik over rækkefølger i tid flash backs forudsigelser tidsoverspring. Førnutid og førdatid giver endnu længere afstand til det fortalte. Fremtid: udtrykkes via nutidsbøjning eller sammensat tid: fx det sker ikke i vores familie! vil komme, skal være, vil blive til glæde. Her udtrykkes håb, forventning, krav, længsel, ønske - Gid jorden aldrig går under (fra B. Andersen: Udsigt i kiggert) er et fremtidsønske udtrykt v.hj.a. nutidsbøjning. Læg altså mærke til verbernes bøjning, især til skift i tid. (der er fx flere eksempler på dette i Cavlings reportage Eksplosionen. Også i Sabroes reportage: Ondskabens nat er tidsmontagen en vigtig nøgle i analysen.)

4 Adjektiver: beskriver, vurderer negative, positive, neutrale. 1. Er der mange eller få adjektiver i en tekst som helhed, eller i særligt bemærkelsesværdige afsnit? 2. Er der flest positive, negative eller neutrale adjektiver? 3. Bruges de om personer, natur, begivenheder, ting, andre væsener..? 4. Er der mange eller få sammensatte adjektiver? Er der ingen eller kun få adjektiver, kan det være en vigtig parameter. Er der ingen adjektiver i en tekst, siger det også noget: fx er mange digte støvsuget for adjektiver bl.a. derfor er et sådant digt vanskeligt at forholde sig til der er ingen at holde med! Der er fx meget få adjektiver i Benny Andersens digt Udsigt i kikkert: rødternet, rustfarvet, fine, adskilte fire stk! Bemærk at adjektiver sænker tempoet i en tekst. Når der indfinder sig beskrivelser, bliver handlingsforløbet standset, mange læsere keder sig og springer afsnittet over, fordi man hellere vil have action. Adjektiver giver et dvælende tempo, de taler bl.a. til sanserne (farver (synskvaliteter), lydkvaliteter, lugtkvaliteter, smagskvaliteter, følekvaliteter) + sammenblandinger = synæstesi. Men først og fremmest markerer de vurdering, holdning. Sammensatte adjektiver giver nuancer til beskrivelsen af sansninger. Fx i St.St. Blichers Klapjagt: Himmelen var klar og aldeles skyfri, men farver, glinsende, levende, som ingen jordisk efterligner, sølverhvidt, blegrødt, rødgult, rødblåt, purpurrødt ; og fx i J.P. Jacobsens Fru Fønss: så blegbrune marker uden et græsstrå, blegbrune højder og støvlyse veje, og hist og her hos de hvide huse grupper af sorte træer, fuldstændig sorte buske og træer. Over alt dette en hvidlig, lyssitrende himmel, der gjorde alting endnu blegere, endnu mere tørt og trættende lyst, ikke et glimt af frodig, mættet lød, lutter sultne, solpinte farver Pronomener: De personlige pronomener: jeg (1. person), du (2. person), han, hun, den, det, man (alle 3. person), vi (1. person flertal), I (2. person flertal), de (3. person flertal) - skal vi lægge mærke til i forbindelse med fortællerstemmen. Er det en jeg-fortæller? Med hvilken effekt? Jegfortælleren er i skønlitteratur eksplicit og del af den fiktive scene. Jeg-fortælleren er ofte isoleret i sit eget oplevelses- og synsfelt og dermed selvkarakteriserende, men på en åben og levende måde der kan invitere læseren ind i en identifikation. Her skal man så vogte sig for fænomenet utroværdig fortæller som mange af de moderne forfattere eksperimenterer med netop for at spille kispus med læserens tilvante identifikationsmekanismer. Er fortællerstemmen en stemme der taler om han, hun, de altså om 3. person på en eller anden afstand? Med hvilken effekt? Er der i første-persons-fortælleren (jeg- eller vi-fortællerne) tale om et inkluderende vi dvs. at læseren så at sige tvinges med ind i det vi der lægger stemme til? Hvilken effekt har det hvis der bare er en stemme den lyriske stemme i et digt fx?

5 Hvlken effekt har det hvis stemmen henvender sig til et du? Er det så læseren der menes? Eller tværtimod måske en stemme der pågående og måske ligefrem bydende og strengt formaner sit alter ego? Her er forskellige eksempler: Jeg-fortæller: Triumf! Her står jeg på spirsiden af dette tårn. Hvilken uophørlig stigen! Hvilken møje, anstrengelse, udmattelse, fare! Mine knæ sitrede, den varme sved blev kold, jeg kunne næsten ikke mere, det sortnede for mit øje, mens hele verden gled bort under min fod men jeg anspændte med konvulsivisk (= krampagtig nc) iver de sidste døende kræfter oh nu! Hvilken sejr, hvilken himmel hvori jeg svimler. af Jens Baggesens: Labyrinten (hvori Jens Baggesen på en rejse stiger op i det gotiske kirkespir (på domkirken Münsteren) i Strassbourg) Vi-fortæller: Se så! Nu begynder vi. Når vi ere ved enden af historien, ved vi mere end vi nu vide, for det var en ond trold. Indledning til eventyret Sneedronningen af H.C. Andersen. Fortællerstemme med 3. persons-afstand, aflæst i han : Sommer var det. Hen mod middag. På en asfalteret hovedvej. Dækkene summede under cyklen, en ung mand kom kørende. Georg hed han måske..forfatteren lægger træt fyldepennen og studerer sin pegefinger der allerede er plettet af blæk og det for disse tåbelige linjers skyld. Han sukker: Jeg kan ikke og jeg gider ikke. af Martin A. Hansen: Midsommerfesten. Her er der leget med at fortælle om fortælleren og fortællesituationen. Men det rokker ikke ved at teksten er fortalt i 3. person. Den lyriske stemme henvender sig til et du : Sky den klarhed, som er flad rationalisme og forstandstørhed. Det er den flertallet kræver af dig for at få bekræftet, at livet er overkommeligt. Men hvis du er dem til vilje, vil de væmmes ved dig, fordi du ikke har overvundet dem. De ser, at du kommer med knastørre sole. De forlangte dem af dig, men de ville dem ikke. Lad din klarhed være indgivelse og befrielse, fantasiens regnbueskær over tingene. Paul la Cour: Fragmenter af en Dagbog 1. persons-fortællerstemme (vi) der henvender sig til et du - (strofe 1-2 i digtet Trøst i modgang af Carsten Hauch): Vender sig lykken fra dig, bli er du i støvet trådt, og bli er af fjender spottet, af venner selv forrådt, du skal det lidet agte, når du dig selv ej sveg, vi sendtes hid til arbejd, og ej til lyst og leg.

6 Adverbier Talesprogets og skriftsprogets holdningsadverbier er især bemærkelsesværdige. Ses i stor stil i politikersproget. Vurdering af holdningsadverbierne er en vigtig del af ordvalgsargumenterne som skal påvises i en argumentationsanalyse. Adverbier udtrykker også tid, sted, grad, måde, retning mm. Men det er holdningsadverbierne der er de vigtigste.(fx: jo, gerne, selvfølgelig, jo da rigtignok, vistnok, nemlig, netop, måske). H.C. Andersen bruger dem med en effekt der svarer til brugen af den bestemte bøjningsform af substantiverne: med fortroliggørende effekt. Find selv eksempler i H.C. Andersen-teksterne i modul 2. I læserbreve hvor der ofte tydeligt gives udtryk for skærpede holdninger ses holdningsadverbierne. Jeg kan lige så godt røbe det med det samme: Jeg er blevet medlem af Ældre Sagen. Når man er det, får man et blad. Ældre Sagen Nyt hedder det ikke ganske overraskende. Det kan jeg vist godt fortælle uden at blive beskyldt for at reklamere for sagen. I juninummeret er det et glimrende interview med en sygehuspræst, der hedder Tom Andersen Kjær. Det har overskriften Værdigheden er det værste, man kan tage fra et menneske. Og det er fuldstændig rigtigt. Det værste er bare at det sker temmelig tit. Patienterne er jo ikke ved deres fulde magt. Og da kan personalet meget nemt komme til at tale ned til dem eller hen over hovedet på dem. Ikke mindst på den medicinske akutafdeling hvor der er totalt overfyldt, og forvirringen derfor er stor... af Jens Kvists klumme Refleksion i Dagbladet Information den 19. juli Konjunktioner bindeord som binder henholdsvis sætninger og led sammen. De er vigtige i vurderingen af sætningsstruktur. Der henvises til Rod i Sproget og til næste afsnit om teksters sætningsbygning. En sproglig analyse ser på sprogets enkeltdele: ordene og sætningerne. Hvordan er teksten karakteristisk? Her gennemgår vi nogle eksempler på sætningsanalyse kan tilføre den konnotative analyse. 3. Syntaks, dvs. sætningsdannelsen i en tekst. (Sprogets veje side 35-57). Her er kun gennemgået eksempler der matcher gennemgangen s Det er undertiden vigtigt at give analyse af sætningsbygningen i en tekst opmærksomhed. Hvordan er fordelingen af HS (hovedsætning), LS (ledsætning), sætningsfragmenter i en tekst? Fx er fordelingen i Benny Andersens tekst Udsigt i kikkert præget af fragmenter fra begyndelsen for derefter mere og mere at blive præget af sammenhængende HS og LS. Det kulminerer i sidste strofe hvor jeg-fortælleren er den reflekterende instans der sørger for sammenhæng og nuancer (via holdning der kan blive til endnu mer ), (og via ønsket Gid jorden..) Hvis en tekst er præget af ene HS, har teksten karakter af statements uden plads til de nuancer som netop LS er sat i verden til at give adgang til (m.h.t. årsag, tid, følge, indrømmelse, hensigt, spørgende, relativ, betingelse, sammenlignende).

7 Er der overvægt af hovedsætninger, vil der i mange sammenhænge mangle nuancer; er der mange mange LS, vil fremstillingen blive indviklet og måske uoverskuelig. Det kan signalere at fortælleren selv er forvirret. ALTSÅ: Sætningsbygningen kan være person- og afsender-karakteriserende! Står Ledsætningerne forrest, bliver stilen syntetisk og meget krævende (som fx i visse typer af fagsprog), men står de efter HS, er sproget lettere tilgængeligt (analytisk). Er hovedsætningerne bundet sammen fx af og, taler man om paratakse: Cavling. Eksplosionen: Og i næste minut skulde der Og den ukendte fabriks navn skulle (s. 55,1.spalte) Det er derimod hypotakse hvis der er mange underordnede ledsætninger. Er tekstens sætninger gennemgående fragmenterede dvs. udsagn uden subjekt og verbal (kryds og bolle) er der tale om gengivelse af eller konstruktion af talesprog/tænkesprog, eller der er som i Udsigt i kiggert tale om rækker af indtryk som ikke (i første omgang) er bundet sammen i en forståelse, en bevidsthedssammenhæng, en fortællers ståsted. Eks. på en tekst udelukkende med brug af HS: Den lille sigøjnerske fra nabolandsbyen vrider sit græsgrønne forklæde ud. Der løber vand fra hendes hånd. Hendes fletning hænger fra hovedets midte ned på skulderen. Et rødt bånd er flettet ind i fletningen. Som en tunge hænger det ud fra enden af fletningen. Den lille sigøjnerske står barfodet, med mudrede tæer foran traktorførerne. Traktorførerne har små våde hatte på. På bordet ligger deres sorte hænder Deres blikke fingererer ned ad den lange blomstrede nederdel. Sigøjnersken løfter op i nederdelen. Traktorføreren tømmer sit glas. Sigøjnersken tager pengesedlen på bordet. Hun snor fletningen om fingeren og ler. Hertha Müller: af Mennesket er en stor fasan i verden. Eks. på Hovedsætning med MANGE efterfølgende underordnede Ledsætninger efterfulgt af den forløsende Hovedsætning. Jon Bang Jensen: Aften (kortprosatekst) Hele den aften sad jeg under et skarpt, hvidt lys fra en nøgen pære, beskæftiget med den tanke, at hvis jeg gjorde mig skyldig i selv en nok så lille bevægelse med fødderne, med armene, med hænderne, som lå foran mig på bordet, med fingrene, med hovedet, hvis jeg drejede det lidt til den ene side, hvis jeg drejede det lidt til den anden side, hvis jeg flyttede øjnene til den ene eller den anden side, hvis jeg tillod mine kortlagte ben at skifte stilling, fordi det snurrede og gjorde ondt i det øverste ben, fordi dets egen vægt pressede blodårerne sammen mod det andet bens knæskal og fik det til at sove, hvis jeg gav efter for impulsen til at fjerne de små irritationer, den kløe, som altid opstår på kroppen, og som man fjerner uden at tænke over det, i hårdbunden, på næsen, under det ene øjenlåg, under skjortens krave, i kønsbehåringen, overalt på kroppen, hvis jeg gav efter og fjernede den, hvis jeg ikke udholdt, at irritationen blev værre, hvis jeg ikke var stærk nok og måtte ty til hurtigt at stryge min ene hånd hen over overarmen eller klø mig på den ene albue hvis altså noget af dette skete, ville straffen falde straks. Selv en nok så lille bevægelse, og jeg ville være opslugt af det tomme mørke, som resten af verden udgjorde. Eksemplet ligner meget en tekst af Kafka: Den pludselige spadseretur som er gennemgået i modul 6. Kafka tekst er mere rendyrket syntetisk fordi der ikke er en indledende hovedsætning som her i bang Jensens tekst. I modul 6 kan du i forlængelse af Kafka-teksten finde et godt afsæt for en analyse også af Jon Bang Jensens tekst. Sætningskonstruktionen med de mange nuancerende

8 ledsætninger fortæller noget eksistentielt og ganske særligt om den livsoplevelse som både Kafkas og Bang Jensens hovedperson står i.

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

GennemGangen. - Sætninger og modsætninger - om døden, livet, vilkårene og arbejdet med mennesker. et billeddigt af Lotte Kjøller

GennemGangen. - Sætninger og modsætninger - om døden, livet, vilkårene og arbejdet med mennesker. et billeddigt af Lotte Kjøller GennemGangen - Sætninger og modsætninger - om døden, livet, vilkårene og arbejdet med mennesker et billeddigt af Lotte Kjøller GennemGangen I 2004 var jeg med i en konkurrence som Fagforeningen FOA havde

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur Sort på 1 indersiden Om at læse moderne ungdomslitteratur 16 17 Om digte Her skal vi beskæftige os med digte. Det er svært entydigt at definere, hvad et digt er, for faktisk er det sådan med digte, at

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg EN MALERS OVERVEJELSER af Peter Lundberg Et nyt maleri bliver til Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, alligevel bliver jeg hver gang ramt af tvivlen og angsten for ikke at slå til, skarpt forfulgt

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883.

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Der er tale om en novelle med en heterodiegetisk fortæller. Den, der ser og formidler

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Tom Kristensen Fribytterdrømme

Tom Kristensen Fribytterdrømme Tom Kristensen Fribytterdrømme I Tom Kristensens digtsamling har vi valgt Min pibe og Parken. Her har vi også valgt et maleri af Ernst Ludwig Kirchner, som hedder Erich Heckel and Otto Mueller playing

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere