Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk"

Transkript

1 Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk

2 Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk udgiver denne publikation for at sætte fokus på Lyngby-Taarbæks bygningskultur. Vi håber herved at bidrage til, at værdifulde bygninger og kulturmiljøer bevares og renoveres med respekt for deres arkitektur og kulturhistorie, og til at nybyggeri opføres i høj kvalitet med respekt for det omgivende miljø. Til udgivelsen er der ydet støtte fra: Birch & Krogboe Fonden (finansieret 2. oplag) Haldor Topsøe A/S Jess Laursen Nordea Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Udgivet i 2005 af Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk efter oplæg fra arkivar Jeppe Tønsberg Redaktion: Annette Hartung, Kirsten Hauch og Hans Nielsen bistået af de øvrige medlemmer af bestyrelsen: Niels Friderichsen, Morten Friis, Gertrud Klinge Galster, Hans Ulrik Holm, Sten Langvad og Kristian Riskær. Foto: Annette Hartung Tryk og layout: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing 2. oplag: Juni 2006 ISBN Alle fotos er angivet med et nummer, der både refererer til teksten og til kortet over Lyngby-Taarbæk på side 30. Forside: Fuglevad Vandmølle (nr. 1 på kortet).

3 Indhold Lyngby-Taarbæks historie Landsbyernes gårde og huse Slotte og landsteder Mølleådalens fabrikssamfund De første villaer og etagehuse Nye udstykninger gamle stilarter Lyngby bliver forstad funkis for alle pengene Rækkehuse og parcelhuse Etageboliger Offentligt byggeri før og nu Boligbyggeri i vor tid Erhvervsbyggeri i vor tid Bevaring og fremme af bygningskulturen Kort over Lyngby-Taarbæk

4 Lyngby-Taarbæks historie Det er mindst år siden, de første mennesker kom til Lyngby-Taarbæk. Det viser fund af stenredskaber fra en jæger-stenalderboplads i Tordals Mose. I de følgende årtusinder var der en gradvis overgang til et bondesamfund med korn- og husdyravl. De vigtigste oldtidslevn fra denne tid er de mange gravhøje [2]. Lyngby Kirkes ældste dele [3] stammer fra midten af 1100-tallet, mens alle øvrige bygninger i Lyngby-Taarbæk er opført efter år I middelalderen rummede Lyngby- Taarbæk landsbyerne Virum, Lyngby, Lundtofte, Stokkerup, Møllestrup og Bilstrup. Det er i dag stadig muligt at opleve nogle af bondesamfundets gårde og huse i Lyngby [4], Virum og Lundtofte og enkelte huse fra fiskersamfundet i Taarbæk. For ca år siden blev de første vandmøller etableret i Mølleådalen til at male mel. 2 Gravhøj i Dyrehaven ved Christiansholmsvej I løbet af 1600-tallet bredte den første industri i Danmark sig til Mølleådalen for at udnytte vandkraften. I de følgende århundreder udviklede der sig en række fabrikssamfund med industribygninger og arbejderboliger, hvoraf mange stadig er bevaret [5]. Med sine ni vandmøller blev Mølleådalen ét af Danmarks vigtigste industriområder, hvor der bl.a. blev fremstillet varer af kobber, jern og messing samt produceret 3 Lyngby Kirkes sydmur 4 Lyngby Stræde 1 5 Fabrikssamfundet i Brede 4

5 krudt, klæde og papir. En position som Mølleådalen fastholdt helt frem til begyndelsen af 1920 erne. Lyngby-Taarbæks varierede og smukke landskaber har tiltrukket såvel kongehuset og adelen som det velstående borgerskab. Det vidner 1700-tallets slotte i Frederiksdal [6], Dyrehaven og Sorgenfri samt de mange landsteder om. Det er samtidig baggrunden for, at Lyngby-Taarbæk i dag rummer meget værdifulde eksempler på bygningskulturen helt tilbage til slutningen af 1600-tallet. Med etableringen af Nordbanen til Lyngby og Klampenborgbanen i 1860 erne blev det muligt for det velstående borgerskab i København at flytte herud i helårsboliger, og de første villaer blev opført. I 1880 erne blev Lyngby-Taarbæk kraftigt berørt af anlæggelsen af Fæstningskanalen, Lyngby Fort [7] og Fortun Fort mm. som led i Københavns Befæstning. I 1890 erne blomstrede industrien op og skabte et stort behov for nye boliger. Derfor blev der omkring 6 Frederiksdal Slot 1900 gennemført store udstykninger til villagrunde i både Lyngby (Digterkvarteret og Fuglevadskvarteret), Lundtofte (Danmarksvejkvarteret) og Virum (Kaningårdskvarteret). I disse kvarterer findes der i dag en række meget værdifulde huse i en lang række forskellige stilarter bl.a. nationalromantik, nyrenæssance, nybarok og nyklassicisme. I 1930 erne blev store dele af Ulrikkenborgkvarteret og Virum stationskvarter bebygget efter en samlet planlægning og rummer i dag især en række værdifulde funktionalistiske bebyggelser, populært kaldet funkishuse [8]. Efter besættelsen fortsatte udstykningerne og byggeriet, så kommunen nu er så godt som fuldt udbygget. Samtidig blev den ene industrivirksomhed efter den anden nedlagt, så Lyngby-Taarbæk i dag er blevet et servicesamfund baseret på administration, forskning, uddannelse, rådgivning, handel og service [9]. 7 Lyngby Fort, Glaciset 8 Sportshuset, Ulrikkenborg Allé 9 Cowi/Tryg, Parallelvej 5

6 10 Lindegården, Peter Lundsvej 8 Landsbyernes gårde og huse De ældste gårde og»almindelige«huse i Lyngby-Taarbæk findes i Bondebyen i Lyngby, i de tidligere landsbyer Virum og Lundtofte samt i det tidligere fiskerleje Taarbæk. Nogle af dem er bygget i bindingsværk, andre i grundmur. Landsbyernes gårde er af den traditionelle sjællandske type med tre eller fire længer, kalkede og med stråtag [10 og 11]. Kun enkelte af dem er fra før 1800; men bindingsværkshusene er udtryk for en teknik, der har været anvendt i Danmark siden middelalderen. Fel terne i bindingsværket blev op rindeligt udfyldt med ler kastet op på tynde hasselkæppe, men senere blev de udfyldt med lersten eller brændte mursten. Da bønderne i Lyngby- Taarbæk ikke havde egne skovlodder, blev der sparet på tømmeret i bindingsværket, og det blev som regel hvidkalket. I Bondebyen anses Nørregade 10 [16] for at være et af de ældste huse, opført i ca med hvidt bindingsværk og stråtag. Ved Bondebyens sanering i begyndelsen af 1980 erne blev bygningens konstruktion bevaret; men murenes udseende blev alligevel et andet med de maskinsavede bjælker og de moderne mursten. Mange af landsbyernes gårde og huse er stadig bevaret i Bondebyen [14], Lundtofte og Virum [12]. De tidlige byhuse i 1800-tallet blev opført i grundmur, bl.a. fordi de var mere brandsikre end bindingsværkshuse. For at spare på materialerne var de ofte tofamiliehuse, hvor 11 Kærgården, Virumgade Virumvej 135A 13 Peter Lunds Vej 2A 6

7 man oprindeligt havde ladet køkkenet i midten af huset være fælles for to familier. De fleste byggematerialer var billige; men til ildsteder og skorstene forlangte brandmyndighederne, at der skulle anvendes brændte mursten, og de var dyre. Senere delte man køkkenet i to, så hver lejlighed fik eget køkken, men bevarede den store fælles skorsten. I enkelte tilfælde indeholdt huset fire lejligheder, én i hvert hjørne, med ildstederne i de fire køkkener under skorstenen i husets midte. Da man i anden halvdel af tallet fik komfurer, og mursten blev det almindelige byggemateriale, fik husene to mindre skorstene i stedet for den store fælles skorsten, selv om køkkenerne stadig lå side om side i midten af huset som på Peter Lunds Vej 2A [13]. Traditionen med tofamiliehuse blev bevaret, og adskillige smukke tofamiliehuse er bygget så sent som i 1920 erne i Bondebyen, bl.a. Toftegærdet 18 [15], og i Ulrikkenborgkvarteret. 14 Asylgade Toftegærdet Nørregade 10 7

8 17 Ørholm Hovedgaard, Ørholmvej Eremitageslottet i Dyrehaven Slotte og landsteder Slotte og landsteder var virkeliggørelsen af drømmen om paradisets have. Livet i de overbefolkede byer var usundt og støjende, mens der på landet var ren luft, stilhed, smukke landskaber og plads til store haveanlæg. Den europæiske arkitektur i og 1700-tallet vandt indpas i de danske købstæder, men ikke i landsbyernes byggestil. Her fulgte man traditionerne. Når barok, rokoko og klassicisme er så rigt repræsenteret i Lyngby-Taarbæk, skyldes det byfolk fra København, der flyttede ud og tog den nye arkitektur med sig. I Lyngby-Taarbæk findes ingen 19 Gammel Rustenborg, Rustenborgvej 3 20 Friboeshvile, Lyngby Hovedgade 2 bygninger fra renæssancen fra , mens barokken, der var på mode fra , i dag er repræsenteret af blot to bygninger, nemlig landstedet Gammel Rustenborg på Rustenborgvej 3 [19] og Ørholm Hovedgård på Ørholmvej 61 [17], som begge er opført i første halvdel af 1700-tallet. Karakteristisk for barokken er bl.a. den høje, markante gavlkvist. Til gengæld har Lyngby-Taarbæk mange eksempler på rokokotidens stærkt svungne former, selv om den kun var moderne i en forholdsvis kort periode fra Frederiksdal Slot [6] fra 1744/1752 er ren rokoko, og landstedet Fri - boeshvile på Lyngby Hovedgade 2 [20] fra 1756 har udpræget rokoko i 8

9 21 Sophienholm, Nybrovej Marienborg, Nybrovej 410 facadens frodige ornamentik, dog med en mindelse om barokken i den iøjnefaldende gavlkvist. Eremitageslottet [18] fra 1735 har endnu træk fra barokken, selv om facaderne er rokoko. Klassicismen, der var på mode fra ca , fandt sin inspiration i antikken. Den er kendetegnet ved klarhed, sans for proportioner og et mådehold, der gjorde op med den frodige barok og lystige rokoko. Blandt de fornemste klassicistiske bygninger kan nævnes Sorgenfri Slot [23], der i sin første skikkelse fra 1702 var en udpræget barokbygning med tilhørende fransk have, men som blev ombygget i 1750 erne i rokokostil og senere fik nogle iøjnefaldende klassicistiske tilføjelser. En anden fornem klassicistisk bygning er landstedet Sophienholm på Nybrovej 401 [21], der blev ombygget til sin nuværende skikkelse i Endvidere kan nævnes Ma - rienborg på Nybrovej 410 [22], der tjener som sommerresidens for statsministeren, og som er opført som sommerhus i 1745, men fik sin nuværende skikkelse i Et smukt eksempel på tidlig klassicistisk byggestil er»det hvide Palæ«og sidebygningen»kavalerfløjen«på Lyngby Hovedgade 37 [24], der blev opført i 1806 med 20 værelser beregnet til udlejning til sommergæster. Også nogle af bygningerne på de gamle fabrikker ved Mølleåen har stærke klassicistiske træk bl.a. Brede Hovedbygning [30] opført i 1795 og»kildehuset«i Raadvad opført ca Sorgenfri Slot, Kongevejen 24 Det hvide Palæ, Lyngby Hovedgade 37 9

10 Mølleådalens fabrikssamfund 25 Raadvaddam Fabrik, Raadvad 26 Fileværket, Raadvad Mølleådalen blev industriens vugge i Danmark på grund af vandkraften. Den førte til etablering af fabrikssamfund i både Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Raadvad og Strandmøllen i 1600-tallet og de følgende århun dreder. Mølleådalen rummer derfor store kulturhisto - riske værdier. Raadvad Mølle blev opført i 1643 til fabrikation af håndvåben og landbrugsredskaber, og i de følgende århundreder opstod der et helt bysamfund med skole, butikker mm. Efter at fabrikken blev ødelagt under Svenskekrigen i 1659, blev der opført en statslig krudtmølle, som blev nedlagt i Herefter blev der i Raadvad produceret isenkramvarer, indtil Raadvad Knivfabrik flyttede til Brønderslev i Den nuværende fabriksbebyggelse [25] er opført i perioden En af Raadvads ældste bygninger er Fileværket [26], der er en lang toetagers bindingsværksbygning opført i midten af 1700-tallet og oprindelig indrettet med selvstændige værksteder i stueetagen og beboelse ovenpå. Brede Mølle startede som kornmølle 27 Dansk Gardin og Tekstil Fabrik, i middelalderen, blev krudtværk i 14 Gl. Lundtoftevej og Danmarks vigtigste kob- 28 Hyldehaverne, Lundtoftevej 10 berværk i begyndelsen af 1700-tallet. I 1831 blev den klædefabrik og udviklede sig til Mølleådalens største fabriksanlæg og Danmarks største klædefabrik inden lukningen i Brede hovedbygning [30] fra 1795 blev opført i kobberværkets storhedstid og er blandt de fornemste klassicistiske bygninger i Lyngby- Taarbæk. Klædefabrikken opførte en lang række produktionsbygninger [29] bl.a. Danmarks nu ældste fabriksbygning i jernbeton. Allerede i kobberværkets tid byggede fabrikken boliger til dens arbejdere, men klædefabrikken opførte både boliger til funktionærer og arbejdere samt asyl, skole og spisehus. Til arbejdslederne blev de såkaldte mestervillaer på Brede Allé [32] opført i Arbejderboli - gerne i»den lange Længe«på Brede Allé [31] blev opført i 1833.

11 I dag har den gulpudset mur, og taget er halvt belagt med strå og halvt med skifer. Hvor Argentinavej og Mølleåparken nu ligger, lå arbejderboligerne de»gule Huse«med navne som Paris og Amsterdam opført og de»grå Huse«med navne som Madrid og Sønderborg opført , indtil de alle blev nedrevet i Lyngby Mølle [43] startede ligeledes som kornmølle i middelalderen, og siden 1600-tallet har der været både en kornmølle og en industrimølle. Fra 1834 var begge møller dog kornmøller. Der kom for alvor gang i industriproduktionen, da Dansk Gardin og Tekstil Fabrik opførte de første bygninger i ved Mølleåen på Gl. Lundtoftevej 1 [27], og den bestod i 1912 af tre bygninger. Den østligste brændte i 1960, men bygningen ved åen og mellembygningen ligger endnu tilbage. De er det sidste vidne om Lyngbys industris storhedstid. 29 Brede fabriksbygning, I.C. Modewegs Vej I 1913 opførte Dansk Gardin og Tekstil Fabrik fire ens dobbelthuse for funktionærer på Lundtoftevej med blank mur i røde sten og med trækvist. I 1917 opførte den tre omtrent ens bebyggelser med arbejderboliger på Hyldehavevej 1 og Lundtoftevej 43 og 47 [28] med gulpudset mur og rødt tegltag. Disse bebyggelser er nu de eneste tilbageværende fabriksboliger i Lyngby. I 2004 gennemførte kommunalbestyrelsen en arkitektkonkurrence om bebyggelse af Badeparken, hvorved arbejderboligerne, kaldet Hyldehaverne, blev ned rivnings - truede. 30 Brede Værks hovedbygning, 14 I. C. Modewegs Vej 31 Den lange Længe, Brede Allé Mestervilla, Brede Allé

12 De første villaer og etagehuse Villaen er i modsætning til landstedet beregnet til helårsbeboelse, men begge typer ligger i landlige omgivelser og tilhørte velstående ejere. Forudsætningen for de første villaer i Lyngby-Taarbæk var, at deres ejere havde mulighed for dagligt at rejse ind til deres arbejde i København. Villaer optræder derfor først i Lyngby-Taarbæk fra 1860 erne, da Nordbanen og Klampenborgbanen blev anlagt. Det er karakteristisk for denne periodes huse, at de er bygget i»blank mur«, altså uden pudsning eller kalkning. Facadernes udsmykning er fremkommet ved brug af forskellige former og farver i murstenene, og med gule mursten som de dominerende. Skifer bliver fra 1860 erne moderne til tagbelægning. Villaen»Sorgenfridal«[36] på Lyngby Hovedgade 6 er opført i 1859 og er endnu præget af den sene klassicisme med pudsede mure, gavlkvist og tegltag. Villaerne»Vennely«på Kongevejen 49 [33] og»gedesdal«på Kongevejen 51 er opført i 1867 og viser et tydeligt modeskift, idet man nu bygger i blank mur og med skifertag. Med deres rundbuede vinduer vækker de mindelser om den romanske kirkearkitektur fra middelalderen.»den Gudmannske Villa«på Møllevej 5 [35] i Fuglevad er opført i 1873 og har med sine spidse gavle et vist gotisk stilpræg. De hvidpudsede villaer på Taarbækdalsvej 4-14 i Taarbæk [34] blev opført i i nybarok stil med rige detaljer. Et»almindeligt«hus fra slutningen af 1800-tallet var også opført i blank mur med gule mursten og skifertag, men havde ikke villaens dekorationer. Frem til omkring 1860 var der kun to toetages huse i Lyngby, nemlig Store Kro, det senere Hotel Lyngby på Lyngby Hovedgade 1 og Det Hvide Palæ på Lyngby Hovedgade 37 [24] fra Men i 1860 opførtes Lyngby Hovedgade 78, i dag»bjælkestuen«, og i 1868 opførtes»laurits Møllers Gaard«på Lyngby Hovedgade 54, i dag Stuhr og Louis Nielsen [38], som i 1876 fik gavlkvist i taget. I 1870 erne og 1880 erne kom der en række toetages huse på Lyngby Hovedgade i området ved Jernbanevej, der på denne tid var ved at blive Lyngbys centrum. Disse bygninger (Hovedgaden , 36-38, 42 og 46) var næsten alle bygget af gule mursten og havde skifertage. I dag er kun nr. 42 og 46 bevaret, og de to sidstes facader er ændret til ukendelighed. Etagehusene var udtryk for, at de velbeliggende grunde langs Lyngby Hovedgade var blevet dyrere og 33 Vennely, Kongevejen Taarbækdalsvej 35 Den Gudmannske Villa, Møllevej 5 12

13 36 Sorgenfridal, Lyngby Hovedgade 6 37 Toftebækhus, Lyngby Torv skulle udnyttes mere intensivt for at forrente sig. Den samme tendens kunne ses på Taarbæk Strandvej, hvor Taarbæk Kro i 1870 erne blev til Taarbæk Hotel med en treetages bygning. Etagehusene langs gaderne gav et tydeligt købstadspræg, og i 1880 erne var dette købstadspræg mere fremtrædende i Taarbæk end i Lyngby. Omkring 1900 opførtes de første treetages huse i Lyngby indrettet med herskabslejligheder. Sorgenfrihus på Lyngby Hovedgade 8A [39] er opført i 1902 med otte lejligheder på 4-5 værelser og repræsenterer nationalromantikkens etagebyggeri.»vigottenborg«på Boulevarden 3-5 er opført i 1904 med 12 treværelses lejligheder.»belgien«på Lyngby Hovedgade 102 A-E [40] blev opført i nyklassicistisk stil i 1919 i tre etager med blank rød mur. Det var Lyngby-Taarbæks første kommunale boligbyggeri med 30 lejligheder på 2-3 værelser. Andelsboligforeningen»Toftebækhus«på Lyngby Torv 4-14 [37] blev opført i 1924 i tre etager med pudset mur i nyklassicistisk stil med tegltag og uden kviste. Den havde oprindeligt fire butikker og 32 lejligheder. 38 Laurits Møllers Gaard, 29 Lyngby Hovedgade Sorgenfrihus, Lyngby Hovedgade 8A 40 Belgien, Lyngby Hovedgade

14 Nye udstykninger gamle stilarter I. H. Mundts Vej Lille Rosenborg, Bagsværdvej 65 I 1883 var I. H. Mundts Vej i Sorgenfri blevet udstykket som den første villavej, idet man tidligere kun havde bygget nye huse langs de eksisterende offentlige veje. Her blev villaen I. H. Mundts Vej 24 [41] opført i 1891 i italiensk stil med gesims og i pudset mur. I 1890 erne var indbyggertallet vokset kraftigt navnlig på grund af de store nye fabrikker i Lyngby, og i 1899 blev der foretaget udstykning af Sorgenfrigårds jorder langs Fuglevadsvej. Året efter blev der foretaget udstykning af»digterkvarteret«syd for Lyngby Sø (Chr. Win - thers Vej m.fl.), Danmarksvej-kvarteret i Lundtofte og Kaningårdskvarteret i Virum. Udstykningerne var så omfattende, at der først omkring 1930 blev behov for nye større udstykninger. Under nationalromantikken ca , også kaldet»den danske tradition«, blev gamle stilarter og materialer genoptaget og videreudviklet i dansk arkitektur f.eks. stejle tegltage og facader af røde mursten. Det romantiske præg kunne være ornamenter af groft tilhugget granit, bindingsværk eller tårne. Eksempler på nationalromantikken er Lyngby Søndre Mølle [43] og naboejendommen (Lyngby Hovedgade 26) fra 1903 samt bindingsværksvillaerne Furesølund 18 opført 1907 [46] og Rustenborgvej 12B [44]. Nyrenæssancen (ca ) er karakteriseret ved brugen af blank mur i røde mursten lige som nationalromantikken, men med dekorative træk fra renæssancen som f.eks. rustik granitbeklædning af underetagen eller karnapper og kviste med kobbertag. Eksempler på nyrenæssance er»lille Rosenborg«på 43 Lyngby Søndre Mølle, 38 Lyngby Hovedgade Rustenborgvej 12B 45 Høstvej 1 14

15 46 Furesølund 18 Bagsværdvej 65 [42], Jernbanevej 10 og Caroline Amalie Vej 25. Den kamtakkede bygning på Høstvej 1 [45] i Bondebyen er opført i 1904 som bolig for Lyngby Skoles førstelærer. Ligheden med en gotisk kirkebygning skyldes, at læreren dengang også fungerede som degn. Nybarokken fra ca anvendte oftest pudsede mure. Bygningens helhedsvirkning var vigtig, med dekorative elementer fra barokken som f.eks. svungne kviste. Gode eksempler på nybarok er den lille harmoniske og palæagtige villa på Sophus Schandorphs Vej 18 [47] og de store villaer»lykkens Gave«på Fuglevadsvej 49 [48] og»borrebakken«på Caroline Amalie Vej 126. En særlig variant var»bedre Byggeskik«-bevægelsen, der bl.a. er repræsenteret på Caroline Amalie Vej 12 [49]. Nyklassicismen fra ca , som afløste de romantiske stilarter, gav sig udtryk i en mere nøgtern arkitektur præget af den klassiske oldtid og dens efterligningsperioder. Rolige og omhyggeligt proportionerede facader var kendetegn for tidens etagehuse. Nyklassicistiske huse er bl.a. repræsenteret på Caroline Amalie Vej 15, 42B, 70 og 74, der er opført i , og på Lyngby Hovedgade 9 (Brohus), der er opført i Sophus Schandorphs Vej Lykkens Gave, Fuglevadsvej Caroline Amalie Vej 12 15

16 Lyngby bliver forstad funkis for alle pengene I slutningen af 1920 erne steg Storkøbenhavns befolkningstal igen voldsomt. Mens landbruget nærmede sig en krise, havde byerhvervene fremgang, og Københavns vækst forplantede sig til de omliggende kommuner. DSB planlagde forbedrede trafikforbindelser i form af S-tog, og udbygningen af forstadskommunerne begyndte for alvor. Fra 1930 til 1940 voksede Lyngby-Taarbæk fra til indbyggere. Denne voldsomme vækst i befolkningstal modsvaredes af et omfattende byggeri i Ulrikkenborgkvarteret, hvor bebyggelser af både etagehuse og parcelhuse voksede frem, samt i Virum. I det østlige Lyngby og i Lundtofte havde Københavns Kommune i 1930 købt størstedelen af jorderne, og bebyggelsen af dem begyndte først i slutningen af 1940 erne ernes bebyggelse blev stærkt påvirket af funktionalismen, hvor brugsværdi og byggeteknisk kunnen resulterede i et enkelt form - sprog. For etagebyggeriet blev funktionalismens idealer også omsat til bebyggelsens helhed, hvor kravene medførte, at husene blev solorienterede med altaner, og bebyggelserne blev udformet med fælles friarealer til såkaldte parkbebyggelser. I Ulrikkenborgkvarteret blev Pipers Park [50] og Wilmanns Park opført i 1933 med store trefags vinduer. Rendyrket funkis blev opført i Den engelske Haveby i 1934 omkring Christian X s Allé mellem Hollandsvej og Ulrikkenborg Allé. Ved krydset Chr. X s Allé /Ulrikkenborg Allé [8] blev opført fire u-formede etagehuse med hvidpudsede henholdsvis blanke mure, flade tage og hjørnevinduer. Mellem disse og Hollandsvej blev opført 39 dobbelthuse med mange af funktionalismens kendetegn: hjørnevinduer med smalle vinduesrammer, overdækkede indgangspartier i beton, altaner forsynet med metalgelænder mm. I 1930 erne blev der udarbejdet en byplan for Virums udbygning omkring den nye Virum Station med udgangspunkt i de engelske teorier om havebyen. Det var første gang i Danmark, at man udarbejdede planer for at anlægge en hel forstad med parker og grønne områder. Formålet var at skabe en god, sund og velfungerende by med et centrum bestående af butikker og service omkranset af gedigne boligkvarterer for forskellige indkomstgrupper. Virum Torv [51] blev anlagt som en ottekantet plads, omkranset af etageejendomme og med lavere bebyggelse udefter. Virum fik allerede i 1930 erne de 50 Pipers Park, Ulrikkenborg Allé 51 Virum Torv 16

17 første bebyggelser af rækkehuse, som senere blev et dominerende træk i bydelen. Rækkehusene på Hasselvej [52] og Akacievej samt dobbelthusene på Olesvej [53] blev opført i funkis i På Birkevang, Bøgevang og Elmevang blev der bygget små rækkehuse i gule mursten i 1936.»Helleholm«på Grønnevej [55] blev opført i 1938 og er et af periodens mange eksempler på»lagkagehuse«dvs. med markante murstensbånd. Fine eksempler på modernistisk byggeri findes på I. H. Mundts Vej 16 [54], der blev opført i I. H. Mundts Vej 4B [56] opført i 1957 og Bellevue Strandbad [57] opført i 1932 er tegnet af Arne Jacobsen. 52 Hasselvej Olesvej I. H. Mundts Vej Helleholm, Grønnevej I. H. Mundts Vej 4B 57 Bellevue Strandbad 17

18 Rækkehuse og parcelhuse Christian X s Allé Irmelinsvej 60 Elementbyen, Bjælkevangen 18 Lyngby-Taarbæk var blandt de om - egnskommuner, der havde mest nybyggeri i gang under besættelsen. Det drejede sig om rækkehuse og parcelhuse, hvorimod etagebyggeriet næsten gik i stå, fordi der ikke kunne skaffes armeringsjern til etageadskillelsernes betondæk. Husene var små og fornuftige, opført af hjemlige materialer som træ og tegl ernes eksperimenter med flade tage, jernrammede vinduer og nye konstruktioner var lagt på hylden. Siden 1930 erne finansieredes par celhusbyggeriet ved statslån, som begrænsede boligarealet til 110 m 2 og lagde loft over anskaffelsesprisen. Af standardkrav kan nævnes, at der skulle være indlagt toilet. Materiale- og pengemangelen i 1940 erne var stadig mærkbar gennem det meste af 1950 erne, og ordningen med statslån opretholdtes til 1958, hvorefter man igen var henvist til realkreditlån. Lige som i 1930 ernes bungalows [58] var kældre almindelige i erne, evt. kun under halvdelen af huset; men i løbet af 1950 erne gik man over til at bygge uden kælder, og efterhånden som eternitplader afløste tagsten (vingetegl), blev også tagene lavere. Den udnyttede tag etage forsvandt til fordel for skrå lofter i stuerne. Parcelhuse med pudset mur og rødt tegltag med lav rejsning blev opført på Kongestien i Virum i Traditionelle rækkehuse med pudset mur og rødt tegltag i halvanden etage blev bygget på Irmelinsvej i Lyngby i 1941 [59]. Elementbyen i Hjortekær [60] blev opført i og er ét af de første eksempler herhjemme på præfabrikeret elementbyggeri. Bebyggelsen består af rækkehuslænger med 133 huse samt 64 dobbelthuse. Alle bygningerne er opført i én etage af elementer i hvidpudset træbeton og med lave saddeltage belagt med tagpap. Rækkehuskvarteret ved Degnebakken [65] blev opført i 1948 af LAB og omfatter 59 rækkehuse, hvoraf de nordligste er i gule og resten i røde sten, alle med røde tegltage. På Bygdevej m.fl. i Sorgenfri blev

19 61 Agervang 62 Dyrehavegårdsvej 9 der i 1949 opført rækkehuse med forskudt etage og halv kælder. På Virumvej blev der i 1950 opført rækkehuse i halvanden etage uden kælder. Rækkehusbebyggelsen omkring Kornagervej mellem Klampenborgvej og Ermelundskilen blev opført i perioden af de sociale boligselskaber AKB og KAB. De 173 rækkehuse er bygget i halvanden og to etager med gule sten og røde, højt rejste tegltage. Rækkehusstokkene er placeret parallelt med de østvestgående højdekurver og understreger dermed landskabets hovedtræk. Set fra Ermelundskilen fremtræder bebyggelsens tage med et smukt relief [61]. Rækkehuskvarteret Egeparken [63] ved Lindevangen blev opført i i halvanden etage. Bebyggelsen fremstår meget karakterfuldt med vandskurede og hvidmalede facader og røde tegltage. Bebyggelsen har fine arkitektoniske kvaliteter. Rækkehusbebyggelsen Kulsvierparken og Granparken [64] ved Brede Bakke er på 188 rækkehuse i halvanden etage og opført i Rækkehusene i Granparken er alle bygget i røde sten med mønster af gule sten, mens der i Kulsvierparken også findes rækkehuse i gule sten med mønster af røde sten. Bebyggelserne har relativt flade grå eternittage. I 1960 blev der fra Hvidegård og Dyrehavegård udstykket store arealer til parcelhusbebyggelserne Hvide gårdsparken, Trongårdsparken og Fortunparken/Fortunvænget, mange med fladt tag og uden kælder [62]. 63 Egeparken/Lindevangen 64 Granparken 65 Degnebakken 19

20 Etageboliger Højhuset, Lyngvej Fortunbyen, Lyngvej Efter krigen blev et omfattende boligbyggeri sat i gang for at afhjælpe bolignøden. I Lyngby-Taarbæk var det navnlig boligselskaberne AKB og KAB, som byggede på Københavns Kommunes arealer øst for det centrale Lyngby. Her opstod i anden halvdel af 1940 erne boligkvarteret Fortunbyen, som blev opført i store og varierede landskabsrum, der skaber luft, oplevelsesvariation og flotte udsigter. I Fortunbyen blev højhuset på Lyngvej [66] opført i Arkitekterne eksperimenterede både med byggestil, materialevalg og byggehøjde. Meget af byggeriet er karakteriseret af gule (sjældnere røde) mursten, høje saddeltage med røde tegl, store kviste og vinduer med hvidmalede trærammer og store ruder. I 1990 erne har mange af etagehusene fået renoveret facaderne, samtidig med at der blev etableret store altaner [67]. Ved Sorgenfri Station opførte Lyngby Almennyttige Boligselskab i 1953 Sorgenfrivang I med 307 boliger i tre etager. Anden etape, Sorgenfrivang II [68], opførtes som tre højhuse i 15 etager med 428 boliger og indkøbscenter. Med en placering langs banelegemet og Virumgårds grønne områder markerer de sig kraftig i landskabet og er blevet vartegn for Sorgenfri. Efter en facaderenovering er den grå beton brudt af blå altaner og farvede kvadrater i de åbne indgangspartier. Lundtofteparken [70] blev opført i af boligselskabet Samvirke med 648 boliger i pudset mur og med indbyggede altaner. I 1995 blev 68 Sorgenfrivang II, Grønnevej Lyngby Højhus, Lundtoftegårdsvej

21 70 Lundtofteparken 71 Cedervænget 72 Lyngby Søpark, Agnetevej 8-14 bebyggelsen isoleret udvendigt og blev stedvis forhøjet med en etage. Bebyggelsen Askevænget/Cedervænget [71] i Virum blev opført i 1958 i fire etager og med 352 boliger. Den øverste etage er tilbagerykket og har gavle beklædt med kobber. Bebyggelsen har indbyggede altaner og relativt flade grå eternittage. Boligselskabet AKB opførte i 1962»Lyngby Højhus«på Lundtoftegårdsvej 5-11 [69] i 14 etager og med 140 boliger. I 1989 blev østfacaden og gavlene inddækket med plastbeklædte alu-profiler. Bebyggelsen»Lyngby Søpark«[72] på Agnetevej i Engelsborgkvarteret blev opført i 1946 med 150 boliger i tre etager i grå pudset mur og med rødt tegltag. Højhuset på søjler på Lehwaldsvej ved Lyngby Station blev opført i 1962 med ni etager. Mølleåparken [73] blev opført i 1969 med 443 boliger i fire-fem etages boligblokke og en ring af en- og to-etages rækkehuse. Eremitageparken [74] i Hjortekær blev opført af Lyngby- Taarbæk Kommune som et markant og eksperimenterende betonelementbyggeri med 408 boliger i terrasserede blokke plus 127 én- og toetages rækkehuse samt flere institutioner og butikker. 73 Mølleåparken 74 Eremitageparken 21

22 75 Lyngby Kirke Offentligt byggeri før og nu Lyngby Kirke [75] er den eneste bevarede bygning i Lyngby-Taarbæk fra middelalderen. Den ældste del af kirken er opført af tilhugne kampesten (marksten) i midten af 1100-tallet. Resten af kirken er med få undtagelser bygget omkring 1500-tallet. Overgangen mellem de to byggeperioder ses bl.a. på sydmuren [3]. Engelsborgskolen blev opført i 1909 og er udbygget i flere omgange, bl.a. i 1915 med en lav længe med pudsede, gulmalede mure og afvalmet tegltag [76]. De to indgangspartier markeres af frontkviste, halvrunde vinduer og indfatninger. Bygningen er en fin repræsentant for de dengang populære»pavillonskoler«, der blev opført som reaktion mod tidens monumentale skolebygninger. Et eksempel på sidstnævnte er Taarbæk Skole [77], der blev opført i 1913 i nationalromantisk stil. Lyngby Statsskole [80] blev bygget i 1923 i røde mursten i to etager med høj kælder og højt rejst valmtag. Facaden er symmetrisk med et centralt placeret indgangsparti, der er fremhævet med en sandstensindfatning. Pudsede lisener, sokkel og gesims pryder den herskabelige, barokinspirerede bygning. Lyngby Statsskole blev nedlagt i Lyngby Rådhus [79] blev indviet i 76 Engelsborgskolen, Engelsborgvej Taarbæk Skole, Taarbæk Strandvej Kommunebygningen, 75 Kirkestræde/Åstræde 22

23 79 Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 80 Lyngby Statsskole, Buddingevej som erstatning for Kommunebygningen i Åstræde [78]. Facaden er beklædt med grønlandsk marmor og tagetagen med kobberplader. Den stramt disponerede klassicistiske facade brydes kun af indgangspartiet, der er forskudt mod nord i forhold til aksen. Rådhuset er placeret i det tragtformede torvs symmetriakse og indfanger med sin krumme facade torvets form. Herved er skabt et veldefineret byrum med en stærk identitet. Danmarks Tekniske Højskole, nu Danmarks Tekniske Universitet [81], blev opført i og udbygges fortsat. Området er opdelt i fire kvadranter, der udgør hver sin sektor inden for DTU. Bebyggelsen er sammensat af henholdsvis normalhuse udformet som længehuse i 50 eller 100 meters længde og friere formede bygninger til særlige formål. Arkitekturen er præget af 60 ernes kølige formsprog, men med stor omhu for detaljerne og beplantningen. Virumhallen [82] blev opført som idrætshal i 1968 som et eksperimenterende byggeri. Hallen består af en jernbetonkonstruktion med spidse udadvendte foldetage og mure beklædt med rødbrun spaltklinke. Den blev udbygget i 1997 med en træningshal, der siden er blevet sløret af en klatrende vegetation. Stadsbiblioteket [83] blev bygget i 1968 i en international stil, der repræsenterer efterdønningerne af den funktionalistiske idé med en klar form. Stadsbiblioteket blev i 2005 udvidet omkring det oprindelige indgangsparti. Som reaktion på 1970 ernes beton- 81 Danmarks Tekniske Universitet, 75 Bygning Virumhallen, Geels Plads Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28 23

24 84 Bøgeparken 85 Gyvelholm Boligbyggeri i vor tid byggeri skete der i 1990 erne en drejning tilbage imod modernismen, hvor regelbundne proportioner og facader dominerer. Men samtidig slår postmodernismen igennem, hvor arkitekterne vælger mellem flere stilelementer fra tidligere perioder og forholder sig åbent til bygningens udsmykning og farver. Et andet markant træk er øget anvendelse af træ i facaderne. På Virumgårds jorder [86] blev der i 1980 erne opført ca. 500 boliger, hvoraf Dansk Almennyttig Boligselskab stod for de 288. Flere punkthuse i to-tre etager blandet med lav rækkehusbebyggelse ofte placeret omkring pladser og torve skaber små bymiljøer i det store område. Der ses postmodernistiske 24 indslag i form af balkoner og svalegange ofte i stærke farver, ligesom forskelligt materialevalg i husfacader og balustrader giver bydelene hver deres præg. Bebyggelsen Bøgeparken [84] ved Lyngby Parkkirkegård med 191 boliger er opført i 1992 og 1995 af Lyngby Almennyttige Boligselskab som tæt-lavt byggeri i to-fire etager i gule sten med røde bånd og med sort træ foroven. Facader og tagmaterialer er tidstypisk varieret i form og farve. Bebyggelsen Rørdams Have [89] ved Jægersborgvej er opført i 1996 med 161 lejligheder fordelt på fem bygninger i toenhalv etage og otte i treenhalv etage. Den er opført i en stram, klassicistisk stil i blank gul mur med bånd af røde sten på bebyggelsens hjørner. Altanerne er båret af små søjler. Bebyggelsen Gyvelholm [85] ved Furesøen er opført i 1997 i to etager med 47 boliger i gule mursten. Bebyggelsen har vandrette røde murstensbånd og rødt tegltag. Boligerne er forsynet med store altaner i 86 Astilbehaven på Virumgårds jorder

25 87 Dronningens Vænge 88 Rønne Allé træ. Bebyggelsen Dronningens Vænge [87] er opført i 2000 i tre etager med 84 boliger, og den består af en kombination af punkt- og længehuse. Facaderne er vandskuret i sandfarvet mørtel og brydes af elementer af glas, aluminium, stål og teaktræ. Zinktaget har ensidig hældning. Bebyggelsen giver tydelige mindelser om 1930 ernes funkis. På Rønne Allé [88] blev der i 2002 bygget fire punkthuse med 44 boliger i tre etager og med penthouse. Bebyggelsen er opført i røde mursten med partier af metal og træ. Boligerne har store altaner i stål. Bebyggelsen Havegærdet i Bondebyen [90] er opført i 2004 som en rækkehusbebyggelse i halvanden og to etager med 16 boliger. Husene har hvidskuret mur, rødt tegltag og frontkviste beklædt med vingetegl. Lyngby-Taarbæk er i dag et meget 89 Rørdams Have ved Jægersborgvej 90 Havegærdet i Bondebyen 25

26 Erhvervsbyggeri i vor tid 91 IBM Danmark, Nymøllevej 91 attraktivt område for erhvervsbyggeri til især administration, rådgivning, forskning og uddannelse på grund af den gode infrastruktur og de store natur- og kulturhistoriske værdier. Flere store virksomheder har derfor valgt at lægge deres domicil i Lyngby-Taarbæk. I det moderne erhvervsbyggeri skeler man til modernismens stilistiske udtryk og dens materialer. Karakteristisk for mange af disse bygninger er facader af glas, stål og beton med skalmur af mursten. Med Otto Nielsens emballagefabrik i Lundtofte i 1982 som undtagelsen er der ikke blevet opført industrianlæg i Lyngby-Taarbæk i vor tid. Fabrikkens produktion ophørte i Den eneste større fabrik, der er tilbage i Lyngby-Taarbæk, er Hempels Skibsfarvefabrik. IBM Danmarks domicil blev opført i 1962 i Lundtofte oven for Mølleådalen og er siden blevet udvidet i to omgange. I 1981 blev der på Nymøllevej 59 og 85 opført en kontorbygning i to etager i røde sten. I 1992 blev der på Nymøllevej 91 opført en bygning i Mølleådalens skrænt i tre etager med gavle i røde mursten og med en halvcirkelformet glasfacade ned mod Mølleådalen [91]. I 1973 åbnede Lyngby Storcenter [92] som Lyngby-Taarbæks største hus. Det er domineret af store synli- 92 Lyngby Storcenter 93 Datea, Lyngby Hovedgade 4 94 Bayer Danmark, Nørgaardsvej 32 26

27 ge betonflader lige som meget andet af 1970 ernes byggeri. I Storcentret blev der foruden butikker opført en hotelbygning og en kommunal administrationsbygning i beton, glas og stål. Centret gennemgik en større renovering i Datea s domicil [93] på Lyngby Hovedgade 4 er opført i som to blokke med fire etager og to sideblokke med tre etager med delvis åben underetage. Facaden er udført af betonelementer med overflade af brune granitsten, mens centralzonen har facader i stål, glas og aluminium. BRF-Kredits og Brdr. Hartmanns domicil [95] på hjørnet af Klampenborgvej og Kanalvej i Lyngby er opført i 1986/87 i røde sten. Pihl & Søns domicil [96] på Nybrovej 116 opført i 1993/94 er i blank mur med røde sten og med meget 95 Hartmann/BRF Kredit, Klampenborgvej store glasflader. Det har haft stilskabende indflydelse på nyere erhvervsbyggeri ved sit enkle formsprog og fine samspil mellem glas og murflader. Kontorhuset»Lyngby Port«[97], Lyngby Hovedgade 94-98, blev opført i 1994, hvor Accumulatorfabriken Lyac tidligere lå. Kontorhuset har en bærende søjle-dæk konstruktion af beton og en ydre skalmur af røde sten. Facaden og bagsiden har felter med striber af lysere sten. Bayer Danmark A/S domicil [94] på Nørgaardsvej 32 er opført i 1997 i blank mur med gule sten og med sorte»vinger«, der skjuler brandtrapperne. Bygninger kan fredes, hvis de har 96 E. Pihl & Søn, Nybrovej Lyngby Port, Lyngby Hovedgade

28 Bevaring og fremme af bygningskulturen væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Det er ikke udelukkende arkitektonisk værdifulde huse, der kan fredes, men også mere beskedne bygninger, som viser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, f.eks. en pumpestation [98]. Der er 98 fredede bygninger i Lyngby-Taarbæk i ligger i Brede og 22 i Raadvad, mens de resterende 48 ligger spredt i resten af kommunen f.eks. Spurveskjul [99] 98 Kloakpumpestation, Gl. Lundtoftevej og Gramlille [100]. Senest blev Bellevue Strandpark [57] og Hegnslund [101] fredet i Kommunalbestyrelsen kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller ved at vedtage et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller en byplanvedtægt. Der er ingen kvalitetskriterier forbundet med udpegningen som bevaringsværdig, så kommunalbestyrelsen kan godt gennem planlægningen tilgodese eksempelvis bymiljøer, hvor ikke alle elementer i helheden 99 Spurveskjul 4 ligger lige højt efter en kvalitativ vurdering. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, er den omfattet af et nedrivningsforbud, men er ikke omfattet af et ombygningsforbud, selv om ombygninger kan medføre, at væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier går tabt. Et ombygningsforbud kræver en bevarende lokalplan. Gennem Lyngby-Taarbæk Kommuneatlas er der udpeget bevaringsværdige bygninger, hvoraf 4 har bevaringsværdi 1 (højeste bevaringsværdi), 23 bevaringsværdi 2, 621 bevaringsværdi 3 og bevaringsværdi 4. Lyngby-Taarbæk Kommune har gennem årene præmieret mange nyopførte og istandsatte bygninger for deres arkitektoniske kvalitet og/eller identitet bl.a. Gl. Lundtoftevej 38 [102]. Pas på stort og småt 100 Gramlille, Lyngby Hovedgade Hegnslund, Strandvejen Gl. Lundtoftevej 38 28

29 Som borgere kan vi daglig glæde os over de mange værdier, naturen og tidligere generationer har beriget Lyngby-Taarbæk med. Men det må også forpligte os til at passe på værdierne, hvad enten det gælder landskaber, parker, samlede bebyggelser, enkelte huse eller detaljer som f.eks. tage, facader, vinduer, døre [105], trappeanlæg, stakitter [103], gavlmalerier [104] og andre dekorative elementer. Pligten påhviler ikke blot dem, der ejer eller anvender bygningerne og de grønne områder. Vi har alle et medansvar for, at de kulturelle værdier ikke går tabt pga. uvidenhed eller kortsigtede løsninger. Ved at følge og eventuelt søge at påvirke de 103 Stakit ved Brede Spisehus, 102 I.C. Modewegs Vej planer, der lægges for nybyggeri, renovering, nedrivning eller andre fysiske indgreb i det bestående kan vi selv være med til at præge bygningskulturen i vores kommune. Jo mere opmærksomme vi er, og jo mere viden vi har, jo større vægt kan 104 Gavlmaleri, Lyngby Hovedgade 26 vores mening få. Foreningen håber, at denne publikation kan fremme dette formål. Til gavn for nutiden og for fremtiden. Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk blev stiftet i marts Dens formål er at virke for bevaring samt god vedligeholdelse og høj kvalitet af eksisterende såvel som nye bygninger, bebyggelser og miljøer i Lyngby-Taarbæk. Foreningen er tilsluttet Landsfore ningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen kan kontaktes ved at sende en mail til Nærmere oplysninger om foreningens formål, virke, bestyrelse m.m. findes på 105 Hoveddør i Støvlet-Katrines hus, 102 Gl. Lundtoftevej 31 Litteratur: Lyngby-Taarbæk Kommuneatlas. Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kom mune, Yderligere litteratur kan findes på 29

30 30 Kort over Lyngby-Taarbæk FREDERIKSDAL BRED FREDERIKSDALSVEJ NYB NYBROVEJ RO VEJ FURESØ KONGEVEJEN

31 STRANDVEJEN 91 ØRHOLM E DYREHAVEN 2 HJORTEKÆR 84 DTU HELSINGØR MOTORVEJEN KLAMPENBOR GVEJ LYNGBY Tallene henviser til billederne i publikationen JÆGERS- BORG 31

32 Vi må værne om bygningskulturen. Ikke blot for at bevare bygninger og særlige miljøer, men også for at fastholde forbindelsen til vores fortid og give denne forbindelse videre til vores efterkommere. Bygninger er nemlig et stærkt udtryk for et områdes kultur. De præges af historiens gang, af fattigdom og rigdom, af vejr og vind, af viden og eksperimenter, og ikke mindst af modestrømninger og andre påvirkninger udefra. Bygningerne fortæller deres egen historie. Boligerne om familieliv og indretning, og virksomhederne om beskæftigelse og produktion. De er således ikke blot bygninger, men også et vidnesbyrd om menneskers liv og virke og som sådan udtryk for vores levevilkår, idealer og formåen. De må derfor bevares og behandles med største respekt. ISBN

33 Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40 24

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 48

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Industrikultur. i Lyngby-Taarbæk

Industrikultur. i Lyngby-Taarbæk Industrikultur i Lyngby-Taarbæk Industrikultur i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk udgiver i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune denne publikation i anledning af, at Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus

Læs mere

Agerbovej Engelsborgskolen Abildgaardsvej Hummeltofteskolen Agermånevej Engelsborgskolen Agerbakken Virum Skole Agnetevej Engelsborgskolen Agerbovej

Agerbovej Engelsborgskolen Abildgaardsvej Hummeltofteskolen Agermånevej Engelsborgskolen Agerbakken Virum Skole Agnetevej Engelsborgskolen Agerbovej Sorteret efter skoledistrikt Sorteret efter vejnavn Agerbovej Engelsborgskolen Abildgaardsvej Hummeltofteskolen Agermånevej Engelsborgskolen Agerbakken Virum Skole Agnetevej Engelsborgskolen Agerbovej

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing August 2006 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark arbejdet med

Læs mere

GL. LUNDTOFTEVEJ, KGS. LYNGBY

GL. LUNDTOFTEVEJ, KGS. LYNGBY GL. LUNDTOFTEVEJ, KGS. LYNGBY DER LÅ EN FABRIK MIDT I BONDEBYEN... Bondebyen og de gamle huse i Kgs. Lyngby er noget helt særligt! Landsbymiljøet er bevaret, som det har set ud i næsten 200 år. Her ligger

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN.

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN. 1 ma tr 14'. nr. dat: 19. 10.79 pførelsesår: 1903 BAGERSTRÆDE... SITUATIONSPLAN mål 1:1000 til/mbygning: 1976 g 1978 antal etager/bygningsfrm: l etage, sammenbygget med nr. 3 + udhus g garage bagved fagdeling:

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE T RADITIONEN TRO De ægte håndlavede tagsten fra Falkenløwe viderefører århundreders erfaring og traditioner. Tagstenene bliver lufttørret og kulbrændt i en gammel kulfyret

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere