N R. 4 D E C E M B E R DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 N R. 4 D E C E M B E R DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Årsmøde med solskin Årets SDM er Årets tyr Livsydelseskøer i hobetal Interbull SOP-øremærkning og registrering Ydelsesresultater Kina er værd at gæste

2 Aftenmøde ved Kvægkongressen 2012 Mandag den 27. februar 2012, kl Sådan avler jeg min favoritko Indledere: Hans Peter Hornbjerg, Niels Erik Haahr, Oluf Bøgh og Anders Fogh. Tre mælkeproducenter skal fortælle om deres favoritko og hvordan vi sammen skal arbejde os frem til denne. Og hvad forlanger de af hende. Derudover fortæller de om opgaven at skabe hende. Og hvem er medspillerne til dette. Avlsteknikeren vil fortælle om sammenhængene i avlen, og hvordan han ser vejen frem til favoritkoen. Nordisk Holsteins muligheder i andre lande og verdensdele Formand Peder V. Laustsen og landskonsulent Keld Christensen: Arbejdet med Holstein for at skabe et af Holstein-verdenens bedste tilbud til mælkeproducenter rundt i verden Der er rigtig gode muligheder for en spændende aften mød frem Agro Nord 2012 Kalve søges Onsdag 7. marts 2012 Vi søger kalve til Agro Nord auktionen gerne nogle med genomisk test i Danmark eller udland. Kvierne skal være af spændende afstamninger, og vi sælger både Rød Holstein og Sortbroget Holstein. Tilmeld straks kalve til mail danskholstein@vfl.dk 2 Dansk Holstein Nr

3 DC Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Carsten Port Jørgen Schelde Pedersen Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike Holding A/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: Årsmøde med solskin Årets SDM er Markedsføring og Møllegården Limbo-dans for Årets tyr Årets avlskøer Årets tyremødre Livsydelseskøer i hobetal Ledsager-tur Besætningsbesøg Dalum på Dansk Holstein-årsmøde Data fra malkerobotter giver ny viden om malkeorganer Hver 10. kalv har ikke den afstamning, vi forventer! Færre afstamningsfejl med bedre arbejdsgange SOP-øremærkning og registrering Ydelsesresultater Bindestalde populære i Canada Forbedring af køernes lemme- og klovegenskaber Klovbeskæring bør ske før kælvning Kan taberkøer udpeges ved fødslen? Høj sundhedsstatus og lav udskiftning løfter økonomien Dommer på dyrskue, hvad skal man så? Kina er værd at gæste Kort Nyt Ungdom Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild, Jens Tønnesen samt medarbejdere i Viking og Dansk Holstein Forsidebillede: Mogens Jensen hædres på årsmødet som opdrætter af Årets tyr (Foto: Jørgen Knudsen) Holstein i år 2020 Hvem kan med størst mulig sikkerhed fortælle kvægbruget og den verden, vi er leverandører til med fødevarer, om fødevaresikkerheden nu også er overholdt, både etisk og produktionsmæssigt. Det kan avlsforummet for Dansk Holstein. Det er der, fingeren er tættest på pulsen. Sammen med DRH s avlsforrum tog vi et fælles kig fremad, og der er enighed om, at der altid skal være optimal fokus på det, som skal give den mest økonomiske ko i år Vigtigt er det, at der bliver indberettet rettidigt og omhyggeligt lige fra fødsel og hele vejen til det pågældende dyr s afgang efter mange år med en høj mælkeproduktion. Et stigende antal fejlbehæftede afstamninger giver flimmer mange steder i datasystemerne, og derfor skal der større agtpågivenhed til på sådanne nøgletidspunkter. Der er behov for faste procedurer (SOP er) ved alle hændelser ude på bedrifterne. Rettidig klovpleje omkring goldning og kælvning rykker i den rigtige retning. De fysiologiske forhold, der sker ved koens forberedelse (lødning) op til kælvning, påvirker også ledbånd og andet i klovene, og dette kan medføre forkert tryk på lædersålen hos ikke ordentligt klovbeskårne køer op til goldning. Nye undersøgelser fortæller, at der kan beregnes en taberkoscore ud fra halthed, haselæsioner, andre læsioner og hudens tilstand. Med en arvbarhed på 0,08 for dette indeks kan man allerede fra kalvens fødsel give fingerpeg om taberkoscore. Højt management-niveau kan minimere risici, mens det modsatte ja, det er en loosercow. Taberkøer er en omkostning i mælkeproduktion. Det resulterer oftest i nedsat mælkeproduktion, dårligere reproduktion, højere sygdomsfrekvens og dermed også større arbejdsbyrde. Rigtig mange faktorer er managementrelaterede, det være sig staldens indretning, gulve og sengenes indretning, og der kan være mange andre steder i stalden, som kan irritere koen i dens daglige færd. Fodringen er ikke at forglemme, den påvirker koen hele året igennem. Vi venter nu med spænding på, om der er gode rammebetingelser for vort erhverv med den nye regering. Fødeministeren har lovet os fuld støtte under forhandlingerne i Bryssel. Her vil hun kæmpe for størst mulig udbytte til Dansk Landbrug, det glæder vi os til. Med en optimistisk vurdering af verden omkring os, er der med al sandsynlighed grund til optimisme. Der er stadig ting, som skal falde på plads, ikke mindst i det sydlige Europa. Men det lysner trods alt. Hermed vil vi fra Dansk Holstein ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Tak for et rigtig godt år, som nu er ved at rinde ud. Peder V. Laustsen Nr Dansk Holstein 3

4 Viking-tyre med højt NTM Bedre bundlinje med NTM 5 økonomiske fordele ved NTM Der er mange fordele ved at vælge tyre med højt NTM. Her får du lige de første 5, men vi har flere e idéer parat til dig og din bedrift. NTM inkluderer alle funktionelle og produktions-egenskaber + 10 NTM-enheder eder på far = 750 kr. i merværdi på en Holstein-kvie Holstein-besætning tning med 150 køer + 10 NTM-enheder eder på far = kr årligt* Avlsfremgangen både for ydelse, sundhed og eksteriør Højt NTM = længelevende og holdbare køer i Få mere e at vide Kontakt en af vores rådgivere, e, og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig. Kontakt os på tlf * VED 40% UDSKIFTNING 4 Dansk Holstein Nr

5 Årsmøde med solskin Uddrag fra beretning ved formand Peder V. Laustsen og landskonsulent Keld Christensen Godt 500 gæster deltog i årsmødet med beretning eller ledsagerarrangement, deltagere færre end de seneste par år. Med 450 feststemte deltagere blev aftenen med dens hædringer dog en oplevelse på højde med de seneste år, endda med et indslag af Limbo-dans. Området i Nordvestjylland er kendt for sin barske og smukke natur med Vejlerne eller kyststræk - ninger samt med store forandringer som bl.a. kæmpemøllerne ved Østerild. At vi er ved vandkants- Danmark fremgik tydeligt for de mange gæster, der skulle overnatte i Slettestrand og for ledsagerne ved deres besøg på Svinkløv Badehotel. Så oplevede man det brusende Jammerbugt/Skagerrak på en mild dag. I beretningen blev omtalt positive udviklingstendenser både på den avlsmæssige skala såvel som på den fænotypiske, altså det vi kan se og tælle, med flere levende kalve og køer og bedre holdbarhed fortsat. Registreringsgrad er høj for mange hændelser, men der er områder hvor forbedringer kan ønskes. Kåring og dyrskuer er en ikke ubetydelig del af arbejdet for både Avlsforeningen og for Holsteinfolket i særdeleshed. af Jylland. Det er et naturområde, som har nogle fantastiske dimen - sio ner. Området her er også kendt for et meget stærkt kvægområde. Han Herred, som området kaldes, har i en årrække drevet kvægavls for - ening sammen med Mors og Thy under navnet HMT, indtil Dan - sire blev dannet i Der har altid stået stor respekt om det kvæg - avlsarbejde, der er udført i dette område. Det er det samme område, som er grundlaget for den lokale avlsforening, SDM-Dansk Holstein Nordvestjylland. Der er afholdt mange lokale dyrskuer i tidens løb, men antallet er skåret lidt ned i de sidste åringer. Der er en stor tradition for dyrskuerne her i området, og sammenholdet er stort, inden for de lokale dyrskuer. Er landbruget på vej ud af krisen? Landbrugets og især kvægbrugets situation ved overgangen til en ny regering følger vi spændt. Stramninger er der absolut ikke behov for. I kvægbruget forlanger vi en fair og hurtig behandling af verserende sager. Det kan ikke være urimeligt, at kvægbruget stiller krav til de stramninger, som er kommet på miljøområdet, og i særdeleshed vandplanerne, sådanne stramninger rammer altid forskelligt på den enkelte bedrift, derfor er det også nødvendigt, at der vurderes individuelt. Vi har et godt produktionsapparat i Danmark, det Det er en stor glæde at byde velkommen til Dansk Holsteins årsmøde her i det nordvestlige hjørne Morgensol over Tingskoven en årsmødedag Nr Dansk Holstein 5

6 Procent af køer med registreret afgangsårsag Udvikling siden 2005 har vi i kvægbruget selv investeret i, derfor må det også være rimeligt, at vi får gevinsten og et økonomisk afkast, som står i forhold til indsatsen. For den unge kvægbruger, som ønsker en udvidelse af sin bedrift, er det måske nok en lidt klemt situation for øjeblikket. For det første er det svært at overbevise pengeinstituttet om, at det er en god ide at få foretaget en tuning af bedriften, og dernæst skal man stadig betale for en øget mælkeproduktion. Vi har stadig mælkekvoter, og dem skal vi forholde os til et stykke tid endnu. Selv om den p.t. ikke er udnyttet fuldt i Danmark, så er det sær deles farligt at producere løs uden at have grundlaget er på plads Jeg er overbevist om, at der er en indtjeningsevne i kvægbruget, som er på omgangshøjde med tidlige tiders afkast. Når så prognoserne for forbruget af fødevarer på verdensplan har en opadgående kurve, kan det godt være svært at for - stå, hvorfor der ikke i alle tilfælde kan gives grønt lys til produktionsfremgang. Kvægdatabasen og registreringer I avlsforeningen Dansk Holstein er vi meget opmærksomme på hvilken vej Holstein-racen kører. Det gør vi dels ved at høre medlemmernes holdninger og ønsker til den strategi, der avles efter i Danmark, Sverige og Finland. Et godt redskab er de registreringer, som foretages på den enkelte bedrift. Kvægdatabasen er en unik samlekasse til alle de data, vi bruger til forskellige formål af allerhøjeste positiv karakter. Det er også et af de fantastiske værktøjer mange andre lande misunder os. Månedsstatistikken fortæller os lø - bende om ydelsesniveau, stigende antal køer pr. besætning, antal sygdomstilfælde pr ko samt indberetninger på kælvningsforløb og udskiftning. De nye indberetninger vedrørende klovdiagnoser og -pro - blemer har naturligvis øget antal sygdomstilfælde pr ko. Procent dødfødte kalve ved 1. kalvs-køer falder, og da der ligger en klar strategi fra Dansk Kvæg på dette emne, bliver det spændende at følge Dansk Holsteins årsmøde er internationalt! Her gæster fra Sverige, Finland, Norge og Tyskland. 6 Dansk Holstein Nr

7 Produktive Udskiftlevedage, ningsantal procent Holstein Rød Holstein RDM Jersey om også klovproblemer kan reduceres ved en lige så målrettet strategi. Men da det er meget omkostningskrævende problemer, må alle være interesserede i bedre klov - sundhed i den enkelte besætning. Men der plads til forbedringer. Registreringsgraden for afgåede kø er med afgangsårsager er kun på 60 %, det kan gøres bedre. Ved afgang er % af køerne angivet med to afgangsårsager. På Drøstrupgård var køerne stillet pænt frem og Dorte og Gert Gundersen kunne glæde sig over besøget Avlsmæssige udviklinger Den avlsmæssige udvikling fortæller om den lange bane, og her er der fremgang over hele linien. Nogle egenskaber med en stor fremgang over årene, andre knap så stor. Men for de meget væsentlige økonomiske samt omkostningskrævende egenskaber er der med den vægt egenskaberne har haft de seneste år en klar fremgang. Og for alle vigtige egenskaber er vi her på ret kurs, hvis retningen ses tilbage fra ca. midten af 90 erne. Der er naturligvis altid små hop på banen, bump eller forhindringer vi skal have rettet op på. Alle disse egenskaber skulle gerne udmøntes i flere produktive levedage, og dette fremgår også tydeligt af tabellen, hvor også racernes udskiftningsprocent er indsat. 212 køer med kg mælk I år har 212 køer rundet kg mælk i livsydelse. I 1984 og 1985 var der 1 ko hvert år. Det er en fantastisk udvikling de sortbrogede køer har vist over de seneste 25 år. Avlen har udviklet sig, og der er i samme periode kommet mange flere egenskaber at fokusere på, I har fået større besætninger vel fra ca. 35 køer pr. besætning i til i dag de ca. 150 køer. Det kan også konstateres, at der er kæmpestore forskelle mellem besætninger i holdbarhed og overlevelse, og det er ikke avl det hele. Af de mange livsydelseskøer har T Funkis ud af den seneste årgangs Nr Dansk Holstein 7

8 Afgangsårsager 2011 Procentvis fordeling inden for slagt, død og aflivet Alle afgåede RDM DH DJ DRH Andre Lav mælkeydelse 0,173 0,248 0,150 0,230 0,182 0,216 Yverets eksteriør 0,079 0,108 0,073 0,105 0,052 0,070 Andet/Ukendt 0,039 0,025 0,040 0,033 0,055 0,042 Reproduktion 0,162 0,153 0,167 0,135 0,172 0,166 Yverbetændelse 0,084 0,079 0,081 0,104 0,078 0,082 Stofskifte- eller fordøjelseslidelse 0,047 0,027 0,046 0,068 0,046 0,042 Klov- eller lemmelidelse 0,124 0,116 0,135 0,072 0,160 0,112 Andre sygdomme 0,017 0,014 0,018 0,015 0,021 0,014 Diarre (Kalve) 0,005 0,002 0,005 0,004 0,010 0,005 Lungebetændelse (Kalve) 0,003 0,003 0,003 0,005 0,000 0,003 Andet (Kalve) 0,035 0,037 0,037 0,027 0,036 0,030 Forhøjet celletal 0,110 0,079 0,119 0,086 0,099 0,097 Temperament 0,012 0,018 0,012 0,009 0,005 0,015 Malketid 0,012 0,017 0,013 0,005 0,005 0,013 Uheld/Tilskadekomst 0,042 0,033 0,046 0,030 0,026 0,038 Alder 0,022 0,021 0,022 0,023 0,02 0,017 Paratuberkulose 0,034 0,020 0,032 0,050 0,034 0,037 Registreringsprocent 0,610 0,609 0,605 0,689 0,575 0, køer ikke færre end 72 døtre, hvilket er fantastisk. I alt har nu 136 Funkis-døtre klaret målstregen kg mælk i livsydelse, hvor NJY Hubert har en total på i alt 181 døtre over stregen. Ligeledes bliver der flere og flere køer med kg værdistof og kg livsydelse, i de seneste 12 måneder henholdsvis 16 og 2, også en stor ros til ejerne her. Afgangsårsager Når vi taler om produktiv levetid kunne det være på sin plads at se på afgangsårsager. Indberetningsgraden her kunne være større, noget større, og det kan der let gøres noget ved. Klovsundhed Klovsundhedsindekset blev beregnet første gang i maj 2011 og medtaget i NTM i august. Det er et område, som vi i Dansk Hol - stein har haft meget fokus på igennem nogle år. Det har nu endelig båret frugt. Der er meget stor forskel i tyrenes avlemåde for klov - sundhed. Årsagerne for de enkelte racer kan ses i tabellen, der dækker registreringer for Niels Hansen viser køerne frem på Skovsgaard 8 Dansk Holstein Nr

9 Hos Lene og Jan Bak Jensen, Østerild, var der åbent hus både ude og inde. Det er helt klart et område, som har enorm stor økonomisk betydning for rigtig mange besætninger. Det er et arbejde, som skal sættes i faste rammer, men så er der også mulighed for at holde det nede på minimum af klovbehandlinger. Når der så samtidig nu er mulighed for at vælge tyre med høj avlsværdital for klovsundhed, så vil det alt sammen trække i den rigtige retning. Ifølge danske og udenlandske undersøgelser mister en halt ko med forskellige årsager hertil ca. 400 kg mælk. Der er desuden andre risici for dårligere resultater omkring både reproduktion og yversundhed. Samlet ses effekterne i tabellen. Dyrskuetype Der er kvægavlere, som efterspørger tyre, der avler om ikke dyrskuekøer så klart mere eksteriør. Og så lige en klar melding: dyrskue-eksteriør er ikke ret meget anderledes end det vi ønsker i hverdagen af robuste og velfungerende køer, men selvfølgelig er der nogle der lige giver den en tand mere for at få nogle meget spændende køer også til dyrskuerne. Men I ved jo også godt, at køer ikke vinder på dyrskuerne, fordi de er større, bredere og dybere, men fordi de er passende store og harmoniske hermed SAMT har fremragende lemmer/klove og malkeorganer. De sidste to egenskaber vægter også tungt for en dyrskuedommer. Da der ikke i NTM-indekset tages hensyn til, om en tyr avler mere eller mindre type, må man selv studere graferne på den enkelte tyr. Genomisk test Genomisk test og efterfølgende selektion er et utroligt godt værktøj, nytten heraf kan slet ikke diskuteres, og med tiden bliver det endnu bedre. Det sker med alt teknik, og herunder hører biologiske forhold såvel som bedre beregningsteknik. For ca. 750 kr. kan der bestilles genomisk test og avlsværdital herudfra på alle hundyr, og det er et fornuftigt check af dyrets avlsværdi inden beslutning om ET til at frembringe tyre til avl. Det viser sig nemlig, at der ude i mange besætninger står nogle superdyr, der vil være stor efterspørgsel efter. Nr Dansk Holstein 9

10 Nogle vælger også at lade dyr teste i Tyskland, USA eller Holland for at have flere markedsføringsområder, og vi har nogle stjerner her. Nogle af de bedste dyr er så efterspurgte, at der er mulighed for at sælge embryoner til udenlandske interesserede til en pris af Euro pr. embryon. Men de bedste tyre efter test afregnes også til gode priser. Insemineringstal og leverandører Der er de seneste 12 måneder gennemført i alt næsten 1,1 millioner insemineringer med Holsteinsæd i Danmark. Det er en fremgang på 1,5 %. Selv om krydsning er inde i billedet er det en begrænset aktivitet, ca. 4% af insemineringerne på Holstein-dyr bliver foretaget med RDM. Kønssorteret sæd af Holstein og kødkvæg En anden mulighed kunne være at se på anvendelsen af kønssorteret sæd af HOLSTEIN-tyre til kvieinseminering og kønssorteret hanlig-sæd fra kødkvægstyre til en del af de ringere køer med følgende muligheder: Gode muligheder i krydsningskalve i fremtiden. Mælkeproducent og slagtekal vepro du cent skal aftale pris, så beg ge er tilfredse. Svært at lave notering på forskellige krydsnings-kombinationer. Et tillæg på kr. for X-tyrekalv og samme pris på en X- kviekalv som en DH kalv vil nok være passende, men vi har for lidt erfaring med X-kviekalve. Dette vil samlet give en merværdi af kødproduktionen på malkeracedyr og en høj værdi ved anvendelse af de bedste kvietyre og givetvis efterfølgende for kælvningsproblemer. Af andre emner fra beretningen kan nævnes: Insemineringsarbejdet med sæd fra forskellige leverandører (VikingDanmark har 87,8 % markedsandel, mest benyttet er D Etoto med doser samt Big Time med doser) Test og salg af tyre til udenlandske kvægavlsforeninger samt bedste resultater her Eksteriør ændringer i kåringsarbejdet fra foråret Dyrskuerne med fantastiske resultater, Miss Holstein 4 gange til Raunhøj Nixon Pretty, The double i besætningsgrupper hos Dansk Holstein og Rød Hol - stein til Stortoft Holstein og 5 år som senior-vinder af mønstringspokal til Peter Hansen Dansk Holsteins indflydelse gennem bestyrelsesposter i EHRC og WHFF Støtte til ungdommen, herunder dommerkurser, mønstring samt deltagelse i Battice Vores fundament Fundamentet for det fremtidige avlsarbejde skal findes ude i ungdomsforeningerne. Vi skal give dem en oplæring og støtte i alt omkring avlsarbejdet. Og det er en stor fornøjelse at følge de unges arbejde. Derudover skal vi levere dem en stærk og holdbar Holstein-ko, sortbroget eller rødbroget. Avlsarbejdet vil inden for Holstein i fremtiden vise stor styrke, og det vil komme til udtryk ved, at racen har og bevarer stor en udbredelse verden over. Herved kan der vises betydelig større sikkerheder i bl.a. de genomiske test, hvilket vil betyde, at racer med en mindre population umuligt kan følge med i kapløbet om at lave avlsmæssig fremgang. Det vil være Holstein-Power. 10 Dansk Holstein Nr

11 NTM 31 Y-Indeks 120 M-Indeks 115 F-Indeks 111 P-Indeks 121 Fødselsindeks 111 Kælvningsevne 119 Hunlig frugtbarhed 107 Yversundhed 106 Sundhed i øvrigt 95 Malketid 95 Temperament 107 Holdbarhed 122 Krop 110 Lemmer 106 Malkeorganer 119 Info G Dam: Clear-Echo 822 Ramo 1199-ET NTM 28 Y-Indeks 124 M-Indeks 114 F-Indeks 123 P-Indeks 121 Fødselsindeks 102 Kælvningsevne 100 Hunlig frugtbarhed 109 Yversundhed 100 Sundhed i øvrigt 106 Malketid 105 Temperament 107 Holdbarhed 124 Krop 105 Lemmer 97 Malkeorganer 111 Info G

12 aaa TL TV GOLDWYN X O-MAN X DURHAM Photo: Alex Arkink NTM +27 Y-indeks 118 M-indeks 110 F-indeks 111 P-indeks 117 Yversundhed 103 Krop 112 Lemmer 115 Malkeorganer 128 Holdbarhed 107 aaa TL TV ROUMARE X RAMOS X LINUS Photo: KeLeKi NTM +29 Y-indeks 119 M-indeks 104 F-indeks 112 P-indeks 116 Yversundhed 117 Krop 104 Lemmer 109 Malkeorganer 122 Holdbarhed 116 aaa TL TV Photo: KeLeKi FICTION RF X CANVAS X LIGHTNING NTM +29 Y-indeks 117 M-indeks 116 F-indeks 117 P-indeks 118 Yversundhed 96 Krop 94 Lemmer 109 Malkeorganer 116 Holdbarhed 122 Available through German Genetics International GmbH

13 Årets SDM er Markedsføring og Møllegården Af Peder V. Laustsen og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Årets SDM er startede med læderjakke og rygmærker, med fotomodeller på væggen samt dybe avlsmæssige diskussioner med stuekammerat på landbrugsskole og endte som en meget forudseende og iderig Holsteinfanatiker, der har givet mange inden for den sortbrogede avl et skub gennem vel mere end 40 år. At han kom på gymnastikskole også var heldigt, her mødte han pigen, der blev hans dygtige sparringspartner gennem hele livet, også den sortbrogede del deraf. Den 6. gang Avlsforeningen for Dansk Holstein skulle finde en Årets SDM er, lagde vi måske en smule mere tryk på, at det var parret, der blev tænkt på end en enkelt person. Det har vi nu også gjort tidligere, men ville nok syn liggøre det lidt tydeligere her. Esther og Holger P. Olesen Esther og Holger P. Olesen udgør et par på Møllegården, men i det arbejde Holger har gjort i sin kær - lighed til sortbrogede køer, der har Esther også været med. De har været fælles om arbejdet hver eneste dag. De, der kender Holgers fortid, dengang på Landbrugsskole, fortæller om læderjakken med ryg - mær ke, en Holstein-ko sikkert, om flotte plakater på væggen, men om lange samtaler om SDM, som racen hed dengang. Det forandrede sig på Viborg Idrætsskole, hvor han mødte de rigtige piger, og Esther var en af dem. Og sammen med hende tog han hjem til Møllegården. Esther og Holger P. Olesen blev hædret som Årets SDM er Nr Dansk Holstein 13

14 Her har cowboy en fundet sin lille kineser Holger og Esther er på tur i Kina Kvægavl, også den meget fremadrettede side af denne, har altid interesseret, og derfor turede Holger rundt i forsamlingshuse til de lokale avlsforeningers møder eller til dyrskueinformation og ekste - riør bedømmelse i staldene, når de samme foreninger havde arrangementer op til det lokale dyrskue. Turbo-planen var faktisk Holgers påfund, ca 10 år før videnskaben fandt den interessant. Esther har også fundet sin lille niche, som er hendes store interesse og stedet, hvor hun lægger sine kræfter, nemlig 4H-arbejdet. Hun har en flot have derhjemme, men oppe i marken er der også velholdte 4H-haver. Og vi ved, at jeres deltagelse i årsmødet var sat til side for et arrangement med 4H erne, men heldigvis kunne det hele tilpasses. Avlsarbejdet Navnet Møllegården er kendt af mange gæster, danske som udenlandske. I har om nogen markedsført de gode sortbrogede køer og skal have stor tak for den indsats. Var der udenlandske gæster, danske avlsforeningsture eller ind - købs folk så var der åbent hus, men inden var der lige shinet op engang (selv om det ikke behøvedes) vinduerne og kohalerne vasket og halmen rystet godt op, altid et imponerende syn. Esther var så smuttet ind lige inden vi kom i gården, og efter et par timer i stalden var der kaffe med alt dertil hørende! Så kunne vi komme videre i markedsføring af de sortbrogedes kvaliteter, vi kunne komme videre i en handel, en privat tyr eller to såvel som en række kontrakter til kvægavlsfor - eningen og så skal I da lige have de to andre tyre med også. Så kunne vi forlade Møllegården. På dyrskuerne har Møllegården også sat nye standarder, på hele opgaven at være til dyrskue. I har sammen med hele familien været flittige udstillere på dyrskuerne. Den første ærespræmie på Landsskuet tilfaldt vist en særdeles firkantet kvie efter BJ Frans. Men det er bleven til rigtig mange præmier sidenhen, og på Landsskuet 2011 tog I anden-pladsen i Derby- konkurrencen på Landsskuet med en pæn lille check oveni. Der har også her været penge i kvægavlen. Tillykke med titlen Årets SDM er! Agro Nord 2012 et skue for alle Da skuet den 7. marts i Aars er vinterens eneste udstilling vil de billetter, der giver gratis adgang være at finde i VikingDanmarks blad, der udkommer ugen inden Agro Nord 14 Dansk Holstein Nr

15 #1 Conformation in Canada +19 #2 New Release in Canada & #8 Active LPI One of Only 2 Bulls in World Over: +14 Type/MS/F&L/DS Complete Outcross Sire of Sons & Show Winners Sennhof WINDHAMMER Fabiana (VG-86 2yr) Bred by: Schlegel Family, St-Camille, QC WINDHAMMER s Fabulous Full Sister! PO Box 568 Campbellville, Ontario Canada L0P 1B0 Phone: Fax: i n f g e n e r v a t i o n s. c o m Gillette WINDHAMMER (EX-95 EXTRA) 250HO00914 CANM aaa 315 Bolton x Gillette Blitz 2nd Wind (VG-88 27*) x Storm Former # 1 LPI Cow Gillette Bolton 2nd Sleep (VG-89) 2nd 4yr, Res Grand Champion & Winner of the Beauty & Utility Award - Eastern Ont. Western Quebec Championship Show 2011

16 Limbo-dans for Årets tyr Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Årets tyr blev præsenteret med musik, og opdrætter Mogens Jensen, Døssing Enggaard ved Kjellerup, var klar med dansesko og Limbo-trin. Annonceringen skete med servering af isdessert pyntet med Limbo-billede, og afsløringen blev både festlig og velsmagende. D Limbo blev en overlegen vinder i konkurrencen om Årets tyr. Årsmødedeltagerne havde om formiddagen stemt, og de 3 kandidater var alle stærkt benyttede og med høje NTM. Detaljerne varierede en smule. D Limbo er tillagt på Døssing Engga ard ved Kjellerup. Kofamilien er velkendt, og der er tillagt mange tyre fra samme kofamilie. Flere har været brugstyre, og 2 af køerne i kofamilien har vært Årets Avls kø er. Den ene af disse er Eng - gaard Wi low 420, og den anden Enggaard Lord Ursula, sø ster til Funkis Ursela. Så en helt spændende kofamilie. Herhjemme er tyrene fra denne kofamilie bedst kendt ved F En - gard, KOL Nixon-sønnen med godt døtre med gode placeringer på skuerne. D Limbo vil følge efter, men også Manat-sønnen V Hotson, tillagt på Lord Ursula, blev godt benyttet et par år. I Slesvig-Holsten har Vachim virket, en V Brando-søn tillagt på Celcius Ulrike, og der nærmer sig 4000 døtre i hans afprøvning. Limbo-danse Hvad var mere oplagt end at lade Limbodansen afsløre vinderen. Og Mogens Jensen stillede glad og villigt op til dette, og sammen med gave, hæder og stående klapsalver fra festdeltagerne fik Mogens også et dejligt stykke af den fantastiske Limbo-is, lavet som dessert til alle med festlig udsmykning. Tak for isdesserten til Ryå Is. Mogens Jensen var både berørt og stolt over at få titlen med sig hjem for Årets tyr, nok en af de sidste titler til hans mangeårige avlsarbejde Afstamningsfakta på D Limbo Enggaard J Glen 72 79G+ I Enggaard JRS VG I Enggaard Wilow VG I Enggaard Ldm Ulla 90 EX I Enggaard Funkis Ursela 87 VG I D Lancelot Limbo Islagkagen med Årets tyr D Limbo. Desserten på årsmødet 16 Dansk Holstein Nr

17 Årets avlskøer Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Bemærk, alle anførte indekser er på godkendelsestidpunkt i august Familien Gravesen, Carina og Allan Kjær Simonsen, samt Søren Ernst Madsen og Niels Erik Haahr fra Tirsvad-Anderstrup ved hædringen af Årets avlskøer En ko, der skal udnævnes til årets avlsko, skal være noget særligt. Hun skal have leveret en eller flere gode sønner, helst en brugstyr iblandt, og hun skal hjemme i stalden have nogle spændende hundyr, til hvilke der også er stor interesse. Af sådanne køer fandt bestyrelsen 3 at hædre. Helbrød - rene D Grove og D Greve, tyske Mertens og D Estland samt en række spændende afkom var afgø rende for titlerne til de udvalgte køer. Indtil videre fortsætter bestyrelsen sin udpegning af avlskøer på basis af døtreafprøvede tyre og hunligt afkom med egne præstationer og ikke blot på basis af genomtestet afkom. En konservativ holdning måske, men på baggrund af et af bestyrelsens helt korrekte synspunkter for år tilbage: en Årets avlsko skal selv sammen med hendes afkom have præsteret noget særligt, holder vi fast i denne grundholdning. Har hun desuden afkom, endnu ganske unge, med gode genomiske værdier, så ligger de da også til kendskab ved udvælgelsen. Årets avlskøer Opdrætter/ejer Årets avlsko Navn Årets avlskøer Tir-An Calano Kristine er ud af den gode kofamilie fra Kr. Olesen med flere positive sønner. Der er også flere avlskøer, og faktisk er Kristine den fjerde avlsko i familien. Hun har flere rigtig spændende døtre, højtkårede og med avlsinteresse, og dertil tyren D Estland med NTM +15. Lykkesholm Manat Laura: Mertens er afprøvet i Sachsen og har tysk avlsværdi 127. Han har også Merdrignac-helbroderen D Mallan med NTM +14, og hendes Shottledøtre gør det godt. Også her findes tidligere en avlsko i linien bagud. Tirsvad-Anderstrup Holstein Tir-An Calano Kristine Allan Kjær Simonsen, Storvorde Lykkesholm Manat Laura I/S Jan & Bjarne Gravesen, Thisted Dalgaard Novalis Caroline Amalie Dalgaard Novalis Caroline Amalie er moder til en af brugstyrene for øjeblikket, D Grove med NTM +32 og helbroder D Greve med +20. Også her en række gode hundyr til at understøtte hæderen. Positivt input Foruden de ønskede afkom, positive tyre og godt hunligt afkom, kan det hele udmøntes i, at årets avlsko har et positivt bidrag fra egenpræ - station, men især hendes afkom i eget NTM. Afstamningsværdien vil være gennemsnit af koens fader og moder (NTM). Afvigelsen, og den skal for en avlsko være positiv, er så den værdi, som hendes afkom har en stor indflydelse på. Denne har for de tre køer været på +16 for Kristine, +13 for Laura og +7 NTM-enheder for Caroline Amalie. Det er derfor tre gode avls køer, der føjes til listen over avlskøer. Nr Dansk Holstein 17

18 Årets tyremødre Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein At skabe en brugstyr er en stor fornøjelse, det er normalt en proces, der tager mindst 5 år fra en avlstyr fødes. Nu kommer åbenbaringerne jo hurtigere. Tyremødrene hædres for denne evne til at give en positiv søn, og på årsmødet blev i alt 9 tyremødre og deres ejere hædret for denne præstation. Afprøvning på døtre er stadig normen for at opnå hædring som tyremoder med en afprøvet tyr med minimum anvendelse til insemineringer. Samtidig har vi ved genomisk test fået mulighed for, allerede når kalven er født, at udpege de forventede bedste, men ved denne udvælgelse har bestyrelsen besluttet at holde fast i den traditionelle bedømmelse som det afgørende ved denne hædring. Det var 9 tilfredse og stolte opdrættere, der kunne modtage hæder og gaver. Der er i mange situationer flere sønner afprøvet på samme ko, og så er lige disse 9 blevet de heldige. Og kofamilierne har også tidligere produceret gode brugstyre. Mest benyttede brugstyre I Danmark anvendes årligt ca 1,1 Tyremødre 2011 (sønner med min insemineringer) Navn Chr. Brugstyr Preben Gundersen, Aars VAR Calano D Etoto Per Warming, Aars T Funkis D Sol Jan Nielsen, Padkær Riverland D Jul Kærgård I/S, Støvring V Carry D Estrup Aslundgaard Holstein, Bevtoft Juote D Oscar Finn Sørensen, Låsby D Novalis D Obsess I/S Søvig, Søvig Oman Justi D Mason Evald Brødbæk, Aulum R Marshall D Evald Tirsvad-Anderstrup Holstein TVM Hesne D Skotte D Etoto blev mest benyttede tyr med godt anvendte sæddoser i Danmark. Hertil kan lægges et antal under Viking i Sverige og Finland mio Holstein-sæddoser, og af disse er Viking leverandør af de 88 %. Blandt de stærkt indsatte tyre er en lang række genomiske-testede. An vendelsen af sidstnævnte gruppe har spredt brugen på flere tyre og måske reduceret antal på andre brugstyre. På de to oversigter er genomisk testede tyre markeret med G. På listen over danske tyre er de næstfølgende med genomisk test, dvs. de genomisk testede tyre er anvendt til op til ca doser. Derimod er blandt toppen af importtyrene de fleste med genomisk test, afslørende at de har vakt en del interesse også, som Vikings egne har det. 18 Dansk Holstein Nr

19 9 brugstyre gav anledning til at hædre opdrætterne. Mest anvendte Dansk Holstein-tyre Navn Insemine- NTM-indeks ringer i alt Sept 2011 D Etoto D Orange D Sol BY D Jul S Ross Rakuuna D Onsild D Estrup D Limbo VH Bismark G VH Cup G Søg informationer Det er ved anvendelse af tyrene, stærk eller begrænset, altid vigtigt at kende deres avlemåde. Det er vigtigt at kende den med de økonomiske konditioner vi har og forventer at få i Danmark, og derfor er NTM det mest nærliggende sammenligningsgrundlag. Detaljer er også vigtige, og her er alle informationer í NTM vigtige at kigge efter. Og gå ikke på kompromis, men sæt dine mål for besætningen. De kan revideres, men ikke fra dag til dag. Vi har altid fortalt: du får det du går efter, det gælder i avl med Holstein-køer og tyre, og hvis du ikke har dette mål, så får du meget forskelligt, godt og skidt. Men husk. Den naturlige varia - tion vil også give overraskelser, som ikke kan forudses. Mest benyttede Holstein-importtyre Navn Eksportør Antal doser NTM-indeks Sept 2011 Big Time WWS G Jerudo GGI Bowser WWS G Climax KI Samen Router GGI G Impuls BREEDnCARE Lanon GGI Nr Dansk Holstein 19

20 Livsydelseskøer i hobetal Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Antallet af køer med og kg mælk og køer med kg værdistof stiger år for år. Der sættes rekorder i antallet af køer med disse præstationer. T Funkis-døtrene nærmest vælter sig ind på listen med kg mælk, og han overgår snart NJY Hubert i total antal. Besætninger har på samme tid både to og tre køer at hædre, og i dette blad under Landet rundt fortælles fra Midt-Øst Holstein om besætning med 8 x kg køer på samme tid. Livstidsrekorden jagtes nu af en ny ko kg i stort tal Over årene har vi jo hædret en længere række køer med kg mælk. I både 1984 og 1985 var der 1 ko i år er der 212 køer der har krydset målstregen. Det er nu godt 25 år siden og en fantastisk udvikling. De to foregående år har henholdsvis 188 og 165 klaret dette. Lidt statistik: Af de 212 køer med kg er 72 efter T Funkis og 17 efter HV Farmer Jac Broeders og I/S Hedelund har hver 4 køer med kg mælk det seneste år Køer med kg værdistof samlet Kg % Kg % Kg Værdi- Navn By Chr. Far Gns mælk fedt fedt protprot stof Vendsyssel I/S V. Jonstrup Hjørring Belt , , , Christian Andersen Løkken HJ Vogd 13, , , I/S Stubben Sindal E Celsius 10, , , Arend Beijering Aabybro T Burma 11, , , Himmerland Gårdsted Højgaard Løgstør VE Anders 13, , , Jess Jensen Vadum NJY Hubert 12, , , Nordvestjylland Aase og Jens Hansen Erslev S Rudolf 11, , , Vestjyden Karin & John Jensen Føvling T Funkis 10, , , Jan Boer Tistrup East Cash 11, , , Melle Jan Kloosterman Tistrup Gejlg Marv 14, , , Ringkøbing Bjarne Vestergård Hansen Spjald RGK Søby 10, , , Midt/øst Lisbeth Klinge Knebel T Funkis 10, , , Lisbeth Klinge Knebel T Funkis 8, , , Sønderjylland Jan Langedijk Bylderup-Bov V Brande 10, , , Driftsfællesskabet Breeuwsma Skærbæk T Funkis 10, , , Bornholm Kurt Hansen Aakirkeby E Lexus 13, , , Dansk Holstein Nr

21 Her hædres ejerne med køer, der har nået den høje ydelse af kg værdistof og/eller kg mælk Totalt har NJY Hubert 181 døtre og T Funkis 136 døtre med kg mælk Men det udvikler sig endnu mere vildt derude, p.t. har Lene Skiffard & Knud Sehested, Kjellerup, i alt 8 køer i besætningen med mere end kg mælk. Se under Midt-Øst Holstein kg værdistof i livstidsproduktion Der var sidste år 6 køer med en samlet produktion på i alt kg værdistof, i år er der 16 køer og kun 4 køer er afgået flot stået igennem. Se dem alle i tabellen og et stort tillykke til ejerne kg mælk Det ultimative må være at bryde grænsen på kg mælk, her er der i år 2 køer, og den ene, fra Bjarne Vestergård. Hansen, har samtidig nået kg værdistof grænsen. Se hædringen under Ring kø bing Holstein. Begge køer stadig i live, og de er i øvrigt de 2 køer, der i livstidsproduktion af nulevende køer har et klart forspring. Højeste livstidsproduktion i mælk er knap kg, opnået af Søren Boj - ers East Cash-datter Hun er imidlertid afgået, så det må vist være danmarksre - korden at gå efter. Køer med kg mælk Kg % Kg % Kg Livs- Navn By Chr. Far Gns mælk fedt fedt prot prot ydelse Bjarne Vestergård Hansen Spjald RGK Søby 10, , , Per Warming Aars Ertebølle 13, , , Nr Dansk Holstein 21

22

23 Ledsager-tur Af Lene Nielsen, Hørdum, Snedsted Efter morgenkaffe og velkomst i Fjerritslev Fritidscenter var der afgang for ledsager turen, Indtil da ukendt rejsemål. Det må ikke kaldes dame-tur, men vi var godt nok i overtal. Vi glædede os til turen. Ude på parkeringspladsen holdt der 4 busser, i hvilke vi blev fordelt. Der var en lokal guide i hver, jeg kom med borgmesteren i Jammerbugt kommune. Der var fra starten god stemning i bussen og der blev gættet ivrigt på, hvad der mon skulle ske. Under alle om - stændigheder, uanset hvor turen gik hen, så viste vejret viste sig heldigvis fra den pæne side. Bussen kørte ud af byen og på sight seeing i det naturskønne Han Herred, op gennem kanten af Ting skoven, ad små veje ned gennem Fosdal plantage, forbi Lerup kirke og til Slettestrand, hele turen blev gjort spændende med fortællinger og historiske beskrivelser. Der var meget skønt at se på. Videre gik turen ad meget smalle og bakkede grusveje, gennem Telefondalen, forbi en gammel mølle, over til Grønnestrand, hvor der var tid til en lille tur helt ned til havet, vi kunne lige nå at blive blæst godt igennem. Køreturen fortsatte ad små veje, stadig med masser af fortællinger. Svinkløv Badehotel Nu blev det tid til formiddagskaf- Besøget ved kanten af det brusende hav og kaffe på Svinkløv Badehotel med dets stemning var en imponerende oplevelse Ejer af Svinkløv badehotel, Lise Emborg, fortæller om stedets historie og dagligdag fe og kanelsnegle på Svinkløv Badehotel, et sted der næsten ikke kan beskrives, men bør opleves, jeg prøver alligevel. Vi ankom 2 busser og blev modtaget af ejeren, Lise Emborg, det var en varm velkomst at blive budt indenfor, jeg fornemmede en ro over stedet med det samme. Mens vi drak kaffe, fortal- te hun om stedet, det er et sted mange gæster vender tilbage til. Efter kaffen var vi velkomne til at gå rundt at kigge, det var imponerende med Vesterhavet lige udenfor vinduerne, inde på hotellet havde hver enkelt rum deres egen farve, gul, rosa, blå, grøn, ja der var vist flere farver, en hel palet, og det var meget fuldendt, grundfarven var hvid i alle rum, men så var blomster, duge, gardiner og kunsten på væggene afstemt i farven, der nu var i rummet, dette gav en oplevelse af kærlighed til stedet, med sans for de gamle bygninger, en helhedsoplevelse af de store og et sted jeg gerne vil vende tilbage til. Herefter gik turen tilbage, hvor vi skulle mødes med vor bedre halvdel for at komme på eftermiddagens gårdbesøg. Så vidt vides kørte de sidste to busser turen modsat. Nr Dansk Holstein 23

24 Besætningsbesøg Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Det var tre spændende besætningsbesøg med en god præsentation af en række af de bedste køer. Der var også god lejlighed til at træffe sponsorerne og i det hele taget forløb eftermiddagen rigtig godt på vel sensommerens første dag med tørvejr og nogen sol og frisk vind. Dagen før årsmødet stod det ned i stænger, altså regnvejret, men det stilnede heldigvis af. Parkeringspladserne til biler ved besøg af 500 årsmødedeltagere blev ef- terprøvet, og Niels Hansen måtte ud at hente masser af flis for at sikre terræn. Og så gik det godt. At lidt sol og frisk vind så også hjalp på både P-pladserne og vores humør var kun dejligt. Tre spændende besætninger med hver deres særpræg, men alle med en række gode køer efter mange forskellige tyre fremvist i stald eller telt. Nybyggede stalde med tanke på tilbygning snarest, lidt ældre med godt vedligeholdte stalde var det der blev vist frem. At så et stuehus med verdens flotteste udsigt til Østerild Fjord nok tiltrak sig ekstra opmærksomhed var jo også både spændende og dejligt. Det kræver meget af sig selv at sige ja til at tage imod Dansk Holstein årsmødedeltagere. Alle ved at der pr. tradition gøres en stor indsats for at præsentere sig godt og fra bedste side, nogle planlægger at udføre forberedelserne over en periode, medens andre beslutter at give den en skalle den sidste tid inden årsmødet. At så en høstperiode havde gjort det vanskeligt at Der blev rettet en stor tak fra både Dansk Holstein og aftenfestdeltagere til besøgsværter samt den arrangerende Avlsforening SDM-Dansk Holstein Nordvestjylland 24 Dansk Holstein Nr

25 fortsætte i planlægningen kunne ikke ses på de tre besøgsværter. God stemning ved pølsevognen Der var ikke fint ta-selv-buffet til frokost, det var ikke en madpakke, nej det var en pølsevogn af bedste klasse med 2 stegte, 2 brød og hele molevitten inklusiv en øl, sponsoreret af Tican slagteri og Holstein. Og da solen stod på, fik man faktisk lyst til endnu en med bløde løg dejligt. For de sponsorer, der stod tæt op ad pølsevognen, var der jo god lejlighed til at fortælle en masse, medens tilhørerne guffede frokosten i sig. Mange sponsorer har været godt tilfredse med hele opsætningen, det skal dog siges, at grundet det usikre vejr måtte enkelte sponsorer på en af gårdene gemmes lidt længere væk fra det store centrum, og det gør vi bedre næste år. Besætningsejerne Den store indsats blev i år ydet af Lone og Niels Hansen, Skovs - gaard, Brovst Dorthe og Gert Gundersen, Drøstrup, Fjerritslev Lene og Jan Bak Jensen, Øster - ild, Thisted Uden besøgsværternes velvilje er det ikke muligt at lave den eftermiddag, som alle synes er fantastisk til både at se køer og landbrug, snakke med sponsorer og kolleger og nyde en god eftermiddag. Sammen med den lokale Hol - stein bestyrelse i Nordvestjylland har besøgsværter været den bærende del op til årsmødet, og alle årsmødedeltagere udtrykker, som på festaftenen, deres store tak for jeres indsats. Viking er synlig Viking både i Genetics og Danmark er også synlige. Med en DRØMMER DU om en fremtid - der giver dig masser af muligheder for at arbejde med dyr, maskiner og planter? Eller ser du dig selv som rådgiver eller som driftsleder på en kæmpefarm i Brasilien? Uanset, hvad du drømmer om, så er du et langt skridt på vejen til at realisere dine drømme med en uddannelse på Dalum Landbrugsskole. Dalum er for dem, der vil uddannes - og ikke kun undervises Landbrugsvej Odense S Tlf stor støtte til de besætningsejere, der lige ønsker lidt til at klargøre nogle køer og sætte en spændende stand op med køer og informa - tion, var Viking også ansvarlige for gæsternes oplevelser om eftermiddagen. Tak for hjælpen. Også andre sædsalgsfirmaer såvel som sponsorer iøvrigt havde også ydet et bidrag til den gode oplevelse, øl, rødvin, ost, kaffe og kage. Tak til alle aktører! Nr Dansk Holstein 25

26 Besuchen Sie uns am 26. Januar 2012 in den Holstenhallen in Neumünster zur Schau:» Neumünster am Abend «Beginn: Uhr Spitzenkühe und Nachzuchten aus Schleswig-Holstein (Schwarzbunt, Rotbunt, Rotbunt DN, Angler, Fleischrinder) Zuchtqualität mit Zukunft! Rinderzucht Schleswig-Holstein eg Rendsburger Straße 178 D Neumünster 26 Dansk Holstein Tel. +49 (0)4321 / Fax +49 (0)4321 / & rsheg@rsheg.de Nr

27 Dalum på Dansk Holstein-årsmøde Af administrationsleder Gitte Borup, Dalum Landbrugsskole Fredag den 23. september havde Dalum Landbrugsskole endnu engang fornøjelse af at deltage i Dansk Holsteins årsmøde. Denne gang henlagt til det nordvest - jyske, hvor vi havde stand hos Lene og Jan Bak Jensen, Østerild ved Thisted. Her fandt vi også spor af årsmødet fra sidst det var på Fyn og ledsagerturen gik forbi Dalum Landbrugsskole det var et dejligt gensyn. Jens Baadegaard, kvægbrugslærer og jeg selv, administrationsleder, stod på skolens stand og fik lejlighed til at snakke med rigtig mange, der kiggede forbi og stillede spørgs mål samt ikke mindst deltog i vores konkurrence, der denne gang havde gevinst hver gang en stor bøtte med et helt kilo bolcher blev foræret til alle, der deltog i konkurrencen også selvom svarene ikke var helt rigtige. Der var 5 helt rigtige besvarelser i år, og den heldige vinder af et gavekort på kr. 500,00 blev Tina Port, Toftlund. Dalum Landbrugsskole værd at rejse efter Hvert eneste år, siden vi begyndte at være med til at sponsorere årsmødet, er vi blevet mødt af spørgsmål om, hvorfor vi deltager. Og svaret er jo ikke så svært. På Dalum Landbrugsskole har vi et ønske om at komme ud til dem, der bruger os. Her taler vi både om tidligere, nuværende og kommende elever Dalum Landbrugsskole havde en gættekonkurrence med sikker gevinst til alle men en ekstra gevinst til vinderen Tina Port men også læremestre, forældre og venner, som har spørgsmål og kommentarer til det, vi laver, og til landmandsuddannelsen generelt. Det er vigtigt for os at have en føling med, hvad der foregår ude i den virkelige verden og få flere i tale end vi ser fysisk på skolen i det daglige. Der skal nu heller ikke være nogen tvivl om, at vi viser os, der hvor vores kunder er, i det håb, at der kommer flere kunder til. Vi er af den faste overbevisning, at vi har et godt tilbud på Dalum Landbrugsskole til dem, der vil uddannes til at virke i landbrugserhvervets primære og sekundære brancher. Som vi siger på Fyn: Dalum Landbrugsskole værd at rejse efter. Dalum Landbrugsskole har to afdelinger, vores afdeling for de unge elever i Korinth ved Faaborg (grundforløb, 1. hovedforløb samt studenter) med et tilhørende ungdomsmiljø og vores afdeling i Odense med et unikt studiemiljø for voksne studerende og elever (2. hovedforløb, produktionsleder, virksomhedsleder, agrarøkonom, jordbrugsteknolog, professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed). Og til at undervise eleverne har vi 28 engagerede lærere, som brænder for at formidle og dele viden. Snakken med kvægbrugere omkring avl, undervisning med mere på årsmødet er med til at kvalificere vores tilbud til dem, der vælger Dalum. Når vi tager ud i landet og står på stand, skal vi være klar på at tage imod både ros og kritik og det gør vi også. Vi bruger alle jeres input til vores fortsatte udvikling. Det er altså det, som vi tager med hjem fra en stand på årsmødet men også fornøjelsen ved at have hilst på mange mennesker, som brænder for arbejdet med Dansk Holstein køer. Og det gør vi gerne igen. På gensyn næste år. Nr Dansk Holstein 27

28 REGISTRERING Data fra malkerobotter giver ny viden om malkeorganer Af Anders Fogh og Kevin Byskov, VFL Kvæg Ved en pilotindsamling i 2009 er der indsamlet registreringer fra Lely malkerobotter i 76 besætninger. Pilotindsamlingen er en forløber for en rutinemæssig indsamling, som starter i En del af de data, som indsamles fra malkerobotter, er koordinater for patternes placering på yveret. Dette skyldes, at for at kunne rengøre yveret og påsætte malkesættet skal robotten kende pattespidsens placering. Derfor scannes yveret ved hver malkning. For hver enkelt pattespids er registreret 3 tal som beskriver positionen i rummet. Positionen for alle patter er angivet i forhold til samme punkt under koen. Det er derfor muligt at beregne eksakte mål for yver- og patteegenskaber som også bedømmes af afkomsinspektørerne: Afstand mellem forpatter Afstand mellem bagpatter Afstand mellem for- og bagpatter Højde for pattespidser forpatter i forhold til bagpatter ( yverbalance) Højde for pattespidser generelt for alle patter ( yverdybde) Man skal dog være opmærksom på, at yverdybden defineret på denne måde også afhænger af patternes længde og koens størrelse. I modsætning til bedømmelsen, som afhænger af yverets bund og haseknopperne. Bedømmelse af yverbalancen er også relateret til yverets bund for for- og bagkirtler. Afstand mellem for- og bagpatter er en egenskab som ikke bedømmes i dag. Yveret ændres over laktationer Gennemsnit af Holsteinkø er i 1. og 2. laktation viser, at patternes placering og højde generelt ikke ændrer sig væsentligt indenfor en laktation. De største ændringer sker ved overgangen fra 1. til 2. laktation. Køernes afstand mellem hhv. forog bagpatter er nogenlunde konstant mellem laktationer, mens der for afstand mellem for- og bagpatter og yverdybde sker en niveauforskydning. Yverne bliver således dybere, samtidig med at der bliver længere mellem for og bagpatterne. For yverbalance bliver yverne hos køer med fortunge yvere generelt mindre fortunge, mens der ikke sker væsentlige ændringer i yver balancen for køer med bag - tun ge yvere. Høje arvbarheder og stor sammenhæng mellem laktationer Midlertidige resultater fra avlsmæssige analyser viser, at arvbarhederne er høje (se tabel 1). For forpatteafstand og bagpatteafstand er arvbarhederne kun lidt højere end arvbarhederne baseret på bedømmelser foretaget af afkomsinspektører, mens de er væ - sent lig højere for yverbalance og yverdybde Analyserne viser også, at arvbarhederne i 2. laktation er på samme niveau eller lidt lavere end i 1. laktation, mens sammenhængen mellem 1. og 2. laktation er meget høj. Hvis man avler efter gode yvere hos 1. laktations køerne, får man dermed også 2. laktations køer med gode yvere. Tabel 1. Arvbarheder for yver og patteegenskaber baseret på data fra malkerobotter eller bedømmelse foretaget af afkomsinspektører. Egenskab Robotdata Bedømmelser Forpatteafstand 0,5 0,40 Bagpatteafstand 0,3 0,25 Afstand mellem for-og bagpatter 0,5 - Yverbalance 0,4 0,17 Yverdybde 0,6 0,36 28 Dansk Holstein Nr

29 Avlsmæssigt er der en meget høj sammenhæng mellem de egenskaber som bedømmes af afkomsinspektørerne og de registreringer malkerobotten foretager. Patteregisteringer fra malkerobot kan bruges Patteregistreringer fra malkerobotter er objektive registreringer på et stort antal køer, som kan bruges på forskellig vis. Avlsmæssigt vil registreringer for de egenskaber, som er nævnt, kunne erstatte de registreringer som afkomsinspektørerne foretager. Det vil dog ikke kunne erstatte kåring, da der i forbindelse med kåring bliver registreret mange andre vigtige egenskaber. For de Lely besætninger, som ikke foretager besætningskåring, vil disse data dog kunne anvendes i avlsværdivurderingen Desuden kunne registreringerne anvendes i insemineringsplansprogrammet ganske som de li ne - ære bedømmelser bliver anvendt i dag. HUSK AFTENMØDET ved KVÆGKONGRESSEN 2012 Mandag 27. februar kl (se side 2) Europæisk skue 2013 Den 1. og 2. marts 2013 altså om 15 måneder er der EHRC-skue i Freiburg, Schweiz. I alt 14 lande med 109 Holstein-køer og 48 Rød Holstein-køer. Det er en stigning i forhold til udstillingen i 2010 i Cremona, Italien. Der er ligeledes udstilling af afkomsgrupper, eliteauktion og ungdomskonkurrence i klargøring og præsentation. Dansk Holstein har valgt ikke at deltage med elitekøer i denne konkurrence. Vi finder omkostninger ved hele udstillingen med transport, karantæne og pasning m.m. for store i forhold til resultaterne. Vi må nemlig med de køer, der kommer fra især værtslandet Schweiz, Italien, Frankrig og Tyskland samt England, der er tilbage i kampen, forvente at kæmpe i et stort midterfelt højst. Private udstillere Avlsforeningens bestyrelse har dog givet grønt lys til, at eventuelle udstillere, der kunne tænke sig at overveje deltagelse, understøttes med informationer og praktiske forhold, dog uden penge til eventuel deltagelse. Der skal dog ske snarlig henvendelse til Avlsforeningen for yderligere information og efteranmeldelse. Auktion Det bliver en schweizisk organisation, der arrangerer auktionen, men der kan tilmeldes om vi ønsker det. Der skal naturligvis tænkes på omkostninger og salg, og gennemgående var auktionen ved det seneste EHRC-skue ikke særlig god. Ungdomskonkurrence Ungdomskonkurrencen går ud på klipning den første dag og mønstring på dag 2. De schweiziske arrangører stiller kalvene til rådighed. Der er konkurrencer for juniorer og seniorer. Vi har ikke tilmeldt deltagere hertil. Henvendelse om ovenstående til Avlsforeningen Dansk Holstein Nr Dansk Holstein 29

30 Interbull december 2011 Ingen nyheder er stabilitet Af Mette Bech og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Blandt tyre med NTM +23 og mere er der 110 tyre, og iblandt disse er der 3 nyheder, en nyhed også at kun en af disse er efter Oman Justi. Toppen er dog stadig tæt pakket med Oman Justi-sønnerne, i samme flok er 64 efter ham. 42 tyre er hjemmehørende i VikingGenetics. Der er ikke mange nyheder som sagt, så kan tilføjes, at antal af tyre med ændringer på +/-3 eller mere er ganske få, så det er stabilitet på de kendte tyre. Men der mangler dog snart lidt nyt i mange lande. Avlsmæssige niveauer for Holstein Tabellerne over det avlsmæssige niveau for alle egenskaber mellem forskellige lande er ikke beregnet i skrivende stund, men de kan ses på hjemmesiden. For mange egenskaber er Holstein tyre fra Danmark sammen med Sverige og Finland rigtig højt placeret, en udvikling vi i Norden har arbejdet på gennem mange år med de mange økonomisk vigtige egenskaber i avlsmålet og indsatsen på at fremme forståelsen af disse. De mest indflydelsesrige sønnegrupper i samme top NTM +23 eller højere er 64 efter Oman Justi, 8 efter Mascol, 5 efter V Exces og 4 efter Ramos. Så knap 60 % af toptyrene har Oman Justi som fader. Det nordiske billede er fordelt på de ovennævnte 42 tyre følgende: 12 efter Oman Justi, 6 efter Mascol (af de i alt 8 Mascol-sønner) og 5 V Exces. På Interbull-listens top som brugt ovenfor er kun 1 søn af hver af tyrene P Shottle og B Goldwyn. Fordeling på flere tyrefædre er vigtig, for i tilfælde af, at satset er på de forkerte, så er det en dyr fejltagelse. Valget af Mascol og i begrænset omfang den anden tyske tyr Ramos som tyrefædre for år tilbage var et godt valg, og vi kan fra Norden markedsføre de bedste og fleste sønner efter de to tyrefædre i henhold til NTM-listerne USA I indledningen skrev vi, ingen nyheder er stabilitet. Det er korrekt, idet der stadig er langt over halvdelen af Oman Justi-sønner i toppen. Og bemærkelsesværdigt, at Oman Justi himself topper af USA-tyrene. Det er jo hans styrke på en række økonomisk vigtige egenskaber, der har fortsat den fremgang vi i mange lande har set for ydelse, sundhed og reproduk - tion. Samtidig ved vi også, at hans eksteriør kun er på det jævne. Et kig gennem toppen af den samlede liste viser også Nordens dominans. Af gruppen af tyre med NTM +23 eller mere (110 tyre) er de 35 fra Danmark, 6 fra Sverige og 1 fra Finland, så Norden tegner sig for 42 tyre. Herefter følger USA tyrene i alt 33, og derpå 12 fra Holland samt 8 fra Frankrig. Levi, Buckeye-sønnen fra ABS, anvendes som tyrefader. NTM Dansk Holstein Nr

31 På toppen fra USA følger Man-Oman Levi, Alta Otto, Freddie og Massey samt en lang række af de tyre, som Viking og udenlandske kvægavlsforeninger bruger eller har brugt som tyrefædre. I den henseende er det rart med de stabile avlsværdital. Der kan erindres om, at USA i sommer ændrede på deres sammensætning af TPI med en smule mere vægt på eksteriør og tilsvarende mindre på sundhed. Canada De bedste canadiske tyre har op til NTM +16. De bedste canadiske tyre på NTM-listen har for de flestes vedkommende en tilfredsstillende ydelse på op til i Y-indeks, dog enkelte højere, der er tilfredsstillende avlsværdital for sundheds- og reproduk - tionsegenskaberne samt gennemgå - ende rigtigt godt eksteriør. Denne sammensætning af de forskellige egenskaber giver tilfredsstillende, men ikke top-ntm i samme højde som tyre med større ydelsesog sundheds-/repro-indekser, idet det rigtigt gode eksteriør jo ikke vægter så tungt i NTM. På den canadiske liste hæfter man sig ved, at 5 tyre stammer fra elitebesætningen Gillette Holstein. Blandt de 5 tyre er 4 halv- og helbrødre, nemlig Jordan på 15.-pladsen samt følgende 4 fra en anden D Limbo blev Årets tyr og ligger højt på Interbull-listen. Her en datter fra Morten Agger, Lemvig. men samme kofamilie: Wind brook (F: FBI), helbrødrene StanleyCup og Windhammer (F: S Bol ton) samt Watch Out (F: B Gold wyn). Windhammer er en super ekste - riørtyr og markedsføres nu i Danmark, Han er en embryo-split tyr sammen med StanleyCup. Her kan samtidig peges på split-tyrene Wildthing og Wildrock efter Marion. Embryo-split tyre har identiske avlsværdital. Tyskland Stabiliteten skinner også igennem på den tyske liste. Brugstyrene og tyrefædrene Ramos og Mascol ligger sammen med Jardin blandt de 4 bedste tyre på tyske liste. De har som de bedst NTM fra +23 til +25. En lang række tyre ligger med NTM fra +15, men da det ofte er lige i underkanten af det, der accepteres, anvendes også i Tyskland en del genomiske ungtyre. Holland Den hollandske hitliste har fortsat mange Oman Justi-sønner at vælge blandt, men også her begynder andre tyre som Mascol og Ramos at have tyre med på toppen. Toppen i Holland på NTM listen er tyre med NTM fra +20 til +30, så en god kvalitet. De genomiske ungtyre tager dog over ved mange insemineringer. Nr Dansk Holstein 31

32 Interbull topliste december 2011 Navn Nat Firma Far Morfar M- F- P- Y- Sh Y- afv. Føds. Kælv.Hunlig Yver- Hold- Krop Lem-Malke- Mal- Temp NTM afv. ind. ind. ind. ind. ind. Y ind. ind. frugt sundh. barh. mer org. ketid NTM D Oscar DNK VIK Oman Justi Juote Snowman DEU GOEP Oman Justi BW Marshal Oman Justi USA WWS Ha Manfred Emp Elton D Limbo DNK VIK Lancelot T Funkis D Grove DNK VIK V GroovyBL D Novalis R-LLC Profit Doctor USA CRI Oman Justi S Marathon S Ross SWE VIK DR Chassee T Funkis Man-O-Man USA WWS Oman Justi D L Aaron Levi USA ABS Buckeye Oman Justi Alta Otto USA ALTA Oman Justi C P Mtoto ENSENADA B PRIMO USA WWS Ricecrest Boone O-J C Amel Wageningen MEINT NLD ALTA Oman Justi Lucky Leo D Mason DNK VIK Mascol Oman Justi Freddie USA CRI Oman Justi Die-Hard CO-OP O-STYLE USA CRI Oman Justi DE-M Rud Teamster D Orange DNK VIK Oman Justi T Funkis D Sol DNK VIK P Shottle T Funkis CO-OP LOGAN USA CRI Oman Justi BW Marshal D Jul DNK VIK S Jordan 3 Riverland D Rødding DNK VIK Ramos V Brando D Onside DNK VIK T Officer Ha Manfred TRONSMARK MALIX DEU GGI Mascol Oman Justi Paradise-R Franchise USA WWS Oman Justi BW Marshal Coastal-View O STAL USA CRI Oman Justi B-M Bombay Massey USA CRI Mascol Form Bret Altaross USA ALTA Oman Justi Boss D Ontario DNK VIK Oman Justi Juote VIA THELO FRA SERSIA Oman Justi Lorak Impuls NLD CRV Oman Justi Jesther Manifold USA SEMEX Oman Justi BW Marshal D Omar DNK VIK Oman Justi Lukas Eight CAN SEMEX Oman Justi C P Mtoto Ramado DEU GGI Ramos D L Aaron Legend USA ABS Oman Justi R Durham Dansk Holstein Nr

33 D Onsild DNK VIK Oman Justi Juote COLDSPRI. GARNETT USA CRI Oman Justi B Patron D Etoto DNK VIK V Exces VAR Calano OAK ET SWE VIK Oman Justi Lukas D Mile DNK VIK Mascol Jocko Besn COLDSPRI. GARNER USA CRI Oman Justi B Patron HENDEL BERLAND USA WWS Ramos Oman Justi D Odder DNK VIK Oman Justi V Bojer AIREL FRA GDO Oman Justi Jocko Besn D Emmett DNK VIK VAR Elvis V Bojer V Exces DNK VIK Luxemburg R Leadman D Opman DNK VIK Oman Justi KOL Nixon MAVID DEU GGI Mascol Eminenz TOMERTON DEW USA WWS Oman Justi P-C Duster Altaiota USA ALTA Oman Justi B-M JUROR ITO D Evald DNK VIK V Exces R Marshall D Rom DNK VIK Ramos V Exces Östanå SWE VIK Oman Justi S Rudolf HAR-D-A HERMAN USA CRI Oman Justi Fuste. Lead Charm D Ocean DNK VIK Oman Justi T Laluffe Mccormick USA ABS Oman Justi R Durham R Cricket NLD CRV Oman Justi R Durham Rakuuna FIN VIK T Lambada K GOLDFINGER Ramos DEU OHG S Rudolf L Ambition ALH Dakota NLD WWS Oman Justi R Durham ACTION FRA GDO Oman Justi E Addison S Jorryn NLD SAMEN Jocko Besn E Celsius Björkil SWE VIK Oman Justi BW Marshal HOBBIT POL Oman Justi E Addison Lanon DEU GGI Lancelot D L Aaron B-B Amber JONIOUS JPN Oman Justi B Patron OMEGA DEU GGI Oman Justi Manat CO-OP O LIZARDT NLD CRV Oman Justi BW Marshal Lynbrook Classic ET IRL Oman Justi Manat VALJEAN POL Oman Justi E Addison OMALLIS DEU GGI Oman Justi D Novalis Tyson NLD CRV Oman Justi D Novalis Nr Dansk Holstein 33

34 Hitliste december 2011 Navn Nat Far Ant bed NTM Y-ind Føds.Kælvn. Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Malke- Temp døtre ind. ind. ind. frugtb sundh. barhed mer org. tid NTM D Oscar DNK Oman Justi Oman Justi USA Ha Manfred D Limbo DNK Lancelot D Grove DNK V GroovyBL S Ross SWE DR Chassee Y-indeks ALH Dakota NLD Oman Justi D Ontario DNK Oman Justi Jardin DEU Jocko Besn Man-O-Man USA Oman Justi S Jorryn NLD Jocko Besn Fødselsindeks Horizon USA Oman Justi D Odder DNK Oman Justi END-R BRONCO USA Oman Justi D Celtic DNK C Courier Dover USA Laudan Kælvningsindeks VH Gunnar DNK V Globus ALTAZEUS NLD V Elo D Lucius DNK Lancelot Day-O USA A Ford H Hammer USA R Durham Hunlig Frugtbarhed Östanå SWE Oman Justi Slättaröd SWE G BEST Rakuuna FIN T Lambada J Loby SWE O Tugolo Derrick DEU D Design Yversundhed D Morgan DNK Manager D Odder DNK Oman Justi D Dennis DNK Derrick D Dandy DNK RGK Dram D Estrup DNK VAR Etlar Holdbarhed Rakuuna FIN T Lambada Freddie USA Oman Justi Jeeves USA C Outside Oman Justi USA Ha Manfred D Ontario DNK Oman Justi Krop Lonar DEU Laudan D Shark DNK P Shottle D Dimitri DNK RGK Dram L Rock CAN S Inquirer Gavor CZE C Champion Lemmer D Etoto DNK V Exces D Elect DNK V Erik D Malaksis DNK Mascol D Metode DNK Mascol MAVID DEU Mascol Malkeorganer Zelgadis ITA B Goldwyn Guarini DEU B Goldwyn Palermo USA B Goldwyn Ashlar USA B AEROWOOD Gerard USA Oman Justi Malketid D Olfert DNK Oman Justi Eminem DEU Eminenz D Holly DNK VAR Hector D Claude DNK DR Chassee D Mount DNK Mascol Temperament D Onsild DNK Oman Justi D Simm DNK P Shottle Lacey NLD A Win Fitlist NLD Lucky Leo S Jorryn NLD Jocko Besn Dansk Holstein Nr

35 Det kan anføres, at det også mærkes på de ET, som CRV køber på Dansk Holstein-køer, bortset lige fra et par ET med D Bismark. Lige inden jul vil CRV gennemføre en ny besigtigelsestur på tyremødre i Danmark. Frankrig Frankrig er nok det land med de største ændringer på indekserne denne gang, dog en stor part inden for en grænse på +/- 3 NTMenheder. Oman Justi optræder stadig ofte på listen over toptyre. Det sætter i samme forbindelse et tydeligt præg på topydelser, men lemmer-klove og malkeorganer er gen nemgående under det ønskede niveau. Sammen med sundhed og reproduktion skaffer disse egenskaber dog de franske tyre høje NTM, men grundet deres især eksteriørmæssige mangler ikke lette at anvende. Jerudo topper suverænt på den rød brogede liste med NTM +30 og gode avlsværdital for mange egenskaber. Supertyren! Der er så et hop på 5 NTM ned til de næste tyre, Fidelity, Tableau og Arnold. Men antallet af toptyre er begrænset hos de rødbrogede, noget også man konstaterer i Tyskland og Holland. Som inden for Dansk Rød Holstein anvender man en række Holstein-tyre eller Hol - stein-tyre med rødt anlæg for at skabe en lidt bredere gruppe af hundyr og naturligvis avlstyre med bedre avlsværdital i fremtiden. Alle lande og tyre kan ses på hjemmesiden Check her, inden du køber sæd af de mange tyre, der udbydes. Rød Holstein Listen over de rødbrogede Hol steintyre viser en fremgang for mange tyre på nogle NTM-enheder. Årsagen er her, at i forbindelse med estimering af genomiske værdier er der konstateret en lidt større forskel på ydelsen mellem de to Hol - stein-populationer (beregnes jo sammen med Holstein) ligesom der er sket re-etimeringer på hunlig frugtbarhed, kælvning og fødsel, og disse har også bidraget til stigningen i NTM-værdierne. Nyt gårdskilt Mål: 70 x 100 x 0,5 cm Plade: Opskummet PVC Billed: Printet med serigrafifarve på UV bestandig folie Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf Nr Dansk Holstein 35

36 REGISTRERING Hver 10. kalv har ikke den afstamning, vi forventer! Af Anders Fogh, Kevin Byskov og Ulrik Sander Nielsen, VFL Kvæg Undersøgelser af afstamningen hos malkekvægskalve viser, at omkring 10 % reelt ikke har den afstamning, som er registreret på Kvægdatabasen. Årsagen er langt overvejende fejl ved mærkning og registrering af nyfødte kalve, mens en mindre del skyldes, at den forkerte insemineringstyr er indberettet. Tidsforbruget til mærkning og registrering er sandsynligvis uafhængigt af, om man sætter øremærket i den korrekte kalv eller ej og efterfølgende registrerer den korrekte mor i Dyreregistreringen, men konsekvenserne af fejlagtig registrering kan være store. I 2008 blev der udtaget prøver af par af forventede mødre og kviekalve i store danske besætninger med mere end 200 årskøer. Formålet var at afprøve en ny metode til bestemmelse af forældreskab. Resultaterne viser, at der var fejl i afstamningen hos omkring 10 % af de forventede par af mød - re og kviekalve. Dette er overraskende højt i forhold til tidligere danske undersøgelser. Fejl skyldes primært mærkning og registrering Undersøgelsen viser, at i en tredjedel af de tilfælde, hvor der er forkert afstamning, er problemet udelukkende, at den registrerede tyr ikke er far til kalven. Denne ty- pe fejl kan have forskellige årsager, men resultaterne viser, at fejlen sker hyppigere i besætninger, som inseminerer selv sammenlignet med besætninger som anvender VikingDanmarks inseminører. I to tredjedele af de tilfælde, hvor der er afstamningsfejl, er den registrerede mor reelt ikke mor til kalven. I mange af disse tilfælde er den registrerede far også forkert. Fejlene skyldes ombytning i forbindelse med øremærkning og registrering af kalvene. I lidt under halvdelen af besætningerne var der ingen afstamningsfejl, hvilket viser, at denne type fejl kan undgås. Lidt flere fejl i fælles kælvningsbokse I forbindelse med indsamlingen af prøver i de involverede besætninger er typen af kælvningsboks også registreret. I besætninger med fælles kælvningsboks kælver flere køer samtidigt, og det kan derfor være vanskeligt at bestemme, hvilken kalv der hører til hvilken ko. Dette er en væsentlig fejlkilde. I besætninger med enkelt kælvningsboks er dette ikke tilfældet. Det er derfor overraskende, at andelen af afstamningsfejl er på næsten samme niveau i denne type besætninger. Årsagen kan være, at kalven mærkes og registreres efter koen har forladt kælvningsboksen, og at man derfor er i tvivl om sammenhængen mellem kalve og mødre. Forkert afstamning kan koste penge! Hvad koster en kalv med forkert afstamning? Det er svært at sige, men har man mange afstamningsfejl i besætningen, giver det udfordringer, som i sidste ende kan koste mange penge. Korrekt afstamning er således fundamentet for beslutninger i besætningen i forbindelse med eksempelvis sanering for Paratuberkulose eller salg af kvier til eksport. På lidt længere sigt vil fejl i afstamning give en mindre avlsmæssig fremgang og dermed mindre årlig produktivitetsstigning. Den Europæiske Union ved Den Eu ro pæiske Fond for Udvikling af Land distrikter og Mini - steriet for Føde varer, Landbrug og Fiskeri har delta get i finansieringen af projektet. 36 Dansk Holstein Nr

37 Færre afstamningsfejl med bedre arbejdsgange Af Anders Fogh, Kevin Byskov og Uffe Lauritsen, VFL Kvæg I en undersøgelse af afstamningsfejl i malkekvægsbesætninger er det fundet, at en stor andel af de fødte kalve ikke har den far og mor som de er registreret med på Kvægdatabasen. Ved langt størstedelen af disse fejl er både mor og far forkerte. Det betyder, at de ikke skyldes fejl ved inseminering, men i stedet fejl i forbindelse med mærkning og registrering af kalvene i besætningen. Med gode arbejdsgange burde andelen af afstamningsfejl kunne nedbringes. Vi har derfor i en spørgeundersøgelse forsøgt at afdækket procedurerne for mærkning og registrering i et stort antal malkekvægsbesætninger. Ud fra svarene i spørgeundersøgelsen er det ikke muligt entydigt at fastslå årsagerne til afstamningsfejl, men det er muligt at finde indsatsområder som kan forbedres i mange besætninger. Kælvninger skal ske i kælvningsboks Man skal grundlæggende sørge for at have en god styring omkring flytning af højdrægtige køer og kvi er, så flest mulige kælvninger foregår i kælvningsboksen. Undersøgelsen viser nemlig, at i en del besætninger sker nogle af kælvningerne ikke i kælvningsboks, på trods at der findes en kælvnings- boks. I stedet kælver kvier og køer eksempelvis på marken eller i sengebåsen. Dette bør ikke direkte have betydning for korrekt mærkning og registrering, men det kan måske betyde, at de sædvanlige procedurer omkring kælvning ikke bliver gennemført og dermed indirekte give flere afstamningsfejl. Spørgeundersøgelsen viser også, at lidt over halvdelen af besætningerne med kælvningsboks har enkeltkælvningsbokse, mens resten har fælles kælvningsbokse. Der er en tendens til at større besætninger oftere har fælles kælvningsbokse end mindre besætninger. Med flere kælvninger og mange køer i kælv ningsboksen kunne man tro, at der sker flere mærknings- og registreringsfejl i besætninger med fælles kælvningsboks. Undersøgelsen af afstamningsfejl viser dog, at der sker mange fejl i begge typer besætninger. Øremærk umiddelbart efter kælvning, mens ko og kalv stadig er i kælvnings - boksen Man bør derfor se på procedurerne for øremærkning og registrering i sin egen besætning og kritisk overveje, om man skal stramme op. Man skal samtidig være opmærksom på, at tiltag ofte afhænger af hvilken type kælvningsboks, man anvender. Fælles kælvningsboks Hvis kalv eller ko flyttes før mærkning, kan dette give fejl. Så man skal holde styr på hvilke mødre og kalve, der hører sammen uden at kunne bruge koen som hjælp til at vise sammenhængen. Der er således en risiko for, at man sætter et forkert øremærke i kalven. Øremærk derfor mens ko og kalv stadig er i kælvningsboksen. Undersøgelsen viser, lidt overraskende, at det kun er i 40 % af besætningerne, som deltog i spørgeundersøgelsen, hvor alle kalve er øremærket, når koen eller kalven forlader kælvningsboksen. I nogle besætninger kan man nedbringe andelen af fejl i afstamningen ved at øremærke umiddelbart efter kælvning. Men uanset hvor hurtig man er til at øremærke, vil der være tilfælde, hvor man alligevel er i tvivl. I tvivlstilfælde angiver lidt over halvdelen af besætningerne, at de fastsætter afstamningen ved at finde ko og kalv, som ligner hinanden. I de resterende besætninger sættes kalve og mødre tilfældigt sammen, der foretages forældreskabstest, eller der gøres en ekstra indsats for at finde de rigtige mødre til kalvene. Den mest korrekte afstamning får man ved at bruge tid på at observere køer og kalve i kælvningsboksen eller alternativt ved at foretage forældreskabstest. Nr Dansk Holstein 37

38 REGISTRERING Enkelt kælvningsboks I besætninger med separat kælvningsboks kan konsekvent øremærkning i kælvningsboksen umid delbart efter kælvning nedbringe andelen af afstamningsfejl, fordi man i denne type kælvningsboks som udgangspunkt er sikker på, at man kender den rigtige mor til kalven. Spørgeundersøgelsen viser, at det kun er i 40% af besætningerne, hvor alle kalve er øremærket, når koen eller kalven forlader kælvningsboksen. Foretag registrering sam - tidig med øremærkning Den mest sikre registrering foretages så tæt på kælvning som muligt, altså samtidig med øremærkning, mens ko og kalv stadig er i kælvningsboksen. Især i større besætninger, men også i mindre besætninger er flere personer ofte involveret i arbejdet med mærkning, registrering og flytning af kalve. Det er derfor vigtigt at have en sikker måde at dokumentere sammenhængen mellem numre på mødre og kalve fra kælvningsboksen og helt til kalven er registreret i Dyreregistreringen. Spørgeundersøgelsen viser, at der bruges forskellige metoder til at overlevere sammenhænge, eksempelvis whiteboard, SMS, lister eller mundtlig overlevering. Alle metoder er gangbare, så længe det gøres systematisk med en minimal risiko for fejl. De vigtigste indsatsområder er: Sørg for at køer og kvier kælver i kælvningsboksen Øremærk kalvene umiddelbart efter kælvning registrer sammenhæng mellem kalv og ko samtidigt Er du i tvivl om mødrene til kalvene så brug ekstra tid på at observere brug eventuelt forældreskabsbestemmelse Hav værktøj tæt på kælvningsboks Hav både øremærketangen og kvikko/staldregistreringsblok/anden dokumentationsmateriale tæt på kælvningsboksen, så det er nemt at mærke og registrere alle kalve systematisk umiddelbart efter kælvning. Fejl i afstamningen sker hvis: Koens og kalvens nummer registreres som forventet, men øremærket i realiteten sættes i den forkerte kalv i kælvningsboksen eller kalveboksen. Man i forbindelse med registreringsproceduren fra observation i kælvningsboksen til indtastningen i registreringsprogrammet kommer til at bytte om på numre på kalve og mødre Rækkefølge af handlinger i forbindelse med øremærkning og registrering: 1. Flyt kvien eller koen til kælvningsboksen X dage før forventet kælvning 2. Observer om der er nye kalve i kælvningsafdelingen X gange dagligt 3. Øremærk straks der er kalve uden øremærker 4. Registrer sammenhæng mellem ko og kalv samtidig med øremærkning 5. I tvivlstilfælde observer før sammenhæng registreres 6. Flyt ko og kalv fra kælvningsafdelingen Ovenstående praksis bliver illustreret i en SOP, som kan anvendes i besætningen Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 38 Dansk Holstein Nr

39 SOP-øremærkning og registrering Formålet med SOP om korrekt mærkning og registrering Korrekt mærkning og registrering har til formål at undgå fejl, som senere kan være dyre. Dette er ek- sempelvis vigtigt ved håndtering af køer og kalve i forbindelse med sanering for paratuberkulose. SOP s på kvægbrug SOP står for Standard Operationelle Procedurer. Med tegninger og korte tekster viser den, hvordan de enkelte arbejdsprocedurer inden for et afgrænset område udføres korrekt. Alle SOP s kan hænges op i stalden og rettes til, så de 7a. Mærkning og registrering observation af kælvningsboks Para TB GRØN 7.1a Kælvningsboksen/ boksene observeres (1,2,3) gange dagligt for nyfødte kalve t Første runde i stalden t Før frokost t Før aftensmad t Sidste runde i stalden 7.2a Øremærk kalven Find øremærke og tang ved (reolen, gule kasse, på kontoret) Koen må aldrig forlade kælvningsboksen før kalven er mærket Nr Dansk Holstein 39

40 REGISTRERING passer nøjagtigt til den enkelte bedrift. Der findes følgende SOP s: 1. Kalvepasning 2. Kælvning 3. Goldning 4. Reproduktion Fodring 5. Malkning 6. Smittebeskyttelse 7. Klove Når du skal tilrette og indkøre SOP på din bedrift, er det en fordel at inddrage en SOP-certificeret kvægrådgiver. Du finder dem på Erfaringerne viser, at et indledende forløb med hjælp af en sagkyndig er helt afgørende for udbyttet af SOP i det lange løb. 7.3a Registrer CKR-dyrnummer for kalv og mor: t - I PDA/Kvikko - på staldregistreringsblok, - på tavle nær kælvningsboks - med SMS - på skema Registrering af kalve (se tabel 1) 7.4a Ved tvivl om korrekt kalv og mor i fællesbokse Noter forventet sammenhæng Observer ved efterfølgende besøg om sammenhæng stemmer Ved fortsat tvivl bestilles faderskabstest Tabel 1. Registrering af kalve. Sammenhæng mellem numre på køer og kalve Konummer Kalv- Kælvnummedatnings ? ? Tvivl Tilstand Forløb Størrelse 40 Dansk Holstein Nr

41 En enkelt SOP koster 995 kr. + moms inkl. 10 siders registersystem. Se og køb dem på 7.5a Registrer: Kælvningsdato og køn t - I PDA/Kvikko - på staldregistreringsblok, - på tavle nær kælvningsboks - med SMS - på skema Registrering af kalve (se tabel 1) 7.6a Vurder og registrer: Kælvningsforløb og størrelse t - I PDA/Kvikko - på staldregistreringsblok, - på tavle nær kælvningsboks - med SMS - på skema Registrering af kalve (se tabel 1) 7.7a Kalv flyttes til enkeltboks efter (1,2,3) timer Nr Dansk Holstein 41

42 CRACKHOLM FEVER GOLDWYN X BLITZ X MATTIE G X RUDOLPH +603 mælk +0.34% fedt +0.03% protein +17 eksteriør +14 malkeorganer +15 lemmer og klove 113 holdbarhed 103 hunlig frugtbarhed Crackholm Fever ligner utrolig meget sin legendariske far, Goldwyn. Hans døtre får et stærkt og bredt kryds med en ideel krydsretning, og de har meget stærke ben. Deres yver er højt og bredt tilhæftet med en perfekt patteplacering. Fever-døtre modnes sent med meget type, og de vokser sig langsomt, men sikkert til fremragende køer. Derved scorer Crackholm Fever meget højt på alle funktionelle egenskaber såsom datterfrugtbarhed, celletal, temperament og holdbarhed, hvilket også forklarer hans enorme popularitet. Fever opfylder virkelig alle krav til en moderne tyr: Brug ham! Kilde avlsværdital: CDN December 2011 God jul og godt nytår! Grøngårdvej 24, 6270 Tønder Tlf: Part of Holding

43 Ydelsesresultater Af Mette Bech og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Så ligger årets ydelsesresultater foran os, og som det ses vist med et fald på 160 kg mælk og 10 kg værdistof i gennemsnit for alle ydelseskontrollerede køer, Hvorfor?? Ingen tror på avlsmæssige ændringer så markant om nogen overhovedet, flere hævder foderkvalitet fra sidste år. Og så er der nok også mælkeproducenter, der kigger på, om et fald på 160 kg mælk måske opvejes af en lidt mindre regning til foder og dyrlæge. Fakta er en ydelsesnedgang. Koantal har for første gang siden 2005 vist et svagt fald, men besætningsstørrelsen er fortsat steget, i år med 5,7 køer. Højestydende besætning er I/S Søvig ved Janderup med 400 køer og kg mælk og blot 2 kg under det magiske tal 1000 kg værdistof. Højestydende ko er Landsskuets Guldko fra I/S Kragrøi med næsten kg mælk og godt 1500 kg værdistof. Modsat de seneste års fremgang i gennemsnitsydelsen på 5 til 13 kg værdistof så kan konstateres en tilbagegang i år. Dette fremgår racevis af efterfølgende tabel. Løbende opgørelser har vist en faldende mælkeproduktion, og den er således vist her. Ses på kvoteudnyttelsen, så er den på nuværende tidspunkt heller ikke så tæt på som normalt. Som de to eneste racer med fremgang i antal køer ses Jersey og FAY (Finsk Ayrshire). Øvrige racer konstaterer reduceret koantal, Dansk Holstein med godt køer. Forholdsmæssigt må RDM og Dansk Holstein konstatere andelen af køer reduceret, medens Jersey og krydsning er øget tilsvarende. Besætningsstørrelsen er kun øget med 5,7 årskøer, modsat lidt større stigninger de tidligere år. Alt i alt kan måske konstateres et stop for omtanke med den ændrede økonomiske orden gennem de seneste 3 år. Der er dog fortsat lyst og planer for forandringer på mange bedrifter, også med økonomisk basis, men der er sat bremser på fra den finansielle side. 3 besætninger over kg mælk Toppen af de højtydende besætninger er ret konstant. Højest - ydende er i år I/S Søvig ved Janderup, og her har 400 køer ydet kg mælk og 998 kg værdistof. Besætningen var også i toppen sidste år. Anderstrup Holstein og Bjarne Vestergård Hansen følger med i den lille gruppe af besætninger med over kg mælk, men lige efter med kg og på tredjepladsen følger Lisbeth Klinge. I forhold til listen sidste år er Ladefoged I/S, I/S Fruergaard og Tronsmark Holstein avanceret helt til toppen. Listen er lidt kortere end de tidligere år, men fyldestgørende lister kan ses på og i RYK s beretning. Guldkoen blev vinderkoen Den check, som tilfaldt Guldkoen på Landsskuet 2011, har da sikret årets højstydende ko et rigtig godt dækningsbidrag. Kragrøi I/S ved Nordborg har med VAR Etlardatteren nået høj - este årsydelse med kg mælk og 1508 kg værdistof. Når så vi ved sommerens Landsskue-konkurrence om Guldkoen fandt, at hun kun hidtil havde haft 1,5 inseminering pr drægtighed ved 4 kælvninger samt i celletal, så er hun vel en SUPER-Guldko, det må glæde Guldko-sponsoren Dalum landbrugsskole, at det netop blev sådan en fantastisk ko, der løb med sådanne titler, tilsammen Super-Guldko. Men, som på sommerens Landsskue, vandt hun på listen her KUN med 4 kg værdistof ned til koen på andenpladsen, C Stormatic-datteren fra Anderstrup Holstein og Inq1032- datteren fra Bertus van Veldhuisen med henholdsvis 1504 og 1503 kg værdistof. I alt 3 køer kom over kg mælk i det seneste år. Bredere avlsmål Netop med de bemærkninger, der er knyttet til Holsteins højest - ydende ko, Super-guldkoen, så Nr Dansk Holstein 43

44 I årets højstydende besætning hos I/S Søvig er D Mason tillagt, og tillykke med dette. er det jo en klar understregning af, at avlsmålet er sammensat således, at selv højtydende køer kan præ - ste re dette sammen med de allerbedste sundheds- og reproduk - tionsdata. Vi behøver ikke have opfattelsen af, at der er masser af egenskaber at ændre voldsomt på for fremtidens malkeko, men vi følger naturligvis nøje det der sker med køer og den avlsmæssige udvikling. Super-Guldkoen er Kragrøi Etlar Elise fra Kragrøi I/S ved Nordborg. Hun har fantastiske sundheds- og reproegenskaber, og derfor vandt hun jo Guldkoen på Landsskuet. Mange resultater viser jo netop, at selv høj besætningsproduktion kan følges af sunde og holdbare køer, køer der kan nå kg mælk eller kg værdistof uden problemer. Det er uden at glemme andre besætningen hos Lisbeth Klinge et godt bevis på, se under Landet rundt Midt-Øst Holstein de seneste præstationer fra denne besætning. Men som mange ved, er management og omhu for køerne jo de helt store indsatsområder i besætningen sammen med et godt tyrevalg baseret på de bedre eller bedste Besætningsstørrelse pr race (antal årskøer) Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Ændring RDM-besætninger 94,1 101,0 6,9 DH-besætninger 139,1 143,6 4,5 Jersey-besætninger 147,1 154,5 7,4 DRH-besætninger 78,2 78,0-0,2 Krydsningsbesætninger 118,8 115,8-3,0 Øvrige besætninger 152,6 159,3 6,7 Alle besætninger 142,7 148,4 5,7 44 Dansk Holstein Nr

45 Ydelseskontrollen Gennemsnit for alle køer og besætninger med 365 dage i ydelseskontrollen. Årsopgørelse pr korace % I alt køer Kg mælk Kg fedt % fedt Kg protein % protein Kg værdistof Diff værdistof RDM-køer 7,1 % , , DH-køer 71,9 % , , Jersey-køer 12,7 % , , DRH-køer 1,1 % , , FAY-køer 0,0 % , , KRY-køer 7,2 % , , Gns af alle køer 100,0 % , , Ændringer fra 09/10 til 10/11 Antal køer Procent køer pr race Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Forskel Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Forskel RDM-køer ,4 % 7,1 % -0,3 % DH-køer ,1 % 71,9 % -0,2 % Jersey-køer ,5 % 12,7 % 0,2 % DRH-køer ,1 % 1,1 % -0,0 % FAY-køer ,0 % 0,0 % 0,0 % KRY-køer ,9 % 7,2 % 0,3 % Danmark ,0 % 100,0 % Opgørelser pr besætningsrace Antal besætninger Kg mælk Kg fedt Kg protein Kg fedt + protein Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.årKtr.år Diff. 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/1010/11 RDM-besætninger DH-besætninger Jersey-besætninger DRH-besætninger Krydsningsbesætninger Øvrige besætninger Alle besætninger NTM-tyre. Jamen, så enkelt kan det faktisk siges og gøres. Et stort tillykke med de flotte ydelsesresultater ude i mange besætninger. Alle ydelsesresultater og lister kan ses på hjemmesiden % besætninger pr race Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Ændring RDM-besætninger 4,8 % 4,4 % -0,4 % DH-besætninger 46,1 % 45,9 % -0,2 % Jersey-besætninger 8,9 % 9,2 % 0,3 % DRH-besætninger 0,3 % 0,3 % -0,0 % Krydsningsbesætninger 0,2 % 0,3 % 0,1 % Øvrige besætninger 39,7 % 39,9 % 0,2 % Alle besætninger 100,0 % 100,0 % 0,0 % Nr Dansk Holstein 45

46 Højestydende beæstninger Ydelseskontrol Mejeri besnr ejer by Års- Kg % Kg % Kg Kg vær- Kg Kg vær- Levekøer mælk fedt fedt prot. prot. distof mælk distof ringspct. *44884 I/S Søvig v/l.&g. Kristensen Janderup Vestj 400, , , % *33723 Anderstrup Holstein I/S Skørping 287, , , % Lisbeth Klinge Knebel 75, , , % Bjarne Vestergård Hansen Spjald 147, , , % *31563 Ladefoged I/S Nørager 446, , , % *42228 I/S Fruergaard Højslev 159, , , % Tronsmark Holstein Bindslev 172, , , % I/S Myrhøjgård Tjele 130, , , % Gammelbygaard Højer 375, , , % Hans Gerhard Horst Skærbæk 109, , , % Aslundgård v/s. Nørgaard Bevtoft 97, , , % Kent Andersen Tårs 129, , , % I/S Hedelund Aalestrup 225, , , % Helmer Jensen Sørvad 118, , , % I/S Stubben Sindal 216, , , % Raunlund v/per Rasmussen Randers SØ 67, , , % Christen Christensen Tjele 57, , , % Erling Kildal Grenaa 82, , , % Kurt Larsen Tylstrup 178, , , % *33480 Tage Aagaard Winther Hobro 91, , , % Justenborg I/S Hadsund 111, , , % Kærgård I/S Løkken 276, , , % *26089 Hans Jacob Fenger Odder 161, , , % *42948 Virkelyst Landbrug Vejen 177, , , % Per Skarregaard Ringkøbing 121, , , % Bjarne Terkelsen Løkken 129, , , % *41837 Hans Olav Frederiksen Møldrup 306, , , % *52464 Aage Schmidt Lund Rødding 347, , , % Krüger Fæ. V/K. og L. Krüger Løgumkloster 229, , , % Bertel Winther Fjerritslev 161, , , % Martin Alstrup Kristensen Tarm 220, , , % Niels Henrik Nørgaard Fårup 165, , , % Marcel Van Den Hengel Skærbæk 282, , , % Frøholm v/lone F. Bertelsen Ørsted 202, , , % Sten Simonsen Brønderslev 76, , , % *42200 Krogelund V/Jørgen Bundgaard Højslev 120, , , % Hedeagergaard I/S Ansager 131, , , % *39519 Per Barup Frøstrup 129, , , % Sven Kjær Kristensen Struer 123, , , % Gaardsted Højgaard I/S Løgstør 449, , , % Nørmølle I/S Fjerritslev 127, , , % Henry Jensen Bøvlingbjerg 119, , , % John & Karin Knudsen Jensen Føvling 160, , , % Carsten Gammelgaard Gram 186, , , % Per Øris Høgh Møldrup 213, , , % Boesen I/S Thisted 152, , , % Henrik Vandborg Hobro 197, , , % Mads Stokholm Pedersen Ribe 235, , , % *33205 Mogens Mellergaard Mortensen Gandrup 175, , , % Gunnar Forum Skals 427, , , % Verner Villadsen Ribe 67, , , % Lars Regnar Fink Aabenraa 39, , , % *32338 Allan Kjær Simonsen Storvorde 53, , , % I/S Midtgård Holsteins Ribe 113, , , % I/S Risbak Kjellerup 127, , , % Per Warming Aars 241, , , % Wissingsminde Lunderskov 201, , , % Michael Mikkelsen Grenaa 130, , , % *23833 Jakob Jakobsen Hovedgård 142, , , % Erik Andersen Kjellerup 101, , , % Jens Kristian Emborg Gistrup 185, , , % * = Flere besætningsnumre benyttes 46 Dansk Holstein Nr

47 Højestydende køer Ejer By Dyr nr Født Far Kg % Kg % Kg Kg værmælk fedt fedt prot. prot. distof Kragrøi I/S Nordborg /11/2005 VAR ETLAR , , Anderstrup Holstein I/S Skørping /10/2003 C STORMATI , , Bertus Van Veldhuisen Løgumkloster /10/2005 INQ , , Torben Kragh Henne /01/2006 ALVES , , Bertus Van Veldhuisen Løgumkloster /04/2005 A WIN , , Lisbeth Klinge Knebel /12/2002 V BOJER , , Hans Christian Jessen Toftlund /06/2008 V EXCES , , Anderstrup Holstein I/S Skørping /11/2003 V CURTIS , , Stakkehavegård v/anders Ringsing Kettinge /01/2006 V EXCES , , Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup /05/2002 V BOJER , , Rene Søndergaard Bedsted Thy /12/2004 V ERSGARD , , Langbakgaard I/S Hobro /05/2002 JUST-HUX , , Henrik Grønne Vinderup /05/2006 D ONSIDE , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald /09/2001 D HUDSON , , Torben Kragh Henne /11/2005 NOVIZE , , Lisbeth Klinge Knebel /11/2004 DH-216A , , Øster Haunstrup I/S Herning /02/2007 V EXCES , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald /01/2006 V ELO , , I/S Fruergaard Højslev /10/2006 D ONTARIO , , Anderstrup Holstein I/S Skørping /05/2005 RGK DIDRIK , , Svend Ebsen Schøler Ribe /12/2005 V ELO , , Hans Gerhard Horst Skærbæk /05/2006 V EXCES , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald /06/2006 V EXCES , , I/S Toftgård Bramming /09/2006 T ULSTER , , Johnny Rene Madsen Aabybro /05/2006 V EXCES , , Ladefoged I/S Nørager /04/2006 V EXCES , , Kurt Larsen Tylstrup /01/2006 V EXCES , , Breeuwsma Skærbæk /05/2006 NY SIETSE , , I/S Søvig v/lene&gudmund Kristensen Janderup Vestj /08/2004 V ERSGARD , , Torben Kragh Henne /10/2006 RAMOS , , Gunnar Forum Skals /07/2004 V ERIK , , Hans Gerhard Horst Skærbæk /10/2005 VAR ETLAR , , Henrik Vandborg Hobro /07/2004 VAR CALANO , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør /10/2004 V ERSGARD , , Michael Mikkelsen Grenaa /12/2006 V GOTTORP , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald /10/2003 V CURTIS , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald /09/2004 V EVERTOP , , Volsgård I/S Vinderup /04/2003 V BOJER , , Elmer Neergaard Aalestrup /11/2004 V ELO , , Kurt Larsen Tylstrup /02/2005 V CURTIS , , I/S Bjørholm Holstein Glejbjerg /07/2007 ENCINO , , Bakkegården v/mogens Hjort Jensen Grenaa /02/2005 V ERSGARD , , I/S Sønderfenner Ribe /08/2005 OMAN JUSTI , , Kragrøi I/S Nordborg /12/2006 D OMAR , , Anderstrup Holstein I/S Skørping /01/2006 P SHOTTLE , , Torben Kragh Henne /12/2001 V BOJER , , Hans Gerhard Horst Skærbæk /11/2003 VAR DOYLE , , Anderstrup Holstein I/S Skørping /10/2007 BILLION , , Kent Andersen Tårs /10/2006 SHARKY , , Nørmølle I/S Fjerritslev /02/2007 D ESSAY , , I/S Hedelund Aalestrup /07/2005 OMAN JUSTI , , Kurt Larsen Tylstrup /01/2007 V GOTTORP , , Torben Laursen Nibe /07/2006 VAR ELVIS , , M H Agro I/S Agerskov /12/2004 HMT LASARD , , Hedeagergaard I/S Ansager /06/2006 V GROOVYBL , , Nr Dansk Holstein 47

48 Bindestalde populære i Canada Af informationskonsulent Kirsten Foss Marstal, VFL Kvæg En del canadiske mælkeproducenter vælger stadig bindestalde, når de bygger nyt. En gigantisk kvotepris levner ikke mange penge til investeringer i dyre stald - systemer. Herhjemme forsvinder de gamle bindestalde støt og roligt til fordel for løsdriftsstalde. I Canada bygges der stadig nye. Hos Canadas mælkeproducenter, er bindestalde stadig det mest almindelige staldsystem. 75 pct. af staldene er således bindestalde, mens kun 25 pct. er løsdrift. Til sammenligning er kun 22 pct. af de danske stalde bindestalde. Den høje andel af canadiske bindestalde, er dels kulturelt betinget, og dels en følge af en meget høj kvotepris. Prisen på kvote har gennem en årrække været i niveauet CAN$. Det svarer til en kvotepris på et pænt stykke over danske kroner for kvote til en enkelt ko. Med den pris, er der ikke mange penge til de helt store investeringer selv om man får i omegnen af fire danske kroner for en liter mælk, forklarer specialkonsulent Uffe Lauritsen, Videncentret for Landbrug. Kvoteprisen i Canada er da også blevet så stort et problem, at man landspolitisk forsø - ger at dæmpe den. Pt. er der et politisk fastsat loft på CAN$. Det medfører så nogle helt andre udfordringer for kvægbruget, for nu kan en del ikke sælge uden tab, og andre vil ikke sælge, til det de anser for en meget lav pris. Alt dette bremser strukturudviklingen, og dermed også investeringen i nye staldanlæg, forklarer Uffe Lauritsen. Mere arbejdskraft til rådighed Trods dette, bygges der faktisk nye stalde i Canada - også en del bindestalde. Der foretages også en del moderniseringer og tilbygninger til bindestaldene. Men strukturudviklingen sker ifølge Uffe Lauritsen i et noget lavere tempo, end vi har set i Danmark. Et andet aspekt er, at der er betydeligt mere arbejdskraft til rådighed på kvæg - bedrifterne i Canada. En besætning på 80 køer, vil typisk beskæftige en fodermester og 1-2 mere plus måske et par skoledrenge. Der er dog forskelle i fordelingen af bindestalde ud over det store land. I Quebec længst mod nord - øst, udgør bindestaldene hele 92 %. I den modsatte side, British Columbia, er det lige omvendt. Her er der 91 % løsdriftsstalde. Af de 25 pct. canadiske løsdriftsstalde har kun 1,7 pct. malkerobotter. I Danmark har 23 pct. malkerobotter. 48 Dansk Holstein Nr

49 Forbedring af køernes lemme- og klovegenskaber Af dr. Gordon Atkins, Veterinærfakultetet, Calgary Universitet, Canada Længere levetid, bedre holdbarhed hos malkekøer er et mål, alle kvægbrugere har. Medens kokomfort og ernæring giver størst og hurtigst respons m.h.t. holdbarhed, har arvelige funktionelle bygningstræk også signifikant indflydelse på holdbarheden. De sidste 25 års avlsprogrammer har forbedret malkeorganerne dramatisk, hvorimod der har været langt mindre succes, når det gælder lemmer og klove. I canadiske malkekvægsbesætninger forekommer halthed hos ca. 25 procent af køerne. I Canadas kåringssystem bedømmes 5 egenskaber for lemmer og klove, og oprindelig vægtedes disse ens, men videnskabelige data har vist, at nogle af disse egenskaber øver større indflydelse på levetid/holdbarhed end andre. I øjeblikket gives hasestilling bagfra og hældybde størst vægt. Hældybde har stor interesse på grund af dens relation til klovsålens tykkelse. Denne er også i nogen grad afhængig af koens kondition. Spørgsmålet er så, om klovlidelser forårsaget af halthed forekommer hyppigst hos køer med lav hældybde. Et foreløbigt svar er fremkommet ved at sammenholde data fra klovbeskærere og kåringspersonale. Der synes at være sikker sammenhæng mellem ønsket hældybde og færre klovlidelser, især klovhæld- Sammensætning af lemmer og klove % 17% 22% 12% Hasevinkel - fra siden 17 % Hasevinkel -bagfra 31 % Knoglebygning 12 % Klovhældning 18 % Hældybde 22 % ning kan påvirkes med beskæring. Det kan hældybde kun i ringe grad og må derfor anses for et værdifuldt værktøj til reduktion af halthed. 31% Knoglebygning Hasevinkel bagfra Hældybde Klovhældning Hasevinkel fra siden Eksteriør - ændringer siden "før 90'er" før Malkeorganer Lemmer og klove Malkepræg Krop kropsstyrke 22 Kryds Nr Dansk Holstein 49

50 Klovbeskæring bør ske før kælvning Af dyrlæge Pia Nielsen, VFL, Kvæg Mange får deres dyr efterset af klovbeskæreren efter kælvning, men da er skaden allerede sket. I tiden op til kælvning sker der store hormonelle forandringer, som påvirker koen på mange måder. Blandt andet frigives der de sidste to-fire uger før kælvning hormoner, som sørger for opblødningen (lødningen) af fødselsvejen, så kalven kan komme ud. Disse hormoner påvirker dog ikke kun bækkenregionen, men også klovbenets ophæng. I praksis betyder hormonpåvirkningen, at klovbenet omkring kælv ning vil synke længere ned mod læderhuden end ellers, og knoglens tryk på læderhuden resulterer i smertefulde blødninger omkring læderhuden (laminitis). Disse blødninger vil to-tre måneder senere ved klovbeskæring kunne ses som såleblødninger. Klovbeskæring flytter tyngdepunktet Vi kan ikke fjerne kælvningshormonernes indvirkning på klovbenets ophæng. Derfor er det ekstra vigtigt at begrænse andre uheldige faktorer i tiden omkring kælvning. Dette gøres blandt andet med en klovbeskæring omkring goldning, som flytter klovens tyngdepunkt fremad. Tyngdepunktet er det sted, hvor det meste af koens vægt trykker Når tyngdepunktet flyttes frem, mindskes klovbenets pres, og risi koen for laminitis og såle blød ninger bliver mindre. gennem kloven og ned i gulvet, og tyngdepunktets placering er afhængigt af klovens form. En ubeskåret og spids klov vil have et tyngdepunkt, som ligger længere tilbage (rød pil) end en nybeskåret klov med en tåvinkel på gra der. Når klovens form går fra spids til korrekt form, flyttes tyngdepunktet fremad og her (grøn pil) buer klovbenet en smule opad. Det betyder, at klovbenet får mindre tendens til at presse mod læderhuden, og dermed bliver risikoen for blødninger mindre, når kloven har den korrekte form. Derfor bør klovbeskæring altid ske før kælvning. Laminitis og de senere såleblødninger skyldes sædvanligvis, at flere uheldige faktorer påvirker kloven samtidig, blandt andet ståtid, foderskift, klovform, kælvningshormoner og mange flere. Såleblødninger gør klovhornet porøst og skaber grundlag for udvikling af sålesår, dobbeltsål og hul væg. 50 Dansk Holstein Nr

51 Kan taberkøer udpeges ved fødslen? Af Lydia Henriette Sørensen, Hanne Jørgensen, Morten Kargo og Peter Thomsen, Foulum, Aarhus Universitet En dansk undersøgelse omkring taberkøer viser, at arvbarheden på taberkoscore er tilstrækkelig høj til at fastslå, at nogle køer allerede fra fødsel har større risiko for at blive taberkøer. Taberkøer giver mindre mælk pr. dag, har højere dødelighed, har højere sygdomsfrekvens og er en større arbejdsbyrde for landmanden. Det er derfor ikke attraktivt at have taberkøer i stalden. Der er større risiko for at få taberkøer i stalde med hårde sengebåse og i besætninger, som ikke anvender afgræsning. Disse faktorer er dog managementrelaterede og kan dermed ændres ved at ændre på forholdene. Her fokuserer vi imid- lertid på det arvelige altså det medfødte. I en ny dansk undersøgelse (Hanne Jørgensen m.fl., 2010) er data fra det danske forsøg udført af Peter Thomsen, Foulum, anvendt. I forsøget blev køer (Dansk Holstein) bedømt for 7 kliniske egenskaber. Ud af de 7 egenskaber blev 4 brugt til beregning af en taberkoscore. De 4 egenskaber var halthed, haselæsioner, andre læsioner og hudens tilstand. Egenskaberne er beskrevet nærmere i tabel 1. Data blev indsamlet fra september 2003 frem til oktober 2004, og datasættet indeholdt observationer fra i alt 39 besætninger. Alle besætninger blev bedømt 3 gange med ca. 4 måneders mellemrum. Værdierne fra de 4 egenskaber blev vægtet sammen til en taberkoscore. For at blive kaldt en taberko skal taberkoscoren være mindst 8. Frekvenserne for de 4 egenskaber og taberkoscoren ses i figur 1. Ca. 10 % af køerne i forsøget var ikke halte, mens ca. 50 % af køerne fik scoren 2, som var mildt halt. Ved haselæsioner var fordelingen mere jævn, mens andre læsioner og hudens tilstand havde over 65 % med scoren 1. I alt var der 1,97 %, svarende til 310 af køerne, der blev scoret som taberkøer. Arvbarhed på taberscoren I den nye undersøgelse er arvbarhederne for de 4 egenskaber og taberkoscoren beregnet. Desuden er de avlsmæssige og de fænotypiske Tabel 1: Beskrivelse af de egenskaber, der ligger til grund for taberkoscoren Egenskab Score Kliniske tegn Halthed 1 Ikke halt 2 Mildt halt 3 Moderat halt 4 Halt 5 Alvorlig halt Haselæsioner 1 Ingen haselæsioner 2 Hårtab og/eller mild fortykkelse af huden og/eller sår 3 Fortykkelse og hævelser i huden og/eller væskefyldte led og/eller store sår 4 Store hævelser med hudfortykkelse, væskefyldte led og/eller bylder Andre læsioner 1 Ingen læsioner 2 Hårtab og/eller mild fortykkelse af huden og/eller sår 3 Fortykkelse og hævelser i huden og/eller væskefyldte led og/eller store sår 4 Store hævelser med hudfortykkelse, væskefyldte led og/eller bylder Hudens tilstand 1 Blank pels 2 Mat pels 3 Meget mat pels Nr Dansk Holstein 51

52 70,0 Hudens lstand 70,0 Halthed 70,0 Andre læsioner 52,5 52,5 52,5 Frekvens 35,0 Frekvens 35,0 Frekvens 35,0 17,5 17,5 17, ,0 Haselæsioner 40 Taberko-score Frekvens 52,5 35,0 17,5 Frekvens Figur 1: Frekvensen af taberkoscoren og de fire underliggende egenskaber halthed, haselæsioner, andre læsioner og hudens tilstand. Den stiplede streg ved taberkoscoren viser, hvor grænsen for at være en taberko går. Køer med scorer fra 8 og opefter er taberkøer. (observerbare) sammenhænge beregnet. Arvbarheden for taberko - sco ren er 0,08 (se tabel 2). Det er på niveau med arvbarhederne på andre funktionelle egenskaber så - som mastitis og reproduktion. En arvbarhed på dette niveau betyder, at nogle køer allerede fra fødsel har større risiko for at blive taberkøer. Hos de 4 underliggende egenskaber ligger arvbarhederne mellem 0,05 (andre læsioner og hudens tilstand) og 0,12 (halthed). Arvbarheden for halthed stemmer fint overens med arvbarheder fundet i andre undersøgelser for bevægelse og halthed. Sammenlignes arvbarhederne for haselæsioner og andre læsioner, ses det, at arvbarheden for andre læsioner ligger lavere end haselæsioner. Det skyldes formentlig, at der er mange flere miljø - mæs sige faktorer, der spiller ind på andre læsioner. Avlsmæssige og fæno - typiske sammenhænge Ser man på avlsmæssige sammenhænge mellem de underliggende egenskaber, er der stor variation. Den avlsmæssige sammenhæng mellem haselæsioner og hudens tilstand er på 0,04, mens den avlsmæssige sammenhæng mellem haselæsioner og andre læsioner ligger på 0,68. Resten af sammenhængene er moderate. Den høje sammenhæng mellem haselæsioner og 52 Dansk Holstein Nr

53 GAVE IDÉ Tabel 2: Arvbarheder (diagonalen), avlsmæssige sammenhænge (under diagonalen) og fænotypiske sammenhænge (over diagonalen). Egenskab Taberko- Hase- Andre Halt- Hudens score læsioner læsioner hed tilstand Taberkoscore 0,08 0,46 0,45 0,85 0,20 Haselæsioner 0,75 0,07 0,13 0,19 0,09 Andre læsioner 0,72 0,68 0,05 0,21 0,12 Halthed 0,89 0,44 0,46 0,12 0,16 Hudens tilstand 0,25 0,04 0,42 0,29 0,05 UR andre læsioner indikerer, at køer, der er disponerede til at få haselæ - sio ner, også er tilbøjelige til at få andre læsioner. De største fænotypiske (observerbare) sammenhænge blandt de underliggende egenskaber er mellem halthed og haselæsioner samt andre læsioner (hhv. 0,19 og 0,21). Den laveste fænotypiske sammenhæng er, ligesom for de avlsmæssige sammenhænge, imellem haselæsioner og hudens tilstand (0,09). Det vil sige, at koens evne til at holde sig selv ren ikke har særlig stor sammenhæng med dens tilbøjelighed til at få haselæsioner. De avlsmæssige sammenhænge mellem taberkoscoren og de underliggende egenskaber er høje og signifikante undtagen for hudens tilstand. Den højeste fænotypiske sammenhæng, der er fundet, er imellem taberkoscoren og halthed (0,85). Generelt er de fænotypiske sammenhænge dog lavere end de avlsmæssige sammenhænge. Taberkoscoren er let at vurdere Fordelen ved taberkoscoren er, at den er baseret på fire eksteriør - egen skaber, som er relativt nemme og ikke særlig tidskrævende at vurdere sammenlignet med andre egenskaber i NTM. Taberkoscoren er derfor en mulig egenskab at inkludere i NTM-indekset i avlen efter mere robuste køer, enten som en direkte egenskab eller som en informationsegenskab. Det kræ - ver dog, at taberkoscoren bidrager med information, som ikke allerede er indeholdt i NTM-indekset via andre registreringer. Dansk Holstein tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartz - værk med dato. Gedigen stållænke. Diskret Dansk Holstein-ko trykt på skiven. Et flot og præ - sentabelt ur, der tåler at blive brugt! Uret har ridsefrit safirglas. Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. Dansk Holstein tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax: Nr Dansk Holstein 53

54 Høj sundhedsstatus og lav udskiftning løfter økonomien Af freelance journalist Erik Kjærgaard Christensen Køerne holder gennemsnitligt i 3,5 laktationer, så flere køer når at toppe ydelsesmæssigt, og 30 procent af kvieopdrættet sælges til eksport. Det skæpper i kassen på Gaardsted Højgaard. Noget af det, der kendetegner Dansk Holstein avlsbesætningen på Gaardsted Højgaard ved Vilsted nær Løgstør, er den lave udskiftningsprocent på procent. Og besætningsejeren siden 1973, Leif Jensen, giver sandet i sengebåsene en stor del af æren for den lave udskiftningsprocent. Ved holde køernes yvere og ben i orden og ved en velfungerende reproduktionen holder køerne i besætningen i gennemsnitligt i 3,5 laktationer, et pænt stykke over landsgennemsnittet på 2,5 lakta - tio ner. Derfor har Leif Jensen gennem årene kunnet sælge cirka 30 procent af kvieopdrættet til eksport. Salget af kvier er en vigtig indtægtskilde for os. Og så gavner det bestemt også økonomien, at vi på grund af vore køers gode holdbarhed har flere køer, der når at toppe ydelsesmæssigt i 3. og 4. laktation, forklarer den vesthimmerlandske Holstein-avler. Udvidelser med eget opdræt Den lave udskiftningsprocent har også gjort det muligt for ham at udvide besætningen kraftigt over Fra januar 2011 blev der dannet et I/S på Gaardsted Højgaard. Fra venstre er det sønnen Jens sammen med Ingelis og Leif Jensen. årene næsten udelukkende med eget opdræt. Ved overtagelsen i 1973 var besætningen på 25 køer. I øjeblikket er der cirka 480 køer, og i løbet af 2013 ventes sengebåsestalden fra 2010 med plads til 550 køer at være fyldt op stadig med eget opdræt. Hvis vi ville, kunne vi godt nå op på de 550 køer lidt hurtigere. Men vi strækker udvidelsesfasen lidt for at have mulighed for at skifte lidt hårdere ud blandt de køer, der ikke egner sig så godt til robot-malkning. Herved undgår vi også at skulle købe så meget kvote, forklarer Leif Jensen. 54 Dansk Holstein Nr

55 Det tredje staldbyggeri Den nye sengebåsestald med sand i sengebåsene og otte Lely malkerobotter er den tredje, den driftige kvægbruger har bygget. Det startede med en ny bindestald til 60 køer i I 1994 blev der bygget en ny løsdriftsstald til 110 køer, og den blev seks år senere forlænget, så kapaciteten blev fordoblet til 220 køer. I 2006 startede planlægningen af en ny sengebåsestald til 350 køer. Inden byggeriet gik i gang, blev planerne ændret, så den nye stald endte med at få plads til 550 køer. Der er gennem årene kun købt et mindre antal dyr ind til besætningen, når der er købt andre gårde til. I 2010 blev der desuden indkøbt 24 køer fra den landskendte besætning hos Søren Bojer, der i nogle år var landets suverænt højest - yden de. Det skete i håb om at få noget godt genetisk materiale ind i besætningen Bojer-køer tilbage Vi har køer fra Søren Boj - ers besætning tilbage. Hertil kom - mer en halv snes køer efter tyren V Bojer, som han har opdrættet, siger Leif Jensen. Han har arbejdet med avl lige siden etableringen i 1973 og sidder i dag i såvel VikingGenetics repræ - sentantskab som bestyrelsen for Avlsforeningen Dansk Holstein Himmerland. Et kig ud over et af afsnittene i den nye sengebåsestald med sand i senge - båsene og otte malkerobotter. Allerede i sidste halvdel af 1980 erne blev der skyllet æg fra en del køer i besætningen for på den måde at nå frem til nogle bedre køer. I år er der blevet taget blodprøver til genomisk selektion fra to tyre fra Gaardsted Højgaard. Sendte tyr til Tyskland Leif Jensen er ikke den, der holder sig tilbage fra at gå lidt utraditionelle veje, hvis han finder det nødvendigt. En af hans tyre, Gaardsted Mascol David, som Viking - Genetics ikke ville bruge på grund af for dårlige tal, blev i stedet sendt til en privat tyrestation i Tyskland. Vi har fået 800 portioner sæd hjem fra vores tyr i Tyskland og har omkring 75 kvier efter ham. De første af disse kvier har kælvet, og en af disse har opnået top-resultater ved genomisk test, fortæller den erfarne Dansk Holstein-avler fra Vesthimmerland. Historisk set har avlsarbejdet indenfor vores race resulteret i meget bedre yvere og store ydelsesmæssige fremskridt. Her er jeg grundlæggende enig i, at man har prioriteret mælk frem for kød, siger han. Fokus på gode yvere Fremadrettet er et vigtigt mål i avlsarbejdet at få køer, der kan fungere i nutidens moderne produktionssystemer. Køerne skal væ - re selvhjulpne, og der skal være fokus på gode yvere, fastslår Leif Jensen. Inden vi flyttede køerne over i den nye stald, havde vi selekteret hårdt for malketid blandt køerne. Og vi kiggede også på malketider i forbindelse med tyrevalget, og det gør vi stadig, siger han og tilføjer: Nr Dansk Holstein 55

56 stald, hvor der malkes med robotter, siger han og tilføjer: Leif Jensen har siden 1973 drevet et vedholdende avlsarbejde, og han fokuserer på at have den størst mulige andel af grovfoder af høj kvalitet i foderrationen. Målet er en ydelse på kg EKM i I vores besætning er temperament ikke noget problem, så det er slet ikke en egenskab, vi kigger på. Vi har gjort en del brug af tyren Varde Etlar, som så til gengæld lå i bund klovmæssigt. I øvrigt ser jeg klovregistreringerne som et vigtigt redskab i kampen mod digital dermatitis, der jo har været en plage i mange besætninger. Høj sundhedsstatus Den gode holdbarhed hos køerne på Gaardsted Højgaard betyder, at det er en af de besætninger herhjemme med flest køer, der har nået kg mælk. Det hænger, ifølge Leif Jensen selv, tæt sammen med en høj sundhedsstatus i besætningen. Han oplyser, at dyrlægeudgiften ligger på 6-7 øre pr. kg produceret mælk, svarende til omkring 650 kroner pr. årsko alt inklusive. Ydelsesmæssigt lå besætningen allerede midt i 1990 erne på omkring kg mælk pr. årsko. Men for den store, vesthimmerlandske mælkeproducent er en høj ydelse bestemt ikke et mål i sig selv indtjeningen har første prioritet! At der ikke desto mindre er en stor sammenhæng mellem ydelse og indtjening, understreges af Leif Jensens mål om at øge ydelsen fra det nuværende niveau på cirka kg EKM pr. årsko til kg EKM i Stort salg af kvier Hertil kommer, at der regnes med et salg af kælvekvier på cirka 100 styk om året, når besætningen er oppe på de 550 køer. Salget af kvier fra besætningen er i øvrigt blevet understøttet af, at genetikken kan dokumenteres via genomisk selektion. Leif Jensen er opmærksom på, at en høj ydelse ikke alene sikres gennem et vedholdende avlsarbejde og en foderration med hovedfokus på den størst mulige andel af grov - foder af høj kvalitet staldforholdene spiller også en vigtig rolle. Da vi flyttede de 300 køer, vi havde i sommeren 2010, over i den nye stald, steg ydelsen med otte kg pr. ko dagligt. Dels fordi den gamle stald, hvor vi også havde sand i sengebåsene, var overfyldt. Dels på grund af systemet i den nye Potentiale udnyttes bedre Min oplevelse er i øvrigt, at der er blevet større spredning i køernes ydelse, efter at de er blevet flyttet over i den nye stald. Det skyldes uden tvivl, at det genetiske potentiale hos de bedste køer udnyttes bedre på grund af robot-malkningen plus det, at køerne får tildelt imellem to og syv kg A-blanding i døgnet, alt efter ydelse. Når man har besøgt Gaardsted Højgaard og lyttet til Leif Jensens beretning om, hvordan han har udviklet sin bedrift over en periode på snart 40 år, og ikke mindst det avlsarbejde, han tydeligvis brænder for, føler man, at man har mødt et naturtalent indenfor kvæg - brug. Hustruen holder orden Selv siger Leif Jensen, der er 61 år, at han i det daglige fungerer meget som den praktiske mand, der er god til at huske på ting. Hustruen, Ingelis Jensen, fremhæver han som den, der får skrevet de nødvendige ting ned og generelt er en helt uundværlig hjælp til at holde orden på bedriften. Fra januar 2011 blev der dannet et I/S sammen med sønnen Jens Jensen på 27 år. Umiddelbart forinden havde han overtaget en nær - liggende ejendom på 100 hektar med svineproduktion. Her er stald bygningerne nu lejet ud. Mark bruget på sønnens ejendom drives sammen med de 350 hektar på Gaardsted Højgaard, så det samlede markbrug er på 450 hek - tar. Den anden søn på gården, 22-årige Martin Jensen, er også landmandsuddannet og i øjeblikket ansat på bedriften sammen med seks andre medarbejdere og elever. 56 Dansk Holstein Nr

57 Dommer på dyrskue, hvad skal man så? Af dommerne Niels Erik Haahr, Anderstrup, og Søren Christensen, Fårup At fungere som landsskuedommer er et spændende, men til tider også et hårdt job. Vi skal hele tiden fokusere 100 % på opgaven og holde fast i ens egen overbevisning om, hvordan man prioriterer de enkelte egenskaber på en ko. Vi skal være i stand til at tage beslutninger, ofte hur - tige beslutninger, da der er et stramt tidsprogram, skal overholdes. Vi skal være forberedt på kritik og være i stand til at håndtere den. Hvordan ender man som landsskuedommer? De lokale avlsforeninger indstiller emner til uddannelsen til dommer, og som oftest er de blevet valgt via lokale dommerkonkurrencer. Avlsforeningen Dansk Holstein arrangerer hvert år et kursus for disse nye emner, og de bedste af disse kvalificerer sig til at deltage i kursus for de øvede/godkendte dommere. På disse kurser bliver deltagerne afprøvet i oprangering af typisk 4 hold køer, ligesom de bliver testet i mundtlig begrundelse for oprangeringen. Gennem de seneste par år har der været arrangeret kursus for ungdomsforeningsmed lemmerne, og de har været en stor succes. Det er herfra de kommende dommere skal rekrutteres. Med baggrund i resultaterne fra kurset samt kandidaternes tidligere præstationer laver avlsforeningen årligt en liste med godkendte dommere. ner om at komme videre efter at have dømt på det nationale skue og komme til at dømme på udenlandske skuer kræver det, at man kommer på den godkendte europæiske dommerliste. Internationale dommere Hver andet år bliver der arrangeret en europæisk dommerkongres, hvor hvert land kan stille med op til 3 deltagere. For at blive optaget på den europæiske liste kræves det, at personen har deltaget mindst 2 gange og placeret sig i toppen, des- For at komme i betragtning som landsskuedommer skal man konstant ligge i toppen på disse kurser samt havde dømt på lokale skuer, så man har vist, at man kan præstere i praksis. Hvis man har ambitio- Søren Christensen og Niels Erik Haahr er ved de europæiske dommerkurser altid med i toppen Nr Dansk Holstein 57

58 uden kræves det, at personen har dømt på det nationale skue i deres hjemland for at blive optaget. At deltage i det europæiske kursus er en kæmpe oplevelse og meget inspirerende og lærerigt, idet vi diskuterer bedømmelse og generelt kvægavl med mange af de folk, som er på kurset, hvoraf flere antages som værende blandt de bedste dommere i Europa. At dømme på udenlandske skuer er også en stor oplevelse og udfordring både fagligt og personligt. Tag udfordringen op Så det kan varmt anbefales at forsøge at gøre karriere inden for dommerverdenen. Dejligt at se på de seneste kurser i Danmark, hvor mange helt unge mennesker, der virkelig gør det godt, så der vil uden tvivl ikke mangle landsskuedommere i fremtiden. Men interessen og indsigten i kvægavl er en vigtig forudsætning at have med sig. Men hvad er det egentlig man gør, når man får en invitation, ja ikke bare til Landsskuet, men hvilket som helst skue. Man takker selvfølgelig ja, for det er jo en ære at få en invitation til at give sin mening til kende. Kort inden skuet modtager man så katalog plus diverse indgangsbeviser. Et katalog som man stort set ikke kan bruge til noget som helst. Når dagen så oprinder, og vi ankommer til skuet, er det vigtigt, at vi inden bedømmelsen holder os langt væk fra både køer og udstillere. Dette er der hovedsagelig to grunde til. Den første er, at al kommunikation mellem dommer og udstiller inden bedømmelsen kan af udenforstående meget nemt blive misforstået som aftalt spil. Den anden grund er, at al bedømmelse foregår i ringen og alle andre indtryk af køernes udseende fra et evt. staldbesøg på Landskuet ikke kan bruges til noget som helst. Så det er bestemt ikke for at virke arrogante og højt på strå at vi ikke kommer i staldene. Men vi mener det giver en langt bedre bedømmelse, hvis man holder lidt professionel afstand, inden dyrene har været i ringen. Nervøsitet eller. Der er selvfølgelig også lidt nervøsitet hos dommerne inden et skue. Nøjagtig som udstillerene har det. Og jo mere uerfaren man er, des flere sommerfugle er der i maven. Desuden stiger nervøsiteten også i takt med størrelsen på skuet. Så forestil jer, hvordan vi har det første gang vi dømmer på Landsskuet!! Heldigvis skal vi oftest kun dømme de første par hold, inden vi har dømt os varme og nerverne er forsvundet. En anden vigtig ting er at lade op inden et skue, præcis som en professionel sportsudøver gør det. Ja det lyder måske som en joke, men sådan forholder det sig faktisk, hvis man vil lave en toppræ - station som dommer. Det er vigtigt at vi i dagene op til skuet tænker over det, vi har lært på de foromtalte dommerkurser, og det stykke arbejde vi er udvalgt til at udføre. Efter oprangeringen af de enkelte hold, jo oprangeringen kan til tider gå meget hurtigt, men det er det vi er uddannet til, og med de undertiden meget stramme tidsplaner på især Landsskuet, er der ikke mange sekunders effektiv bedømmelse til den enkelte ko, så skal der gives karakteristik af det enkelte hold. Vi bruger selvfølgelig altid mest tid på kommentarerne på de øverstplacerede dyr. Ikke fordi de resterende i holdet ikke fortjener en forklaring, for det gør de bestemt, men tiden er desværre ikke altid til det. Men man er meget velkommen til at komme til os efter bedømmelsen, for at få en begrundelse for placeringen. Det giver vi gerne. Vi vil hellere end gerne forklare os. Året er nu ved at være omme, og næsten alle dyrskuer var med samme antal tilmeldte dyr som de foregående år. Dejligt at så mange stadig bakker op omkring udstillingerne. Vel mødt på dyrskuerne Dansk Holstein Nr

59 Kina er værd at gæste Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein 40 personer hoppede 6. oktober om bord på SAS-maskinen og kom 19. oktober hjem med bagagen fyldt med en masse informationer, oplevelser samt billige Rolex-ure. Kina er et land i voldsom udvikling, og på bare få år dage er dette tydeligt for enhver højhuse bygges side ved side, landbrug udvikles og kineserne har en helt anden hverdag end for bare få år siden. Undertrykkelse, nej tror vi ikke særlig meget på efter et par besøg, selvfølgelig er der ikke udbredt rigdom, men mange har fornuftige levevilkår. Og biler med tilføjet bogstav L (står for lang udgave) er at se på ex. Passat L eller Audi 6L, og de kører side om side med Mercedes, Hyundai, Kia o.m.a. Imponerende var også Muren, Terracotta-hæren i Xian og Sukkertoppene i syd. Avlsforeningen Dansk Holstein arrangerer med 2 års mellemrum ture for medlemsskaren, og denne gang var vi i alt 40 deltagere. Fra et tidligere besøg i foråret 2008 kendte vi en fantastisk rejseleder, Casper Tollerud, århusianer med hang til AGF, men af hans fortræffeligheder skal nævnes, at han er veluddannet i kinesisk sprog, kultur og historie. Som i 2008 gjorde han også denne tur til noget helt særligt. Han er i øvrigt første udlænding, der har bestået eksamen med ret til at oprette rejsebureau i Kina, og han var af det Danske Handelskammer i Kina nomineret blandt to andre firmaer til titlen som årets iværksætter, han blev to er her, og vi var der sammen med ham til at fejre nomineringen Nr Dansk Holstein 59

60