Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kønssorteret sæd giver mange muligheder!"

Transkript

1 Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: Forfatter: Anders Fogh, Morten Kargo Sørensen, Jehan Ettema Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Sammendrag Kvægavlsforeningen Dansire er begyndt at foretage kønssortering af sæd på kommerciel basis. Kønssorteret sæd (KSS) er sæd, som fortrinsvis indeholder sædceller med et X- kromosom, hvilket sikrer, at man i praksis får ca. 90 % kviekalve ved inseminering. Der er mange fordele ved at anvende KSS. Bl.a. kan man sikre sig, at kvier kun får kviekalve. Dermed undgås mange kælvningsproblemer, da det oftest er tyrekalvene, der hos kvierne giver fødselsproblemer og dødfødte kalve. Endvidere undgår man samtidig det etiske problem at aflive sunde og raske tyrekalve, som i nogen grad er praksis hos Jersey pga. ringe tilvækst og slagtekvalitet. Ved at anvende KSS kan kviekalvene, som skal bruges til udskiftning, produceres af færre køer og kvier. De resterende hundyr kan derfor insemineres med sæd af kødracetyre, hvormed der kan produceres oksekød af en bedre kvalitet. Endvidere kan man nøjes med at tillægge kviekalve på besætningens bedste hundyr. Det er dermed muligt at få et højere avlsmæssigt niveau i besætningen. Begrænsningen for anvendelsen af kønssorteret sæd er dels en større pris pr. sæddose og dels en lavere drægtighedschance med kønssorteret sæd. Beregninger viser, at der er generelt bedre økonomi ved anvendelse af KSS. Dog skal KSS betragtes som en investering i de første år, indtil fordelene ved lettere kælvninger, mere værdifulde krydsningskalve og et højere avlsmæssigt niveau slår igennem i besætningen. Kønssorteret sæd (KSS) er en ny teknik, som giver mange muligheder. Kvægavlsforeningen Dansire med hjemmemarked i Danmark, Finland og Sverige er som en af de første kvægavlsforeninger i verden begyndt at foretage kønssortering af sæd på kommerciel basis. I første omgang fokuseres på sortering af sædceller med et X-kromosom, det vil sige sædceller der resulterer i kviekalve. Mulighederne i forbindelse med anvendelse af KSS rejser dog også en række spørgsmål, som skal besvares, før teknikken på et sikkert grundlag kan anvendes i større stil. Det vigtigste spørgsmål er naturligvis, under hvilke forhold der er økonomi i at bruge KSS. Vi har samlet viden om anvendelse af KSS på besætningsniveau på temasiden:.www.landscentret.dk/koenssorteretsaed. Siden vil løbende blive udvidet med den nyeste viden fra Danmark og udlandet. Kønssortering og hidtidige resultater Ved sorteringsprocessen bliver sædcellerne indledningsvis farvet. Mængden af optaget farvestof afspejler mængden af arvemateriale (DNA) i den pågældende sædcelle. Den eksakte forskel i DNA-mængden i de hunlige (X-kromosomer) og hanlige (Y-kromosomer) kromosombærende sædceller er kun ca. 4%. Sorteringen sker ved hjælp af flowcytometri, der bestemmer forskellen i sædcellernes DNA-indhold. I princippet vejes sædcellerne i to bunker en bunke med hunlige sædceller og en bunke med hanlige sædceller.

2 De foreløbige resultater med kønssorteret sæd viser, at der er en sikkerhed på kalvens køn er på ca. 90%. Vi forventer dermed i gennemsnit at 9 ud af 10 fødte kalve er kviekalve. Andelen af fødte kviekalve i den enkelte besætning kan naturligvis variere. Med hensyn til drægtighedsprocenter viser foreløbige resultater fra afprøvning af enkelte tyre i Danmark, at drægtighedsprocenten for SDM-DH kvier insemineret med kønssorteret sæd i gennemsnit er ca. 50 procent. Til sammenligning er drægtighedsprocenten på 62 procent for kvier i de samme besætninger som er insemineret med usorteret sæd. Styrker og svagheder ved KSS Anvendelse af KSS i besætningen påvirker flere produktionsforhold. Hos malkekvæg er forekomsten af fødselsproblemer og dødfødte kalve størst, når moderen er en kvie. Det er desuden tyrekalvene, som står for den langt overvejende andel af fødselsproblemer og dødfødte kalve. Ved at anvende kønssorteret sæd, så kvierne primært føder kviekalve, reduceres kælvningsproblemerne. Velfærdsmæssigt er kønssorteret sæd dermed en fordel. Ved at bruge KSS til løbekvierne udnyttes det også, at der er en højere drægtighedschance hos kvierne end hos køerne og dermed mindre risiko for, at en portion dyrt KSS går tabt. For de kalve, som overlever kælvningen, er det i nogen grad praksis hos Jerseyracen, at nyfødte tyrekalve aflives. I forhold til det omgivende samfund er det et etisk problem, at sunde og raske kalve aflives. Årsagen til at Jerseykalvene aflives er, at de ikke har en værdi til kødproduktion pga. ringe tilvækst og slagtekvalitet. Tyrekalve af de øvrige malkeracer anvendes til kødproduktion, selv om de kødproduktionsmæssigt er væsentligt ringere end krydsningskalve mellem malke- og kødkvægsracerne. Ved at anvende kønssorteret sæd kan kviekalvene, som skal bruges til udskiftning, produceres af færre køer og kvier. De resterende hundyr kan derfor insemineres med sæd af kødracetyre. Ved at anvende kønssorteret sæd undgås dermed etiske problemer ved aflivning af tyrekalve, og samtidig produceres oksekød af en bedre kvalitet og med en bedre økonomi. I avlsarbejdet arbejdes der i retning af køer, som samtidig med en høj produktion er robuste og sunde. Ved at anvende kønssorteret sæd kan man nøjes med at tillægge kviekalve på besætningens bedste hundyr hvilket for en stor dels vedkommende vil være kvierne hvor man samtidig opnår lettere kælvninger og har bedre frugtbarhed end hos køerne. Det er dermed muligt at få et højere avlsmæssigt niveau i besætningen og dermed få både produktionsmæssige og velfærdsmæssige fordele af at bruge kønssorteret sæd. Begrænsningen for anvendelsen af kønssorteret sæd er dels en større pris pr. sæddose og dels en lavere drægtighedschance med kønssorteret sæd. Scenarier for anvendelse af KSS Dansk Kvæg har, i samarbejde med Jehan Ettema fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, undersøgt økonomiske og tekniske konsekvenser af at bruge KSS. I de scenarier vi har undersøgt, har udgangspunktet været, at besætningen er i balance, dvs. ikke udvider eller afvikler. En anden forudsætning er, at der anvendes 30 % ungtyre i besætningen. De to scenarier vi har undersøgt, er hhv. anvendelse af KSS udelukkende til kvier (Kviescenarium), samt kønssorteret sæd til både kvier og de bedste af køerne (Kvie- og koscenarium). Fakta Kviescenariet I "Kviescenariet" insemineres 70 % af kvierne med kønssorteret sæd efter brugstyre. Udvælgelsen af kvierne er baseret på S-indekset. Kvierne insemineres maksimalt tre gange med kønssorteret sæd. Hvis kvierne ikke er drægtige efter tre insemineringer med kønssorteret sæd,

3 insemineres de herefter maksimalt to gange med normal sæd. Hvis kvierne stadig ikke er drægtige, udsættes de. De resterende 30 % af kvierne insemineres med ungtyresæd - maksimalt fem gange. Alle køer i 1. laktation og de avlsmæssigt bedste ældre køer i "Kviescenariet" insemineres med normal sæd efter malkeracetyre således, at det nødvendige antal kviekalve fremstilles. De resterende af de ældre køer insemineres med sæd efter kødkvægstyre. Fakta Ko- og kviescenariet I "Ko- og kviescenariet" insemineres 70 % af kvierne med kønssorteret sæd efter brugstyre. Udvælgelsen af kvierne er baseret på S-indekset. Kvierne insemineres maksimalt tre gange med kønssorteret sæd. Hvis kvierne ikke er drægtige efter tre insemineringer med kønssorteret sæd, insemineres de herefter maksimalt to gange med normal sæd. Hvis kvierne stadig ikke er drægtige, udsættes de. De resterende 30 % af kvierne insemineres med ungtyresæd - maksimalt fem gange. Hos køerne insemineres de 30 % avlsmæssigt bedste 1. laktationskøer med kønssorteret sæd efter brugstyre, mens det for køer i 2. og senere laktation er 15 %. Udvælgelsen af køerne er baseret på S-indeks og produktionsniveau. Køerne insemineres maksimalt to gange med kønssorteret sæd. Hvis køerne ikke er drægtige efter to insemineringer med kønssorteret sæd, insemineres de herefter med normal sæd indtil drægtighed, dog maksimalt op til otte måneder efter kælvning. Herefter udsættes de. De 1. kalvskøer, som ikke er udvalgt til inseminering med kønssorteret sæd, insemineres med normal sæd. De avlsmæssigt bedste af de ældre køer, som ikke er udvalgt til inseminering med kønssorteret sæd, insemineres med sæd efter malkeracetyre, således at det nødvendige antal kviekalve fødes. De resterende ældre køer insemineres med sæd efter kødkvægstyre. Se mere om de enkelte scenarier på tema-hjemmesiden: under "KSS til kvier, stor race" / "KSS til kvier, Jersey" og "KSS til køer og kvier, stor race" / " KSS til køer og kvier, Jersey". KSS giver bedre økonomi Foruden ovenstående forudsætninger kan flere forudsætninger findes under "Generelle forudsætninger" på temasiden. Anvendelse af scenarier med KSS er sammenlignet med en standard situation. De økonomiske resultater for beregningerne af de forskellige scenarier er: 1) Nutidsværdien af pengestrømmen, der følger af ændringen i dækningsbidrag 2) Den årlige forskel i dækningsbidrag i ligevægtssituationen, dvs. efter alle produktions- og avlsmæssige effekter er slået igennem Nutidsværdien er den samlede tilbagediskonterede værdi (pr. årsko) af ændringen i pengestrømmen, der kommer af, at følge en givet strategi i en årrække. Som standard er perioden for tilbagediskontering fastsat til 15 år og renten er sat til 4 %. Når alle fremtidige resultater tilbagediskonteres og lægges sammen, bliver nutidsværdien af 15 års brug af KSS i "Kviescenariet" og "Kvie- og koscenariet" som vist i tabel 1: Tabel 1. Nutidsværdien af 15 års brug af KSS "Kviescenariet" (kr pr. årsko) "Kvie- og koscenariet" (kr pr. årsko)

4 Stor race Jersey En af hovedårsagerne til at effekten af at bruge KSS er størst hos Jersey er, at antallet af værdiløse Jerseytyrekalve reduceres og der i stedet fødes krydsningskalve med gode kødproduktionsegenskaber. I det første år, hvor der anvendes KSS, er omkostningerne store. Det skyldes, at man køber dyr sæd med lavere drægtighedschance uden samtidig at få ekstra indtægter. Fordelene opnår man først senere i form af lettere kælvninger, mere værdifulde krydsningskalve og højere avlsmæssigt niveau. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man opnår resultater i form af færre kælvningsproblemer og mere værdifulde krydsningskalve allerede efter et-to år, mens den maksimale avlsmæssige gevinst først fuldt ud opnås efter 15 år. Man begynder at få en avlsmæssig gevinst efter tre år, når de første kælvekvier efter KSS kælver i besætningen. kr 150 Pengestrøm hvert år kr 100 kr 50 Ændring i DB/årsko kr 0 -kr 50 -kr kr 150 -kr 200 Figur 1. Forskel i DB pr. årsko mellem scenario med og uden KSS for stor race for ko og kvie scenariet. Figur 1 viser, hvordan resultaterne ser ud, inden ligevægten er opnået for kviescenariet. I de første år er brug af KSS således en investering, der som alle investeringer ikke kan betale sig her og nu. Reproduktionseffektivitet og priser er vigtige beslutningsfaktorer Udover selve resultatet er det vigtigt at vide, hvilke faktorer som de økonomiske resultater er mest følsomme overfor. I tabel 2 er vist, hvorledes ændringer af forudsætningerne enkeltvis påvirker resultaterne. Resultaterne er præsenteret i kolonnen "DB pr. ko". Den samlede forskel mellem de to scenarier er vist i den sidste kolonne. Tabel 2. Følsomhedsanalyse - nutidsværdi i DB pr. ko ved 15 års anvendelse af KSS på kvier og køer i en besætning med stor race. DB per ko Forskel Standard forudsætninger Ændring til: kr. 478

5 Drægtighedsprocent for KSS* 85 % 80 % Drægtighedsprocent, kvier 60 % 70 % Pris på krydsningstyrekalve kr kr Pris på krydsningskviekalve kr kr Pris på kødkvægs sæd kr. 50 kr Pris på kønssorteret sæd kr. 300 kr Tidshorisont 15 år 10 år år * Drægtighedsprocent ved anvendelse af KSS i procent af drægtighedsprocenten ved anvendelse af almindelig sæd. I alle tilfælde er resultaterne ved brug af KSS afhængige af landmandens evne til at få sine kvier drægtige. Derudover har prisen på og kvaliteten af en kønssorteret sæddose stor betydning for resultaterne. Ved brug af kødkvægsæd på de ringeste køer er priserne på krydsningskalve også vigtige. Limousine og Belgisk Blåhvidt er de bedste krydsningsracer I forbindelse med anvendelsen af kønssorteret sæd vil det, som tidligere nævnt, ikke længere være nødvendigt at anvende malkekvægsæd på alle køer og kvier for at få tilstrækkeligt med kviekalve til udskiftning i besætningen. Det gør det aktuelt at bruge kødkvægsæd for at få kalve med bedre kødproduktionsegenskaber. Mange kødkvægsracer kan anvendes til krydsning med malkekvæg. De racer, der umiddelbart vurderes at være aktuelle til krydsning, er: Simmental, Aberdeen Angus, Hereford, Blonde D'Aquitaine, Charolais, Limousine og Belgisk Blåhvidt. De faktorer, som har indflydelse på økonomien ved krydsning af malkekvæg med kødkvæg, er andelen af dødfødte kalve/forekomsten af fødselsbesvær, klassificering, tilvækst og foderforbrug. På disse punkter er kødkvægsracerne forskellige. Ud fra et litteraturstudie vurderer vi, at Limousine og Belgisk Blåhvidt er bedst egnede til krydsning med malkekvæg. Charolais og Simmental er også egnede krydsningsracer. Se flere detaljer under "Valg af kødrace". Alternative muligheder i brug af kønssorteret sæd Anvendelse af KSS har, som ovenstående resultater viser, en positiv effekt på besætningens økonomiske resultat. KSS rummer dog mange muligheder, hvoraf nogle endnu ikke er undersøgt fuldt ud. Som eksempel kan nævnes Anvendelse af KSS i besætninger med systematisk krydsning af malkeracer Anvendelse af KSS i forbindelse med sanering for ParaTB Anvendelse af KSS med henblik på udvidelse af besætningen er undersøgt. Når alle kvierne insemineres maksimalt to gange med KSS og alle køer insemineres med normal sæd produceres godt 25 % flere kælvekvier i en besætning, som kan bruges til udvidelse til en pris af kr. og kr. pr. kælvekvie for henholdsvis Jersey og SDM besætninger. Produktion af egne kvier har stor betydning, når sundhedsstatus og det avlsmæssige niveau i besætningen er høj. Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Dansk Kvæg

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold

Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold KvægInfo nr.: 1471 Dato: 27-04-2005 Forfatter: Søren Borchersen,Preben Christensen Kønssorteret sæd det fungerer under danske forhold Af Udviklingsleder Søren Borchersen, Kvægavlsforeningen Dansire, E-mail:

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden

Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden 1.1.1985 31.12.27 Indberetning I forbindelse med en kælvning er der pligt til at indberette følgende: Koens CHR-nr. Kælvnings Kalvens

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 4 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport Indhold Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet............................. 4 Reproduktionsresultater........................... 6 Kælvningsstatistik.................................7

Læs mere

Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger

Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger Elba Lorenzen Specialeforsvar Videncentret for Landbrug 1-180 dages kalvedødelighed (%) AARHUS UNIVERSITET Hvorfor diarré

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet.

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet. Opdateret: 25. oktober 2016 Tilmelding Tilmeldingsskemaerne skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 21. oktober 2016. Tilmeldinger kan sendes med post til Kødkvægsskuet s sekretariat Jonna Christoffersen,

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Antal 1. insemineringer

Antal 1. insemineringer Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Avler skifter fra gul til blå Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk

Avler skifter fra gul til blå Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk Side 1 Artikel i Blåkvæg Da nmarks nyhedsbre v 2-3, Avler skifter fra gul til blå 2013 Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk - Det var faktisk lidt at en tilfældighed, at jeg krydsede nogle af

Læs mere

Bedre fodereffektivitet og gode slagtekroppe hos krydsningskvæg

Bedre fodereffektivitet og gode slagtekroppe hos krydsningskvæg AARHUS UNIVERSITET - AGROBIOLOGI Bedre fodereffektivitet og gode slagtekroppe hos krydsningskvæg Improved feed efficiency and good carcasses of crossbreed cattle Bachelorprojekt Monica Hasselholdt Bach

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets

Læs mere

Endnu et år med masser af Service-tjek

Endnu et år med masser af Service-tjek Endnu et år med masser af Service-tjek Under indlægget sætter vi fokus på: Kvægbrugets økonomiske situation og udvikling Krydsningskalveprojekt Eksport Genomisk selektion Avlsplanen i dag og i fremtiden

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

BILAG KONGRES. Messecenter Herning Kongrescenter. Østergade 37 Herning. 25.-26. februar

BILAG KONGRES. Messecenter Herning Kongrescenter. Østergade 37 Herning. 25.-26. februar BILAG KONGRES Messecenter Herning Kongrescenter Østergade 37 Herning 2008 25.-26. februar Programoversigt Dansk Kvæg Kongres, 25. - 26. februar 2008 Mandag 9.30 10.00 Kongressalen Kaffe Beretning ved formand,

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

smagen af godt oksekød

smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6. nyt fra. VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing Mors

Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6. nyt fra. VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing Mors nyt fra { nr 04 DeCember 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Foto: elly Geverink Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6 VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing

Læs mere