Kombi-Kryds - styring og muligheder
|
|
|
- Bertha Simonsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
2 Krydsning i kvægavlen Stigende interesse i de senere år! 7000 RDM tyr x Holstein ko 6000 Antal hundyr Fødselsår
3 I New Zealand er 36% af køerne krydsninger 4,40 millioner malkekøer i New Zealand
4 Spørgeskemaundersøgelse blandt ejere af krydsningsbesætninger i 2010 Ejerne udtrykte ønske om: Bedre styringsværktøjer Mere viden om krydsning Accept hos kolleger
5 Indsatsområde hos VFL og VikingDanmark Indsats for at understøtte og optimere anvendelse af krydsning: Udvikling af nyt krydsningssystem Kombi- Kryds Afprøvning af Kombi-Kryds i 5 besætninger Nyt styringsværtøj udviklet og afprøvet Temaside om krydsning på Det vil I høre meget mere om i dag
6 Indsatsområde hos VFL, AU og VikingDanmark Yderligere indsats for at understøtte anvendelse af krydsning i projektet: Fastlæggelse af værdien af krydsning og implementering af Kombi-Kryds Det vil I høre meget mere om fremover
7 Program Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark
8 Betydelig krydsningsfrodighed for væsentlige egenskaber Egenskab Krydsningsfrodighed, % Produktionsegenskaber 3 Frugtbarhed 10 Koens evne til at kælve Kalvens evne til at blive født (- 10) - (-15 ) Holdbarhed DB pr. ko Mindst 10
9 Kendsgerninger Der findes krydsningsfrodighed for vigtige produktionsegenskaber De danske malkeracer er pt. økonomisk ligeværdige Der kan alt andet lige tjenes ca kr. ekstra pr. årsko ved at have en krydsningsko fremfor en renracet Renavl er motoren! Jo højere avlsmæssigt niveau krydsningfrodigheden lægges ovenpå des bedre
10 Ideen bag Kombi-Kryds Fordelene ved renavl og krydsningsavl kombineres Niveauet i den renracede kerne hæves ved anvendelse af kønssorteret sæd De resterende dyr i besætningen er F1-dyr som udtrykker den fulde krydsningsfrodighed En del af krydsningskøerne føder kødkvægkrydsningskalve
11 Kombi-Kryds Trin 1 Renavl Trin 2 To-kryds Trin 3 Tre-kryds Trin 4 Slut kryds
12 Andelen af køer i de tre racegrupper afhænger af: Drægtighedsprocent hos kvier og køer Udskiftningsprocent Andel af levendefødte kviekalve, der når kælvekviestadiet Strategi for anvendelse af kønssorteret sæd
13 Fem demonstrationsbesætninger Opstart foråret 2010 Martin Madsen, I/S Myrdalsgård, Kalundborg DH*RDM*DJ*kød Britt Brøchner-Nielsen, Stoholm DH*DJ*RDM*Kød Karin og Erling Kristensen, Bredebro Primært DH*RDM*DJ*ikke afklaret endnu Kristoffer Kappel, Hurup RDM*DH*DJ/Mon*Kød
14 Henrik og Egon Pedersen, I/S Oksbjerg 1975: Egon køber Oksbjerg og bygger stald til 60 røde køer 2005: I/S Oksbjerg dannes og kostald bygges til 265 køer 2010: Kvierne udliciteres til nabo, samtidig med miljøgodkendelse til 295 køer og 100 opdræt 2010: Starter med Kombi-Krydsprojektet
15 Bedriften Tre ansatte på fuldtid Tre gange malkning 295 ha heraf 100 ha ejet 265 køer og 250 stk. opdræt
16 Jeg har valgt krydsning, fordi jeg: Ønsker robuste, sunde og økonomiske køer, der kræver minimal opsyn og tid Ønsker højt DB pr. kg mælk Ikke har fokus på enkelt dyr, men gruppen som helhed Er ligeglad med køernes farve
17 Udfordringer ved Kombi-Kryds Racevalg Styring (er det ikke nemmere at krydse det hele?) Salg af kødkvægskvier Afsætning af DJ krydsningstyre
18 Fordele ved Kombi-Kryds Udnytter krydsningseffekten, men har stadig en ren RDM- og DH-kerne med et højt genetisk niveau Brugen af X-Vik sæd sikrer lette kælvninger og kvier til udvidelse Brug af kødkvæg på køerne (på sigt)? februar 2012
19 Indsatte køer i besætningen pr. fødselsårgang Fødselsår Røde Sorte Kryds Når I ser resultater fra I/S Oksbjerg, skal I huske ikke at generalisere, da de er påvirket af, at krydsninger er tillagt på de dårligste, køer og besætningen er i en udvidelsesfase. Det generelle kommer senere.
20 Produktion Røde Sorte Kryds Kg Fedt + Protein 1. lakt Kg Fedt + Protein 2. lakt Ydelse de sidste 12 mdr.: 9920 kg mælk 406 kg fedt 337 kg protein
21 Frugtbarhed Røde Sorte Kryds Dage fra 1. sidste ins. 1. lakt Dage fra 1. sidste ins. 2. lakt Reprotal kvier: Insemineringsprocent: 67 Drægtighedsprocent: 55 (X-vik 45) Reprotal køer: Insemineringsprocent: 36 Drægtighedsprocent: 50
22 Holdbarhed Røde Sorte Kryds Overlevelse til 2. kælvning, % Overlevelse til 3. kælvning, % Aktuel udskiftningprocent: 30 %
23 Kælvningsevne 1. kælvning Røde Sorte Kryds Procent dødfødte 3,7 3,9 4,4 Aktuel kalvedødelighed i Danmark (1.kælvning): RDM 6,2 % DH 9,3 %
24 Yversundhed Røde Sorte Kryds Behandlede køer 1. lakt., % Behandlede køer 2. lakt., % Aktuelt celletal:
25 Styring af Kombi-Kryds Vi startede ud med håndholdt styring, som var meget arbejdskrævende I projektet har vi udviklet styringsværktøjer Primært med henblik på at minimere kernens størrelse Hjælp til udarbejdelse af insemineringsplanen
26 Styring af Kombi-Kryds
27 Status I/S Oksbjerg Mulighed for en ren kerne bestående af 40 % af besætningens bedste RDM og DH køer dvs. ca. 92 køer Udskiftning i ren kerne ca. 35 % dvs. 32 renracede kvier pr. år Pt. består den rene kerne af køer og kvier uanset race med over +10 i NTM
28 Styringsværktøj
29 Styringsværktøj Antal februar 2012 År
30 Styringsværktøj
31 Køernes fordeling på sigt hos I/S Oksbjerg
32 Erfaringer fra Viking med Kombi-Kryds Interessen er stigende Man kan bibeholde ens interessen for renavl Styring er en forudsætning Viking har styringsredskaberne på plads i form af div. udskrifter, Kombi-Kryds regneark og insemineringsplanen Viking er klar til at rådgive om fordele og ulemper ved krydsning baseret på dokumenteret viden
33 Aktuelle krydsningsresultater Resultaterne vises som forskelle mellem krydsninger og DH indenfor besætning Mindst 6 malkende krydsninger og mindst 6 malkende DH køer pr. fødselsår (2004 og frem) i besætningen Krydsningsdyr defineres som dyr med rød far og sort mor Krydsningernes niveau udgøres af: ½ X + ½ X + krydsningsfrodighed
34 Resultaterne vises som forskelle mellem ( ) X 3701 køer (1728) X 8759 køer (3816)
35 305-dages ydelse (SRB krydsninger) Mælk, kg Fedt, kg Protein, kg 1. laktation (-142) + 5 (+9) - 1 (+2) 2. laktation (-336) + 1 (+2) -5 (- 2)
36 Kælvningsevne (SRB krydsninger) % dødfødte * Kviekælvninger - 1,4 (- 2,3) * Angivet i procent point
37 Holdbarhed (SRB krydsninger) Overlevelse til 2. kælvning, % * + 2,6 (+ 2,9) Overlevelse til 3. kælvning, % * + 6,2 (+ 10,5) * Angivet i procent point
38 Frugtbarhed (SRB krydsninger) Dage fra 1. til sidste ins. Antal insemineringer 1. kalvskøer - 7 (- 8) - 0,10 (- 0,12) 2. kalvskøer - 7 (- 9) - 0,09 (- 0,12)
39 Mastitis behandlinger (SRB krydsninger) 1. laktation, % * - 1,4 (- 1,1) 2. laktation, % * - 4,1 (- 4,2) * Angivet i procent point
40 1. laktations 305-dages ydelse endelige resultater fra USA Ren Montbeliarde- Skand. Rødt- Holstein Holstein Holstein Antal køer Mælk, kg Fedt, kg Protein, kg Modificeret efter Heins & Hansen, 2012 Ingen korrektion for tomdage
41 Overlevelsesprocent endelige resultater fra USA Ren Montbeliarde- Skand. Rødt- Holstein Holstein Holstein (%) laktation laktation Modificeret efter Heins & Hansen, 2012
42 Tomdage endelige resultater fra USA Ren Montbeliarde- Skand. Rødt- Holstein Holstein Holstein 1. laktation laktation Modificeret efter Heins & Hansen, 2012
43 Profit endelige resultater fra USA Ren Montbeliarde- Skand. Rødt- Holstein Holstein Holstein Livstidsprofit,$ Profit pr. dag, $ 4,17 +0,22 +0,15 Modificeret efter Heins, Hansen og De Vries, 2012 Bemærk: Sundhedsomkostninger indgår ikke i beregningerne I beregningerne antages ens kødproduktionsegenskaber på tværs af racer Lave opdrætsomkostninger
44 Anbefalede racer Race gruppe I: DH Race gruppe II: RDM SRB (Svensk rødt) FAY (Finsk Ayrshire) NRF (Norsk Rødt Kvæg) Race gruppe III: Jersey Montbéliarde Brunkvæg Fleckvieh
45
46 Konklusion Vi vurderer, at der er særdeles spændende perspektiver i Kombi-Kryds Vi har fået forbedrede styringsværktøjer Vi har faglig rådgivning på området Vi har egnede racer til krydsning Vi vil gerne ud at fortælle om Kombi-Kryds
47 Kontaktbesætninger Dyrvig Andelsbrug, Hoven, I/S Søndergården, Bredebro, Kim Ellebæk, Kustrup, I/S Oksbjerg, Tim, Frank Bjørn, Stenild,
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
Sæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Pust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,
Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO
Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Frugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Antal 1. insemineringer
Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved
Udvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Øvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning [email protected] I et land uden høje
Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende
Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen
Malketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
