KØRESPORTEN. Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April

Transkript

1 KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April Køresporten

2 Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund og udkommer medio februar, april, juni, august, november. Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli og 15. oktober. Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncering Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf , fax , mobil , Redaktionelt stof Torsten Lund Andersen, Elmevej 6, Langholt, 9310 Vodskov, tlf , Meddelelser fra selskaber Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf , fax , Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf , fax Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Hjemmeside: Pris 37,- kr. inkl. moms Oplag stk. ISSN X 2 Køresporten Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , art@ib-moeller.dk Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf , allanbjerre@privat.dk Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Kulturhistorisk udvalg Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , art@ib-moeller.dk Køreudvalg Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup, tlf , fax , jens@get2vet.dk Pløjeudvalg Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf Uddannelsesudvalg Inge Luise Ratzow, Skyttegården, Nr. Bjert, 6000 Kolding tlf , skyttegaarden@skyttegaarden.dk Forside Peter Koux, DKS på Dorthealyst. Foto Ole Jespersen. Enhver gengivelse af Køresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlæg, ligesom redaktionen ikke påtager sig ansvar for artikler, fotos mv, der indsendes uopfordret. Køresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKF s interesser.

3 Forår I skrivende stund er det blevet forår, selv om det fortsat er koldt om natten. Forårsblomsterne vrimler op af jorden, og haven tiltrækker de fleste, der nyder forårsarbejdet i det fri. Også i stalden og i vognporten er der nu heftig aktivitet. Mange har i lang tid trænet heste og ponyer, og vogne og seler gøres klar til den kommende køresæson. Nogle nyder en forårstur i skoven, og mange kuske ser frem til Bededagene april, hvor Dansk Køre Selskab traditionen tro er vært ved et internationalt kørestævne. Der er meget at se på også for publikum, så læg vejen forbi i fridagene, hvor Dorthealyst syder af aktivitet. I dette nummer af Køresporten indbydes der for første gang til turnering i keglekørsel på Sjælland - et spændende initiativ, som vi glæder os til at høre mere om. Desuden er der taget initiativ til reglement og vejledninger for brugskørsel - også dette kan du læse mere om i dette nummer. God fornøjelse. Redaktionen Indhold Dansk ekvipage i Windsor Gør det selv læders historie Arbejdsprøve med plæneklippere Nye bøger Temaaften om hestehandel Concours de Tradition Turnering i keglekørsel Shetlænderstævne i Revsø Vognauktion i Reading Fra formanden Nyt om brugskørsel Orientering til pløjedommere og pløjere...22 Konkurrencepas Svar til P. Wetterling ang. konkurrencepas..23 Køreselskaberne Køb-Salg-Bytte Rettelse Ved en beklagelig fejl var forfatterens navn ikke med ved artiklen om Pionererne i sidste nummer af Køresporten. Artiklen var skrevet af Ib Møller. I år har der været rig mulighed for kanekørsel. I slutningen af 1800 årene måtte der to damplokomotiver til at skubbe den tunge sneplov gennem driverne på vej mod Fåborg. Den danske billedbog. Køresporten

4 Dansk ekvipage i Windsor ændrede stilen i den feudale køresport Erindringer af Henrik Haubroe Vennen, firspandskusken Benny Olsens bortgang vækker minder fra begyndelsen i 1970-erne, da nationale køreselskaber opstod i forbindelse med køresportens genopståen. Køresport på landevej er en overlevering fra feudaltiden, da adel- og fyrstesønner var kuske og kørte om kap med 4-spand fra Wien til Paris eller Berlin til St. Petersborg. Eller fra London til Brighton med skifteheste. Persontransport havde en aflægger som sport for de rige og mægtige. Verdenskrigene ændrer status Perioden mellem to verdenskrige lod automobilet fortrænge den hestetrukne ekvipages status til professionel transport. Kun i de store hestelande, med polske, ungarske, schweiziske, hollandske og tyske stutterier kunne den intereuropæiske køresports konkurrencetraditioner fortsætte med støtte fra formående privatpersoner. Hestefolket var et broderskab, der rakte over sprog-, politik- og nationalgrænser. Da Prince Philip Duke of Edinborough var tiltrådt som præsident for FEI, rettede hesteekvipagens overlevere bag jerntæppet i Polen en anmodning om at få køresport taget op som international konkurrencesport. Køresport i FEI regi Det første reglement blev i England forfattet af den blinde brigader, Sir Michael Ansell, som før krigen havde været en meget aktiv og stadig var en succesfuld organisator af horse shows. The British Driving Society var høfligt afventende, men ikke aktivt engageret. Primus motor var The Første sammensætning af 4-spandet, Nr. Wosborg, På bukken ses Benny Olsen og Jens Clausen, bagest Susanne Olsen og Jørn Autrup. 4 Køresporten

5 Benny Olsen mente vandtræningen alvorligt! Queen s Royal Mews, hvis personale, ligesom de øvrige deltagende organisationer, var rekrutteret fra militære organisationer bemandet af livstids professionelle. De kongelige staldmestre i Danmark, Holland, Sverige m.v. red bag Kongens karet. Kusken var professionel. Den første meget private, royale start i Windsor 1969 blev skelsættende ved, at det nu var The Queen s Crown Equery (staldmester) Sir John Miller, gammel olympiaderytter, som tog kuskens plads i konkurrencen. Det gentog sig samme år i Lucern, hvor the Queen s Windsor Greys, 4- spand Oldenburger/Normanner, tappert forsøgte sig imod ungarske statsstutterier, Vesttyskere og Schweizere. Royal Mews genoplivede standarden for turnout og deltagende nationer bestræbte sig for at leve op dertil. I Luzern var det således første gang man inviterede to konkurrencespand, England og Ungarn til at vise sig på den fornemme springbane i 10 minutter. Resten af kørestævnet forløb på en trekantplads mellem rullende S-tog og en militært knallende skyttekonkurrence! I Danmark ville vi godt være med Foto Jørn Autrup Danmarks første spæde start på Lerchenborg samme år med én og tospand gav desværre anledning til misforståelse. Efter Roskilde Folkeblad var udkommet med referat af invitationen til deltagelse, blev jeg ringet op af en politiassessor, som telefonisk forbød afholdelse af maraton. Jeg måtte afvise under henvisning til, at det drejede sig om kørsel med hest og vogn i henhold til færdselsloven. Under maraton i Lerchenborgs skove opstod rygtet, at der havde været bankrøveri i Kalundborg, da skoven vrimlede med politi. Under indcheckning af de sidste spand kom Lehnsgrevinden og bad mig gå ned til porten, for at høre, hvad den politimand ville hende. Uden for porten fandt jeg et hold motorcykelbetjente med radioer, pistoler og hele det traditionelle udstyr. Den meget elskværdige politiassistent ville bare gerne vide, hvornår det vilde maraton begyndte? Da jeg måtte svare, at maraton netop var afsluttet, var svaret: Hvad, alle de små søde ponier og heste, som har skridtet og travet rundt i skoven i eftermiddag? Vi har været udkommanderet for at kunne gribe ind og det her har da været meget fornøjeligere end at rakke rundt i benzinosen på motorvejen. Og så tøffede de hjem efter vel udført gerning. Det første danske firspand I Jylland fulgtes op med det første 4-spand på Wosborg. Initiativtageren var kusk og pensioneret kgl. biløber Jens Clausen. Hjemkommen fra et halvt års tjeneste på Buckingham Palace og Windsor Castle, følte han at have haft en så vidunderlig tid og modtaget så megen gæstfrihed, at han absolut måtte videregive sine indhøstede erfaringer til udøvere af køresporten i Danmark. Dertil behøvedes et område med store arealer, omgivende bløde veje, staldplads til et større antal heste og campingmuligheder for de aktive deltagere. Køresporten Fotos Ole Jespersen

6 I 1973 besøgte Sir John Miller Danmark, og Benny Olsen var kusk. 'De lærde'. Henrik Haubroe og Benny Olsen. Hyggelig stemning i vognen. Fotos Jørn Autrup. Sir John Miller og Henrik Haubroe morer sig med hattene. Wosborg var ved at vågne af tornerosesøvnen, havde ideelle omgivelser og plads til hestene, men ikke mange faciliteter at tilbyde mandskabet. Her kom den jyske evne til at indrette sig og få tingene til at fungere med få midler og megen håndkraft til sin ret. Det udsendte arbejdsteam rapporterede til København, at stalden var ryddet for rustne cykler og roevaskere, sammenfoldede hønsebure, nedtagne vindfløje og alt det, som fylder en stald ude af brug. Vognporten i Borgen var ryddet til spisestue, med et dagligt varmt måltid leveret fra gæstgivergården i Vemb. I vestfløjens fangekælder var etableret en række tørklosetter. Ville jeg så blot bestille en bunke brædder og pakker søm? For hvis sådan noget skal skaffes over en weekend kan megen tid gå til spilde. En- og tospand indfandt sig på egen hov fra nær og fjern. En del havde i kolonne passeret Dragonernes øvelsesterræn ved Holstebro. Jyske Dragon Regiment er, som bekendt, oprindeligt ryttere, så panserslaget blev suspenderet, mens ekvipagerne passerede. Efter gennemgang af det nye reglement, undervisning i Achenbach og justering af forspændinger opstod ønsket om et firspand. Jens Clausen var uddannet i Den kgl. Stald-etat og havde fået undervisning af den berømte Unterofficier Imheusser, elev 6 Køresporten

7 af Achenbach og den der bragte Den kongelige Stalds første holstenerfirspand efter krigen. Imheusser havde lagt megen vægt på, at køreheste skulle være forberedt til at færdes, hvor der var sporvognsskinner, så han havde praktiseret firspandskørsel i slalom mellem kørende sporvogne på Vestre Boulevard. På Wosborg blev et forskær rigget til, tømmer forlænget og 4-spand var en realitet. Der fulgte danske stævner, hvor Benny Olsen, Jørn Autrup og Kurt Mortensen deltog enkeltvis eller med egne og lånte heste i flere kombinationer. Invitation fra Royal Windsor Show Så kom invitationen fra Windsor til at stille med et dansk firspand. Da vi havde besøg af the Queens Crown Equerry (kgl. staldmester), Sir John Miller, primus motor i den nye køresport i England, blev han inviteret til prøvestævne i Hvam hos familien Olsen med alle vennerne og havde en vældig fornøjelig eftermiddag med mange kombinationer af forhåndenværende heste og vogne, hvor kuske efter tur øvede dressur. Til sidst samledes vi ved Mary Elisabeths festlige tebord, hvor snakken gik livligt på dansk. Jeg mindes, at værtinden havde en yndlingshest og værten en anden. Så var der en hest, som gik vældig godt, men var kuperet, fordi den som føl havde fået bidt halen over. Det blev nu klaret med en toupé. Under alt dette sad Sir John hensunken i sofaen og rørte distræt i sin kop. Jeg kunne mærke, at nu blev der arbejdet på sagen. På en gang rettede han sig op og sagde på engelsk: Skal man danne et team, må man begynde med at vælge den hest hele teamet skal bygges op om. I dette tilælde står det klart at hesten er - - navnet på Mary Elisabeths yndling! Så dermed var sagen afgjort. Danskerne vender strømmen Da var det, den danske ekvipages entré på Windsor blev skelsættende for international køresport. På den store dag, hvor dressuren havde været afviklet i løbet af formiddagen, skete indkørslen af de mange fremmede ekvipager i den store arena, med den kongelige loge fuldt besat, og vakte berettiget opsigt. Kirsten have haft den professionelle speaker kendt fra Ascot til bords. Ved præsentationen af de nationale ekvipager hørte man pludselig: Og så kommer den danske kooperative bevægelse. Tandlægen er kusk, doktoren og skolelæreren grooms og hvad landsbyen derhjemme gør imens, er der ingen der ved. Det er et fællesskab af lokale familier om heste og udstyr`. Det lød meget morsomt, men blev taget højst alvorligt. Folk fra flere nationer kom og spurgte mig om det virkelig var rigtigt, at en så stilfuld ekvipage med professionelt udseende mandskab kørt i klassisk Achenbachstil var opstået i samarbejde mellem flere amatørfamilier, hvilket jeg kunne bekræfte med tilføjelsen, at hele ekvipagen var opbygget omkring Vor Mors yndlingshest. Den kongelige statslige professionalisme var med ét bragt i plan med den populære British Driving Society, befolket af alle mulig hestkørefolk. Nu kunne alle være med - også pigerne. Konkurrencekørsel skulle blive en familiesport! Ved det følgende stævne i Schweiz, hvor dressuren var gået fint, kom vi tilbage fra maratonpåvisning og fik at vide af Franz, som passede stalden, at der havde været nogle mænd, som godt ville se hestene. Så havde han da mønstret, men for hvem, havde han ikke hæftet sig ved. Det viste sig at være hele FEI-kommitteen under forsæde af præsidenten, Prince Philip, som åbenbart havde haft lyst til at se The Danish Cooperative Movement efter i sømmene. A propos, så var det også sidste gang en stævnevært indbød til fest for alle mandlige deltagere, men undlod at lade invitationen gælde ledsagende damer. Det var en snes år efter krigens afslutning og sprogbarrieren var høj. Indforskrevne tolke forstod ikke, hvad hestfolket talte om ved de første dommerkonferencer, så jeg havde en travl tid med at rekapitulere en afgørelse først på tysk, så jeg kunne være helt sikker på enighed, inden jeg indlod mig på at sige det samme på engelsk. Afsmitning på kommunistisk politik Hesten har altid været ungarerens stolthed. De ungarske statsstutteriers ekvipager, med det sær- Køresporten Fotos Ole Jespersen 7

8 prægede seletøj og magnaternes livréer, hævdede sig suverænt i internationale konkurrencer, men i det daværende kommunistiske Ungarn havde køresport været betragtet som en overlevering fra aristokratiet og uønsket. Da imidlertid Prince Philip stillede op personligt som kusk, væltede i maraton på Pusztaen, hvor det bortløbne firspand vente tilbage til ham, blev alle skranker brudt og køresporten placeret i magthavernes bevågenhed. Private ekvipager fyldt med piger i smukke folkedragter vrimlede frem, som symbol på ungarsk national stolthed. Ringen sluttes Man kan sætte den moderne køresports begyndelse til 1942, da daværende Prinsesse Elisabeth vandt konkurrencen i kørsel i et spontant opstået, krigstids horse show i voldgravsområdet under Windsor Castle. Det blev en tradition under betegnelsen The Royal Windsor Horseshow og har været afholdt lige siden. Opbakning kom fra regionens græsenker med childs pony for en lille vogn, som eneste adgang til shopping under benzinrationeringen. Disse udgjorde grundlaget for stiftelsen af The British Driving Society under The British Horse Society, som i The Queen's nærværelse lancerede det første FEI-stævne, som nævnt ovenfor. Billedet af den første dressur afholdt i knæhøjt græs med otte teams og otte tilskuerne: The Queen, Prince Philip, lille Prince Andrew og fem corgies, hænger i Kuskestuen på Wosborg. I England forsætter den nu snart 84-årige Prince Philip ufortrødent og har netop udgivet endnu en bog om: Hvordan man holder sig i form ved konkurrencekørsel. Far og datter. Præmieoverrækkelsen i Windsor. Fra venstre Benny Olsen, Jørn Autrup, Kurt Mortensen, George Bowman, Prince Philip og A. Chardon. Den danske ekvipage i Windsor. 8 Køresporten Jørn Autrup som groom. Fotos Ole Jensen

9 Gør det selv læders historie eller nød lærer nøgen kvinde at spinde Af Inge og Cai Andersen, Gør det selv Læder På Bornholm har der som tidligere fortalt været læderhold i snart 25 år i Bornholms Køre Selskab, og det er der stadig. Læderholdets behov for læder blev dækket ved køb af læder i Ebeltoft hos Flak og Knudsens Garveri, men garveriet brændte og miljøkravene var skærpet, så der kom ikke noget nyt garveri. Efter vi havde prøvet at skaffe godt læder fra diverse læderhandlere og var blevet skuffede over dårlig kvalitet, måtte vi lære at spinde. Vi søgte gennem udenlandske hestesportstidsskrifter og fandt et garveri i sydtyskland, der averterede med Geschirrleder netop det vi søgte. Vi rettede henvendelse til firmaet og blev accepteret som samhandelspartner for snart 15 år siden. Det var godt nok en anden form for læder, end det vi før havde brugt. Tysk læder købes til pris pr. kilo og ikke i kvadratfod, og prisen var noget højere, end det man var vant til. Vi viste læderet frem ved mange DM i kørsel og vi fik mange kunder. Læder skal jo købes med tre sanser syns, lugte- og følesansen, så vi har sendt mange breve med læderprøver. Alt det har givet resultat med en fornuftig omsætning. Lædertyper Vi fik god kontakt med Gerbermeisteren, og hver gang vi kontaktede ham med en ny forespørgsel på læder, havde han netop det læder, der egnede sig til formålet. Her kommer en række eksempler: Seletøjslæder er specielt forarbejdet, så det ikke strækker sig og skal have et højt fedtindhold, så det afviser vand. Det skal være smidigt, så tråden ikke bliver slidt, når den trækkes gennem læderet, og tråden kan trækkes ned i læderet, og ikke bliver slidt på overfladen. Tømmelæder er specielt ved den lyse eller mørkebrune farve og er garvet tilpas stift, så det falder til i hånden. I øvrigt er det nødvendigt at tilpasse bredden til mandehånd eller kvindehånd. Kalechelæder: Det første spørgsmål fra Gerbermeisteren var: hvor gammel er vognen? Inge og Cai Andersen overdrager firmaet til Mette Hansen, der vil drive det videre som Bornholms Læderværksted. Foto Bjarne Jensen Køresporten

10 Nyeste produktion har været 'våben' til middelalderspil. Det vidste jeg ikke, så jeg spurgte hvorfor. Jo, for før år 1900 brugte man altid fedtlæder og efter 1900 havde man metoder til at gøre møbellæder vandtæt. Læder til smedeforklæder: Vi fik af og til forespørgsel på læder til smedeforklæder, og ved et besøg i Gerbermeisterens forretning i Sydtyskland spurgte vi efter forklædelæder. Omgående skiftede vi reol, og lige der var et rum med Smiedforkleidleder, mærkesedlen var håndskrevet med gotiske bogstaver og bar præg af den havde siddet der længe. Omgående kom historien: Der ligger det sidste smedeforklædelæder, det bliver ikke garvet mere - vort spørgsmål om, hvad der gjorde det til forklædelæder gav svaret: Når smeden skoer heste, bøjer han sømmene ned, inden de klippes af. Hoven støttes på smedens lår, og hvis hestens hov glider ned ad låret, kan et søm rive smedens lårmuskel i stykker. For at forhindre det skal læderet være så sejt, at der ikke kan rives på langs eller tværs i det. Der må gerne gå hul i det, det giver kun et kødsår, der læges, er ulykken ude, skal forklædet holde, og trækket skal vælte smeden i stedet for, at benet rives i stykker. Læder til pumpelæder (Pumpen på gårdspladser): Da drikkevandsprisen pludselig blev meget dyr, kom den lokale smed og spurgte, om vi kunne lave pumpelæder og hjerteklapper til de gamle vandpumper. Der var kun et at gøre: kontakte Gerbermeisteren, og som vanligt havde han løsningen. Man skulle bruge Pumpfenleder, og omgående min replik: Hvorfor heder det pumpelæder? Foto Cai Andersen. Grunden var selvfølgelig, læderet måtte ikke være garvet med kemikalier, som kunne være giftige. Det skulle være naturligt garvet med egebark, og dermed ugiftigt. Læder til Western ryttere: Vi ved jo godt, at Westernryttere er lidt specielle, men at de også har deres eget læder, der kan bindes med og som sadelgjorde, det var nyt. Men igen fik vi besked på, at det hedder Latigo og fås i flere farver, atter en ny lagervare. Læder til knivskeder er er noget specielt. Det blev også brugt til kunstige lemmer til mennesker, og det har den egenskab, at når det lægges i vand, bliver det smidigt og kan formes omkring f.eks. en kniv eller en model af et våben. Det beholder faconen, når det er tørt og passer nøjagtigt til formålet. Læder til møbler også kaldet polsterlæder bruges meget til hynder og møbler og derfor også til hestevogne. Læder til pynt: Læder er et materiale man kan farve, trykke motiver i, forgylde, lakere, og forme til alt muligt, uden anden kraft end Håndværk derfor et vidunderligt materiale. Læder til rollespil: Det var nok noget af det sidste, vi har leveret læder til. En gruppe store drenge spurgte, om vi kunne lave uskadelige våben til middelalderspil, det kunne vi godt (se foto). Det var en sjov udfordring. 10 Køresporten

11 Efter mange års samarbejde besluttede vi os for at aflægge et besøg hos Gerbermeisteren. Han bor i en middelalderby ca. 100 km fra den Østrigske grænse. Vi kørte i egen bil derned og kunne spare en del fragt ved at tage læder med hjem. Det blev en stor oplevelse. Vel ankommet til hans firma fik vi en rundvisning i to store haller med læder til alle formål. Derefter blev vi inviteret til hans hjem midt i den gamle by - et middelalderhus med knirkende brede trapper og cm. brede håndhuggede gulvbrædder, små vinduer og udsigt til byens gamle torv. Han er femte generation af en tysk gaverslægt, som har boet i samme by altid. Han viste os det værktøj, han havde brugt som aktiv garver, og vi så portrætter af de tidligere garvemestre i hans familie. Han gav stor middag på byens hotel, og da vi næste dag skulle betale for vort hotelophold fik vi besked på, at alt var betalt. Vi har åbenbart været en god kunde. NB: Til slut er der kun det at fortælle, at Gerbermeisteren desværre er midt i firserne, og hans søn, som nu driver den store læderhandel, er ikke Gerbermeister, så al den viden, som nu er til stede får pludselig en ende. Sådan går det i mange gode eventyr. Skrevet i stor glæde og taknemlighed for de oplevelser vi har haft med vore kunder og vores lille forretning. Nye folk overtager Vi er glade for, at nye folk nu kommer til med Bornholms Læderværksted, som vi håber alle vil støtte fremover. Det gode Læder kan kun købes hos Bornholms Læderværksted - se annoncen. NB. Man kan rekvirere en nøjagtig beskrivelse hos Bornholms Læderværksted, hvor fremstillingsmåden på at lave seletøjslæder er beskrevet. Når man har studeret beskrivelsen, forstår man bedre, hvorfor det er dyrere og meget bedre. Køresporten

12 Arbejdsprøve med plæneklippere I 1920 erne vandt maskiner til slåning af græsplæner stor udbredelse. I sommeren 1924 lavede Statens Redskabsprøver derfor en arbejdsprøve med plæneklippere. Af Ole Jespersen Efter århundredeskiftet blev det almindeligt at anvende maskiner til græsslåning i herregårdshaver og parker, men omkring 1920 bredte denne tendens sig til villahaver og offentlige anlæg og senere til almindelige haver på landet. Der havde ikke tidligere været lavet anerkendte forsøg med plæneklippere, så på et møde den 25. april 1924 besluttede Statens Redskabsudvalg at lave en sådan prøve. Der blev udstedt et cirkulære, og en række firmaer blev indbudt til at deltage i forsøget. Desuden blev prøven offentliggjort gennem Ritzaus Bureau og ved meddelelser i dag- og fagblade. Konkurrencebetingelser Prøven kunne omfatte alle typer af plæneklippere til slåning eller klipning af græs. Der kunne tilmeldes maskiner til håndkraft, hestekraft eller motorkraft. Der kunne kun prøves én maskine af samme fabrikat og størrelse, og dommerne kunne begrænse antallet, såfremt der ville blive for mange tilmeldinger. Maskinerne skulle indsendes til Landbohøjskolens Redskabssamling på Frederiksberg senest 10. juni. Prøverne Den første sammenligningsprøve blev foretaget i Fælledparken den 10. juli, og de følgende dage blev samtlige maskiner afprøvet. I midten af august blev der foretaget endnu en sammenlignende prøve, men denne gang i Landbohøjskolens have. Sidste prøve blev foretaget 17. september, hvor dommerudvalget var samlet til prøven i tæt og kraftigt udviklet græs. De enkelte maskiner blev testet og beskrevet i detaljer, og af de 14 anmeldte og prøvede plæneklippere var én til motorkraft, to til hestekraft og resten til håndkraft. Plæneklipperen Excelsior fra Chadborn og Coldwell i Newburgh, New York. 12 Køresporten

13 Plæneklipperen Excelsior til hestekraft Plæneklipperen Excelsior til hestekraft var fabrikeret af Chadborn & Coldwell Mfg. Co. i Newburgh, New York. Den blev importeret af H.C. Petersen & Co. i København. Snitbredden var 875 mm, vægten 230 kg. og prisen var kr. Maskinen var som en sædvanlig cylinderklipper monteret med roterende knive. Fortil var der anbragt to hjul, som ved hjælp af en vægtstang kunne hæves og sænkes. Enspænderstængerne var anbragt fortil og lidt til venstre for maskinen. Dommerne udtalte, at Excelsior var en helt igennem solidt bygget maskine, der var let at betjene, og den udførte et godt arbejde selv under vanskelige forhold. Maskinen efterlod en smuk og jævn plæne, men hestene efterlod sig dog spor og burde efter dommernes mening forsynes med dyndsko! Pony-Klipper Den anden maskine til hestekraft var Pony-Klipper fabrikeret af Philadelphia Lawn Mower Co. i USA. Importøren var A/S Chr. Steiner i København. Snitbredden var 625 mm, vægten 63 kg. og prisen 450 kr. Pony-klipperen var i hovedsagen bygget som en cylinderklipper til håndkraft, men kunne fortil monteres med en trækstang til hestekraft. Dommerne udtalte, at maskinen ikke kunne indstilles til mindre stubhøjde end 25 mm, og at den ikke gik godt i bund. Betjeningen var let, men maskinen havde en noget urolig gang og hjulene kunne undertiden skride. Af de to maskiner til hestekraft fik Excelsior den bedste prøve. Findes de endnu? Hvis læserne skulle kende til gamle bevarede plæneklippere til hestekraft, så kontakt gerne Ole Jespersen, ole@ekvipage.dk, mobil MØLDRUP RIDE- & KØREUDSTYR Stort udvalg i kvalitetsseler F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler, hovedtøj, messingspænder, komplet til to heste kr ,- Kumteseler, komplet tospand kr ,- Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer kr ,- Princesseler, komplet tospand kr ,- Økoseler, komplet tospand kr ,- Ponyseler, komplet tospand kr ,- Ponysele, enspænder, justerbar kr. 850,- Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer kr ,- Omgangstøj kr. 350,- Kørehovedtøj kr. 550,- Tlf Gl. Horsensvej 337 Gjesing DK-8660 Skanderborg Køresporten Fotos: Ole Jespersen

14 NYE BØGER Horse-drawn Funeral Vehicles 19th Century Funerals Carriage Museum of America Carriage Museum of America har samlet endnu en unik bog i deres serie om vogntyper. Denne gang handler det om hestetrukne begravelsesvogne. Det er vel den mest omfattende bog til dato om rustvogne, bedemandsvogne samt vogne til følge, blomster og kranse. På 414 sider beskrives vogntyper, vognfabrikanter og forskellige designs og opfindelser, og bogen er rigt illustreret med 800 fotos og tegninger i sort/hvid. Bogen er indbundet i stift bind og i A4-format. Den kan bestilles på foreningens hjemmeside hvor man også kan læse en større beskrivelse af bogen, der koster $47. ISBN Horse-Drawn Military, Civilian, Veterinary Ambulances Carriage Museum of America En anden nyhed fra det amerikanske vognmuseum er bogen om hestetrukne ambulancer. Både militære og civile ambulancer til persontransport og hesteambulancer beskrives i bogen på 370 sider med 500 illustrationer. Blandt de mange illustrationer findes arbejdstegninger og spændende indretninger og opfindelser til vogne, seletøj og forspænding. Bogen i paperback koster $45 og kan bestilles på Carriage Museum of Americas hjemmesiden hvor også en større beskrivelse af indholdet kan findes. ISBN Køresporten

15 Temaaften om hestehandel Højelse Dyreklinik inviterer alle medlemmer af Dansk Køre Forbund og andre interesserede til temaaften om handel med heste. Dyrlæge Jens Svenningsen, Højelse Dyreklinik taler om: Køb den rigtige hest. Få den ordentligt undersøgt. Hvilke undersøgelser er relevante og hvilken sikkerhed giver de. Hvilke fejl kan vi og hesten leve med, og hvilke fejl går ud over holdbarheden. Advokat Sophus Bøgeskov Christensen fra advokatfirmaet Skovbo og Bøgeskov Christensen, Århus taler om: Juraen i forbindelse med hestehandel. Eksempler på handler, hvor det er gået galt Direktør Thor Kleif, Kongeriget Danmarks Hesteforsikring g/s taler om: Vælg den rigtige type forsikring til præcis din/dine hest(e). Forsikringsmæssige erfaringer, gode og dårlige. Temaaftenen vil finde sted på Osted Kro, onsdag den 27. april kl Der er gratis entre, og der vil blive serveret kaffe/te og en ostemad sponseret af Kongeriget Danmarks Hesteforsikring g/s. Der vil være øl/sodavandsbar til rådighed, men med brugerbetaling. Af hensyn til kroen er der tilmelding til Kirsten eller Bente på Højelse Dyreklinik tlf kl senest 25. april. Med venlig hilsen Jens Svenningsen Concours de Tradition Af hensyn til nogle af vore trofaste kuske, har vi flyttet Concours de Tradition i Dyrehaven til søndag den 22. maj. Alle er velkomne til at deltage, uanset køretøj og om man har lyst til at konkurrere, eller bare hygge sig i Dyrehaven. Da vi i år skruer ambitionerne lidt op, vil jeg bede jer om at tilmelde jer skriftligt inden den 1. maj. Tilmeldingsgebyr kr. 150 betales på dagen. Da vi ikke må køre med biler i Dyrehaven, ville vi være glade for nogle ekvipager, som ville tage sig af transport af dommere, materiel mv. Skulle der være nogle, som har lyst til at blive en del af et fast Team Concours de Tradition, hører vi gerne nærmere, da der altid er brug for nogle ekstra hænder og kloge hoveder. Med venlig hilsen Henrik Køier Andersen Smidstrupvej 8, 4733 Tappernøje mail@koier.com Specialforretning for Ride- og Køresport NIELS CHR. SIMONSEN. HERREDSVEJEN SKALS Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste. RING OG FÅ ET INTRODUKTIONSTILBUD! Køresporten

16 Turnering i keglekørsel Som omtalt andet sted starter vi nu op med en turnering i keglekørsel. Der bliver afholdt i alt fem turneringsrunder, hvor man skal have deltaget i de tre for at være med i selve turneringen. Har man deltaget i flere end tre runder, tæller de bedste tre resultater. Der vil være flere kørselsrelaterede sponsorpræmier i begge klasser. Det kan blandt andet nævnes, at førstepræmien vil være en dressurtræningsgig i rustfrit stål. Derudover er der sponseret seletøj med mere. For at være med i turneringen skal man tilmelde sig skriftligt til nedenstående inden den 1. maj. Senere kan man selvfølgelig godt melde sig til de enkelte turneringsdage, men blot ikke være med i den samlede konkurrence. Henrik Køier Andersen Smidstrupvej Tappernøje mail@koier.com Proposition for Keglekørselsturneringen 2005 Keglekørselsturneringen afholdes af de sjællandske køreforeninger med fælles sekretariat hos Henrik Køier Andersen, hvortil tilmelding til turneringen skal ske, tlf Keglekørselsturneringen afholdes for begynderkuske og for trænede kuske. Keglekørselsturneringen vil indeholde fem keglekørselsstævner, der afholdes af: Fakse Køre- og Rideforening den 29. maj, tlf Bromme Køreforening den 26. juni, tlf Haslev Køre- og Rideforening den 10. juli, tlf Ullerup Køre- og Rideforening i uge 30 tlf Finalen er hos Fakse Køre- og Rideforening den 18. september, tlf Tilmelding til de enkelte keglekørselsstævner skal ske til den arrangerende køreforening senest tre uger før stævnedagen. Kuske, der har deltaget i tre eller flere af de enkelte keglekørselsstævner deltager i den gennemgående keglekørselsturnering. Ved slutplaceringerne i keglekørselsturneringen vil de tre bedste pointresultater fra keglekørselsstævnerne udgøre resultatet. De fem stævner i keglekørselsturneringen afholdes med fælles regler, således: Keglekørsel vil blive afviklet i henhold til FEI s reglement for konkurrencekørsel 9. udgave. Keglekørslen vil blive afviklet som fejlkonkurrence uden Hestevogne købes og sælges Alt i restaurering af vogne Se det store udvalg på Internettet - 60 vogne på lager SVEND AAGE LAURIDSEN Stensbjergvej 25, Lind 7400 Herning Tlf Bil post@hestevogne.dk 16 Køresporten

17 omkørsel med to adskilte gennemkørsler. Dommerne til keglekørselsstævnerne vil blive valgt udfra DKF s liste over officials. Der vil være to klasser ved keglekørselsstævnerne: Klassen for begynderkuske (der har kørt maksimalt tre stævner tidligere, indendørs stævner medregnet). I denne klasse vil portbredden være 30 cm større end hjulbredden på hestevognen. Hastigheden for gennemkørslen er fastlagt til 200 m/min. Klassen for trænede kuske. I denne klasse vil portbredden være 20 cm større end hjulbredden på hestevognen. Hastigheden for gennemkørslen er fastlagt til 220 m/min. Klasserne vil være fælles for heste og ponyer, i såvel 1-spand som 2-spand. Banen vil blive opbygget med 15 til 20 porte og indeholder kombinerede forhindringer, en bro kan indgå. Portene på banen må kun gennemkøres i rigtig rækkefølge. Banen skal gennemkøres to gange. Der er dispensation for vognbredde og påklædning, dog bør kusken have sikker hovedbeklædning, handsker og køretæppe. Grooms bør have sikker hovedbeklædning og handsker. Det er et krav, at kusken kører med pisk. Alle sikre vogntyper for mindst to personer er tilladt. Hest/pony skal være fyldt mindst 4 år i stævneåret. Kuske, der kører med 2-spand hest, skal være fyldt 18 år. Kuske, der kører med 1-spand hest eller pony, skal være fyldt 16 år. Der er dispensation for alderskrav med hensyn til grooms under forudsætning af, at stævneledelsen finder det sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Officials kan deltage som aktiv kusk eller groom. Der vil være en vejleder som instruktør for begynderkuske. Pointresultaterne for de to gennemkørsler vil blive lagt sammen og give det samlede resultatet for keglekørselsstævnet. Efter hvert keglekørselsstævne vil der være præmieoverrækkelse for stævneresultatet. Pointresultaterne fra hvert keglekørselsstævne vil blive samlet i sekretariatet. Her sammenlægges pointresultaterne for hver kusk for at finde den endelige placering i keglekørselsturneringen. Umiddelbart efter finalestævnet den 18. september vil keglekørselsstævnets resultat og keglekørselsturneringens samlede vinder blive præsenteret. Startgebyr pr. keglekørselsstævne er fastsat til 75 kr., der betales til den arrangerende køreforening. De arrangerende køreforeninger påtager sig intet ansvar for skader på anden mands ejendom, ej heller for skader på personer, heste, ponyer og materiel samt bortkomne sager. Jørgen E. Lamborg, Bromme Køreforening. Per Dani Larsen, Slangerup og Omegns Køreforening LARS MICHEELSEN Gerdingvej Skørping Tlf Fax Restaurering og nybygning af vogne Alle typer træhjul restaureres mm vogngummi monteres Dampbøjede træskærme og vognstænger, aksler, fjedre m.m. Vognlygter og beslag i messing / nikkel Køresporten

18 Shetlænderstævne i Revsø Stævnet holdes som tidligere nævnt juli og der er fortsat ledige pladser, selvom mange allerede er tilmeldt. Er du interesseret, så tilmeld dig snarest, og sidste tilmelding (hvis der fortsat er plads) vil være 20. maj på tlf , mobil , eller post@ hede-gaarden.dk. Som sædvanligt kan man møde med det grej man har, og igen i år vil Jørgen Konge være der og hjælpe, både med selve kørslen, men også i gennemgang af baner og programmer mv. Igen i år vil man blive opdelt i uøvede og øvede, så alle kan være med. Med venlig hilsen Elsebeth Dehlholm og Svend Åge Nissen 18 Køresporten

19 Vognauktion i Reading Spindle back gig, Rustvogn, John Marston, Victoria, Gipsy wagon ca. 1905, Køresporten

20 HESTEFORSIKRING - LAVESTE PRÆMIER I KONGERIGET DANMARK S HESTEFORSIKRING G/S Valkendorfsgade København K Telefon Telefax Køresporten

21 Dansk Køre Forbund Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , Fra formanden Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf , Så nærmer sig tiden, hvor vi igen kan komme rigtigt i gang med vore heste og hermed deltage i de mange tilbud, der ligger til os fra de enkelte selskaber. Husk, at rettidig tilmelding er nødvendig og letter arbejdet for de, som har haft et stort arbejde med at arrangere. Hest & Rytter Igen i år deltog vi fra DKF på Heste & Rytter messen i Herning. Grundet min kones ret pludselige indlæggelse på sygehus, og efterfølgende større operation var jeg for første gang desværre selv forhindret i at være med i Herning. Men heldigvis var der flere rare mennesker, som tilbød sig og klarede opgaven flot! Der blev talt med mange mennesker og uddelt både køresportsblade og hvervepjecer, så vi håber, det giver os en god omtale og forhåbentlig flere nye medlemmer til selskaberne. Omgangstone I sidste blad tillod jeg mig at skrive lidt om, at vi jo alle lærer af hinanden. Denne gang vil jeg tillade mig at skrive lidt om vores omgangstone. Nå, vil nogen nok sige, er den ikke god nok? Jo, bestemt i langt de fleste tilfælde har vi en god kommunikation og et godt socialt samvær, og sådan skal det også være. Der, hvor jeg føler det kniber en hel del, er når der opstår en uenighed om et eller andet, så synes jeg, det kniber med, at vi kommunikerer godt nok med hinanden og hvor nogen så har den opfattelse, at tonen godt kan skærpes unødigt og det synes jeg er meget kedeligt. Vi har netop haft en ret træls sag indenfor pløjningen, hvor en pløjer følte sig forkert behandlet, og her løb tonen også af sporet, efter min mening helt ubegrundet. Vi kan godt være uenige, men derfor behøver vi bestemt ikke blive uvenner. Efter min opfattelse er der en verden til forskel - og langt hen ad vejen løses langt de fleste problemer faktisk bedst, hvis og når vi snakker og skriver pænt til hinanden. Hvis tonen fra en side bliver for hård, så sker der desværre alt for ofte det, at tingene går i hårknude, og det løser normalt ingen problemer. Hvilket ingen kan være tjent med. Vi skal huske på, at vi er et lille forbund hvor alt arbejdet, både i selskaber og forbund, udføres af en kreds af frivillige og helt ulønnede mennesker i deres sikkert sparsomme fritid. Dette gælder officials, dommere, arrangører og alle andre, som gør en flot indsats for at vores sport kan fungere. Så jeg synes vi skal give hinanden håndslag på, at det vil vi gøre bedre fremover og vise disse mennesker en smule respekt for det store arbejde de gør for alle vi andre. Omtalte pløjesag er i øvrigt behandlet i Forretningsudvalget, og vi tror vi har fundet en fornuftig løsning på tingene. Reglementer på hjemmesiden Det ser ud til, at det var en god ide at lægge kørereglementet ud på hjemmesiden. Rigtig mange har været inde og hente reglerne ud og vi har kun hørt positivt om dette. Vi regner med, at reglerne for pløjning og brugskørsel også kommer på hjemmesiden i løbet af godt en måneds tid og håber også, at dette bliver ligeså godt modtaget, som nævnt for kørereglementet. Hermed vil jeg ønske alle en god opstart af den nye køresæson og håbe på rigtig godt fremmøde til de mange aktiviteter. Venlig hilsen Svend Åge Nissen Køresporten

22 Nyt om brugskørsel Det nye reglement med diverse vejledninger for dommere og banebyggere er nu lagt på internettet på Der er udarbejdet et program til udarbejdelse af diverse skemaer, der skal bruges ved en brugskørselskonkurrence samt til udregning af resultater. Det er Bjørn Poulsen fra VK, der via sit store talent for edb, har stået for layout og regneprogrammer. En stor tak til ham for det flotte arbejde! Det, der mangler, er fortsat, at nogle med tilknytning til kørsel, gerne nuværende eventuelt tidligere køredommere, pløjedommere eller lignende med interesse for brugskørsel melder sig, som dommerkandidater. Det er vigtigt, at vi får gennemgået reglementet, således at vi kan få så ensartede bedømmelser som muligt. Tilmelding til Judith Kofoed på tlf eller Tilmelding til udtagelsesstævnet til NM 2005 den 30. april hos Jens Rasmussen, Løkkevej 16, 5892 Gudbjerg, kan stadig foretages til Stein Andersen tlf Pålæsning ved rampe i VK. På arbejdsgruppens vegne Judith Kofoed Foto Bjørn Poulsen En kort orientering til pløjedommere og pløjere Mange er bekendte med, at der siden september har verseret en sag, hvor en pløjer har været utilfreds med den ændring i vore pløjeregler, som blev drøftet og anbefalet ved vores pløjedommermøde sidste forår på Sjælland for de sjællandske og bornholmske pløjedommere. Omtalte pløjer har indanket forholdet til behandling i DKF s Forretningsudvalg. Anken er behandlet i begyndelsen af marts måned med svar tilbage til omtalte pløjer. Hermed havde vi håbet, at sagen var afklaret og at tingene omkring pløjningen igen kunne normaliseres. Dette viste sig desværre ikke at være tilfældet, idet omtalte pløjer fortsætter sagen. Hele dette lange sagsforløb fra september 2004 til nu har betydet, at vi ikke har kunnet afholde det sædvanlige pløjedommermøde i Jylland her i vinter/foråret. Vi kan selvfølgelig ikke - udfra gældende bestemmelser - holde møder i områder, hvor der verserer en sag. Vi havde så bestemt håbet på, at nævnte pløjemøde kunne afholdes her i foråret, når sagen var behandlet i Forretningsudvalget. Men som nævnt har omtalte pløjer fortsat sagen, og herved er der igen blokeret for møder mv. med pløjerne. Vi beklager derfor, at der ikke bliver noget pløjemøde i Jylland som normalt. Kritikken af dette skal ikke rettes mod os, men skyldes som nævnt den verserende sag. Med venlig hilsen Arne Hansen og Svend Åge Nissen 22 Køresporten

23 Konkurrencepas Af Poul Wetterling, ØKS Det er med nogen undren, at jeg læser artiklen om konkurrencepas i Køresporten nr Jeg kan naturligvis godt regne ud, at det er regler, der er vedtaget internationalt, men det rejser spørgsmålet, hvem beslutter at disse regler også gælder ved nationale stævner? Jeg har dog med glæde læst, at køreudvalget har besluttet, at i år er reglerne frivillige ved åbne stævner. Har de bemyndigelse til at træffe sådanne beslutninger, eller sagt med andre ord, hvem har retten til at indføre nye regler ved nationale stævner? Når dette er sagt, kan jeg ikke lade være med at tænke - endnu en udgift! To heste á kr. 400,00 = kr. 800,00 plus en regning fra dyrlægen. Det kan så godt være, at heste født efter april 2001 har et ID-bevis, men det har de vel kun hvis de har en stamtavle. Alle andre skal til tid og evighed betale for at få et konkurrencepas. Vi dyrker en sport, der i forvejen kan få almindelige menneskers tegnebog til at stønne, så det er bestemt ikke nye udgifter, der er brug for. Jeg kan frygte, at nogle kuske vil sige, nu er det nok og stopper, eller endnu værre, at nye kuske opgiver overhovedet at starte. Da der tilsyneladende er mulighed for dispensation ved nationale stævner, er mit forslag, at Hovedbestyrelsen en gang for alle beslutter, at disse regler ikke gælder ved nationale stævner. Svar til Poul Wetterling angående konkurrencepas Af Jens Svenningsen Formand for Køreudvalget Køreudvalget har ikke nogen problemer med at forstå Poul Wetterlings reaktion over indførelsen af konkurrencepas i køresporten. Vi har i Køreudvalget nok taget munden lidt for fuld og overskredet vores kompetence ved ikke at forhøre os om Forretningsudvalgets og måske også Hovedbestyrelsens mening om sagen, før vi bekendtgjorde noget i Køresporten, men det er gjort i den bedste mening. Sagen er den, at EU har pålagt alle lande, at samtlige heste inden januar 2001 skulle have et pas med et tegnet diagram og at de yderligere skulle være forsynet med en chip, således at alle heste i EU skulle kunne identificeres entydigt. Det er ikke lykkedes ret mange lande at leve op til det påbud, men der er taget spæde skridt i den retning i de fleste lande. Her i landet af nogle avlsforbund, hvor alle heste født efter et bestemt tidspunkt bliver chipmærket, og af Dansk Varmblod ved at alle heste født efter 2001 får et pas med stamtavle og et tegnet diagram af hesten. I Dansk Ride Forbund, som vi er associeret med, har man i mange år haft et ønske om at kunne identificere alle konkurrenceheste entydigt, så der ikke kunne svindles med resultater, for eksempel i konkurrenceøjemed og i salgsøjemed. Det er nok mere det end ønsket om at leve op til EU s krav, der har gjort, at Rideforbundet har vedtaget, at alle heste, der starter på distriksniveau eller højere, skal have et konkurrencepas, hvor hestens diagram er tegnet ind. I Køreudvalget har vi som et erklæret mål at medvirke til at højne niveauet på konkurrencekørsel. Det har vi blandt andet forsøgt at gøre ved at systematisere træningen og skaffe højt kvalificerede danske og udenlandske trænere, ved at indføre bruttoholdene, ved at forsøge at skaffe sponsormidler til deltagelse i verdensmesterskaber, ved at forsøge at skaffe sponsormidler til ens ekvipering af kuske og grooms, der deltager i internationale stævner, ved uden beregning at udfylde FEI-pas og udføre ponymålinger, ved at skaffe gratis dyrlæger og chef d Equipes til hold, der deltager i VM, ved at stå for samlede tilmeldinger til udenlandske stævner, så vores sekretærudgifter til Dansk Ride Forbund minimeres så meget som muligt. Og endelig mente vi også, at det ville højne niveauet, såfremt alle heste, der deltager i åbne stævner, kunne identificeres entydigt, så eventuelle kommende problemer Køresporten

24 med snyd under en eller anden form var forebygget. Man kan med rette sige, at ikke alle disse initiativer direkte fører til bedre kørsel, men de er alle sammen med endnu flere led i en udvikling i bestandigt at forsøge at højne niveauet i vores sport. Vi tror, det drejer sig om ganske få heste, der mangler denne identifikation, fordi rigtig mange af vores gode kuske kører eller vil køre internationalt og derfor har et FEI-pas, og andre gode kuske rider eller får deres heste redet på distriktsniveau og derover og derfor allerede har et konkurrencepas. Her skal gøres opmærksom på, at et konkurrencepas gælder i hele hestens liv, mens et FEI-pas skal fornyes hvert 4. år. I Køreudvalget finder vi Poul Wetterlings spørgsmål og synspunkter helt berettigede, og vi ønsker derfor spørgsmålet om konkurrencepas drøftet i Forretningsudvalget og evt. senere i Hovedbestyrelsen, før der tages stilling til en evt. indførelse af disse pas. Et sted kan vi ikke komme uden om konkurrencepassene: Danske heste, der ønsker at starte i internationale stævner i Danmark, og som ikke har et FEI-pas, skal have et konkurrencepas med et tegnet diagram af hesten. Det gælder i år de to stævner på Dorthealyst, og det gælder, selv om man starter i den nationale klasse. Parasolpisk for damer. Moseman, New York, 1892 LYNGBY LANDBRUGSSKOLE Landbrugsuddannelsen Modul 1A Grundskole traditionel 1/3 + 1/8 Modul 1B Grundskole 1/2 + 1/10 Modul 1S Studenterkursus 1/10 Modul 2 Faglært landmand 1/1 Modul 3 Grønt bevis 1/9 Modul 4 Grønt diplom 1/3 Modul 1A Staldmester - 1/3 + 1/8 Hestespeciale Lyngby Landbrugsskole Ledreborg Allé Roskilde Tlf ll@lyngbylandbrugsskole.dk 24 Køresporten

25 Køresporten

26 Medlemsmøde 1. februar Bornholms Køre Selskab Formand: Erik Fält Almeengen 2, Nylars, 3720 Aakirkeby tlf Det var en rigtig god aften, med en god debat om fremtiden. Johnny Jensen og Bent Hansen kom med forslag til kørsel i skov på idealtid en slags minimaraton med præmier til de første. Et spændende forslag. Aktivitetsplanen blev gennemgået, og så var der valg til de forskellige udvalg. Pløjeudvalg: Johnny Jensen, Bent Nielsen, Bent Hansen, Holger Jørgensen. Køreudvalg: Johnny Jensen, Bent Hansen, Cai Andersen, Jannik Andersen. Aktivitetsudvalg: Leon Skovgaard, Klaus Jørgensen, Johannes Andersen. Materialeudvalg: Axel Hansen, Søren Koch, Jørn Ole Clausen. Aftenen sluttede med, at Tage viste nogle af de gamle smalfilm, der heldigvis er dukket op igen. Desværre var nogle af filmene så gamle og møre, at de ikke kunne vises, men det vi fik set, var meget spændende og kaldte mange gamle minder Siden sidst Hvad nu Sekretær: Vivian Munch Petersen Ndr. Strandvej 55, 3770 Allinge tlf , vica@ofir.dk frem. Vi håber, det på en eller anden måde kan lade sig gøre at se resten på et senere tidspunkt. Aktivitetsplan Vedtaget på medlemsmøde 1. februar 17. marts Læderholdet slut 24. marts Påsketræning 2. april Pløjetræning for begyndere 25. april Teoriaften om forspænding 22. maj Løvspringstur 19. juli Orienteringstur 16. juli Grillaften hos Karen og Johannes 31. juli Skovtur (minimaraton) 28. august Melstedgårdtur? Skærpning af plovskær 17. september Pløjning 1. oktober Pløjning (DM den 22/10) 16. okrober Løvfaldstur 22. november Generalforsamling. Påsketræning Igen i år vil vi lave en afslutning på vinterens arbejde i Vestermarie Ridehal. Som noget nyt vil køreudvalget lave en forhindringsbane mellem toppe, så vi kan vise, hvor langt vi er kommet med vore heste. Derudover bliver der almindelig kørsel, og Birthe laver som sædvanlig en god frokost, som du kan få for 70 kr. Der er lagt følgende foreløbige program for dagen, men der tages forbehold for ændringer, alt efter hvor mange kuske, der ønsker at deltage i de enkelte ting. Kl almindelig kørsel Kl forhindringskørsel mellem toppe Kl frokost Kl almindelig kørsel Kl slut for i dag Tilmelding til frokost senest 20. april til Erik, tlf Der bliver mulighed for at afprøve forhindringsbanen inden påskeafslutningen, idet køreudvalget kommer op i hallen mandag 14. marts og sætter banen op. Nyt-Nyt-Nyt Pløjetræning for begyndere. 2. april kl afholder vi pløjning for begyndere. Det foregår hos Arne Kofoed, Sdr. Lyngvej 10, 3782 Klemensker. Gunvor serverer gule ærter og æbleskiver for en flad halvtresser. Mød op, og lad os få en lærerig dag. Tilmelding til pløjning og gule ærter skal ske til Erik, tlf senest 27. marts. 26 Køresporten