Dynt Skelde Gammelgab. Lokal Udviklingsplan Historisk analyse Naturanalyse for Broagerland Vision Strategi Handling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dynt Skelde Gammelgab. Lokal Udviklingsplan 2010 2020 Historisk analyse Naturanalyse for Broagerland Vision Strategi Handling"

Transkript

1 Dynt Skelde Gammelgab Lokal Udviklingsplan Historisk analyse Naturanalyse for Broagerland Vision Strategi Handling

2 Indledning... 2 Historisk analyse... 3 Naturanalyse for Broagerland... 7 Vision... 9 Strategi... 9 Handling Afslutning Indledning Sønderborg Kommune har via Landdistriktsudvalget besluttet, at landdistrikterne skal organisere sig i landsbylaug og gennemgå en arbejdsproces for at få skabt klarhed over, i hvilken retning landsbyerne vil udvikle sig. I Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug er denne proces begyndt i 2007, hvor vi i forlængelse af en generalforsamling havde et fremtidsværksted. Her blev bolden givet op til en diskussion af, hvad der vigtigt for os og hvad vi vil satse på i fremtiden. En færdig Udviklingsplan er en betingelse for at kunne søge tilskud til initiativer fra Udviklingspuljen under Landdistriktsudvalget. Det er også en fordel at have en beskrevet plan til alle andre fondsansøgninger. Arbejdet er fulgt op i 2008, hvor der den 28. oktober blev holdt et LUP møde i Skelde. På mødet, ledet af Fagcenterchef Poul Valdemar Nielsen, Kultur og Fritid, Sønderborg Kommune, blev deltagerne delt i 4 grupper. Hver gruppe arbejde med at prioritere 5 visitkort-ønsker for hvad de ønskede for fremtiden. Du kan se referatet af LUP mødets visitkortønsker her. Det videre arbejde: Landsbylaugets bestyrelse har arbejdet videre med de prioriterede forslag hen over vinteren 2008/9. Du kan læse mere om, hvordan visionen er udmøntet i en strategi og flere handlingsplaner længere nede på denne side. Du kan også klikke i den grå boks øverst til højre, hvor der står Udviklingsplanen læs og skriv. Historisk analyse og Natur analyse: Til udviklingsplanen for Dynt-Skelde-Gammelgab har bestyrelsen udfærdiget en historisk analyse og en analyse af naturen. Kig inden for og få et super godt overblik over det område, som vi bor i og opdag ting, som du (måske) ikke vidste i forvejen. Dokumentet kan ses her. Til analyserne har vi hentet hjælp fra mange lokale. Tak til dem for bidragene! Vision, Strategi og Handlingsplaner: Den lokale udviklingsplan (LUP) er opstået ud fra de mange bidrag, som borgerne er kommet med til laugets bestyrelse. Det er primært foregået ved de fremtidsværksteder der har været i forbindelse med generalforsamlingerne i hhv og Til begge arrangementer har der været stor deltagelse og engagement. Side 2 af 11

3 Historisk analyse Oldtiden Fra oldtiden har der været mennesker på Broagerland. De mange gravhøje i Skelde Kobbelskov vidner om et aktivt virke fra den tidlige bondestenalderen. Den store koncentration af storstensgave, som blev bygget for mere end 5000 år siden, er stor kulturskat for hele området. I skoven er der flere lang- og runddysser samt en tuegrav Ud over de mange fredede grave i skoven er Gratelund, resterne af mølleanlægget ved Spar Es, det middelalderlige voldsted ved Overballe og Langhøjen med det velbevarede dyssekammer samme sted også frdet. Desuden er der en udsigtsfredning ved Kragesand. Umiddelbart øst for det nuværende stuehus på Skeldegård ligger resterne af et gammelt slot. Herudover er der fundet rester af en junkergård ved Overskov og fortalt om et slot ved Broager by. Ved Smøl er der fundet resterne af et større herresæde, som bl.a. har huset grever i tallet. Der er bl.a. fundet et meget fint våbenskjold her. Skole- og Kirkevæsen: Hele den østlige del af Broagerland hører til Broager sogn. Kirken er bygget i 1200-tallet oprindelig romansk men fremstår efter gotisk efter udbygninger i 1500-tallet med de berømte to tårne. Frem til det 18. århundrede herskede et virvar af jurisdiktionelle forhold i hele Nordslesvig. For slesvigske undersåtter gjaldt den slesvigske (eller slesvig-holstenske) lovgivning i alle civile sager, for de kongerigske undersåtter gjaldt tilsvarende den kongerigske lovgivning. Skolevæsen var i den tid et anliggende for det gejstlige men al praktisk erfaring viste, at et organiseret skolevæsen (aflønning af lærere, opbygning af skolehuse etc.) kun kunne etableres med de civile myndigheders hjælp. I de rent slesvigske distrikter, hvortil Sundeved hørte herskede der en del forviklinger mellem øvrighedspersoner, da især godserne rugede nidkært over rettigheder. Broager sogn er fra 1622 til 1779 er den del af hertugdømmet Glyksborg. Hertugen havde den fulde kirkelige overhøjhed og hofpræsten i Glyksborg var tillige provst. Katekismeundervisningen blev grundigt gennemført i hertugdømmet. I kraft af sin overhøjhed drog hertugerne omsorg for bønderskolerne på trods af bøndernes kuede vilkår. Generelt var de af bedre kvalitet end mange andre steder. Dette skyldes til dels, at selve skoleforordningen jf. det Slesvigske tilhørsforhold var ældre end selve livegenskabet. I årene 1657 besatte den svenske hær hertugdømmet sydfra og freden blev først formelt sluttet ved kong Carl X Gustavs død i I mellemtiden havde Danmark måttet afstå Skåne, Halland og Blekinge. Hele området forblev i perioden besat af svenskernes indtil en alliancen bestående af kurfyrsten af Brandenburg og den polske hærfører Czarniecki med sine lejetropper smed svenskerne ud og overtog belejringen i De hårde vilkår under besættelserne, krigen og sygdomme sled på befolkningen. Med de mange polske lejetropper blev pesten bragt til landet i ekspresfart og resultatet var en omfattende affolkning af sognet. Af 85 boelsmænd i Skelde, Dynt, Gammelgab, Mølmark, Broager, Skodsbøl og Smøl var kun 22 stadig i live. Der skulle startes på en frisk og da der samtidig strømmede tanker og ideer fra syd omkring skolevæsen ind Side 3 af 11

4 over landet opstod ønsket i Broager sogn om en rigtig skole. Dette blev til virkelighed i I 1703 oprettedes en skole i Skelde. Fra oprettedes også skoler i Egernsund, Skodsbøl og siden Iller. I 1797 kom der endnu et nyt skolereglement, som tilsagde, at børnene var skolepligtige fra det 5. år (tidligere 8. år) til konfirmationen. Reformen betød store fremskridt. Før den tid, var der mange og især piger, som slet ikke lærte at regne. I 1814 indførtes en skolelov for hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Samme år indførtes også den første danske skolelov. Bortset fra nogle ændringer mht. undervisningssproget, som gennemførtes under preussisk administration, vedblev loven af 1814 med at være grundlaget for det sønderjyske skolevæsen indtil Genforeningen. Først i 1904 og 1912 blev hhv. Dynt og Gammelgab skole oprettet. Indtil da havde alle børn fra Gammelgab gået i Skelde skole og børnene i Dynt havde delt sig mellem Skelde og Broager skole. Begge skoler blev nedlagt i I Dynt ses stadig den markante skolebygning, hvorimod skolen i Gammelgab på Krammarksvej ikke eksisterer mere. Skelde skole blev nedlagt i 1990 og genopstod umiddelbart derefter som efterskole. Skolens aktiviteter er stigende og der planlægges udvidelser i de kommende år. Bebyggelse: Området har tre småbyer: Skelde, Gammelgab og Dynt. Herudover bebyggelserne Vandstedbæk, Skeldekobbel, Skeldebro/Spar Es, Kragesand, Broagermark, Rendløb og Gammelmark, samt adskillige enligt liggende huse og gårde. Befolkningen var før landboreformerne stavnsbundne og var hoveripligtige overfor de glyksborgske hertuger. De skulle hvert år betale landgilde til deres herre. Skelde og Dynts jorder blev udskiftet i Et poetisk minde om udskiftningen er De åå vi skræw e tal mæ krykke, da blæw e marke te lykke (det år vi skrev tallet med krykker, da blev markerne til lykker). (Hans Ohrt, 1987). Gammelgabs gårde er så vidt vides ikke udflyttet ved udstykningen og de eksisterende gårde har derfor stadig mere eller mindre den oprindelige placering. Wolffsgård er opstået ved sammenlægning af flere ejendomme og opførsel af nyt gårdanlæg. Selve liveegenskabet blev ophævet i De glücksborgske besiddelser, Krammark, Skeldegård og Skodsbølgård kom under Kronen, da Glücksburgerne uddør i Kronen udpacellerer gårdene i årene , og sælger parcellerne, samt hovedgårdene. For Skeldegård vedkommende kommer 12 parceller og hovedparcellen på auktion 5. august 1783 og 12 nye mindre gårde blev oprettet. Krammarks oprindelse kendes ikke præcist. Frem til 1631 fungerede gården som præstegård til kirken i Broager. Herefter blev den hertugelig avlsgård og jordtilliggendet blev øget ved nedlæggelse af to selvstændige ejendomme. Til avlsgården opbygning anvendtes materialer fra et nedbrudt teglværk ved Bokholm syd for Holdnis De næste 150 år blev gården bortforpagtet af hertugen til forskellige familier og der blev fastlagt hoveri til hertil. Den sidste hertug af Lyksborg Frederik Wilhelm ( ) ombyggede den efterhånden noget forfaldne gård i Da hertugen dør 1779 faldt de hertugelige besiddelser tilbage til kong en som hjemfalden Side 4 af 11

5 len. Herefter blev Krammark dømt til nedlæggelse og udstykning. Inden den endelige auktion af restejendommen og 9 parceller i 1790 fordeltes af Skeldegård, Skoldsbølgård og Krammark så meget jord til hvert jordløs hus på Broagerland, og suppleringsjord til kaadnere, at hver småejendom kunne holde én ko. Da Augustenborgske hertuger har benyttet Broagerland som gennemfartsområde på sin vej fra Holnis til Brunsnæs, videre af Hertugvejen til Spar Es og med skib til Als. Skelde er foreslået udpeget som bevaringsværdig landsby bl.a. på grund af sin bystruktur. Krigene: Ved Dynt Strand havde den Preussiske hær taget opstilling forud for stormen på Dybbøl Fra de Danske stillinger kunne kun kanonkugler fra Skanse 2 og fra krigsskibet Rolf Krake, som lå i Vemmingbund nå over til Broagerland. Når der blev skudt retur mod Dybbøl blev der råbt Broager Dæk så var der 13 sekunder til at søge dækning. Ved Gammelmark og Dynt Strand er der fundet mange levn fra skyderierne, bl.a. granatsplinter og hele kanonkugler. Der er en sti til de gamle batteristillinger og et kortbord, hvor landskabet og begivenhederne forklares. Krigsudbruddet af 1. verdenskrig i 1914 medførte også særlige økonomiske vilkår for Sønderjylland og Broagerland med. Frem til afstemningen i 1920 valgte flere småkommuner at indføre deres egne pengesedler som nødpenge. Det var en god forretning for kommunerne, idet de tjente på motiverne og mange af nødsedlerne blev aldrig indløst. Efter krigens afslutning blev de prydet med stærke nationale motiver. Forsvar: Efter Genforeningen i 1920 bevogtede Gendarmeriet den nye landegrænse og kontrollerede skibsfarten langs Flensborg Fjord. Indtil 1958 patruljerede gendarmerne til fods og skabte derved den såkaldte Gendarmsti. Sønderjyllands Amt har genskabt stien som en vandrerute fra Padborg over Kruså, langs Flensborg Fjord, rundt om Broager Land og videre til Als. Ruten er afmærket med en blå gendarm, og Amtet har udgivet kortfoldere for de afmærkede strækninger. Turen er på i alt 72 km, og den er beskrevet i folderen Gendarmstien. Gendarmerne byggede primitive skure til ophold. Ved Gammelgab findes stadig et af originale gendarmskure. Skuret bruges til opbevaring af fiskegrej. På skrænten Borrehoved stik syd for Frydenhavn var der under 2. verdenskrig en lyskasterforsøgsstation, som muligvis blev brugt til forsøg med infarøde stråler. Ved Gentofte Feriehjem, Gammelmark, findes resterne af en udefineret stilling fra enten 1. verdenskrig eller fra Resterne af en trappe findes endnu. Industri: Den østlige del af Broagerland og rundt om Nybøl Nor har i kraft af sin righoldige lerjord, aflejret i et storslået istidslandskab fra sidste istid, været et centrum for teglproduktion i Nordeuropa. Produktionen, arbejdet og de det store behov for arbejdskraft fra fjerne egne har sat sit præg på området. Mange familier og slægtsnavne vidner om et fjernt ophav. Områdets geologi har også givet anledning til råstofgravning ved Dynt. Det har omformet det oprindelige landskab og efterladt store huller i det bakkede landskab. På bakken vest for Dynt ligger resterne af Dynt Mølle. Et tidligere mølleanlæg har ligget ved Krumbækken for foden af bakken. Et tilsvarende Side 5 af 11

6 tidligt vandmølleanlæg har ligget med Mølleskov i Skeldebro heraf navnet. Møllen var først en stubmølle med blev i 1831 erstattet med en mølle af hollandsk type med overmølle i træ. Møllen havde sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet. Vingerne blev taget ned 1938 og overgik til dieselmotor. Endnu i 1950, hvor de større gårde havde fået eget maleri, malede møllen endnu for husmænd i området. Ved siden af sin mølledrift havde møllen i sin storhedstid en omfattende svineproduktion. I 1850 erne havde ejendommen en besætning på op i mod 300 søer. Resterne af møllebygningen ses endnu. I Skelde fandtes også en mølle på den fritliggende ejendom ved Skeldevej. Den virkede i 100 år fra 1867 til den 27. juli 1967, hvor selve møllebygningen blev revet ned. Se billeder af møllens nedrivning på Mejeri blev etableret i 1886 og var i drift i 75 år. Det lukkede i Som så mange andre steder i regionen var industrialiseringen i en rivende udvikling. Skelde mejeri var et stort aktiv for området. Især for leverandørerne men vel også for den deraf afledte virksomhed. Bygningen ses stadig på Skeldevej Jernbane og stationshuse: Broager Banen eller Vester Sottrup - Skeldebanen blev indviet den 15. august 1910, nedlagt 30. juni Baneanlægget omtales første gang ved et møde i Broager Håndværkerforening 7. december 1898, hvor man vedtog at andrage om "...at der snarest iværksattes en jernbaneforbindelse mellem Broager og jernbanelinien Sønderborg-Flensborg". Selv om der allerede dengang var skepsis overfor mulighederne for rentabel drift, gennemtvang den tyske regering - sikkert af militære grunde - anlægget af banen. Banen blev derfor anlagt med 33,4 kg skinner i grusballast, en ret svær overbygning, der f.eks. kunne tillade kørsel med jernbaneskyts. Maksimalhastigheden var 45 km/t. Den 12,4 km lange jernbanestrækning Vester Sottrup til Skelde, blev overtaget af Statsbanerne ved genforeningen i Det var en sidegren på strækningen Tinglev-Sønderborg. Turen startede i Vester Sottrup over Stenderup, Nybøl, Skodsbøl, Broager, Dynt og endte i Skelde. Stykgodsudvalget, der blev nedsat i 1930 havde også til opgave at undersøge flere sidebaners rentabilitet. Skeldebanens driftsunderskud fik Statsbanerne til at indstille at banen blev nedlagt. Til jernbanens funktion hørte også de karakteristiske stationshuse, hvoraf både det i Dynt og det i Skelde er tydelige spor fra perioden. Ligeledes hørte også til jernbanens drift landsbyernes egne poststempler. Bureauet blev nedlagt Handels og erhvervsliv: I de tre byer har der været et aktivt handels- og erhvervliv med Brugsforening i Skelde og købmand i Dynt, kro/forsamligsgård, smedeværksteder og bagere. I dag er der intet af dette tilbage. Dynt Kro er privat beboelse og i Skelde er forsamlingsgården overgået til privatdrevet Kultur- og Aktivetshus. Brugsbygningen i Skelde er i dag ombygget til lejligheder. Landbrugserhvervet er reduceret betragteligt og der er kun et par produktionsejendomme tilbage i selve Skelde by. Side 6 af 11

7 Naturanalyse for Broagerland Natur og Landskab: Halvøen Broagerland adskilles af Nybøl Nor og Vemmingbund i nord, Sønderborg Bugt, Flensborg Fjord med Skelde og Broager Vig i Syd. Landskabet på Broagerland er et bakket mosaiklandskab i småskala mod nord og med et mere fladt åbent terræn i større skala mod syd. De to landskabstyper adskilles af Krumbækken, som igennem Mølleskov løber ud ved Spar Es. Landskabet er dannet i den sidste istid og er et typisk morænelandskab. Omkring Vemmingbund ligger den meget markante randmoræne, der giver det bakkede mosaiklandskab. Inden isen ved sidste istid forlod Sønderjylland skød den et par gletschertunger frem, der efterlod sig randmorænerne ved Skamlingsbanken og så den omkring Vemmigbund. Mod syd den noget fladere moræneflade med et mere åbent terræn i større skala. Som en tunge fra Broagervig strækker sig et dødislandskab afgrænset i nord af de stejle erosionsskrænter ved Dynt Mølle Bringerne, over Krammark og videre mod syd til den nordlige kant af Gammelgab. Som det ses af teksten på nedenstående billede blev Iller issø aftappet til havet mod sydøst via denne slugt. Aftapningen var ret dramatisk og er sket inden for relativt få timer. Dødislanskabet med afsætning af det fine stenfrie ler har dannet grundlag for den omfattende teglværksproduktion langs Nybøl Nor og Flensborg Fjord. Mindre områder ved Kragesand, Brunsnæs og ved Gammelmark Mose er opstået som hævet havbund fra stenalderhavet (litorina). Nordvest for Dynt var der tidligere en grusgrav, som afhøvlede den tidligere markante bakketop. Efter gravningen ophørte brugtes hullet som lodseplads. Mod nord og øst er jorden overvejende lerblandet sandjord og mod syd sandblandet lerjord. Hele halvøen er forholdsvis tæt besat med levende hegn på fredede sten- og jorddiger. Digerne og de levende hegn er vigtige biologiske ledelinier i landskabet og giver en helt speciel rummelig landskabsoplevelse. Samtidig giver de mange hegn, som i sig selv er levn fra tidligere tiders driftsformer, ekstra udfordringer til trafik og pleje. I dalbunden fra randmorænen løber Krumbækken fra Broager mod øst gennem Mølleskov og ud i Sønderborg Bugt ved Spar Es. Samme udløb deles med Vandstedbæk. Herudover er der tre mindre beskyttede vandløbsstrækninger i området: I Skelde Kobbelskov, gennem Skelde Mose og Skeldemark og ved Skeldevig. Hovedvandløbet Krumbækken er på den øverste halvdel målsat som karpefiskevand og den nederste strækning inden udløb som laksefiskevand. Ind til for få år tilbage har bækken været kraftigt påvirket af spildevand i særlig grad efter Dynt. Efter restaurering og udsætning af yngel er der konstateret havørred på gydevandring. Bækken plages dog af sandvandring. Krumbækkens nederste strøm løber gennem Mølleskoven, et større sammenhængende eng- og moseområde, som trænger til pleje og afgræsning. Mølleskov og arealerne syd for Dynt er lavbundsområder. Begge områder er af Sønderborg Kommune vurderet som biologisk værdifulde og hvor det teknisk set er muligt at naturgenoprette som vådområder (se kort senere). Stensigmose og Gammelmark klinter er kystklinter, som skærer igennem randmorænen. Der er aflejringer fra flere perioder og klinten har særlig geologisk interesse. Især ved Stensigmose Side 7 af 11

8 klinterne findes tydeligt havaflejringer (fra Eem-havet) sammen med rester fra dynd- og tørvelag fra ferskvandssøer fra før denne periode. Isen har skubbet aflejringerne sammen i flager med alle mulige formationer. I den første mellemistid, der var en varm periode, levede der udover kronhjorten, elge, bæver og urokser også elefanter. I 1906 blev der på stranden fundet to kindtænder og en stødtand fra skovelefanten. Klinten er internationalt kendt for sin geologi og sine mange fossiler og et bredt udsnit af fundene er udstillet på stensamlingen ved Cathrinesminde Teglværksmuseum. Klinten står som et malerisk monument, hvis udseende til stadighed ændrer udseende, efterhånden som bølgerne æder af klinterne. Maleren Dea Enna har bl.a. ofte ladet sig inspirere af stedet. Området har to større statsskove foruden adskillige mindre bønderskove. Statsskovene Fole Kobbelskov og Skelde Kobbelskov, hvoraf den førstnævnte er den mindste. Kvaliteten som biotop kunne forbedres ved evt. ad åre at sammenbinde de to skove via skovrejsning i området nord for vejen Skeldekobbel og vest for Skeldebro. Endvidere kunne Kobbelskoven sammenbindes med to/tre mindre skove syd for. Begge områder er uden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Kobbelskov er på i alt 73 ha, hvoraf en del er et større lejrpladsområde ofte benyttet af bl.a. spejdere. Endvidere er der i selve skoven en primitiv overnatningsplads. Skoven er overvejende bøgeskov med bøg og Ær. De høje slanke bøgetræer benyttes til oldenhøst. Ved stormene i 1968 og 1969 væltede de fleste af træerne i det, der blev kaldt Nordeuropas flotteste bøgeskov. I skoven minder store jordtuer stadig om de store kæmper, der faldt og blev revet op med rode. Da vindblæste træer i skovens kant udvikler større rodnet, står træerne her udskadte efter stormen. Ved Borrehoved er der en spændende skrænt, hvor talrige digesvaler ruger. Skelde Mose på i alt 40 ha er i virkeligheden en afvandet sø. Området er VMPII vådområde, hvor staten er interesseret i at stoppe pumpningen. Diget går øst for parkeringspladsen ved Kragesand og benyttes af kørende, der gerne vil parkere direkte ved opholdssted eller fiskeplads. Længere mod vest ligger Vigsmose ved Skeldevig. Mosen er ligeledes omfattet af udpegning som VPMII vådområde. Vigen og mosen er et fint sammenhængende naturområde, som strækker sig helt op til Overballe. Fra højdepunktet Gratelund (56,8 m.), omgivet af et mindre overdrevsområde, er der er en storslået udsigt over det meste af halvøen og Sønderborg Bugt. Selve højen er anlagt i 1946/47 af områdets bønder, på foranledning af doktor Dirksen fra Broager, der også var formand for den lokale turistforening. Samtidig fik ejeren på Stensgård mulighed for at flytte det geodætiske punkt fra sin mark syd for. Før i tiden, hvor bevoksningen var knap så kraftig kunne man fra punktet se 21 kirketårne eller spir på Als, Sundeved, Kegnæs, i Tyskland og naturligvis Broager Kirke. Ved Gammelgab ligger der et mindre eng- og moseområde og længere mod vest et mindre skovområde. Fra dette skovområde over Roj Skov og videre nord om Krammark til Dynt går der en biologisk korridor. Spredningskorridoren er hovedsagelig dyrket mark og der er gode muligheder for at opprioritere indsatsen. Af beskyttede arter på halvøen er der især fokus på padderne. Det kystnære terræn med mange vandhuller, herunder også nyetablerede, udgør et godt netværk for bl.a. strandtudse. Herudover er der firben, der især holder til på mere sandede steder og også løvfrø. Af fugle findes der bl.a. stor skallesluger, som er fokusart for Sønderborg Kommune. Hele Flensborg Fjord og Nybøl Nor er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Side 8 af 11

9 Som halvø udgør Broagerland en unik naturmæssig sammenhæng. På grund af den delvise isolation er naturen på én gang beskyttet men også ekstra sårbar. Det gælder bl.a. de biologiske korridorer, hvorigennem flora og fauna skal passere. Der kan af gode grunde ikke ske udveksling med vandsiden. Vision Dynt, Skelde og Gammelgab en halvø i naturens favn Vore velrenoverede landsbyer giver gode bomiljøer for alle aldersgrupper, hvor fælles samlingssteder danner grobund for et rigt forenings- og kulturliv. Den bestående bygningsmasse i området bliver anvendt til alternative formål med kreative og bæredygtige løsninger. Halvøens storslåede landskaber og natur af god kvalitet, giver unikke oplevelser for såvel beboere, som besøgende. Der er sikre infrastrukturelle forhold, med stor respekt for områdets særkende. Den offentlige service er fleksibel og er tilpasset de lokale behov. Området bliver i vid udstrækning benyttet til test af forskellige nytænkende tiltag. Strategi 1. Landsbyerne skal være velrenoverede Landsbylauget skal være demonstrationsprojektområde for dannelse af lokalt forankret byggeråd, som kan byde på ekspertise til ejere af ejendomme i laugets område. Byggerådet er sammensat med både lokal ekspertise og kommunalt udpegede rådgivere. Rådet skal rådgive i renovering og vedligehold af bygningsmasse og andre anlæg omkring ejendommen. 2. De fælles samlingssteder danner rammerne for det rige kultur- og aktivitetsudbud Vi vil sikre stadig mulighed for at udvikle nye tilbud ved at koordinere og sikre distribution af information via laugets hjemmeside, som er en vigtig faktor for at koordinere områdets kulturelle aktiviteter. 3. Alternative udnyttelse af ejendomme på landet Lauget vil afsøge muligheder at stifte partnerskaber for at etablere alternative boliger i eksisterende bygningsmasse. F.eks. indgå samarbejde med andelsboligforeningen om at indrette lejligheder i tidligere landbrugsejendomme. 4. Landskaber og Natur Landsbylauget vil sikre indflydelse på fordelingen af naturforvaltningsmidler så mange af vore storslåede og unikke naturområder får optimal pleje og fornøden respekt, herunder adgangsforhold. Side 9 af 11

10 5. Infrastruktur Broagerland er kendetegnet ved en særdeles høj grad af levende hegn på beskyttede diger. Dette afspejles i vejstrukturen. Denne struktur giver en speciel udfordring både ved øget transportbelastning og ved vedligeholdelse. Landsbylauget vil søge indflydelse på tilrettelæggelsen af plejeniveau, så der sikres en lokalforankret indsats. 6. Kreativitet Området danner et ideelt grundlag for at afprøve forskellige nytænkende tiltag. Tiltagene kan ske som deltager i partnerskaber med forskellige interessenter. 7. Service Lauget vil søge indflydelse på, hvordan serviceudbuddet forvaltes fra kommunal side. Det kræver en tilbundsgående dialog om behov og udbud. Det kan handle om dagpleje, cykelskure, affaldstømning, offentlige rastepladser, sportsfaciliteter etc. Lauget vil arbejde for at sikre, at det offentlige tilbud af kollektive transport ikke forringes, til stadighed er fleksibel og afspejler det aktuelle og lokale behov. Der bør tages særlig hensyn til unge under uddannelse. Dette behov mangler aktuelt dækning ved sen eftermiddags hjemtransport. Lauget vil arbejde aktivt for at få afprøvet muligheden for en ugebus med særlig henblik på at servicere vore ældre medborgere, der ikke har privat køremulighed. Handling Se hjemmesiden: Her findes handleplaner for: v./ Byggeråd v./ Hjemmesideudvalg v./ Alternativ bebyggelse v./ Masterplan for adgang, information, service v./ De levende hegn på Broagerland v./ Broagerland som testområde for alternative løsninger v./ Servicetilbud og trafik v./ Kreative nytænkende tiltag Side 10 af 11

11 Afslutning Tak for de mange input, der har dannet rammen for udviklingsplanen. Landsbylauget i Dynt Skelde Gammelgab Helle Johannsen Birger List-Jensen Torben Nielsen Poul Dinsen Rudi Cargnelli Marianne Tychsen, rep. Landdistriktsudvalget Side 11 af 11

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Vandreture langs Flensborg Fjord

Vandreture langs Flensborg Fjord Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Vandreture langs Flensborg Fjord Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti 5. 11. juli 2015 Det er ingen overdrivelse at hævde, at den legendariske

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Prioriteret område: Hartsø, Nr 20. Signaturforklaring. Års-havstigninger i 2050 Middelvandstand (0,57m)

Prioriteret område: Hartsø, Nr 20. Signaturforklaring. Års-havstigninger i 2050 Middelvandstand (0,57m) Prioriteret område: Hartsø, Nr 20 Højeste værdier tildelt område: Hartsø, Nr: 20 Befolkning: 4 Veje og infrastruktur: 4 By og bebyggelse: 3,5 Kultur og turisme: 2,625 Erhverv: Prioriteret område: Sønderby

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Kær Halvø. Lokal Udviklingsplan Handlinger. Historie og analyse Vision Strategi

Kær Halvø. Lokal Udviklingsplan Handlinger. Historie og analyse Vision Strategi Kær Halvø Lokal Udviklingsplan 2010 2020 Historie og analyse Vision Strategi Handlinger Indledning... 3 Historie og analyse... 3 Vision... 5 Strategi... 5 Bosætning... 5 Natur... 5 Infrastruktur... 5 Erhverv...

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Vi ønsker dig GOD TUR. Turbeskrivelsen starter i Skodsbøl ved Skodsbølvej 51, som tidligere var Skodsbøl Kro. Kroen var en

Vi ønsker dig GOD TUR. Turbeskrivelsen starter i Skodsbøl ved Skodsbølvej 51, som tidligere var Skodsbøl Kro. Kroen var en Til dig, som vil gå turen: Print det materiale ud, som du kan få brug for på turen. Er der udsigt til regn/blæst, put siderne i et chartek. Turen er en rundtur, og hvis du går mod uret, vil det passe med

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan Lopholm et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 Januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne 3.E.06 Erhvervsområde

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere