Dynt Skelde Gammelgab. Lokal Udviklingsplan Historisk analyse Naturanalyse for Broagerland Vision Strategi Handling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dynt Skelde Gammelgab. Lokal Udviklingsplan 2010 2020 Historisk analyse Naturanalyse for Broagerland Vision Strategi Handling"

Transkript

1 Dynt Skelde Gammelgab Lokal Udviklingsplan Historisk analyse Naturanalyse for Broagerland Vision Strategi Handling

2 Indledning... 2 Historisk analyse... 3 Naturanalyse for Broagerland... 7 Vision... 9 Strategi... 9 Handling Afslutning Indledning Sønderborg Kommune har via Landdistriktsudvalget besluttet, at landdistrikterne skal organisere sig i landsbylaug og gennemgå en arbejdsproces for at få skabt klarhed over, i hvilken retning landsbyerne vil udvikle sig. I Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug er denne proces begyndt i 2007, hvor vi i forlængelse af en generalforsamling havde et fremtidsværksted. Her blev bolden givet op til en diskussion af, hvad der vigtigt for os og hvad vi vil satse på i fremtiden. En færdig Udviklingsplan er en betingelse for at kunne søge tilskud til initiativer fra Udviklingspuljen under Landdistriktsudvalget. Det er også en fordel at have en beskrevet plan til alle andre fondsansøgninger. Arbejdet er fulgt op i 2008, hvor der den 28. oktober blev holdt et LUP møde i Skelde. På mødet, ledet af Fagcenterchef Poul Valdemar Nielsen, Kultur og Fritid, Sønderborg Kommune, blev deltagerne delt i 4 grupper. Hver gruppe arbejde med at prioritere 5 visitkort-ønsker for hvad de ønskede for fremtiden. Du kan se referatet af LUP mødets visitkortønsker her. Det videre arbejde: Landsbylaugets bestyrelse har arbejdet videre med de prioriterede forslag hen over vinteren 2008/9. Du kan læse mere om, hvordan visionen er udmøntet i en strategi og flere handlingsplaner længere nede på denne side. Du kan også klikke i den grå boks øverst til højre, hvor der står Udviklingsplanen læs og skriv. Historisk analyse og Natur analyse: Til udviklingsplanen for Dynt-Skelde-Gammelgab har bestyrelsen udfærdiget en historisk analyse og en analyse af naturen. Kig inden for og få et super godt overblik over det område, som vi bor i og opdag ting, som du (måske) ikke vidste i forvejen. Dokumentet kan ses her. Til analyserne har vi hentet hjælp fra mange lokale. Tak til dem for bidragene! Vision, Strategi og Handlingsplaner: Den lokale udviklingsplan (LUP) er opstået ud fra de mange bidrag, som borgerne er kommet med til laugets bestyrelse. Det er primært foregået ved de fremtidsværksteder der har været i forbindelse med generalforsamlingerne i hhv og Til begge arrangementer har der været stor deltagelse og engagement. Side 2 af 11

3 Historisk analyse Oldtiden Fra oldtiden har der været mennesker på Broagerland. De mange gravhøje i Skelde Kobbelskov vidner om et aktivt virke fra den tidlige bondestenalderen. Den store koncentration af storstensgave, som blev bygget for mere end 5000 år siden, er stor kulturskat for hele området. I skoven er der flere lang- og runddysser samt en tuegrav Ud over de mange fredede grave i skoven er Gratelund, resterne af mølleanlægget ved Spar Es, det middelalderlige voldsted ved Overballe og Langhøjen med det velbevarede dyssekammer samme sted også frdet. Desuden er der en udsigtsfredning ved Kragesand. Umiddelbart øst for det nuværende stuehus på Skeldegård ligger resterne af et gammelt slot. Herudover er der fundet rester af en junkergård ved Overskov og fortalt om et slot ved Broager by. Ved Smøl er der fundet resterne af et større herresæde, som bl.a. har huset grever i tallet. Der er bl.a. fundet et meget fint våbenskjold her. Skole- og Kirkevæsen: Hele den østlige del af Broagerland hører til Broager sogn. Kirken er bygget i 1200-tallet oprindelig romansk men fremstår efter gotisk efter udbygninger i 1500-tallet med de berømte to tårne. Frem til det 18. århundrede herskede et virvar af jurisdiktionelle forhold i hele Nordslesvig. For slesvigske undersåtter gjaldt den slesvigske (eller slesvig-holstenske) lovgivning i alle civile sager, for de kongerigske undersåtter gjaldt tilsvarende den kongerigske lovgivning. Skolevæsen var i den tid et anliggende for det gejstlige men al praktisk erfaring viste, at et organiseret skolevæsen (aflønning af lærere, opbygning af skolehuse etc.) kun kunne etableres med de civile myndigheders hjælp. I de rent slesvigske distrikter, hvortil Sundeved hørte herskede der en del forviklinger mellem øvrighedspersoner, da især godserne rugede nidkært over rettigheder. Broager sogn er fra 1622 til 1779 er den del af hertugdømmet Glyksborg. Hertugen havde den fulde kirkelige overhøjhed og hofpræsten i Glyksborg var tillige provst. Katekismeundervisningen blev grundigt gennemført i hertugdømmet. I kraft af sin overhøjhed drog hertugerne omsorg for bønderskolerne på trods af bøndernes kuede vilkår. Generelt var de af bedre kvalitet end mange andre steder. Dette skyldes til dels, at selve skoleforordningen jf. det Slesvigske tilhørsforhold var ældre end selve livegenskabet. I årene 1657 besatte den svenske hær hertugdømmet sydfra og freden blev først formelt sluttet ved kong Carl X Gustavs død i I mellemtiden havde Danmark måttet afstå Skåne, Halland og Blekinge. Hele området forblev i perioden besat af svenskernes indtil en alliancen bestående af kurfyrsten af Brandenburg og den polske hærfører Czarniecki med sine lejetropper smed svenskerne ud og overtog belejringen i De hårde vilkår under besættelserne, krigen og sygdomme sled på befolkningen. Med de mange polske lejetropper blev pesten bragt til landet i ekspresfart og resultatet var en omfattende affolkning af sognet. Af 85 boelsmænd i Skelde, Dynt, Gammelgab, Mølmark, Broager, Skodsbøl og Smøl var kun 22 stadig i live. Der skulle startes på en frisk og da der samtidig strømmede tanker og ideer fra syd omkring skolevæsen ind Side 3 af 11

4 over landet opstod ønsket i Broager sogn om en rigtig skole. Dette blev til virkelighed i I 1703 oprettedes en skole i Skelde. Fra oprettedes også skoler i Egernsund, Skodsbøl og siden Iller. I 1797 kom der endnu et nyt skolereglement, som tilsagde, at børnene var skolepligtige fra det 5. år (tidligere 8. år) til konfirmationen. Reformen betød store fremskridt. Før den tid, var der mange og især piger, som slet ikke lærte at regne. I 1814 indførtes en skolelov for hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Samme år indførtes også den første danske skolelov. Bortset fra nogle ændringer mht. undervisningssproget, som gennemførtes under preussisk administration, vedblev loven af 1814 med at være grundlaget for det sønderjyske skolevæsen indtil Genforeningen. Først i 1904 og 1912 blev hhv. Dynt og Gammelgab skole oprettet. Indtil da havde alle børn fra Gammelgab gået i Skelde skole og børnene i Dynt havde delt sig mellem Skelde og Broager skole. Begge skoler blev nedlagt i I Dynt ses stadig den markante skolebygning, hvorimod skolen i Gammelgab på Krammarksvej ikke eksisterer mere. Skelde skole blev nedlagt i 1990 og genopstod umiddelbart derefter som efterskole. Skolens aktiviteter er stigende og der planlægges udvidelser i de kommende år. Bebyggelse: Området har tre småbyer: Skelde, Gammelgab og Dynt. Herudover bebyggelserne Vandstedbæk, Skeldekobbel, Skeldebro/Spar Es, Kragesand, Broagermark, Rendløb og Gammelmark, samt adskillige enligt liggende huse og gårde. Befolkningen var før landboreformerne stavnsbundne og var hoveripligtige overfor de glyksborgske hertuger. De skulle hvert år betale landgilde til deres herre. Skelde og Dynts jorder blev udskiftet i Et poetisk minde om udskiftningen er De åå vi skræw e tal mæ krykke, da blæw e marke te lykke (det år vi skrev tallet med krykker, da blev markerne til lykker). (Hans Ohrt, 1987). Gammelgabs gårde er så vidt vides ikke udflyttet ved udstykningen og de eksisterende gårde har derfor stadig mere eller mindre den oprindelige placering. Wolffsgård er opstået ved sammenlægning af flere ejendomme og opførsel af nyt gårdanlæg. Selve liveegenskabet blev ophævet i De glücksborgske besiddelser, Krammark, Skeldegård og Skodsbølgård kom under Kronen, da Glücksburgerne uddør i Kronen udpacellerer gårdene i årene , og sælger parcellerne, samt hovedgårdene. For Skeldegård vedkommende kommer 12 parceller og hovedparcellen på auktion 5. august 1783 og 12 nye mindre gårde blev oprettet. Krammarks oprindelse kendes ikke præcist. Frem til 1631 fungerede gården som præstegård til kirken i Broager. Herefter blev den hertugelig avlsgård og jordtilliggendet blev øget ved nedlæggelse af to selvstændige ejendomme. Til avlsgården opbygning anvendtes materialer fra et nedbrudt teglværk ved Bokholm syd for Holdnis De næste 150 år blev gården bortforpagtet af hertugen til forskellige familier og der blev fastlagt hoveri til hertil. Den sidste hertug af Lyksborg Frederik Wilhelm ( ) ombyggede den efterhånden noget forfaldne gård i Da hertugen dør 1779 faldt de hertugelige besiddelser tilbage til kong en som hjemfalden Side 4 af 11

5 len. Herefter blev Krammark dømt til nedlæggelse og udstykning. Inden den endelige auktion af restejendommen og 9 parceller i 1790 fordeltes af Skeldegård, Skoldsbølgård og Krammark så meget jord til hvert jordløs hus på Broagerland, og suppleringsjord til kaadnere, at hver småejendom kunne holde én ko. Da Augustenborgske hertuger har benyttet Broagerland som gennemfartsområde på sin vej fra Holnis til Brunsnæs, videre af Hertugvejen til Spar Es og med skib til Als. Skelde er foreslået udpeget som bevaringsværdig landsby bl.a. på grund af sin bystruktur. Krigene: Ved Dynt Strand havde den Preussiske hær taget opstilling forud for stormen på Dybbøl Fra de Danske stillinger kunne kun kanonkugler fra Skanse 2 og fra krigsskibet Rolf Krake, som lå i Vemmingbund nå over til Broagerland. Når der blev skudt retur mod Dybbøl blev der råbt Broager Dæk så var der 13 sekunder til at søge dækning. Ved Gammelmark og Dynt Strand er der fundet mange levn fra skyderierne, bl.a. granatsplinter og hele kanonkugler. Der er en sti til de gamle batteristillinger og et kortbord, hvor landskabet og begivenhederne forklares. Krigsudbruddet af 1. verdenskrig i 1914 medførte også særlige økonomiske vilkår for Sønderjylland og Broagerland med. Frem til afstemningen i 1920 valgte flere småkommuner at indføre deres egne pengesedler som nødpenge. Det var en god forretning for kommunerne, idet de tjente på motiverne og mange af nødsedlerne blev aldrig indløst. Efter krigens afslutning blev de prydet med stærke nationale motiver. Forsvar: Efter Genforeningen i 1920 bevogtede Gendarmeriet den nye landegrænse og kontrollerede skibsfarten langs Flensborg Fjord. Indtil 1958 patruljerede gendarmerne til fods og skabte derved den såkaldte Gendarmsti. Sønderjyllands Amt har genskabt stien som en vandrerute fra Padborg over Kruså, langs Flensborg Fjord, rundt om Broager Land og videre til Als. Ruten er afmærket med en blå gendarm, og Amtet har udgivet kortfoldere for de afmærkede strækninger. Turen er på i alt 72 km, og den er beskrevet i folderen Gendarmstien. Gendarmerne byggede primitive skure til ophold. Ved Gammelgab findes stadig et af originale gendarmskure. Skuret bruges til opbevaring af fiskegrej. På skrænten Borrehoved stik syd for Frydenhavn var der under 2. verdenskrig en lyskasterforsøgsstation, som muligvis blev brugt til forsøg med infarøde stråler. Ved Gentofte Feriehjem, Gammelmark, findes resterne af en udefineret stilling fra enten 1. verdenskrig eller fra Resterne af en trappe findes endnu. Industri: Den østlige del af Broagerland og rundt om Nybøl Nor har i kraft af sin righoldige lerjord, aflejret i et storslået istidslandskab fra sidste istid, været et centrum for teglproduktion i Nordeuropa. Produktionen, arbejdet og de det store behov for arbejdskraft fra fjerne egne har sat sit præg på området. Mange familier og slægtsnavne vidner om et fjernt ophav. Områdets geologi har også givet anledning til råstofgravning ved Dynt. Det har omformet det oprindelige landskab og efterladt store huller i det bakkede landskab. På bakken vest for Dynt ligger resterne af Dynt Mølle. Et tidligere mølleanlæg har ligget ved Krumbækken for foden af bakken. Et tilsvarende Side 5 af 11

6 tidligt vandmølleanlæg har ligget med Mølleskov i Skeldebro heraf navnet. Møllen var først en stubmølle med blev i 1831 erstattet med en mølle af hollandsk type med overmølle i træ. Møllen havde sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet. Vingerne blev taget ned 1938 og overgik til dieselmotor. Endnu i 1950, hvor de større gårde havde fået eget maleri, malede møllen endnu for husmænd i området. Ved siden af sin mølledrift havde møllen i sin storhedstid en omfattende svineproduktion. I 1850 erne havde ejendommen en besætning på op i mod 300 søer. Resterne af møllebygningen ses endnu. I Skelde fandtes også en mølle på den fritliggende ejendom ved Skeldevej. Den virkede i 100 år fra 1867 til den 27. juli 1967, hvor selve møllebygningen blev revet ned. Se billeder af møllens nedrivning på Mejeri blev etableret i 1886 og var i drift i 75 år. Det lukkede i Som så mange andre steder i regionen var industrialiseringen i en rivende udvikling. Skelde mejeri var et stort aktiv for området. Især for leverandørerne men vel også for den deraf afledte virksomhed. Bygningen ses stadig på Skeldevej Jernbane og stationshuse: Broager Banen eller Vester Sottrup - Skeldebanen blev indviet den 15. august 1910, nedlagt 30. juni Baneanlægget omtales første gang ved et møde i Broager Håndværkerforening 7. december 1898, hvor man vedtog at andrage om "...at der snarest iværksattes en jernbaneforbindelse mellem Broager og jernbanelinien Sønderborg-Flensborg". Selv om der allerede dengang var skepsis overfor mulighederne for rentabel drift, gennemtvang den tyske regering - sikkert af militære grunde - anlægget af banen. Banen blev derfor anlagt med 33,4 kg skinner i grusballast, en ret svær overbygning, der f.eks. kunne tillade kørsel med jernbaneskyts. Maksimalhastigheden var 45 km/t. Den 12,4 km lange jernbanestrækning Vester Sottrup til Skelde, blev overtaget af Statsbanerne ved genforeningen i Det var en sidegren på strækningen Tinglev-Sønderborg. Turen startede i Vester Sottrup over Stenderup, Nybøl, Skodsbøl, Broager, Dynt og endte i Skelde. Stykgodsudvalget, der blev nedsat i 1930 havde også til opgave at undersøge flere sidebaners rentabilitet. Skeldebanens driftsunderskud fik Statsbanerne til at indstille at banen blev nedlagt. Til jernbanens funktion hørte også de karakteristiske stationshuse, hvoraf både det i Dynt og det i Skelde er tydelige spor fra perioden. Ligeledes hørte også til jernbanens drift landsbyernes egne poststempler. Bureauet blev nedlagt Handels og erhvervsliv: I de tre byer har der været et aktivt handels- og erhvervliv med Brugsforening i Skelde og købmand i Dynt, kro/forsamligsgård, smedeværksteder og bagere. I dag er der intet af dette tilbage. Dynt Kro er privat beboelse og i Skelde er forsamlingsgården overgået til privatdrevet Kultur- og Aktivetshus. Brugsbygningen i Skelde er i dag ombygget til lejligheder. Landbrugserhvervet er reduceret betragteligt og der er kun et par produktionsejendomme tilbage i selve Skelde by. Side 6 af 11

7 Naturanalyse for Broagerland Natur og Landskab: Halvøen Broagerland adskilles af Nybøl Nor og Vemmingbund i nord, Sønderborg Bugt, Flensborg Fjord med Skelde og Broager Vig i Syd. Landskabet på Broagerland er et bakket mosaiklandskab i småskala mod nord og med et mere fladt åbent terræn i større skala mod syd. De to landskabstyper adskilles af Krumbækken, som igennem Mølleskov løber ud ved Spar Es. Landskabet er dannet i den sidste istid og er et typisk morænelandskab. Omkring Vemmingbund ligger den meget markante randmoræne, der giver det bakkede mosaiklandskab. Inden isen ved sidste istid forlod Sønderjylland skød den et par gletschertunger frem, der efterlod sig randmorænerne ved Skamlingsbanken og så den omkring Vemmigbund. Mod syd den noget fladere moræneflade med et mere åbent terræn i større skala. Som en tunge fra Broagervig strækker sig et dødislandskab afgrænset i nord af de stejle erosionsskrænter ved Dynt Mølle Bringerne, over Krammark og videre mod syd til den nordlige kant af Gammelgab. Som det ses af teksten på nedenstående billede blev Iller issø aftappet til havet mod sydøst via denne slugt. Aftapningen var ret dramatisk og er sket inden for relativt få timer. Dødislanskabet med afsætning af det fine stenfrie ler har dannet grundlag for den omfattende teglværksproduktion langs Nybøl Nor og Flensborg Fjord. Mindre områder ved Kragesand, Brunsnæs og ved Gammelmark Mose er opstået som hævet havbund fra stenalderhavet (litorina). Nordvest for Dynt var der tidligere en grusgrav, som afhøvlede den tidligere markante bakketop. Efter gravningen ophørte brugtes hullet som lodseplads. Mod nord og øst er jorden overvejende lerblandet sandjord og mod syd sandblandet lerjord. Hele halvøen er forholdsvis tæt besat med levende hegn på fredede sten- og jorddiger. Digerne og de levende hegn er vigtige biologiske ledelinier i landskabet og giver en helt speciel rummelig landskabsoplevelse. Samtidig giver de mange hegn, som i sig selv er levn fra tidligere tiders driftsformer, ekstra udfordringer til trafik og pleje. I dalbunden fra randmorænen løber Krumbækken fra Broager mod øst gennem Mølleskov og ud i Sønderborg Bugt ved Spar Es. Samme udløb deles med Vandstedbæk. Herudover er der tre mindre beskyttede vandløbsstrækninger i området: I Skelde Kobbelskov, gennem Skelde Mose og Skeldemark og ved Skeldevig. Hovedvandløbet Krumbækken er på den øverste halvdel målsat som karpefiskevand og den nederste strækning inden udløb som laksefiskevand. Ind til for få år tilbage har bækken været kraftigt påvirket af spildevand i særlig grad efter Dynt. Efter restaurering og udsætning af yngel er der konstateret havørred på gydevandring. Bækken plages dog af sandvandring. Krumbækkens nederste strøm løber gennem Mølleskoven, et større sammenhængende eng- og moseområde, som trænger til pleje og afgræsning. Mølleskov og arealerne syd for Dynt er lavbundsområder. Begge områder er af Sønderborg Kommune vurderet som biologisk værdifulde og hvor det teknisk set er muligt at naturgenoprette som vådområder (se kort senere). Stensigmose og Gammelmark klinter er kystklinter, som skærer igennem randmorænen. Der er aflejringer fra flere perioder og klinten har særlig geologisk interesse. Især ved Stensigmose Side 7 af 11

8 klinterne findes tydeligt havaflejringer (fra Eem-havet) sammen med rester fra dynd- og tørvelag fra ferskvandssøer fra før denne periode. Isen har skubbet aflejringerne sammen i flager med alle mulige formationer. I den første mellemistid, der var en varm periode, levede der udover kronhjorten, elge, bæver og urokser også elefanter. I 1906 blev der på stranden fundet to kindtænder og en stødtand fra skovelefanten. Klinten er internationalt kendt for sin geologi og sine mange fossiler og et bredt udsnit af fundene er udstillet på stensamlingen ved Cathrinesminde Teglværksmuseum. Klinten står som et malerisk monument, hvis udseende til stadighed ændrer udseende, efterhånden som bølgerne æder af klinterne. Maleren Dea Enna har bl.a. ofte ladet sig inspirere af stedet. Området har to større statsskove foruden adskillige mindre bønderskove. Statsskovene Fole Kobbelskov og Skelde Kobbelskov, hvoraf den førstnævnte er den mindste. Kvaliteten som biotop kunne forbedres ved evt. ad åre at sammenbinde de to skove via skovrejsning i området nord for vejen Skeldekobbel og vest for Skeldebro. Endvidere kunne Kobbelskoven sammenbindes med to/tre mindre skove syd for. Begge områder er uden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Kobbelskov er på i alt 73 ha, hvoraf en del er et større lejrpladsområde ofte benyttet af bl.a. spejdere. Endvidere er der i selve skoven en primitiv overnatningsplads. Skoven er overvejende bøgeskov med bøg og Ær. De høje slanke bøgetræer benyttes til oldenhøst. Ved stormene i 1968 og 1969 væltede de fleste af træerne i det, der blev kaldt Nordeuropas flotteste bøgeskov. I skoven minder store jordtuer stadig om de store kæmper, der faldt og blev revet op med rode. Da vindblæste træer i skovens kant udvikler større rodnet, står træerne her udskadte efter stormen. Ved Borrehoved er der en spændende skrænt, hvor talrige digesvaler ruger. Skelde Mose på i alt 40 ha er i virkeligheden en afvandet sø. Området er VMPII vådområde, hvor staten er interesseret i at stoppe pumpningen. Diget går øst for parkeringspladsen ved Kragesand og benyttes af kørende, der gerne vil parkere direkte ved opholdssted eller fiskeplads. Længere mod vest ligger Vigsmose ved Skeldevig. Mosen er ligeledes omfattet af udpegning som VPMII vådområde. Vigen og mosen er et fint sammenhængende naturområde, som strækker sig helt op til Overballe. Fra højdepunktet Gratelund (56,8 m.), omgivet af et mindre overdrevsområde, er der er en storslået udsigt over det meste af halvøen og Sønderborg Bugt. Selve højen er anlagt i 1946/47 af områdets bønder, på foranledning af doktor Dirksen fra Broager, der også var formand for den lokale turistforening. Samtidig fik ejeren på Stensgård mulighed for at flytte det geodætiske punkt fra sin mark syd for. Før i tiden, hvor bevoksningen var knap så kraftig kunne man fra punktet se 21 kirketårne eller spir på Als, Sundeved, Kegnæs, i Tyskland og naturligvis Broager Kirke. Ved Gammelgab ligger der et mindre eng- og moseområde og længere mod vest et mindre skovområde. Fra dette skovområde over Roj Skov og videre nord om Krammark til Dynt går der en biologisk korridor. Spredningskorridoren er hovedsagelig dyrket mark og der er gode muligheder for at opprioritere indsatsen. Af beskyttede arter på halvøen er der især fokus på padderne. Det kystnære terræn med mange vandhuller, herunder også nyetablerede, udgør et godt netværk for bl.a. strandtudse. Herudover er der firben, der især holder til på mere sandede steder og også løvfrø. Af fugle findes der bl.a. stor skallesluger, som er fokusart for Sønderborg Kommune. Hele Flensborg Fjord og Nybøl Nor er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Side 8 af 11

9 Som halvø udgør Broagerland en unik naturmæssig sammenhæng. På grund af den delvise isolation er naturen på én gang beskyttet men også ekstra sårbar. Det gælder bl.a. de biologiske korridorer, hvorigennem flora og fauna skal passere. Der kan af gode grunde ikke ske udveksling med vandsiden. Vision Dynt, Skelde og Gammelgab en halvø i naturens favn Vore velrenoverede landsbyer giver gode bomiljøer for alle aldersgrupper, hvor fælles samlingssteder danner grobund for et rigt forenings- og kulturliv. Den bestående bygningsmasse i området bliver anvendt til alternative formål med kreative og bæredygtige løsninger. Halvøens storslåede landskaber og natur af god kvalitet, giver unikke oplevelser for såvel beboere, som besøgende. Der er sikre infrastrukturelle forhold, med stor respekt for områdets særkende. Den offentlige service er fleksibel og er tilpasset de lokale behov. Området bliver i vid udstrækning benyttet til test af forskellige nytænkende tiltag. Strategi 1. Landsbyerne skal være velrenoverede Landsbylauget skal være demonstrationsprojektområde for dannelse af lokalt forankret byggeråd, som kan byde på ekspertise til ejere af ejendomme i laugets område. Byggerådet er sammensat med både lokal ekspertise og kommunalt udpegede rådgivere. Rådet skal rådgive i renovering og vedligehold af bygningsmasse og andre anlæg omkring ejendommen. 2. De fælles samlingssteder danner rammerne for det rige kultur- og aktivitetsudbud Vi vil sikre stadig mulighed for at udvikle nye tilbud ved at koordinere og sikre distribution af information via laugets hjemmeside, som er en vigtig faktor for at koordinere områdets kulturelle aktiviteter. 3. Alternative udnyttelse af ejendomme på landet Lauget vil afsøge muligheder at stifte partnerskaber for at etablere alternative boliger i eksisterende bygningsmasse. F.eks. indgå samarbejde med andelsboligforeningen om at indrette lejligheder i tidligere landbrugsejendomme. 4. Landskaber og Natur Landsbylauget vil sikre indflydelse på fordelingen af naturforvaltningsmidler så mange af vore storslåede og unikke naturområder får optimal pleje og fornøden respekt, herunder adgangsforhold. Side 9 af 11

10 5. Infrastruktur Broagerland er kendetegnet ved en særdeles høj grad af levende hegn på beskyttede diger. Dette afspejles i vejstrukturen. Denne struktur giver en speciel udfordring både ved øget transportbelastning og ved vedligeholdelse. Landsbylauget vil søge indflydelse på tilrettelæggelsen af plejeniveau, så der sikres en lokalforankret indsats. 6. Kreativitet Området danner et ideelt grundlag for at afprøve forskellige nytænkende tiltag. Tiltagene kan ske som deltager i partnerskaber med forskellige interessenter. 7. Service Lauget vil søge indflydelse på, hvordan serviceudbuddet forvaltes fra kommunal side. Det kræver en tilbundsgående dialog om behov og udbud. Det kan handle om dagpleje, cykelskure, affaldstømning, offentlige rastepladser, sportsfaciliteter etc. Lauget vil arbejde for at sikre, at det offentlige tilbud af kollektive transport ikke forringes, til stadighed er fleksibel og afspejler det aktuelle og lokale behov. Der bør tages særlig hensyn til unge under uddannelse. Dette behov mangler aktuelt dækning ved sen eftermiddags hjemtransport. Lauget vil arbejde aktivt for at få afprøvet muligheden for en ugebus med særlig henblik på at servicere vore ældre medborgere, der ikke har privat køremulighed. Handling Se hjemmesiden: Her findes handleplaner for: v./ Byggeråd v./ Hjemmesideudvalg v./ Alternativ bebyggelse v./ Masterplan for adgang, information, service v./ De levende hegn på Broagerland v./ Broagerland som testområde for alternative løsninger v./ Servicetilbud og trafik v./ Kreative nytænkende tiltag Side 10 af 11

11 Afslutning Tak for de mange input, der har dannet rammen for udviklingsplanen. Landsbylauget i Dynt Skelde Gammelgab Helle Johannsen Birger List-Jensen Torben Nielsen Poul Dinsen Rudi Cargnelli Marianne Tychsen, rep. Landdistriktsudvalget Side 11 af 11

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Prioriteret område: Hartsø, Nr 20. Signaturforklaring. Års-havstigninger i 2050 Middelvandstand (0,57m)

Prioriteret område: Hartsø, Nr 20. Signaturforklaring. Års-havstigninger i 2050 Middelvandstand (0,57m) Prioriteret område: Hartsø, Nr 20 Højeste værdier tildelt område: Hartsø, Nr: 20 Befolkning: 4 Veje og infrastruktur: 4 By og bebyggelse: 3,5 Kultur og turisme: 2,625 Erhverv: Prioriteret område: Sønderby

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Østerholm. Lokal Udviklingsplan 2010-2020 Historie Vision Strategi Handling

Østerholm. Lokal Udviklingsplan 2010-2020 Historie Vision Strategi Handling Østerholm Lokal Udviklingsplan 2010-2020 Historie Vision Strategi Handling Indledning... 2 Historie og naturanalyse... 2 Vision... 3 Strategi... 4 I. Styrke sammenhold og fællesskab:... 4 II. Et CO2 neutralt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Stihandlingsplan Sønderborg Kommune 2012-2017. - Danmarks bedste vandrerutenet

Stihandlingsplan Sønderborg Kommune 2012-2017. - Danmarks bedste vandrerutenet Stihandlingsplan Sønderborg Kommune 2012-2017 - Danmarks bedste vandrerutenet Stihandlingsplan Sønderborg Kommune 2012-2017 - Danmarks bedste vandrerutenet Forord Sønderborg Kommunes stihandlingsplan gør

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel.

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel. Beretning 2007 Ja så er endnu et år gået, og denne gang med ny formand for grundejerforeningen. Dette efter mange fine år med Leif som formand. Det har været både spændende og arbejdskrævende, at forsøge

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Lejrskole hos Danhostel I Haderslev

Lejrskole hos Danhostel I Haderslev Lejrskole hos Danhostel I Haderslev Vælger Du at tage Din klasse med på lejrskole hos Danhostel I Haderslev har Du en række af muligheder for at sammensætte turen således at den passer netop til Jeres

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET i skoleåret 2015-2016 Information til alle skoler - marts 2015 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere