Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på.

Transkript

1 1.søndag efter påske 2013 DEN VANTRO THOMAS Det er så sandt, at ingen så, Vor Herre ud af graven gå For det, der aldrig kunne ske Det skulle intet øje se. Men det som intet øje så Vil kirken holde søndag på Og vidne frit,som ånden bød Om ham, der døden gennembrød. Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på. Livsstilseksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist og prøver at finde ud af hvilken mennesketype, der har til huse, det pågældende sted. Jeg læste fornylig,et meget underholdende referat, af en af disse udsendelser. Det blev fortalt, at journalisten i udsendelsen, på et tidspunkt havde oplyst, livsstilsesperten, om forskellige ting, bla at beboeren i denne Østerbrolejlighed, som de befandt sig i, interesserede sig for religion. Og man kunne høre på tonefaldet, at nu var det for alvor, ved at blive eksotisk, dette besøg i lejligheden, for hold da op hvilken religion kunne det mon være, beboeren interesserede sig for.. Var hun mon buddhist eller kristen eller noget helt tredje???? Livstilseksperterne nåede frem til det resultat at hun nok var buddhist, hvortil den ene ekspert tilføjede, Jeg tror, det er sandsynligt, at hun er fritids-buddhist,,,, og vedkommende tilføjede så indsigtsfuldt, at buddhismen stod forholdsvis stærkt på Østerbro.- Ja der opstår hele tiden nye or, må man sige, fritidsbuddhist.. det varer nok ikke længe før der også vil være nogen, der kalder sig fritids kristne.. Nogle dyrker maraton løb, i deres fritid nogen dyrker golf, og nogen dyrker buddhisme, så hvorfor skule man ikke også dyrke kristendom i sin fritid??

2 Det viste sig imidlertid til slut i Kender du typen, at beboeren var ikke fritids buddhist hun var kristen. De to eksperter så noget overraskede ud, tænk at der fandtes sådanne fremmedartede væsner på Østerbro. Beboeren, viste sig at være instruktøren Anne Grethe Bjarup Riis, som var instruktør lavede filmen om Hvidstensgruppen En gribende film, om mennesker, som ikke var optaget af, hvad deres fritid skulle gå med, men som satte livet ind på, at danskerne kunne blive herrer i eget hus. Mennesker, som var dybt forankrede i deres kristne tro, ikke som fritidsbeskæftigelse, men som et udtryk for livets alvor og forpligtelse, ja den kristne tro, gav dem mod til at leve et vanskeligt og udfordrende liv på jorden. Kristendom for dem var så sandelig ikke en fritidsbeskæftigelse!!!!!!!!!!!! At være kristen? Hvilken type menneske, er man som kristen, kunne man spørge.? I dag møder vi en gruppe kristne mennesker, som har skjult sig bag lukkede døre, af frygt for jøderne.. Det er godt nok ikke en samling troshelte vi møder, efter påskemorgen. Vi møder nogle mennesker, som på dette tidspunkt i deres liv, er blevet grebet af frygt Det er et pinefuldt øjeblik i deres liv, hvor de først og fremmest tænker på sig selv og deres egen sikkerhed. Disciplene var dybt rystede. De havde gennem de sidste tre års tid, viet deres liv, til Jesus og fulgt deres herre Jesus overalt. De havde ikke bare brugt en enkelt eftermiddag, på at lytte til Jesus nej de havde fulgt ham dag og nat i flere år Jesu liv havde givet deres liv den dybeste mening Hver dag havde været fyldt med indhold,,, og mening. På en eller anden måde,,var det sandheden om livet,, de havde mødt i Jesus. I ham havde de fundet selve vejen, sandheden og livet

3 De havde så absolut ikke været fritidskristne Deres kærlighed til deres leder Jesus, var uendelig stor.. ja den var nærmest ubetinget: Sådan som Peter engang sagde til Jesus: Hvad der så end sker med dig, så følger jeg dig og svigter dig aldrig. Peter havde engang udtrykt sin uforbeholdne troskab og kærlighed til sin Herre Jesus. Men da det kom til stykket og Peters eget liv kom i fare da svigtede modet ham hans kærlighed var ikke ubetinget, nej. Omstændighederne/ den overhængende fare / som Peters liv havde været i, da pigen spurgte ham, om ikke også han var en af Jesu disciple den kunne han ikke klare hans mod svigtede ham han løb grædende bort. Han var jo bare et lille jordisk menneske. Nu igen, var disciplene fyldt med frygt De var bange for deres eget skind..derfor gemte de sig derinde i mørket bag de lukkede døre. Hvor blev deres kampgejst af..? hvorfor forsvandt deres mod? Kender vi typen? det bange menneske, som gemmer sig bag lukkede døre? Ja mon ikke det i grunden er sandheden om vores liv, som mennesker på jorden. Mon ikke det er den synd, der er tale om i biblen Vi tør ikke rigtig give os hen for alvor og tro på, at vi er i Vor Herres hånd. Tro på at vi er omsluttet af Ham, som har magten over liv og død. Ja Ham som har overvundet verden. Havde disciplene mistet deres tro? eller hvad var der sket, bag de lukkede døre hvor de sad i frygt og bæven I al tro er der en spænding mellem at have del, i det man tror på, og være adskilt fra det, man tror på. Når vi tror på Jesus Kristus, så betyder det, at vi på forhånd, i en vis forstand er delagtige i ham.. Det er vi, derved, at Gud og hans søn Jesus Kristus, sammen er vores skaber Vi er end el af Guds skaberværk og Gud har skabt os i sit billede, således at vi kan kende Gud og kende hans vilje.

4 På den anden side, er vi som mennesker, jordiske og forgængelige vi kan ikke gennemskue tilværelsen, vores hjernekapacitet er for lille til, at vi fatter det forunderlige gådefulde liv vi lever på jorden Livet er ikke rationelt forståeligt,, På den måde, er vi adskilt fra Gud, vores ophav, og fra Jesus Kristus, guds søn Vi er ikke guddommelige og har derfor kun begrænset indsigt i vores tilværelse. Disciplene var skuffede og bange. De vidste hverken ud eller ind. Hvad skulle de gøre. Lige nu var det : adskillelsen, fra Jesus Kristus, der fyldte det hele Havde Han svigtet dem. Hvor var Han lige nu.?? Midt i deres fortvivlelse, og vantro..sker der noget fuldkommen ufatteligt! Den opstandne Jesus Kristus kommer til dem.. Han går tværs i gennem deres lukkede døre og giver dem fred. Den opstandene Jesus Kristus viser dem først sine sår fra korsfæstelsen, så de ved, at han er deres korsfæstede Herre og derefter skænker han dem fred: Fred være med jer. Det er en fred, af dimensioner Jesus kommer til dem med For denne FRED, er den overjordiske himmelske fred, En fred som overgår al forstand.. det er den fred Jesus Kristus velsigner dem med. Det er en fred, som overvinder verden.. som Paulus siger De bange disciple, får skænket guds himmelske fred!!! Thomas havde ikke været tilstede, ved dette underfulde besøg af deres Herre Jesus Kristus. Thomas nægter at tro på det, hans venner fortæller og han forlanger beviser. Det er simpelthen for vildt for ham at tro på

5 Otte dage efter kommer den opstandne Jesus Kristus igen, på samme måde til dem, gennem deres lukkede døre. Fred være med jer! siger Jesus igen til dem. Og Thomas får syn for savn.. han får lov til at stikke sine finger ind i Jesu sår, så han fysisk kan få vished om, at det er den korsfæstede Jesus, der er blevet levende igen han erfarer, at det er sandt, hvad kvinderne havde fortalt, at Jesus var opstået fra de døde. Min Herre og min Gud. bekender han Søren Kierkegaard har nogle særlige bemærkninger til denne tekst. Thomas så noget, men hvad var det han så?, spørger Kierkegaard. Han så det, som strider mod forstanden, at en død er opstanden. Ja, det som Thomas ser er et fænomen af en helt særlig art. Det han ser indeholder en modsigelse. der gør umiddelbar sansning ( ja det at se ) til en umulighed. Det er umuligt at se en modsigelse Egentlig hjælper det ham slet ikke, at han ser Jesus for opstandelsen er skjult for vore øjne. Den kan vi ikke rumme gennem vores sanse apparat.. I virkeligheden ser Thomas ikke, han tror.. ifølge Kierkegaard. For, opstandelsen kan ikke sanses eller ses den kan kun tros. Det kan vi jo gruble lidt videre over.. Og så prise os lykkelige over, at disciplene bevarede deres tro og spredte det glædelige opstandelsesbudskab ud i verden så det lyder til os i dag Salige er de, som tror Guds ord og bevarer det. Lad os slutte med Augustins ord: Om sådanne ting, som opstandelsen, kan vi ikke tale uden at stamme. Grundlæggende er det fuldkommen uforståeligt, men ikke mere uforståeligt, end den tilværelse vi allerede lever i. amen

6