Håndbog om Grøn Lov og Praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om Grøn Lov og Praksis"

Transkript

1 Håndbog om Grøn Lov og Praksis 8.1 Grønne tage Af Barbara Kleinlercher Miljøingeniør, Grontmij Maj 2012

2 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 8.1 Grønne tage Af Miljøingeniør Barbara Kleinlercher Indhold Der er stadig større fokus på grønne tage. I København er grønne tage en del af klimatilpasningsstrategien, og de er også en del af mange kommuners lokalplaner. De grønne tage kan være med til at reducere og forsinke afstrømningen af regnvand, samt formindske forureningsbelastningen fra regnskyl; to vigtige elementer i klimatilpasning til et vådere vejr. Derudover kan grønne tage være med til at øge biodiversiteten og forbedre energieffektiviteten i bygninger. Hvis der skal flere grønne tage i Danmark, skal der så nye regler til? Kunne det blive et nyt vækstområde for Danmark? Hvilke barrierer er der, og hvad kunne forbedre forretningsmulighederne for grønne tage? 1. Dansk lovgivning om grønne tage 2. Europæiske regelsæt 3. Kan incitamentsordninger og lovgivning gøre en forskel? 4. Markedet for grønne tage 5. Et fremtidsperspektiv for grønne tage Politikker og retningslinjer for grønne tage i Danmark 1. Dansk lovgivning om grønne tage Der er adskillige politiske initiativer og planer i gang med henblik på at fremme grønne tage i Danmark, men der mangler stadig en klar lovgivning. De enkelte kommuner bestemmer selv, hvorvidt og hvordan grønne tage skal være en del af deres planlægning, og normalt tages beslutningen i de enkelte lokalplaner. Frederiksberg kommune Frederiksberg Kommune har dog indført krav om grønne tage, hvor det er muligt i deres lokalplan. Sammenlignet med andre europæiske lande findes der ikke økonomiske incitamenter eller specielle krav, hvad angår kvaliteten og design af de grønne tage. Kapitel 8.1. Side 1/10. Maj 2012

3 Københavns kommune Grønne tage er en del af følgende politikker og retningslinjer i København: Københavns klimatilpasningsplan. Tilpasningsstrategi 2: Grønne tage Retningslinjer for grønne tage. Den endelige version vil blive indarbejdet i Københavns Kommuneplan 2012 Strategi for biodiversitet LAR kataloget (Lokal Afledning af Regnvand) Miljø i byggeri og anlæg 2010 Som LAR-metode ses grønne tage som en effektiv måde at begrænse afledningen af regnvand til kloakkerne på, især i kombination med andre LAR-metoder fx regnbede, nedsivningsgrøfter, damme og faskiner. Hvis regnvandet helt kan afkobles fra kloakkerne kan der søges om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget fra Københavns Energi. Grønne tage i danske lokalplaner Grønne tage er indarbejdet i en række af landet lokalplaner, faktisk er det over 19 kommuner, der har integreret dem i deres planlægning. Et eksempel er Svendborg Kommune, som har opstillet krav om grønne tage i et helt nyt boligområde Projekt Tankefuld. Eksempler på lignende krav til nye boligområder og renoverede områder i København er Nordhavn, Carlsberg samt Skelbækgade og Grønttorvet i København. Specifikke krav i lokalplanerne De tre regelsæt Lokalplanerne kan omfatte mere specifikke krav til grønne tage såsom tykkelse, typer af vegetation eller materialer, der kan bruges. Frederiksberg Kommune har formuleret lovgivning således, at grønne tage nu er et krav i deres lokalplan, medmindre det grønne tag kommer i konflikt med andre bygningskrav. Et grønt tag består af beplantning ovenpå tagkonstruktionen (indvendig beklædning, dampspærre, isolering m.m.) ovenpå vandtæt membran. Der gælder samme regler for grønne tage som for normale tag i henhold til byggeloven og bygningsreglementet. Dog findes tre regelsæt, der har indflydelse på, hvordan grønne tage skal installeres: Dels er der regler for grønne tage med græs vegetation, hvor der gælder de samme regler og krav som for stråtækte tage, dvs. afstanden til nabobygninger, sti og vejmidte skal være mindst 10 m Tage med mosser og stenurter (sedum)er med hensyn til brandmodstand klassificeret mildere, og der er derfor ingen afstandskrav til tage alene med mosser og stenurt i. Endelige kan lokalplanlæggerne sætte begrænsninger med hensyn til hvilke typer materialer, der kan bruges i et grønt tagprojekt. Kapitel 8.1. Side 2/10. Maj 2012

4 Politikker for grønne tage i Europa 2. Europæiske regelsæt omkring grønne tage I de fleste hovedstæder i Europa og i mange af Europas storbyer er grønne tage en del af byplanlægningen og klimatilpasningsstrategien på grund af deres evne til at: Fordelene ved grønne tage Reducerer og forsinker afstrømningen af regn fra tagene, så vandet fra taget kommer langsommere til afløbssystemet og i reduceret mængde, dels fordi planterne og vækstmedium optager store dele af vandet, dels fordi der sker en stor fordampning. Reduktion af årligt vandmængden i størrelsen 50 % eller mere. Reducerer forureningsbelastningen fra regnvand, fx tungmetaller, oliestoffer, pesticider m.m. Nedsætter den såkaldte Urban Heat Island effekt, hvor byens høje belægningsgrad med fortove, veje m.m. og mangel på vegetation gør temperaturen i byen er højere end udenfor byen. De grønne tage kan få temperaturen i byen til at falde, hvis et tilstrækkeligt stort areal forgrønnes Forbedrer luftkvalitet, fordi partikler og støv fanges Forbedrer biodiversiteten i byområder Dæmper støj Forbedrer energieffektiviteten i bygninger, især at reducere omkostningerne til aircondition om sommeren Forlænger tagkonstruktionens levetid, da de beskytter mod vind og sol, hvilket øger tagets levetid. Dertil kommer, at grønne tage så også kan være smukke og skabe arkitektonisk nytænkning, samt støtte innovative tilgange til forgrønnelse af byerne. Det skal bemærkes, at markedsprisen på bygninger med grønt tag, typisk er højere end på bygninger uden grønt tag. No-regret løsning Et skridt videre med planlægningen Formålet med alle regelsæt er at bevare og/eller forbedre livskvaliteten i byerne. For at opnå dette prioriterer byplanlæggere og politikere såkaldte no-regret løsninger, dvs. løsninger som allerede nu er en fordel for indbyggerne, og samtidig er en fremtidig løsning. Grønne tage ses som en no-regret løsning, ikke kun i Europa men verden over. Lande som bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og Schweiz er gået et skridt videre med grønne tage ved at iværksætte et eller flere af disse tiltag: Statslig lovgivning om grønne tage Krav til grønne tage i bygningsreglementer Krav om obligatorisk forgrønnelse Økonomiske incitamentsprogrammer Kapitel 8.1. Side 3/10. Maj 2012

5 Motiveringen for at gøre dette kan være forskellige fra land til land. Nedenfor gives eksempler på hver kategori. Lovgivning på statsniveau: Eksempel Tyskland Der er to love, der tilskynder installering af grønne tage i Tyskland: Lov om natur og beskyttelse (Bundesnaturschutzgesetz BNatSchG) Lov om bygningskonstruktion (Baugesetzbuch BauGB) Loven om natur og beskyttelse fastslår at: byggeri / foranstaltninger, der forringer natur og landskab, skal undgås. Uundgåelige tiltag skal om muligt afbalanceres / kompenseres på stedet, ellers væk fra stedet. Denne lov (BNatSchG) kan gøre byggeprojekter dyre, specielt i byerne. 90 % af de tyske storbyer accepterer grønne tage som en kompenserende foranstaltning, hvilket gør installering af grønne tage attraktiv. Den anden lov (Baugesetzbuch BauGB) har en række paragraffer der kan legitimere implementering af et grønt tag. Fx fastslår paragraf 9, at en bygherre skal tildele områder og sikre tiltag, der beskytter, vedligeholder og udvikler jord, natur og landskab. Der er krav om at bygherren skal sikre beplantning med træer, buske eller anden vegetation på frie områder, fx undergrunds parkeringspladser, og i dele af bebyggelsen. Ideen er at byplanlægningen skal være bæredygtig og at private og offentlige interesser begge skal tages i betragtning. Den væsentligste driver bag den statslige lovgivning i Tyskland har således været at skabe en positiv virkning på byøkologi. Krav i bygningsreglementer: Eksempel Schweiz Direkte og indirekte økonomiske incitamentsordninger Byen Basel indførte i 2002 en ændring til byen bygnings- og anlægslov (Building and Construction Law), der gør grønne tage obligatoriske på nye og renoverede flade tage. Den væsentligste driver for dette tiltag var formuleret som ønsket som at spare energi, samt bevarelse af biodiversitet. Direkte og indirekte økonomiske incitamentsordninger bruges i flere europæiske lande, fx Frankrig, Holland, Østrig, Schweiz og Tyskland. Der har været tale om direkte økonomiske tilskud på 5-30 euro/m2, som har været tildelt som et fast beløb for det grønne tags materiale og installationsudgifter, hvilket typisk udgør % af udgiften for et grønt tag eller mindre. Desuden indirekte økonomiske incitamentsordninger, der består af tiltag som fx en nedsættelse af regnvandsafgifter og gunstige lånebetingelser. Kapitel 8.1. Side 4/10. Maj 2012

6 Direkte økonomiske incitamenter: Eksempel Østrig Byen Linz i Østrig der har krav om obligatorisk forgrønnelse af tagarealer yder økonomiske tilskud til etableringen af de grønne tage. Den væsentligste drivkraft var en erkendelse af store og hurtige tab af grønne områder som følge af industriel og kommerciel udvikling, samt alvorlige problemer med luftkvaliteten. I starten blev 30 % af udgifterne refunderet, i dag er incitamentet 5 % refusion af udgifterne med et maksimum på euro. Der ydes tilskud, hvis der er tale om grønt tag på over 100m2 på boligbyggerier og over 500m2 på industribygninger med en hældning på op til 20 grader. Indirekte økonomiske incitamenter: Eksempel Tyskland Effektive lovtiltag og incitamenter Incitamenternes effekt Accept hos borgere I Tyskland ses også en række ordninger, hvor den væsentligste driver har været at undgå omkostninger for kommunerne, samt skabe ordninger der bidrager til at genoprette det naturlige vandkredsløb. Det mest almindelige indirekte økonomiske incitament er regnvandsafgifter. I % af de tyske byer eksisterer et afgiftssystem i forbindelse med afledning af regnvand. Indbyggerne betaler således kun for det regnvand, de udleder til kloaksystemet. Regnvandsafgiften er på mellem 0,33 euro og 1,9 euro per m2 per år for befæstede arealer Afgiften nedsættes generelt med % per m2 grønt tag per år For en industribygning i Berlin på 3000 m2 betyder dette en årlig besparelse på ca euro. 3. Kan incitamentsordninger og lovgivning gøre en forskel? Erfaringen har vist at lovgivning og både direkte og indirekte incitamenter har været meget effektive måder til at tilføre økologisk og rekreativ værdi til byområder. Desuden er der blevet skabt nye forretningsmuligheder for taglæggere, forhandlere af råmaterialer, arkitekter, produktudviklere osv. For bygningsejerne har fordelene været, at bygninger med grønt tag ofte øger deres markedsværdi. De ændrede statslige rammebetingelser for grønne tage i Tyskland har haft stor effekt. De forskellige virkemidler, som fx økonomiske og andre incitamenter, regulering gennem bygningsreglementer og krav i lokalplaner, har haft effekt. Der bygges nu over 11 mio m2 nye grønne tage hvert år ii. I Basel har der været to programmer med direkte økonomiske incitamenter i henholdsvis og Effekten har været stor bevidsthed om og accept af grønne tage blandt andet på grund af den store interesse fra medierne og en informationskampagne rettet mod borgerne. Derfor var der kun ringe modstand mod en ændring af byens bygge- og anlægslov i 2002, hvor grønne tage blev tilføjet. Kapitel 8.1. Side 5/10. Maj 2012

7 I dag har Basel det største areal per indbygger af grønne tage. Et af succeskriterierne har været at inddrage alle relevante interessenter fra starten for at imødekomme både betænkeligheder og forventninger. Markedet for grønne tage i Danmark 4. Markedet for grønne tage Markedet for grønne tage er stadig lille i Danmark, men der er et udmærket potentiale for vækst specielt hvad angår indarbejdelse af grønne tage i lokalplanerne og planlægningen. Særligt segmentet for ekstensive grønne tage står stærkt og har mange kommuners og borgeres bevågenhed. Der er tre forskellige typer grønne tage, som kaldes henholdsvis ekstensive, semi-intensive eller intensive. De er karakteriseret ved at have forskellig opbygning og sammensætning af vegetationen. Intensive grønne tage har den største evne til at opbevare regnvand og forøge biodiversiteten; planterne er forskellige typer græs, blomster og stenurt, men det kan også være buske og træer, og vækstlag er altid større end 150 mm. Det er dog de ekstensive grønne tage, hvor vækstlaget typisk kun er på 30-80mm og planter er typisk stenurt and moser, der er mest oplagt at bruge ved renoveringsopgaver. De ekstensive grønne tage er en lettere konstruktion end de intensive med kun tyndt vækstmedium, da de koster mindre at installere og vedligeholde, samtidig med at de effektivt kan reducere afstrømningen. Figur 1: Grønt tag over parkeringskælder ved Sluseholmen af typen intensivt tag (Kilde: byggros) Kapitel 8.1. Side 6/10. Maj 2012

8 Figur 2: Boligkompleks i Prag (Kilde: Optigruen) Barrierer på markedet Der er dog en del markedsbarrierer, der skal overvindes for at sikre en god udvikling rent forretningsmæssigt. Ifølge mange leverandører og installatører af grønne tage i Danmark drejer det sig om: Der mangler en klar statslig lovgivning, der tillader planlægning af grønne tage Der mangler en generel viden om og anerkendelse af fordelene ved grønne tage Der tages kun hensyn til anlægs-omkostninger og ikke den merværdi, som de grønne tage tilfører by, borgere og selve ejendommene Der er stadig manglende kvalitetsbevidsthed omkring grønne tage, hvilket i nogle tilfælde resulterer i, at der installeres billige, lavkvalitetsprodukter Forældede lokalplaner forhindrer ligefrem, at borgere eller kommunerne selv kan installere grønne tage Der mangler fælles normer specielt hvad angår brandsikring iii Nogle savner incitamenter og ser specielt indirekte incitamenter som en realistisk vej til at øge forretningsmulighederne inden for grønne tage. Markedet for grønne tage i Europa Markedet for grønne tage er direkte forbundet med byggeindustrien og påvirkes derfor af byggebranchens kriser. Dette vil altid være baggrunden for markedet for de grønne tage. Mange europæiske lande ser en positiv udvikling af markedet for grønne tage takket være to tendenser. Kapitel 8.1. Side 7/10. Maj 2012

9 Dels er der behov for at handle hurtigt i forhold til den stigende urbanisering og tab af grønne områder i byerne. Borgerne kræver mere grønne byer, og politikerne er ofte blevet valgt ud fra målsætninger om at gøre byerne attraktive og bæredygtige at bo i. Dels er der erkendelse af, at de grønne tage udgør en vigtig brik i landenes planlægningspolitikker, klimatilpasningsstrategier, lovgivning og incitamentsordninger. Det veldokumenterede tyske marked Det mest avancerede og bedst dokumenterede marked for grønne tage findes i Tyskland, hvor der som nævnt bygges 11 mio. m2 nye grønne tage hvert år. Det der satte gang i denne proces var især en større bevidsthed blandt arkitekter og entreprenører om fordelene ved grønne tage, fx en forøgelse af tagets levetid fra ca. 25 år som typisk gælder for et traditionelt tag til ca. 40 år med et grønt tag, øget tilbageholdelseskapacitet for regnvand, øgede isoleringsfordele og energieffektivitet, samt en større æstetisk værdi. Markedsandele Markedsandelen for grønne tage på flade tage er omkring 15 %. Ekstensive grønne tage udgør 83,1 % (2010) af markedsandelen sammenlignet med 16,9 % (2010) for intensive grønne tage. Mens man tidligere brugte enkeltlags grønne tagsystemer for at holde omkostningerne nede, vælges nu flerlagssystemer. Flerlagssystemerne havde i 2010 en andel på 57,3 % iv. Dette skyldes de lave vedligeholdelsesomkostninger, ca. 0,5 euro/m2/år sammenholdt med at man får bedre funktionalitet i det grønne tag, fx bedre regnvandsopbevaring. I Østrig og Schweiz har de grønne tage en tilsvarende stor markedsandel som i Tyskland. Men også i Italien og Holland forventes lignende markedsandele om end med større interesse for intensive grønne taghaver. Markedsdrivere Opsummerende kan grøn lovgivning om grønne tage betragtes som en væsentlig markedsdriver for grønne tage. Derudover har incitamentsordninger, enten direkte eller indirekte, vist sig at have effekt. Der er dog behov for at skabe mere bevidsthed om fordelene ved grønne tage blandt såvel borgere som arkitekter og entreprenører, samt en stærk politisk vilje til at gennemføre de planlagte strategier. Samme udfordringer i Danmark som overalt i Europa 5. Et fremtidsperspektiv for grønne tage Danmarks fremtidige udfordringer er de samme som i andre europæiske hovedstæder: Urbanisering med tab af grønne områder kombineret med virkningerne af klimaforandringerne og en delvist gammel infrastruktur. Kapitel 8.1. Side 8/10. Maj 2012

10 Nødvendigt med klare regler For at grønne tage skal blive et vellykket tiltag i byplanlægningen og klimatilpasningen, er det nødvendigt med klare regler omkring udformningen af tagene, så det passer til det planlagte formål med tagene. For eksempel: er formålet med taget at øge biodiversiteten eller mindske regnvandsafstrømningen, eller begge dele? Udnyt erfaringerne Nyt dansk kompetence område? Om forfatteren: Barbara Kleinlercher, Ingeniør hos Grontmij A/S Danmark bør udnytte og bruge den viden, der allerede findes på området til at skabe smarte løsninger. Inddragelse af alle interessenter har vist sig at være en rigtig god måde til at overvinde opfattede barrierer og opnå en accept af bindende lovgivning. Direkte og/eller indirekte incitamentsordninger har vist sig at have en gunstig virkning på markedet for grønne tage, fx jobskabelse og forretningsmuligheder. Fælles for alle tiltagene har det vist sig, at inddragelsen af alle relevante interessenter er vigtig for at imødekomme de forskellige parters forventninger og opnå et tilfredsstillende resultat. Til sidst: Politikkerne kan tage de første skridt mod at gøre grønne tage til et nyt dansk kompetenceområde. For at det skal lykkes, må alle relevante aktører dog inddrages. Især vil borgerne være de vigtigste at få med, for målsætningen må være at skabe de bedste løsninger for dem, der bruger dem, samtidig med at der skal størst mulig opbakning for teknologien. Hvis vi tilgår grønne tage på en sådan interaktiv måde, kan det lykkes at skabe nye grønne jobs og investeringer i området. Barbara er uddannet miljøingeniør fra Danmark Tekniske Universitet. Hun bestod afgangseksamen i 2010 med specialet Evaluation of green roofs as a measure to reduce urban flooding and combined sewage overflow, hvor hun i samarbejde med DHI programmerede en regnafstrømningsmodel af et grønt tag i Odense. I november 2011 bestod hun Green Roof Professional Accreditation i Philadelphia, USA. Barbara har også en MSc i fysisk geografi og meteorologi fra Humboldt og Freie Universität Berlin og arbejdede for Society of Applied Remote Sensing (GAF.AG) før hun flyttede til Danmark. Hun er i dag ansat hos Grontmij i Water & Energy, hvor hun arbejder med modellering af oversvømmelser og grønne tage. Kapitel 8.1. Side 9/10. Maj 2012

11 i Klassificering som Broof(t2), se kravene i Bygningsreglementet, afsnit ii Manfred Koehler: Green Roof Policy in Germany: Succes and Outlook. Mail: iii Fx svarende til de tyske regler, jnf. FFL-normen fra Landscape Research, Development & Construction Society i Tyskland (Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites, engelsk version fra Forschungsgesellschaft, Landschaftsentwicklung und Landschaftsbaue.V, Se iv Se eksempler på beregninger og yderligere information på efb-greenroof.eu; fbb.de; dachgaertnerverband.de, samt på Københavns Kommunes hjemmeside. fledningafregnvand/~/media/fd6d381cf1174bcea5ebb1f38e0eabbe.ashx Kapitel 8.1. Side 10/10. Maj 2012

12 Kort om Grøn Lov og Praksis Håndbog om Grøn Lov og Praksis er en erhvervshåndbog, rettet mod mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv og det offentlige. Håndbogen har fokus på nye tiltag indenfor lovgivning rettet mod at virkeliggøre en grøn omstilling i praksis, samt på erfaringer fra de aktiviteter, der er i gang. Den grønne omstilling kræver nye ledelsestiltag i alle virksomheder, offentlige såvel som private, og nye kompetencer til at forstå hvordan og i hvilken takt, den grønne omstilling skal indarbejdes i virksomhedernes strategi og praksis. Håndbogen er et værktøj til ledere, der i deres beslutninger skal kende mulighederne indenfor gældende lov. Håndbogen består af 22 artikler af 16 forfattere og er udviklet i samarbejde med Forlaget Andersen. Erhvervshåndbogen udkommer som abonnement og opdateres 4 gange årligt med nye artikler og er derfor altid aktuel. Den findes på print og som internetversion, og sælges som abonnement til enten print eller internetversion. Du bestiller håndbogen på Redaktør: Eva Born Rasmussen, Projektchef, Water & Energy, Grontmij T: T: Forfattere: Barbara Kleinlercher Miljøingeniør Grontmij Bjarke Fonnesbech Direktør Delebilfonden Dorthe Kloppenborg Eva Born Rasmussen Hans Peter Slente Jacob Ladenburg John Stefan Olsen Jørgen Hammer Hansen Kamilla Born Frost Katherine Richardson Marina Bergen Jensen Per Rømer Kofod Pernille Hagedorn-Rasmussen Rikke Dreyer Søren Dyck-Madsen Ulrik Dahl Projektleder Økologisk Landsforening Projektchef Branchedirektør Seniorforsker Manuskriptforfatter Tidl. direktør Arkitekt MAA Professor Professor Segmentchef Chefkonsulent Chefkonsulent Klima- og energimedarbejder Direktør Grontmij DI Energibranchen Anvendt Kommunal Forskning (AFK) Freelance Søfartsstyrelsen Freelance KU, Leader Of Sustainability Science Centre KU Life, Skov&Landskab ABB IDA SKI, Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb Det økologiske Råd Eksportforeningen

13 Håndbog om Grøn Lov og Praksis Bestil Håndbog om Grøn Lov og Praksis og få den nyeste viden inden for området. Håndbogen opdateres fire gange om året, både på print- og internetversion. Du bestiller håndbogen ved at skrive til Priser på håndbogen: Håndbog om Grøn Lov og Praksis: Vælg version Internet (kr. 2980) Håndbog (kr. 3480) Begge (kr. 3980) Fornavn: Efternavn: Telefon: Titel: Firma: Adresse: Postnr. og by: Yderligere oplysninger: Eva Born Rasmussen Håndbogsredaktør T: T:

Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder

Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder TIL REDAKTIONEN: København, den 14. Juni 2012 Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder Herunder kan du finde uddybende beskrivelser af de enkelte artikler, der udsendes med

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

ICOPAL Grønne tage. Det levende tag

ICOPAL Grønne tage. Det levende tag ICOPAL Grønne tage Det levende tag 2 Icopal Grønne tage Smukke, levende tage I Norden er land- og fritidshuse i århundreder blevet opført med beplantning på tagene i form af især græstørvstage. Og herfra

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Grønne tage i projektering og renovering. Jais Hammer Eriksen

Bæredygtigt byggeri. Grønne tage i projektering og renovering. Jais Hammer Eriksen Bæredygtigt byggeri Grønne tage i projektering og renovering. Jais Hammer Eriksen Titelblad: Titel: Bæredygtigt byggeri, - Grønne tage i projektering og renovering. Forfatter: Jais Hammer, BKAR73P Uddannelsessted:

Læs mere

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt?

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt? TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG Hvordan projekteres det billigst muligt? Erfaringer har vist, at der i forbindelse med etablering af tagintegrerede solcelle-anlæg eksisterer en række planlægningsmæssige, byggetekniske,

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

LAR i Københavns Kommune. Permeable belægninger

LAR i Københavns Kommune. Permeable belægninger Rørcentret 17 juni 2009 LAR i Københavns Kommune Permeable belægninger Jan Burgdorf Nielsen LAR i Københavns Kommune Politiske mål Kommuneplan 2009 og Miljømetropol Grønne forbindelser Forbedring parkkvaliteten

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013 n o ti a it v n I FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013 1. DEL: SITE VISIT OG TEMA OM GRØN ENERGI SAMT UDVIKLING AF NYE TEKNOLOGIER 2. DEL: OPLÆG OG DEBAT: GREEN CITY DEVELOPMENT. ER DER PLADS TIL FJERNVARME

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Idékatalog. Levende tagflader. - grønne og rekreative tage på Frederiksberg 2. MAJ 2012

Frederiksberg Kommune. Idékatalog. Levende tagflader. - grønne og rekreative tage på Frederiksberg 2. MAJ 2012 Idékatalog Levende tagflader Frederiksberg Kommune - grønne og rekreative tage på Frederiksberg 1 1 2. MAJ 2012 Idékataloget er udarbejdet af Frederiksberg Kommune i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard,

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Årets skolebyggeri 2014

Årets skolebyggeri 2014 Årets skolebyggeri 2014 Bedre akustik med Gyptone Quattro Æstetik Akustik Bæredygtighed www.hampusberndtson.com Gyptone Quattro akustikloft giver god lyd i klasseværelserne, og det er nemt at høre, hvad

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N - til leje... Kontor 713 m² Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N Attraktive lokaler i totalrenoveret ejendom Meget velbeliggende erhvervsområde i vækst tæt ved Skejby Sygehus Flotte,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel!

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel! Middelfart KOMMUNE - En kommune i vækst FAKTA: Den fynske del af Trekantområdet Kendt for: - God infrastruktur - Klima- og erhvervsvenlighed - Kilometervis af kystnær natur - Central placering i DK 157

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

GRØNNE TAGE. Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og København

GRØNNE TAGE. Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og København GRØNNE TAGE Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og København Kataloget er udgivet af: Miljøpunkt Østerbro Vennemindevej 39 2100 København Ø www.miljopunkt-osterbro.dk info@miljopunkt-osterbro.dk

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere