Håndbog om Grøn Lov og Praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om Grøn Lov og Praksis"

Transkript

1 Håndbog om Grøn Lov og Praksis 8.1 Grønne tage Af Barbara Kleinlercher Miljøingeniør, Grontmij Maj 2012

2 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 8.1 Grønne tage Af Miljøingeniør Barbara Kleinlercher Indhold Der er stadig større fokus på grønne tage. I København er grønne tage en del af klimatilpasningsstrategien, og de er også en del af mange kommuners lokalplaner. De grønne tage kan være med til at reducere og forsinke afstrømningen af regnvand, samt formindske forureningsbelastningen fra regnskyl; to vigtige elementer i klimatilpasning til et vådere vejr. Derudover kan grønne tage være med til at øge biodiversiteten og forbedre energieffektiviteten i bygninger. Hvis der skal flere grønne tage i Danmark, skal der så nye regler til? Kunne det blive et nyt vækstområde for Danmark? Hvilke barrierer er der, og hvad kunne forbedre forretningsmulighederne for grønne tage? 1. Dansk lovgivning om grønne tage 2. Europæiske regelsæt 3. Kan incitamentsordninger og lovgivning gøre en forskel? 4. Markedet for grønne tage 5. Et fremtidsperspektiv for grønne tage Politikker og retningslinjer for grønne tage i Danmark 1. Dansk lovgivning om grønne tage Der er adskillige politiske initiativer og planer i gang med henblik på at fremme grønne tage i Danmark, men der mangler stadig en klar lovgivning. De enkelte kommuner bestemmer selv, hvorvidt og hvordan grønne tage skal være en del af deres planlægning, og normalt tages beslutningen i de enkelte lokalplaner. Frederiksberg kommune Frederiksberg Kommune har dog indført krav om grønne tage, hvor det er muligt i deres lokalplan. Sammenlignet med andre europæiske lande findes der ikke økonomiske incitamenter eller specielle krav, hvad angår kvaliteten og design af de grønne tage. Kapitel 8.1. Side 1/10. Maj 2012

3 Københavns kommune Grønne tage er en del af følgende politikker og retningslinjer i København: Københavns klimatilpasningsplan. Tilpasningsstrategi 2: Grønne tage Retningslinjer for grønne tage. Den endelige version vil blive indarbejdet i Københavns Kommuneplan 2012 Strategi for biodiversitet LAR kataloget (Lokal Afledning af Regnvand) Miljø i byggeri og anlæg 2010 Som LAR-metode ses grønne tage som en effektiv måde at begrænse afledningen af regnvand til kloakkerne på, især i kombination med andre LAR-metoder fx regnbede, nedsivningsgrøfter, damme og faskiner. Hvis regnvandet helt kan afkobles fra kloakkerne kan der søges om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget fra Københavns Energi. Grønne tage i danske lokalplaner Grønne tage er indarbejdet i en række af landet lokalplaner, faktisk er det over 19 kommuner, der har integreret dem i deres planlægning. Et eksempel er Svendborg Kommune, som har opstillet krav om grønne tage i et helt nyt boligområde Projekt Tankefuld. Eksempler på lignende krav til nye boligområder og renoverede områder i København er Nordhavn, Carlsberg samt Skelbækgade og Grønttorvet i København. Specifikke krav i lokalplanerne De tre regelsæt Lokalplanerne kan omfatte mere specifikke krav til grønne tage såsom tykkelse, typer af vegetation eller materialer, der kan bruges. Frederiksberg Kommune har formuleret lovgivning således, at grønne tage nu er et krav i deres lokalplan, medmindre det grønne tag kommer i konflikt med andre bygningskrav. Et grønt tag består af beplantning ovenpå tagkonstruktionen (indvendig beklædning, dampspærre, isolering m.m.) ovenpå vandtæt membran. Der gælder samme regler for grønne tage som for normale tag i henhold til byggeloven og bygningsreglementet. Dog findes tre regelsæt, der har indflydelse på, hvordan grønne tage skal installeres: Dels er der regler for grønne tage med græs vegetation, hvor der gælder de samme regler og krav som for stråtækte tage, dvs. afstanden til nabobygninger, sti og vejmidte skal være mindst 10 m Tage med mosser og stenurter (sedum)er med hensyn til brandmodstand klassificeret mildere, og der er derfor ingen afstandskrav til tage alene med mosser og stenurt i. Endelige kan lokalplanlæggerne sætte begrænsninger med hensyn til hvilke typer materialer, der kan bruges i et grønt tagprojekt. Kapitel 8.1. Side 2/10. Maj 2012

4 Politikker for grønne tage i Europa 2. Europæiske regelsæt omkring grønne tage I de fleste hovedstæder i Europa og i mange af Europas storbyer er grønne tage en del af byplanlægningen og klimatilpasningsstrategien på grund af deres evne til at: Fordelene ved grønne tage Reducerer og forsinker afstrømningen af regn fra tagene, så vandet fra taget kommer langsommere til afløbssystemet og i reduceret mængde, dels fordi planterne og vækstmedium optager store dele af vandet, dels fordi der sker en stor fordampning. Reduktion af årligt vandmængden i størrelsen 50 % eller mere. Reducerer forureningsbelastningen fra regnvand, fx tungmetaller, oliestoffer, pesticider m.m. Nedsætter den såkaldte Urban Heat Island effekt, hvor byens høje belægningsgrad med fortove, veje m.m. og mangel på vegetation gør temperaturen i byen er højere end udenfor byen. De grønne tage kan få temperaturen i byen til at falde, hvis et tilstrækkeligt stort areal forgrønnes Forbedrer luftkvalitet, fordi partikler og støv fanges Forbedrer biodiversiteten i byområder Dæmper støj Forbedrer energieffektiviteten i bygninger, især at reducere omkostningerne til aircondition om sommeren Forlænger tagkonstruktionens levetid, da de beskytter mod vind og sol, hvilket øger tagets levetid. Dertil kommer, at grønne tage så også kan være smukke og skabe arkitektonisk nytænkning, samt støtte innovative tilgange til forgrønnelse af byerne. Det skal bemærkes, at markedsprisen på bygninger med grønt tag, typisk er højere end på bygninger uden grønt tag. No-regret løsning Et skridt videre med planlægningen Formålet med alle regelsæt er at bevare og/eller forbedre livskvaliteten i byerne. For at opnå dette prioriterer byplanlæggere og politikere såkaldte no-regret løsninger, dvs. løsninger som allerede nu er en fordel for indbyggerne, og samtidig er en fremtidig løsning. Grønne tage ses som en no-regret løsning, ikke kun i Europa men verden over. Lande som bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og Schweiz er gået et skridt videre med grønne tage ved at iværksætte et eller flere af disse tiltag: Statslig lovgivning om grønne tage Krav til grønne tage i bygningsreglementer Krav om obligatorisk forgrønnelse Økonomiske incitamentsprogrammer Kapitel 8.1. Side 3/10. Maj 2012

5 Motiveringen for at gøre dette kan være forskellige fra land til land. Nedenfor gives eksempler på hver kategori. Lovgivning på statsniveau: Eksempel Tyskland Der er to love, der tilskynder installering af grønne tage i Tyskland: Lov om natur og beskyttelse (Bundesnaturschutzgesetz BNatSchG) Lov om bygningskonstruktion (Baugesetzbuch BauGB) Loven om natur og beskyttelse fastslår at: byggeri / foranstaltninger, der forringer natur og landskab, skal undgås. Uundgåelige tiltag skal om muligt afbalanceres / kompenseres på stedet, ellers væk fra stedet. Denne lov (BNatSchG) kan gøre byggeprojekter dyre, specielt i byerne. 90 % af de tyske storbyer accepterer grønne tage som en kompenserende foranstaltning, hvilket gør installering af grønne tage attraktiv. Den anden lov (Baugesetzbuch BauGB) har en række paragraffer der kan legitimere implementering af et grønt tag. Fx fastslår paragraf 9, at en bygherre skal tildele områder og sikre tiltag, der beskytter, vedligeholder og udvikler jord, natur og landskab. Der er krav om at bygherren skal sikre beplantning med træer, buske eller anden vegetation på frie områder, fx undergrunds parkeringspladser, og i dele af bebyggelsen. Ideen er at byplanlægningen skal være bæredygtig og at private og offentlige interesser begge skal tages i betragtning. Den væsentligste driver bag den statslige lovgivning i Tyskland har således været at skabe en positiv virkning på byøkologi. Krav i bygningsreglementer: Eksempel Schweiz Direkte og indirekte økonomiske incitamentsordninger Byen Basel indførte i 2002 en ændring til byen bygnings- og anlægslov (Building and Construction Law), der gør grønne tage obligatoriske på nye og renoverede flade tage. Den væsentligste driver for dette tiltag var formuleret som ønsket som at spare energi, samt bevarelse af biodiversitet. Direkte og indirekte økonomiske incitamentsordninger bruges i flere europæiske lande, fx Frankrig, Holland, Østrig, Schweiz og Tyskland. Der har været tale om direkte økonomiske tilskud på 5-30 euro/m2, som har været tildelt som et fast beløb for det grønne tags materiale og installationsudgifter, hvilket typisk udgør % af udgiften for et grønt tag eller mindre. Desuden indirekte økonomiske incitamentsordninger, der består af tiltag som fx en nedsættelse af regnvandsafgifter og gunstige lånebetingelser. Kapitel 8.1. Side 4/10. Maj 2012

6 Direkte økonomiske incitamenter: Eksempel Østrig Byen Linz i Østrig der har krav om obligatorisk forgrønnelse af tagarealer yder økonomiske tilskud til etableringen af de grønne tage. Den væsentligste drivkraft var en erkendelse af store og hurtige tab af grønne områder som følge af industriel og kommerciel udvikling, samt alvorlige problemer med luftkvaliteten. I starten blev 30 % af udgifterne refunderet, i dag er incitamentet 5 % refusion af udgifterne med et maksimum på euro. Der ydes tilskud, hvis der er tale om grønt tag på over 100m2 på boligbyggerier og over 500m2 på industribygninger med en hældning på op til 20 grader. Indirekte økonomiske incitamenter: Eksempel Tyskland Effektive lovtiltag og incitamenter Incitamenternes effekt Accept hos borgere I Tyskland ses også en række ordninger, hvor den væsentligste driver har været at undgå omkostninger for kommunerne, samt skabe ordninger der bidrager til at genoprette det naturlige vandkredsløb. Det mest almindelige indirekte økonomiske incitament er regnvandsafgifter. I % af de tyske byer eksisterer et afgiftssystem i forbindelse med afledning af regnvand. Indbyggerne betaler således kun for det regnvand, de udleder til kloaksystemet. Regnvandsafgiften er på mellem 0,33 euro og 1,9 euro per m2 per år for befæstede arealer Afgiften nedsættes generelt med % per m2 grønt tag per år For en industribygning i Berlin på 3000 m2 betyder dette en årlig besparelse på ca euro. 3. Kan incitamentsordninger og lovgivning gøre en forskel? Erfaringen har vist at lovgivning og både direkte og indirekte incitamenter har været meget effektive måder til at tilføre økologisk og rekreativ værdi til byområder. Desuden er der blevet skabt nye forretningsmuligheder for taglæggere, forhandlere af råmaterialer, arkitekter, produktudviklere osv. For bygningsejerne har fordelene været, at bygninger med grønt tag ofte øger deres markedsværdi. De ændrede statslige rammebetingelser for grønne tage i Tyskland har haft stor effekt. De forskellige virkemidler, som fx økonomiske og andre incitamenter, regulering gennem bygningsreglementer og krav i lokalplaner, har haft effekt. Der bygges nu over 11 mio m2 nye grønne tage hvert år ii. I Basel har der været to programmer med direkte økonomiske incitamenter i henholdsvis og Effekten har været stor bevidsthed om og accept af grønne tage blandt andet på grund af den store interesse fra medierne og en informationskampagne rettet mod borgerne. Derfor var der kun ringe modstand mod en ændring af byens bygge- og anlægslov i 2002, hvor grønne tage blev tilføjet. Kapitel 8.1. Side 5/10. Maj 2012

7 I dag har Basel det største areal per indbygger af grønne tage. Et af succeskriterierne har været at inddrage alle relevante interessenter fra starten for at imødekomme både betænkeligheder og forventninger. Markedet for grønne tage i Danmark 4. Markedet for grønne tage Markedet for grønne tage er stadig lille i Danmark, men der er et udmærket potentiale for vækst specielt hvad angår indarbejdelse af grønne tage i lokalplanerne og planlægningen. Særligt segmentet for ekstensive grønne tage står stærkt og har mange kommuners og borgeres bevågenhed. Der er tre forskellige typer grønne tage, som kaldes henholdsvis ekstensive, semi-intensive eller intensive. De er karakteriseret ved at have forskellig opbygning og sammensætning af vegetationen. Intensive grønne tage har den største evne til at opbevare regnvand og forøge biodiversiteten; planterne er forskellige typer græs, blomster og stenurt, men det kan også være buske og træer, og vækstlag er altid større end 150 mm. Det er dog de ekstensive grønne tage, hvor vækstlaget typisk kun er på 30-80mm og planter er typisk stenurt and moser, der er mest oplagt at bruge ved renoveringsopgaver. De ekstensive grønne tage er en lettere konstruktion end de intensive med kun tyndt vækstmedium, da de koster mindre at installere og vedligeholde, samtidig med at de effektivt kan reducere afstrømningen. Figur 1: Grønt tag over parkeringskælder ved Sluseholmen af typen intensivt tag (Kilde: byggros) Kapitel 8.1. Side 6/10. Maj 2012

8 Figur 2: Boligkompleks i Prag (Kilde: Optigruen) Barrierer på markedet Der er dog en del markedsbarrierer, der skal overvindes for at sikre en god udvikling rent forretningsmæssigt. Ifølge mange leverandører og installatører af grønne tage i Danmark drejer det sig om: Der mangler en klar statslig lovgivning, der tillader planlægning af grønne tage Der mangler en generel viden om og anerkendelse af fordelene ved grønne tage Der tages kun hensyn til anlægs-omkostninger og ikke den merværdi, som de grønne tage tilfører by, borgere og selve ejendommene Der er stadig manglende kvalitetsbevidsthed omkring grønne tage, hvilket i nogle tilfælde resulterer i, at der installeres billige, lavkvalitetsprodukter Forældede lokalplaner forhindrer ligefrem, at borgere eller kommunerne selv kan installere grønne tage Der mangler fælles normer specielt hvad angår brandsikring iii Nogle savner incitamenter og ser specielt indirekte incitamenter som en realistisk vej til at øge forretningsmulighederne inden for grønne tage. Markedet for grønne tage i Europa Markedet for grønne tage er direkte forbundet med byggeindustrien og påvirkes derfor af byggebranchens kriser. Dette vil altid være baggrunden for markedet for de grønne tage. Mange europæiske lande ser en positiv udvikling af markedet for grønne tage takket være to tendenser. Kapitel 8.1. Side 7/10. Maj 2012

9 Dels er der behov for at handle hurtigt i forhold til den stigende urbanisering og tab af grønne områder i byerne. Borgerne kræver mere grønne byer, og politikerne er ofte blevet valgt ud fra målsætninger om at gøre byerne attraktive og bæredygtige at bo i. Dels er der erkendelse af, at de grønne tage udgør en vigtig brik i landenes planlægningspolitikker, klimatilpasningsstrategier, lovgivning og incitamentsordninger. Det veldokumenterede tyske marked Det mest avancerede og bedst dokumenterede marked for grønne tage findes i Tyskland, hvor der som nævnt bygges 11 mio. m2 nye grønne tage hvert år. Det der satte gang i denne proces var især en større bevidsthed blandt arkitekter og entreprenører om fordelene ved grønne tage, fx en forøgelse af tagets levetid fra ca. 25 år som typisk gælder for et traditionelt tag til ca. 40 år med et grønt tag, øget tilbageholdelseskapacitet for regnvand, øgede isoleringsfordele og energieffektivitet, samt en større æstetisk værdi. Markedsandele Markedsandelen for grønne tage på flade tage er omkring 15 %. Ekstensive grønne tage udgør 83,1 % (2010) af markedsandelen sammenlignet med 16,9 % (2010) for intensive grønne tage. Mens man tidligere brugte enkeltlags grønne tagsystemer for at holde omkostningerne nede, vælges nu flerlagssystemer. Flerlagssystemerne havde i 2010 en andel på 57,3 % iv. Dette skyldes de lave vedligeholdelsesomkostninger, ca. 0,5 euro/m2/år sammenholdt med at man får bedre funktionalitet i det grønne tag, fx bedre regnvandsopbevaring. I Østrig og Schweiz har de grønne tage en tilsvarende stor markedsandel som i Tyskland. Men også i Italien og Holland forventes lignende markedsandele om end med større interesse for intensive grønne taghaver. Markedsdrivere Opsummerende kan grøn lovgivning om grønne tage betragtes som en væsentlig markedsdriver for grønne tage. Derudover har incitamentsordninger, enten direkte eller indirekte, vist sig at have effekt. Der er dog behov for at skabe mere bevidsthed om fordelene ved grønne tage blandt såvel borgere som arkitekter og entreprenører, samt en stærk politisk vilje til at gennemføre de planlagte strategier. Samme udfordringer i Danmark som overalt i Europa 5. Et fremtidsperspektiv for grønne tage Danmarks fremtidige udfordringer er de samme som i andre europæiske hovedstæder: Urbanisering med tab af grønne områder kombineret med virkningerne af klimaforandringerne og en delvist gammel infrastruktur. Kapitel 8.1. Side 8/10. Maj 2012

10 Nødvendigt med klare regler For at grønne tage skal blive et vellykket tiltag i byplanlægningen og klimatilpasningen, er det nødvendigt med klare regler omkring udformningen af tagene, så det passer til det planlagte formål med tagene. For eksempel: er formålet med taget at øge biodiversiteten eller mindske regnvandsafstrømningen, eller begge dele? Udnyt erfaringerne Nyt dansk kompetence område? Om forfatteren: Barbara Kleinlercher, Ingeniør hos Grontmij A/S Danmark bør udnytte og bruge den viden, der allerede findes på området til at skabe smarte løsninger. Inddragelse af alle interessenter har vist sig at være en rigtig god måde til at overvinde opfattede barrierer og opnå en accept af bindende lovgivning. Direkte og/eller indirekte incitamentsordninger har vist sig at have en gunstig virkning på markedet for grønne tage, fx jobskabelse og forretningsmuligheder. Fælles for alle tiltagene har det vist sig, at inddragelsen af alle relevante interessenter er vigtig for at imødekomme de forskellige parters forventninger og opnå et tilfredsstillende resultat. Til sidst: Politikkerne kan tage de første skridt mod at gøre grønne tage til et nyt dansk kompetenceområde. For at det skal lykkes, må alle relevante aktører dog inddrages. Især vil borgerne være de vigtigste at få med, for målsætningen må være at skabe de bedste løsninger for dem, der bruger dem, samtidig med at der skal størst mulig opbakning for teknologien. Hvis vi tilgår grønne tage på en sådan interaktiv måde, kan det lykkes at skabe nye grønne jobs og investeringer i området. Barbara er uddannet miljøingeniør fra Danmark Tekniske Universitet. Hun bestod afgangseksamen i 2010 med specialet Evaluation of green roofs as a measure to reduce urban flooding and combined sewage overflow, hvor hun i samarbejde med DHI programmerede en regnafstrømningsmodel af et grønt tag i Odense. I november 2011 bestod hun Green Roof Professional Accreditation i Philadelphia, USA. Barbara har også en MSc i fysisk geografi og meteorologi fra Humboldt og Freie Universität Berlin og arbejdede for Society of Applied Remote Sensing (GAF.AG) før hun flyttede til Danmark. Hun er i dag ansat hos Grontmij i Water & Energy, hvor hun arbejder med modellering af oversvømmelser og grønne tage. Kapitel 8.1. Side 9/10. Maj 2012

11 i Klassificering som Broof(t2), se kravene i Bygningsreglementet, afsnit ii Manfred Koehler: Green Roof Policy in Germany: Succes and Outlook. Mail: iii Fx svarende til de tyske regler, jnf. FFL-normen fra Landscape Research, Development & Construction Society i Tyskland (Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites, engelsk version fra Forschungsgesellschaft, Landschaftsentwicklung und Landschaftsbaue.V, Se iv Se eksempler på beregninger og yderligere information på efb-greenroof.eu; fbb.de; dachgaertnerverband.de, samt på Københavns Kommunes hjemmeside. fledningafregnvand/~/media/fd6d381cf1174bcea5ebb1f38e0eabbe.ashx Kapitel 8.1. Side 10/10. Maj 2012

12 Kort om Grøn Lov og Praksis Håndbog om Grøn Lov og Praksis er en erhvervshåndbog, rettet mod mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv og det offentlige. Håndbogen har fokus på nye tiltag indenfor lovgivning rettet mod at virkeliggøre en grøn omstilling i praksis, samt på erfaringer fra de aktiviteter, der er i gang. Den grønne omstilling kræver nye ledelsestiltag i alle virksomheder, offentlige såvel som private, og nye kompetencer til at forstå hvordan og i hvilken takt, den grønne omstilling skal indarbejdes i virksomhedernes strategi og praksis. Håndbogen er et værktøj til ledere, der i deres beslutninger skal kende mulighederne indenfor gældende lov. Håndbogen består af 22 artikler af 16 forfattere og er udviklet i samarbejde med Forlaget Andersen. Erhvervshåndbogen udkommer som abonnement og opdateres 4 gange årligt med nye artikler og er derfor altid aktuel. Den findes på print og som internetversion, og sælges som abonnement til enten print eller internetversion. Du bestiller håndbogen på Redaktør: Eva Born Rasmussen, Projektchef, Water & Energy, Grontmij T: T: Forfattere: Barbara Kleinlercher Miljøingeniør Grontmij Bjarke Fonnesbech Direktør Delebilfonden Dorthe Kloppenborg Eva Born Rasmussen Hans Peter Slente Jacob Ladenburg John Stefan Olsen Jørgen Hammer Hansen Kamilla Born Frost Katherine Richardson Marina Bergen Jensen Per Rømer Kofod Pernille Hagedorn-Rasmussen Rikke Dreyer Søren Dyck-Madsen Ulrik Dahl Projektleder Økologisk Landsforening Projektchef Branchedirektør Seniorforsker Manuskriptforfatter Tidl. direktør Arkitekt MAA Professor Professor Segmentchef Chefkonsulent Chefkonsulent Klima- og energimedarbejder Direktør Grontmij DI Energibranchen Anvendt Kommunal Forskning (AFK) Freelance Søfartsstyrelsen Freelance KU, Leader Of Sustainability Science Centre KU Life, Skov&Landskab ABB IDA SKI, Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb Det økologiske Råd Eksportforeningen

13 Håndbog om Grøn Lov og Praksis Bestil Håndbog om Grøn Lov og Praksis og få den nyeste viden inden for området. Håndbogen opdateres fire gange om året, både på print- og internetversion. Du bestiller håndbogen ved at skrive til Priser på håndbogen: Håndbog om Grøn Lov og Praksis: Vælg version Internet (kr. 2980) Håndbog (kr. 3480) Begge (kr. 3980) Fornavn: Efternavn: Telefon: Titel: Firma: Adresse: Postnr. og by: Yderligere oplysninger: Eva Born Rasmussen Håndbogsredaktør T: T:

Green Roofs in Copenhagen

Green Roofs in Copenhagen 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder

Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder TIL REDAKTIONEN: København, den 14. Juni 2012 Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder Herunder kan du finde uddybende beskrivelser af de enkelte artikler, der udsendes med

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Ulrik Reeh Direktør, ph.d. Livskvalitet bæredygtigt bymiljø vedligehold Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klimatilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga / side

Læs mere

Håndbog om Grøn Lov og Praksis

Håndbog om Grøn Lov og Praksis Håndbog om Grøn Lov og Praksis 10.4 CO2 neutralitet og virkemidler Af Søren Dyck-Madsen Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd Maj 2012 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 10.4 CO2-neutralitet

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Kontorbyggeri (Holland)

Kontorbyggeri (Holland) ALKORGREEN Kontorbyggeri (Holland) RENOLIT WATERPROOFING ALKORGREEN.. DET LEVENDE TAG Grønne tage er ikke bare en ny dille. Tendensen mod grønne tage er tiltaget markant gennem de seneste 20 år. Med alkorplan

Læs mere

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Green Urban Design Workshop nr. 2: Bio-LAR Marina Bergen Jensen mbj@ign.ku.dk Enhedens navn Terminologi

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet 2009/1 BSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. april 2010 af Ida Auken (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen Konklusion Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen 94 Konklusion Muligheder og udfordringer Grønne tage og taghaver rummer mange nye muligheder,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Grønne tage i et bygherreperspektiv

Grønne tage i et bygherreperspektiv Visualisering: CuraVita Grønne tage i et bygherreperspektiv Architect Roofer (Contractor) Green Roofer (Subcontractor) By Barbara Kleinlercher bak@grontmij.dk Hvorfor grønne tage? 2 Målet med at begrønne

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen.

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S i Danmark og svenske bg Byggros ab samt det norske Byggros

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte?

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte? Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt Den store Acceleration kan det fortsætte? SMART CITY Aalborg Bæredygtighed er SMART EU s strategi for at blive verdens mest bæredygtige, ressourceeffektive

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk Berlingske Fremtidens klimatilpasning 28-08-13 1 Vandets veje Berlingske Fremtidens klimatilpasning

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

LAR i Københavns Kommune. Permeable belægninger

LAR i Københavns Kommune. Permeable belægninger Rørcentret 17 juni 2009 LAR i Københavns Kommune Permeable belægninger Jan Burgdorf Nielsen LAR i Københavns Kommune Politiske mål Kommuneplan 2009 og Miljømetropol Grønne forbindelser Forbedring parkkvaliteten

Læs mere

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Lokal Afledning af Regnvand - LAR Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med

Læs mere

Nyt OUH - Odense Kommune

Nyt OUH - Odense Kommune Nyt OUH - Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Vand I Byer d. 8. september 2011 Miljøpolitikkens vision Den bæredygtige by Klimaby i europæisk særklasse Danmarks grønneste

Læs mere

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Odense kommune underskriver Ålborg commitments Mål i miljøpolitikken Delmål 2015 Politisk strategi

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere