Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder

Transkript

1 TIL REDAKTIONEN: København, den 14. Juni 2012 Bilag til pressemeddelelsen Grøn guide til visionære virksomhedsleder Herunder kan du finde uddybende beskrivelser af de enkelte artikler, der udsendes med første udgivelse af Håndbog i Grøn Lov og Praksis. Ønsker du mere information, kan du kontakte håndbogsredaktør Eva Born Rasmussen på e- mail: era@greenlawandpraxis.dk eller telefon: Vinderne bliver de ressourceeffektive. Vi har behov for en helt ny tilgang til anvendelse af vores naturressourcer, skriver Professor Katherine Richardson, lederen af det nye danske Sustainability Center ved Københavns Universitet. Der er behov for en revolution i forhold til den måde vi anvender ressourcer. I revolutioner er der vindere og tabere. Hvem står til at være vindere i den revolution og ved den uundgåelige grønne omstilling? Det gør de lande med virksomheder, hvis produkter og processer baserer sig på den mest effektive udnyttelse af begrænsede ressourcer. Dansk tradition for at ruste gennem grøn lov Den grønne omstilling kan blive en dansk vindersag. Den stramme danske miljølovgivning har i årtier rustet danske virksomheder. Et eksempel er dansk skibsfart. Danmark har haft en aktiv rolle for at fremme de miljø- og klimahensyn, som internationale og EU regler skal tilgodese. Miljø- og klimareglerne har stillet nye udfordringer til skibene, deres motorer og udstyr, samt den måde de drives på. Evnen til at møde disse udfordringer er nogle af skibsfartens og den maritime industris centrale konkurrenceparametre. Det skriver tidl. Direktør i Søfartsstyrelsen Jørgen Hammer. Ret blikket ud i verden Dansk Industri peger på, at den grønne omstilling kan kombineres med en omstilling til nye markeder, hvor der er behov for fx nye infrastrukturprogrammer i forbindelse med Pressemateriale til Håndbog om Grøn Lov og Praksis 1

2 megabyernes vækst. Danske virksomheder er stærke i effektiv planlægning og ressourceudnyttelse. Uanset, hvordan man vælger at beskrive den nuværende situation, så vil øget fokus på BRIC være et vilkår for de fleste virksomheder i den kommende tid. skriver Branchedirektør Hans Peter Slente, DI Energibranchen. Deltag i eksportnetværk, lyder rådet også fra Direktør for Eksportforeningen Ulrik Dahl: Undersøgelser viser, at medlemskab af en netværksorganisation i løbet af relativt kort tid kan være med til at øge eksporten. Rammebetingelserne belønner dem, der ikke fornyer sig Ovenstående udtalelse er i følge Segmentchef Per Rømer Kofod situationen, hvis selskaberne skulle agere efter de målsætninger, som politikerne netop har opstillet. Vælger et net- selskab at agere som de altid har gjort, belønnes de af de gældende rammebetingelser. Det gælder fx ved at fortsætte kabellægning fremfor omlægning til Smart Grid. Derfor bør rammebetingelserne ændres både statsligt og kommunalt. Fx kommunernes stramme restriktioner overfor minivindmøller og solceller i byrum. Og det skal gå hurtigt, for der er mange aktører i gang på den globale scene, som klar til at overtage førerpositionen. Danmark har i dag en ubetinget førerposition på Smart Grid i kraft af vores eksisterende infrastruktur med høj andel af decentral energiproduktion og de tilhørende el- og fjernvarmenet. Decentral energiproduktion er en afgørende byggesten for Smart Grids, og det giver Danmark et unikt udgangspunkt. Unikke danske læreprocesser men det kræver professionel tilgang til innovation Der er behov for professionel styring af innovationsprocessen, siger professor Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet. Fx den strukturerede forskning i lokal regnvandsafledning, de såkaldte LAR løsninger. Der er tale om en unik dansk læreproces. Der er endnu ingen der ved om LAR er svaret på danske byers problemer med kloakoverløb, men vi er godt i gang med at finde ud af det. Såvel private som offentlige aktører gør sig erfaringer... Det betyder at hvis Danmark skal transformeres på en innovativ og jobskabende måde, er der nødt til at være et innovationsvindue hos kommuner og forsyningsselskaber, herunder plads til at ethvert forsøg kan gå galt og skal laves om For at skumme Green Growth produkter af den igangværende transformation af danske byer mod større klimarobusthed og bæredygtighed kræver det, at innovationskæden kan holdes ubrudt. Grøn lov vil give stor effekt men kan være svær at gennemskue Kan man sige, at man arbejder med bæredygtighed, hvis man ikke har fokus på den miljøbelastning, som ligger forud for ens egen brug af et produkt? Det spørger Rikke Dreyer, formand for Forum for Bæredygtige Indkøb i sin gennemgang af grøn lovgivning omkring indkøb. Indkøberne skal i fokus. Det er dem der på vegne af danske virksomheder og offentlige myndigheder skal sikre fokus på bæredygtighed, når der vælges produkter og tjenesteydelser. Pressemateriale til Håndbog om Grøn Lov og Praksis 2

3 Grønne skoler som eksporteventyr? Unge ny- tænkere er blevet udfordret til at formulere deres visioner om en grøn omstilling, indenfor deres områder. Hvorfor ikke lave bæredygtige skolebyggeri, der samtidig er baseret på de nyeste pædagogiske principper og egnet til eksport, som samlet løsning? Det er ikke lovgivningen, der er problemet; det gælder bare om at komme i gang med at tænke mere helhedsorienteret og holde fast i de langsigtede visioner siger Arkitekt Kamilla Born Frost. Hun peger på, at det er ikke umiddelbart skolelovgivningen, der gør dette svært, nok snarere traditioner og vaner i de faglige tilgange og fagfællesskaber, der måske også skal nytænkes. I praksis udnyttes mange grønne løsninger endnu ikke fuldt ud i Danmark Faglige tilgange udfordres fx også af grønne tage, der stadig er relativt nye i Danmark, mens mange års eksperimenter og forskning har gjort det til et stort vækstområde i fx Tyskland, hvor der bygges 11 mio. m2 nye grønne tage hvert år. Det der satte gang i denne proces var især en større bevidsthed blandt arkitekter og entreprenører om fordelene ved grønne tage, fx en forøgelse af tagets levetid fra ca. 25 år som typisk gælder for et traditionelt tag til ca. 40 år med et grønt tag, øget tilbageholdelseskapacitet for regnvand, øgede isoleringsfordele og energieffektivitet, samt en større æstetisk værdi. fortæller miljøingeniør Barbara Kleinlercher. Nye grønne vaner Selvom nogle ordninger ligger lige for, som fx at dele biler i stedet for at alle har en bil stående, som de ikke bruger dagen lang, så kræver det helt nye vaner, for at ske. Det skriver direktør Bjarke Fonnesbech, Delebilfonden, der administrer delebilordningen LetsGo. Det er ellers en oplagt ide. Delebilbrugere har mulighed for at køre i forskellige biler og vil ofte køre i en bil, der er tilpasset deres aktuelle behov. Denne mulighed har en privatbilejer ikke. Han forslår bl.a. at delebiler støttes med øget markedsføring, gratis p- pladser, lempet beskatning, samt at overvejelser om delebilordninger medtages i den kommunale planlægning. Statsligt tilskud og støtte kunne fx organiseres som en fond, der i samarbejde med delebiloperatører har til formål at støtte demonstrationsprojekter samt opstart, etablering og udvikling af delebilordninger. Konsekvenser af grøn lov er svære at forestille sig Det er ikke nok med vidtløftige mål om at blive fossilfri om år. Hvis virksomheder og borgere skal have kvalificerede svar på deres spørgsmål, så bliver vi nødt til at tale om mere præcist om, hvordan vi kan blive fossilfri og hvad det fossilfrie betyder, skriver chefkonsulent Pernille Hagedorn- Rasmussen, IDA. Der er jo en regning, der skal betales. Fælles for de forskellige tiltag er, at det i sidste ende kun kan være borgeren, der kan betale for projekterne enten via øgede skatter, afgifter eller forbrugerpriser, skriver Seniorforsker Jacob Ladenburg, AKF. I forhold til klimatilpasning vil borgerne måske Pressemateriale til Håndbog om Grøn Lov og Praksis 3

4 være mere villige til at betale, hvis de kan få en øget rekreativ værdi fx søudsigt eller en promenade langs et smukt vandløb. Der er stor opbakning bag at prøve grønne tiltag i praksis Flere mærkningsordninger kan være vejen frem, men de skal følges tæt i praksis og justeres løbende. Dorthe Kloppenborg fra Økologisk Landsforening skriver fx om hvordan det økologiske spisemærke har været sværere at bruge i restauranter og cafeer end i storkøkkener, fordi de har mange leverandører og mindre langsigtet planlægning. Derfor skal leverandørerne hjælpe med at skabe øget gennemskuelighed. I stedet for at sidde med hver enkelt faktura fra sin leverandør, kan køkkenet bede om en opgørelse, hvoraf det fremgår, hvor meget økologi og hvor meget ikke- økologisk, de har købt. Her skal blot være sporbarhed til faktura. Når lovgivning mangler, hvad gør man så? Mange virksomheder og kommuner vil gerne blive CO2 neutrale, men er usikker på hvilke virkemidler, de kan anvende uden at blive beskyldt for green- washing. Med god grund, skriver Søren Dyck- Madsen fra Det Økologiske Råd: En række af disse virkemidler vil kun beregningsmæssigt flytte udledninger rundt mellem aktører, mens andre virkemidler har en reel additionel effekt.. og faktisk er det sådan, at flere af de reelle virkemidler faktisk er billigere for virksomheder eller kommuner at anvende end de lovlige ikke- additionelle. Især skal man være forsigtig med frivillig anvendelse af CO2 kvotemarkedet, for der er for mange ubrugte kvoter i EU i mange år frem. Deutsche Bank har for nylig anslået, at der år 2020 vil være ubrugte kvoter svarende til en mulig udledning på omkring 1,25 milliarder tons CO2. I den størrelsesorden vil selv omfattende frivillig annullering af kvoter ikke batte særlig meget. Så løsningen for kvotesystemet er politisk. Det bedste er, ganske enkelt: invester i ny vedvarende energi det betaler sig og giver en god historie at fortælle. Der skal fokus på grønne forretningsmodeller Der er mange initiativer i gang rettet mod at skabe flere grønne job i Danmark. Forventeligt kommer der nu endnu flere tiltag, som følge af den nye regerings støtte til grøn omstilling. Spørgsmålet er bare: Hvilke initiativer kan skabe varige grønne job? Der er brug for en grøn detektor ordning, der kan se på fakta og spin. Hvis definitionen der bruges på et grønt job er bred, kan det være svært at måle på effekt og fremdrift af de enkelte initiativer, endsige sammenligne dem. Det har ikke været et problem, så længe ethvert initiativ blev målt ud fra en målestok om, at ethvert grønt initiativ er bedre end intet initiativ, men nu hvor den grønne omstilling er en realitet, bliver det stadig vigtigere at udvælge indsats med omhu og prioritere især ud fra at vurdere initiativernes forretningsmodel og forudsætninger for skabelsen af varige arbejdspladser. Det skriver Projektchef Eva Born Rasmussen, Grontmij. Business as usual vil fremover ikke være Pressemateriale til Håndbog om Grøn Lov og Praksis 4

5 muligt indenfor en række sektorer, som bl.a. bilindustrien i USA erfarede det. Der skal omstilles radikalt for at følge den grønne omstilling. Grøn kulturpolitik? Hvordan får vi sat nye dagsordner for, hvordan vi skal omgås hinanden? Og hvad der skal til for at mennesker kan leve et ordentligt liv? Er det rimeligt, at en dansker skal flyve jorden rundt en gang om året? Er det i orden, vi indretter os med stor afstand mellem bolig og arbejde? Og hvad kan kulturpolitik gøre ved det? Det spørger manuskriptforfatter John Stefan Olsen. Der er behov for en grøn kulturpolitik, der kan støtte den grønne omstilling, siger han. For kulturen kan hjælpe os til en mere bæredygtig adfærd og livsstil, ligesom kultur igennem årtusinder har været brugt til at gennemspille andre etiske dilemmaer. Konkret kunne nogle kulturmidler bruges mere løst og en særlig miljøpulje sættes af. Penge, der kunne bruges til at sætte fokus på områder, hvor mennesker ser mulighed for at forandre processerne, så de er mindre miljøbelastende. Det kunne være i boligområder i samarbejde på tværs af faglige skel. Nytænkning af grøn lov? Lovgivning er udmøntning af politiske strategier. For at miljølovgivningen og de relevante dele af andre dele af lovgivningen skal kunne understøtte en grøn omstilling kræves der mere end blot at skrue lidt på reglerne indenfor hvert enkelt område. Det handler ikke kun om regelforenkling og borgernær kommunikation, selvom begge dele er ønskelige. Hvorfor ikke benytte lejligheden til at nytænke den samlede miljølovgivning samt grøn lovgivning indenfor andre områder? Ikke for nødvendigvis for at få mindre regulering, men bedre lovgivning præget af helhedstænkning omkring den grønne omstilling. At reglerne så vidt muligt skal sikre sammenhæng, overskuelighed og forudsigelighed i lovgivningen, er der nok ingen, der er uenig med. Det skriver håndbogsredaktør Eva Born Rasmussen. Rettidig grøn lovgivning og nye rammebetingelser kan fastholde den lagte kurs mod et fossilfrit samfund, men der skal samtidig skabes folkelig opbakning om den grønne omstilling. Alle vil vide: Hvad betyder dette for mig? Hvordan gavner de grønne tiltag mig? Opdateres fire gange årligt Håndbog om Grøn Lov og Praksis udkommer både i en trykt og en elektronisk version. Den opdateres fire gange årligt, så den altid indeholder den mest aktuelle viden. Håndbogen kan bestilles på adm@greenlawandpraxis.dk Pressemateriale til Håndbog om Grøn Lov og Praksis 5