Håndbog om Grøn Lov og Praksis

Transkript

1 Håndbog om Grøn Lov og Praksis 10.4 CO2 neutralitet og virkemidler Af Søren Dyck-Madsen Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd Maj 2012

2 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 10.4 CO2-neutralitet og virkemidler Af Klima- og energimedarbejder Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Indhold Mange energiforbrugere - især virksomheder og kommuner - har opstillet målsætninger for CO2-reduktioner. Sådanne målsætninger har vist sig at være vanskeligere at håndtere i forhold til valg af virkemidler end forventet. For der er mange lovlige virkemidler at tage stilling til. En række af disse virkemidler vil kun beregningsmæssigt flytte udledninger rundt mellem aktører, mens andre virkemidler har en reel additionel effekt for reduktion af udledning af klimagasser og/eller mere vedvarende energi. Endvidere er det faktisk sådan, at flere af de reelle virkemidler faktisk er billigere for virksomheder eller kommuner at anvende end de lovlige ikke-additionelle. Så der er virkelig brug for at tænke virkemidlerne igennem, før virksomhed eller kommuner beslutter sig. 1. Årsager til at nedbringe drivhusgasser 2. Sagligt budskab om indsats 3. Problemer med frivillig anvendelse af CO2 kvotemarkedet 4. Problemer med anvendelse af oprindelsesgarantier 5. Pejlemærker for anvendelse af oprindelsesgarantier 6. Spar altid på energien 7. Egen investering i VE og oprindelsesgarantier 8. Det frivillige kreditmarked 9. Anbefalinger af virkemidler for klima og vedvarende energi Den gode historie for image og medarbejdere 1. Årsager til at nedbringe drivhusgasser Virksomheder og kommuner har flere grunde til at påtage sig frivillige forpligtelser til at reducere deres udledning af drivhusgasser udover, hvad der er lovgivningsmæssigt påkrævet. Gennemgående for grundene er dog, at man gerne vil gøre noget godt for klimaet eller medvirke til at omstille til vedvarende energi. Samtidig skal denne indsats bruges til at styrke virksomhedens eller kommunens image udadtil, da ekstra klimaindsats giver et meget positivt signal til kundekredsen i mange lande. Også indadtil i virksomheden eller kommunen forventes det, at en aktiv og relevant klimaprofil vil give bonus i form af bedre og mere tilfredse medarbejdere. Kapitel Side 1/9. Maj 2012

3 For at opnå disse markedsmæssige fordele er det helt centralt, at virksomhederne kan fortælle den gode historie til kunder og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne eller kommunerne nøje gennemtænker, hvilke virkemidler man vil anvende, hvilken økonomi, der er i det og hvilken effekt fra indsatsen, som kan fortælles som den gode historie. Saglig markedsføring Potentiel negativ omtale? Vejledning vedr. anprisning mangler Overvej virkemidler tidligt 2. Sagligt budskab om indsats De seneste år har der været stærkt stigende fokus på markedsføring af grønne budskaber. For produkternes vedkommende har vi fået en ny udgave af Forbrugerombudsmandens regler for god markedsføring. Heri lægges vægt på, at produkterne ikke oversælges via anprisninger som grønne eller bæredygtige, som er endog meget vanskeligt at dokumentere. Og især miljø- og forbrugerorganisationerne er blevet meget skarpere på at udstille og anklage virksomheder, som ulovligt og urimeligt overanpriser deres produkter. De kan anklages for overtrædelse af markedsføringslovgivningen og dermed for at grønvaske deres produkter. Der findes naturligvis fortsat virksomheder, som er fuldstændig ligeglade med den potentielle negative omtale, hvorfor virksomheder eller kommuner, som har reelle hensigter, skal passe endnu mere på ikke at blive sat i bås med dem. Anderledes er det med virksomhedens og kommuners anprisning af sig selv. Her er der ingen direkte lovgivning, som kan vejlede. Her må virksomheden træde sine egne spor og vurdere, hvilke virkemidler man vil tage i brug for at opfylde grønne målsætninger. I mangel af lovgivning m.v. sætter mange virksomheder derfor fokus på systemer, som er opstillet eller godkendt af internationale instanser, som f.eks. Global Compact, LEAN-certificering, Green Building eller lignende. Dette kan være yderst fornuftigt, især hvis virksomheden er del af et internationalt netværk, hvor sådanne krav generelt stilles. Eller hvis virksomhedens karakter peger særligt imod den type af handlinger. Men det kan også være en meget dyr vej i form af dokumentation m.v. og samtidig kan det faktisk være svært at fortælle den gode historie om f.eks. deltagelse i Global Compact til virksomhedens almindelige kunder. Der er derfor mange gode grunde til, at virksomheder og kommuner gennemtænker, hvilken historie de gerne vil fortælle, samt hvilke omkostninger de vil acceptere forud for valg af virkemidler til opfyldelse Kapitel Side 2/9. Maj 2012

4 af deres frivillige klimamål. Sikrer kvotemarked reduceret CO2 udledning? 3. Problemer med frivillig anvendelse af CO2 kvotemarkedet EU har, som det vil være mange bekendt, indført et CO2-kvotemarked for de energitunge virksomheder. Hensigterne var mange. Kvotemarkedet skulle sikre, at CO2 udledningen blev en omkostning i virksomhedens regnskab, så der hermed var skabt tilskyndelse til at mindske udledningen. Prisen på CO2 kvoter skulle endvidere gerne være så høj, at den gør udvikling med vedvarende energi mere rentabel end fortsat satsning på fossile brændsler. Og kvotemarkedet skulle gøre ordningen omkostningseffektiv, idet de økonomiske teorier tilsiger, at reduktion af udledninger i et marked vil ske, hvor det er billigst. De energitunge virksomheder er naturligvis nødt til at agere på kvotemarkedet, da de hvert år skal aflevere udledningsrettigheder (kvoter) svarende til de udledninger, som de har haft i løbet af året. Ubrugte kvoter i EU Det er desuden fuldt lovligt, hvis andre virksomheder også anvender kvotemarkedet til at indfri deres frivillige reduktionsmål ved at opkøbe kvoter og annullere dem. Det er bare ikke særligt smart i den virkelige verden og desuden alt for dyrt. Der er nemlig alt for mange ubrugte kvoter i EU i mange år frem. EU s mål på 20 % reduktion (hvoraf de 10 % kan foregå uden for EU) i 2020 er således alt for svagt både i forhold til den faktiske udvikling og til, hvad der er klimamæssigt nødvendigt. Målet er heller ikke omkostningseffektivt, som påvist i Connie Hedegaards Low Carbon Roadmap Og når et markedsbaseret system har forkerte mål, så vil det nødvendigvis også levere forkerte virkemidler i form af alt for lave priser på CO2 kvoter. Politisk løsning på kvotesystemet Deutsche Bank har for nylig anslået, at der år 2020 vil være ubrugte kvoter svarende til en mulig udledning på omkring 1,25 milliarder tons CO2. I den størrelsesorden vil selv omfattende frivillig annullering af kvoter ikke batte særlig meget. Så løsningen for kvotesystemet er politisk. Der kan her ses fire muligheder for en politisk genopretning af kvotesystemet: De overskydende kvoter i perioden devalueres så der skal bruges to gamle kvoter for at få en ny i EU øger sin reduktionsforpligtelse fra dagens 20 % i 2020 til mindst 30 % eller 40 % EU undlader at sætte alle de nye kvoter fra 2013 til salg den såkaldte set-a-side -løsning EU indfører en minimumspris på kvoter ved auktioneringen fra 2013 svarende til en skat Kapitel Side 3/9. Maj 2012

5 Ingen af løsningerne ser desværre særligt realistiske ud. Dog udgør set-a-side metoden en lille politisk mulighed. Vil virksomhederne gerne kunne fortælle den gode historie om en klar, billig og letforståelig indsats for klimaet, så er frivillig anvendelse af EU s kvotemarked et meget dårligt udgangspunkt. Pas på RECScertifikater og indsats for klimaet 4. Problemer med anvendelse af oprindelsesgarantier Oprindelsesgarantier eller RECS-certifikater, som mange kalder dem er nok det virkemiddel, som skal overvejes mest, inden man kaster sig ud i det. Principielt overfører oprindelsesgarantierne CO2 egenskaber ved el produceret på vedvarende energi fra sælger til køber eller fra produktionssted til forbrugssted uden at der rent fysisk sker en flytning af strømmen. Al produktion af elektricitet fra vedvarende energianlæg kan således få udstedt oprindelsesgarantier, som herefter kan sælges på et frivilligt marked, hvor forbrugere, som beregningsmæssigt vil forbedre deres CO2 regnskab, kan købe dem og herved indregne den producerede vedvarende energis egenskaber i sit eget regnskab. Markedet for oprindelsesgarantier flytter således rundt på CO2 udledningen i forbrugernes regnskaber uden at flytte strømmen og uden at medvirke til, at der kommer mere VE-produceret strøm i det europæiske energimiks. Dvs. at hvis en virksomhed gerne vil fortælle en historie om, at man gennem sine valg af virkemidler på én gang har reduceret sin udledning af CO2 og gjort en ekstra indsats for klimaet eller udbygningen med VE, så skal man tænke sig rigtigt godt om, inden man anvender oprindelsesgarantimarkedet. Et konkret eksempel norsk vandkraft Salg og køb af oprindelsesgarantier kan Køb af oprindelsesgarantier fra norsk vandkraft har således ingen påviselig additionel effekt for hverken klima eller mere vedvarende energiproduktion. Købet vil udelukkende give en ekstra indtægt for de norske producenter og beregningsmæssigt flytte CO2 fra Norge til køber, mens der for at sikre balancen i beregningerne modsat flyttes et gennemsnit af europæisk el-produktion beregningsmæssigt til nordmændene. Det er fuldt lovligt at foretage denne manøvre, men den gode historie om, at man har gjort en forskel ved sin handling, den kan man ikke fortælle. Faktisk kan man ved udbud af oprindelsesgarantier risikere at skade Kapitel Side 4/9. Maj 2012

6 skade Forslag til anvendelse af oprindelsesgarantier den europæiske udbygning med mere vedvarende energi: ved at sælge oprindelsesgarantier fra vandkraft leverer man en ikke-additionel løsning til forbrugere, som faktisk kunne tænkes at have villet foretage en egentlig investering. Men med denne nemme mulighed for at forbedre CO2 udledning behøver de jo ikke at gøre yderligere. Samme historie kan fortælles om anvendelse af oprindelsesgarantier fra gammel vindkraft eller ved anvendelse af oprindelsesgarantier fra vindmøller efter statsligt udbud. Men her er dog nuancer og muligheder, hvis man vælger de helt rigtige produkter. 5. Pejlemærker for anvendelse af oprindelsesgarantier Det Økologiske Råd har i dialog med en række el-handlere og virksomheder arbejdet længe med at skabe forslag til fornuftig og additionel anvendelse af oprindelsesgarantier i et system, som i sin opbygning ikke værdsætter additionalitet, men kun ser bogholderi - mæssigt på omflytning af CO2. For skal man kunne fortælle den gode historie, så skal den indeholde et element af additionalitet. Oprindelsesgarantier - vindmøller Vi har derfor udviklet nogle pejlemærker, som knytter sig til anvendelsen af oprindelsesgarantier fra vindmøller: 1: Hvis anvendelsen af oprindelsesgarantier kan begrænses til nyere vindmøller, så kan dette skabe en mangelsituation, som igen via en stigende pris for oprindelsesgarantierne kan føre til ekstra investering i flere nye vindmøller. 2: Hvis producenten af VE lægger den ekstra indtjening ved salg af strøm OG oprindelsesgarantier i en kasse eller fond, som udelukkende dedikeres til nye vindmøller, så kan der siges at være skabt en ekstra investering. 3: Hvis købet af oprindelsesgarantierne indgår som en del af en beslutning om opførelse af nye vindmøller, så kan en langvarig aftale om aftag af oprindelsesgarantierne (og strømmen solgt på Nordpool) være den udløsende faktor for en investeringsbeslutning. Klimatiltag behøver ikke at koste Vi ser i dag en række danske el-handlere markedsføre produkter, som mere eller mindre opfylder en eller flere af de oven for opstillede betingelser for en mulig additionel effekt. Og heldigvis ser vi også, at der stort set ikke er el-handlere tilbage, som bare sælger strøm med oprindelsesgarantier fra norsk vandkraft eller med annullering i EU s kvotesystem. Så anbefalingen må være, at før man som virksomhed eller kommune Kapitel Side 5/9. Maj 2012

7 foretager et valg af virkemiddel, så vurder m anvendelse af de bedste produkter, hvor oprindelsesgarantier indgår, tilfredsstiller jeres behov for den gode historie og opfylder jeres krav om, hvor meget et klimatiltag må koste. Der er faktisk andre virkemidler, som både er billigere og fortæller en bedre historie. Disse beskrives nedenfor. Energibesparelser kan betale sig 6. Spar altid på energien Energibesparelser har rigtig mange fordele. For mange virksomheder er en effektiv energispare-indsats en overordentlig god investering med tilbagebetalingstider på et, to eller tre år. Udover at have en klimamæssig positiv effekt ved at medvirke til at sikre, at der ikke skal produceres mere energi end højst nødvendigt, så vil energibesparelser også medvirke til at muliggøre og billiggøre den igangværende danske omstilling fra fossile brændsler til 100 % vedvarende energi. Så med satsning på energibesparelser kan virksomheden fortælle en god historie med rigtig mange pointer: Virksomheden er økonomisk ansvarlig, idet den anvender det billigste virkemiddel til klima- og energiformål og herved samtidigt forbedrer hermed sin konkurrenceevne på en innovativ måde Virksomheden er klar til at tage sit ansvar for klimaproblemet Virksomheden bidrager til at gøre det lettere og billigere for det danske samfund at omstille til VE Virksomheden er med til at reducere afhængigheden af fossile brændsler i fremtiden Direkte ejerskab af VE 7. Egen investering i VE og oprindelsesgarantier For at kunne fortælle den rigtige gode historie skal virksomheder og kommuner kunne dokumentere, at deres valg af virkemidler fører til en øget indsats for klimaet eller mere vedvarende energi, som ikke ville være sket uden deres indsats. Hvor anvendelsen af oprindelsesgarantier både kræver en sikker hånd i valg af aftaler og typisk vil udgøre en udgift, så kan et direkte ejerskab til ny vedvarende energi faktisk være en god forretning samtidig med, at det opfylder kravet om additionalitet. Samtidig vil et direkte ejerskab af ny vedvarende energiproduktion tilføre ny investeringskapital til omstillingen til 100 % vedvarende energi, hvilket ikke kan garanteres blot ved anvendelse af oprindelsesgarantier. God investering for kommuner Især for kommuner er investering i ny vedvarende energi en oplagt løsning at se på. Solceller på kommunale tage reducerer kommunens el- Kapitel Side 6/9. Maj 2012

8 forbrug og giver samtidig en god forrentning af investeringen. Her skal kommunen dog finde investeringspengene fra eget budget. Investering i opstilling af nye vindmøller især på land, men også de nye kystmøller bør kommunerne også se på. Her kan kommunen nemlig yde en kommunegaranti til et dertil oprettet 100 % kommunalt ejet energiselskab, som så kan låne penge til investeringen til lav rente uden for den normale kommunale låneramme. Og ved at anvende oprindelsesgarantierne fra produktionen af strøm fra egne vindmøller kan kommunen forbedre sit eget CO2 regnskab. Samtidig kan kommunerne via deres energiselskab indgå samarbejder med lokale virksomheder og borgere i vindmøllelaug om investering og ejerskab, og således være med til at genindføre det fællesskab, som i vindmøllernes morgen var grundlaget for det danske vindmølleeventyr. Samarbejde - virksomheder, kommuner og energiselskaber Solceller bedre end køb af oprindelsesbetingelser Virksomhederne kan naturligvis tænke i samme baner. Her skal dog nok tænkes enten på at indgå i samarbejde med kommunerne om fælles investeringer, eller indgå i samarbejde med et energiselskab, som kan foretage selv udviklingen af projektet og opstillingen af vindmøllerne. Således har vi set virksomheder som Lego og Oticon på det seneste via deres bagvedliggende fonde gå ind som ejere af opstillede havvindmøller. Ikke energitunge virksomhederne kan nu også overveje at opsætte solceller i stedet for f.eks. blot at erhverve sig oprindelsesgarantier fra anden VE-produktion. Opsætning af solceller kan nu for denne type kontoragtige virksomheder bedre betale sig end at påtage sig en udgift til køb af oprindelsesgarantier. Og så er den gode historie, som kan fortælles om, at man som virksomhed har opsat solceller eller investeret i vindmøller, langt bedre end den historie, som kan fortælles om erhvervelse af oprindelsesgarantier fra eksisterende produktion af vedvarende energi. En yderligere positiv side-effekt er, at virksomhederne med fornuftig anvendelse af egne investeringer i nye vindmøller kan kvalificere sig til det ny kvalitetsmærke WindMade. Fokus på det frivillige kreditmarked 8.Det frivillige kreditmarked Det frivillige kreditmarked giver modsat anvendelsen af kreditter fra de såkaldte FN-projekter CDM og JI ikke lov til at reducere indsatsen for klimaindsats i egne lande. Risikoen er stor for, at kreditter fra FN-projekterne CDM og JI ikke er 100 % additionelle (hvilket de langtfra er) skader klimaet. Den risiko er ikke stor med de frivillige kreditter. Gennemførelsen af de frivillige projekter sikrer nemlig en additionel Kapitel Side 7/9. Maj 2012

9 reduktion i de globale CO2 udledninger, som ikke giver os i de rige lande ret til at undlade vores egne reduktioner. Måske ikke altid 100 % additionelle, men dette vil ikke komme til at skade klimaet, hvis de er certificeret efter de bedste regler og ordninger, hvor vi f.eks. kan foreslå at anvende WWF s Gold Standard, Plan Vivo og Social Carbon. Tænk historien igennem med frivillige kreditter Det er altså sikkert, at sådanne certificerede projekter reducerer ud over, hvad der ellers ville være gjort, og virksomheder og kommuner kan således med rimelig god ret fratrække reduktionen på deres CO2 bundlinje og dermed lade dem medvirke til at opfylde deres frivillige reduktionsmål. Man skal dog se sig godt for, når man vælger denne vej. Der er ikke så mange projekter at vælge imellem, og projekterne er meget forskellige. Desuden vil anvendelse af frivillige kreditter fra sådanne projekter, oftest i u-landene, ofte være dyrere for virksomheden end gennemførelse af energibesparelser eller egen investering i vedvarende energiproduktion. Så før man anvender de frivillige kreditter til opfyldelse af sine frivillige reduktionsmål, så må man nøje overveje om de projekter, som man vælger, kan medvirke positivt til virksomhedens eller kommunens gode fortælling. Fortælling for virksomheden? Anbefalinger fra Det Økologiske Råd For nogle virksomheder som måske producerer udstyr, som simpelthen kan bruges i projekterne, vil det være oplagt at kombinere markedsføring af produkter med additionel CO2 effekt i en samlet fortælling. For andre virksomheder vil en fortælling om en indsats, som kan ligne u-lands bistand, være vanskelig at kombinere med virksomhedens image. 9. Anbefalinger af virkemidler for klima og vedvarende energi Det Økologiske Råd har september 2011 udgivet et hæfte, hvor vi gennemgår en række virkemidler til energiforbrugerne, hvis de vil gøre en indsats for klimaet og/eller en indsats for omstilling af samfundet fra fossile brændsler til vedvarende energi. I dette hæfte rådgives forbrugere fra husholdning over små, mellemstore og store virksomheder til kommunerne om, hvilke virkemidler, der er til rådighed, og hvilke af disse, som kan anbefales til de forskellige forbrugertyper. Hæftet kan findes på Om forfatteren: Søren Dyck-Madsen, Klima- og energimedarbejder hos Det Søren Dyck-Madsen er uddannet civilingeniør og har i mere end 13 år været ansat i Det Økologiske Råds sekretariat. Søren har deltaget i projekter og skrevet en lang række hæfter og bøger om bæredygtigt bygge- Kapitel Side 8/9. Maj 2012

10 Økologiske Råd ri, energibesparelser i byggesektoren set i sammenhæng med det danske energisystem, økonomiske virkemidler, kvotehandelsordninger og grønne skattereformer i Danmark og i EU, bæredygtig transport, muligheder for fleksibelt energiforbrug, fjernvarmens udvikling, kommunernes muligheder for VE, den danske energisektors omstilling, EU s direktiver for bygninger, energibesparelser og energibeskatning, EU s kvotehandelsordning, herunder problemet med overskydende kvoter samt Kyoto Protokollens fleksible mekanismer. Søren deltager endvidere i den ministernedsatte arbejdsgruppe for Branchedeklarering for strøm med klimavalg og har efterfølgende været i dialog med mange el-handelsvirksomheder og større danske virksomheder om elprodukter med klimaeffekt og generelle CSR-strategier på klimaområdet. Kapitel Side 9/9. Maj 2012

11 Kort om Grøn Lov og Praksis Håndbog om Grøn Lov og Praksis er en erhvervshåndbog, rettet mod mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv og det offentlige. Håndbogen har fokus på nye tiltag indenfor lovgivning rettet mod at virkeliggøre en grøn omstilling i praksis, samt på erfaringer fra de aktiviteter, der er i gang. Den grønne omstilling kræver nye ledelsestiltag i alle virksomheder, offentlige såvel som private, og nye kompetencer til at forstå hvordan og i hvilken takt, den grønne omstilling skal indarbejdes i virksomhedernes strategi og praksis. Håndbogen er et værktøj til ledere, der i deres beslutninger skal kende mulighederne indenfor gældende lov. Håndbogen består af 22 artikler af 16 forfattere og er udviklet i samarbejde med Forlaget Andersen. Erhvervshåndbogen udkommer som abonnement og opdateres 4 gange årligt med nye artikler og er derfor altid aktuel. Den findes på print og som internetversion, og sælges som abonnement til enten print eller internetversion. Du bestiller håndbogen på adm@greenlawandpraxis.dk. Redaktør: Eva Born Rasmussen, Projektchef, Water & Energy, Grontmij T: T: Forfattere: Barbara Kleinlercher Miljøingeniør Grontmij Bjarke Fonnesbech Direktør Delebilfonden Dorthe Kloppenborg Eva Born Rasmussen Hans Peter Slente Jacob Ladenburg John Stefan Olsen Jørgen Hammer Hansen Kamilla Born Frost Katherine Richardson Marina Bergen Jensen Per Rømer Kofod Pernille Hagedorn-Rasmussen Rikke Dreyer Søren Dyck-Madsen Ulrik Dahl Projektleder Økologisk Landsforening Projektchef Branchedirektør Seniorforsker Manuskriptforfatter Tidl. direktør Arkitekt MAA Professor Professor Segmentchef Chefkonsulent Chefkonsulent Klima- og energimedarbejder Direktør Grontmij DI Energibranchen Anvendt Kommunal Forskning (AFK) Freelance Søfartsstyrelsen Freelance KU, Leader Of Sustainability Science Centre KU Life, Skov&Landskab ABB IDA SKI, Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb Det økologiske Råd Eksportforeningen

12 Håndbog om Grøn Lov og Praksis Bestil Håndbog om Grøn Lov og Praksis og få den nyeste viden inden for området. Håndbogen opdateres fire gange om året, både på print- og internetversion. Du bestiller håndbogen ved at skrive til Priser på håndbogen: Håndbog om Grøn Lov og Praksis: Vælg version Internet (kr. 2980) Håndbog (kr. 3480) Begge (kr. 3980) Fornavn: Efternavn: Telefon: Titel: Firma: Adresse: Postnr. og by: Yderligere oplysninger: Eva Born Rasmussen Håndbogsredaktør T: T: