Glostrup Hospital Strategi for bæredygtighed Marts 2014
|
|
|
- Merete Dahl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Glostrup Hospital Strategi for bæredygtighed Marts 2014
2 Bæredygtighed på Glostrup Hospital På Glostrup Hospital ønsker vi at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Med udgangspunkt i det lokale miljø og med udgangspunkt i hospitalets kerneydelser - tænker vi hele vejen rundt og vælger de løsninger som samlet også er bæredygtige Vi prioriterer energi- og miljøtiltag, der totaløkonomisk set er de mest fordelagtige samtidig med, at der drages omsorg for de menneskelige ressourcer. Vi arbejder med udgangspunkt i vugge-til-vugge tankegangen, hvor det ultimative mål er at efterlade et positivt fodaftryk, og hvor affald betragtes som en ressource. Vi vil gennem en løbende proces gennemføre de bæredygtighedsprojekter, som ud fra en helhedsbetragtning miljø, økonomi og sociale aspekter giver de bedste resultater. Vision for bæredygtighed på Glostrup Hospital Glostrup Hospitals vision er at efterlade et positivt fodaftryk! Vi vil gennem samarbejde, nytænkning og udvikling påvirke alle vores samarbejdsog forretningspartnere til at gå i samme retning! Med udgangspunkt i visionen er det vores langsigtede mål: - at rense spildevand så udledningen har drikkevandskvalitet - at vi ikke producerer affald men ressourcer til genanvendelse - at vi ikke udleder miljøfarlige stoffer til naturen - at anvende materialer der er fremstillet af fornybare ressourcer - at vi producerer mere energi end vi forbruger - at innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Glostrup Hospital De konkrete mål for 2035: - energikilden består af 50% vedvarende energi - CO2 emissionerne er reduceret med 50% - Affaldsmængden er reduceret med 50% - Vandforbruget er baseret på en 30% genanvendelsesgrad - Vi har et 100% økologisk køkken Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 2
3 Fra bæredygtighedsvision til konkret indsats Med udgangspunkt i vores vision for bæredygtighed har vi beskrevet mål og strategier indenfor 6 indsatsområder: - Bygningsmassen - Tekniske anlæg - Forsyninger - Affald og spildevand - Udeareler - Adfærd Før vi igangsætter konkrete aktiviteter indenfor vores indsatsområder foretager vi en screening ved hjælp af et prioriteringsværktøj vi har udviklet. Denne prioriteringsnøgle hjælper os med at score de enkelte projekter indenfor følgende parametre: miljømæssig effekt, sociale/trivselsmæssige gevinster og kvalitet samtidig undergår alle projekter en totaløkonomisk beregning, der forholder sig til tilbagebetalingstid, investeringsmuligheder og ressourcer. Ved hjælp af prioriteringsnøglen får vi således skabt en samlet, prioriteret liste med mulige bæredygtighedsprojekter. Den samlede liste er vores handlingsplan, og ud fra denne igangsætter vi projekter i den takt vi kan finde finansiering. Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 3
4 Indsatsområde 1. Bygningsmassen Mål: At vi ikke udleder miljøfarlige stoffer til naturen At vi ikke producerer affald, men ressourcer til genanvendelse At vi producerer mere energi end vi anvender At innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Glostrup Hospital Baggrund: Den eksisterende bygningsmasse på Glostrup Hospital, som er opført i år , udgør i alt ca m 2. Bygningsmassens definerer både muligheder og barrierer i relation til øvrige fokusområder, hvilket bl.a. betyder at ændringer på et ydre forhold, som regel har indflydelse på de indre forhold. Hertil kommer, at de eksisterende bygninger er opført med en isolering på 50 mm og efter en ældre byggeteknik, som gør, at de ikke er tætte eller skybrudssikrede. Der bliver i dag i stigende grad stillet krav til, at nybyggeri opføres med en relativ høj isoleringsgrad, hvilket medfører at der skal mindre energi skal til opvarmning og ventilation, men samtidig medfører det også i sundhedssektoren, grundet den stigende anvendelse af apparatur, et øget behovet for køling. Indeklimaet har betydning for trivsel, helbred og produktivitet, og det er derfor afgørende, at de bygninger vi opholder os i har et godt indeklima. På Glostrup Hospital er den indre bygningsskal for 60% af bygningsmassen renoveret inden for de sidste 15 år. Hensigt: Hospitalets bygningsmasse omstilles til bæredygtige bygninger gennem minimering af energi- og ressourceforbrug samt øget anvendelse af vedvarende energi. Bygningsmasse skal fremstå med bæredygtige klimavenlige materialer indvendigt og udvendigt samtidig med, at lang levetid og lav vedligeholdelsesgrad prioriteres. Strategier: 1. Energiklassificering af den ydre bygningsmasse 2. Efterisolering af bygningsmassen, hvor dette er totaløkonomisk rentabelt 3. Forsinkelse eller genanvendelse af regnvand 4. Udarbejdelse af og implementering af drifts- og vedligeholdelsesplan for hospitalets bygningsmasse 5. Anvendelse af certificerede materialer i forbindelse med renovering af den indre og ydre bygningsmasse Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 4
5 6. Udvikling og implementering af strategi for forbedring af indeklimaet, herunder temperatur, luftkvalitet, lys, støj, akustik og farlige stoffer. 7. Understøtte og udvikle innovative løsninger (intelligente facader og solafskærmning, der bidrager til opvarmning og køling) Key Performance Indikatorer: 1.1) At den ydre bygningsmasse er energiklassificeret 1.2) At der er gennemført efterisolering og udskiftet vinduer, døre og indgangspartier i de mest kritiske dele af bygningsmasse 1.3) At der er separation af alt regnvand og spildevand 1.4) At der foreligger en samlet drifts- og vedligeholdelsesplan for hospitalets bygningsmasse 1.5) At der ved alle indgreb i bygningsmassen anvendes certificerede materialer 1.6) At der er etableret grønne tage bygningsmassen, hvor det er muligt 1.7) At der jf. de i stratgien opstillede parametre er sket væsentlige forbedringer af indeklimaet i hovedparten af bygningsmassen Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 5
6 Indsatsområde 2. Tekniske Anlæg Mål: At vi producerer mere energi end vi forbruger At anvende materialer der er er fremstillet af fornybare ressourcer At vi ikke udleder miljøfarlige stoffer til naturen At vi ikke producerer affald, men ressourcer til genanvendelse At innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Glostrup Hospital Baggrund: Hospitalets tekniske anlæg er i alle senge- og behandlingsbygninger renoveret inden for de sidste 15 år. Ved renoveringerne har der overvejende været fokus på at opfylde kvalitets- og forsyningsbehov og energioptimering er ofte valgt fra af anlægsøkonomiske hensyn. De resterende tekniske anlæg og de tilhørende distributionsledninger er løbende vedligeholdt, men har udstået deres levetid og bør udskiftes og energirenoveres inden for få år. Energioptimering af de tekniske anlæg hænger sammen med mål og strategier for fokusområderne; bygningsmasse og forsyninger. Hensigt: Hospitalets tekniske anlæg og forsyningslinjer skal energieffektiviseres og optimeres således at energiforbruget minimeres mest muligt. Samtidig skal anlæggene være fleksible i forhold til den teknologiske udvikling og fremtidige ændringer i kapacitetsbehovet. Strategier: 1. Udarbejdelse af plan for systematisk vedligehold, renovering og udskiftning af tekniske anlæg på baggrund at totaløkonomisk og bæredygtighedsmæssig rentabilitet samt fremtidige kapacitetsbehov 2. Systematisk vedligehold, renovering og udskiftning af tekniske anlæg via egenfinansiering, OPP og ES- CO-samarbejder 3. Udvikling af innovative løsninger, herunder bl.a. aktive overflader og energibesparende teknologi Key Performance Indikatorer: 2.1) Der foreligger en plan for systematisk vedligehold, renovering og udskiftning af tekniske anlæg på baggrund af totaløkonomisk og bæredygtighedsmæssig rentabilitet. 2.3) Der er etableret nyt nødstrømsanlæg via OPP 2.4) Der er etableret ny kølecentral med høj EER og ATES via OPP 2.5) Der er etableret ny og mere energieffektiv kølkreds, som kan håndtere det fremtidige kapacitetsbehov og ændring af temperatursæt til 12/18 C Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 6
7 2.6) Der er etableret nyt affalds- og spildevandshåndteringsanlæg via OPP 2.8) Der ved alle nybyggerier, renoveringer og flytninger er tænkt i energioptimering af de tekniske anlæg 2.9) Der er igangsat systematisk vedligehold og renovering af de 5% mest nødvendige anlæg Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 7
8 Indsatsområde 3. Forsyninger Mål: At vi producerer mere energi end vi anvender At vi ikke udleder miljøfarlige stoffer til naturen At innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Glostrup Hospital Baggrund: Forsyninger som vand, varme og el tilgår hospitalet fra eksterne leverandører. Øvrige forsyninger produceres på hospitalet, f.eks. køling, gasarter, ventilation mv. Fælles for forsyningerne er, at de er styret af behov og at de alle er essentielle for opretholdelse af hospitalets produktion. Forsyningssikkerhed skal derfor indgå som en parameter i forhold til energibesparende tiltag, ved omstilling til vedvarende energi og anvendelse af sekundavand (regn- og/eller spildevand). Pris er også en vigtig parameter i forhold til forsyninger uanset om de indkøbes eller produceres lokalt på hospitalet. Eksempelvis forventes en prisstigning på fjernvarme (som er baseret på forbrænding af affald) på grund af øget fokus på genanvendelse og nedbringelse af affald i regeringens miljøstrategi. For effektivt at kunne overvåge og styre forbruget af forsyninger, er der behov for detaljeret målinger af energiforbrug og et system til styring af bygningsdrift og optimering af klima- og forsyninger. Dette vil udover målinger af bygningsmassens tekniske anlæg muliggøre en styring af produktionen i forhold til brugerbehov samt understøtte en reduktion af unødige energistrømme. Såfremt der etableres en fælles it-platform vil det i et vist omfang være muligt at benchmarke og videndele om energioptimering af tekniske anlæg på tværs. Blandt de store udfordringer i forhold til forsyninger er klimaændringer og stigende anvendelse af medicoteknisk udstyr. Det betyder, at energiforbruget til el vil stige; men samtidig også, at der vil være behov for at etablere komfortkøling selvom der samtidig investeres i omfattende energirenovering af de tekniske anlæg og bygningsmassen. Det vil på den baggrund formentligt ikke være muligt at knække elforbrugs-kurven uden, at der samtidig investeres i produktion af vedvarende energi. Glostrup Hospital har i 2014 ingen energiproducerende anlæg. Hensigt: At minimere forbrug af energi og overgå til produktion eller køb af vedvarende energi Strategier: 1. Kravspecificering af energiforbrug i forhold til medicoteknisk apparatur og udstyr 2. Kortlægning af energiforbrug nuværende og fremtidigt Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 8
9 3. Genanvendelse af sekundavand (regn- og/eller spildevand) 4. Identificering og genanvendelse af overskudsvarme 5. Driftsoptimering (behovsstyring, målerstrategi, FM-system mv.) 6. Analyse og indkøb af energi fra vedvarende energikilder (sol og vind) 7. Adfærdskampagner Key Performance Indikatorer: 3.1) Der er konvertering til fjernvarme. 3.2) Der er etbleret nyt nødstrømsanlæg og ny kølcentral 3.3) Der foreligger en målerstrategi for vand, ventilation, køling og el 3.4) Der foreligger analyse af muligheder og konsekvenser ved indkøb af el og varme fra vedvarende energikilder 3.5) Der er igangsat tiltag med eksterne partnere om udvikling af vedvarende energi og besparende teknologier. 3.6) Der er gennemført energi- og vandbesparende aktiviteter i driften og hos brugerne. 3.7) Der kan observeres adfærdsændringer blandt personalet 3.8) Der foreligger kravspecifikation til indkøb af FM-system 3.9) Energinøgletal benyttes til benchmarke energiforbruget og kortlægge indsatsområder for energioptimering Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 9
10 Indsatsområde 4. Affald og spildevand Mål: Vi vil ikke producere affald men ressourcer til genanvendelse Vi vil rense spildevand så udledningen har drikkevandskvalitet Vi vil ikke udlede miljøfarlige stoffer til naturen At innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Glostrup Hospital Baggrund: Affald opfattes på Glostrup Hospital som ressourcer, der skal genanvendes. Det betyder at vi, udover øget genbrug og nedbringelse af mængden til afbrænding, fokuserer på materialevalg og re-design af vores ressourceforbrug, således at materialerne kan indgå i vedvarende kredsløb. Affald kan påvirke miljøet gennem flere problematikker, der bl.a. handler om tab af ressourcer, emission og migration af farlige stoffer til hhv. luften og vandmiljøet. Herudover indeholder hospitalsspildevandet en række miljøbelastende som ikke kan oprenses i traditionelle renseanlæg, herunder lægemiddelrester, hormonforstyrrende stoffer, sporestoffer og tungmetaller mv. Hospitalets eksisterende affaldshåndtering består af sortering til genanvendelse, forbrænding, speciel behandling og deponering. Der udføres endvidere egenkontrol af spildevand samt tiltag mhp. udfasning eller substitution af miljøbelastende stoffer, herudover har der gennem en peirode været arbejdet med nedbringelse af det samlede vandforbrug, som siden 1998 er reduceret med 50 %. Hertil kommer, en øget indsats på minimering af madspild som bl.a. har betydet en halvering. I dag sorteres hospitalets affald i 19 fraktioner med 18 underfraktioner og der er lavet aftaler med forskellige affaldsmodtagere til gavn for genanvendelse. Endvidere bliver der løbende vurderet substitutions muligheder for miljøbelastende stoffer. En skærpet indsats inden for affald og spildevand betyder en grøn omstilling med et væsentligt effektiviseringspotentiale for hospitalet. En omkostningseffektiv omstilling kræver innovative løsninger og anlæg, der udfordrer traditionelle metoder og adfærd. Vi har i den forbindelse viljen og potentialet til kunne løfte løsninger og handlinger internt, men er afhængig af at kommunen og eksterne aktører spiller med. Hensigt: Hospitalet forebygger, genanvender og minimer den producerede mængde af affald samt beskytter vandmiljøet via lokal rensning, håndtering og genanvendelse af oprenset spildevand. Der er således betydeligt potentiale for opnåelse af miljø- og økonomiske gevinster, samt øget sikkerhed, bedre hygiejne, bedre arbejdsmiljø og trivsel for hospitalets brugere. Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 10
11 Strategier: 1. Etablering af lokalt affalds- og spildevandsrensningsanlæg på hospitalet 2. Kortlægning og løbende monitorering af miljøproblematiske hormoner, kemikalier og lægemidler i hospitaltes spildevand 3. Udvikling af handleplaner for LAR og forsinkelse af regnvand således at kloaknettet ikke belastes og naturlige vandmiljøer kan beriges 4. Plan for renovering og vedligeholdelse af kloaksystemet, således at driftsforstyrrelser, udsivning og overbelastning reduceres for at sikre det eksterne miljø. 5. Plan for separation af regn- og spildevand og anvendelsesmuligheder 6. Minimering af madaffald 7. Udarbejdelse af lokal affaldsplan, der står mål med regeringens ressourcestrategi Analyse og tilpasning af emballage og emballerede produkter 9. Udarbejdelse af plan og udfasning af affaldsproduktion 10. Analyse og plan for afsætning af forskellige affaldsfragmenter 11. Anvendelse af produkter der kan indgå i materialers kredsløb (recycling) 12. Anvendelse af miljøcertificerede materialevalg for indre og ydre bygningsmasse Key Performance Indikatorer: 4.1) Der er etableret lokalt affalds- og spildevandsrensningsanlæg 4.2) Der foreligger en plan for renovering og vedligeholdelse af kloaksystemet 4.3) Der foreligger en plan for og er gennemført tiltag mhp. separation af regn- og spildevand 4.4) Der forligger en lokal affaldsplan, der står mål med regeringens ressourcestrategi ) Der forligger en plan og er gennemført tiltag mhp. tilpasning af emballage og emballerede produkter 4.6) Der foreligger en plan for udfasning af affaldsprodukter 4.7) Produkters mulighed for recycling, er en prioritet ved alle indkøb fortaget af driftsafdelingen 4.8) Der forligger en kortlægning af miljøproblematiske hormoner, kemikalier og lægemidler i hospitalsspildevandet Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 11
12 Indsatsområde 5. Udearealer Mål: At vi ikke udleder miljøfarlige stoffer til naturen At innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Glostrup Hospital At udearealer skal udvikles og anvendes som reakreative områder, hvor tilgængelighed, tryghed og sansestimulering, tilpasses til glæde for hospitalets bruger. Baggrund: Udearealer på Glostrup Hospital fungerer som offentligt byrum, rehabiliterende faciliteter og er samtidig en stor del af udsigten fra sengestuer og behandlingsafsnit, hvilket stiller krav til, at udearealerne er socialt inkluderende, er tryghedsskabende og indeholder rekreative elementer. Patienter og personale færdes på parkerings- og vejområder til og fra hospitalet, hvilket stiller krav til synlighed, tilgængelighed og sikkerhed. Udearealerne skal af klima- og miljømæssige hensyn samtidig medvirke til, at forsinke regnvand, sikre grundvandet og give bedre muligheder for dyr og planter. Hensigt: De forskelligartede funktioner i bygninger og udearealer skal understøtter hinanden, således at de kan benyttes og udvikles som reakreative, rehabiliterende og naturmæssige værdier for patienter, pårørende, personale og miljøet. Strategier: 1. Udarbejdelse af masterplan for vej- og parkeringsforhold 2. At forebygge skadevirkningerne af øgede nedbørsmængder, herunder udarbejdelse af plan for forsinkelse eller genanvendelse af regnvand fra bygninger og udeareler for tage, parkeringsarealer og parkareal 3. Udarbejdelse af retningslinjer for saltning/grusning og anvendelse af kemikalier i udearealernes drift. 4. Understøtte og udvikle innovative landskabsløsninger 5. Kontinuert arbejde med tilgængelighed 6. Udarbejde strategi for rekreativt parkområde i samarbejde med Glostrup Kommune 7. Udarbejde en plan for klimatilpasningsløsninger 8. Kortlægning af anvendte miljøbelastende stoffer (Gartneri) Key Performance Indikatorer: 5.1) At der foreligger en samlet drifts- og vedligeholdelsesplan for hospitalets udeareler Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 12
13 5.2) At alt regnvand på matriklen forsinkes til minimum de i lokalplanen foreskrevne 1,5 l pr. brutto ha. 5.3) At der er separation af alt regnvand og spildevand 5.4) At der jf. de i strategien opstillede parametre er sket væsentlige forbedringer af udearealerne mht. social inkludering, understøttende rehabilitering og rekreativitet 5.5) At miljø, rekreative tiltag, tilgængelighed og færdsel er samtænkt. Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 13
14 Indsatsområde 6. Adfærd Mål: At rense spildevand så udledningen har drikkevandskvalitet At vi ikke producerer affald men ressourcer til genanvendelse At vi ikke udleder miljøfarlige stoffer til naturen At anvende materialer der er fremstillet af fornybare ressourcer At vi producerer mere energi end vi forbruger At innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Glostrup Hospital Baggrund: Adfærd definerer det enkelte individs måde at agere på. Internt er adfærd de aktiviteter der driver processerne til bæredygtige handlinger, hvor medarbejderne tager medansvar for hospitalets miljø- og energi indsats. Eksternt er vi underlagt udefrakommende handlinger i form af love og retningslinjer. Ønskes en adfærdsændring i forbindelse med nye beslutninger og strategier kan adfærden påvirkes ved holdningsbearbejdelse gennem kommunikation og inddragelse. Vi vil udfordre normbunden adfærd dels internt og eksternt ved at søge samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer. Dette skal invitere til gensidige nye partnerskaber indenfor forsknings- og videns institutioner, erhverv og interesseorganisationer som grundlag for bæredygtig branding, hvor sundhed og trivsel går hånd i hånd med god driftsøkonomi. Hensigt: Gennem samarbejde, at påvirke og opfordre både medarbejdere og eksterne offentlige og private aktører til en medansvarlig adfærd, der understøtter bæredygtig udvikling i hospitalssektoren. Dette gælder i udvikling af love og retningslinjer, i produktion af varer og forsyninger til hospitalet samt i udviklingen af grønne teknologier. Strategier: 1. Opbygge og udvikle samarbejdsrelationer med videns institutioner, offentlige og private aktører om udvikling af innovative miljø- og energiløsninger. 2. Udvikling af kommunikationsplan internt og eksternt til spredning af miljø- og energiteknologisk viden 3. Udarbejde en politik der understøtter miljørigtig brug af kemikalier efter forsigtighedsprincippet 4. Udvikling af plan for medarbejderinddragelse med henblik på videns- og holdningsbearbejdning samt brugeradfærd 5. Udarbejde en handleplan der kan understøtte miljø- og energimæssig ansvarlighed 6. Skabe fora/platform hvor det er muligt at komme med miljø- og energiinitiativer i driftsafdelingen 7. Udarbejde en implementeringsstrategi for bæredygtighed i organisationen 8. Udarbejde en plan over de leverancer, det vil være muligt at påvirke Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 14
15 9. Deltagelse i regionale fokus- og erfagrupper og skabe netværk 10. Deltagelse i mobilitetskampanger 11. Påvirke medarbejders transport adfærd til og fra arbejde ved ny cykelparkering, oplader parkering til elbiler samt understøttende offentlig transport 12. Substitutionsmuligheder vedr. emballage og engangsartikler til bioplast 13. Muligheder for indkøb af linned og uniformer der er C2C certificerede Key Performance Indikatorer: 6.1) Samarbejdet med eksterne aktører om udviklingsprojekter er øget 6.2) At øge forankringen af bæredygtighedsstrategien i organisationen, der sikrer at strategien bliver en vedvarende proces 6.3) At øge medarbejder inddragelsen i bæredygtighedsarbejdet 6.4) At øge medansvar i udvikling af bæredygtighed på hospitalet 6.5) At øge videns- og læringsprocesser vedr. miljø- og energioptimering 6.6) At der etableres en fælles platform til interaktion om miljø- og energiarbejdet 6.7) At der etableres en kommunikations- og beslutningsplan 6.8) At emballage og engangsartikler substitueres til bioplast 6.9) At linned og uniformer er C2C certificerede og kan recykles Glostrup Hospital, Strategi for bæredygtighed, marts 2014 Side 15
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
AKB, Københavns bæredygtighedsprofil
AKB, Københavns bæredygtighedsprofil Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboers mulighed for et bæredygtigt liv. Vedvarende energi Synligt ressourceforbrug
Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv
Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Grønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for
Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen
Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål
s arbejde med FN s verdensmål Emilie Rønde Nielsen, Ole Gerner Jacobsen, Center for Ejendomme s arbejde med FN's verdensmål 03.10.2019 1 Om En af Danmarks største virksomheder 2.568 km2, 29 kommuner 1.800.000
Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Vand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014
Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Martin Brander, Head of Hardservices & Security, Danfoss A/S 1 Public Affairs & Sustainability 31. Januar 2019 Det
Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune
Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation
Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge
Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 [email protected] CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien
Strategiplan Aalborg Renovation
Strategiplan 2020-2023 Aalborg Renovation Udgiver: Aalborg Renovation Udgivelse: April 2019 Sagsnr.: 2019-014444 Dok.nr.: Titel: Strategiplan Aalborg Renovation 2020-2023 Foto: Tekst: Side 2 af 9 1. Kort
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] 1 Energiforbruget i den eksisterende
Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP. Rettelsesblad 11
Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP Rettelsesblad 11 7. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Rettelsesblad 11... 3 1.1 Rettelse til Bilag 0 Appendiksfortegnelse...
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
» Balanced construction. kan omsættes til designparametre
» Balanced construction En kort anal se af d iklingstendenser og h ordan de En kort analyse af udviklingstendenser og hvordan de kan omsættes til designparametre » Designparametre 1. Energi 2. Ressourcer
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Energi og energibesparelser i bygninger
Energi og energibesparelser i bygninger Restricted Siemens AG 2013 All rights reserved. Answers for infrastructure and cities. Agenda Energien står øverst på agendaen Hvor bruges energien i bygninger?
Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann
Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune
Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus
